Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 21. august 2007

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 5. juli 2007 følger hermed socialministerens svar på spørgsmål nr. 7 (Ad B 130).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 7:

 

”Ministeren bedes redegøre for, om gruppen af blinde og stærkt svagsynede er omfattet af servicelovens § 100 om dækning af merudgifter, om der kan bevilges støtte til denne persongruppes ansættelse af chauffør til at køre egen bil eller en handicapbil, og om hvilke konkrete forhold udtrykket betydelige hjælpeforanstaltninger i bekendtgørelse om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse i praksis (§ 1, stk. 2) kan henvise til.”

 

 

Svar:

 

Jeg kan oplyse, at servicelovens § 100 om dækning af merudgifter ifølge bestemmelsens ordlyd omfatter personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Med varigt nedsat funktionsevne forstås en langvarig lidelse, hvis konsekvenser for den enkelte er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og som medfører, at der må sættes ind med betydelige hjælpeforanstaltninger.

 

Det beror således ikke på en bestemt diagnose eller en bestemt type handicap, om en person er omfattet af personkredsen i servicelovens § 100. Derimod må der i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret og individuel vurdering af omfanget af funktionsnedsættelsen.

 

Jeg kan endvidere oplyse, at det ikke kan siges generelt, om der kan bevilges støtte til en bestemt udgift – herunder udgiften til ansættelse af chauffør til at køre egen bil. Det må således bero på en konkret og individuel vurdering i hvert enkelt tilfælde, om en sådan udgift kan anses som en nødvendig merudgift ved den daglige livsførelse.

 

Som nævnt i svar på spørgsmål nr. 5 ad B 130, kan der kun ydes støtte til køb af bil, hvis ansøger selv kan føre bilen, eller at ansøger har en eller flere chauffører, der er til rådighed i et sådant omfang, at ansøger samlede behov for kørsel i videst muligt omfang kan dækkes ved støtte til køb af bil. Støtte til køb af bil kan altså ikke gives under forudsætning af, at der efter følgende gives støtte efter servicelovens § 100 til ansættelse af en chauffør.

 

Jeg kan endelig oplyse, at det ikke er muligt generelt at sige, hvilke hjælpeforanstaltninger, der kan betragtes som betydelige. Der må således i hvert enkelt tilfælde foretages en samlet vurdering af funktionsnedsættelsen i forhold til den daglige tilværelse, og de deraf affødte behov for kompensation for merudgifter. Det er således den enkeltes muligheder for at klare sig i sin daglige tilværelse, der er afgørende.

 

 

 

Eva Kjer Hansen

 

/ Karin Munk Petersen