Trafikudvalget 2006-07
KOM (2006) 0784 Bilag 2
Offentligt
344358_0001.png
Udkast
NOTAT
DEPARTEMENTET
Dato
J. nr.
19. januar 2007
504-22
Banekontoret
Grundnotat vedrørende Kommissionens forslag til Europaparlamen-
tets og Rådets direktiv om ændring af jernbanesikkerhedsdirektivet
KOM(2006)784 endelig
Forslaget er parallelfremsendt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Tra-
fikudvalg.
Resumé
Kommissionens forslag, hvis retsgrundlag er artikel 71 indgår i et bredere ini-
tiativ, hvis formål er at forbedre den tekniske side af jernbaneregelsættet, dvs.
interoperabilitetsdirektiverne, jernbanesikkerhedsdirektivet og agenturfor-
ordningen.
1. Baggrund og indhold
Forslaget er vedtaget af Europa-Kommissionen den 13. december 2006 og er
fremsat i henhold til Traktaten, særligt artikel 71, dvs. vedtagelse efter procedu-
ren for fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. artikel 251.
Som fortsættelse af bestræbelserne på at etablere et indre marked for jernbane-
transport har Rådet og Europa-Parlamentet vedtaget direktiv 2004/49/EF,
som fastsætter fælles rammer for reguleringen af jernbanesikkerheden. I direk-
tivets artikel 14 er der fastlagt procedurer for ibrugtagning af rullende jernba-
nemateriel.
Formålet med det nye direktivforslag er, at forenkle fællesskabsproceduren for
certificering af rullende materiel. Direktivforslaget ændrer hovedsagelig i arti-
kel 14 (eksisterende materiel), således at hvis en anden medlemsstat i forvejen
har udstedt ibrugtagningstilladelse gælder princippet om gensidig anerkendel-
se. Der vil således være tale om en obligatorisk gensidig anerkendelse af ibrug-
tagningstilladelse.
Efter dette princip skal rullende materiel som én gang er godkendt til ibrugtag-
ning i en medlemsstat, i givet fald kun certificeres specielt i en anden medlems-
stat, for så vidt angår supplerende nationale krav, der f.eks. følger af særlige
egenskaber ved det lokale banenet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
344358_0002.png
Forslaget indgår i et bredere initiativ, hvis formål bl.a. er at forbedre den tekni-
ske side af jernbaneregelsættet, hvilket er direktiverne om interoperabilitet i
jernbanesystemet (96/48/EF, 2001/16/EF og 2004/50/EF), forordning EF nr.
881/2004 om Det Europæiske Jernbaneagentur (”agenturet”) og jernbanesik-
kerhedsdirektivet (2004/49/EF).
Forslaget indeholder i øvrigt en bestemmelse om automatisk godkendelse efter
en vis frist. Bestemmelsen fastlægger, at en ibrugtagningstilladelse fra et andet
EU land automatisk bliver gældende, såfremt myndigheden (dvs. i Danmarks
tilfælde Trafikstyrelsen) ikke når at træffe en afgørelse inden for en nærmere
fastsat tidsfrist (der foreslås bl.a. som udgangspunkt 4 måneder fra den om-
handlede tekniske dossier).
Endvidere indeholder forslaget nye regler om ansvar for vedligeholdelse af rul-
lende materiel.
Kommissionen finder, at forslaget medfører forenklinger af de administrative
procedurer for både organisationer og personer.
2. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2004/49/EF om jernbanesikkerhed i
EU, som er gennemført i dansk ret ved bekendtgørelse nr. 38 af 23. januar
2006.
Der vil være brug for national følgelovgivning.
3. Høring
Forslaget er sendt i høring hos: Arriva, Vestsjællands Lokalbaner A/S, Nordjy-
ske Jernbaner A/S, Lemvigbanen, Lollandsbanen A/S, Hads- Ning Herreders
Jernbane A/S, Hovedstadens Lokalbaner A/S, Øresundsbro Konsortiet, DSB,
DSB S-tog A/S, Dansk Jernbaneforbund, HK Trafik & Jernbane, Dansk Jern-
bane ApS, Handel, Transport & Service (HTS), Railion Danmark A/S, Statsan-
sattes Kartel (STK), Erhvervsorganisationen HTS-i, Lokalbanen A/S, Danske
Regioner, Ørestadsselskabet og Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jern-
bane.
Høringsfristen er den 22. januar 2007, dog har enkelte høringsparter anmodet
om fristforlængelse. Et supplerende grundnotat vil blive fremsendt, når hø-
ringssvarene foreligger.
4. Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
Side 2/3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
344358_0003.png
Forslaget forventes at medføre begrænsede positive samfundsøkonomiske kon-
sekvenser, idet der vil være tale om forenklinger af de administrative procedu-
rer for både organisationer og personer.
Forslaget forventes ikke at indeholde andre konsekvenser end det nævnte.
5. Nærhedsprincippet
En forenkling af fællesskabsproceduren for certificering af rullende materiel
kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på
grund af handlingens omfang bedre gennemføres på fællesskabsplan. Fælles
regler vil derfor være det mest hensigtsmæssige reguleringsmiddel.
Regeringen er enig med Kommissionen i, at justering af fælles regler kræver ak-
tion på EU-niveau. Regeringen finder således, at forslaget er i overensstemmel-
se med nærhedsprincippet.
6. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter Kommissionens forslag, idet forslaget sigter mod ensartede
procedurer og gensidig anerkendelse af medlemslandenes tilladelser til ibrug-
tagning af rullende materiel og til brug for arbejdet med gennemførelse af in-
teroperabilitet på jernbanemarkedet. Danmark bruger allerede i dag så vidt
muligt princippet om anerkendelse af ibrugtagningstilladelser udstedt i andre
EU-lande, dvs. at man anerkender den pågældende tilladelse uden at stille
yderligere krav om dokumentation etc. (andet end til lokale banespecifikke for-
hold).
7. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget forventes generelt at blive positivt modtaget.
8. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Europaudvalget, men Europaud-
valget har den 18. januar 2007 fået fremsendt nærhedsnotat om forslaget.
Side 3/3