Folketingets Socialudvalg

Christiansborg

1240 København k

 

Dato          13.  august 2007

J. nr.           004-u16-2

Deres ref.

  

 

I brev af 5. juli 2007 stiller Socialudvalget mig følgende spørgsmål nr. 32 vedrørende B 130: Forslag til folketingsbeslutning om en handlingsplan for blindes og svagsynedes deltagelse i alle samfundsforhold, som jeg herved skal besvare:

 

Spørgsmål 32:

 

Ministeren bedes oplyse, om der er igangsat eller er planlagt initiativer med det formål at sikre auditivt tilgængelige stoppesteder samt busstationer og togstationer for blinde og stærkt svagsynede.

 

Svar:

 

I forhold til stationerne er der med Aftale om trafik for 2007 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre bevilget midler til at reinvestere i de nuværende 10 talende informationstavler (hvoraf to ejes af A/S Storebælt), der ellers ville være blevet nedlagt.

Endvidere er der med aftalen afsat ca. 27 mio. kr. til initiativer til forbedring af handicappedes forhold på stationer. Puljen forventes udmøntet politisk i forbindelse med forhandlingerne om Finansloven for 2008 på baggrund af et oplæg, der bl.a. er udarbejdet af De Samvirkende Invalideorganisationer. Det kan indgå i udmøntningen af handicappuljen at udvide antallet af talende informationsskærme.

 

Med venlig hilsen

 

 

Flemming Hansen