G R U N D N O T A T

 

om ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlige foranstaltninger til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder

 (KOM(2006)168 endelig)

 

Resumé

 

Kommissionen har fremlagt et revideret forslag til direktiv om strafferetlige foranstaltninger til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. Med forslaget lægges der op til en harmonisering af medlemsstaternes strafferetlige regulering af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder. Forslaget til direktiv indeholder bl.a. bestemmelser om direktivets anvendelsesområde, definitioner af hvilke overtrædelser, der skal anses for strafferetlige overtrædelser samt bestemmelser om, hvilke sanktioner der skal fastsættes for de krænkelser, der er omfattet af direktivet, bestemmelser om strafniveauet for de overtrædelser, der er omfattet af direktivet, bestemmelser om udvidede konfiskationsbeføjelser, fælles efterforskningshold, og bestemmelser om påtalekompetencen i de omhandlede sager. Forslaget vurderes på det foreliggende grundlag ikke at ville være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget vurderes i dets nuværende udformning at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget vurderes ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser af betydning. Fra dansk side finder man, at forslaget i sin nuværende udformning rejser en række væsentlige spørgsmål, herunder ikke mindst med hensyn til det foreslåede hjemmelsmæssige grundlag (TEF artikel 95), som man fra dansk side ikke kan tilslutte sig.

 

1.    Baggrund

 

Den 15. oktober 1998 fremlagde Kommissionen en Grønbog om bekæmpelse af varemærkeforfalskning og piratkopiering i det indre marked. Grønbogen konstaterede, at varemærkeforfalskning og piratkopiering er blevet et internationalt problem med alvorlige økonomiske og sociale følger, hvad angår forbrugerbeskyttelse, navnlig for den offentlige sundhed og sikkerhed.

 

Kommissionen udarbejdede på baggrund af grønbogen og de indkomne høringssvar en handleplan om opfølgningen af grønbogen, der indgår i meddelelsen om samme emne, som Kommissionen fremlagde for Rådet, Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg den 30. november 2000, jf. (KOM(2000)789).

 

Handlingsplanen består af hasteforanstaltninger, foranstaltninger på mellemlang sigt og andre initiativer. Af pkt. 13 i meddelelsen fremgår bl.a. følgende vedrørende hasteforanstaltninger:

 

”13. Kommissionen vil forelægge et forslag til direktiv, som sikrer et mere velfungerende indre marked på området. TRIPS-aftalen indeholder mindsteregler for håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, som anvendes i alle medlemsstater, og Kommissionen påtænker derfor kun at træffe foranstaltninger med henblik på at tilvejebringe forbedringer i forhold til TRIPS-aftalen.”   

 

Endvidere fremgår følgende af pkt. 21 vedrørende foranstaltninger på mellemlang sigt:

 

”21. Kommissionen vil undersøge, om der med hjemmel i TEU-traktatens artikel 34 (afsnit VI) skal forelægges forslag til fastsættelse af mindsteregler for, hvad der udgør kriminelle handlinger, og hvilke straffe der skal idømmes herfor. Den vil desuden undersøge mulighederne for at videreudvikle toldforskrifterne på dette område. Det konkrete initiativ kunne bestå i at tilnærme de minimumsstraffe, der i medlemsstaterne gælder for krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, og foretage en indbyrdes tilnærmelse af de strafferetlige sanktioner i forbindelse med de forskellige former for intellektuelle ejendomsrettigheder.”

 

Det Europæiske Råd opfordrede den 20. og 21. marts 2003 Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre udnyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder ved at fremme foranstaltninger til bekæmpelse af varemærkeforfalskning og piratkopiering.

 

Den 29. april 2004 blev direktiv 2004/48/EF om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder vedtaget. Formålet med direktivet er indbyrdes at tilnærme medlemsstaternes lovgivninger med henblik på at sikre et højt, ækvivalent og ensartet beskyttelsesniveau i det indre marked. Direktivet finder anvendelse på enhver krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, der er fastsat i fællesskabsretten og/eller medlemsstaternes nationale lovgivning. Direktivet omhandler civilretlige og administrative foranstaltninger, procedurer og retsmidler.

 

Den 19. juli 2005 fremlagde Kommissionen forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlige foranstaltninger til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og forslag til Rådets rammeafgørelse om en styrkelse af de strafferetlige rammer til bekæmpelse af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder (KOM(2005)276).

 

I lyset af EF-Domstolens dom af 13. september 2005 i den såkaldte miljøsag (sag C-176/03) og Kommissionens efterfølgende meddelelse af 23. november 2005 (KOM(2005)583) har Kommissionen imidlertid den 26. april 2006 fremlagt et ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlige foranstaltninger til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder (KOM(2006)168 endelig). Forslaget, der er modtaget i dansk sprogversion den 14. juni 2006, tilsigter at erstatte de nævnte to forslag til henholdsvis direktiv og rammeafgørelse af 19. juli 2005, og det indeholder stort set samme bestemmelser, som disse to tidligere forslag.

 

2.    Forslagets indhold

 

Direktivforslaget om strafferetlige foranstaltninger til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder er fremsat under henvisning til Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab artikel 95 (foranstaltninger vedr. det indre marked).

 

Forslaget har ifølge præamblen til formål at supplere Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, der foreskriver civilretlige og administrative foranstaltninger, procedurer og retsmidler. Direktivforslaget tager sigte på at harmonisere medlemsstaternes lovgivning med hensyn til definitionen af strafferetlige overtrædelser og mulige sanktioner.

 

Endvidere har forslaget ifølge præamblen til formål nærmere at harmonisere medlemsstaternes lovgivningsmæssige og forskriftsmæssige bestemmelser vedrørende krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder samt at lette og fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne for at straffe disse overtrædelser.

 

Hensigten er således at gennemføre en harmonisering af bl.a. strafferammerne for fysiske og juridiske personer, at indføre bestemmelser, der letter gennemførelsen af strafferetlige efterforskninger, samt at indføre regler vedrørende kompetence og koordination af retsforfølgningen.

 

Direktivforslagets indhold svarer som nævnt i høj grad til indholdet af de tidligere fremlagte forslag til direktiv og rammeafgørelse af 19. juli 2006. Kommissionen har dog ikke medtaget artikel 5 (om kompetence og koordination af retsforfølgningen) i det tidligere udkast til rammeafgørelse, ligesom artikel 2, stk. 3 (om muligheden for at idømme hårde straffe, hvis der er risiko for død eller handicap) i det tidligere udkast til rammeafgørelse ikke er medtaget.  

 

Forslaget indeholder følgende bestemmelser:

 

-         FormÃ¥l og anvendelsesomrÃ¥de (artikel 1)

-         Definition (artikel 2)

-         Den strafferetlige overtrædelse (artikel 3)

-         Sanktionernes art (artikel 4)

-         Strafferamme (artikel 5)

-         Udvidede konfiskationsbeføjelser (artikel 6)

-         Fælles efterforskningshold (artikel 7)

-         Indledning af den strafferetlige retsforfølgning (artikel 8)

 

Herudover indeholder forslaget en bestemmelse om gennemførelse (artikel 9) og en bestemmelse om direktivets ikrafttræden (artikel 10) samt en bestemmelse om, hvem direktivet er rettet til (artikel 11).

 

2.1. Formål og anvendelsesområde

 

Artikel 1 fastlægger direktivets anvendelsesområde.

 

Direktivforslaget indfører de nødvendige strafferetlige foranstaltninger til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, jf. stk. 1.

 

Det følger videre af stk. 2, at de strafferetlige foranstaltninger finder anvendelse på de intellektuelle ejendomsrettigheder, der er fastsat i fællesskabslovgivningen og/eller medlemsstaternes lovgivning. Udtrykket ”intellektuelle ejendomsrettigheder” dækker samtlige intellektuelle ejendomsrettigheder. Kommissionens erklæring 2005/295/EF vedrørende artikel 2 i direktiv 2004/48/EF indeholder en liste over disse rettigheder. Listen finder anvendelse, uden at det berører strengere bestemmelser i medlemsstaterne.

 

På listen er følgende rettigheder nævnt: ophavsrettigheder, ophavsretsbeslægtede rettigheder, databasefremstillerens sui generis-ret, rettigheder tilhørende frembringeren af et halvlederprodukts topografi, varemærkerettigheder, designrettigheder, patentrettigheder, herunder rettigheder afledt af supplerende beskyttelsescertifikater, geografiske betegnelser, brugsmodelrettigheder, sortsbeskyttelsesrettigheder og handelsnavne, for så vidt disse er beskyttet som eksklusive ejendomsrettigheder efter den pågældende nationale ret.

 

2.2. Definition af juridisk person

 

I artikel 2 er begrebet ”juridisk person” defineret. Heraf fremgår det, at ”juridisk person” i direktivforslaget skal forstås som enhver retlig enhed, der har denne status i henhold til gældende national lovgivning, dog ikke stater og andre offentlige organer under udøvelsen af suveræne rettigheder samt offentligretlige organer under udøvelsen af suveræne rettigheder samt offentligretlige internationale organisationer.

 

2.3. Strafferetlig overtrædelse

 

Efter artikel 3 skal enhver forsætlig krænkelse af en intellektuel ejendomsrettighed, der er handelsrelateret, samt forsøg på, medvirken og opfordring til en sådan krænkelse betegnes som en strafferetlig overtrædelse.

 

Kriteriet ”handelsrelateret” stammer – ifølge den ledsagende begrundelse – fra artikel 61 i aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPs), der blev indgået den 15. april 1994, og som gælder for alle medlemmer af Verdenshandelsorganisationen (WTO). Artikel 61 foreskriver følgende:

 

”Medlemmerne skal fastsætte strafferetlige procedure og straffe i det mindste i de tilfælde, hvor der er tale om forsætlig varemærkeforfalskning eller piratkopiering af ophavsretligt beskyttet materiale i kommercielt omfang. Sanktionerne skal omfatte frihedsstraf og/eller bøder, der er tilstrækkelige til at virke afskrækkende og i overensstemmelse med straffeniveauet for forbrydelser af tilsvarende omfang. Om nødvendigt skal sanktionerne også omfatte beslaglæggelse, konfiskation og tilintetgørelse af de varer, der betegner en krænkelse, samt af alle materialer og redskaber, der hovedsagelig er blevet anvendt til at begå lovovertrædelsen. Medlemmerne kan fastsætte strafferetlige procedurer og straffe i andre tilfælde af krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, navnlig dersom de begås forsætligt og har kommercielt omfang.”

 

Krænkelsen skal efter bestemmelsen være forsætlig uden at dette – ifølge den ledsagende begrundelse – berører de særlige ansvarsordninger, der er indført, f.eks. ansvarsordningen for tjenesteydere på internettet ifølge artikel 12-15 i direktiv 2000/31/EF om elektronisk handel.

2.4. Sanktionernes art

 

For de krænkelser, som er omfattet af artikel 3, skal medlemsstaterne indføre følgende sanktioner, jf. artikel 4, stk. 1:

 

a)      Fysiske personer: frihedsberøvende straffe

b)      Fysiske og juridiske personer: i) bøder og ii) konfiskation af genstanden og de redskaber og produkter, der stammer fra overtrædelserne, eller de varer, hvis værdi svarer til disse produkter.

 

For de overtrædelser, der er nævnt i artikel 3, skal følgende sanktioner også finde anvendelse i særlige tilfælde, jf. artikel 4, stk. 2:

 

a)      tilintetgørelse af de varer, der udgør en krænkelse af en intellektuel ejendomsrettighed,

b)      delvis eller fuldstændig, definitiv eller midlertidig lukning af den virksomhed eller den forretning, der hovedsagelig har været impliceret i krænkelsen,

c)      midlertidigt eller varigt forbud mod at drive virksomhed,

d)      anbringelse under retligt tilsyn

e)      likvidation

f)        udelukkelse fra at modtage offentlige tilskud eller støtte

g)      offentliggørelse af retsafgørelserne.

 

2.5. Strafferamme

 

Artikel 5 vedrører strafniveauet.

 

Efter stk. 1 træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at fysiske personer, der har begået en overtrædelse efter artikel 3, kan straffes med en maksimumsstraf på mindst fire års fængsel, når overtrædelsen er begået inden for rammerne af en kriminel organisation, jf. udkast til rammeafgørelse om bekæmpelse af organiseret kriminalitet, eller når overtrædelsen medfører en sundheds- eller sikkerhedsrisiko.

 

Medlemsstaterne skal efter stk. 2 træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at fysiske eller juridiske personer, der har begået en overtrædelse efter artikel 3, idømmes sanktioner, der er effektive, proportionale og afskrækkende. Disse sanktioner omfatter efter udkastet strafferetlige bøder og administrative bøder:

 

a)      et maksimumsbeløb pÃ¥ mindst 100.000 euro for overtrædelse, der ikke tilhører den groveste kategori og

b)      et maksimumbeløb pÃ¥ mindst 300.000 euro for de tilfælde, der er nævnt i stk. 1.

 

2.6. Udvidede konfiskationsbeføjelser

 

Artikel 6 vedrører udvidede beføjelser til konfiskation.

 

Efter artikel 6 træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger med hensyn til hel eller delvis konfiskation af varer, der tilhører en fysisk eller juridisk person, der er dømt i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 3 i rammeafgørelse 2005/212/RIA af 24. februar 2005 om konfiskation af udbytte, redskaber og formuegoder fra strafbart forhold, i hvert fald når disse lovovertrædelser begås inden for rammerne af en kriminel organisation, jf. udkast til rammeafgørelse om bekæmpelse af organiseret kriminalitet, og når lovovertrædelserne medfører en sundheds- og sikkerhedsrisiko.

 

2.7. Fælles efterforskningshold

 

Det følger af artikel 7 – der vedrører fælles efterforskningshold – at rettighedshavere eller deres repræsentanter og eksperter skal have mulighed for at deltage i efterforskninger af lovovertrædelser, som omhandlet i artikel 3 i direktivudkastet, der ledes af de fælles efterforskningshold.

 

Rammerne for oprettelse af fælles efterforskningshold er fastlagt i rammeafgørelsen af 13. juni 2002 om fælles efterforskningshold (EFT L 162 af 20. juni 2002).

 

2.8. PÃ¥talekompetencen

 

Artikel 8 vedrører kompetencen til at igangsætte det strafferetlige initiativ.

 

Det følger af artiklen, at medlemsstaterne sikrer, at undersøgelser eller retsforfølgning i forbindelse med lovovertrædelser, der er omfattet af artikel 3 i direktivudkastet, ikke afhænger af, om et offer for lovovertrædelsen indgiver anmeldelse eller fremsætter anklage, i det mindste ikke hvis handlingerne blev begået på medlemsstatens område.

 

 

 

2.9. Gennemførelse og ikrafttræden

 

Artikel 9 fastlægger kravene til medlemsstaternes gennemførelse af direktivet, og artikel 10 indeholder en bestemmelse om direktivets ikrafttræden, mens artikel 11 fastlægger, at direktivet er rettet til medlemsstaterne.

 

3.    Gældende dansk ret

 

For så vidt angår gældende dansk ret på området henvises der til det grundnotat om de tidligere forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlige foranstaltninger til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og forslag til Rådets rammeafgørelse om en styrkelse af de strafferetlige rammer til bekæmpelse af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder (KOM(2005)276), som blev fremsendt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg den 25. november 2005.

 

4.    Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

 

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

 

Direktivudkastet vurderes i dets nuværende form at ville have visse lovgivningsmæssige konsekvenser, jf. herom i det følgende:

 

4.1.1. Formål og anvendelsesområde

 

Det vurderes på det foreliggende grundlag, at artikel 1 i direktivudkastet ikke i sig selv vil have lovgivningsmæssige konsekvenser. Bestemmelsen foreskriver, at direktivet indfører de nødvendige strafferetlige foranstaltninger til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, og at disse foranstaltninger skal finde anvendelse på de intellektuelle ejendomsrettigheder, der er fastsat i fællesskabslovgivningen og/eller medlemsstaternes nationale lovgivning.

 

4.1.2. Definition af juridisk person

 

Artikel 2 i direktivudkastet vurderes ikke i sig selv at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser.

 

 

 

4.1.3. Strafferetlig overtrædelse

 

Efter udkastets artikel 3 kræves det, at en forsætlig krænkelse af en intellektuel ejendomsrettighed, der er handelsrelateret, skal anses for at være en strafferetlig overtrædelse. Ligeledes vil forsøg på, medvirken og opfordring til en sådan krænkelse skulle anses for en strafferetlig overtrædelse.

 

Bestemmelsen er efter sin formulering uklar, og det er derfor på det foreliggende grundlag vanskeligt at fastlægge bestemmelsens rækkevidde.

 

Det er imidlertid den umiddelbare vurdering, at artiklen må forstås således, at den fastsætter nogle minimumskrav til, hvilke handlinger som skal anses for at være strafferetlige overtrædelser, jf. præambelbetragtning 2, hvoraf det fremgår, at bestemmelserne i retshåndhævelsesdirektivet skal suppleres af strafferetlige bestemmelser, der er tilstrækkeligt afskrækkende, og som finder anvendelse på hele Fællesskabets område. Direktivforslaget kan således ikke antages at tage stilling til, hvordan medlemsstaterne behandler civilretlige krænkelser. Justitsministeriet vil dog søge spørgsmålet nærmere belyst i de videre forhandlinger af forslaget.

 

De immaterielle love indeholder i dag straffebestemmelser, der indebærer, at krænkelser kan straffes med bøde og fængsel. Der stilles ikke i dansk ret krav om, at krænkelsen skal være handelsrelateret, ligesom også groft uagtsomme krænkelser af en immateriel ejendomsrettighed i nogle love er strafsanktioneret, jf. f.eks. ophavsretslovens § 76.  

 

Det er på den baggrund umiddelbart vurderingen, at dansk ret lever op til kravet i direktivforslagets artikel 3.

 

4.1.4. Sanktioners art

 

Direktivforslagets artikel 4, der omhandler sanktionerne for de krænkelser, der er nævnt i artikel 3, vil på visse punkter have lovgivningsmæssige konsekvenser.

 

For så vidt angår artikel 4, stk. 1, litra a, vil Danmark umiddelbart leve op til kravet om, at der for fysiske personers vedkommende skal være mulighed for frihedsberøvende straffe. Der er i samtlige de omhandlede love vedrørende immaterielle rettigheder mulighed for at idømme frihedsstraf.

 

I relation til artikel 4, stk. 1, litra b, nr. 1, hvori der stilles krav om, at såvel fysiske som juridiske personer skal kunne pålægges bøder, vurderes det ligeledes, at dansk ret levet op til kravet herom.

 

Endvidere lever Danmark op til kravet i artikel 4, stk. 1, litra b, nr. 2, om, at genstande m.v. skal kunne konfiskeres, jf. straffelovens § §§ 75-77 a.

 

For så vidt angår artikel 4, stk. 2, vurderes det, at bestemmelsen på visse punkter vil kunne give anledning til ændringer af dansk ret. Dette gælder navnlig med hensyn til den foreslåede artikel 4, stk. 2, litra b, hvorefter der skal være mulighed for delvis eller fuldstændig, definitiv eller midlertidig lukning af den virksomhed eller den forretning, der hovedsageligt har været impliceret i krænkelsen, den foreslåede artikel 4, stk. 2, litra d, om anbringelse under retligt tilsyn, den foreslåede artikel 4, stk. 2, litra e, om likvidation, og den foreslåede artikel 4, stk. 2, litra f, om udelukkelse fra at modtage offentligt tilskud.

 

De pågældende sanktioner kan således ikke i dag fastsættes ved en forsætlig krænkelse af en intellektuel ejendomsrettighed. 

 

Derudover vurderes artikel 4, stk. 2, litra g, om offentliggørelse af retsafgørelser at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser. Det fremgår således i dag af retsplejelovens § 1017 d, at domme og kendelser i straffesager kun må gengives offentligt, når der er anonymiseret, således at sigtedes, tiltaltes, forurettedes eller vidners identitet ikke fremgår. Derudover sætter straffeloven og persondataloven ligeledes begrænsninger for offentliggørelse af oplysninger om straf. Persondataloven, som gennemførte persondatadirektivet i dansk ret, og relationer til dette direktiv ses således ikke omtalt i nærværende direktivforslag.

 

Derimod er det mere tvivlsomt, om kravet om tilintetgørelse, jf. artikel 4, stk. 2, litra a, og kravet om midlertidigt eller varigt forbud mod at drive virksomhed, jf. artikel 4, stk. 2, litra c, vil kræve lovændringer. Bestemmelsen om tilintetgørelse skal ses i forhold til retshåndhævelsesdirektivets bestemmelser i artikel 10. I det omfang der efter det foreliggende direktivforslags artikel 4, stk. 2, litra a, stilles krav om, at en foranstaltning om tilintetgørelse både skal kunne udgøre en strafferetlig sanktion og en civilretlig sanktion, vil bestemmelsen formentlig kræve ændringer i den gældende lovgivning, jf. bl.a. ophavsretslovens § 84.

 

 

 

 

4.1.5. Strafferammerne

 

Artikel 5, stk. 1, i direktivudkastet vil have lovgivningsmæssige konsekvenser, idet de krænkelser, som er omfattet af direktivudkastets artikel 3, skal kunne straffes med en maksimumsstraf på mindst 4 års fængsel, når lovovertrædelsen er begået inden for rammerne af en kriminel organisation, eller når overtrædelsen medfører sundheds- eller sikkerhedsrisiko.

 

Som det fremgår af beskrivelsen af gældende ret i det tidligere oversendte grundnotat af 25. november 2005, går strafferammen for langt de fleste tilfælde af krænkelse af immaterielle rettigheder i dag op til 1 års fængsel eller fængsel i 1 år og 6 måneder. Kun særligt alvorlige overtrædelser af ophavsretsloven kan i dag straffes med fængsel indtil 6 år, jf. straffelovens § 299 b.

 

Artikel 5, stk. 2, indebærer, at medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at fysiske eller juridiske personer, der har begået en overtrædelse omfattet af artikel 3, idømmes sanktioner, der er effektive, proportionale og afskrækkende, herunder i form af strafferetlige bøder og administrative bøder.

 

Efter artikel 5, stk. 2, litra a og litra b, skal medlemsstaterne indføre en maksimumsbøde på mindst 100.000 EUR for overtrædelser, der ikke tilhører den groveste kategori, og en maksimumbøde på mindst 300.000 EUR for de tilfælde, der er omfattet af krænkelser begået inden for en kriminel organisation, eller når overtrædelsen medfører sundheds- eller sikkerhedsrisiko.

 

Det er vurderingen, at dansk ret lever op til disse bestemmelser, idet der efter dansk ret ikke er et bødemaksimum i straffebestemmelserne i de immaterielle love. Forslaget stiller således ikke krav til strafudmålingen i de konkrete sager, men fastsætter blot hvilken strafferamme medlemsstaterne mindst skal fastsætte.

 

4.1.6. Udvidede konfiskationsbeføjelser

 

Det er vurderingen, at artikel 6 ikke vil medføre lovgivningsmæssige konsekvenser. Bestemmelserne i straffelovens §§ 75-77 a, vil således opfylde kravene i bestemmelsen.

 

 

 

 

4.1.7. Fælles efterforskningshold

 

I artikel 7 er det fastsat, at rettighedshaverne eller deres repræsentanter og eksperter skal have mulighed for at deltage i efterforskninger af lovovertrædelser som omhandlet i artikel 3 i direktivudkastet.

 

Som det fremgår af pkt. 3.4. i det tidligere oversendte grundnotat af 25. november 2005 vedrørende retshjælpskonventionen, kan det i den udstrækning, der er hjemmel herfor i den nationale ret i de berørte medlemsstater eller i eventuelle juridiske instrumenter, der finder anvendelse mellem dem, aftales, at andre end repræsentanter for de kompetente myndigheder i de medlemsstater, der opretter det fælles efterforskningshold, kan deltage i holdets arbejde.

 

Under hensyn til, at det ikke tydeligt fremgår af bestemmelsen, hvad der skal forstås ved ”deltage i efterforskninger” har Justitsministeriet ikke foretaget en nærmere vurdering af, om bestemmelsen vil kræve lovændringer. Bestemmelsens rækkevidde vil blive søgt afklaret under de videre forhandlinger af forslaget.

 

4.1.8. PÃ¥talekompetencen

 

Som det fremgår af afsnittet om gældende ret i grundnotatet af 25. november 2005, er der i flere af de danske love vedrørende immaterielle rettigheder delt kompetence. Nogle overtrædelser er underlagt privat påtalekompetence, mens andre overtrædelser er underlagt betinget offentlig påtale, hvor det offentlige kun kan påtale krænkelserne, hvis der foreligger en begæring fra den forurettede, eller hvis almene hensyn kræver offentlig påtale. Det følger dog af retsplejelovens § 727, stk. 2, at det offentlige ligeledes kan påtale krænkelser, der er undergivet privat påtale, hvis almene hensyn kræver det. Det kan på den baggrund give anledning til tvivl, om en uændret vedtagelse af den foreslåede bestemmelse i artikel 8 vil betyde, at de nugældende påtalebestemmelser på området vil skulle ændres.

 

4.1.9. Gennemførelse og ikrafttræden

 

Artikel 9 - 11 vurderes ikke i sig selv at ville kræve lovændringer.

 

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

 

Det er vurderingen, at forslaget samlet set i den foreliggende udformning ikke vil have statsfinansielle konsekvenser af betydning.

5.    Høring

 

De tidligere forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlige foranstaltninger til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og forslag til Rådets rammeafgørelse om en styrkelse af de strafferetlige rammer til bekæmpelse af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder (KOM(2005)276) samt et grundnotat herom blev den 25. november 2005 sendt i høring hos en bred kreds af myndigheder, organisationer m.v.

 

Kopi af høringssvarene samt et høringsnotat er sendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.

 

Under hensyn til, at bestemmelserne i det nye reviderede forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlige foranstaltninger til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder (KOM(2006)168 endelig) stort set svarer til bestemmelserne i de to tidligere forslag, har Justitsministeriet ikke fundet anledning til at sende det nu fremlagte forslag til revideret direktiv i fornyet høring.

 

6. Nærhedsprincippet

 

Der henvises til det tidligere oversendte grundnotat af 25. november 2005 og den deri angivne begrundelse for, at regeringen på det foreliggende grundlag finder, at forslaget ikke kan anses for at være i strid med nærhedsprincippet.

 

7. Andre medlemsstaters kendte holdninger

 

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om andre medlemsstaters holdninger til forslaget.

 

8. Foreløbig dansk holdning

 

Fra dansk side finder man, at forslaget i sin nuværende udformning rejser en række væsentlige spørgsmål, herunder ikke mindst med hensyn til det foreslåede hjemmelsmæssige grundlag (TEF artikel 95), som man fra dansk side ikke kan tilslutte sig.

 

Der kan i den forbindelse bl.a. henvises til Justitsministeriets notat af 13. oktober 2005 om EF-Domstolens dom af 13. september 2005, sag C-176/03, Kommissionen mod RÃ¥det, som er sendt til Europaudvalget og Retsudvalget.

9. Orientering af andre af Folketingets udvalg

 

Grundnotatet om de tidligere forslag til direktiv om strafferetlige foranstaltninger til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og forslag til rammeafgørelse om en styrkelse af de strafferetlige rammer til bekæmpelse af intellektuelle ejendomsrettigheder blev sendt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg den 25. november 2005.

 

Nærværende grundnotat om forslaget til direktiv om strafferetlige foranstaltninger til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder sendes – ud over til Folketingets Europaudvalg – også til Folketingets Retsudvalg.