Trafikudvalget 2006-07
KOM (2006) 0570 Bilag 3
Offentligt
Færdselsstyrelsen
Bilteknisk Afdeling
Dato:
23. november 2006
J. nr.:
FS 712-000003
Dep. j.nr.:
459-2
Grundnotat om forslag til Europa-parlamentets og Rådets direktiv om eftermontering af
spejle på tunge lastbiler, som er indregistreret i Fællesskabet KOM(2006) 570 endelig
Revision 1 inklusive høringssvar.
Grundnotatet er parallelfremsendt til Folketinget Europaudvalg og Folketingets Trafikudvalg.
Resumé
Formålet med forslaget er at forbedre trafiksikkerheden, navnlig for bløde trafikanter, ved at
reducere de blinde vinkler på højre side af lastbiler.
Der er allerede vedtaget et obligatorisk EU-direktiv, der fra 2006/2007 kræver gode spejle på nye
lastbiler, men der vil gå lang tid, før alle de ibrugværende lastbiler i EU er skiftet ud med nye, der
er udstyret med spejle efter de skærpede regler. Kommissionen foreslår derfor, at der for
ibrugværende lastbiler stilles samme krav til udsynet til højre for lastbilen, som der stilles til nye
lastbiler.
Direktivforslaget er inspireret af, at man i Holland, Belgien og Danmark har stillet skærpede krav
til ibrugværende lastbilers spejle for at reducere de blinde vinkler. Forslaget indeholder derfor en
undtagelsesbestemmelse for lastbiler, der allerede opfylder nationale bestemmelser i et af
medlemslandene, og som svarer til bestemmelserne i forslaget. Denne undtagelse bevirker, at
forslaget ikke vil kræve ændring af de danske regler om spejle på lastbiler.
1. Baggrund og indhold
Forslaget er vedtaget af Kommissionen den 5. oktober 2006. Forslaget er fremsat under henvisning
til traktaten, særlig 71(1)(c), og skal vedtages efter proceduren i artikel 251 (om fælles
beslutningstagen med Europa-Parlamentet). Forslaget foreligger i dansk sprogversion. Europa-
Parlamentet skal i henhold til artikel 251 udtale sig om forslaget. Det vides endnu ikke, hvornår
Europa-Parlamentet vil afslutte dets 1. læsning.
Forslagets hovedelementer er følgende:
Lastbiler med tilladt totalvægt over 3,5 tons kræves udstyret med vidvinkel- og
nærzonespejle i højre side, der opfylder kravene i EU-direktiv 2003/97 ("spejldirektivet").
Lastbiler, der er indregistreret for første gang i mere end 10 år inden fristen for
implementering af direktivet i medlemslandene, er undtaget fra direktivet.
Lastbiler, der var omfattet af nationale spejlbestemmelser, inden direktiv 2003/97 trådte i
kraft d. 29. januar 2004, og som er udstyret med spejle, der giver et synsfelt på mindst 95%
af det krævede i jordniveau, er undtaget fra direktivet.
Medlemsstaterne skal i forbindelse med indførelsen af de nye spejlkrav tage initiativer for at
øge trafikanternes opmærksomhed på de farer, der skyldes lastbilers blinde vinkler.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
325400_0002.png
-2-
2. Gældende dansk lovgivning
De danske regler om spejle på lastbiler er fastsat i følgende regelsæt:
- Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 154 af 20. april 1977 om køretøjers indretning og udstyr m.v.
- Færdselsstyrelsens bekendtgørelse af 3. marts 2006 om detailforskrifter for køretøjer.
De danske krav om eftermontering af spejle blev indført den 1. oktober 2004, dvs. efter ikrafttræden
af dir. 2003/97.
3. Høring
Forslaget er sendt i høring hos følgende institutioner, virksomheder og organisationer:
Dansk Transport og Logistik, Fagligt Fælles Forbund (3F), De Danske Bilimportører, Rådet for
Større Færdselssikkerhed, Danmarks TransportForskning, Danmarks Cyklist Forbund, Danmarks
Automobilforhandler Forening, Politimesterforeningen, Autobranchens Handels- og
Industriforening (AUTIG), Dansk Industri, Den Danske Bilbranche
Af høringssvarene fremgår følgende:
Autobranchens Handels- og Industriforening
vil gerne knytte følgende kommentarer til forslaget:
1) Selv om Danmark - med henblik på at reducere antallet af højresvingsulykker - for to år siden
indførte nye regler om spejle, er der fortsat grund til at sætte fokus på dette problem. Ikke alene
fordi problemet ikke er løst for danske lastbiler, men også fordi det er grænseoverskridende.
2) De erfaringer, der er høstet i Danmark, kan bidrage til, at den samlede sikkerhed på de
europæiske veje forbedres.
3) Analyser af danske højresvingsulykker efter indførelsen af nye regler i 2004 peger i retning af, at
manglende eller fejlagtig indstilling af spejlene er en konkret årsagsforklaring til ulykkerne. En
bedre udnyttelse af spejlene kunne efter vores opfattelse opnås, hvis de udvendige spejle var
elektrisk justerbare fra førersædet. Et indvendigt monteret blindvinkelspejl, som er lettere at justere
manuelt, kunne også i nogle tilfælde udgøre en forbedret løsning. Endelig bør pladser, hvor
chaufførerne kan kontrollere, at deres spejle er korrekt indstillet, være til rådighed.
4) Der bør gives mulighed for at montere et ekstra spejl som alternativ til udskiftning af glasset i
klasse IV-spejlet. I konsekvensanalysen i indledningen til forslaget antydes det, at det i en række
tilfælde ikke er teknisk muligt at montere et spejl, der overholder direktivet. I køretøjer, hvor det
ikke er muligt at udskifte glasset i klasse IV-spejlet med et glas med en konveksitet, som gør det
muligt at afdække det ønskede synsfelt, er det under alle omstændigheder muligt, at montere et
ekstra spejl, der sidder indenfor samme synsfelt som klasse II og klasse IV spejlene - enten
indvendigt i kabinen eller udvendigt - og med det resultat, at den blinde vinkel på højre side af
køretøjet afdækkes. Der findes efter vores opfattelse ikke noget tilfælde, hvor det ikke er teknisk
muligt at afdække den blinde vinkel, enten ved at udskifte de eksisterende spejlglas eller ved at
montere et ekstra spejl.
5) Tidsfristerne, herunder forskydningerne i direktivets artikel 4, udgør efter vores opfattelse en helt
unødvendig forsinkelse af problemets håndtering. Hensynet i betragtning nr. 9 til markedets
mulighed for at tilpasse sig til en meget stor efterspørgsel, er i henseende til en så lang
overgangsperiode irrelevant. Produktionskapaciteten af spejle til den øgede efterspørgsel kan
tilvejebringes langt hurtigere. Det må endvidere bringes i erindring, at de danske erfaringer fra 2004
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
325400_0003.png
-3-
viste, at der praktisk taget intet skete før omkring én uge før fristens udløb. Dette på trods af, at der
blev informeret intensivt og bredt om reglerne i tre måneder op til ikrafttrædelsesdatoen.
Danmarks TransportForskning
ser det som meget positivt, at EU ønsker at indføre et generelt krav
om eftermontering af spejle på alle lastbiler, også selv om det ikke betyder ændringer af de danske
regler.I øvrigt vedrørende spejl- og udsynsproblematikken mht. lastbiler og anbefalinger af
foranstaltninger henviser vi til Havarikommissionen for Vejtrafikulykkers nye rapport om
højresvingende lastbiler.
Dansk Transport og Logistik
finder meget positivt, at der nu stilles krav til, at alle tunge køretøjer
indregistreret i Fællesskabet kræves udstyret med spejle for et bedre indirekte udsyn fra
førerpladsen. Antallet af udenlandske store køretøjer, der kører inden for Danmarks grænser, bliver
større og større, hvorfor det vil være helt naturligt, at disse også opfylder de samme sikkerhedskrav
som danske lastbiler. Den af Havarikommissionen netop udsendte rapport om højresvingsulykker
præciserer på en tydelig måde vigtigheden af chaufførens mulighed for at kunne orientere sig bedst
muligt.
Selv om det af direktivforslaget og af begrundelsen for direktivforslaget fremgår, at de
medlemsstater, der allerede har taget skridt til på nationalt plan at øge chaufførernes indirekte
udsyn, er undtaget fra direktivets krav, skal DTL alligevel for god ordens skyld gøre opmærksom
vigtigheden af, at danske transportvirksomheder ikke igen pålægges ekstra udgifter til ændring af
spejludrustningen. Denne ekstra udgift havde de danske transportvirksomheder allerede i 2004, og
vi finder, at de nuværende danske regler opfylder direktivforslagets krav.
De undtagelser, der er nævnt i direktivforslagets artikel 2, stk. 2, kan DTL gå ind for. Dog synes
teksten i artikel 2, stk. 2, pkt. b), i), lidt kryptisk, hvorfor det skal anbefales, at den erstattes af den
tilsvarende danske tekst om højdekravet på 2-meter.
Havarikommissionen for Vejtrafikulykker
offentliggjorde den 11. oktober 2006 rapporten: ”Ulykker
mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister”. Rapporten indeholder resultaterne af
en dybdeanalyse af 25 ulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister. På
baggrund af analysens resultater vil HVU anføre følgende:
Helt overordnet finder HVU, at det er fornuftigt trafiksikkerhedsmæssigt, at der stilles krav om
bedre udsynsmulighed ned langs siden af lastbilerne, og at disse krav også skal gælde for lastbiler,
der allerede kører på vejene.
HVUs analyse viser, at ulykkerne mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister
altovervejende sker omkring højre forhjørne af lastbilen, og at cyklister, der overkøres, primært
overkøres af forhjulene. HVU finder derfor, at princippet om, at forbedrede udsynsregler ikke kun
skal gælde nye lastbiler, men også den eksisterende lastbilpark med stor fordel, også vil kunne finde
anvendelse i forbindelse med krav om forbedret udsyn til fronten af lastbilen, hvis ønsket er at
forebygge højresvingsulykker.
HVUs analyse påpeger, at opgaven med at orientere sig efter cyklister både gennem ruderne og i op
til 4 spejle og på samme tid være opmærksom på den øvrige trafik og på at manøvrere lastbilen er
en vanskelig opgave, som muligvis ligger på grænsen af den menneskelige opfattelsesevne.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-4-
HVU foreslår derfor på baggrund af analysen af de 25 ulykker, at der arbejdes videre med løsninger
og krav, der kan lette orienteringen for chaufførerne. Herunder ikke mindst løsninger, der sigter på
at ændre den nuværende konstruktion af lastbilernes meget høje førerhuse. Det foreslås konkret, at
der arbejdes videre med følgende løsninger:
Nedsænkede ruder eller egentlige glasdøre i højre side af lastbilen
Førerhuse konstrueret med lavere side- og forrudekanter
Samling af udsynet i 3 spejle på en frembygget arm, så spejlene kan overskues ved kun at
kigge i én retning.
HVU har noteret sig, at det i direktivforslaget foreslås, at de nye krav om eftermontering af spejle
kombineres med kampagneindsatser om, hvilke farer blinde vinkler udgør for trafikanterne.
Et af de centrale budskaber i HVUs analyse er, at chaufførerne fortsat mangler viden om, hvorfor og
hvordan spejlene på lastbiler indstilles og justeres på en enkelt og nem måde. I 21 af de 25 ulykker
var spejlene på de lastbiler, der indgik i analysen, ikke indstillet korrekt, og i 7 af disse ulykker
havde dette forhold betydning for ulykkens opståen.
Samtidig konstaterer HVU i analysen, at de mange fejlindstillede spejle giver et generelt indtryk af
en manglende fokus på og forståelse af de udsynsproblemer, der knytter sig til den nuværende
konstruktion af lastbilførerhuse.
Konkrete anvisninger på, hvordan spejlene indstilles og en forståelse af vigtigheden af at orientere
sig grundigt i spejlene før og under svingningen kan derfor med fordel indtænkes i forhold til en
sådan indsats.
4. Statsfinansielle, samfundsøkonomiske, administrative, beskyttelsesmæssige og miljømæssige
konsekvenser
Forslaget skønnes at ville have en positiv beskyttelsesmæssig konsekvens, idet trafiksikkerheden
forventes forbedret for cyklister i hele Europa, idet nu også alle udenlandske indregistrerede
lastbiler vil skulle have tilpasset deres spejle. Forslaget forventes ikke at ville få statsfinansielle,
samfundsøkonomiske, administrative og miljømæssige konsekvenser.
5. Nærhedsprincippet
Med hensyn til nærhedsprincippet har Kommissionen vurderet, at formålet med direktivet af flere
årsager ikke kan opnås ved national lovgivning.
For det
første
omfatter en national regulering alene lastbiler indregistreret i den enkelte
medlemsstat, hvilket ikke er hensigtsmæssigt, da godstransporter i meget vid udstrækning foregår
på tværs af landegrænser.
For det
andet
kunne en national regulering komme til at udgøre en handelsbarriere, - særligt når der
med direktiv 2003/97 i forvejen er vedtaget et fælles regelsæt på området. Et direktiv vil derfor i
højere grad kunne sikre fælles rammer for et meget konkurrencepræget godstransportmarked.
På baggrund af ovenstående er det regeringens opfattelse, at direktivforslaget er i overensstemmelse
med nærhedsprincippet.
6. Dansk holdning
Regeringen er enig med Kommissionen i, at det er afgørende betydning, at der skabes et fælles
europæisk regelsæt, idet markedet for godstransport i høj grad er internationalt. Regeringen er
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
325400_0005.png
-5-
derfor tilfreds med, at Kommissionen har valgt at følge blandt andet Danmarks opfordring til en
fælles regulering.
Det er regeringens opfattelse, at direktivet i væsentlig grad vil forbedre trafiksikkerheden for udsatte
grupper af trafikanter. Direktivet vurderes derfor at være et vigtigt led i bestræbelserne på, at
opfylde Kommissionens målsætning om en halvering af trafikdræbte frem til 2010
Det skal dog bemærkes, at Kommissionen formentlig utilsigtet har formuleret
undtagelsesbestemmelsen på en måde, så de danske regler skal ændres. Det vurderes dog, at der er
tale om en fejl, som der ikke vil blive problemer med at få rettet. Danmark er udtrykkelig nævnt i
forslaget som de tre lande, der allerede har indført nationale regler.
Kommissionens forslag om eftermontering af sidespejle lægger ikke op til, at den eksisterende
vognpark også skal udstyres med frontspejle i lighed med nyindregistrede lastbiler, da det skønnes
at være for omkostningstungt. Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU) har i den
sammenhæng for nylig præsenteret sin rapport om ulykker med højresvingende lastbiler og
ligeudkørende cyklister. HVU har her fremsat 16 anbefalinger til, hvordan antallet af disse ulykker
kan reduceres, og én af disse er netop eftermontering af frontspejle på lastbiler. På baggrund af
HVU’s analyse og øvrig ny viden om højresvingsulykker vil den danske regering i forbindelse med
arbejdet med dette forslag som et supplerende tiltag derfor opfordre Kommissionen til at foretage en
fornyet vurdering af, hvorvidt det vil være omkostningseffektivt at kræve eftermontering af
frontspejle.
7. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Lande med eksisterende lovgivning på området vil højst sandsynligt støtte forslaget. Forslaget vil
ikke påføre lastbilerhvervet i disse lande udgifter og det vil forbedre trafiksikkerheden, da også
udenlandske lastbiler skal have bedre spejle. Hertil kommer, at enhver tvivl om de nationale reglers
lovlighed i forhold til EU's regler forsvinder.
For de øvrige medlemslandes vedkommende er det usikkert, hvilken holdning de vil indtage. Da det
nye spejldirektiv 2003/97 med krav til nye køretøjer blev forhandlet i Rådsregi i 2002 var det kun et
snævert kvalificeret flertal, der gik ind for, at direktivet som noget nyt skulle være obligatorisk. Det
viser, at mange lande ikke tillægger spejlene så stor betydning, som man gør i Danmark og de
øvrige medlemslande, hvor der er meget blandet cykel- og lastbiltrafik og deraf følgende
færdselssikkerhedsmæssige problemer, bl.a. ulykker med højresvingende lastbiler og cyklister.
8. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Det fremlagte forslag KOM(2006) 570 har ikke tidligere været forelagt Europaudvalget.