Udenrigsudvalget 2006-07
KOM (2006) 0829 Bilag 1
Offentligt
346950_0001.png
FORELØBIGT NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Den 2. februar 2007
Sag 07/00489
/tha-ebst
Kommissionens forslag til Rådets forordning om en fællesskabsord-
ning for kontrol med udførslen af produkter og teknologi med dob-
belt anvendelse, KOM(2006) 829 endelig, af 18. december 2006
Det foreløbige nærhedsnotat oversendes ligeledes til Folketingets Er-
hvervsudvalg.
1.
Baggrund og indhold
Kommissionen har fremsat et forslag til ændring af den eksisterende forord-
ning (EF) nr. 1334/2000 om en fællesskabsordning for kontrol med udførs-
len af produkter og teknologi med dobbelt anvendelse. Forslaget er fremsat
med hjemme i artikel 133 om den fælles handelspolitik. Beslutning om æn-
dring af forordningen træffes af Rådet med kvalificeret flertal. Dansk
sprogversion modtaget den 25. januar 2007.
Produkter med dobbelt anvendelse er civile produkter, der tillige kan an-
vendes til militære formål, herunder i visse tilfælde til fremstilling af mas-
seødelæggelsesvåben (kemiske, biologiske eller nukleare våben) eller missi-
ler til disses fremføring.
I 2003 godkendte Det Europæiske Råd en handlingsplan mod spredning af
masseødelæggelsesvåben (den såkaldte Thessaloniki-handlingsplan). Hand-
lingsplanen indeholder en anbefaling om at gøre EU’s eksportlovgivning
mere effektiv, sikre en ensartet gennemførsel i hele fællesskabet samtidig
med, at virksomhedernes administrative byrder i forbindelse med eksport-
kontrol mindskes. I april 2004 vedtog FN’s Sikkerhedsråd resolution 1540
om ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben og disses fremføringsmid-
ler. Resolutionen pålægger medlemsstaterne at gennemføre kontrolforan-
staltninger, der hindrer spredning af masseødelæggelsesvåben og fremfø-
ringsmidler hertil.
Forslaget om ændring og omarbejdelse af den eksisterende forordning om
produkter og teknologi med dobbelt anvendelse gennemfører anbefalingen
om at styrke eksportkontrollen fra EU’s handlingsplan mod masseødelæg-
gelsesvåben. Herudover bidrager ændringerne til opfyldelse af de forpligtel-
ser, medlemsstaterne har påtaget sig i henhold til resolution 1540, for så vidt
angår kontrol med mæglervirksomhed (brokering) og transit.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
346950_0002.png
2/2
2.
Nærhedsprincippet
Forslaget er fremsat med hjemmel i EF traktatens artikel 133 vedr. den fæl-
les handelspolitik og falder ind under Fællesskabets enekompetence. Nær-
hedsprincippet finder derfor ikke anvendelse.