Miljø- og Planlægningsudvalget 2006-07
KOM (2006) 0275 Bilag 6
Offentligt
368140_0001.png
SUPPLERENDE NOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPA UDVALG
20. april 2007
/nwj
Kommissionens grønbog En fremtidig havpolitik for EU: En europæ-
isk vision for havene, KOM(2006) 275.
Resumé
Sigtet med Kommissionens grønbog En fremtidig havpolitik for EU: En
europæisk vision for havene er at iværksætte en debat om behovet for og
indholdet af EU's fremtidige maritime strategi.
Der anlægges i Grønbogen en holistisk synsvinkel, hvor forskellige poli-
tikområder fra fiskeri og turisme til miljø og søtransport, som hidtil har
været behandlet separat, nu søges tænkt ind i en samlet strategi for den
maritime sektor. Målet er en gensidig styrkelse af økonomisk vækst, soci-
al velfærd og miljøbeskyttelse. Der er iværksat en konsultationsproces
frem til 30. juni 2007.
Kommissionens grønbog er et debatoplæg, der sætter fokus på udfordrin-
ger og problemstillinger samt mulige løsninger inden for 5 hovedemner.
Kommissionen forventes – i lyset af de modtagne høringssvar – frem-
komme med et mere konkret udspil til den fremtidige maritime politik og
om muligt en aktionsplan.
Grønbogen vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige, samfundsøkonomi-
ske, statsfinansielle eller erhvervsøkonomiske konsekvenser, men en eventu-
el senere udmøntning af forslag på baggrund af grønbogen vurderes at
kunne få statsfinansielle konsekvenser.
Regeringen har udarbejdet et høringsbidrag til Kommissionen, som ved-
lægges dette notat.
1.
Grønbogen - baggrund og indhold
Den 7. juni 2006 vedtog Kommissionen Grønbogen En fremtidig havpoli-
tik for EU: En europæisk vision for havene, KOM(2006) 275.
Offentliggørelsen af Grønbogen indledte en konsultationsproces frem til 30.
juni 2007 på baggrund af hvilken, Kommissionen vil overveje, hvilke kon-
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
368140_0002.png
2/5
krete initiativer, der skal tages. En dansk sprogversion af Grønbogen fore-
ligger i øvrigt endnu ikke.
1
I Grønbogen lægger Kommissionen op til en holistisk synsvinkel, hvorefter
forskellige politikområder, som hidtil har været behandlet separat, nu søges
tænkt ind i en samlet strategi for den maritime sektor. Målet er en gensidig
styrkelse af økonomisk vækst, social velfærd og miljøbeskyttelse. Den ma-
ritime politik skal forankres i Lissabon-strategien, der har fokus på vækst og
skabelse af flere og bedre jobs, ligesom havmiljøet skal sikres og forbedres.
Grundlæggende skal der kun handles på EU-niveau, når det bidrager med
merværdi i forhold til medlemsstaternes aktiviteter.
Grønbogen beskæftiger sig med fem hovedtemaer:
1. Fastholdelse af Europas lederskab inden for holdbar maritim udvikling
2. Forbedring af livskvaliteten i kystområder
3. Tilvejebringelse af redskaberne til håndtering af vore relationer med ha-
vene
4. Maritim regulering
5. Generhvervelse af Europas maritime arv og bekræftelse af Europas ma-
ritime identitet
Grønbogen berører derfor en variation af emner fra konkurrenceevne i de
maritime industrier til bedre regulering og kontrol. Også beskyttelsen af
miljøet indgår som et væsentligt element i en fremtidig politik. Der henvises
her til, at Kommissionens Tematiske Strategi (KOM(2005) 504 af 24. okto-
ber 2005), skal indgå som et af de bærende elementer i en ny maritim poli-
tik.
Der peges også på fremme af turisme i de kystnære områder samt fremme,
prioritering og koordinering af maritim forskning og udvikling. Her peges
blandt andet på spørgsmålet om oprettelsen af et europæisk maritimt obser-
vatorium og datanetværk, behovet for en bæredygtig udnyttelse af havets
ressourcer og havområdet, støtte til yderområder samt prioritering af ud-
dannelse og beskæftigelse.
Der tages også andre spørgsmål op såsom brugen af søfarende fra tredjelan-
de, EU-medlemskab af FN´s internationale søfartsorganisation IMO (Inter-
national Maritime Organisation), oprettelsen af et EU-skibsregister samt op-
rettelsen af en EU-kystvagt. Herudover ønskes en debat om, hvorvidt inter-
national trafik, uanset flag, mellem to EU-lande skal undergives EU-
regulering og ikke international regulering.
1
På baggrund af en henvendelse fra regeringen vedrørende den manglende danske sprog-
version har Kommissionens oversættelsestjeneste den 26. januar 2007 tilkendegivet, at en
sådan vil blive udarbejdet. Offentliggørelse heraf forventes snarest. Der sker i øvrigt ikke
oversættelse af Grønbogen til alle EU’s officielle sprog på grund af dens omfang.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
368140_0003.png
3/5
2.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig i sagen.
3.
Nærhedsprincippet
Da der er tale om en grønbog, er en vurdering af nærhedsprincippet ikke re-
levant. Når grønbogen eventuelt udmøntes i mere konkrete tiltag, vil der ske
en vurdering af nærhedsprincippet.
4.
Gældende dansk ret
Da der er tale om en grønbog, hvor der ikke sker udmøntning i forslag til
retsakter, har den ikke konsekvenser for gældende dansk ret.
5.
Høring
Selve Grønbogen blev sendt i høring i en bred kreds af høringsparter i juni
2006, og der har været afholdt tre høringsmøder vedrørende Grønbogen den
19. september og 4. oktober 2006 og den 19. marts 2007. På det sidste mø-
de blev den danske holdning til Grønbogen nøje gennemgået. Regeringens
høringssvar til Kommissionen er derfor udarbejdet efter høring af følgende
organisationer:
Amtsrådsforeningen i Danmark, Danmarks Fiskeriforening, Danske Mari-
time, Hotel-, Restaurant-, og Turisterhvervets Arbejdsgiverforening, HK
Service, 3F Fagligt Fælles Forbund, Fiskernes Forbund, Sømændenes For-
bund i Danmark, CO-Søfart, Restaurationsbranchens Forbund, Maskinme-
strenes Forening, Kommunernes Landsforening, Sammenslutningen af
Danske Havne, Dansk Industri, Foreningen af Danske Privathavne, Danske
Speditører, Danmarks Skibsmæglerforening, Danmarks Rederiforening,
Radiotelegrafistforeningen af 1917, Rederiforeningen for mindre Ski-
be/Bilfærgernes Rederiforening, Søfartens ledere, Rederiforeningen af
1895, WWF Verdensnaturfonden, Danmarks Naturfredningsforening,
Greenpeace, Vindmølleindustrien, Danmarks Vindmølleforening, Dansk
Energi, Danske Havne, HTS/Danske Havnevirksomheder.
Der har været bred tilslutning til hovedprincipperne i regeringens hørings-
bidrag, bortset fra 3F Fagligt Fælles Forbund, der ikke mindst vedrørende
en række spørgsmål omkring beskæftigelse ikke kan støtte det anførte. Man
finder blandt andet, at statsstøtteretningslinierne i højere grad end i dag bør
knyttes til beskæftigelsen af EU-søfarende, at udviklingen af et Common
European Maritime Space bør støttes, og at EU-redere favoriserer tredjelan-
des søfarende. Herudover fremkommer man med synspunkter omkring
DIS-loven og beskæftigelsen af udenlandske søfarende, som man mener, er
udtryk for diskrimination. Ligeledes finder man, at bemærkninger om, at
Danmark afviser at blande sig i lønforhold, er misvisende under henvisning
til DIS-lovens overenskomstbestemmelse.
6.
Andre landes holdninger
Det må forventes, at en række lande i lighed med Danmark vil afgive hø-
ringsbidrag ligesom en række organisationer. Der har ikke været detaljerede
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
368140_0004.png
4/5
drøftelser af Grønbogen på EU-plan, og en række medlemsstater har givet
udtryk for, at de ønsker at gennemføre nationale høringsprocedurer, inden
de fremkommer med en mere præcis holdning.
Der er dog ved forskellige lejligheder fremkommet kommentarer til grøn-
bogen. Storbritannien har blandt andet tilkendegivet foreløbigt, at man ikke
støtter tankerne om en EU-kystvagt og et EU-skibsregister, ligesom man
har understreget behovet for at sikre, at der er en reel merværdi, hvis der
skal gennemføres yderligere EU tiltag, samt at der skal være en klar kompe-
tencedeling mellem medlemsstaterne og Kommissionen. Fra Tysklands side
har man også været noget forbeholden over for de mange tiltag og anført, at
der skulle være en reel tilvækst ved nye politiske tiltag på EU-plan. Græ-
kenland har blandt andet udtalt sig imod Fællesskabets medlemskab af IMO
og har, uden at støtte tanken om en regulær kystvagt, ikke stillet sig afvi-
sende over for, at enkelte opgaver, fx kontrol med ulovlig immigration til
søs, indgik i et tættere samarbejde.
Fra dansk side har man haft kontakt med en række nordeuropæiske lande,
hvor der er tilkendegivet synspunkter på det skibsfartspolitisk område, der
er på linie med de synspunkter, som man vil give udtryk for i det danske hø-
ringsbidrag.
7.
Dansk holdning
Som led i Kommissionens konsultationsproces har regeringen udarbejdet et
dansk høringsbidrag, der vedlægges.
Bidraget er udarbejdet på engelsk, således at det hurtigt kan indgå i Kom-
missionens overvejelser vedrørende mulige konkrete initiativer i medfør af
konsultationsprocessen.
8.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Da der er tale om en grønbog, hvor der ikke sker udmøntning i forslag til
retsakter, har den ikke i sig selv lovgivningsmæssige og statsfinansielle
konsekvenser. En eventuel senere udmøntning af forslag på baggrund af
grønbogen vurderes dog at kunne få visse statsfinansielle konsekvenser.
Udgiftskonsekvenser i forbindelse med sådanne eventuelle senere forslag
vil skulle vurderes særskilt.
9.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Da der er tale om en grønbog, hvor der ikke sker udmøntning i forslag til
retsakter, har den ikke samfundsøkonomiske konsekvenser.
10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Da der er tale om en grønbog, hvor der ikke sker udmøntning i forslag til
retsakter, har den ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
368140_0005.png
5/5
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget et grundnotat vedrø-
rende Grønbogen den 11. december 2006.