PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2006-07
KOM (2006) 0744 Bilag 4
Offentligt

Justitsministeriet

[email protected]

Att.: Rikke-Louise Ørum Petersen

Lovafdelingen, Formueretskontoret

Vedr. sagsnr. 2006-7020/1-0003

30. april 2007

Benedicte Federspiel

Dok. 50517/jt

Justitsministeriet har anmodet Forbrugerrådet om kommentarer til Europa-

Kommissionens Grønbog om gennemgang af forbrugerlovgivningen (KOM(2006)

744).

Resumé

Generelt hilser Forbrugerrådet Kommissionens initiativ velkommen, fordi de otte

forbrugerdirektiver direktiver bør revideres og ajourføres, bl.a. pga. den

teknologiske udvikling, som der ikke er taget højde for i direktiverne, ligesom det

vil være en fordel, at udformningen strammes op. Flere af direktiverne beskytter

heller ikke i tilstrækkelig grad forbrugerne.

Forbrugerrådet er imod en generel ændring til maksimumharmonisering på

forbrugerområdet. Vi finder slet ikke, at der er argumenteret overbevisende for, at

tiden er inde til, at forbrugerlovgivning, der altid har været gennemført i EU som

minimumsharmonisering, bør ændres til maksimumsharmonisering. Det kan

umiddelbart forekomme besnærende, men der er alt for meget usikkerhed

forbundet med indførelsen af maksimumsharmonisering på alle områder.

Forbrugerrådet finder det er forfejlet, at det skulle være de forskellige retsregler,

der er skyld i, at det indre marked ikke udnyttes. Det drejer sig om praktiske

problemer, herunder manglende tiltro til klagemuligheder, hvis noget går galt.

Forbrugerrådet går ind for en kombination af et rammedirektiv for horisontale

spørgsmål samt en revision af de sektorspecifikke direktiver. Som mulige områder

for et rammedirektiv kan f.eks. overvejes: Fortrydelsesrettens længde, øvrige regler

herom og definitionen af en forbruger. Det er imidlertid også vigtigt for de

horisontale spørgsmål, at disse gennemføres - ikke kun foreslås - på et højt niveau.

Om fornødent må dette derfor også gennemføres som minimumsregler.

1/12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nogle af de emner, der behandles i Grønbogen er brede, generelle og politiske,

mens andre emner f.eks. specielt vedr. købelovgivningen er særdeles specifikke og

på detailplanet. Der er for alles vedkommende tale om særdeles komplicerede

emner, som det virker overfladisk at gøre til genstand for et slags ja/nej

spørgeskema, således som det er tilfældet flere steder. Forbrugerrådet skal derfor

gøre opmærksom på, at selvom vi har besvaret alle spørgsmål, har vi ikke gjort

forsøg på at behandle de mange detailspørgsmål på en omfattende og detaljeret

måde, da de er alt for vigtige og komplicerede til at besvare og argumentere for på

den måde, som Grønbogen har valgt.

I Indledning

Grønbogen lægger op til en revision af de otte direktiver, der tilsammen danner

Consumer Acquis, men omfatter ikke al lovgivning om forbrugerbeskyttelse i EU,

således f.eks. hverken direktiverne om urimelig handelspraksis, e-handel eller

andre områder.

Forbrugerrådet skal indledningsvis beklage, at Justitsministeriet ikke har

udarbejdet/fremsendt et notat i forbindelsen med grønbogen, således at det er

muligt at se, hvorledes spørgsmålene i grønbogen relaterer sig til dansk ret, og

hvilke konsekvenser for dansk lovgivning et valg af de forskellige

løsningsmodeller vil have.

Det fremgår af grønpapirets indledning, at Kommissionen vil offentliggøre et

resumé af bemærkningerne ”i løbet af 1. halvår af 2007.” Det skal hertil bemærkes,

at Kommissionen for nylig har oplyst, at man formentlig først i oktober 2007 vil

offentliggøre et resumé, bl.a. fordi man ønsker, at resumeet også skal omfatte

Europa-Parlamentets holdning.

Der diskuteres mange og meget forskellige områder i den foreliggende grønbog.

Nogle emner er brede, generelle og politiske, mens andre emner f.eks. specielt

vedr. købelovgivningen er særdeles specifikke og på detailplanet. Der er for alles

vedkommende tale om særdeles komplicerede emner, som det virker overfladisk at

gøre til genstand for et slags ja/nej spørgeskema, således som det er tilfældet flere

steder. Forbrugerrådet skal derfor gøre opmærksom på, at selvom vi har besvaret

alle spørgsmål, har vi ikke gjort forsøg på at behandle de mange detailspørgsmål på

en omfattende og detaljeret måde, da de er alt for vigtige og komplicerede til at

besvare og argumentere for på denne måde.

2/12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

II Minimums-/Maksimumsharmonisering

Generelt hilser Forbrugerrådet Kommissionens initiativ velkommen, fordi de otte

direktiver bør revideres og ajourføres, bl.a. pga. den teknologiske udvikling, som

der ikke er taget højde for i direktiverne, ligesom det vil være en fordel at

udformningen strammes op. Der er også direktiver, der ikke på tilstrækkelig grad

beskytter forbrugerne.

Bortset fra, at en revision og forenkling af lovgivningen er tiltrængt, fremhæver

Kommissionen, at formålet er at sikre borgerne den samme beskyttelse, uanset

hvor de køber. Der udtrykkes også bekymring for at borgerne ikke i tilstrækkelig

grad udnytter det indre marked især ved grænseoverskridende køb på nettet.

Grønbogen lægger derfor særlig vægt på, at det drøftes, hvorvidt der på

forbrugerområdet fortsat skal lægges op til minimumsregulering, dvs. at

medlemsstaterne fortsat skal have mulighed for at vedtage eller opretholde

strengere reglerne end EU-reglerne. Det fremgår tydeligt af Kommissionens oplæg,

at man mener, at den manglende udnyttelse af det indre marked skyldes, at

medlemsstaterne ikke har de samme regler for forbrugerbeskyttelse. Der står stort

set direkte, at national opretholdelse/indførelse af strengere forbrugerbeskyttelse er

en hindring for markedsføring og salg af varer og tjenesteydelser. Kommissionen

henviser i denne forbindelse til, at de vil lette vilkårene for erhvervslivets markeds-

føring også ved salg over grænserne.

Forbrugerrådet finder ikke, at der er argumenteret overbevisende for, at tiden er

inde til, at forbrugerlovgivning, der altid har været gennemført i EU som

minimumsharmonisering, bør ændres til maksimumsharmonisering. Det kan

umiddelbart forekomme besnærende, men der er alt for meget usikkerhed

forbundet med indførelsen af maksimumsharmonisering på alle områder.

Med hensyn til at den manglende handel over grænserne skyldes forbrugernes

usikkerhed i forbindelse med de forskellige regler, er det ikke godtgjort, at det er

forbrugernes hovedproblem. Nationale og europæiske har undersøgelser har i

mange år påvist, at forbrugerne ikke handlede over grænserne, fordi de var

bekymrede for, hvad der ville ske, hvis noget gik galt - dette uanset at købelovs-

direktivet har fastlagt de basale regler for køb og salg. Forbrugernes manglende

tillid skyldes dels praktiske problemer, f.eks. at det er problematisk tidsmæssigt og

praktisk at returnere et produkt inden udløbet af fortrydelsesfristen, når

leverandøren har hjemsted i en anden medlemsstat, dels problemer med hvordan

man skulle forholde sig, hvis noget går galt eller varen er mangelfuld. Forbrugeren

kender mulighederne for at klage ved klagenævn i eget land, men ved intet om

3/12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvorvidt sådanne muligheder findes i andre lande. Selvom de kan få disse

oplysninger er det også kun få af de 27 lande der har klagesystemer som f.eks. i de

nordiske lande.

Der er heller ikke foretaget undersøgelser af, om hvorvidt detailhandelen

overhovedet er bekendt med, at der er forskellige bestemmelser nationalt, hvilke

regler det drejer sig om, og om de overhovedet påvirker deres forretning. Det

synes at fremgå , at detailhandlen, når de bliver spurgt, om det er et problem med

de forskellige regler, ”uspecificeret” udtrykker bekymring herfor.

Kommissionen har i forbindelse med drøftelserne af, om man skal overgå til

maksimumsharmonisering, udtalt, at man ikke sigter på ”a race to the bottom”, som

nogle frygter, en maksimumsharmonisering vil medføre. Herom mener

Forbrugerrådet, at selv om det skulle være således, at Kommissionens forslag til

direktiver måtte ligge på et meget højt niveau, kan Kommissionen jo ikke

garantere for, at det vedtagne forslag vil ende på det højeste beskyttelsesniveau.

Hvorledes et lovforslag ender, afhænger af Europa-Parlamentet og Ministerrådet.

Forbrugerrådet skal ligeledes påpege, at man er bekymret for, hvordan det vil gå i

Ministerrådet – fordi der er mange lande, hvor der enten er svage

forbrugerorganisationer, eller hvor der nationalt er ringe forståelse for at lytte til

forbrugernes holdning i lighed med andre samfundsinteresser, som f.eks.

erhvervslivet.

Forbrugerrådet er også bekymret for, hvorledes man vil være i stand til at følge

udviklingen på forbrugerområdet, således at denne altid er up-to-date og ikke halter

efter virkeligheden. Erfaringen har vist, at nogle lande er foregangslande, når det

drejede sig om forbrugerbeskyttelse, og andre landes forbrugerorganisationer har

derfor haft fordel af at kunne argumentere for, at de også ønskede samme

lovgivning. Man har f.eks. kunnet anvende den argumentation, at det åbenbart ikke

var et problem for erhvervslivets udvikling og samfundet i de lande, at der blev

indført innovative beskyttelsesforanstaltninger for forbrugerne. Det ville blive

meget svært at ændre på forbrugerbeskyttelsen og følge med udviklingen i et

system med maksimum regler, når det drejer sig om 27 medlemslande, der skal

blive enige.

Konkluderende skal Forbrugerrådet udtale, at vi dels ikke finder, tiden er moden til

at forbrugerlovgivning skal ske ved maksimumsharmonisering, og dels at der ikke

er argumenteret overbevisende for, at det er nødvendigt for et velfungerende indre

marked, der har fokus på forbrugerbeskyttelse. Se også nedenfor under III, 3.

4/12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

III Grønbogen

Grønbogen er udformet således, at der stilles en række spørgsmål, hvor der kan

vælge forskellige løsninger.

A 1. Vertikal eller horisontal revision.

Første spørgsmål drejer sig om, hvad den bedste strategi for en revision af

forbrugerlovgivningen er. Enten vertikalt, nemlig om hvert enkelt direktiv skal

revideres hver for sig, eller en blandet strategi, hvor visse horisontale spørgsmål

behandles i et (maksimum)direktiv, eller om der slet ikke er behov for revision.

Forbrugerrådet går ind for en kombination af et rammedirektiv for horisontale

spørgsmål samt en revision af de sektorspecifikke direktiver. Som mulige områder

kan f.eks. overvejes: Fortrydelsesrettens længde, øvrige regler herom og

definitionen af en forbruger. Det er imidlertid også vigtigt for de horisontale

spørgsmål, at disse gennemføres (ikke kun foreslås jf. ovenfor) på et højt niveau.

F.eks. har Danmark indført en 14-dages fortrydelsesret, hvor et direktiv kun har 8

dage. Det vil ikke være tilfredsstillende i Danmark at harmonisere horisontalt på et

maksimumniveau, såfremt fortrydelsesretten kun bliver en uge. Et andet eksempel

er definitionen af en forbruger, hvor det heller ikke vil være acceptabelt, såfremt

forbruger definitionen bliver for snæver eller for bred.

A 2. Anvendelsesområdet

Forbrugerrådet går ind for, at den horisontale ramme skal finde anvendelse på alle

forbrugeraftaler, hvadenten disse er nationale eller grænseoverskridende. Men hvis

niveauet for en horisontal ramme måtte blive for lavt, og det vedtages som

maksimumsdirektiv, mener vi, at rammen kun bør gælde for handler over

grænserne.

A 3. Minimum/ maksimum.

Spørgsmål 3 drejer sig om, hvorvidt man skal have minimums- eller maksimums-

harmonisering – se også ovenfor under II. , i hvilken forbindelse Forbrugerrådet

skal bemærke, at Kommissionen er gået over til at anvende udtrykket ”full

harmonisation” i stedet for maksimumsharmonisering.

Under dette punkt foreslås kun to løsningsmodeller, enten at den reviderede

lovgivning baseres på maksimumsharmonisering samtidig med, at gensidig

anerkendelse (at man ”ubeset” anerkender det andet lands regler på området) skal

gælde for de områder, der ikke er harmoniseret. Det andet forslag er, at minimums-

5/12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

harmonisering skal kombineres med gensidig anerkendelse eller med oprindelses-

princippet (hvilket betyder forbrugeren er underlagt de regler, der er gældende i det

andet land - uanset indhold. Det betyder, at det er de regler, der gælder i den

erhvervsdrivendes hjemland, som bliver gældende for kontrakten. Forbrugerrådet

beklager, at det er de eneste forslag, som man kan vælge imellem og kan ikke gå

ind for nogen af dem.

Efter udgivelsen af grønbogen, hvor modstanden mod Kommissionens forslag om

maksimumharmonisering tog fart, har Kommissionen argumenteret imod

minimumsharmonisering ved at henvise til EU-domstolens udtalelse i en sag om

tobaksreklamer. Forbrugerrådet føler sig ikke overbevist af den indviklede

juridiske argumentation og finder det ikke holdbart at argumentere, som

Kommissionen gør., bl.a. fordi spørgsmålet om minimum eller maksimums

harmonisering slet ikke blev drøftet i forbindelse med dommen om tobaks-

reklamer.

Den anden løsningsmodel er i modstrid med det anerkendte princip om, at det er

den svagere part, som skal beskyttes. Hvis oprindelseslandsprincippet indføres i

forbrugersager, betyder det, at selv om f.eks. Danmark har indført et højere

beskyttelsesniveau, gælder dette kun for det danske erhvervsliv, idet en sælger i et

andet land kun behøver følge egen lovgivning, hvilket betyder, at jo lavere

beskyttelse, jo bedre står det pågældende lands erhvervsliv over for forbrugerne i

det indre marked. Forbrugerrådet finder i øvrigt, at det må være i strid med det

generelle princip om høj forbrugerbeskyttelse i Romtraktaten, såfremt den svage

part i en aftale skal være underlagt et ukendt svagere beskyttelsesniveau i et andet

land.

Som anført ovenfor finder Forbrugerrådet ikke at der er argumenteret tilstrækkeligt

for at forbrugerområdet skal overgå til maksimumsharmonisering.

B 1. Definitioner.

Spørgsmålet omhandler definitionen af forbruger og erhvervsdrivende, og der er

valg mellem en snæver model, hvor forbrugeren er en person, der ikke handler som

led i sin erhvervsmæssige virksomhed og den videre model, hvor forbrugeren

defineres som en person, der ikke primært handler som led i sin handelsmæssige

eller erhvervsmæssige virksomhed. Forbrugerrådet går ind for den brede model.

6/12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

B 2. Hvilke kontrakter.

Forbrugerrådet går ind for, at forbrugerreglerne også skal gælde i en kontrakt

mellem to private, hvis den ene part handler gennem en professionel mellemmand

eller formidler.

C. Forpligtelse til at handle i ”good faith”.

Spørgsmålet handler om der i en tværgående rammelovgivning bør indføres en

overordnet forpligtelse for erhvervslivet til at handle i overensstemmelse med

principperne om ”good faith and fair dealing”. Det har ikke været sædvane i dansk

ret at anvende ”god tro” positivt (men gerne ”negativt” f.eks. at der ikke må

handles i strid med god praksis), og Forbrugerrådet kan ikke overskue, hvilken

selvstændig betydning indførelsen af en sådan regel ville få. I de lande, hvor man

anvender sådanne termer, har domstole fortolket denne bestemmelse på forskellige

måder, og umiddelbart kan Forbrugerrådet kun gå ind for dens indførelse, såfremt

der er tale om minimumsharmonisering.

D 1. Urimelige kontraktsvilkår.

Spørgsmålet omhandler, om reglerne om urimelige kontraktsvilkår også skal gælde

for individuelt forhandlede aftaler, hvilket flere lande, heriblandt Danmark, i sin tid

er gået ind for, da direktivet er et minimumsdirektiv. Det finder Forbrugerrådet er

vigtigt, og det vil derfor være et problem, såfremt denne udvidelse ikke kan

opretholdes.

D 2. Grå/sort liste over urimelige kontraktsvilkår.

Der er fire løsningsmodeller vedr. status for en eventuel liste over urimelige

kontraktsvilkår - Skal der laves en grå liste, en sort liste eller en kombination af

begge dele. Forbrugerrådet går ind for en kombination af en sort liste over vilkår,

der altid må anses for urimelige og en grå liste, hvor der gælder en formodning om,

at der er tale om et urimeligt vilkår, men hvor den evt. kan afkræftes.

Forbrugerrådet skal minde om, at der i forbindelse med revisionen af direktivet om

urimelige aftalevilkår skal ses nærmere på konsekvensen af, at et vilkår bliver

erklæret urimeligt. En konsekvens kunne være at sikre sig, at den erhvervsdrivende

mister enhver økonomisk fordel i forbindelse med det urimelige kontraktsvilkår.

7/12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

D 3. Kriterier.

Dette

spørgsmål

drejer sig om, hvorvidt kriterierne for urimelige kontraktsvilkår

skal udvides. Forbrugerrådet kan ikke uden et notat fra Justitsministeriet

gennemskue, hvad valget i forbindelse med dette spørgsmål vil indebære.

E. Konsekvenser af manglende informationspligt.

Spørgsmålet omhandler, hvilke konsekvenser det har, at den erhvervsdrivende ikke

overholder sin pligt til at informere. Forbrugerrådet finder, at der som

udgangspunkt skal være forskellige beføjelser, således at f.eks. en overtrædelse

forud for aftalens indgåelse giver forbrugeren ret til at ophæve kontrakten, og at der

i andre tilfælde fastsættes en anden sanktion. Hvis man f.eks. ikke har givet

information om fortrydelsesret, skal fortrydelsesret fristen først begynde at løbe,

når man har fået informationen.

F 1. Harmonisering af fortrydelsesfristen.

Her spørges der om fortrydelsesfristen skal harmoniseres for alle direktiver. Selv

om det naturligvis vil være nyttigt at have en fælles fortrydelsesret, f.eks. på to

uger, kan der være god grund til, at der er en endnu længere fortrydelsesret i nogle

aftaler, f.eks. i forbindelse med timeshare. Hvis der bliver harmoniseret ved

maksimums direktiv er det problematisk, hvis den endelige frist bliver for kort jvf.

Ovenfor.

F 2. Proceduren for fortrydelse.

Mht. hvordan man skal udøve sin fortrydelsesret, vil det være en fordel, hvis der er

samme procedure for, hvordan man gør sin fortrydelsesret gældende, jvf. dog

argumentationen vedr. minimum/maksimum .

F 3. Hvilke udgifter skal betales.

Med hensyn til hvilke udgifter forbrugeren skal afholde, hvis fortrydelsesretten er

udnyttet, finder Forbrugerrådet, at det skal være muligt at fortryde uden at betale

udgifterne herved. Hvis der generelt indføres en fortrydelsesret på andre områder

end de særligt begrundede i f.eks. ”dørsalgs- og timesharedirektiverne” kunne det

overvejes, at hvis det drejer sig om en ren fortrydelsesret, uden at der er noget i

vejen med varen, at det er muligt, at forbrugeren skal betale for at returnere varen.

8/12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

G 1. Harmonisering af generel aftaleret.

Der spørges om der bør fastsættes generelle kontraktsmæssige bestemmelser i den

tværgående rammelovgivning, hvilket er vanskeligt at besvare uden et notat om,

hvilken virkning det vil få for den nuværende lovgivning. Umiddelbart mener

Forbrugerrådet ikke, at arbejdet med den europæiske kontraktsret og etablering af

den såkaldte ”Common Frame of Reference” er kommet tilstrækkeligt langt til, at

det skal have indflydelse på forbrugernes rettigheder i forbindelse med retten til at

hæve aftalen, prisnedsættelse og tilbageholdelse af betalingen.

G 2. Ret til erstatning.

Med hensyn til om den horisontale lovgivningsramme bør indeholde en

bestemmelse om en generel ret til erstatning, hvis aftalen ikke overholdes, finder

Forbrugerrådet - ligesom vedr. G 1 - at resultatet af drøftelserne vedr. den

europæiske kontraktret ikke er moden til at blive inkorporeret i

forbrugerlovgivningen.

Sektion 5. Specielt vedr. forbrugerkøb

Det er vanskeligt at tage stilling til spørgsmålene i dette afsnit, da rapporten om

hvorledes forbrugerkøbsdirektivet er implementeret i de forskellige lande, kun

netop er blevet offentliggjort. Der argumenteres i øvrigt her på samme måde om, at

forbrugernes manglende tillid skyldes, at man ikke har fælles regler – jvf ovenfor

under II. Det skal derfor igen nævnes, at det er der ikke bevis for, ligesom der

heller ikke har været taget højde endsige er nævnt, at der - foruden de nævnte evt.

manglende klagemuligheder - er andre praktiske problemer, som f.eks. afstand

mellem sælger og køber samt sprogproblemer. Mange forbrugere udtaler også, at

de foretrækker at handle personligt fremfor på internettet eller pr. telefon, fordi de

er interesseret i at se eller prøve varerne.

H 1. Hvilke aftaler skal omfattes.

Forbrugerrådet mener, at anvendelsesområdet (for direktivet) skal omfatte andre

former for aftaler om levering til forbrugerne, f.eks. biludlejning og levering af

digitale tjenester, f.eks. online musik. Området bør også udvides til at omfatte

levering af gas, vand og elektricitet, som også indebærer et vist element af

tjenesteydelse, f.eks. i forbindelse med vedligeholdelse. Andre former for

udvidelser kan også komme på tale, og det bør derfor ikke behandles så summarisk

som i et kort spørgsmål.

9/12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

H 2. Brugte varer.

Forbrugerrådet finder, at reglerne om forbrugerkøb også bør gælde for brugte

varer, som sælges på offentlige auktioner. I det nuværende direktiv har det været

muligt for landene at udelukke sådanne salg.

I 1. Definition af levering.

Mht. at vedtage en fælles definition for hvornår der er sket levering af en vare,

finder Forbrugerrådet, at det som udgangspunkt er for detaljeret at lovgive om i et

EU-direktiv, men hvis det bliver tilfældet, mener Forbrugerrådet, at leveringen

først finder sted, når forbrugeren rent faktisk har modtaget varen.

II 2. Risikoens overgang.

Vedr. spørgsmålet om hvornår risikoens overgang er sket, dvs. hvornår det er

forbrugerens problem, hvis varen bliver skadet, mener Forbrugerrådet, at risikoens

overgang bør reguleres nationalt.. Forbrugerrådet finder i øvrigt, at det er

bemærkelsesværdigt, at Kommissionen i dette spørgsmål ledende påpeger, at

valget af løsningsmodel 2 betyder, at der så bliver forskellige løsninger nationalt.

J 1. Fristforlængelse ved udbedring.

Med hensyn til at det bør udtrykkeligt anføres i direktivet, at den 2-årige

reklamationsfrist skal forlænges med den periode, som det tager at udbedre en

mangel, hvis der var noget i vejen med varen, finder Forbrugerrådet, at det ville

være en god forbedring af direktivet.

J 2. Automatisk forlængelse af en garantiperiode.

Med hensyn til om der skal indføres en automatisk forlængelse af garantiperioden,

hvis varen skal repareres for gentagne fejl, finder Forbrugerrådet, at en forlængelse

er den mest forbrugervenlige (i stedet for forslaget om at der ikke skal ændres

noget). Imidlertid burde det dog snarere besluttes, at såfremt det er samme fejl, bør

forbrugeren kunne få erstatning i form af en ny genstand fra garantigiver.

J 3. Særlige regler for brugte varer.

Forbrugerrådet finder ikke, at en horisontal rammelovgivning skal indeholde

særlige regler for brugte genstande, i hvert fald bør der ikke kunne aftales en

kortere garantiperiode for mangler.

10/12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

J 4. Bevisbyrden for mangler.

En af de i praksis mest komplicerede bestemmelser i købelovsdirektivet, nemlig

indførelse af sælgers bevisbyrde i de første 6 måneder, har været voldsomt

kritiseret, fordi det har fået store dele af detailhandlen i Europa til at påstå, at det - i

perioden mellem de 6 måneder og de 2 år - så er forbrugeren, der har den fulde

bevisbyrde. Forbrugerrådet går derfor ikke ind for ”status quo”, men mener, at det i

hele garantiperioden skal påhvile sælgeren at bevise, at varen ikke er behæftet med

fejl på leveringstidspunktet - så længe det er i overensstemmelse med varens og

fejlens art. En sådan bestemmelse vil løse mange af de problemer, som bl.a.

Forbrugerrådet har påpeget, at indførelsen af 6 måneders fristen har medført.

K 1. Valg mellem beføjelser.

Specielt mht. om forbrugeren skal kunne vælge mellem de forskellige beføjelser

(hæve, ombytning, reparation, prisnedslag), bør forbrugeren frit kunne vælge

beføjelserne og f.eks. ikke først være forpligtet til at vente på, at varen bliver

repareret. Hvis der skal være undtagelser, skal de ikke være restriktive og ikke så

vanskeligt operative som i dag. Det forekommer f.eks. absurd, at forbrugeren skal

afvente reparation af en billig masseproduceret vare, uanset om varen netop er

købt.

K 2. Underretning.

Hvorvidt sælgeren skal underrettes om en mangel inden en bestemt periode har

mange lande valgt en periode på to måneder, mens flere andre lande ikke har nogen

frist. I betragtning af at det har været muligt at leve uden en sådan frist, finder

Forbrugerrådet, at der ikke er brug for en frist, eller at fristen lige så godt kunne

være det dobbelte.

L. Direkte krav mod producenten.

Spørgsmålet om forbrugeren skal have et direkte krav mod producenten har været

drøftet i mange år – også i forbindelse med vedtagelsen af forbrugerkøbsdirektivet..

Forbrugerrådet finder, at det bør være muligt for forbrugeren at vælge at rette sit

krav direkte mod producenten. Dette er især logisk i et indre marked, hvor

producenten muligvis endda befinder sig i det land, hvor forbrugeren bor, mens

varen kan være købt i et andet land.

11/12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

M 1. Standardregler for kommercielle garantier.

Der stilles spørgsmål om den horisontale ramme bør indeholde standardiserede

regler for indholdet af en kommerciel garanti (et garantibevis). Forbrugerrådet

mener, at det er positivt, såfremt der fastsættes standardregler for disse garantier.

Det drejer sig netop om det indre marked, hvor garantien ofte er udstedt af

producenten, som kan befinde sig i et helt andet land.

M 2. Overførelse af garanti.

Spørgsmålet om overdragelse/overladelse af en garanti i forbindelse med en videre

overdragelse finder Forbrugerrådet, at der bør fastsættes en ufravigelig regel om, at

garantien automatisk overføres til senere køber.

M 3. Informationspligt.

Især i forbindelse med salg af biler gælder garantien kun for nogle dele af bilen.

Forbrugerrådet mener, at den horisontale ramme bør indeholde bestemmelser om

informationspligt og om, at garantien automatisk dækker samtlige dele, der er

omfattet af aftalen, såfremt der ikke tydeligt er taget forbehold herfor.

Til slut spørges om der er andre områder,

som bør undersøges eller drøftes i

forbindelse med forbrugerbeskyttelse på EU-niveau. Det kan ikke besvares her,

men det i hvert fald relevant at drøfte problemerne med en effektiv håndhævelse af

forbrugerreglerne, især det generelle spørgsmål om forbrugerens ”access to

justice”, herunder velfungerende klagenævn, billig adgang til domstolene og

muligheden for at anvende gruppesøgsmål.

Med venlig hilsen

Karsten Kolding

Afdelingschef

Benedicte Federspiel

Chefkonsulent

12/12