Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2005-06
KOM (2006) 0411 Bilag 1
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
2.4./2.1.
Sagsnr.: 7494
Den 10. august 2006
BRRA/NTMO
FVM 384
N
OTAT OM NÆRHEDSPRINCIPPET
om forslag til Rådets forordning om en flerårig plan for torskebestandene i Østersøen og fi-
skeriet, der udnytter disse bestande
KOM (2006) 411
Kommissionen har ved KOM (2006) 411 endelig af 24. juli 2006 fremsendt forslag til Rådets
forordning om en flerårig plan for torskebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse
bestande. Forslaget er modtaget fra Rådssekretariatet i dansk sprogversion den 26. juli 2006.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret
flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
Ifølge den seneste videnskabelig rådgivning fra ICES er torskebestanden i ICES-underafsnit
25-32 i Østersøen (den østlige del) faldet til et niveau, hvor den lider under reduceret repro-
duktionsevne, og den måde, bestanden udnyttes på, er ikke bæredygtig. ICES anslår i øvrigt,
at 35-45 pct. af landingerne af den østlige torskebestand ikke er blevet indberettet sidste år.
For så vidt angår torskebestanden i ICES-underafsnit 22-24 i Østersøen (den vestlige del) er
denne i en bedre stand, men ICES vurderer, at torskebestanden overfiskes, og er nået ned på et
niveau, hvor der er risiko for reduceret reproduktionsevne.
Formålet med forslaget er at sikre en bæredygtig udnyttelse af de pågældende torskebestande i
Østersøen. Begge bestande skal op på et sådant niveau, at deres fulde reproduktionsevne bevares,
og der kan opnås de størst mulige udbytter på lang sigt.
Forslaget tilsigter en årlig reduktion i fiskeridødeligheden med 10 pct. indtil målet for fiskeridøde-
lighed er nået. Årlige tilladte fangstmængder (TAC) fastsættes, således fiskeridødeligheden redu-
ceres med 10 pct. Metoden til fastsættelse af TAC’er for de to bestande suppleres med en be-
grænsning af fiskeriindsatsen. Begrænsningen foreslås gennemført ved lukkende perioder og om-
råder. Kommissionen kan tildele flere fiskedage på grundlag af kapacitetsreduktion siden 1. januar
2005. Forslaget indeholder endvidere en række kontrolbestemmelser, herunder tolerancemargin
for skøn af vægt i logbøger, regler for ind- og udsejling af forskellige områder og inspektionsmål.
Planen skal løbende evalueres.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Det er Kommissionens vurdering, at nærhedsprincippet ikke finder anvendelse, idet forslaget
falder ind under Fællesskabets enekompetence. Idet der er tale om et forslag om bevarelse af
havets biologiske ressourcer inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik, er regeringen
enig heri.