Betænkning afgivet af Europaudvalget den 23. februar 2007

Betænkning

over

 Forslag til folketingsbeslutning om at afvise planerne om et EU-agentur for grundlæggende rettigheder

[af Morten Messerschmidt (DF) m.fl.]

 

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 9. november 2006 og var til 1. behandling den 30. november 2006. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Europaudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 12 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF og EL) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse. Venstres, Socialdemokratiets, Det Konservative Folkepartis, Det Radikale Venstres og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget er overvejende positivt indstillet over for etableringen af et agentur for grundlæggende rettigheder. Partierne ønsker at fastslÃ¥,

–     at det er afgørende, at agenturet får mulighed for at identificere svagheder i den

       måde, hvorpå menneskerettighederne overholdes såvel på EU-niveau som i hvert

       enkelt medlemsland, og

–     at det i øvrigt sikres, at agenturet kommer til at fungere uafhængigt af bl.a. Kommissionen og de nationale regeringer.

Et mindretal i udvalget (DF og EL) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget konstaterer, at det efter den kolde krig er lykkedes at indlemme en række af de østeuropæiske lande i et tæt samarbejde med de vesteuropæiske lande. Et sådan samarbejde indeholder et åbenbart sikkerhedspolitisk potentiale. Men med den fortsatte tendens til statsdannelse i EU åbner der sig en udvikling, som ikke bygger videre på tanken om at forene Europa i fred og samarbejde, men snarere synes at vende tilbage til tidligere tiders ulykkelige opdeling af kontinentet.

Det eneste internationale organ, som i øjeblikket favner og holder sammen på europæiske demokratier, er Europarådet. Her hviler menneskerettighederne, som sikrer de grundlæggende demokratiske spilleregler og retsstatsprincipper for de europæiske lande; og her vogter Menneskerettighedsdomstolen, hvis eksplosive sagsmængde i disse år vidner om, hvor vigtigt det er, at de østeuropæiske lande er blevet involveret i et samarbejde, der sætter fokus på demokrati og retsstat. Dette fokus og samarbejde er EU ved at sætte over styr. Arbejdet på at skabe et »agentur for grundlæggende rettigheder«, der klart udspringer af forfatningstraktatens del II, udgør en fare for Europarådets virke og autoritet over for de lande, særlig i øst, der ikke medlemmer af EU.

Ved at gøre menneskerettighederne til et EU-anliggende, tvinges EU-medlemslandene til at rette deres fokus mod EU og EF-Domstolen i stedet for mod Europarådet og Menneskerettighedsdomstolen. For de mange lande i Østeuropa, som ikke er – og ikke har udsigt til at blive – medlemmer af EU, er svækkelsen af Europarådet et stort problem, idet EU’s intervention fører til en politisk, økonomisk, retslig og demokratisk udtømning af Europarådet. For EU’s medlemslande gør det ikke den store forskel, bortset fra at EF-Domstolen med garanti vil hilse den øgede kompetence velkommen og inden for få år have omdannet den til lovgivningskompetence; men for de lande, der plages af grove og vedvarende overtrædelser af de demokratiske spilleregler, er en sådan tømning et alvorligt problem. EU er med sin føderale udvikling ved at genskabe et todelt Europa – denne gang ikke en deling med vold som under Jerntæppet, men en deling via udstødelse, og det er ikke, hvad verden har behov for.

På den baggrund modsætter Dansk Folkeparti sig oprettelsen af et EU-agentur for grundlæggende rettigheder og har derfor fremsat forslaget.

Enhedslisten støtter det foreliggende forslag, selv om Enhedslisten langtfra er enig i Dansk Folkepartis bemærkninger til forslaget. Uanset at vores motiver er forskellige, skal det ikke afholde Enhedslisten fra at stemme for det foreliggende forslag.

Enhedslisten støtter det foreliggende forslag, fordi Enhedslisten mener, at oprettelse af agenturet for grundlæggende rettigheder

–     kan føre til underminering af Europarådets beføjelser for monitorering af medlemsstaternes overholdelse af menneskerettigheder,

–     har til formål at styrke EU’s magt og Charteret om Grundlæggende Rettigheder på trods af den igangværende tænkepause.

Enhedslisten mener, at EU’s udvikling inden for politi- og retssamarbejdet skaber problemer for menneskerettighedssituationen for EU’s borgere, uden at dette har bremset den hastige udvikling. 

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

  Charlotte Antonsen (V) nfmd.  Erling Bonnesen (V) Â  Jens Kirk (V) Â  Birgitte Josefsen (V) Â  Ellen Trane Nørby (V) Â  Morten Messerschmidt (DF) Â  Martin Henriksen (DF) Â  Helle Sjelle (KF) Â  Jakob Axel Nielsen (KF) Â  Svend Auken (S) Â  Rasmus Prehn (S) Â  Niels Sindal (S) Â  Mette Gjerskov (S) Â  Elisabeth Arnold (RV) fmd.  Lone Dybkjær (RV) Â  Anne Grete Holmsgaard (SF) Â  Rune Lund (EL) 

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

 

Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)	52		Enhedslisten (EL)	6
Socialdemokratiet (S)	47		Siumut (SIU)	1
Dansk Folkeparti (DF)	24		Tjóðveldisflokkurin (TF)	1
Det Konservative Folkeparti (KF)	18		Fólkaflokkurin (FF)	1
Det Radikale Venstre (RV)	17		Inuit Ataqatigiit (IA)	1
Socialistisk Folkeparti (SF)	11

 

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 29

Bilagsnr.	Titel
1	Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af B 29

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 29

Spm.nr.	Titel
1	Spm. om, hvor mange ressourcer ministeren forventer at EU’s agentur for fundamentale rettigheder skal råde over, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
2	Spm. om, hvorfor EU’s agentur for fundamentale rettigheder skal have flere ressourcer end EUMC, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
3	Spm. om, hvilken rolle EUMC’s leder, Beate Winckler, skal spille i EU’s agentur for fundamentale rettigheder, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
4	Spm. om, at der i EU-kredsen er forlydender om, at EU vil tiltræde Europarådets erklæring om menneskerettigheder, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
5	Spm. om overflødiggørelse af Europarådets arbejde med menneskerettigheder, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
6	Spm. om, hvor stor en procentdel af sagerne ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol der kommer fra EU-lande, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
7	Spm. om skepsis i Europarådet over for oprettelsen af EU’s agentur for fundamentale rettigheder, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
8	Spm. om Europarådets tidligere menneskerettighedskommissærs kommentar om Kommissionens rolle i det kommende agentur, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
9	Spm. om de bekymringer, som det nederlandske parlament har givet udtryk for i forbindelse med EU’s oprettelse af et agentur for fundamentale rettigheder, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
10	Spm. om EF-Domstolen i stadig stigende omfang tillægger de grundlæggende menneskerettigheder vægt i sine afgørelser, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
11	Spm. om EF-Domstolens vægtning af menneskerettigheder, når EU opretter et agentur for fundamentale rettigheder, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
12	Spm. om René van der Lindens udtalelse på Europarådets parlamentariske samling 24.-30. juni 2006, til justitsministeren, og ministerens svar herpå