Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2005-06
KOM (2006) 0244 Bilag 1
Offentligt
304989_0001.png
Grundnotat til Folketingets Europaudvalg
Grundnotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning om ændring af forordning (EF) nr. 1073/1999 om undersø-
gelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse
af Svig (OLAF) - (KOM (2006) 244)
1. Resumé
Den nuværende forordning om undersøgelser foretaget af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse
af Svig (OLAF), der trådte i kraft den 1. juni 1999, regulerer i hovedsagen kontorets gennem-
førelse af administrative undersøgelser af (formodet) svig og andre ulovlige aktiviteter, der skader
Fællesskabets finansielle interesser. På baggrund af de indhentede erfaringer siden kontorets etab-
lering, og herunder en særlig evaluering og forvaltningsrevision af OLAF’s aktiviteter, har
Kommissionen foreslået en række ændringer i forordningen, der kan sikre et mere effektivt og
velfungerende kontor.
De foreslåede ændringer sigter bl.a. på at justere flere forhold omkring kontorets undersøgelsesar-
bejde og etablere en struktureret dialog på politisk niveau om kontorets prioritering og aktivite-
ter.
Forslaget skønnes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Regeringen ser som udgangspunkt positivt på Kommissionens forslag til en revision af forordnin-
gen om OLAF.
2. Baggrund
Kommissionen har i midten af juli 2006 til Rådet fremsendt forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1073/1999
om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af
Svig (OLAF) - (KOM (2006) 244 endelig af 24. maj 2006).
Forslaget er blevet til på baggrund af bl.a. Kommissionens evalueringsrapporter
om kontorets aktiviteter (fra april 2003 og november 2004), Revisionsrettens sær-
beretning om forvaltningen af OLAF (nr. 1/2005) samt en høring i Europa-
Parlamentet om styrkelse af OLAF (i juli 2005).
Hensigten med forslaget er at gøre kontorets undersøgelsesarbejde mere effektivt
og gennemsigtigt; at øge retsbeskyttelsen af personer, der er genstand for en un-
dersøgelse; samt at styrke den politiske dialog om OLAF’s strategi, arbejdspro-
gram, rapportering m.v. mellem på den ene side kontoret og dets bestyrelse (det
såkaldte Overvågningsudvalg) og på den anden side repræsentanter for Parlamen-
tet, Rådet og Kommissionen. Forslaget berører ikke kontorets institutionelle pla-
13. september 2006
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
cering og status som et uafhængigt undersøgelsesorgan under Kommissionen, der
således opretholdes uændret.
Forordningen om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Be-
kæmpelse af Svig (OLAF), og revisioner af forordningen, vedtages ifølge EF-trak-
tatens artikel 280 efter fremgangsmåden i artikel 251 (fælles beslutningstagen) og
efter høring af Revisionsretten.
Europa-Parlamentet og Revisionsretten har endnu ikke udtalt sig om forslaget.
3. Forslagets indhold
Den
nuværende forordning
om undersøgelser foretaget af Det Europæiske Kontor for
Bekæmpelse af Svig (nr. 1073/1999 af 25. maj 1999) regulerer i hovedsagen føl-
gende forhold:
Kontorets beføjelser til at gennemføre administrative undersøgelser med
henblik på at bekæmpe svig og andre ulovlige aktiviteter, der skader Fælles-
skabets finansielle interesser.
Indledning og gennemførelse af undersøgelser såvel eksternt i medlemssta-
ter og tredjelande som internt i Fællesskabets institutioner, organer, agentu-
rer m.v.
Fællesskabsinstitutionernes og medlemsstaternes forpligtelse til at informere
kontoret om tilfælde af svig eller anden ulovlig aktivitet samt bestemmelser
om kontorets fremsendelse af oplysninger til myndigheder på fællesskabsni-
veau og nationalt niveau.
Sikring af rettighederne for de personer, der berøres af undersøgelserne.
Procedurekrav til udarbejdelse og formidling af undersøgelsesrapporterne,
og herunder fremlæggelsen af bevismidler.
Arbejdet i Overvågningsudvalget (kontorets bestyrelse), der bl.a. fører kon-
trol med udøvelse af undersøgelsesfunktionen.
Udpegelse af og ansættelsesvilkår for kontorets direktør, og herunder sik-
ring af direktørens uafhængighed.
Kommissionen stiller i det væsentlige følgende
ændringsforslag
til forordningen om
OLAF:
Tydeliggørelse af kontorets undersøgelsesbeføjelser i relation til eksterne og
interne undersøgelser, og herunder bestemmelser om kontorets adgang til re-
levante oplysninger.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
Udbygning af procedurerne vedrørende indledning og afslutning af undersø-
gelser, og herunder bestemmelser om kontorets forpligtelser til at informere
berørte institutioner og personer.
Forbedring af udveksling af oplysninger om undersøgelsernes forløb mellem
kontoret og EU's institutioner og organer samt mellem kontoret og medlems-
staterne.
Indførelse af tidsfrister for gennemførelsen af undersøgelserne, hvor udgangs-
punktet for varigheden af en undersøgelse er 12 måneder.
Styrkelse af de processuelle garantier og rettigheder for personer, der undersø-
ges for mistanke om svig eller anden ulovlig aktivitet, og herunder en harmo-
nisering af procedurerne for interne og eksterne undersøgelser.
Etablering af en struktureret dialog på politisk niveau om kontorets priorite-
ring og aktiviteter ved regelmæssige møder mellem Overvågningsudvalget og
repræsentanter for Parlamentet, Rådet og Kommissionen.
Ændring af direktørens ansættelsesvilkår, således at vedkommende udnævnes
for en syvårig periode uden mulighed for forlængelse og med titel af generaldi-
rektør.
Oprettelse af en stilling som høringskonsulent (juridisk controller), der skal
rapportere om kontorets udøvelse af undersøgelsesfunktionen til generaldirek-
tøren og Overvågningsudvalget.
4. Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at forslaget til en revision af forordningen om OLAF er
fuldt ud foreneligt med subsidiaritetsprincippet, idet forslaget ikke indebærer no-
gen formindskelse af medlemsstaternes beføjelser og ansvar på svigbekæmpelses-
området.
Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet,
da forslaget vedrører beskyttelsen af Fællesskabets finansielle interesser og be-
kæmpelse af svig og kun kan behandles på fællesskabsniveau.
5. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Forslaget skønnes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
6. Forslagets konsekvenser i øvrigt
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser
for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget, men ventes at styrke kon-
trollen med EU’s midler.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
7. Regeringens foreløbige generelle holdning
Kommissionen ønsker med sit forslag at sikre et mere velfungerende OLAF gen-
nem effektivisering af kontorets undersøgelsesarbejde; styrkelse af mistænkte per-
soners rettigheder; forbedret gensidig informationsudveksling mellem kontoret og
dets samarbejdspartnere; samt etablering af en struktureret politisk dialog om kon-
torets generelle opgaveløsning mellem Overvågningsudvalget og repræsentanter
for Parlamentet, Rådet og Kommissionen.
Regeringen lægger stor vægt på forebyggelse og bekæmpelse af svig og andre ure-
gelmæssigheder mod EU’s budget. Da Kommissionens forslag til ændring af rets-
grundlaget for OLAF kan medvirke til at sikre en mere effektiv beskyttelse af EU-
budgettet er regeringens foreløbige generelle holdning til forslaget positiv.
8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at de øvrige medlemslande vil indtage en velvillig holdning til for-
slaget som helhed.
9. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.