Folketingets Socialudvalg

Christiansborg

1240 København k

 

Dato         13.   august 2007

J. nr.           004-u16-2

Deres ref.

  

 

I brev af 5. juli 2007 stiller Socialudvalget mig følgende spørgsmål nr. 24 vedrørende B 130: Forslag til folketingsbeslutning om en handlingsplan for blindes og svagsynedes deltagelse i alle samfundsforhold, som jeg herved skal besvare:

 

Spørgsmål 24:

 

Ministeren bedes redegøre for blinde og stærkt svagsynedes muligheder for at anvende den individuelle handicapkørsel.

 

Svar:

 

Det fremgår af § 11 i lov om trafikselskaber, at trafikselskaber skal etablere individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede over 18 år. Andre grupper af handicappede end svært bevægelseshæmmede på 18 år og derover er ikke omfattet af ordningen, men bestemmelsen udelukker ikke, at trafikselskaberne kan tilbyde andre grupper af handicappede at deltage i ordningen.

 

Med venlig hilsen

 

 

Flemming Hansen