Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 21. august 2007

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 5. juli 2007 følger hermed socialministerens endelige svar på spørgsmål nr. 4 (Ad B 130).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 4:

 

”Ministeren bedes redegøre for, hvornår og i hvilket omfang en blind eller stærkt svagsynet person kan få støtte efter servicelovens § 95 om kontant tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager.”

 

 

Svar:

 

Servicelovens handicapkompenserende ydelser tager udgangspunkt i et princip om, at en person med et handicap får tildelt en ydelse på baggrund af et behov – og ikke en diagnose. Dette er også gældende for servicelovens § 95.

 

Ifølge servicelovens § 83 har kommunen pligt til at stille den nødvendige personlige og praktiske hjælp til rådighed til personer, der på grund af en midlertidigt eller varigt behov for hjælp har behov for dette. På samme måde skal kommunen ifølge servicelovens § 84 tilbyde afløsning eller aflastning til pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

 

Hvis kommunen ikke kan stille den nødvendige hjælp til rådighed efter servicelovens §§ 83 eller 84, giver servicelovens § 95, stk. 1, mulighed for, at kommunen kan udbetale et tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager.

 

For personer, der har et betydeligt og varigt behov for hjælp i mere end 20 timer ugentligt, giver servicelovens § 95, stk. 2, mulighed for, at personen kan vælge at få udbetalt et kontant tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager.

 

Kommune kan dog ifølge servicelovens § 95, stk. 3, i særlige tilfælde beslutte, at hjælpen efter § 95, stk. 2, skal gives som naturalydelse, eller at tilskuddet skal udbetales til en nærtstående, som passer personen med en funktionsnedsættelse.

 

 

 

Eva Kjer Hansen

 

/ Karin Munk Petersen