PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2006-07
KOM (2006) 0744 Bilag 3
Offentligt

Lovafdelingen

Kontor:

Sagsnr.:

Dok.:

Formueretskontoret

2006-7220/1-0003

JSM40537

GRUNDNOTAT

vedrørende Kommissionens grønbog om gennemgang af forbruger-

lovgivningen (KOM (2006) 744 final)

Resumé

Kommissionen har fremlagt en grønbog om gennemgang af forbruger-

lovgivningen. Grønbogen indeholder en række spørgsmål (i alt 30) i re-

lation til overvejelser, der skal gøre det muligt for Kommissionen – på

baggrund af de kommentarer, som modtages vedrørende grønbogen – at

fremkomme med en udtalelse om, hvorvidt der er behov for lovgivnings-

initiativer på området. Grønbogen rejser ikke i sig selv spørgsmål i for-

hold til nærhedsprincippet, og den vil ikke i sig selv have lovgivnings-

mæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge of-

fentlige tilkendegivelser om andre medlemsstaters holdninger til grønbo-

gen. Fra dansk vil man udtale sig om de spørgsmål, som grønbogen gi-

ver anledning til, når den høring, der er igangsat nationalt, er afsluttet.

1. Baggrund

Europa-Parlamentet har i de senere år vedtaget flere beslutninger om

eventuel harmonisering af aftaleretten mv. i EU-landene, og ved beslut-

ning af 16. marts 2000 om Europa-Kommissionens arbejdsprogram an-

modede Parlamentet Kommissionen om at undersøge, om en mere vidt-

gående harmonisering på det civilretlige område er blevet nødvendig som

følge af det indre markeds funktion.

Det Europæiske Råd besluttede i 1999, at man for så vidt angik den ma-

terielle civilret ønskede en samlet undersøgelse af behovet for indbyrdes

tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger for at fjerne hindringer for,

at civile retssager forløber tilfredsstillende.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På denne baggrund fremlagde Kommissionen i juli 2001 en meddelelse

om europæisk aftaleret (KOM (2001) 398 endelig). Formålet hermed var

at skabe en bred debat om europæisk aftaleret, herunder at få belyst, om

– og i givet fald hvordan – forskelle mellem de nationale aftaleretlige

regler skaber vanskeligheder for en tilfredsstillende udvikling af EU’s

indre marked.

Kommissionen fremlagde den 12. februar 2003 med henblik på en vide-

reførelse af høringsprocessen en handlingsplan om en mere sammenhæn-

gende europæisk aftaleret (KOM (2003) 68 endelig), hvori Kommissio-

nen fremlagde sine konklusioner efter høringen over meddelelsen fra juli

2001.

Kommissionens projekt vedrørende europæisk aftaleret består af to ho-

vedelementer: Udarbejdelse af en såkaldt fælles referenceramme og gen-

nemførelse af en revision af forbrugeracquiset – dvs. en gennemgang af

forbrugerlovgivningen.

Kommissionen har nu præsenteret en grønbog vedrørende gennemgang

af forbrugerlovgivningen og vil på baggrund af de indkomne tilbagemel-

dinger vedrørende de spørgsmål, der rejses i grønbogen, tage stilling til,

om der er grundlag for lovgivningsinitiativer på området.

2. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmål om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

3. Grønbogens indhold

Kommissionens grønbog er opdelt i følgende afsnit:

Afsnit 1: Indledning

Afsnit 2: Baggrund

Afsnit 3: Hovedpunkter

Afsnit 4: Valgmuligheder for fremtiden

Grønbogen indeholder endvidere i bilag 1 en oversigt over i alt 30

spørgsmål i relation til ovennævnte emner, som Kommissionen har an-

modet om tilbagemeldinger på. I bilag 2 er opregnet de 8 direktiver, der

er omfattet af Kommissionens gennemgang.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.1. Grønbogens indledende bemærkninger

Kommissionen anmoder i de indledende bemærkninger alle interesserede

om inden den 15. maj 2007 at fremsætte bemærkninger til de problemer,

der er indkredset i forbindelse med gennemgangen af forbrugerlovgiv-

ningen. Kommissionen vil i lyset af høringen afgøre, om man finder be-

hov for at tage lovgivningsmæssige initiativer.

3.2. Baggrunden for grønbogen

Kommissionen har redegjort for baggrunden for grønbogen og herved

peget på, at gennemgangen af forbrugerlovgivningen blev påbegyndt i

2004 med det formål at opnå en bedre lovgivning ved at forenkle og sup-

plere den eksisterende lovgivning. Revisionsprocessen er nærmere be-

skrevet i meddelelsen fra 2004 om europæisk aftaleret og revision af

gældende EU-ret: vejen frem.

Det anføres, at hovedformålet med gennemgangen, der omfatter 8 for-

brugerbeskyttende direktiver, er at gennemføre et reelt indre marked for

forbrugerne med den rette balance mellem et højt forbrugerbeskyttelses-

niveau og virksomhedernes konkurrenceevne, samtidig med at subsidiari-

tetsprincippet iagttages. Forbrugernes tillid til det indre marked skal såle-

des stimuleres ved at sikre et højt beskyttelsesniveau i hele EU. Samtidig

skal det sikres, at der ikke mindst for små og mellemstore virksomheder

gælder mere forudsigelige rammer og enklere EU-regler for at mindske

de omkostninger, der er forbundet med at opfylde lovgivningen, hvorved

det bliver nemmere for virksomheder at drive forretning i hele EU, uan-

set virksomhedens hjemsted.

Med henblik på at forenkle og forbedre bestemmelserne for både de for-

retningsdrivende og forbrugerne er de 8 direktiver således blev gennem-

gået såvel samlet som enkeltvis ved komparative analyser, gennemførel-

sesrapporter, i forbindelse med workshops samt ved en undersøgelse af

forbrugernes og virksomhedernes holdning til gældende regler på områ-

det og reglernes indvirkning på grænseoverskridende handel.

Formålet med grønbogen er således at indsamle synspunkter om de poli-

tiske muligheder i forbindelse med gennemgangen af forbrugerlovgiv-

ningen og om en række særlige spørgsmål.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.3. Hovedpunkterne for overvejelser om revision af forbrugerlov-

givningen

Kommissionen peger indledningsvis på, at det ved overvejelser om revi-

sion af forbrugerlovgivningen er væsentligt at være opmærksom på den

teknologiske udvikling, som medfører, at der skabes nye kanaler for

transaktioner mellem forretningsdrivende og forbrugerne, og som ikke i

dag er reguleret i EU’s forbrugerlovgivning, eksempelvis internetauktio-

ner.

Det anføres endvidere, at den eksisterende EU-lovgivning på området er

fragmenteret – både fordi medlemsstaterne som følge af minimumshar-

monisering har gennemført direktiverne forskelligt, og fordi ensartede

spørgsmål ikke i alle tilfælde reguleres ens i direktiverne. Kommissionen

anfører, at disse forskelle i reguleringen indebærer øgede omkostninger

for virksomhederne til juridisk bistand, ændring af informations- og mar-

kedsføringsmateriale mv., og at dette af virksomhederne nævnes som en

af grundene til ikke at drive forretning på tværs af grænserne.

Kommissionen anfører også, at forskellige regler, der er muliggjort af

minimumsharmonisering, kan have en negativ effekt på det indre mar-

ked, idet forbrugerne er tilbageholdende med at handle på tværs af græn-

serne, fordi de ikke kan være sikre på et beskyttelsesniveau svarende til

det, der gælder ved handel i hjemlandet.

3.4. Valgmuligheder for fremtiden

Kommissionen præsenterer i grønbogens afsnit 4 en række overordnede

valgmuligheder for en fremtidig revision af forbrugerlovgivningen.

Én løsning kunne være den såkaldte vertikale strategi, der indebærer, at

de eksisterende direktiver ændres hver for sig, således at de tilpasses

markedets udvikling og den teknologiske udvikling. Kommissionen an-

fører, at den manglende konsistens, der er mellem nogle af direktiverne, i

teorien kunne bringes ud af verden på denne måde, men at det vil tage

lang tid og indebære, at EU i visse tilfælde vil være nødt til at behandle

det samme spørgsmål i forbindelse med revisionen af hvert enkelt direk-

tiv. Det tilføjes, at antallet af retsakter ikke vil blive mindre, men at den-

ne strategi på den anden side vil gøre det muligt at tage hensyn til hvert

områdes særlige karakter og eventuelle løbende behov for revision.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen nævner, at en anden løsning kunne være en strategi, hvor

den vertikale strategi kombineres med et såkaldt horisontalt instrument,

hvis det er nødvendigt.

En række spørgsmål er fælles for alle de direktiver, der indgår i forbru-

gerlovgivningen, eksempelvis definitionen af forbruger og erhvervsdri-

vende. Kommissionen anfører, at disse spørgsmål kunne flyttes fra de

eksisterende direktiver og reguleres mere systematisk i et horisontalt in-

strument, der ville gælde for alle forbrugeraftaler. Herved vil man for-

enkle og rationalisere forbrugerlovgivningen.

En kombineret strategi vil således forudsætte en stillingtagen til anven-

delsesområdet for et horisontalt instrument. Kommissionen nævner flere

muligheder - et rammeinstrument, der dækker bredt og finder anvendelse

på både grænseoverskridende og nationale aftaler, et instrument, der ude-

lukkende finder anvendelse på grænseoverskridende aftaler eller et in-

strument, der alene anvendes ved fjernsalgsaftaler, uanset om disse er

grænseoverskridende eller ej.

Kommissionen peger endvidere på, at der uanset valg af strategi må tages

stilling til, hvilken grad af harmonisering der skal gælde på forbrugerom-

rådet. Det bemærkes, at de 8 direktiver, der er omfattet af gennemgan-

gen, alle er minimumsdirektiver, hvilket gør det muligt for medlemssta-

terne at opretholde eller gennemføre regler, der indebærer et højere for-

brugerbeskyttelsesniveau, end hvad der følger af direktiverne. Forbru-

gerne kan derfor ikke være sikre på, at det beskyttelsesniveau, der gælder

i hjemlandet, også gælder ved grænseoverskridende transaktioner.

I grønbogen anfører Kommissionen, at en løsning på dette kunne være en

revision af direktiverne med henblik på at opnå fuld harmonisering,

hvorved ingen medlemsstater kan anvende strengere regler end de, der

følger af direktiverne, og hvorved de muligheder, der i dag er i visse di-

rektiver for alternativ regulering, ville bortfalde.

Kommissionen anfører dog også, at det vil være vanskelig at gennemføre

fuld harmonisering på alle områder, og at en anden mulighed derfor kun-

ne være at kombinere minimumsharmonisering med en regel om gensi-

dig anerkendelse. Dette ville indebære, at medlemsstaterne fortsat ville

have mulighed for at indføre strengere regler for forbrugerbeskyttelsen i

deres nationale lovgivning, men ikke ret til at pålægge forretningsdriven-

de, der har hjemsted i andre medlemsstater, disse strengere regler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen beskriver endvidere endnu en mulighed, hvorefter mini-

mumsharmonisering kombineres med det såkaldte oprindelseslandsprin-

cip. Det betyder, at en medlemsstat fortsat kan indføre strengere regler

for forbrugerbeskyttelsen nationalt, men at virksomheder, der er etableret

i andre medlemsstater, kun skal overholde lovgivningen i deres hjem-

land.

Kommissionen bemærker, at ingen af disse to kombinationsmuligheder

gør det muligt at sikre et fælles og højt forbrugerbeskyttelsesniveau, som

det kræves i traktaten.

Grønbogens spørgsmål A1, A2 og A3 vedrører spørgsmålet om lovgiv-

ningsstrategi, anvendelsesområdet for et eventuelt horisontalt instrument

og spørgsmålet om harmoniseringsgrad.

4. Gældende ret

Grønbogens gennemgang af forbrugerlovgivningen er som nævnt kon-

centreret om 8 forbrugerbeskyttelsesdirektiver. Alle 8 direktiver er gen-

nemført i dansk ret, jf. nedenfor.



Rådets direktiv 85/577/EØF af 20. december 1985 om forbruger-

beskyttelse i forbindelse med aftaler indgået uden for fast forret-

ningssted er gennemført i dansk ret ved lov nr. 862 af 23. decem-

ber 1987 om ændring af lov om visse forbrugeraftaler, jf. nu lov

nr. 451 af 9. juni 2004 om visse forbrugeraftaler.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF af 20. maj 1997

om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler vedrørende

fjernsalg er gennemført i dansk ret ved lov nr. 442 af 31. maj

2000 om lov om ændring af lov om visse forbrugeraftaler, mar-

kedsføringsloven og visse andre love, jf. nu lov nr. 451 af 9. juni

2004 om visse forbrugeraftaler.

Rådets direktiv 90/314/EØF af 13. juni 1990 om pakkerejser,

herunder pakkeferier og pakketure er gennemført i dansk ret ved

lov nr. 471 af 30. juni 1993 om pakkerejser.

Rådets direktiv 93/13/EF af 5. april 1993 om urimelige kontrakts-

vilkår er gennemført i dansk ret ved lov nr. 1098 af 21. december



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1994 om ændring af aftaleloven, jf. nu bekendtgørelse nr. 781 af

26. august 1996 af aftaleloven.



Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/47/EF af 26. oktober

1994 om beskyttelse af køber i forbindelse med visse aspekter

ved kontrakter om brugsret til fast ejendom på timesharebasis er

gennemført i dansk ret ved lov nr. 234 af 2. april 1997 om forbru-

geraftaler, der giver brugsret til fast ejendom på timesharebasis.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 99/44/EF om visse

aspekter af forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed er

gennemført i dansk ret ved lov nr. 342 af 2. juni 1999 om ændring

af markedsføringsloven, jf. nu lov nr. 1389 af 21. december 2005

om markedsføring, og ved lov nr. 213 af 22. april 2002 om æn-

dring af købeloven, jf. nu bekendtgørelse nr. 237 af 28. marts

2003 af købeloven.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/6/EF om forbrugerbe-

skyttelse i forbindelse med angivelse af priser på forbrugsvarer er

gennemført i dansk ret ved lov nr. 1090 af 29. december 1999 om

ændring af lov om mærkning og skiltning med pris mv. og lov om

erhvervsfremme, jf. nu lov nr. 1389 af 21. december 2005 om

markedsføring.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/27/EF af 19. maj 1998

om søgsmål med påstand om forbud på området til beskyttelse af

forbrugernes interesser er gennemført i dansk ret ved lov nr. 1257

af 20. december 2000 om forbud til beskyttelse af forbrugerens

interesser.



I det følgende redegøres overordnet for indholdet af gældende dansk ret i

relation til de spørgsmål, der rejses i bilag 1 i Kommissionens grønbog.

Spørgsmålene vedrører dels emner, der mere tværgående relaterer sig til

hele forbrugerlovgivningen, dels spørgsmål, der knytter sig specifikt til

købsaftaler, der er den mest udbredte kontraktsform.

Ad grønbogens spørgsmål B1 og B2: Definition af forbrugeraftaler mv.

Efter købelovens § 4 a, stk. 1, forstås ved et forbrugerkøb et køb, som en

køber (forbruger) foretager hos en erhvervsdrivende, der handler som led

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

i sit erhverv, når køberen hovedsagelig handler uden for sit erhverv. Sæl-

geren har bevisbyrden for, at købet ikke er et forbrugerkøb.

Efter købelovens § 4 a, stk. 2, anses under i øvrigt samme betingelser

som i stk. 1 endvidere køb fra ikke erhvervsdrivende, hvis aftalen om køb

er indgået eller formidlet for sælgeren af en erhvervsdrivende.

Tilsvarende angivelser af, hvornår der er tale om forbrugeraftaler, findes

i aftaleloven, forbrugeraftaleloven og timeshareloven, mens pakkerejse-

loven i kapitel 2 indeholder definitioner af en kunde og en arran-

gør/formidler.

Ad grønbogens spørgsmål C: Regler om god skik

Dansk ret indeholder ikke særlige aftaleretlige regler om god skik. Mar-

kedsføringsloven angiver imidlertid i § 1, at erhvervsdrivende skal udvise

god markedsføringsskik under hensyntagen til forbrugerne, erhvervsdri-

vende og almene samfundsinteresser. Bestemmelsen er anvendelig i for-

hold til samtlige foranstaltninger, som den erhvervsdrivende foretager i

forbindelse med udbud og efterspørgsel af varer og tjenesteydelser.

Ad grønbogens spørgsmål D1: Urimelige kontraktsvilkår og vilkår, der

har været individuelt forhandlet

Aftalelovens kapitel IV indeholder særlige regler om forbrugeraftaler. I

kapitlet findes bl.a. i § 38 b en særlig fortolkningsregel, der kun finder

anvendelse i forbrugeraftaler. Bestemmelsen, der inden for sit område

lovfæster den almindelige og ulovbestemte såkaldte uklarhedsregel, fast-

lægger, at uklare aftalevilkår, der ikke har været individuelt forhandlet

mellem den erhvervsdrivende og forbrugeren skal fortolkes på den måde,

der er mest gunstig for forbrugeren. Bestemmelsen har særlig betydning

ved fortolkningen af standardaftaler.

De øvrige bestemmelser i aftalelovens særlige kapitel om forbrugerafta-

ler er ikke begrænset til at finde anvendelse i forhold til aftaler, der ikke

har været individuelt forhandlet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad grønbogens spørgsmål D2: Liste over urimelige kontraktsvilkår og

retsvirkningerne af listen

Den almindelige generalklausul i aftalelovens § 36 gælder både inden for

og uden for forbrugerforhold. Efter bestemmelsen kan en aftale ændres

eller tilsidesættes helt eller delvis, hvis det vil være urimeligt eller i strid

med redelig handlemåde at gøre den gældende. Aftalelovens § 38 c fast-

slår ud over at henvise til § 36, at hvis det vil være stridende mod hæder-

lig forretningsskik og bevirke en betydelig skævhed i parternes rettighe-

der og forpligtelser til skade for forbrugeren at gøre et aftalevilkår gæl-

dende, så gælder de retsvirkninger, der er nævnt i § 36 også, idet forbru-

geren dog kan kræve, at den øvrige del af aftalen skal gælde uden æn-

dringer, hvis dette er muligt.

Direktivet om urimelige kontraktsvilkår indeholder en vejledende og ikke

udtømmende liste over kontraktsvilkår, der kan betegnes som urimelige.

De angivne vilkår er ikke nødvendigvis urimelige, og andre vilkår end

de, der fremgår af listen, kan efter omstændighederne være urimelige.

Listen er ikke indarbejdet som en del af aftaleloven. Direktivets liste er

imidlertid vejledende ved bedømmelsen af, om et aftalevilkår er ”kvalifi-

ceret” urimeligt, hvilket i praksis indebærer, at der i de tilfælde, som er

omfattet af bilaget, må være en formodning for, at vilkåret er omfattet af

aftalelovens § 38 c, hvis det ikke har været individuelt forhandlet.

Ad grønbogens spørgsmål D3: Elementer, der indgår i vurderingen af,

om et aftalevilkår er urimeligt

Efter aftalelovens § 36 skal der ved bedømmelsen af en aftale foretages

en helhedsvurdering. Det følger således af § 36, stk. 2, at der ved vurde-

ringen af, om det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde

at gøre et aftalevilkår gældende, skal tages hensyn til forholdene ved af-

talens indgåelse, aftalens indhold og senere indtrufne omstændigheder.

Der kan således lægges vægt på enhver omstændighed, der har relation til

aftalen og forholdet mellem aftalens parter.

Efter direktivet om urimelige kontraktsvilkår er et ikke individuelt for-

handlet aftalevilkår urimeligt, hvis det ”til trods for kravene om god tro”

bevirker en skævhed i parternes rettigheder og forpligtelser ifølge aftalen

til skade for forbrugeren. Efter direktivet skal der ved vurderingen af, om

dette er tilfældet, tages hensyn til, hvilken type varer eller tjenesteydelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

aftalen omfatter, omstændighederne i forbindelse med aftalens indgåelse

samt alle vilkår i aftalen eller i en anden aftale, som hænger sammen med

denne. Vurderingen omfatter dog hverken aftalens hovedgenstand eller

overensstemmelse mellem pris og vare eller mellem tjenesteydelse og

betalingen herfor, for så vidt disse vilkår er affattet klart og forståeligt.

Senere indtrufne omstændigheder indgår heller ikke i den vurdering, der

efter direktivet skal foretages af, om et aftalevilkår er urimeligt.

Ad grønbogens spørgsmål E: Konsekvens af tilsidesættelse af den er-

hvervsdrivendes oplysningsforpligtelser

Forbrugeraftalelovens kapitel 3 indeholder bestemmelser om oplysnings-

forpligtelser for den erhvervsdrivende – pligten knytter sig både til, at

den erhvervsdrivende skal give forbrugeren visse oplysninger, inden afta-

leindgåelsen, eksempelvis oplysning om den samlede pris, samt visse

oplysninger der skal gives snarest mulig efter aftalens indgåelse, bl.a.

oplysning om begyndelsestidspunkt og varighed af en eventuel fortrydel-

sesret.

Hvis den erhvervsdrivende ikke opfylder sin pligt til at give visse oplys-

ninger før aftalens indgåelse, vil det have aftaleretlige konsekvenser så-

ledes, at et vilkår om eksempelvis gebyr, der ikke er oplyst over for for-

brugeren, ikke betragtes som aftalt mellem parterne. Tilsidesættelse af

oplysningspligten kan endvidere have betydning for, om den pågældende

vare eller tjenesteydelse betragtes som mangelfuld.

Den erhvervsdrivendes tilsidesættelse af pligten til efterfølgende at oply-

se om eksempelvis rammerne for en fortrydelsesret indebærer, at fortry-

delsesfristen først begynder at løse på det tidspunkt, hvor forbrugeren

modtager de pågældende oplysninger. Ved fjernsalg af varer udløber fri-

sten dog senest 3 måneder efter den dag, hvor forbrugeren har modtaget

varen.

Pakkerejseloven indeholder i kapitel 3 en række bestemmelser om, hvilke

informationer pakkerejsearrangøren skal give kunden. Omfanget af op-

lysninger er nærmere fastlagt i bekendtgørelse nr. 776 af 21. september

1993 om pakkerejser. Tilsidesættelse af reglerne om informationspligt i

pakkerejselovgivningen medfører ikke i sig selv, at aftalen ikke er bin-

dende, men kan efter omstændighederne føre til, at et givent vilkår ikke

kan ses for aftalt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endvidere indeholder kapitel 3 i timeshareloven regler om den erhvervs-

drivendes pligt til at give oplysninger inden aftalens indgåelse. Herud-

over skal der i en aftale om timeshare bl.a. fremgå en række oplysninger,

der er angivet i bilag 2 til timeshareloven, herunder oplysning om, at der

efter timeshareloven er fortrydelsesret. Manglende iagttagelse af oplys-

ningspligten indebærer bl.a., at forbrugeren kan gøre fortrydelsesfristen

gældende, selv om fristen som udgangspunkt er udløbet. Fristen udløber

dog senest 3 måneder og 10 dage efter aftalen indgåelse.

Ad grønbogens spørgsmål F1: Harmonisering af fortrydelsesfristens

længde

Forbrugeraftalelovens § 17 indeholder regler om fortrydelsesret. Ved af-

taler om fjernsalg og ved aftaler indgået uden for fast forretningssted har

forbrugeren som udgangspunkt ret til at fortryde aftalen. Fristen herfor er

som udgangspunkt 14 hele kalenderdage, jf. § 18, også selv om varen

eller tjenesteydelsen i mellemtiden er leveret eller præsteret af den er-

hvervsdrivende. Fristen regnes fra det seneste af følgende tidspunkter: 1)

den dag, hvor aftalen indgås, hvis aftalen vedrører en tjenesteydelse eller

en vare, hvis varen skal tilpasses forbrugerens individuelle behov, og i

andre tilfælde den dag, hvor forbrugeren har fået det købte i hænde eller

2) den dag, hvor forbrugeren har modtaget oplysninger om fortrydelses-

retten.

Timeshareloven indeholder også regler om, at en forbruger kan træde

tilbage fra en aftale om brugsret til fast ejendom på timesharebasis. For-

trydelsesretten løber i 10 hele kalenderdage dage fra aftalens indgåelse

eller fra det tidspunkt, hvor forbrugeren får underretning om fortrydelses-

retten. Fristen udløber dog senest 3 måneder og 10 dage efter aftalens

indgåelse.

Ad grønbogens spørgsmål F2: Harmonisering af krav, der stilles til for-

brugeren ved udnyttelse af fortrydelsesretten.

Efter forbrugeraftalelovens § 19 skal forbrugeren, hvis vedkommende vil

gøre brug af retten til at fortryde aftalen, inden 14 dage underrette den

erhvervsdrivende om, at aftalen fortrydes. Det er tilstrækkeligt, at under-

retningen, når denne foreligger på papir eller andet varigt medium, som

modtageren har adgang til, er afsendt inden fristens udløb. Ved køb af

varer er brug af fortrydelsesretten efter lovens § 20 betinget af, at det

modtagne overgives til den erhvervsdrivende på dennes forretningssted i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

væsentlig samme stand og mængde, hvori det var, da forbrugeren fik det

i hænde. Hvis forbrugeren endnu ikke har modtaget varen, kan fortrydel-

sesretten endvidere benyttes ved, at forbrugeren undlader at modtage el-

ler indløse en forsendelse fra den erhvervsdrivende, jf. forbrugeraftalelo-

vens § 19, stk. 3.

Efter timeshareloven kræver brug af fortrydelsesretten, at forbrugeren

inden en frist på 10 dage giver den erhvervsdrivende underretning om, at

forbrugeren vil træde tilbage fra aftalen, jf. lovens § 8. Hvis underretnin-

gen er skriftlig, anses fristen for overholdt, hvis underretningen er afsendt

inden fristens udløb. Fristen forlænges til den førstkommende hverdag,

hvis den udløber på en helligdag en lørdag eller søndag eller grundlovs-

dag.

Ad grønbogens spørgsmål F3: Harmonisering af forbrugerens omkost-

ninger ved brug af fortrydelsesretten

Det følger af forbrugeraftalelovens § 19, at forbrugeren – i de tilfælde,

hvor den erhvervsdrivende ikke har påtaget sig at afhente varen – skal

afholde de omkostninger, der måtte være forbundet med at tilbagesende

varen til den erhvervsdrivende, når fortrydelsesretten benyttes. Bortset

herfra, er det ikke forbundet med omkostninger for forbrugeren at gøre

brug at fortrydelsesretten.

Efter § 10 i timeshareloven kan den erhvervsdrivende – hvis forbrugeren

gør brug af fortrydelsesretten – ikke gøre krav gældende over for forbru-

geren i anledning af aftalen. Den erhvervsdrivende kan således eksem-

pelvis ikke gøre fortrydelsesretten betinget af, at forbrugeren betaler et

administrationsgebyr eller lignende.

Ad grønbogens spørgsmål G1 og G2: Forbrugerens beføjelser, herunder

forbrugerens mulighed for at kræve erstatning

Efter § 17 i pakkerejseloven har forbrugeren som udgangspunkt ret til

erstatning for tab, der lides på grund af, at arrangøren aflyser pakkerejsen

eller i øvrigt ikke vil kunne opfylde aftalen fuldt ud. Bestemmelsen, der

gennemfører artikel 4, stk. 6, i pakkerejsedirektivet, giver mulighed for

dækning i tilfælde, hvor forbrugeren godtgør, at der er lidt et økonomisk

tab, og at tabet skyldes det forhold, at den erhvervsdrivende på et eller

flere punkter ikke har opfyldt aftalen. Eksempelvis vil der kunne kræves

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

erstatning for udgifter til visum og vaccination, hvis den erhvervsdriven-

de ifalder erstatningsansvar ved at aflyse pakkerejsen.

Ad grønbogens spørgsmål H1: Anvendelsesområdet for forbrugerkøbsdi-

rektivet

Forbrugerkøbsdirektivet regulerer spørgsmål om forbrugerkøberens ret-

tigheder over for den erhvervsdrivende, hvis der foreligger mangler ved

en forbrugsvare. Direktivet definerer en forbrugsvare som enhver løsøre-

genstand, bortset fra varer, der sælges på tvangsauktion eller i øvrigt i

henhold til lov, og bortset fra elektricitet samt vand og gas, medmindre

disse varer sælges i afmålte mængder.

Forbrugerkøbsdirektivet er som nævnt gennemført i købeloven. Købelo-

ven gælder for alle køb, bortset fra køb af fast ejendom. Loven omfatter

således mere end køb af løsøre i traditionel forstand, men ikke kontrakts-

typer, der ikke er køb, dvs. eksempelvis ikke aftaler om leje af bil.

Ad grønbogens spørgsmål H2: Brugte varer, som sælges på offentlige

auktioner

Efter forbrugerkøbsdirektivets artikel 1, stk. 3, kan medlemsstaterne fast-

sætte, at de regler, der gennemfører direktivet, ikke skal omfatte brugte

genstande, som sælges på offentlig auktion, hvor forbrugeren har mulig-

hed for selv at være til stede under auktionen.

I købeloven er der ikke generelt gjort brug af denne mulighed i direkti-

vet, og forbrugerens retsstilling er som udgangspunkt den samme som

ved andre køb. Købelovens § 77, stk. 2, indeholder dog en særregel om

forbrugerens muligheder for at påberåbe sig, at salgsgenstanden er man-

gelfuld. Efter denne bestemmelse kan forbrugeren ved køb af brugte gen-

stande på offentlig auktion, hvor forbrugeren har mulighed for selv at

være til stede, kun påberåbe sig, at der foreligger en mangel ved salgs-

genstanden, hvis dette følger af købelovens § 76, stk. 1, nr. 1-3, eller hvis

genstanden er i væsentlig ringere stand, end køberen under hensyn til

omstændighederne havde grund til at regne med. Købelovens § 76, stk. 1,

nr. 1-3, fastlægger, at der foreligger en mangel ved salgsgenstanden, hvis

den ikke svarer til den betegnelse, den er solgt under, hvis sælger eller

tidligere salgsled har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger, eller

hvis sælgeren har forsømt at give forbrugeren oplysninger om forhold,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der har betydning for forbrugerens bedømmelse af genstanden, og som

sælgeren kendte eller burde kende.

Ad grønbogens spørgsmål I1 og I2: EU-retlig regulering af leveringsbe-

grebet og risikoens overgang

I forbrugerkøb anses leveringsstedet som udgangspunkt for at være sæl-

gers forretningssted, jf. købelovens § 9. Hvis salgsgenstanden skal sen-

des, anses levering for sket, når salgsgenstanden kommer i forbrugerens

besiddelse, jf. købelovens § 73.

Sælger bærer efter købelovens § 17, stk. 1, som udgangspunkt risikoen

for salgsgenstandens hændelige undergang eller forringelse indtil det

tidspunkt, hvor levering har fundet sted.

Ad grønbogens spørgsmål J1, J2, J3 og K2: Reklamationsfrister

Hvis der i national lovgivning er fastsat frister for forbrugerens reklama-

tion ved mangler ved salgsgenstanden, må fristen efter forbrugerkøbsdi-

rektivets artikel 5, stk. 1, ikke udløbe inden en periode på to år fra varens

levering.

Efter direktivets artikel 5, stk. 2, kan medlemsstaterne fastsætte, at en

forbruger – hvis vedkommende vil påberåbe sig en mangel – skal give

sælgeren meddelelse herom senest 2 måneder efter, at forbrugeren opda-

gede manglen.

Forbrugerkøbsdirektivet angiver endvidere i artikel 7, stk. 2, at medlems-

staterne, når det gælder brugte varer, kan tillade, at der aftales en kortere

absolut reklamationsfrist end de 2 år, der følger af direktivets artikel 5,

stk. 1. Denne kortere frist må dog ikke være kortere end 1 år.

Efter købeloven gælder der dels i § 81 en frist, der er relativ i den for-

stand, at fristens starttidspunkt og længde afhænger af de konkrete om-

stændigheder, dels i § 83 en absolut frist, hvis starttidspunkt og længde er

knyttet til objektive kriterier.

Efter den relative reklamationsrist i § 81 skal en forbruger, der vil påbe-

råbe sig, at salgsgenstanden er mangelfuld, give sælgeren meddelelse

herom inden rimelig tid efter at forbrugeren opdagede manglen. Medde-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lelse givet inden to måneder efter, at forbrugeren opdagede manglen, be-

tragtes dog altid som rettidig reklamation.

Reklamerer forbrugeren for sent, indebærer dette som udgangspunkt, at

vedkommende fortaber retten til at gøre manglen gældende.

Herudover følger der en absolut reklamationsfrist af købelovens § 83,

som indebærer, at en forbruger, der ikke inden to år fra salgsgenstandens

overgivelse, har meddelt sælgeren, at vedkommende vil påberåbe sig en

mangel, ikke senere kan gøre den gældende, medmindre sælgeren har

påtaget sig at indestå for genstanden i længere tid eller har handlet i strid

med almindelig hæderlighed. Er der tale om køb af byggematerialer, er

fristen dog 5 år fra byggeriets aflevering, dog højst 6 år fra overgivelsen

af materialerne til køberen, jf. § 83, stk. 2, jf. § 54, stk. 2. Hvis salgsgen-

standen medfører fare, kan der efter reglerne i produktsikkerhedsloven

gives påbud om at tilbagekalde eller destruere varen. I så fald gælder fri-

sten i købelovens § 83 ikke, og forbrugeren kan påberåbe sig manglen,

selv om der er gået mere end to år, jf. § 12, stk. 3, i produktsikkerhedslo-

ven.

Købeloven indeholder ikke bestemmelser om suspension eller forlængel-

se af reklamationsfristen i § 83, hvis sælger inden for den to-årige rekla-

mationsfrist foretager omlevering eller afhjælpning.

Efter Forbrugerklagenævnets praksis fortolkes § 83 imidlertid således, at

reklamation, der foretages inden for reklamationsfristen indebærer, at §

83 herefter ikke længere har betydning i relation til den påberåbte man-

gel. Hvis sælger foretager afhjælpning, og manglen uanset dette viser sig

igen på et senere tidspunkt, eller hvis sælgeren foretager omlevering og

den omleverede genstand lider af samme mangel, har forbrugerens op-

rindelige reklamation således en gang for alle afbrudt reklamationsfristen

i § 83. Forbrugerens mangelsindsigelser er herefter alene undergivet de

almindelige forældelsesregler i 1908-loven. Købelovens § 83 fortolkes

endvidere i Forbrugerklagenævntes praksis således, at der i tilfælde af

omlevering løber en ny to-års frist fra omleveringstidspunktet, hvilket

navnlig har betydning, hvis den omleverede vare har andre mangler end

den, forbrugeren oprindelig påberåbte sig.

Ovennævnte reklamationsregler ved mangler ved salgsgenstanden gælder

ved køb af såvel nye som brugte varer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad grønbogens spørgsmål J4: Bevisbyrden for, at salgsgenstanden er

mangelfuld

Efter købelovens § 77 a træffes afgørelsen af, om salgsgenstanden lider

af en mangel, ud fra varens beskaffenhed på tidspunktet for risikoens

overgang. Tidspunktet for mangelsvurderingen er således som udgangs-

punkt knyttet til det tidspunkt, hvor risikoen for salgsgenstandens hænde-

lige undergang eller beskadigelse overgår til forbrugeren, hvilket sker på

leveringstidspunktet. Som omtalt ovenfor, vil levering i forbrugerkøb i

almindelighed ske på det tidspunkt, hvor varen overgives til forbrugeren,

jf. § 9 eller § 73.

Afgørende for, om forbrugeren kan påberåbe sig, at salgsgenstanden er

mangelfuld er således som udgangspunkt, om forbrugeren kan godtgøre,

at manglen (skjult) var til stede på leveringstidspunktet. Efter omstæn-

dighederne stilles der i praksis kun begrænsede krav til forbrugerens be-

visførelse. Opstår der inden for en vis kortere periode efter levering en

fejl ved varen, som ikke er forventelig, og som ikke er et typisk udslag af

uhensigtsmæssig brugspåvirkning, vil man således i praksis ofte finde, at

det fornødne bevis for fejlens tilstedeværelse på leveringstidspunktet er

ført.

Hvis en fejl ved salgsgenstanden viser sig inden der er gået 6 måneder fra

leveringstidspunktet, skal fejlen dog efter købelovens § 77 a, stk. 3, som

udgangspunkt formodes at have været til stede på leveringstidspunktet og

dermed udgøre en køberetlig mangel. Denne formodningsregel skal alene

gælde, hvis det er foreneligt med salgsgenstandens og fejlens art, og sæl-

ger vil endvidere efter omstændighederne kunne afkræfte formodnings-

reglen, hvorefter bevisbyrden for fejlens eksistens på leveringstidspunk-

tet påhviler forbrugeren i medfør af udgangspunktet i § 77 a, stk. 1.

Der foreligger endvidere praksis, hvorefter bevisbyrden vendes i tilfælde,

hvor der er givet garanti. Hvis der er afgivet en garanti for salgsgenstan-

dens funktion, brugbarhed eller lignende i en vis periode, antages dette

således at indebære en formodning for, at en kvalitetsafvigelse, der viser

sig i garantiperioden, var til stede på leveringstidspunktet. Også i garanti-

tilfældene vil det være forbrugeren, der skal bevise, at der foreligger en

kvalitetsafvigelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad grønbogens spørgsmål K1: Forbrugerens valg mellem forskellige

mangelsbeføjelser

Efter forbrugerkøbsdirektivets artikel 3 har forbrugeren, hvis der forelig-

ger en mangel ved salgsgenstanden, i første række krav på, at sælgeren

afhjælper manglen eller omleverer, medmindre den beføjelse, som for-

brugeren vælger, er umulig for sælgeren at imødekomme eller vil være

uforholdsmæssig. Hvis forbrugeren ikke er berettiget til afhjælpning eller

omlevering, kan vedkommende kræve et passende afslag i prisen eller

ophævelse af købsaftalen, idet købet dog ikke kan hæves, hvis manglen

er uvæsentlig.

Forbrugerens mangelsbeføjelser er reguleret i købelovens § 78. Det føl-

ger heraf, at forbrugeren, hvis salgsgenstanden lider af en mangel, kan

vælge mellem afhjælpning, omlevering, et passende afslag i købesum-

men eller ophævelse af købet, hvis manglen ikke er uvæsentlig. Køberen

kan dog ikke kræve omlevering eller afhjælpning, hvis den valgte befø-

jelse er umulig eller vil påføre sælgeren uforholdsmæssige omkostninger.

Tilbyder sælgeren afhjælpning eller omlevering, kan forbrugeren endvi-

dere ikke kræve et passende afslag i købesummen eller ophævelse af kø-

bet.

Ad grønbogens spørgsmål L: Forholdet til tidligere salgsled (direkte

krav)

Dansk ret bygger som udgangspunkt på princippet om, at en kontrakts-

part kun kan rette et krav mod sin umiddelbare medkontrahent. Lider

salgsgenstanden af en mangel, vil forbrugeren således kunne rette et

mangelskrav mod sin sælger, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Det er imidlertid efter retspraksis ikke udelukket, at et mangelskrav efter

omstændighederne kan gøres gældende direkte over for sælgers sælger

eller et andet tidligere led i salgskæden. Et sådant direkte krav kan i nog-

le tilfælde støttes på et såkaldt indtrædelsessynspunkt, hvorefter forbru-

geren anses for indtrådt i det krav, sælgeren måtte have mod et tidligere

salgsled, og i nogle tilfælde på en såkaldt retsbrudsbetragtning, hvor for-

brugerens krav mod et tidligere led er uafhængigt af aftalen mellem sæl-

geren og det tidligere led, men forudsætter, at det tidligere led har handlet

på en måde, der må anses for selvstændigt ansvarspådragende over for

forbrugeren.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad grønbogens spørgsmål M1, M2 og M3: Garantier

Forbrugerkøbsdirektivets artikel 6 indeholder regler om garantier, der

primært er af markedsføringsretlig karakter. Bestemmelsen indebærer i

hovedsagen, at en garanti skal oplyse, at forbrugeren i henhold til natio-

nal lovgivning har rettigheder, og at disse ikke berøres af garantien. Der-

udover skal garantien i letforståelig form angive garantiens indhold og

angive, hvilke oplysninger der er nødvendige for at benytte garantien. En

garanti, der ikke opfylder kravene om indhold og skriftlighed, kan fortsat

kræves opfyldt af forbrugeren.

Markedsføringslovens § 12 angiver, at en erklæring om garanti eller lig-

nende over for en forbruger kun må anvendes, hvis erklæringen giver

modtageren en væsentlig bedre retsstilling end den, vedkommende har

efter lovgivningen. Ydes der garanti, skal den erhvervsdrivende på klar

og tydelig måde informere forbrugeren om garantiens indhold og give de

oplysninger, der er nødvendige for at gøre garantien gældende. Endvide-

re skal den erhvervsdrivende på en klar og tydelig måde oplyse, at for-

brugerens ufravigelige rettigheder efter lovgivningen ikke berøres af ga-

rantien. Efter anmodning skal den erhvervsdrivende udlevere garantien

skriftligt. Skriftlige garantier skal være affattet på dansk.

5. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens grønbog om gennemgang af forbrugerlovgivningen vil

ikke i sig selv have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekven-

ser.

Hvis der efterfølgende som led i opfølgningen på grønbogen fremsættes

og vedtages nye EU-retsakter, vil disse kunne have lovgivningsmæssige

eller statsfinansielle konsekvenser, som det ikke på nuværende tidspunkt

er muligt at angive.

6. Høring

Kommissionens grønbog er sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer med frist til den 18. april 2007:

Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Aktive Kvinder i

Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Ferie-

fond, Autobranchens Handels- og Industriforening i Danmark, Branchen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for Forbrugerelektronik, Business Danmark, de 24 byretter, Danmarks

Aktive forbrugere, Danmarks Automobilforhandler Forening, Danmarks

Fiskeindustri- og Eksportforening, Danmarks Fotohandler Forening,

Danmarks Nationalbank, Danmarks Optikerforening, Danmarks Rederi-

forening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Skohandlerfor-

ening, Danmarks Sportshandler-Forening, Danmarks Turistråd, Dansk

Annoncørforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Automobilhand-

lerforening, Dansk Byggeri, Dansk Dagligvareleverandør Forening,

Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervssam-

menslutning, Dansk Fagpresse, Dansk Forlæggerforening, Dansk Indu-

stri, Dansk Indkøbs- og Logistik Forum, Dansk IT, Dansk Kredit Råd,

Dansk Landbrug, Dansk Magasinpresses Udgiverforening, Dansk Marke-

ting Forum, Dansk Postordre Handel, Dansk Textil Union, Dansk Time-

shareejer Forening, Dansk Translatørforbund, Dansk Vandrelaug, Dansk

Varefakta Nævn, Danske Biludlejere, Danske Busvognmænd, Danske

Dagblades Forening, Danske Distriktsblade ApS, Danske Fjernvarme,

Danske Mediers Forum, Danske Regioner, Danske Reklame- og Relati-

onsbureauers Brancheforeninger, Danske Spil, De Danske Bilimportører,

De Samvirkende Købmænd, Den Danske Boghandlerforening, Den Dan-

ske Dommerforening, Domstolsstyrelsen, DONG A/S, DSB, Ejendoms-

mæglernes Landsorganisation, El-installatørernes Landsforening ELFO,

Falck Danmark A/S, Feriehusudlejernes Brancheforening, Finans og

Leasing, Finansrådet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forene-

de Danske Motorejere, Foreningen af dommerfuldmægtige i Danmark,

Foreningen af Danske Internetmedier, Foreningen af fabrikanter og im-

portører af elektriske husholdningsapparater FEHA, Foreningen af Fir-

mapensionskasser, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer, Formanden for Forbrugerklagenævnet, For-

eningen for Dansk Internet Handel, Forsikring & Pension, Frederiksberg

Kommune, Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, HK-

Landsklubben, HORESTA, HTS – Handel, Transport og Serviceerhver-

vene, Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisati-

on ISOBRO, Investeringsforeningsrådet, IT-branchen, ITEK – En del af

Dansk Industri, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune,

Landbrugsraadet, Landsorganisationen i Danmark, Liberale Erhvervs

Råd, Oliebranchens Fællesrepræsentation, PBS - Pengeinstitutternes Be-

talingssystemer A/S, Politiforbundet i Danmark, Post Danmark, Radio-

og tv-nævnet, Realkreditrådet, Rejsearrangørforeningen i Danmark, Rej-

segarantifonden, Skandinavisk Timeshare Forening, Sø- og Handelsret-

ten, Tekniq, Telekommunikationsindustrien i Danmark, Vestre Landsret,

Visit Denmark og Østre Landsret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Nærhedsprincippet

Kommissionen har ikke i grønbogen forholdt sig udtrykkeligt til nær-

hedsprincippet.

Grønbogen rejser imidlertid ikke i sig selv spørgsmål i forhold til nær-

hedsprincippet. Hvorvidt eventuelle retsakter på området som opfølgning

på grønbogen vil være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, kan

ikke på det foreliggende grundlag vurderes. Regeringen finder det derfor

rigtigst først at foretage en sådan vurdering, når der eventuelt bliver

fremlagt forslag til retsakter på området, og det præcise indhold af så-

danne forslag kendes.

8. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig, da der ikke er tale om forslag til

lovgivning.

9. Andre landes kendte holdning

Der foreligger ikke officielle tilkendegivelser om andre medlemsstaters

holdninger til grønbogen.

10. Foreløbig dansk holdning

Regeringen vil tage stilling til de væsentlige spørgsmål, som grønbogen

giver anledning til, når høringen af berørte organisationer mv. er afslut-

tet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

12. Orientering af andre af Folketingets udvalg

Grundnotat vedrørende Kommissionens grønbog om gennemgang af for-

brugerlovgivningen sendes – ud over til Folketingets Europaudvalg – og-

så til Folketingets Retsudvalg og Folketingets Erhvervsudvalg.