PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2006-07
B 29
Offentligt

Justitsministeriet

Lovafdelingen

Udenrigsministeriet

Asiatisk Plads 2

1448 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh.:

Sagsnr.:

Dok.:

12. februar 2007

Menneskeretsenheden

Dorit Borgaard

2007-6271-0006

DBO40482

Ved e-mail af 26. januar 2007 har Udenrigsministeriet anmodet Justitsministeriet om besvarelse

af spørgsmål nr. 1 – 12 fra Folketingets Europaudvalg ad beslutningsforslag nr. B 29 om at afvi-

se planerne om et EU-agentur for grundlæggende rettigheder.

I den anledning skal Justitsministeriet besvare spørgsmålene som følger:

Spørgsmål nr. 1:

”Ministeren bedes redegøre for, hvor mange ressourcer ministeren forventer, at EU’s Agentur for

Fundamentale Rettigheder skal råde over.”

Svar:

Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad (EUMC) har et årligt budget

på 8,2 mio. euro (2005-prisniveau) og 37 ansatte. Kommissionen har i forbindelse med fremsæt-

telsen af forslaget om oprettelsen af Agenturet for Grundlæggende Rettigheder skønnet, at opret-

telsen vil indebære merudgifter på 7,8 mio. euro i 2007 stigende til 20,2 mio. euro i 2013 (2005-

prisniveau), og at antallet af ansatte vil stige til 100.

I lyset af den efterfølgende aftale om EU’s samlede økonomiske rammer for 2007-13 forvente-

des et lavere budget for Agenturet. På Kommissionens budgetforslag for 2007 var der således

foreslået et niveau på 14 mio. euro. Dette budgetforslag er nu blevet godkendt, og det følger her-

af, at budgettet for 2007 er forøget med 5,2 mio. euro i forhold til det budget, som EUMC havde

for 2006.

Spørgsmål nr. 2:

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Telefon: 33 92 33 40

Telefax: 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

”Ministeren bedes redegøre for, hvorfor EU’s Agentur for Fundamentale Rettigheder skal have flere

ressourcer end Det Europæiske Observatorium for Racisme og Fremmedhad (EUMC) i Wien.”

Svar:

Agenturet for Grundlæggende Rettigheder vil skulle varetage flere arbejdsopgaver end Det Eu-

ropæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad (EUMC) og vil derfor have behov for

flere ressourcer til at løfte disse opgaver.

Agenturets arbejdsopgaver er – i modsætning til EUMC’s arbejdsopgaver – ikke begrænset til at

angå racisme, fremmedhad og antisemitisme. Efter artikel 2 i forslaget til forordning om opret-

telse af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder er målet med Agentu-

ret at tilvejebringe bistand og ekspertise vedrørende grundlæggende rettigheder til de kompetente

institutioner, organer, kontorer og agenturer i Fællesskabet og medlemsstaterne, når disse gen-

nemfører fællesskabsret, og bistå dem med fuldt ud at overholde de grundlæggende rettigheder,

når de træffer foranstaltninger eller tager initiativer inden for deres respektive kompetenceområ-

der.

Der kan i øvrigt henvises til Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 1 ad rådsmøde nr.

2736 + 2737 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 12. – 13. juni 2006. Besva-

relsen er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 21. juni 2006 og indeholder en nærmere

redegørelse for forskellen i opgavevaretagelsen mellem EUMC og Agenturet for Grundlæggende

Rettigheder.

Spørgsmål nr. 3:

”Ministeren bedes oplyse, hvilken rolle EUMC’s leder, Beate Winckler, skal spille i EU’s Agentur for

Fundamentale Rettigheder.”

Svar:

Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad (EUMC) er reguleret i Rådets

forordning (EF) nr. 1035/97 af 2. juni 1997 om oprettelse af Det Europæiske Observationscenter

for Racisme og Fremmedhad.

Ifølge forslaget til forordning om oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæg-

gende Rettigheder ophæves forordningen om EUMC den 1. marts 2007 samtidig med, at Agen-

turet bliver operationelt. Det indebærer, at stillingen som direktør for EUMC samtidig nedlæg-

ges.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EUMC’s nuværende direktør, Beate Winckler, må herefter ansøge om direktørposten for Agen-

turet på lige fod med andre kandidater, hvis hun ønsker at beklæde den stilling.

Agenturets direktør ansættes af Agenturets bestyrelse på baggrund af en liste over kandidater,

som Kommissionen udarbejder efter et offentligt stillingsopslag og en åben udvælgelsesprocedu-

re. Inden en kandidat udnævnes, skal både Europa-Parlamentet og Rådet høres. Direktøren skal

udvælges på baggrund af sine personlige kvalifikationer, erfaring med grundlæggende rettighe-

der og administrative og ledelsesmæssige kvalifikationer. Direktøren ansættes for fem år med

mulighed for forlængelse af ansættelsen med maksimalt tre år.

Spørgsmål nr. 4:

”Kan ministeren bekræfte, at der i EU-kredsen er forlydender om, at EU vil tiltræde Europarådets er-

klæring om menneskerettigheder?”

Svar:

Jeg har forstået spørgsmålet således, at Folketingets Europaudvalg ønsker at få oplyst, om EU vil

tiltræde Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

I den anledning kan jeg oplyse, at det ikke er muligt for Fællesskabet at tiltræde Menneskerettig-

hedskonventionen på det nuværende traktatgrundlag, jf. EF-Domstolens udtalelse af 28. marts

1996 i sag nr. 2/94.

For at give Fællesskabet mulighed herfor blev der indsat en bestemmelse i forfatningstraktatens

artikel I-9, stk. 2, om Den Europæiske Unions tiltrædelse af Menneskerettighedskonventionen.

Bestemmelsen er således ny i forhold til det gældende traktatgrundlag, og den har følgende ord-

lyd:

”Artikel I-9

…

2. Unionen tiltræder den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grund-

læggende frihedsrettigheder. Tiltrædelse af denne konvention ændrer ikke Unionens beføjelser som

fastsat i forfatningen.”

Som bekendt er forfatningstraktatens videre skæbne ikke afgjort endnu, og det vides derfor ikke,

om Unionen på et senere tidspunkt vil få traktatretligt grundlag for at kunne tiltræde Menneske-

rettighedskonventionen.

Spørgsmål nr. 5:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

”Er ministeren enig i, at oprettelsen af et EU-agentur for Fundamentale Rettigheder kan føre til en

overflødiggørelse af Europarådets arbejde med menneskerettigheder og på denne måde lade de euro-

pæiske lande, som ikke er medlem af EU, i stikken i forhold til denne dagsorden?”

Svar:

Under forhandlingerne om oprettelsen af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende

Rettigheder har vi fra regeringens side lagt stor vægt på at sikre, at Agenturet skal samarbejde

med Europarådet og ikke mindst koordinere sine aktiviteter med Europarådet for at undgå at

duplikere Europarådets arbejde.

Efter det forslag om oprettelse af Agenturet, som der nu er opnået politisk enighed om i EU, skal

Europarådet således udpege en uafhængig person til Agenturets bestyrelse (artikel 11, stk. 1, litra

b), og denne person skal også have observatørstatus i Agenturets forretningsudvalg (artikel 12,

stk. 1). Europarådets repræsentant vil herefter ikke alene skulle deltage i bestyrelsens arbejde,

men også følge med i den daglige drift af Agenturet.

Endvidere skal Agenturet som en af sine opgaver indsamle og analysere data, herunder forsk-

ningsresultater og monitoreringsrapporter modtaget fra FN, OSCE og ikke mindst fra Europarå-

det (artikel 4, stk. 1, litra a).

Herudover skal Agenturet netop med henblik på at opnå komplementaritet og garantere den

bedst mulige anvendelse af ressourcerne i behørigt omfang inddrage oplysninger indsamlet af

især Europarådet og aktiviteter udført af især Europarådet i Agenturets arbejde (artikel 6, stk. 2,

litra b). Forslaget nævner på dette punkt specifikt Europarådets monitorerings- og kontrolmeka-

nismer og Europarådets Menneskerettighedskommissær.

Endvidere er der indsat en særlig bestemmelse om, at Agenturet med henblik på at undgå dupli-

kering og sikre komplementaritet og merværdi også skal koordinere sine aktiviteter med Europa-

rådet, herunder særligt i forbindelse med udarbejdelsen af Agenturets årlige arbejdsprogram (ar-

tikel 9, 1. pkt.). Fællesskabet skal i den anledning indgå en særlig aftale med Europarådet med

det formål at etablere et tæt samarbejde mellem Europarådet og Agenturet (artikel 9, 2. pkt.).

Endelig kan jeg oplyse, at i det flerårige rammeprogram for Agenturet, som Rådet skal vedtage,

skal der også være bestemmelser, der sikrer komplementaritet med bl.a. Europarådets aktiviteter

(artikel 5, stk. 2, litra e).

Der er således gjort en stor indsats for at sikre, at oprettelsen af Agenturet for Grundlæggende

Rettigheder ikke skal føre til dobbeltarbejde og duplikation af Europarådets aktiviteter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Herudover er Agenturets geografiske anvendelsesområde begrænset, således at kandidatlande

kun kan deltage som observatører efter, at de nærmere vilkår for en sådan deltagelse er blevet

fastlagt af det relevante Associeringsråd, og kandidatlandenes deltagelse skal være begrænset til

det omfang, hvori det er nødvendigt for det pågældende lands gradvise tilnærmelse af landets

lovgivning til fællesskabsretten (artikel 27, stk. 1 og 2). Herudover kan Rådet beslutte at invitere

lande, med hvilke EU har indgået en stabiliserings- og associeringsaftale, til at deltage i Agentu-

ret som observatører – en sådan beslutning kræver enstemmighed i Rådet, og de nærmere vilkår

for deltagelsen vil ligeledes skulle fastlægges af det relevante Associeringsråd ligesom med kan-

didatlandene (artikel 27, stk. 3).

Videre er Agenturets materielle kompetence begrænset til fællesskabsretten, idet Agenturets

formål er at bistå Fællesskabets institutioner og medlemsstaterne, når disse gennemfører fælles-

skabsretten (artikel 2).

Endelig har Agenturet ikke kompetence til at behandle individuelle klagesager over påståede

medlemsstatskrænkelser af de grundlæggende rettigheder. Agenturet overflødiggør således heller

ikke Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols arbejde.

Spørgsmål nr. 6:

”Ministeren bedes oplyse, hvor stor procentdel af sagerne ved Den Europæiske Menneskerettigheds-

domstol der kommer fra EU-lande.”

Svar:

Det fremgår af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols oversigt over aktiviteter for 2006

(”Survey of activities 2006”), at der pr. 1. januar 2007 verserede i alt 89.887 klagesager ved

Domstolen. Heraf var de 47.608 klagesager fra de 27 EU-lande.

Det er således ca. 53 procent af klagesagerne ved Menneskerettighedsdomstolen, der kommer fra

EU-landene.

Som anført under min besvarelse af spørgsmål nr. 5 har Den Europæiske Unions Agentur for

Grundlæggende Rettigheder ikke kompetence til at behandle individuelle klagesager rettet mod

EU-medlemslandene.

Spørgsmål nr. 7:

”Er ministeren bekendt med, at der i Europarådet har været meget vid skepsis i forhold til oprettelsen

af EU’s Agentur for Fundamentale Rettigheder?”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Svar:

Ja, jeg er bekendt med, at der har været en vis bekymring i Europarådet for oprettelsen af Agen-

turet om Grundlæggende Rettigheder. Bekymringerne har bl.a. drejet sig om risikoen for dob-

beltarbejde mellem Europarådet og Agenturet samt Kommissionens indflydelse på Agenturet og

risikoen for svækkelse af Europarådets menneskeretsarbejde.

Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål nr. 5 tager det forslag om oprettelse af Agentu-

ret, som der nu er opnået politisk enighed om i Rådet, efter min opfattelse i vidt omfang højde

for disse bekymringer.

Spørgsmål nr. 8:

”Hvad mener justitsministeren om Europarådets tidligere menneskerettighedskommissærs, Alvaro

Gil-Robles, kommentar på et møde i det britiske underhus den 1. februar 2006, hvor han er citeret for

følgende kritik af Kommissionens rolle i EU’s kommende Agentur for Fundamentale Rettigheder:

”This Agency must be independent. That is absolutely fundamental. The presence of the Commission

is too strong. It is the Commission which will decide the work programme of the Agency”, jf. rappor-

ten, Human rights protection in Europe: The Fundamental Rights Agency (Oral Evidence p.6), public-

eret af House of Lords, European Union Committee, 29th Report of Session 2005-06?”

Svar:

Jeg er til en vis grad enig med Europarådets tidligere menneskerettighedskommissær i, at Kom-

missionen havde for stor indflydelse på Agenturet i det oprindelige forslag om oprettelse af

Agenturet. Forretningsudvalget skulle f.eks. efter Kommissionens oprindelige forslag bestå af

begge Kommissionens bestyrelsesrepræsentanter samt formanden og næstformanden for besty-

relsen, således at Kommissionens repræsentanter udgjorde halvdelen af forretningsudvalget.

Vi har derfor fra dansk side været med til at få gennemført ændringer af forslaget, hvorefter

Kommissionens rolle er blevet væsentligt mindre. I henhold til det forslag, som der er opnået

enighed om nu, har Kommissionen således kun ret til at udpege ét medlem til Forretningsudval-

get, som skal bestå af i alt fem medlemmer. Endvidere kan Kommissionens repræsentant ikke

blive formand eller næstformand for bestyrelsen i modsætning til, hvad der fremgik af det oprin-

delige forslag.

Alvaro Gil-Robles’ udtalelser er afgivet på et møde den 1. februar 2006, hvor forhandlingerne

om forslaget var i fuld gang, og udtalelserne refererer sandsynligvis til det oprindelige forslag.

Efter min opfattelse er der i hvert fald ikke længere grundlag for en sådan kritik.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ud over det ovenfor anførte om Kommissionens repræsentanter i bestyrelsen og forretningsud-

valget kan jeg tilføje, at for så vidt angår Agenturets arbejdsprogram fremgår det af artikel 5 i

forslaget om oprettelse af Agenturet, at det er Rådet, der på baggrund af et forslag fra Kommis-

sionen og efter høring af Europa-Parlamentet skal vedtage det fem-årige rammeprogram for

Agenturet, og at Kommissionen ved udarbejdelse af forslag til dette rammeprogram skal konsul-

tere Agenturets bestyrelse.

Inden for de af Rådet udstukne rammer skal Agenturets bestyrelse vedtage årlige arbejdspro-

grammer på baggrund af et udkast fra Agenturets direktør og udtalelser fra Kommissionen og

Det Videnskabelige Udvalg, der skal oprettes i tilknytning til Agenturet.

Det er således ikke Kommissionen, der skal beslutte Agenturets arbejdsprogram som anført af

Gil-Robles, ligesom Kommissionens rolle i øvrigt som nævnt er blevet væsentligt mindre.

Spørgsmål nr. 9:

”Justitsministeren bedes redegøre for de bekymringer, som det nederlandske parlament har givet ud-

tryk for i forbindelse med EU’s oprettelse af et Agentur for fundamentale Rettigheder, og tilkendegive

sin holdning hertil.”

Svar:

Det nederlandske senat har ved brev af 31. marts 2006 til blandt andre parlamenterne i de øvrige

EU-lande, herunder det danske Folketing, anført, at senatet primært er bekymret for duplikering

af de aktiviteter, som udføres af allerede eksisterende og velfungerende organisationer, navnlig

af Europarådet, og at oprettelsen af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Ret-

tigheder vil skabe nye, uønskede skillelinjer på det europæiske kontinent.

Senatet havde på den baggrund opstillet følgende betingelser for at acceptere forslaget om opret-

telsen af Agenturet: Agenturets geografiske kompetence skulle begrænses til EU-landene og må-

ske til kandidatlandene, Agenturets kompetence skulle i øvrigt begrænses til at angå fællesskabs-

retten, Unionen skulle indgå en aftale med Europarådet om Europarådets deltagelse og om at

undgå duplikering af Europarådets aktiviteter, og de nuværende prioriterede opgaver, som Det

Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad (EUMC) udfører, skulle fortsat

respekteres.

Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål nr. 5 er det forslag om oprettelse af Agenturet,

som der nu er opnået politisk enighed om i Rådet, i vidt omfang udformet således, at der er taget

højde for det nederlandske senats bekymringer. Agenturets geografiske og materielle kompeten-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ce er således begrænset, og Fællesskabet skal indgå en særlig aftale med Europarådet med det

formål at etablere et tæt samarbejde mellem Europarådet og Agenturet.

Endvidere fremgår det af forordningsforslaget, at bekæmpelse af racisme og fremmedhad altid

skal indgå i de tematiske aktivitetsområder, der skal være omfattet af Agenturets fem-årige ram-

meprogrammer (artikel 5), hvorved det sikres, at EUMC’s opgaver videreføres af Agenturet. På

dette punkt er der således også taget højde for det nederlandske senats bekymringer.

Spørgsmål nr. 10:

”Kan justitsministeren bekræfte, at EF-Domstolen i stadigt stigende omfang tillægger de grundlæg-

gende menneskerettigheder vægt i sine afgørelser?”

Svar:

Ja, det er korrekt, at EF-Domstolen i større omfang inddrager Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonvention i de retssager, som EF-Domstolen får forelagt.

Som et af de seneste eksempler herpå kan jeg nævne sag C-229/05P, Osman Ocalan m.fl. mod

Rådet, dom af 18. januar 2007, hvor EF-Domstolen inddrog Menneskerettighedskonventionens

artikel 6 om retten til en retfærdig rettergang, artikel 13 om adgang til effektive retsmidler og

artikel 34 om individuel klageadgang og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis

om disse artikler. EF-Domstolen skulle bl.a. træffe afgørelse om, hvorvidt Det Kurdiske Arbej-

derparti (PKK) havde adgang til at anlægge sag mod Rådet for Den Europæiske Union om op-

hævelse af en rådsafgørelse. Efter den pågældende rådsafgørelse skulle PKK medtages på en

liste over personer, grupper og enheder, der er involveret i terrorhandlinger, med den konse-

kvens, at der bl.a. kunne ske indefrysning af alle midler tilhørende PKK.

Endvidere kan jeg nævne en dansk sag, C-370/05, Uwe Kay Festersen, dom af 25. januar 2007,

hvor EF-Domstolen tog stilling til, om kravet i landbrugsloven, hvorefter en erhverver skal have

bopæl i 8 år som betingelse for at kunne erhverve en landbrugsejendom i Danmark, var forene-

ligt med artikel 2 i 4. tillægsprotokol til Menneskerettighedskonventionen om bevægelsesfrihed.

Spørgsmål nr. 11:

”Ministeren bedes redegøre for, om ministeren mener, at det vil føre til en større eller mindre vægt-

ning af menneskerettigheder ved EF-Domstolen, når EU opretter et Agentur for Fundamentale Ret-

tigheder?”

Svar:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hensigten med oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder er

først og fremmest at bistå Fællesskabets institutioner og medlemsstaterne, når disse gennemfører

fællesskabsretten.

Det fremgår således af præambelbetragtning nr. 7 i det forslag om oprettelse af Agenturet, som

der nu er opnået politisk enighed om i Rådet, at Agenturet oprettes for at tilvejebringe oplysnin-

ger, bistand og ekspertise til de relevante institutioner og myndigheder i Fællesskabet og med-

lemsstaterne, når disse gennemfører fællesskabslovgivningen, og bistå dem med fuldt ud at

overholde de grundlæggende rettigheder, når de træffer foranstaltninger eller tager initiativer

inden for deres respektive kompetenceområder.

Det fremgår endvidere af artikel 2, at formålet med Agenturet er at tilvejebringe bistand og ek-

spertise vedrørende grundlæggende rettigheder til de kompetente institutioner, organer, kontorer

og agenturer i Fællesskabet og medlemsstaterne, når disse gennemfører fællesskabsret, og bistå

dem med fuldt ud at overholde de grundlæggende rettigheder, når de træffer foranstaltninger

eller tager initiativer inden for deres respektive kompetenceområder.

Spørgsmål nr. 12:

”Ministeren bedes redegøre for sin holdning til vedlagte udtalelse af formanden for Europarådets par-

lamentariske forsamling, René van der Linden, fra Europarådets parlamentariske samling den 24.-30.

juni 2006.”

Svar:

Formanden for Europarådets Parlamentariske Forsamling, René van der Linden, giver i den på-

gældende udtalelse bl.a. udtryk for, at Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Ret-

tigheder bør have begrænset geografisk og materiel kompetence for at undgå dobbeltarbejde i

forhold til Europarådet. Formandens udtalelser afspejler således de bekymringer, som Europarå-

det generelt har haft i forhold til oprettelse af Agenturet, jf. min besvarelse af spørgsmål nr. 7.

Udtalelsen er fremkommet under Den Parlamentariske Forsamlings møde den 26. juni 2006,

hvor der fortsat foregik forhandlinger i EU om forslaget om oprettelse af Agenturet.

Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål nr. 5 tager det forslag om oprettelse af Agentu-

ret, som der nu er opnået politisk enighed om i Rådet, efter min opfattelse i vidt omfang højde

for disse bekymringer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er således min opfattelse, at der også er taget højde for René van der Lindens bekymringer i

det endelige forslag.

Lene Espersen

/Nina Holst-Christensen