Miljø- og Planlægningsudvalget 2006-07
KOM (2006) 0275 Bilag 1
Offentligt
332245_0001.png
GRUNDNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPA UDVALG
6. december 2006
/nwj/jtv
Kommissionens grønbog En fremtidig havpolitik for EU: En europæ-
isk vision for havene, KOM(2006) 275.
Resumé
Sigtet med Kommissionens grønbog En fremtidig havpolitik for EU: En
europæisk vision for havene er at iværksætte en debat om behovet for og
indholdet af EU's fremtidige maritime strategi.
Der anlægges en holistisk synsvinkel, hvor forskellige politikområder fra
fiskeri og turisme til miljø og søtransport, som hidtil har været behandlet
separat, nu søges tænkt ind i en samlet strategi for den maritime sektor.
Målet er en gensidig styrkelse af økonomisk vækst, social velfærd og mil-
jøbeskyttelse. Der er iværksat en konsultationsproces frem til 30. juni
2007.
Kommissionens grønbog er et debatoplæg, der sætter fokus på udfordrin-
ger og problemstillinger samt mulige løsninger inden for 5 hovedemner.
Kommissionen vil – i lyset af de modtagne høringssvar – fremkomme med
et mere konkret udspil til den fremtidige maritime politik og om muligt en
aktionsplan.
Grønbogen vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige, samfundsøkonomi-
ske, statsfinansielle eller erhvervsøkonomiske konsekvenser, men en eventu-
el senere udmøntning af forslag på baggrund af grønbogen vurderes at
kunne få statsfinansielle konsekvenser.
1.
Baggrund og indhold
Grønbogen blev vedtaget af Kommissionen den 7. juni 2006 og blev mod-
taget i Rådet den 12. juni 2006 – dog ikke i en dansk sprogversion, som
fortsat ikke foreligger.
1
Offentliggørelsen af grønbogen har indledt en konsultationsproces frem til
30. juni 2007. På baggrund heraf vil Kommissionen overveje, hvilke kon-
krete initiativer der skal tages.
Grønbogen er et debatoplæg, hvis formål er at få en bred drøftelse af beho-
vet for og indholdet af EU's fremtidige maritime strategi.
1
I dansk sprogversion er der endnu kun modtaget et meget kort resumé af grønbogen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
332245_0002.png
2/5
Kommissionen lægger op til en holistisk synsvinkel, hvorefter forskellige
politikområder, som hidtil har været behandlet separat, nu søges tænkt ind i
en samlet strategi for den maritime sektor. Målet er en gensidig styrkelse af
økonomisk vækst, social velfærd og miljøbeskyttelse. Den maritime politik
skal forankres i Lissabon-strategien, der har fokus på vækst og skabelse af
flere og bedre jobs, ligesom havmiljøet skal sikres og forbedres. Grundlæg-
gende skal der kun handles på EU-niveau, når det bidrager med merværdi i
forhold til medlemsstaternes aktiviteter.
Grønbogen beskæftiger sig med fem hovedtemaer:
1. Fastholdelse af Europas lederskab inden for holdbar maritim udvikling
2. Forbedring af livskvaliteten i kystområder
3. Tilvejebringelse af redskaberne til håndtering af vore relationer med ha-
vene
4. Maritim regulering
5. Generhvervelse af Europas maritime arv og bekræftelse af Europas ma-
ritime identitet
Grønbogen berører derfor en variation af emner fra konkurrenceevne i de
maritime industrier til bedre regulering og kontrol. Også beskyttelsen af
miljøet indgår som et væsentligt element i en fremtidig politik. Der henvises
her til, at Kommissionens Tematiske Strategi (KOM(2005) 504 af 24. okto-
ber 2005), skal indgå som et af de bærende elementer i en ny maritim poli-
tik.
Der peges også på fremme af turisme i de kystnære områder samt fremme,
prioritering og koordinering af maritim forskning og udvikling. Her peges
blandt andet på spørgsmålet om oprettelsen af et europæisk maritimt obser-
vatorium og datanetværk, behovet for en bæredygtig udnyttelse af havets
ressourcer og havområdet, støtte til yderområder samt prioritering af ud-
dannelse og beskæftigelse.
Der tages også andre spørgsmål op såsom brugen af søfarende fra tredjelan-
de, EU-medlemskab af FN´s internationale søfartsorganisation IMO (Inter-
national Maritime Organization), oprettelsen af et EU-skibsregister samt op-
rettelsen af en EU-kystvagt. Herudover ønskes en debat om, hvorvidt inter-
national trafik, uanset flag, mellem to EU-lande skal undergives EU-
regulering og ikke international regulering.
2.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig i sagen.
3.
Nærhedsprincippet
Da der er tale om en grønbog, er en vurdering af nærhedsprincippet ikke re-
levant. Når grønbogen eventuelt udmøntes i mere konkrete tiltag, vil der ske
en vurdering af nærhedsprincippet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
332245_0003.png
3/5
4.
Gældende dansk ret
Da der er tale om en grønbog, hvor der ikke sker udmøntning i forslag til
retsakter, har den ikke konsekvenser for gældende dansk ret.
5.
Høring
Grønbogen blev sendt i høring i en bred kreds af høringsparter i juni 2006.
Derudover har der været afholdt to høringsmøder vedrørende grønbogen
henholdsvis den 19. september og den 4. oktober 2006, hvori repræsentan-
ter fra myndigheder og interesseorganisationer deltog.
Der er modtaget høringssvar fra Dansk Energi, der gerne ser en særlig op-
mærksomhed omkring NOx-problemstillingen (reduktion af udledningen af
nitrøse gasser).
Danmarks Rederiforening støtter udformningen af en mere overordnet og
koordineret politik men understreger, at skibsfartens internationale karakter
kræver internationale rammevilkår, der skal være globalt konkurrencedygti-
ge og baseret på kvalitetsskibsfart. EU-kompetence er derfor ikke altid den
bedste løsning, bl.a. kan foreningen ikke støtte tankerne om et europæisk
skibsregister, ligesom man ikke umiddelbart kan se behovet for en europæ-
isk kystvagt. Forslaget om et ’European Maritime Space’ må heller ikke le-
de til regionale protektionistiske forslag. Vedrørende beskæftigelse ser man
gerne, at grønbogen fokuserer mere på skibsfartserhvervets beskæftigelse i
land, som er større og mere værdiskabende end beskæftigelsen til søs. Der
peges endelig på, at muligheden for at beskæftige udenlandske søfarende på
lønvilkår, der afspejler leveomkostningerne i hjemlandet, er helt afgørende
for at opretholde europæiske rederiers globale konkurrenceevne.
Danske Maritime peger på, at en fremtidig maritim politik for EU bør sikre,
at tiltagene på området indgår i en global sammenhæng i tråd med den ma-
ritime sektors internationale karakter. En kommende maritim politik for EU
bør endvidere søges begrænset til de områder, hvor de maritime aspekter
klart kan defineres. Endvidere bør en koordineret EU-optræden i internatio-
nale fora respektere de enkelte medlemsstaters muligheder for selvstændigt
at nuancere synspunkterne. En maritim politik for kystnære randområder
bør ikke indeholde virksomhedsstøtte men infrastrukturinvesteringer. Man
ser gerne indførelse af mekanismer på EU-niveau, der sikrer medlemssta-
ternes ratifikation af relevante internationale konventioner. Endelig støtter
man fastsættelse af høje sikkerhedskrav, der følger den tekniske udvikling,
men kravene bør ikke beskrive produkter og metoder i detaljer men overla-
de en vis fleksibilitet til producenten.
WWF Verdensnaturfonden støtter formålet med grønbogen og idéen om en
holistisk tilgang men ønsker en større erkendelse af, at ”den økologiske bæ-
redygtighed” er en forudsætning for en konkurrencedygtig og holdbar mari-
tim økonomi. Man ser gerne, at Kommissionen får en stærkere koordine-
rende rolle i forhold til medlemsstaterne, og at Kommissionen optræder me-
re markant i forbindelse med indsatsen mod klimaændringer. Endelig øn-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
332245_0004.png
4/5
sker man større fokus på Integrated Coastal Zone Management (ICZM) som
grundlag for national forvaltning af kystfarvandene.
Vindmølleindustrien støtter udviklingen af en helhedsorienteret fælles euro-
pæisk maritim politik under hensyntagen til de miljømæssige aspekter. Man
finder, at grønbogen ikke giver nok vægt til offshore vindkraft, og at grøn-
bogen specifikt bør referere til bl.a. Copenhagen Strategy, som en række
EU-lande vedtog i oktober 2005 ved et arrangement, som Energistyrelsen
var vært for. Copenhagen Strategy opfordrer Kommissionen til en europæ-
isk politik for offshore vindkraft i form af en aktionsplan. Endvidere ser
man gerne, at grønbogen inkluderer referencer til den nødvendige udvikling
af elnet og infrastruktur for offshore vind. Der tænkes bl.a. på etablering af
undersøiske elnet og elkabler og tilførsel af europæiske forskningsmidler.
6.
Andre landes holdninger
En række medlemsstater har givet udtryk for, at de ønsker at gennemføre
nationale høringsprocedurer, inden de fremkommer med en mere præcis
holdning. Der er dog ved forskellige lejligheder fremkommet kommentarer
til grønbogen. Storbritannien har blandt andet tilkendegivet foreløbigt, at
man ikke støtter tankerne om en EU-kystvagt og et EU-skibsregister, lige-
som man har understreget behovet for at sikre, at der er en reel merværdi,
hvis der skal gennemføres yderligere EU-tiltag, samt at der skal være en
klar kompetencedeling mellem medlemsstaterne og Kommissionen. Fra
Tysklands side har man også været noget forbeholden over for de mange til-
tag og anført, at der skulle være en reel tilvækst ved nye politiske tiltag på
EU-plan. Grækenland har blandt andet udtalt sig imod Fællesskabets med-
lemskab af IMO og har, uden at støtte tanken om en regulær kystvagt, ikke
stillet sig afvisende over for, at enkelte opgaver, f.eks. kontrol med ulovlig
immigration til søs, indgik i et tættere samarbejde.
7.
Foreløbig dansk holdning
Fra dansk side ser man generelt positivt på det fremlagte debatoplæg og
på sigtet med at styrke de europæiske maritime sektorer og det forhold, at
Kommissionen lægger op til en politik, som skal styrke økonomisk
vækst, social velstand og miljømæssig bæredygtighed.
Det er positivt, at Kommissionen erkender vigtigheden af, at regeldannel-
se for skibsfart bør være global. Det har stor betydning for Danmark som
skibsfartsnation, at den internationale konkurrence sker på lige vilkår.
Globale regler sikrer endvidere, at skibe, der opholder sig i internationalt
farvand, også er omfattet. Af samme grund er man fra dansk side skeptisk
over for Kommissionens tanker om skabelsen af et ”Common European
Maritime Space” med fælles sociale, miljømæssige og sikkerhedsmæssi-
ge standarder, som skal gælde for trafik mellem EU-lande, uanset flag.
En sådan regulering kan underminere de internationale regler.
Danmark ser ikke generelt et behov for ny EU-regulering, herunder om
fiskeri. Indsatsen bør i stedet fokusere på, at den eksisterende lovgivning
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
332245_0005.png
5/5
gennemføres effektivt. I det omfang Kommissionen fremkommer med
forslag til ny regulering, er det vigtigt, at der er foretaget konsekvensvur-
deringer, der dokumenter nytteværdien og giver detaljerede oplysninger
om modtagne høringssvar.
8.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Da der er tale om en grønbog, hvor der ikke sker udmøntning i forslag til
retsakter, har den ikke i sig selv lovgivningsmæssige og statsfinansielle
konsekvenser. En eventuel senere udmøntning af forslag på baggrund af
grønbogen vurderes dog at kunne få visse statsfinansielle konsekvenser.
Udgiftskonsekvenser i forbindelse med sådanne eventuelle senere forslag
vil skulle vurderes særskilt.
9.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Da der er tale om en grønbog, hvor der ikke sker udmøntning i forslag til
retsakter, har den ikke samfundsøkonomiske konsekvenser.
10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Da der er tale om en grønbog, hvor der ikke sker udmøntning i forslag til
retsakter, har den ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.