PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsudvalget 2006-07
KOM (2006) 0618 Bilag 5
Offentligt

Lovafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

17. april 2007

Procesretskontoret

Jakob Kamby

2006-748/21-0259

JKA40459

Høringssvar fra den danske regering

vedrørende Europa-Kommissionens grønbog om større effektivitet i

fuldbyrdelsen af retsafgørelser i Den Europæiske Union: Udlæg i

bankindeståender (KOM (2006) 618 endelig)

Den danske regering takker for modtagelsen af ovennævnte grønbog

fra Kommissionen og for lejligheden til at komme med bemærkninger

hertil.

Grønbogen har til formål at starte en bred høring om, hvordan fuldbyr-

delsen af pengekrav i EU kan forbedres, herunder ved at undersøge mu-

lighederne for at indføre en europæisk ordning for udlæg i bankindestå-

ender, hvorefter en fordringshaver kan sikre et pengebeløb, som den på-

gældende har eller mener at have krav på, ved at forhindre afhændelse

eller overførsel af midler, som skyldneren har på en eller flere bankkonti

i EU.

Regeringen har sendt grønbogen i høring hos en bred kreds af berørte

myndigheder og organisationer mv. og skal på baggrund af bl.a. de ind-

komne høringssvar afgive følgende bemærkninger vedrørende grønbogen

og de spørgsmål, der stilles deri:

Indledningsvis bemærkes, at i det omfang et eventuelt senere forslag til

EU-regler på dette område fremsættes med hjemmel i EF-traktatens af-

snit IV, vil Danmark i medfør af forbeholdet vedrørende retlige og indre

anliggender i givet fald ikke deltage i en kommende vedtagelse af sådan-

ne regler, der ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Dan-

mark.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark er generelt meget positiv over for forslag, der kan medvirke til

at forbedre og effektivisere fuldbyrdelsen af retskrav, herunder når det

drejer sig om gældsinddrivelse på tværs af grænserne. Efter den danske

regerings opfattelse bør de eventuelle vanskeligheder ved grænseover-

skridende gældsinddrivelse dog belyses nærmere, inden der tages stilling

til, om der er behov for et europæisk regelsæt på dette område, og hvor-

dan et sådant i givet fald bør udformes. Regeringen ser derfor frem til

resultatet af den konsekvensanalyse, som Kommissionen lægger op til i

grønbogen. I den forbindelse kan det efter regeringens opfattelse også

overvejes, om det vil være hensigtsmæssigt at begrænse eventuelle fælles

europæiske regler til alene at gælde for sikrende foranstaltninger i bank-

indeståender.

Medlemsstaternes regler om tvangsfuldbyrdelse udgør i vidt omfang en

integreret del af landenes øvrige procesordning og må ses i sammenhæng

med landenes almindelige formueretlige og retsplejemæssige bestemmel-

ser mv. Efter den danske regerings opfattelse bør en eventuel fælles eu-

ropæisk ordning vedrørende udlæg i bankindeståender på denne bag-

grund i givet fald udformes som en særskilt ordning vedrørende grænse-

overskridende gældsinddrivelse, der gælder ved siden af medlemsstater-

nes nationale tvangsfuldbyrdelsesregler.

Dette svarer til ordningen med den fælles europæiske betalingspåkravs-

procedure (jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1896

af 12. december 2006 om indførelse af en europæisk betalingspåkravs-

procedure) og forslaget til en europæisk småkravsprocedure (jf. forslag

til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en euro-

pæisk småkravsprocedure (2005/0020/COD)).

Den danske regering er endvidere enig med Kommissionen i, at en sær-

skilt europæisk ordning vedrørende udlæg i bankindeståender i givet fald

bør begrænses til alene at angå sikrende foranstaltninger.

Med hensyn til spørgsmålet om den nærmere udformning af en even-

tuel fælles europæisk ordning vedrørende udlæg i bankindeståender er

det efter den danske regerings opfattelse væsentligt, at en sådan ordning

afspejler en rimelig afvejning af fordringshaverens interesse i at kunne få

inddrevet sit krav over for hensynet til skyldnerens retssikkerhed under

inddrivelsen. Den danske regering kan i den forbindelse pege på, at der i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de gældende danske regler i vidt omfang er taget stilling til de spørgsmål,

som Kommissionen rejser i grønbogen.

Efter de gældende danske regler kan en fordringshaver opnå sikring (her-

efter benævnt ”arrest”) af et aktiv - f.eks. et bankindestående - til brug for

senere fuldbyrdelse. Arrest til brug for senere fuldbyrdelse af et krav kan

foretages allerede forud for indledning af en retssag med kravet som gen-

stand, hvis det må antages, at muligheden for senere at opnå dækning hos

skyldneren ellers vil blive væsentligt forringet. Hvis en fordringshavers

krav f.eks. er fastslået ved dom, kan der normalt foretages direkte tvangs-

fuldbyrdelse af denne gennem et udlæg, og der kan derfor ikke foretages

arrest for kravet.

Inden der foretages arrest, giver retten skyldneren lejlighed til at udtale

sig. Retten kan dog undlade at underrette skyldneren om sagen, hvis ret-

ten finder det ubetænkeligt at foretage forretningen uden forudgående

meddelelse til skyldneren, eller hvis det må antages, at muligheden for at

opnå dækning ellers vil blive væsentligt forringet.

Arrest kan ikke foretages, hvis det må antages, at fordringen ikke består.

Det er imidlertid skyldneren, der under en arrestsag har bevisbyrden for,

at en fordring ikke består – f.eks. fordi den er ophørt på grund af indfriel-

se eller forældelse.

Retten kan bestemme, at en fordringshaver, inden arresten foretages, skal

stille sikkerhed for den skade og ulempe, som skyldneren kan blive på-

ført ved arresten. Fordringshaveren skal (medmindre skyldneren giver

afkald på det) endvidere inden en uge efter, at der er foretaget arrest, an-

lægge retssag om det krav, der er foretaget arrest for, og fordringshave-

ren skal under denne sag særskilt nedlægge påstand om stadfæstelse af

arresten. Hvis fordringshaveren ikke rettidigt anlægger sag, kan skyldne-

ren kræve arresten ophævet af retten.

Den, som har opnået arrest på grundlag af en fordring, som viser sig ikke

at bestå, skal betale skyldneren erstatning for f.eks. tab og tort (ansvar på

objektivt grundlag). Hvis arresten af andre grunde er ulovlig (f.eks. hvis

betingelserne for at foretage arrest ikke var opfyldt), skal fordringshave-

ren ligeledes betale erstatning, dog kun hvis fordringshaveren burde have

undladt at begære arrest (culpa-ansvar).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter de gældende danske regler kan der af hensyn til skyldneren ikke

ske fuldbyrdelse i visse beløb. En fordringshaver kan f.eks. ikke søge

fuldbyrdelse i beløb, der er nødvendige til opretholdelse af et beskedent

hjem og en beskeden levefod for skyldneren og dennes husstand. Desu-

den kan f.eks. erstatning for invaliditet eller tab af forsørger undtages fra

fuldbyrdelse, hvis et sådant beløb er holdt klart adskilt fra skyldnerens

øvrige formue.

Ved udformningen af en eventuel europæisk ordning for udlæg i bankin-

deståender bør det efter den danske regerings opfattelse tilsvarende sik-

res, at skyldneren bl.a. kan beholde et rimeligt og passende beløb til sin

egen og sin husstands forsørgelse. Af hensyn til skyldneren bør det efter

regeringens opfattelse være retten, der af egen drift tager stilling til, om

et beløb på dette grundlag skal undtages fra fuldbyrdelse.

På grund af forskellene mellem de enkelte EU-medlemslande og af hen-

syn til skyldneren og dennes husstand bør spørgsmålet om undtagelse af

beløb, herunder størrelsen heraf, endvidere afgøres efter reglerne i det

medlemsland, hvor skyldneren bor. Herved opnås også, at det for skyld-

neren i denne henseende som udgangspunkt ikke vil have betydning, om

der søges fuldbyrdelse efter de nationale regler i medlemslandet eller ef-

ter en eventuel europæisk ordning.

Det må overvejes nøje, hvilken ret der i medfør af en eventuel fælles eu-

ropæisk ordning skal være kompetent til at træffe afgørelse om udlæg i

bankindeståender og skal kunne tage stilling til skyldnerens indsigelser

vedrørende fordringshaverens krav, fuldbyrdelsen mv. Efter den danske

regerings opfattelse bør det, for at sikre et ensartet grundlag for behand-

lingen dels af udlægget dels af eventuelle efterfølgende indsigelser fra

skyldneren, som udgangspunkt være den samme domstol, som tager stil-

ling til alle elementer i sagen.

Der kan også være praktiske og juridiske vanskeligheder forbundet med

at give retter i forskellige medlemsstater kompetence til – eventuelt sam-

tidig – at behandle anmodninger f.eks. fra forskellige fordringshavere om

udlæg i det samme bankindestående. Hertil kommer bl.a., at navnlig hen-

synet til skyldnerens muligheder for at varetage sine interesser under sa-

gen, herunder hvis han eller hun fremsætter indsigelser mod kravet eller

mod fuldbyrdelsen, taler for, at det som udgangspunkt er retterne i den

medlemsstat, hvor skyldneren bor, som har kompetence til at træffe afgø-

relse om udlæg i bankindeståender i medfør af en eventuel fælles euro-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

pæisk ordning. Dette må også ses i sammenhæng med, at spørgsmålet om

at undtage visse beløb fra fuldbyrdelse af hensyn til skyldneren og den-

nes husstand, efter regeringens opfattelse – som nævnt ovenfor – som

udgangspunkt bør afgøres efter reglerne i den medlemsstat, hvor skyldne-

ren bor.

Den danske regering er enig med Kommissionen i, at det bør overvejes

nærmere, hvilke indsigelser – herunder vedrørende fordringshaverens

krav (såsom forældelse, modregning mv.) – der i en eventuel fælles eu-

ropæisk ordning kan rejses af skyldneren mod foretagelse af udlæg i et

bankindestående. Uanset om der i en fælles europæisk ordning i givet

fald fastsættes regler om, hvilke typer af indsigelser der kan gøres gæl-

dende, må den indholdsmæssige vurdering af, om indsigelsen er beretti-

get, efter regeringens opfattelse afgøres efter de almindelige formueretli-

ge regler mv. i det land, hvis lovgivning gælder for det pågældende krav.

Udformningen af en eventuel europæisk ordning for udlæg i bankinde-

ståender vil i givet fald rejse en række væsentlige praktiske og juridiske

spørgsmål i forhold til at fastlægge fuldbyrdelsesrækkefølgen (”rangord-

ningen”) mellem konkurrerende fordringshavere samt i forhold til perso-

ner, der i god tro modtager udlagte pengebeløb eller får sikkerhed heri.

Der kan i den forbindelse også peges på spørgsmålet om, i hvilket om-

fang der bør gælde en særlig fortrinsstilling for bestemte typer af krav,

f.eks. underholdsbidrag.

Disse spørgsmål om ”rangordningen” mellem fordringshavere må endvi-

dere ses i sammenhæng med spørgsmålet om, hvordan der efterfølgende

skal ske fuldbyrdelse i et bankindestående, der er sikret gennem en euro-

pæisk udlægskendelse, og om forholdet mellem et fælles europæisk ud-

læg i bankindeståender og tvangsfuldbyrdelsesskridt foretaget efter de

eksisterende, nationale regler i de enkelte medlemslande.

Disse spørgsmål kan berøre grundlæggende formue- og procesretlige reg-

ler og principper i medlemslandenes retssystemer, hvilket efter den dan-

ske regerings opfattelse taler for, at den nærmere regulering heraf bør

overlades til de enkelte EU-medlemslandes nationale retssystemer.

De nærmere spørgsmål vedrørende en eventuel fælles europæisk ord-

nings betydning for pengeinstitutterne, herunder bl.a. spørgsmålet om,

hvilke oplysninger pengeinstitutterne i det konkrete tilfælde har behov

for at kunne identificere en skyldners konti, og om afholdelse af udgif-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

terne til pengeinstitutternes arbejde i forbindelse med et udlæg i et bank-

indestående, bør efter regeringens opfattelse drøftes nærmere med rele-

vante brancheorganisationer, inden denne del af ordningen i givet fald

nærmere kan fastlægges.

Den danske regering vil afslutningsvis pege på, at anvendelsesområdet

for en eventuel fælles europæisk ordning vedrørende udlæg i bankinde-

ståender i givet fald må afgrænses nærmere i forhold til andre regler om

inddrivelse af krav - f.eks. på underholdsbidrag, jf. Kommissionens for-

slag til Rådets forordning om kompetence, gældende lov, anerkendelse

og fuldbyrdelse af retsafgørelser og om samarbejde vedrørende under-

holdspligt (KOM(2005) 649).