Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

CAP/ J.nr. 2007-2465

Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 25. juni 2007

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 16. maj 2007 følger hermed socialministerens endelige svar på spørgsmål nr. 23 (Ad B 129).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 23:

 

”Vil ministeren oplyse, på hvilke punkter Lolland Kommune fastlægger regler om hjælpeordninger efter servicelovens § 96, jf. B 129 - bilag 15, som ikke er i overensstemmelse med vejledningens ordlyd om, at aflønningen bør ske efter de almindelige regler i overenskomst om aflønning af hjemmehjælpere m.v., herunder at der i udmåling af beløbene skal tages højde for skat, feriepenge, ATP, forsikringer, feriepenge m.v.”

 

Spørgsmål nr. 24:

 

”Vil ministeren specifikt oplyse, om det er i overensstemmelse med gældende regler, at Lolland Kommune fastsætter som generel regel, at der aldrig kan bevilges hjælp til ledsagers transportomkostninger samt afledte ekstraudgifter i forbindelse med afholdelse af ferie m.v., jf. B 129 - bilag 15?”

 

Svar:

 

Jeg har valgt at besvare spørgsmålene vedrørende Lolland Kommune samlet.

 

Jeg kan oplyse, at jeg ikke umiddelbart finder anledning til at kommentere Lolland Kommunes retningslinier vedrørende hjælperordningen. Jeg har bemærket, at kommunen tager udgangspunkt i FOA og KL’s overenskomst for social- og sundhedspersonale i overensstemmelse med vejledningens retningslinier.

 

Jeg har desuden bemærket, at det gentagne gange i bilagene nævnes, at der må foretages en konkret vurdering af den enkeltes situation – herunder f.eks. i forhold til bevilling af ekstra timer i forbindelse med ferie.

 

Endelig henvises der til, at udgifter til dækning af ledsagerens transportomkostninger eventuelt vil kunne dækkes efter servicelovens § 100 om nødvendige merudgifter. Det skal i den forbindelse bemærkes, at også personer, der modtog førtidspension efter de før 1. januar 2003 gældende regler, er omfattet af målgruppen for merudgiftsydelse, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne for denne bestemmelse.

 

 

 

Eva Kjer Hansen

 

/ Karin Ingemann