Vand                                                                                                            lmu/spe

Forslaget til direktiv om prioriterede stoffer, som er et datterdirektiv til vandrammedirektivet, fastsætter øvre grænser (miljøkvalitetskrav) for koncentrationer i overfladevand af prioriterede stoffer og andre forurenende stoffer. Forslaget udpeger tillige endeligt de prioriterede farlige stoffer, hvis udledning ifølge vandrammedirektivet skal bringes til ophør, ifølge forslaget senest i 2025. Forslaget giver medlemslandene mulighed for i forbindelse med udledninger at udpege overgangsområder (fortyndingszoner), hvor miljøkvalitetskravene må overskrides. Forslagets miljøkvalitetskrav kan generelt overholdes i Danmark, om end kravet for nonylphenol lejlighedsvist kan give problemer ved regnbetingede udledninger. Forslaget vurderes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser. Forslaget vurderes ud fra en samlet betragtning at have positiv indvirkning på beskyttelses­niveauet i Danmark og i EU. Forslaget har lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslaget har hjemmel i artikel 175 i TEF. Direktivet skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i artikel 251 i TEF. Direktivet er ikke til hinder for, at de enkelte medlemslande opretholder eller indfører strengere beskyttelsesforanstaltninger.

FEU og FMPU er tidligere orienteret med grundnotat af 6. oktober 2006.

Det overordnede formål med forslaget er at fastsætte øvre grænser (miljøkvalitetskrav) for indholdet af i alt 41 prioriterede stoffer og andre forurenende stoffer i overfladevand, dvs. vandet i vandløb, søer og kystvande. De prioriterede stoffer er 33 miljøskadelige stoffer og grupper af stoffer, som Europa-Parlamentet og Rådet med beslutning 2455/2001/EF[1] udvalgte som dem, der i første omgang skal sættes ind over for, bl.a. på grund af deres farlighed og udbredte forekomst i miljøet. De andre forurenende stoffer er 8 liste I-stoffer[2], som ikke er med på listen over prioriterede stoffer, men for hvilke de gældende miljøkvalitetskrav bør videreføres ved ophævelse af de ældre direktiver på området.

-        I overensstemmelse med vandrammedirektivets artikel 16 fastsættes miljøkvalitetskrav, der skal opfyldes i overfladevand, for 33 udpegede prioriterede stoffer og visse andre forurenende stoffer, jf. ovenfor. Miljøkvalitetskravene fastsættes som Ã¥rlige gennemsnitskoncentrationer og som maksimalt tilladelige koncentrationer, henholdsvis til beskyttelse mod kroniske effekter ved langtidseksponering og til beskyttelse mod direkte og akutte miljøeffekter ved korttidseksponering. For hexachlorbenzen, hexachlorbutadien og methyl-kviksølv fastsættes desuden miljøkvalitetskrav for vandlevende organismer. For bly og blyforbindelser og for nikkel og nikkelforbindelser har miljøkvalitetskravene foreløbig karakter, idet risikovurderingerne endnu ikke er afsluttet.

-        Medlemslandene skal pÃ¥ grundlag af overvÃ¥gning sikre, at koncentrationer af prioriterede stoffer og visse andre forurenende stoffer ikke øges i sediment og biota.

-        Medlemslandene kan udpege og afgrænse overgangsomrÃ¥der omkring punktkildeudledninger, svarende til en fortyndingszone, hvor koncentrationer af et eller flere forurenende stoffer mÃ¥ overskride de relevante miljøkvalitetskrav.

-        De prioriterede farlige stoffer udpeges endeligt. Blandt de 33 stoffer, som blev udvalgt med Europa-Parlamentets og RÃ¥dets beslutning 2455/2001/EF, blev 8 dengang udpeget som prioriterede stoffer og 11 som prioriterede farlige stoffer. De resterende 14 stoffer pÃ¥ listen skulle revurderes, hvilket nu er sket, og 2 af stofferne fÃ¥r med forslaget status som prioriterede farlige stoffer. Der vil herefter være i alt 20 prioriterede stoffer (alachlor, atrazin, benzen, chlorfenvinphos, chlorpyrifos, 1,2-dichlorethan, dichlormethan, di(2-ethyl­hexyl)phtha­lat (DEHP), diuron, fluoranthen, isoproturon, bly og blyforbindelser, naphtalen, nikkel og nikkelforbindelser, octylphenol, pentachlorphenol, simazin, trichlorbenzener, trichlormethan, trifluralin) og 13 prioriterede farlige stoffer (anthracen, pentabrombiphenylether, cad­mium og cadmiumforbindelser, chloralkaner C_10-13, endosulfan, hexachlorbenzen, hexachlorbutadien, hexachlorcyclohexan, kviksølv og kviksølvforbindelser, nonylphenol, pentachlorbenzen, polyaromatiske kulbrinter, tributyltinforbindelser).

Miljøkvalitetskravene er i forslaget for alle 41 stoffer fastsat som krav til den årlige gennemsnitskoncentration i overfladevand og er derudover for 21 af stofferne tillige fastsat som krav til den maksimale koncentration i overfladevand. Miljøkvalitetskravene er i henhold til proceduren i vandrammedirektivets bilag V, pkt. 1.2.6, fastsat som den laveste koncentration, som i kontrollerede forsøg medfører akut eller kronisk skadevirkning, divideret med en sikkerhedsfaktor, der afhænger af arten og kvaliteten af datagrundlaget. Jo færre testresultater, der foreligger, desto større sikkerhedsfaktor indregnes for at skabe tilstrækkelig sikkerhed for, at stofferne ikke forårsager skadelige effekter på vandmiljøet.

I medfør af vandrammedirektivets artikel 11 skal medlemslandene sikre regulering af udledninger fra punktkilder, herunder fastsætte miljøkvalitetskrav i henhold til direktivets artikel 16, hvor sådanne krav ikke fastsættes på fællesskabsniveau. Til beskyttelse mod akutte effekter ved bl.a. kortvarige udledninger, anvendes krav til maksimale koncentrationer i overfladevand. De enkelte medlemslande skal selv fastsætte sådanne krav for de resterende 20 stoffer, som forslaget ikke fastsætter kravene for. Krav om beskyttelse mod akutte effekter ved udledninger har været indeholdt i dansk lovgivning siden 1996, og krav til maksimale koncentrationer er siden da indgået som grundlag for fastsættelse af vilkår for udledning af stoffer, idet sådanne krav efter Miljøministeriets vurdering er eneste tilgængelige reguleringsform.

    

For 5 stoffer (cadmium og cadmiumforbindelser, hexachlorcyclohexan/saltvand, kviksølv og kviksølvforbindelser, pentachlorphenol, trichlormethan) er de foreslåede miljøkvalitetskrav strengere end de krav, der i dag gælder i Danmark og i EU. Et af stofferne (hexachlorcyclohexan) anvendes ikke længere i Danmark, to af stofferne (pentachlorphenol, trichlormethan) udledes generelt i så lave koncentrationer, at der ikke vil være problemer med at overholde de foreslåede krav.

For 10 stoffer (1,2-dichlorethan, hexachlorbenzen, hexachlorbutadien, aldrin, dieldrin, endrin, isodrin, tetrachlormethan, tetra­chlor­ethylen, trichlorethylen) svarer de foreslåede miljøkvalitetskrav til de krav, der i dag gælder i Danmark og i EU.

For 3 stoffer er de foreslåede miljøkvalitetskrav er lempeligere end de gældende danske krav. Det gælder hexachlorcyclohexan/ferskvand, foreslået krav 0,02 mg/l mod dansk krav 0,01 mg/l, trichlorbenzener, foreslået krav 0,4 mg/l mod dansk krav 0,1 mg/l, og DDT, foreslået krav 0,025 mg/l (0,01 mg/l for isomeren para-para-DDT) mod dansk krav 0,002 mg/l.

For hexa­chlorcyclohexan/ferskvand er der samtidig tale om en skærpelse i forhold til det gældende fællesskabskrav 0,1 mg/l, mens der for tri­chlor­benzener er tale om opretholdelse af det gældende fællesskabskrav. I begge tilfælde er der foretaget en revurdering ud fra et forbedret datagrundlag, som berettiger indregning af mindre sikkerhedsfaktorer end dem, som de gældende danske krav er baseret på. For DDT er det foreslåede miljøkvalitetskrav en videreførelse uden revurdering af det gældende fællesskabskrav, som er fastsat lempeligere end de anbefalinger fra EU’s videnskabelige komite, CSTE, som det gældende danske krav er baseret på. De 3 stoffer anvendes ikke eller kun i forsvindende mængder i Danmark.

For de resterende stoffer omfattet af forslaget gælder der ikke miljøkvalitetskrav fastsat nationalt i Danmark eller krav fastsat i EU. For 2 af disse stoffer, alachlor med foreslået krav 0,3 mg/l og chlorfenvinphos med foreslået krav 0,1 mg/l, har Kommissionen efter Miljøstyrelsens opfattelse indregnet en mindre sikkerhedsfaktor end foreskrevet i proceduren i vandrammedirektivet, jf. ovenfor. Indregnes en sikkerhedsfaktor som foreskrevet, bliver kravene i stedet 0,2 mg/l for alachlor og 0,04 mg/l for chlorfenvinphos. De 2 stoffer anvendes ikke i Danmark.

Som følge af vandrammedirektivets artikel 16(8) er medlemslandene på denne baggrund forpligtet til selv at fastlægge og gennemføre de nødvendige foranstaltninger for de vigtigste kilder til udledninger, baseret på bl.a. overvejelser om alle tekniske reduktionsmuligheder, med henblik på progressiv reduktion af forurening med prioriterede stoffer og standsning eller udfasning af emissioner, udledninger og tab af prioriterede farlige stoffer, jf. vandrammedirektivets artikel 4(1)(a)(iv). Nationale foranstaltninger kan navnlig iværksættes over for udledninger og tilførsler af forurenende stoffer til vandmiljøet fra specifikke kilder. Foranstaltninger over for forureninger fra diffuse kilder, herunder forurening, som hidrører fra stoffer i produkter, vil imidlertid oftest forudsætte fællesskabsregulering, f.eks. forbud mod anvendelse af konkrete stoffer under REACH.

Miljøkvalitetskrav for vandmiljøet er i dag fastlagt i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1669 af 14. december 2006.

Forslaget vil have som konsekvens, at der skal ske ændring af bekendtgørelse nr. 1669 af 14. december 2006, idet bl.a. de nye miljøkvalitetskrav vil skulle indføjes.

Samfundsøkonomiske konsekvenser: Kommissionen har i forbindelse med forslaget udarbejdet en vurdering af konsekvenserne på fællesskabsniveau[3], herunder de økonomiske konsekvenser. Den økonomiske analyse tager udgangspunkt i et mere vidtrækkende udkast til direktivforslag og var medvirkende til, at forslaget i den endelige udgave blev begrænset til kun at omfatte fastsættelse af miljøkvalitetskrav. Analysens omkostningsberegninger har dermed begrænset relevans. Kommissionen anfører, at der ikke var tid til at foretage nye beregninger, men at de foretagne ændringer i forslaget ville reducere de potentielle omkostninger til en brøkdel af, hvad analysen viste[4].

Konsekvensvurderingen peger på økonomiske fordele på fællesskabsniveau som følge af, at forslaget f.eks. reducerer behovet for rensning/behandling af vand til drikkevand og industriens procesvand. Dette har dog begrænset relevans for Danmark, der normalt ikke har behov for at rense vand til drikkevand på grund af forekomst af forurenende stoffer. Mere relevant er det, at der ifølge Kommissionen vil være besparelser som følge af et reduceret behov for deponering af forurenet sediment (havbundsmateriale optaget f.eks. fra havne og sejlrender).

En konsulent har for Miljøstyrelsen foretaget en vurdering af forslagets teknisk-økonomiske konsekvenser for Danmark. Det fremgår heraf, at koncentrationerne af prioriterede stoffer og prioriterede farlige stoffer i udledninger og emissioner til vandmiljøet i Danmark er så lave, at de foreslåede miljøkvalitetskrav generelt vil kunne overholdes. Dog kan der ifølge vurderingen i tørre somre være risiko for, at koncentrationen af nonylphenol i visse vandløb overskrider det foreslåede krav som følge af udledning af regnvand fra befæstede arealer, men denne vurdering bygger på et spinkelt datagrundlag. Konsulenten foreslår, at problemet løses gennem etablering af sedimentationsbassiner ved de relevante udledninger til tilbageholdelse af partikulært materiale, som nonylphenol binder sig til. Udgifterne hertil vil udgøre i alt 2,0 - 4,7 mia. DKK i velfærdsøkonomiske omkostninger (i alt 1,2 - 2,6 mia. DKK i finansielle omkostninger).

Miljøstyrelsen vurderer, at eventuelle problemer med overholdelse af miljøkvalitetskrav på grund af nonylphenol i regnvand mere omkostningseffektivt kan løses gennem kildeorienteret regulering, herunder produktregulering på fællesskabsniveau, der nedbringer eller standser forureningen af regnvandet. Alternativt vil vandrammedirektivets undtagelsesbestem­melser kunne anvendes.

Konsulenten vurderede tillige Danmarks muligheder for at opfylde de eksisterende forpligtelser i vandrammedirektivet til progressiv reduktion af udledninger, emissioner og tab af prioriterede stoffer og standsning eller udfasning af udledninger, emissioner og tab af prioriterede farlige stoffer, herunder når målet forudsættes opfyldt gennem nationale foranstaltninger. Den overordnede konklusion var, at der kan blive behov for ny specifik regulering i forhold til cadmium, kviksølv, nonylphenol og TBT, mens allerede iværksatte tiltag vil være tilstrækkelige i forhold til øvrige stoffer. For nonylphenol og TBT blev dog samtidig konkluderet, at opfyldelse af reduktionsmålet gennem national regulering ikke er realistisk, idet udledning til omgivelserne især følger af stoffernes anvendelse i forskellige produkter, hvorfor den nødvendige regulering må ske på fællesskabsniveau. Konsulenten vurderede, at den nødvendige nationale regulering vil være omkostningsfri for cadmium, mens den for kviksølv vil være forbundet med omkostninger på i alt 16 - 19 mio. DKK.

Miljøstyrelsen finder, at konsulenten har overvurderet omkostningerne forbundet med regulering af kviksølv til opfyldelse af de eksisterende forpligtelser i vandrammedirektivet. Efter Miljøstyrelsens vurdering vil disse omkostninger kun udgøre i alt 7 - 9 mio. DKK, som afholdes af erhvervet.

Miljøstyrelsens konsulent har i den teknisk-økonomiske vurdering ikke taget højde for eventuel forurening af overfladevand, som skyldes udsivning af forurenende stoffer fra jordforureninger, depoter og lignende. Umiddelbart antages det, at der i Danmark findes flere hundrede lokaliteter, der potentielt kan udgøre en risiko, men problemstillingen er kun sparsomt undersøgt. Der foreligger generelt ingen konkret viden om udsivning eller udvaskning af forurenende stoffer til overfladevand fra de enkelte lokaliteter.

Med forbehold for de nævnte jordforureninger, depoter og lignende vurderes forslaget ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.

Der er desuden efter høringsfristens udløb modtaget bemærkninger fra Danske Havne.

Danske Havne mener, at miljøkvalitetskravene, der bortset fra for visse metaller er udtrykt som samlet koncentration i hele vandprøven, dvs. inklusive suspenderet stof, vil kunne forhindre aktiviteter som oprensning og sejlads, der medfører ophvirvling af bundmateriale. Organisationen mener endvidere, at hidtidig praksis for klapning (dumpning af optaget havbundsmateriale f.eks. fra havne og sejlrender) næppe kan fortsætte, når koncentrationer af forurenende stoffer ikke må forøges i sedimenter og biota. Kravet bør i stedet gælde de gennemsnitlige koncentrationer i sedimenter og biota inden for vandområdet.

Danske Havne mener, at muligheden for udpegning af overgangsområder omkring udledninger fra punktkilder, hvor koncentrationerne af forurenende stoffer kan overskride miljøkvalitetskravene, bør udbredes til også at gælde omkring udledninger, emissioner og tab fra diffuse kilder.

Danske Havne mener endelig, at en definition af begreberne udledninger, emissioner og tab (af forurenende stoffer) bør være indeholdt i forslaget.

Sagen blev den 23. februar 2007 forelagt for miljøspecialudvalget. Der var ved høringsfristen udløb den 2. marts 2007 modtaget høringssvar fra Dansk Industri, DANVA og Forbrugerrådet.

Dansk Industri har ingen bemærkninger ud over de allerede meddelte, jf. ovenfor. Forbrugerrådet har af ressourcemæssige årsager ikke haft mulighed for at forholde sig til forslaget, og ønsker derfor ikke at blive taget til indtægt for hverken støtte til forslaget eller det modsatte.

DANVA henviser indledningsvist til de tidligere fremsendte bemærkninger, jf. ovenfor. Derudover støtter DANVA overordnet regeringens foreløbige holdning som den fremgik af høringsmaterialet, men understreger særligt behovet for yderligere fællesskabsregulering i forhold til den diffuse forurening fra stoffers forekomst i produkter.

DANVA støtter forslagets bestemmelse om, at medlemslandene skal udarbejde og regelmæssigt ajourføre en oversigt over udledninger, emissioner og tab af prioriterede stoffer og andre forurenende stoffer. DANVA påpeger her nødvendigheden af, at oversigten udarbejdes for ”alle oprindelseskilder til prioriterede stoffer (både punktkilder og diffuse kilder til forurening)”. DANVA finder udtrykket ”oprindelseskilder” vigtigt for at sikre, at renseanlæg ikke opfattes som kilder til prioriterede stoffer, og opfordrer til at støtte ændringsforslag herom fra Europa-Parlamentets miljøudvalg.

DANVA støtter, at miljøkvalitetskrav fastsættes både som krav til årlige gennemsnitskoncentrationer og som krav til maksimale koncentrationer. Med hensyn til overholdelse af sidstnævnte, finder DANVA, at der bør opereres med f.eks. 95 eller 99 pcts. fraktiler for at undgå interessekonflikter i forhold til antallet af prøver, der udtages.

Rådets miljøgruppe har drøftet forslaget og den ledsagende meddelelse på møder 26. juli, 5. oktober og 30. oktober 2006 samt 24. januar, 7. marts og 16. marts 2007.

Regeringen er enig i, at der er behov for at beskytte overfladevand gennem fastsættelse af fælles miljøkvalitetskrav for prioriterede stoffer og andre forurenende stoffer. De pågældende stoffer har dokumenteret skadelig indvirkning på menneskers sundhed og/eller det naturlige dyre- og planteliv, og deres forekomst i naturen bør derfor begrænses, hvilket hensigtsmæssigt kan ske gennem fastsættelse af miljøkvalitetskrav. Da Fælleskabets overfladevandområder for en stor dels vedkommende går på tværs af de nationale grænser, bør der fastsættes fællesskabskrav af hensyn til en sammenhængende forvaltning af vandområderne og af hensyn til erhvervsøkonomiske interesser.

Regeringen er enig i, at den gældende fællesskabsregulering i de fleste tilfælde vil være tilstrækkeligt grundlag for medlemslandene til at nå målene i vandrammedirektivet. Regeringen mener dog, at der for at opfylde målene om udfasning er behov for yderligere fællesskabsregulering, navnlig i forhold til den forurening med nonylphenol og TBT, som hidrører fra stoffernes forekomst i produkter, hvorved også et eventuelt problem i forhold til miljøkvalitetskravet for nonylphenol vil være løst.

Regeringen er enig i, at der bør være mulighed for at etablere et overgangsområde omkring punktkildeudledninger. Det er dog samtidig regeringens opfattelse, at udstrækningen af et sådant overgangsområde bør begrænses til alene at kunne omfatte et snævert område omkring udlednings­stedet, svarende til eksisterende danske regler. Konkrete situationer, hvor særlige forhold måtte begrunde udpegning af et overgangsområde af større udstrækning, kan håndteres gennem anvendelse af vandrammedirektivets undtagelsesbestemmelser, der bl.a. har til formål i den slags situationer at sikre en passende afvejning af miljømæssige og socio-økonomiske hensyn. Derved sikres også, at udpegningen sker i åbenhed og gennemsigtighed i overensstemmelse med vandrammedirektivets principper for forvaltning af vandmiljøet.

Regeringen er enig i, at medlemslandene bør udarbejde og regelmæssigt ajourføre en oversigt over udledninger, emissioner og tab af prioriterede stoffer og andre forurenende stoffer, således at der skabes grundlag for, at Kommissionen kan følge udviklingen i retning af vandrammedirektivets reduktionsmål og mål om udfasning.

Regeringen er enig i forslagets endelige udpegning af prioriterede farlige stoffer.

Regeringen er overordnet af den opfattelse, at miljøkvalitetskravene ikke bør fastsættes lempeligere end de eksisterende danske krav. Regeringen kan dog tilslutte sig de lempeligere krav, som er foreslået for hexachlorcyclohexan/ferskvand (0,02 mg/l) og trichlorbenzener (0,4 mg/l), idet disse lempeligere krav er baseret på et forbedret datagrundlag og ikke ændrer ved den faktiske beskyttelse i Danmark, som regeringen ønsker opretholdt. For DDT bør fællesskabskravet svare til det gældende danske krav (0,002 mg/l), der er baseret på anbefalingerne fra EU’s videnskabelige komite, CSTE.

 

Regeringen finder, at miljøkvalitetskravene bør fastsættes i overensstemmelse med den procedure, som er fastlagt i vandrammedirektivet. Efter regeringens opfattelse er dette ikke sket for alachlor og chlorfenvinphos, hvor proceduren korrekt anvendt vil føre til strengere krav (hhv. 0,2 og 0,04 mg/l). Forslagets kravværdier bør derfor skærpes for disse 2 stoffer, uanset at de ikke anvendes i Danmark.

Regeringen finder, at miljøkvalitetskravene ud over at fastsættes som krav til årlige gennemsnitskoncentrationer også bør fastsættes som krav til maksimale koncentrationer for de resterende 20 stoffer, hvor datagrundlaget herfor er til stede. Kravene til maksimale koncentrationer bør fastsættes som bindende krav på fællesskabs­niveau for at sikre en ensartet beskyttelse i medlemslandene mod akutte effekter ved regulering af udledninger.

Regeringen er enig i, at der på et senere tidspunkt som følge af den tekniske og videnskabelige udvikling, herunder risikovurderinger, vil kunne opstå behov for at revidere et eller flere af miljøkvalitetskravene, herunder kravene for bly og blyforbindelser og for nikkel og nikkelforbindelser, som har foreløbig karakter.

Regeringen er enig i, at de gældende datterdirektiver om liste I-stoffer bør ophæves, idet miljøkvalitetskravene heri er indarbejdet i det nye forslag.