Socialudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

 

Hermed fremsendes endeligt svar på spørgsmål nr. 18 til B 130 stillet af Socialudvalget den 5. juli 2007.

 

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Helge Sander

 


 

Spørgsmål nr. 18 til B 130 stillet af Socialudvalget den 5. juli 2007 til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling.

 

 

 

Spørgsmål 18

 

Ministeren bedes redegøre for love og andre forskrifter, som regulerer programmers og offentlige hjemmesiders tilgængelighed for blinde og stærkt svagsynede.

 

Svar

 

Der er i dag ingen lovgivningsmæssige krav til tilgængelighed i forbindelse med programmer og offentlige hjemmesider i Danmark. Til gengæld er der en række obligatoriske standarder og anbefalinger til tilgængelighed til offentlige it-løsninger, som har til formål at give flest mulig adgang til webbaseret information. Det kan for eksempel være blinde og stærkt svagsynede, men også andre grupper med funktionsnedsættelser, såsom motorisk handicappede, farveblinde med mere.

 

Med hensyn til offentlige hjemmesiders tilgængelighed har Folketinget den 2. juni 2006 vedtaget folketingsbeslutning B 103, som skal sikre, at det offentliges brug af informationsteknologi, herunder brug af software, er baseret på obligatoriske, åbne standarder. Implementeringen af folketingsbeslutningen indebærer indførelse af syv sæt obligatoriske standarder, der skal kunne understøtte konkrete mål, som eksempelvis tilgængelighed.

 

Med folketingsbeslutning B 103 bliver alle offentlige institutioners hjemmesider underlagt en følg eller forklar model, som blandt andet betyder, at offentlige institutioner skal efterleve tilgængelighedskravene eller forklare, hvorfor de ikke har efterkommet disse.

 

Det er den enkelte institutions eget ansvar at sikre, at de benyttede it-programmer udvikles under størst mulig hensyntagen til it-tilgængelighed. Konkurrencestyrelsens bekendtgørelse nr. 937 af 16.09.2004, der gennemfører udbudsdirektivet, vedrørende fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter, giver ordregiveren mulighed for at stille krav om tilgængelighed til tilbudsgiveren. I udbudsdirektivets betragtning 29 står der blandt andet anført, at: ”Ordregivende myndigheder bør, hvor det er muligt, fastlægge tekniske specifikationer, således at der tages hensyn til kriterier vedrørende adgangsmuligheder for handicappede eller design for samtlige brugere. De tekniske specifikationer bør være klart angivet, således at alle tilbudsgivere er klar over, hvad de krav, som de ordregivende myndigheder har stillet, omfatter”.

 

Desuden har IT- og Telestyrelsen udviklet en webbaseret udbudsværktøjskasse til at understøtte indkøb af tilgængeligt udstyr og systemer. Hermed kan offentlige myndigheder nemt inddrage tilgængelighed i udbud, udvikling og anskaffelser samt fastholde disse krav overfor leverandøren. I forbindelse med udbudsværktøjskassen anbefaler IT- og Telestyrelsen, at man følger retningslinjerne WCAG level AA fra W3C, som er et sæt internationalt anerkendte retningslinjer.

 

Endelig har IT- og Telestyrelsen, i forbindelse med Folketingets behandling af forslag til folketingsbeslutning B 40, foretaget en kortlægning af it-tilgængeligheden i Danmark. På baggrund af kortlægningens resultater har videnskabsministeren gennemført følgende tiltag, der skal styrke indsatsen i forhold til it-tilgængelighed.

-          Sikret, at gængse tilgængelighedsanbefalinger indgÃ¥r som en del af den regeringsbeslutning og kommunale aftale, der vil blive udarbejdet i forbindelse med implementeringen af B 103 om anvendelse af Ã¥bne standarder i det offentlige.

-          Kontaktet relevante ministerkollegaer med henblik pÃ¥ at udarbejde en fælles strategi for tilgængelige EDB-baserede arbejdsværktøjer.

-          Fremhævet Danmarks støtte til EU-Kommissionens standardiseringsinitiativer ved at skrive til Kommissær for informationssamfundet og medier, Viviane Reding.

Derudover vil Videnskabsministeriet:

-        Udarbejde en vejledning til fortolkning af kravene i WCAG level AA, der kan hjælpe webudviklere til at operationalisere anbefalingen til tilgængelighed. Vejledningen skal udarbejdes i samarbejde med faglige eksperter og interessenter.

-        Undersøge de offentlige hjemmesider for tilgængelighed med faste intervaller, første gang i første halvdel af 2008, og offentliggøre resultaterne pÃ¥ nettet.