Folketingets Socialudvalg

Christiansborg

1240 København k

 

Dato          13.  august 2007

J. nr.           004-u16-2

Deres ref.

  

 

I brev af 5. juli 2007 stiller Socialudvalget mig følgende spørgsmål nr. 23 vedrørende B 130: Forslag til folketingsbeslutning om en handlingsplan for blindes og svagsynedes deltagelse i alle samfundsforhold, som jeg herved skal besvare:

 

Spørgsmål 23:

 

Ministeren bedes oplyse, hvilke initiativer ministeren har igangsat for at sikre færdselssikkerheden for blinde og stærkt svagsynede på togperroner siden den tragiske dødsulykke på Valby station i september 2005.

 

Svar:

 

Jeg har forelagt spørgsmålet for Banedanmark og Trafikstyrelsen, der i en fælles besvarelse har oplyst følgende:

Ã…rsagen til den tragiske dødsulykke pÃ¥ Valby station i september 2005 er ikke entydigt fastslÃ¥et, selv om hændelsesforløbet er blevet nøje analyseret. Det fremgik af kameraovervÃ¥gningen, at den dræbte fulgte sikkerhedszonemarkeringen og samtidig talte i mobiltelefon. Under trappehuset pÃ¥ perronen trÃ¥dte han imidlertid ud foran et S-tog, som kommer kørende langsomt ind til perron fra København H. S-toget skulle standse ved perronen.

Ulykken gav anledning til en gennemgang af sikkerhedszonemarkeringen, hvor det blev konstateret, at vedligeholdelsesstandarden ikke var tilfredsstillende. Uanset dette er sikkerhedszonemarkeringen ikke etableret for at blive benyttet som ledelinie og kan som sådan heller ikke erstatte den.

Allerede inden ulykken var der igangsat et arbejde med udvikling af en prototype for ledelinier til anvendelse pÃ¥ perroner sammen med bl.a. Dansk Blindesamfund, som efterfølgende er blevet godkendt. I den forbindelse er der udarbejdet en vejledning for etablering af ledelinier og opmærksomhedsfelter pÃ¥ perroner, og det er besluttet, at der ved nyanlæg af perroner eller fornyelse af belægning pÃ¥ eksisterende perroner altid skal laves ledelinier.

Med Aftale om trafik for 2007 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, er der afsat ca. 27 mio. kr. til initiativer til forbedring af handicappedes adgangsforhold. Puljen forventes udmøntet politisk i forbindelse med forhandlingerne om Finansloven for 2008 på baggrund af et oplæg, der bl.a. er udarbejdet af De Samvirkende Invalideorganisationer.

Med venlig hilsen

 

 

Flemming Hansen