Europaudvalget 2005-06
KOM (2006) 0036 Bilag 1
Offentligt
248639_0001.png
GRUNDNOTAT
Finansielle perspektiver - Ny inter-institutionel aftale (IIA)
KOM (2006) 36 final af 1. februar 2006.
1. Resume
Kommissionens forslag til interinstitutionel aftale udgør en væsentlig del af udmøntningen af aftalen om de finansielle
rammer for EU's budget for 2007-2013, som blev indgået på Det Europæiske Råds møde den 15.-16. december.
Hoveddelen af aftalen fastlægger implementeringsregler og regler for samarbejde mellem institutionerne, mens
udgiftsrammerne udgør et anneks hertil. Aftalen skal tiltrædes af Rådet, Parlamentet og Kommissionen. Fra dansk
side støttes kompromiset, som indgået på Det Europæiske Råd. Endvidere lægges vægt på budgetdisciplin og sund
finansforvaltning samt at balancen mellem institutionerne bevares.
2. Baggrund
Kommissionen fremlagde i juli 2004 sit samlede udspil til EU's flerårige finansielle rammer, de
såkaldte finansielle perspektiver, for 2007-13 i form af en ny inter-institutionel aftale om
budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren (IIA)
1
. Denne aftale indeholder det centrale
anneks om de flerårige finansielle rammer for 2007-2013 - også kaldet finansielle perspektiver.
Kommissionen har den 1. februar 2006 fremlagt et revideret forslag som følge af den aftale, der
blev indgået på Det Europæiske Råd den 15.-16. december.
3. Hjemmelsgrundlag
IIA’en er en politisk aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, som forpligter de
tre institutioner i aftaleperioden.
4. Nærhedsprincippet
Da der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behandles på EU-niveau, og det
er derfor i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.
5. Formål og indhold
Kommissionens forslag til ny interinstitutionel aftale er i betydelig grad en videreførelse af
bestemmelserne i den nuværende IIA. Kommissionen fremhæver således, at den nuværende aftale
har sikret finansiel disciplin, fornuftig udvikling i udgifterne og godt interinstitutionelt samarbejde
gennem perioden 2000-2006. Kommissionen har dog indarbejdet korrektioner som følge af aftalen
i Det Europæiske Råd den 15.-16. december samt en række ændringer som Kommissionen finder
hensigtsmæssige på baggrund af erfaringerne med den nuværende aftale.
Kommissionens forslag til en ny IIA har overordnet samme struktur som den eksisterende IIA,
dvs. at den består af:
-
1
Del 1: En række definitioner og gennemførelsesbestemmelser for de finansielle perspektiver.
Doc 11745/04 – COM (2004) 498 final.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
248639_0002.png
-
-
Del 2: En række aftaler om, hvorledes samarbejdet mellem de tre institutioner skal forløbe
under den årlige budgetprocedure.
En række annekser, der uddyber de hoveddele, herunder det centrale anneks 1, som
fastlægger EU’s årlige udgiftslofter udtrykt i forpligtelser og betalinger i aftaleperioden
2
.
Kommissionen har imidlertid ladet det centrale anneks 1 være tomt, dvs. i første omgang undladt at
indsætte de udgiftsrammer, som fremgår af Rådets kompromis indgået på Det Europæiske Råd den
15.-16. december 2005.
De væsentligste ændringsforslag i forhold til den nuværende IIA er i øvrigt følgende:
1. Forenkling og konsolidering
Finansieringen af EU's Solidaritetsfond blev i 2002 sikret ved en selvstændig interinstitutionel aftale
uden for de eksisterende finansielle rammer. Reglerne for Solidaritetsfondens finansiering foreslås
nu indarbejdet i den generelle IIA, idet de eksisterende regler for fondens anvendelse fastholdes,
dvs. at der kan anvendes op til 1 mia. euro årligt uden for rammerne i de finansielle perspektiver
(Kommissionen har også fremlagt et selvstændigt forslag om revision af Solidaritetsfonden).
Der lægges op til en forenkling af den årlige justering af udgiftsrammerne som følge af inflationen.
I dag anvendes en fast 2 pct. deflator for strukturfonds- og landbrugsudgifterne (svarende til
omkring 80 pct. af budgettet) af hensyn til planlægningssikkerheden. Dette foreslås nu anvendt for
alle udgiftsområder. Modsat i dag vil der ikke være mulighed for at tage størrelsen af den faste
deflator op til revision midt i perioden.
Den nuværende garantireserve for lån til tredjelande foreslås indarbejdet under relevante
udgiftsprogrammer frem for at blive opretholdt som en særskilt reserve. Et nyt forslag til
rådsforordning herom er under behandling.
2. Fleksibilitet i budgetlægningen
Kommissionen anfører, at de lavere udgiftsniveauer sammenlignet med Kommissionens
oprindelige forslag, som Det Europæiske Råd blev enige om, betyder strammere udgiftslofter og
dermed behov for etablering af fleksibilitet således, at EU kan reagere på kommende udfordringer.
Reglerne for at ændre de finansielle perspektiver foreslås bevaret uændret. Det vil fortsat gælde, at
såfremt Parlamentet og Rådet ikke kan blive enige om en revision af de finansielle perspektiver, vil
de eksisterende beløb blive videreført uændret.
Indenfor
udgiftsrammerne foreslås følgende fleksibilitetsmuligheder: 1) En Nødhjælpsreserve på 221
mio. euro årligt, 2) En Globaliseringsfond med et udgiftsloft på årligt 500 mio. euro til hjælp til
arbejdere ramt af større strukturelle ændringer i verdenshandelen, som foreslås oprettet i henhold
til Det Europæiske Råds konklusioner i den 15.-16. december 2005 samt 3) Mulighed for at afvige
10 pct. fra de referencebeløb, som fremgår af programmer vedtaget i fælles beslutningsprocedure.
Forpligtelsesbevillinger er udtryk for de tilsagn, som EU kan afgive i et givet budgetår, mens be
talingsbevillinger er udtryk for de faktiske udbetalinger, som EU kan foretage et givet budgetår.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Disse fleksibilitetsmuligheder skal således supplere den fleksibilitet, der fortsat skal sikres ved at
reservere en margen under de enkelte udgiftskategorier til uforudsete udgifter.
Nødhjælpsreserven bevares som i dag med den tilføjelse, at midlerne også kan anvendes til aktioner
til civil krisestyring, jf. den praksis der blev aftalt mellem Rådet og Parlamentet i den årlige
budgetprocedure tilbage i 2003.
Finansieringen af Globaliseringsfonden skal i henhold til Det Europæiske Råds konklusioner ske
ved uforbrugte midler under udgiftslofterne (forpligtelsesbevillinger) samt ved forpligtelser der
bortfalder (decommitments). Kommissionen foreslår dette konkretiseret til at gælde uforbrugte
midler under sidste års udgiftsramme samt bortfaldne midler gennem de seneste 2 år. Beslutning
om fondens anvendelse sker i enighed mellem Rådet og Parlamentet i henhold til de normale
budgetprocedurer.
Muligheden for at fravige op til 10 pct. i forhold til de indikative udgiftsrammer angivet i retsakter
vedtaget i fælles beslutningsprocedure er et nyt forslag fra Kommissionen. Som reglerne er i dag
kan fravigelse kun ske i tilfælde af, at nye, objektive og langsigtede forhold gør sig gældende.
Forslaget har primært betydning for såkaldte ikke-obligatoriske udgifter, hvor Europa-Parlamentet
har det sidste ord i den årlige budgetprocedure.
Udenfor
udgiftsrammerne foreslås Solidaritetsfonden som nævnt at fortsætte på samme
finansieringsvilkår som i dag. Endvidere foreslås et fleksiblitetsinstrument på årligt 700 mio. euro,
dvs. i alt op til knap 5 mia. euro over perioden 2007-2013. Uforbrugte midler kan ifølge
Kommissionens fortolkning videreføres til efterfølgende år. Forslaget erstatter det nuværende
instrument med en årlig udgiftsramme på 200 mio. euro. Som noget nyt lægges op til, at der kan
finansieres flerårige tiltag under fleksibilitetsinstrumentet. En bestemmelse om, at instrumentet som
udgangspunkt ikke kan finansiere samme forhold flere år i træk foreslås ophævet.
3. Revisionserklæring
Kommissionen foreslår indarbejdet en kortfattet ny artikel der anfører, at Kommissionen vil
foretage en gennemgribende revision af såvel indtægtssiden og udgiftssiden, som vil blive forelagt
Rådet og Parlamentet i form af en hvidbog i 2008/2009, jf. konklusionerne fra Det Europæiske
Råd den 15.-16. december 2005.
4. Den fælles sikkerheds- og udenrigspolitik og fiskeriaftaler
Fastsættelsen af bevillinger til FUSP’en samt internationale fiskeriaftaler har været kilde til visse
uenigheder mellem Rådet og Parlamentet i den årlige budgetprocedure. De to områder hører
indholdsmæssigt under Rådets enekompetence, men finansieres under kategori 4, eksterne
politikker, hvor Parlamentet generelt har det sidste ord (primært ikke-obligatoriske udgifter).
Parlamentet har derfor traditionelt søgt at anvende den årlige budgetprocedure til at opnå øget
indflydelse på de to områder. Dette er baggrunden for, at den nuværende IIA indeholder en række
detaljerede regler for, hvorledes bevillingerne på disse områder fastsættes i den årlige
budgetprocedure.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
248639_0004.png
Fsva. fiskeriaftaler fastholdes de nuværende samarbejdsregler om budgettering og
informationsudveksling, idet det anføres, at midler, der sættes i reserve til kommende fiskeriaftaler,
udgør obligatoriske udgifter.
Angående FUSPen lægger Kommissionen op til, at reglerne herom videreføres næsten uændret.
Det vil dermed gælde, at hvis Parlamentet og Rådet ikke kan blive enige om budgettet for fælles
udenrigs- og sikkerhedspolitik vælges det laveste af følgende beløb: Det foregående års budget eller
Kommissionens budgetforslag.
Kommissionen foreslår tilføjet, at Rådet i højere grad forpligtes til at informere Parlamentet om
FUSP’en. Konkret foreslås, at den aftale om øget information, som Rådet og Parlamentet blev
enige om i forbindelse med det årlige budget for 2004 (fem årlige konsultationer mellem
formandskabet og Parlamentet), gøres permanent.
5. Øvrige justeringer
IIAen indeholder undtagelser fra princippet om, at afholdelse af midler over EU's budget både
kræver bevilling og en bagvedliggende retsakt (”det dobbelte hjemmelskrav”), jf. hjemmel i
finansforordningen
3
. Undtagelserne vedrører såkaldte pilotprojekter og forberedende
foranstaltninger. Kommissionen lægger op til en forhøjelse af de årlige beløbsgrænser til hhv. 38
mio. euro for pilotprojekter og 90 mio. euro for såkaldte forberedende foranstaltninger, herunder
maksimalt 36 mio. euro til nye forberende foranstaltninger. I dag udgør grænserne 32 mio. euro
årligt til såkaldte pilotprojekter og 75 mio. euro årligt til forberedende foranstaltninger, herunder
maksimalt 30 mio. euro til nye forberende foranstaltninger.
Henvisning til at landbrugsretningslinien som fastsat ved Rådsforordning 2040/2000 foreslås at
bortfalde, idet Kommissionen senere vil forslå, at forordningen bortfalder under henvisning til, at
landbrugsudgifterne (både vedrørende den fælles landbrugspolitik og landdistriktsstøtte) allerede er
begrænset af de aftalte udgiftslofter frem til 2013 samt at procedureforskrifterne vedrørende
overholdelse af budgetdisciplin overtages af andre forordninger.
Kommissionens forslag indeholder forslag til erklæring om, at såfremt retsakter vedrørende
strukturfonde, landdistriktsstøtte og fiskeri ikke er vedtaget d. 1. januar 2007 kan
budgetmyndigheden efter forslag fra Kommissionen vælge at overføre uforbrugte midler fra 2007
til de efterfølgende år. Den nuværende IIA for 2000-2006 indeholder tilsvarende en bestemmelse
om, at budgetmyndigheden forpligtede sig til at justere lofterne i 2001 ved at fremføre ikke-
udnyttede bevillinger fra 2000 i tilfælde af, at vedtagelsen af strukturfondsprogrammerne blev
forsinket. Der er således tale om en blødere, men til gengæld bredere klausul end den nuværende.
Kommissionen foreslår endelig, at der indsættes en ny regel om, at såfremt der sker suspendering af
betalinger fra Samhørighedsfonden ved ”uforholdsmæssigt store budgetunderskud”, jf. stabilitets-
og vækstpagten, kan, Rådet i forbindelse med ophævelsen af en sådan suspension beslutte at
tilpasse udgiftsloftet for samhørighedsmidler således, at de suspenderede forpligtelsesbevillinger
overføres til det efterfølgende år.
3
Rfo 1605/2002 af 25. juni 2002.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
248639_0005.png
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets har i et positionspapir fra juni 2005 fastlagt en holdning tæt på
Kommissionens oprindelige forslag. Der lægges op til en formel udgiftsramme på 1,18 pct. i
gennemsnit over perioden 2007-2013, hvortil kommer forslag til samlede fleksibilitetsreserver
svarende til ca. 0,03 pct. af BNI (ca. 1000 mia. euro i alt). Til sammenligning udgør Rådets
kompromis 1,045 pct. af BNI (862 mia. euro i alt). Parlamentet har endnu ikke fastlagt sin nærmere
holdning til tekstdelen af IIAen, idet dets indflydelse på revisionen i 2008/2009 forventes at stå
centralt.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Den interinstitutionelle aftales flerårige finansielle rammer udgør lofterne for EU’s udgifter, hvilket
sammen med reglerne for EU’s finansiering danner rammerne for Danmarks årlige bidrag til EU.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Det årlige danske EU-bidrag er afhængig af indholdet af det endelige kompromis med Europa-
Parlamentet, samt hvordan den faktiske årlige budgettering og implementering af budgettet bliver.
Tages udgangspunkt i det foreliggende kompromis fra Det Europæiske Råd i december samt at
budgetlofterne udnyttes fuldt vil det betyde en stigning i det danske EU-bidrag i forhold til 2006 på
i gennemsnit 0,8 mia. kr. i gennesnit, jf. tabel 1. Bliver margenen mellem udgiftslofterne og
implementeringen gennemsnitlig den samme i 2007-2013 som i 2006 opnås samme gennemsnitlige
merudgift på 0,8 mia. kr. Der er traditionelt store udsving i implementeringsgraden af
udgiftsrammerne i de enkelte år.
Opgjort som andel af BNI vil det danske EU-bidrag være faldende.
Tabel 1. Danmark nettobetalinger ved fuld udnyttelse af udgiftsrammerne, 2006-13
Mia. DKK (2004-
2007-13
2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013
priser)
Gns.
Danmarks EU-bidrag 17,0
17,7 18,4 17,4 18,1 17,5 17,7 17,7
17,8
Andel af DKs BNI,
1,11
1,13 1,15 1,07 1,08 1,03 1,02 0,99
1,06
pct.
For 2006 ville fuld udnyttelse af udgiftsrammerne betyde et dansk EU-bidrag på ca. 17 mia. kr.
(2004-priser), jf. tabel 1, mens der på finansloven er budgetteret med 16 mia. kr. (16,6 mia. kr. i
2006-priser).
Forslaget udmønter aftalen fra Det Europæiske Råd i december om de overordnede udgiftsrammer
for 2007-2013. De mere præcise konsekvenser for samfundsøkonomien, miljøet eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet - positive og negative - afhænger af den konkrete udmøntning af
midlerne ved de årlige budgetter og ved de bagvedliggende retsakter.
9. Høring
Kommissionens oprindelige forslag til flerårige finansielle rammer blev sendt i ekstern høring. Den
konkrete udmøntning i den interinstitutionelle aftale har ikke været sendt i høring.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Fra dansk side står man ved indholdet i det kompromis, som blev indgået på Det Europæiske Råd i
december 2005, herunder beløbsrammer og den aftalte evaluering i 2008-2009. I det omfang de
videre forhandlinger fører til forslag til ændringer i de opstillede udgiftsrammer vil man dansk side
henholde sig til den allerede fastsatte danske holdning ved forhandling om de finansielle
perspektiver.
Endvidere lægges vægt på budgetdisciplin og sund finansforvaltning samt at balancen mellem
institutionerne bevares. Fleksibilitetsinstrumenter bør begrænses, idet det kan svække de finansielle
rammer som udgiftspolitisk styringsinstrument og gennemsigtigheden i budgettets gennemførelse.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Parlamentet udtalt deres utilfredshed med Rådets kompromis på Det Europæiske Råd den 15.-16.
december 2005, idet de samtidig ønsker at indgå i konstruktive drøftelser.
Rådet forventes generelt at fokusere på at fastholde kompromiset fra Det Europæiske Råd den 15.-
16. december. Der må således forventes at være betydelig modstand mod etablering af nye
fleksibilitetsreserver uden for de opstillede udgiftsrammer. For implementeringsreglerne i øvrigt
forventes stor fokus på at bevare den institutionelle balance i forhold til Parlamentet.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Den interinstitutionelle aftale har ikke i sig selv tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Aftalens centrale punkt om EU's finansielle rammer for 2007-2013 har løbende været forelagt
Folketingets Europaudvalg gennem de seneste 2 år.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
248639_0007.png
Bilag 1. Oversigt over de finansielle perspektiver 2007-2013, jf. kompromiset på Det
Europæiske Råd den 15.-16. december 2005
Forpligtelsesbevillinger,
2004, priser, mia. euro
1.
1
a
1
b
Bæredygtig vækst
Konkurrenceevne for
vækst og beskæftigelse
2007
2008
2009
2010
2011
54,94
5
10,95
0
43,99
5
52,38
6
41,45
3
2012
56,38
4
11,75
0
44,63
4
51,76
1
41,04
7
2013
57,84
1
12,60
0
45,24
1
51,14
5
40,64
5
Total
2007-13
379,739
72,120
307,619
371,244
293,105
10,270
6,630
3,640
50,010
50,300
0,800
Strukturfonde mv.
Forvaltning af
2. naturressourcer
hvoraf: markedsordninger og
direkte betalinger
3. Borgerskab, frihed,
sikkerhed og
retfærdighed
3 Retlige og indre
a anliggender
3
b Borgerskab
4. EU som global partner
5. Administration
6. Kompensationer
Samlede forpligtelser
andel af BNI
Samlede betalinger
andel af BNI
Disponibel margen
Loftet for egne indtægter, som
andel af BNI
51,09 52,14 53,33 54,00
0
8
0
1
10,20
8,250 8,860 9,510
0
42,84 43,28 43,82 43,80
0
8
0
1
54,97 54,30 53,65 53,02
2
8
2
1
43,12 42,69 42,27 41,86
0
7
9
4
1,120 1,210 1,310 1,430 1,570 1,720 1,910
0,600 0,690 0,790 0,910 1,050 1,200 1,390
0,520
6,280
6,720
0,419
120,6
01
1,10
%
0,520
6,550
6,900
0,191
121,3
07
1,08
%
0,520
6,830
7,050
0,190
122,3
62
1,06
%
0,520 0,520 0,520 0,520
7,210 7,420 7,740 8,070
7,180 7,320 7,450 7,680
122,7 123,6 125,0 126,6
52
41
55
46 862,363
1,04 1,03 1,02 1,00
%
%
%
% 1,045%
116,6 119,5 111,83 118,0 115,5 119,0 118,6
50
35
0
80
95
70
20 819,380
1,06 1,06 0,97 1,00 0,96 0,97 0,94
%
%
%
%
%
%
% 0,99%
0,18 0,18 0,27 0,24 0,28 0,27 0,30
%
%
%
%
%
%
% 0,25%
1,24 1,24 1,24 1,24 1,24 1,24 1,24
%
%
%
%
%
%
% 1,24%