Miljø- og Planlægningsudvalget 2005-06
KOM (2006) 0015 Bilag 1
Offentligt
245631_0001.png
Miljøministeriet
EUK
EU-Koordination
J.nr. D 017-0001
Ref. TBR
Den 3. februar 2006
FORELØBIGT NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUD-
VALG
Kommissionens forslag til Europaparlamentets og Rådets direktiv om
vurdering og forvaltning af oversvømmelser.
KOM(2006) 15 endelig (dansk version af 18. januar 2006).
Retsgrundlag
EU-Kommissionen foreslår direktivet vedtaget med hjemmel i EF-traktatens
artikel 175, stk. 1 (miljøbeskyttelse) efter proceduren i EF-traktatens artikel
251 (fælles beslutningstagen).
Formål
Det foreslåede direktivs målsætning er at mindske og styre oversvømmel-
sesrelaterede risici for sundheden, miljøet, infrastrukturerne og ejendom.
Det indebærer en kortlægning af oversvømmelsesrisikoen i alle områder
med en væsentlig oversvømmelsesrisiko, koordinering i vandløbsoplande,
flere er fælles om, og udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmel-
ser gennem et forløb, hvor mange forskellige parter inddrages. Det foreslå-
ede direktiv og foranstaltningerne til at gennemføre det er tæt knyttet til
gennemførelsen af vandrammedirektivet.
Kommissionens nærhedsvurdering
Kommissionen påpeger, at floder og regionale have ikke er afgrænset af
eksisterende geopolitiske grænser, tværtimod deles de fleste vandløbsop-
lande og kystområder af flere lande. Derfor er en ren national tilgang til
oversvømmelsesrisikostyring hverken teknisk eller økonomisk gennemførlig.
På den baggrund vurderer Kommissionen, at en medlemsstats isolerede
indsats nemt kunne resultere i forskellige og endog modstridende tiltag.
Forslagets mål kan således ifølge Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad
opfyldes af medlemsstaterne.
Regeringens foreløbige nærhedsvurdering
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering.