PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansudvalget 2005-06
KOM (2006) 0099 Bilag 1
Offentligt

Grundnotat vedrørende forslag til Rådets beslutning om EU’s eg-

ne indtægter

1. Resume

4. april 2006

Kommissionens forslag til Rådsbeslutning om EU's egne indtægter udgør en væsentlig del af udmønt-

ningen af aftalen om de finansielle rammer for EU's budget for 2007-2013, som blev indgået på Det

Europæiske Råds møde den 15.-16. december 2005. Hovedændringerne i forhold til i dag vedrører

rabatordninger, men der foreslås også en række ændringer af mere teknisk karakter. Fra dansk side

støttes aftalen fra Det Europæiske Råd i december 2005. I det omfang rabatordningers konkrete

udformning bliver genstand for fortolkning lægges fra dansk side stor vægt på, at rabatordninger be-

grænses mest mulig.

2. Baggrund

Dok. KOM(2006) 99 af 8. marts 2006.

Kommissionen fremlagde i juli 2004 sit samlede udspil til EU's flerårige finansielle

rammer, de såkaldte finansielle perspektiver, for 2007-13, herunder også forslag til

rådsbeslutning om EUs egne indtægter. Kommissionen har nu fremlagt et nyt forslag

som opfølgning på aftalen på Det Europæiske Råd den 15.-16. december 2005. Forsla-

get udgør således en udmøntning af de omlægninger som blev aftalt på Det Europæiske

Råd samt en række justeringer af mere teknisk karakter.

3. Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i traktaten artikel 269, hvorefter Rådet træffer afgørelse med

enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet, hvorefter Rådet henstiller til med-

lemsstaterne at vedtage forslaget i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige

bestemmelser.

4. Nærhedsprincippet

Da der er tale om forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behandles på EU-

niveau, og det er derfor i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincip-

pet.

5. Formål og indhold

Der foreslås justeringer som følge af aftalen på Det Europæiske Råd den 15.-16. de-

cember 2005 samt en række ændringer af mere teknisk karakter.

Justeringer som følge af Det Europæiske Råds aftale af 15.-16. december 2005:

EU's indtægtssystem bevares grundlæggende uændret, hvilket betyder, at indtægter be-

talt som andel af medlemslandenes bruttonationalindkomst (BNI) fortsat vil udgøre

den største indtægtskilde. Hertil kommer indtægter betalt som andel af medlemslande-

nes momsgrundlag samt såkaldte traditionelle egne indtægter i form af told og afgifter.

Det foreslås, at momsindtægten fremover fastsættes ved en fast rate på 0,3 pct. af med-

lemsstaterne kappede momsberegningsgrundlag

. Raten på 0,3 pct. er fastsat ud fra,

Det kappede momsberegningsgrundlag refererer til det forhold, at momsgrundlaget er defineret til højest at måtte udgøre 50 pct.

af BNI for hver enkelt medlemsstat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvad raten i de seneste år har været i gennemsnit. Forslaget udgør en forenkling i for-

hold til det nuværende system, hvor raten beregnes årligt ud fra en kompliceret formel,

som er koblet op på korrektionen til fordel for UK.

Korrektionen til fordel for UK (UK-rabatten) bevares, herunder også den 75 pct. rabat

på finansieringen af UK-rabatten, som Tyskland, Holland, Sverige og Østrig fik ved

aftalen om de finansielle perspektiver for 2000-2006. UK-rabatten modificeres imidler-

tid som opfølgning på EU's udvidelse. Konkret skal bruttobevillingerne, som tilgår de

10 medlemslande som tiltrådte 1. maj 2004 samt bevillinger til kommende medlemslan-

de, fraregnes ved fastsættelse af UK-rabatten. Dog sker der ikke korrektion for land-

brugsbevillinger til de nye medlemslande, dvs. direkte støtte, udgifter til markedsord-

ninger samt de landdistriktsmidler, der stammer fra garantisektionen. Den anførte kor-

rektion indfases som anført i tabel 1.

Tabel 1

Indfasning af korrektion af UK-rabatten

Budgetteringsåret for korrektion af UK-

rabatten

2007-2008

2009

2010

2011 og frem

Korrektion af UK-rabatten for udvidelses-

omkostninger, som defineret ovenfor

20%

70%

100%

Der foreslås samtidig et loft på 10,5 mia. euro (2004-priser) for, hvor stor den samlede

modifikation af UK-rabatten kan blive i 2007-2013 ved korrektionen for udvidelsesom-

kostninger, jf. ovenfor. Loftet vil blive opjusteret i tilfælde af nye udvidelser af EU in-

den år 2013 – ud over Bulgarien og Rumænien. Loftet vurderes kun at kunne få en be-

grænset effekt.

Ved den forrige korrektion af Rådets beslutning om EU's egne indtægter i forbindelse

med aftalen om de finansielle perspektiver for 2000-2006 blev der ligeledes indført en

mindre korrektion af UK-rabatten for at tage højde for EU's udvidelse. Denne korrek-

tion foreslås nu at bortfalde efter 2013, idet den anses for at blive erstattet af den nu

foreslåede mere omfattende korrektion. Konkret består den eksisterende korrektion i,

at UK-rabatten årligt korrigeres for de førtiltrædelsesudgifter, som tiltrædende lande

modtog året før tiltrædelse.

Ved siden af UK-rabatten indføres to forskellige typer af bidrags-reduktioner for fire

andre lande. Dette sker under henvisning til den såkaldte Fontainbleau-aftale fra 1984,

som lå til grund for indførelsen af UK-rabatten, hvori det anføres, at intet medlemsland

skal have ekstraordinære omkostninger sammenlignet med deres relative velstand. Den

konkrete argumentation relateres til disse landes såkaldte nettostillinger i forhold til EU,

dvs. et beregnet forhold mellem indbetalinger og udbetalinger til og fra EU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For det første bliver Sverige og Holland i årene 2007-2013 tildelt en midlertidig reduk-

tion af deres årlige BNI-bidrag på hhv. 150 mio. euro og 605 mio. euro. (i 2004-priser).

Finansieringen heraf fordeles på alle medlemslande via BNI-bidraget, dvs. at Sverige og

Holland også selv bidrager. Disse BNI-reduktioner foreslås indføjet efter beregning af

UK-rabatten således, at UK ikke får rabat på finansieringen af Sverige og Hollands

BNI-reduktioner.

For det andet får fire lande i årene 2007-2013 en midlertidig reduktion af deres moms-

bidragsrate. I stedet for den normale rate på 0,3 pct. af det kappede momsgrundlag skal

Sverige og Holland betale 0,1 pct., Tyskland 0,15 pct. og Østrig 0,225 pct. Finansierin-

gen heraf sker via højere BNI-indtægter fordelt på alle lande. Momsreduktionerne be-

regnes dog før beregning af UK-rabatten, hvorved UK får rabat på finansieringen af de

nedsatte moms-rater.

Endvidere indføjes en reference til det review af både indtægts- og udgiftssiden som

Kommissionen anmodes om at gennemføre i 2008/2009, herunder at Kommissionen

om nødvendigt fremlægger passende forslag til ændringer.

Endelig foreslås, at Rådets beslutning om egne indtægter ved sin vedtagelse skal gælde

med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2007. Denne bestemmelse skal ses i lyset af, at

sidste ændring af beslutningen om egne indtægter tog ca. 3 år før vedtagelse og ratifika-

tion var tilendebragt.

Øvrige forslag til justeringer og opdateringer:

Ud over ændringer som opfølgning på konklusionerne fra Det Europæiske Råd i de-

cember 2005 foreslår Kommissionen en række mindre ændringer.

Distinktionen mellem landbrugsafgifter og toldafgifter ophæves. Den materielle forskel

er forsvundet efter implementering af lovgivning som opfølgning på GATT (WTO)-

forhandlingerne under Uruguay-runden.

Der foreslås en opstramning af den eksisterende tekst således, at ændringer i den regn-

skabsmæssige opgørelse af bruttonationalproduktet (BNI) mere automatisk implemen-

teres i Rådets beslutning om egne indtægter. Konkret foreslås, at Rådet ved enstem-

mighed ikke længere skal beslutte

ændringer i den regnskabsmæssige opgørelse af

BNI (den nuværende metode i ENS95) skal implementeres i forordningen om egne

indtægter, men derimod

hvornår

ændringer skal implementeres.

Ved skiftet fra regnskabsmæssig opgørelse af BNI fra det såkaldte ENS79 til ENS95

fremlagte Kommissionen i 2001 de deraf følgende nye helt overordnede udgiftslofter

på hhv. 1,31 pct. af BNI for forpligtelsesbevillinger og 1,24 pct. af BNI for betalingsbe-

villinger. Disse indskrives nu direkte i beslutningen om egne indtægter. Det Europæisk

Råds aftale i december 2005 anførte eksplicit, at disse lofter skal bevares uændret. Ind-

skrivning af disse lofter i Rådets beslutning om egne indtægter erstatter lofterne som

opgjort under ENS79 udgjorde 1,335 pct. af BNI for forpligtelser og 1,27 pct. af BNI

for betalinger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det foreslås at fjerne eksisterende referencer til, at indtægter til dækning af den mone-

tære EUGFL-reserve, reserven til finansiering af lånegarantifonden samt reserven til

nødhjælp til tredjelandereserver først skal opkræves når reserverne tages i anvendelse.

Forslaget skyldes, at den monetære reserve er ophørt samt forslag om, at bevillinger til

nødhjælpsreserven og lånegarantifonden nu vil blive opført på budgettet, jf. Kommissi-

onens forslag til interinstitutionel aftale om budgetdisciplin og forbedret budgetproce-

durer

Efter kritik fra Revisionsretten er der endvidere indføjet en henvisning til, at Rådet skal

vedtage de nødvendige regler til gennemførelse af beslutningen om egne indtægter og

sikre inspektioner af midlernes opkrævning, jf. traktatens art. 279.

Endelig følges rådsbeslutningen af et forslag til opdatering af det dokument som rent

beregningsteknisk opstiller metoden for beregning af UKs rabat. Beregningsmetoden

justeres i overensstemmelse med ovenstående ændringer.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger inden udtalelse fra Europa-Parlamentet.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Rådets beslutning om egne indtægter udstikker reglerne for EU’s finansiering og danner

rammerne for Danmarks årlige bidrag til EU.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

De statsfinansielle konsekvenser af Rådets beslutning om EUs egne indtægter skal ses i

sammenhæng med vedtagelsen af udgiftsrammerne. Det årlige danske EU-bidrag er

således afhængig af indholdet af det endelige kompromis med Europa-Parlamentet om

de finansielle perspektiver for 2007-2013, samt hvordan den faktiske årlige budgettering

og implementering af budgettet bliver.

Tages udgangspunkt i det foreliggende kompromis fra Det Europæiske Råd i december

2005 samt at implementeringen i gennemsnitlig bliver den samme i 2007-2013 som

budgetteret i 2006 opnås en gennemsnitlige merudgift på 0,7 mia. kr. Opgjort som an-

del af BNI vil det danske EU-bidrag være faldende. Det bemærkes, at der traditionelt er

store udsving i implementeringsgraden af udgiftsrammerne i de enkelte år.

UK-rabatten vil på kort sigt stige, men vil i 2013 ende under 2006-niveauet som følge af

den fuldt indfasede permanente korrektion af UK-rabatten. Beregning heraf under an-

tagelse af

fuld udnyttelse af udgiftsrammerne

er vist i tabel 2 sammen med konsekvenserne af

de midlertidige reduktioner af moms- og BNI-bidrag for Tyskland, Nederlandene, Sve-

rige og Østrig.

Samlet set er der et stigende rabatvolumen i forhold til år 2006 men aftagende over

perioden. Endvidere er udgangspunktet for den efterfølgende budgetperiode, at UK-

Kom(2006) 36 af 1. februar 2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rabatten er omtrent på samme niveau som i dag samtidig med at de øvrige rabatter ud-

løber, idet de er defineret som specifikke for perioden 2007-2013 og ikke videre frem.

Tabel 2

Bruttorabatter ved fuld udnyttelse af Det Europæiske Råds aftalte udgiftsrammer

Mio. DKK (2004 –

priser)

Holland

Sverige

Tyskland

Østrig

Samlede rabatter

DKs finansieringsandel

2006

40.900

2007

43.800

8.100

2.900

10.800

600

66.200

1.840

2008

53.000

8.200

3.000

11.000

610

75.800

2.140

2009

53.500

8.300

3.000

11.300

630

76.700

2.160

2010

40.500

8.400

3.100

11.500

640

64.100

1.750

2011

39.000

8.500

3.100

11.800

650

63.000

1.700

2012

36.900

8.500

3.200

12.000

670

61.300

1.640

2013

37.700

8.600

3.200

12.300

680

62.500

1.670

2007-13

43.500

8.400

3.100

11.500

640

67.100

1.840

1.340

Anm: UK-rabatten er baseret på fuld udnyttelse af udgiftsrammen for 2007-2013. Det betyder, at UK-rabatten i 2007-13 reelt kan

blive mindre. Beregning af UK-rabatten er behæftet med betydelig usikkerhed, idet det er påvirket af de aktuelle udbetalinger og

fordelingen af disse på de enkelte lande. Beregningerne er baseret på historiske fordelinger og der er forsøgt taget højde for nyere

forhold så som WTO-aftalen i december 2005, som udfaser eksportrestitutioner til landbrugsprodukter. Den anførte UK-rabat i

2006 er baseret på budgettet. Det er centralt at bemærke, at indfasningen af reduktionen i UK-rabatten starter med

effekt i 2009

ikke for budgetåret 2009 med effekt året efter, ligesom UK-rabatten beregnes

før

BNI-reduktionerne til Sverige og Holland indreg-

nes, jf. Kommissionens forslag. Der er en vis usikkerhed forbundet ved opgørelsen af moms-reduktionerne, idet de er baseret på

fremskrivninger af medlemslandenes momsgrundlag.

Den administrative belastning ved den foreslåede omlægning af systemet for EUs ind-

tægter vurderes at være omtrent uændret.

9. Høring

Kommissionens oprindelige meddelelse med forslag til de finansielle perspektiver, her-

under også indtægtssiden, blev sendt i ekstern høring. Den konkrete udmøntning i Rå-

dets forordning for EUs egne indtægter har ikke været sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side står man ved indholdet af det kompromis, som blev indgået på Det Eu-

ropæiske Råd i december 2005. Aftalen bør som udgangspunkt implementeres uændret

i Rådets beslutning om egne indtægter. I det omfang de videre forhandlinger viser åbne

fortolkningsspørgsmål vil man fra dansk side henholde sig til den allerede klart fastsatte

danske holdning ved forhandling om de finansielle perspektiver, dvs. begrænsning af

rabatordninger mest mulig.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

I Rådet forventes medlemslandene generelt at fokusere på at fastholde kompromiset fra

Det Europæiske Råd den 15.-16. december 2005. Der kan dog opstå uenigheder om

fortolkningen af kompromiset.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg fik tilsendt grundnotat i september 2004 på baggrund af

Kommissionens oprindelige udspil. Endvidere har Rådets beslutning om egne indtægter

indgået som delelement i de løbende drøftelser om EU’s finansielle perspektiver for

2007-2013, som blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg forud

for GAERC den 12. juni 2005.