Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

JUB/ J.nr.

Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 25. juni 2007

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 18. maj 2007 følger hermed socialministerens endelige svar på spørgsmål nr. 34 (Ad B 129).

­

Spørgsmål nr. 34:

 

”Kan ministeren bekræfte, at det ikke er muligt for et kommunalt handicapråd at pålægge kommunalbestyrelsen en bestemt politik, f.eks. for at sikre tilstrækkelige bevillinger til borgere, som skal ansætte handicaphjælpere efter servicelovens § 96? I forlængelse af dette redegøre for, på hvilken måde, ministeren forventer, at en debat i et kommunalt handicapråd konkret kan sikre fremtidige bevillinger til borgere, som skal ansætte handicaphjælpere efter servicelovens § 96, modtager en bevilling, som gør det muligt at aftale ansættelse på sammenlignelige vilkår med hjemmehjælpere? ”

 

Svar:

 

Det er kommunalbestyrelserne, der har myndighedsansvaret i forhold til at tildele sociale serviceydelser, herunder hjælperordninger efter servicelovens § 96. For kommunalbestyrelsen betyder det, at den skal visitere borgeren til en hjælperordning, hvis den pågældende opfylder visitationskravene. For borgeren betyder det, at den pågældende har krav på en afgørelse fra kommunen på udmåling af hjælpen, hvis den pågældende opfylder visitationskravene.

 

Kommunalbestyrelsen skal efter retssikkerhedslovens § 37 a nedsætte et handicapråd for at kunne blive rådgivet bedst muligt i handicappolitiske spørgsmål og dermed kunne tage hensyn til handicappedes forhold. Jeg kan bekræfte, at et handicapråd ikke kan pålægge kommunalbestyrelsen en bestemt politik. Handicaprådet kan derimod orientere kommunalbestyrelsen om dets arbejde og forslag og kan ad den vej være med til at påvirke beslutningsprocessen i kommunalbestyrelsen.


Eva Kjer Hansen

 

/ Karin Ingemann