Erhvervsudvalget 2006-07
KOM (2007) 0165
Offentligt
1447200_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 3.4.2007
KOM(2007) 165 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG
RÅDET
- Forbedring af patentsystemet i Europa -
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447200_0002.png
1.
INDLEDNING
Et centralt element i den fornyede Lissabon-strategi for vækst og beskæftigelse er at forbedre
forvaltningen af intellektuelle ejendomsrettigheder i Europa, fordi intellektuelle
ejendomsrettigheder, og især patenter, er af betydning for innovationen, som er en vigtig
bidragyder til konkurrenceevnen.
Patenter er drivkraften bag fremme af innovation, vækst og konkurrenceevne. En nylig
kommissionsundersøgelse af værdien af patenter
1
, som byggede på en opinionsundersøgelse
blandt 10 000 opfindere i otte medlemsstater
2
, vurderede bl.a. patenters pengeværdi, patenters
økonomiske og sociale virkninger, patentlicenser, brugen af patenter til at oprette nye
virksomheder og forholdet mellem patenter, F&U og innovation. Selv om der er forskelle fra
medlemsstat til medlemsstat og fra erhvervssektor til erhvervssektor androg den samlede
"patentpræmie"
3
for de deltagende medlemsstater 1 % af deres nationale BNP i perioden
1994-1996 og steg til 1,16 % af BNP i perioden 2000-2002.
Det er desuden blevet påpeget, at der er en korrelation mellem udnyttelsen af intellektuelle
ejendomsrettigheder og en god innovationsevne. Ud fra denne antagelse er lande med en høj
innovationsevne generelt kendetegnet ved at have et højt patenteringsniveau og en høj grad af
udnyttelse af andre rettigheder såsom mønster- og varemærkerettigheder
4
. Denne korrelation
bekræftes på sektorplan, hvor de sektorer, inden for hvilke der udstedes flest patenter, også
har en tendens til at være mere innovative.
Det indre marked for patenter er stadig ikke fuldendt. EU har endnu ikke formået at skabe ét
økonomisk overkommeligt EF-patent, selv om stats- og regeringscheferne gentagne gange har
slået til lyd herfor. Den parallelle indsats i mellemstatsligt regi for at forbedre det eksisterende
europæiske patentsystem inden for rammerne af Den Europæiske Patentmyndighed er også
blevet forsinket.
Det opsplittede indre marked for patenter har alvorlige konsekvenser for Europas
konkurrenceevne i forhold til de udfordringer, Europa stilles over for fra USA, Japan og de
nye vækstøkonomier som Kina. EU ligger efter USA og Japan i henseende til patentaktivitet.
Selv i Europa patenterer USA og Japan mere end EU: inden for Den Europæiske
Patentmyndighed (EPO) kommer 137 patenter pr. million indbyggere fra EU sammenlignet
med 143 patenter fra USA og 174 fra Japan. Mangelen på kritisk patentmasse internt giver sig
udslag i, at der indgives færre patenter i USA, EU og Japan, de såkaldte triadepatenter. Mens
Europa har 33 triadepatenter pr. million indbyggere, har USA 48 og Japan 102. USA og Japan
har således henholdsvis 45 % og 209 % flere triadepatenter end EU
5
. Dette giver i særlig grad
anledning til bekymring, fordi triadepatenter er de mest værdifulde og anses for at være den
bedste patentindikator for innovation
6
.
1
2
3
4
5
6
Gambardellea et al., undersøgelse af patenter: "What are patents actually worth? - The value of patents
for today's economy and society", findes på
http://ec.europa.eu/internal_market/indprop/docs/patent/studies/final_report_lot2_en.pdf.
Danmark, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Italien, Nederlandene, Spanien og Det Forenede Kongerige.
"Patentpræmien" er den patenterede opfindelses værdi minus værdien af opfindelsen, hvis opfinderen
ikke havde patent på den.
Om forbindelsen mellem intellektuelle ejendomsrettigheder og innovation, se bilag III.
Komparativ analyse af innovationsevnen, MERIT og JRC, den europæiske innovationsresultattavle
2006, Europa-Kommissionen, 2006, s. 35.
Guedou, "Le système de brevet en Europe", tresor-eco nr. 9, januar 2007, s. 3.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447200_0003.png
Nylige undersøgelser har også vist, at et europæisk patent for 13 udpegede lande er henved 11
gange dyrere end et amerikansk patent og 13 gange dyrere end et japansk patent, hvis man
tager hensyn til behandlings- og oversættelsesomkostningerne. Hvis man ser på de samlede
omkostninger for op til 20 års beskyttelse, er europæiske patenter næsten ni gange dyrere end
japanske og amerikanske patenter. Hvis man fokuserer på patentkrav, stiger
omkostningsforskellene yderligere
7
.
Efter Kommissionens opfattelse er det ikke holdbart i dagens stadig mere
konkurrencebetonede globale økonomi, at EU mister terræn på et område, der er så afgørende
for innovationen som patentpolitikken. Af denne grund og i et nyt forsøg på at bryde
dødvandet iværksatte Kommissionen i januar 2006 en bred høring om patentpolitikkens
fremtid i Europa. Formålet med høringen var at indhente de berørte parters synspunkter om
det eksisterende patentsystem og om et patentsystem for Europa, som fuldt ud levede op til
det 21. århundredes krav. Høringen blev mødt med hidtil uhørt interesse fra de europæiske
brugere af patentsystemet, idet der indkom 2515 svar fra erhvervslivet, bl.a. SMV inden for
praktisk talt alle sektorer af økonomien, medlemsstater samt forskere og akademikere
8
.
Resultatet af høringen efterlader ingen tvivl om, at der er et presserende behov for at tage
skridt til at tilvejebringe et enkelt, omkostningseffektivt "one-stop-shop"-patentsystem af høj
kvalitet i Europa, både til behandling og meddelelse og til eftermeddelelsesprocedurer,
herunder tvistbilæggelse.
De fleste berørte parter støtter fortsat EF-patentet som den metode, der giver den største
merværdi for den europæiske industri under Lissabon-strategien. De kritiserer dog Rådets
fælles politiske tilgang fra 2003
9
på grund af de store udgifter til
oversættelsesarrangementerne og den alt for udtalte centralisering af den foreslåede
domstolsordning.
Hvad angår reformer af det eksisterende europæiske patentsystem inden for rammerne af den
europæiske patentkonvention (EPC), støtter en lang række berørte parter en hurtig ratifikation
af London-aftalen
10
og vedtagelse af aftalen om retstvister i forbindelse med europæiske
patenter (EPLA).
7
8
9
10
Bruno Van Pottelsberghe de la Potterie og Didier François, "The Cost Factor in Patent Systems",
Université Libre de Bruxelles, arbejdsdokument WP-CEB 06-002, Bruxelles 2006, se s. 17 ff.
Yderligere oplysninger om Kommissionens patenthøring findes på
http://ec.europa.eu/internal_market/indprop/patent/consultation_en.htm.
Efter at der var blevet skabt enighed i Rådet (konkurrenceevne) den 3. marts 2003, fortsatte arbejdet på
arbejdsgruppeplan med at omsætte principperne i den fælles politiske tilgang i forslaget til Rådets
forordning om EF-patentet. På dette grundlag fremlagde Kommissionen to forslag om indførelse af en
EF-patentdomstolsordning den 21. december 2003. Se
http://ec.europa.eu/internal_market/indprop/patent/index_en.htm#patent vedrørende den fælles politiske
tilgang, forløbet af arbejdet i Rådets arbejdsgruppe om forordningen og ordlyden af Kommissionens
forslag om domstolsordningen.
Ti kontraherende stater under EPC (Danmark, Frankrig, Tyskland, Liechtenstein, Luxembourg,
Monaco, Nederlandene, Sverige, Schweiz og Det Forenede Kongerige) har undertegnet aftalen af
17. oktober 2000 om anvendelse af artikel 65 i EPC, der benævnes London-aftalen og blev
offentliggjort i [2001] OIEPO 549. Dette frivillige instrument har til formål at reducere
oversættelsesudgifterne i forbindelse med det europæiske patent. Det vil reducere
oversættelsesudgifterne til et gennemsnitligt europæisk patent med 31 % til 46 %, hvilket udgør en
besparelse på omkring 2 400 EUR-3 600 EUR pr. patent (se bilag II). For yderligere oplysninger om
f.eks. status i ratifikationen og tiltrædelsen af London-protokollen, se: http://patlaw-reform.european-
patent-office.org/london_agreement/status/index.en.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447200_0004.png
Der er dog indtil videre meget ringe opbakning bag (yderligere) harmonisering af den
materielle patentret eller ordninger, der indebærer gensidig anerkendelse af nationale patenter.
Hvis Europa ønsker at være i allerforreste linje på innovationsfronten, er det absolut
nødvendigt med en forbedret patentstrategi. Første del af denne meddelelse fokuserer på
indførelsen af EF-patentet og oprettelsen af en effektiv EU-dækkende patentdomstolsordning.
En forbedret domstolsordning for patenter anses af mange berørte parter for at være det
vigtigste spørgsmål, der skal tages op som det første skridt. Arbejdet med en EU-dækkende
patentdomstolsordning kan medvirke til at bane vejen for fremskridt med indførelsen af et
økonomisk overkommeligt og retssikkert EF-patent. Kommissionen håber, at de forslag, der
fremlægges i denne meddelelse, vil tjene til at sætte gang i de forhandlinger, der har stået i
stampe siden 2004, og sigter mod at igangsætte en debat ved brug af den fremdrift, som
høringen har skabt, og ved at arbejde hen imod at skabe konsensus om vejen fremad.
Det står dog klart, at der også er andre patentspørgsmål, der bør afklares. For at være effektivt
skal patentsystemet betragtes som en helhed. Det sidste kapitel i denne meddelelse behandler
derfor emner som kvaliteten i og omkostningerne i forbindelse med patenter, støtte til SMV,
videnformidling og håndhævelsesspørgsmål som f.eks. alternativ tvistbilæggelse,
patentretshjælpsforsikring og de internationale aspekter af håndhævelsen.
Efter anmodning fra Det Europæiske Råd i december 2006
11
og marts 2007
12
agter
Kommissionen at fremlægge en meddelelse med en omfattende strategi for intellektuelle
ejendomsrettigheder i begyndelsen af 2008. Strategidokumentet vedrørende intellektuelle
ejendomsrettigheder vil være et supplement til denne meddelelse og behandle de vigtigste
udestående ikke-lovgivningsmæssige og horisontale spørgsmål inden for alle områder af
intellektuelle ejendomsrettigheder, bl.a. varemærker, mønstre, ophavsret, geografiske
betegnelser, patenter og håndhævelse.
2.
2.1.
EF-PATENTET
PATENTER
EF-PATENTET
OG
EN
INTEGRERET
DOMSTOLSORDNING
FOR
Kommissionen er af den opfattelse, at indførelsen af et fælles EF-patent fortsat er en central
målsætning for Europa. EF-patentet er stadig den løsning, som er det økonomisk mest
overkommelige og mest retssikre svar på de udfordringer, Europa står over for inden for
patenter og innovation. Statistikkerne viser, at set ud fra de samlede omkostninger
(oversættelse, registreringsafgifter osv.) er EF-patentet langt mere attraktivt end modeller
under det nuværende system med europæiske patenter
13
.
Rådets fælles politiske tilgang fra 2003 blev kritiseret af de berørte parter under høringen på
to punkter: den uhensigtsmæssige domstolsordning og den utilfredsstillende sprogordning.
Kommissionen mener dog, at der kan indføres et virkeligt konkurrencedygtigt og attraktivt
EF-patent, forudsat at der er den fornødne politiske vilje til det.
11
12
13
Formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Bruxelles (14.-15. december 2006), punkt 29.
http://www.consilium.europa.eu/ueDocs/cms_Data/docs/pressData/en/ec/92202.pdf.
Formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Bruxelles (8.-9. marts 2007), punkt 13,
http://www.consilium.europa.eu/ueDocs/cms_Data/docs/pressData/en/ec/93135.pdf.
Se bilag II.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447200_0005.png
De berørte parter gav især udtryk for, at det ville være problematisk med en alt for
centraliseret domstolsordning. Denne bekymring bør der tages hensyn til i arbejdet med den
EU-dækkende patentdomstolsordning, som der redegøres for i afsnittene nedenfor.
Hvad oversættelsesudgifterne angår, bemærker Kommissionen, at et stort flertal af de berørte
parter kritiserer Rådets fælles politiske tilgang, som opererer med, at alle krav om EF-patent
skal oversættes til alle de officielle EU-sprog (nu 23 officielle sprog). På den anden side
argumenterede nogle af de berørte parter for, at ikke kun patentkravene, men også
patentbeskrivelserne skulle oversættes. Mange går ind for Kommissionens oprindelige forslag
som et sundt udgangspunkt for en aftale. Kommissionen finder, at det skulle være muligt at
finde effektive løsninger, og vil sammen med medlemsstaterne undersøge, hvordan
sprogordningen kan forbedres, således at oversættelsesudgifterne i forbindelse med EF-
patentet reduceres, samtidig med at retssikkerheden øges for alle, ikke mindst SMV. Mulige
løsningsmodeller kunne være at nedsætte gebyrer og afgifter for SMV eller indføre ordninger,
der giver mulighed for fleksibilitet i oversættelsesordningen
14
.
2.2.
2.2.1.
EN INTEGRERET DOMSTOLSORDNING FOR PATENTER PÅ DET
INDRE MARKED
Manglerne i patentsager i Europa
De nationale domstole skal i stigende grad tage stilling til spørgsmål med en
grænseoverskridende dimension, når de behandler tvister vedrørende patenter. Erhvervslivets
globalisering går hånd i hånd med internationaliseringen af patentsager. Dette gælder navnlig
på EU's indre marked.
Siden 1978 (og frem til 2005) har EPO meddelt næsten 800 000 europæiske patenter, hvoraf
mange stadig er i kraft i Europa
15
. EPO administrerer én procedure for meddelelse af patenter.
Når et europæisk patent én gang er blevet meddelt, bliver det imidlertid et nationalt patent,
som er underlagt de nationale regler i de kontraherende EPO-stater, der er udpeget i
ansøgningen. Det europæiske patent er ikke en enkelt titel; det er et "bundt" af nationale
patenter. Der findes på nuværende tidspunkt ikke ét enkelt retsområde for tvister vedrørende
europæiske patenter, som rejser spørgsmål, som går ud over én stats grænser. Krænkelser,
modkrav om ugyldiggørelse eller sager med påstand om tilbagekaldelse i forhold til
"bundtede" europæiske patenter kan være underlagt forskellige nationale love og processer.
Sagsøgere og sagsøgte står således over for risikoen for flere retstvister i en række
medlemsstater om ét og samme patentspørgsmål. For at håndhæve et europæisk patent, som er
blevet meddelt i flere stater, kan patentindehaveren anlægge sag mod den påståede
patentkrænker i sit bopælsland eller kan være nødsaget til at anlægge flere parallelle
krænkelsessager for de nationale domstole i forskellige lande. Modsat vil individuelle
sagsøgte være nødsaget til at forsvare sig i ensartede sager, der er anlagt i flere forskellige
stater, hvilket er særlig risikofyldt og besværligt for SMV. For at opnå, at et europæisk patent
tilbagekaldes, skal konkurrenter eller andre berørte parter anlægge tilbagekaldelsessag i alle
de stater, hvori det europæiske patent blev meddelt.
14
15
Desuden kan pilotprojekter om maskinoversættelse af patentkrav som dem, der på nuværende tidspunkt
benyttes i EPO og i det franske Institut National de la Propriété Industrielle (INPI) , nedbringe
udgifterne i et tidligere led og fortjener yderligere overvejelse.
For detaljerede statistikker, se Den Europæiske Patentmyndigheds årsrapport 2005, som findes på
http://annual-report.european-patent-office.org/2005/index.en.php.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447200_0006.png
Den gældende ordning med en indbygget risiko for flere patentsager har en række
konsekvenser, som svækker patentsystemet i Europa
16
og gør patenter mindre attraktive, især
for SMV.
For det første er den dyr for alle involverede parter. De skal hyre lokale advokater og
eksperter og betale retsafgifter i alle de lande, hvor der anlægges retssag. Dette er ikke
nødvendigvis et problem for store virksomheder. For mange SMV og enkeltpersoner, der er
opfindere, kan retsomkostningerne imidlertid blive umulige at bære. De vil formentlig have
investeret betydelige beløb i at opnå et patent og er derefter simpelthen ikke i stand til at
håndhæve det imod krænkelser. Derved kan patentet blive tømt for praktisk værdi.
Desuden er der store forskelle mellem de forskellige nationale domstolssystemer og i den
måde, hvorpå domstolene behandler patentsager. Et godt eksempel på forskellen i den
nationale domstolsbehandling af patenter er, at i Tyskland er søgsmål vedrørende krænkelser
og tilbagekaldelser af patenter særskilte processer, både i første instans og i appelinstansen,
hvorimod én og samme domstol i andre lande som Det Forenede Kongerige, Frankrig og
Nederlandene har kompetence til at behandle både ugyldiggørelses- og krænkelsessager. Som
følge heraf kan flere patentsager få varierende eller endog modstridende resultater i de
forskellige lande
17
. På trods af den seneste harmonisering af foranstaltninger, retsprocesser og
retsmidler vedrørende krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder under
håndhævelsesdirektivet
18
er der fortsat betydelige forskelle i de nationale retsprocesser og den
nationale praksis på grund af ikke-harmoniserede spørgsmål som indsamling af faktuelle
oplysninger, krydsforhør, afhøringer, eksperters rolle osv.
Berørte parter har bl.a. peget på de forskelle, der vedrører de nationale dommeres
kvalifikationer og erfaring. Mens der i nogle lande er et begrænset antal domstole, som
udelukkende behandler patentsager, findes en sådan specialisering ikke i andre lande.
Høringen har vist, at disse forskelle giver anledning til et bevidst valg af værneting ("forum
shopping"). Parterne vælger at anlægge sag i et bestemt retsområde ud fra den betragtning, at
de vil blive behandlet gunstigere her end i et andet. Forskelle i omkostningerne (se også punkt
2.2.2) og i sagsafviklingen er i høj grad bestemmende for valget af værneting.
Dette giver mulighed for en uensartet anvendelse og fortolkning af materielle
patentretsbestemmelser, som er nedfældet i den europæiske patentkonvention og vedrører
afgørende spørgsmål som, hvad der er patentérbart, og hvor høj en grad af beskyttelse et
europæisk patent yder. Derudover er det vanskeligt at opnå foreløbige retsmidler på tværs af
grænserne. Nylig retspraksis fra EF-Domstolen begrænser de nationale domstoles muligheder
16
17
18
Se også konsekvensanalysen af aftalen om retstvister i forbindelse med europæiske patenter vedrørende
retstvistsituationen for europæiske patenter på http://www.european-patent-
office.org/epo/epla/pdf/impact_assessment_2006_02_v1.pdf.
Epilady-sagen illustrerer, hvorledes domstolene i forskellige lande under den europæiske
patentkonvention er nået frem til modstridende resultater om ét og samme patent. Som følge af
forskellige fortolkninger af patentkrav statuerede de tyske, nederlandske og italienske domstole, at
patentet var krænket, hvorimod dette ikke var tilfældet med de britiske og østrigske domstole. For
henvisninger og en analyse af disse sager, se J. Pagenberg i 24 IIC, s. 314-345 (1993).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om foranstaltninger og procedurer
til sikring af overholdelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, EUT L 195 af 2.6.2004, s. 16.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447200_0007.png
for at gribe ind over for krænkelser, der begås af flere selskaber, der tilhører den samme
koncern, men er etableret i forskellige EU-medlemsstater
19
.
Divergerende afgørelser om materielle forhold i sagerne skaber retsusikkerhed for alle berørte
parter i patentsager. Denne usikkerhed indvirker på centrale forretningsmæssige beslutninger
vedrørende investeringer, produktion og afsætning af patenterede produkter, som ofte må
træffes på grundlag af komplicerede vurderinger af det sandsynlige udfald af en række
søgsmål, som behandles i forskellige retsområder.
2.2.2.
De nationale patentdomstolsordninger i EU: fakta, tal og omkostninger
Patentsagsstatistikker
En særlig vanskelighed ved vurderingen af patentsagsaktiviteten i medlemsstaterne er
mangelen på offentliggjorte statistiske data, som kan sammenlignes. Ud fra de disponible data
kan det dog fastslås, at over 90 % af alle verserende patentsager i EU behandles ved
domstolene i kun fire medlemsstater (Tyskland, Frankrig, Det Forenede Kongerige og
Nederlandene). De disponible tal for 2003-2006 viser, at gennemsnitligt 1500-2000
patentkrænkelses- og patentugyldiggørelsessager årligt anlægges ved patentdomstole i første
instans, hvoraf 60-70 % vedrører europæiske patenter. Kommissionen anslår på basis af egen
forskning, at 20-25 % af patentdomstolenes afgørelser i første instans appelleres. Det skal
også bemærkes, at som følge af det lave antal patentsager ved mange nationale domstole er
der en tendens i retning af at oprette særdomstole i medlemsstaterne. De disponible statistiske
data viser, at det er usandsynligt, at der er tilstrækkelig mange søgsmål til, at der kan oprettes
to domstolsordninger, der behandler krænkelses- og ugyldiggørelsessøgsmål vedrørende
europæiske patenter og EU-patenter, især på appelniveauet.
Omkostninger
Patentsager i EU er unødigt dyre for alle involverede parter. Problemet er ikke så alvorligt for
store virksomheder som for SMV og enkeltpersoner, der er opfindere, for hvem
retsomkostningerne kan være umulige at bære. Endvidere viser studier i USA og EU, at SMV
har en større risiko for at blive involveret i søgsmål
20
. De potentielle retsomkostninger kan
indebære en betydeligt øget risiko i tilknytning til patentering af F&U og dermed også i
tilknytning til patentering af innovationsvirksomhed som sådan. Derfor bør vores
patentstrategi omfatte en reduktion af retsomkostningerne for SMV.
Retsomkostningerne varierer betydeligt alt efter processens art, sagens kompleksitet, hvilket
teknisk område der er tale om og det omtvistede beløbs størrelse. Retsomkostningerne
omfatter sagsomkostninger, advokatsalærer, eksperthonorarer, udgifter til vidner, tekniske
undersøgelser og omkostningerne i forbindelse med appeller. Udgifterne til oversættelse skal
tilføjes, når der er tale om søgsmål i udlandet. Forskellene i de nationale domstolssystemer i
Europa og mangelen på pålidelige data om retsomkostningerne (navnlig advokatsalærer) i de
19
20
Sag C-4/03, Gesellschaft für Antriebstechnik mbH & Co. KG mod Lamellen und Kupplungsbau
Beteiligungs KG; sag C-593/03, Roche Nederland BV og andre mod Frederick Primus, Milton
Goldenberg, domme af 13. juli 2006, [Sml.], s. I-6509 og s. I-6535.
Gambardella et al., undersøgelse af patenter: "What are patents actually worth? - the value of patents for
today's economy and society", findes på
http://ec.europa.eu/internal_market/indprop/docs/patent/studies/final_report_lot2_en.pdf (se side 71 i
den tekniske rapport).
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447200_0008.png
fleste lande gør det meget vanskeligt at vurdere omkostningerne i forbindelse med
patentsager. Omkostningsskønnene i bilag IV er blevet udarbejdet under arbejdet med
EPLA
21
og er blevet suppleret med dataene i en nyligt offentliggjort
kommissionsundersøgelse om patentretshjælpsforsikring
22
. Skønnene bygger på oplysninger
fra advokater. De vedrører de medlemsstater, hvor der på nuværende tidspunkt verserer flest
patentsager. Tallene varierer betydeligt alt efter, hvilken medlemsstat der er tale om.
I Tyskland skønnes de samlede omkostninger for hver part i en patentsag med et
gennemsnitligt omtvistet beløb på ca. 250 000 EUR at ligge på omkring 50 000 EUR i første
instans og 90 000 EUR i anden instans for både ugyldiggørelses- og krænkelsessager. I
Frankrig ligger omkostningerne i en gennemsnitlig patentsag inden for ovennævnte
beløbsramme på mellem 50 000 EUR og 200 000 EUR i første instans og på mellem 40 000
EUR og 150 000 EUR i anden instans. I Nederlandene varierer de anslåede omkostninger i en
gennemsnitlig patentsag mellem 60 000 EUR og 200 000 EUR i første instans og mellem
40 000 EUR og 150 000 EUR i anden instans. I Det Forenede Kongerige
23
skønnes
omkostningerne i en tilsvarende sag at ligge mellem 150 000 EUR (hasteprocedure) og
1 500 000 EUR i første instans og mellem 150 000 EUR og 1 000 000 EUR i anden instans.
Dette betyder, at de samlede omkostninger til parallelle søgsmål i disse fire medlemsstater vil
kunne variere mellem 310 000 EUR og 1 950 000 EUR i første instans og mellem 320 000
EUR og 1 390 000 EUR i anden instans.
For de ovenfor anførte medlemsstater kan en vurdering af den potentielle finansielle fordel
ved en fælles patentdomstolsordning baseres på en omkostningsberegning for en
patentretstvist, der omfatter søgsmål i tre af de anførte retsområder, idet det lægges til grund,
at "bundtede" patentsager sjældent anlægges i flere end tre medlemsstater.
Til sammenligning vil de samlede omkostninger til et søgsmål ved en fælles europæisk
patentdomstol skønsmæssigt variere mellem 97 000 EUR og 415 000 EUR i første instans og
mellem 83 000 EUR og 220 000 EUR i anden instans
24
. Alt efter hvilke tre af de fire
medlemsstater der er tale om, er omkostningerne til en gennemsnitssag, som behandles ved en
fælles patentdomstol, skønsmæssigt 10-45 % lavere end de aktuelle omkostninger i
forbindelse med parallelle søgsmål i første instans og 11-43 % lavere i anden instans
25
.
Besparelserne vil være endnu større ved store patentsager, idet de hovedsagelig anlægges ved
domstolene i Det Forenede Kongerige, hvor retsomkostningerne er de højeste i Europa.
21
22
23
24
25
EPO-dokument WPL/11/05, rev. 1, af 16.2.2006, bilag I; http://www.european-patent-
office.org/epo/epla/pdf/impact_assessment_2006_02_v1.pdf..
"Patent Litigation Insurance – A Study for the European Commission on the feasibility of possible
insurance schemes against patent litigation risks", tillæg til den endelige rapport, juni 2006, CJA
Consultants Ltd, European Policy Advisers, Britain and Brussels, tillæg 3: "Cost of Litigation per
Patent in Force in 2004 by Country", s. 47 ff.,
http://ec.europa.eu/internal_market/indprop/docs/patent/studies/pli_appendices_en.pdf.
Retsomkostningerne i forbindelse med patentsager i Det Forenede Kongerige er således betydeligt
højere end i Tyskland, Frankrig, Nederlandene og andre medlemsstater. Ud over højere advokatsalærer
synes de høje tal for Det Forenede Kongerige ifølge forfatterne til de ovenfor anførte undersøgelser at
skyldes de særlige forhold, der kendetegner det sædvaneretlige system. Desuden er der en vis tendens
til, at store internationale virksomheder anlægger deres større sager ved domstole i Det Forenede
Kongerige, hvorimod SMV er tilføjelige til at foretrække de øvrige tre lande til søgsmål vedrørende
europæiske patenter.
Se dokumentet i fodnote 16, bilag 2.
For nærmere oplysninger herom, se det EPO-dokument, der er omtalt ovenfor i fodnote 16.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447200_0009.png
En fælles patentdomstolsordning skulle derfor føre til betydelige besparelser, forudsat at den
indføres på omkostningseffektiv vis.
2.2.3.
Vejen frem
Der var kraftig støtte under høringen til et omkostningseffektivt EF-patent omfattende en
fornuftig domstolsordning, samtidig med at den nuværende domstolsordning i Europa skulle
forbedres. I oktober 2006 støttede Europa-Parlamentet denne linje og opfordrede
Kommissionen til at undersøge alle muligheder for at forbedre patentmeddelelsessystemet og
domstolsordningen i EU
26
. Dette forudsætter en kombineret indsats fra medlemsstaternes og
EU-institutionernes side.
De seneste drøftelser med medlemsstaterne viser, at der er delte synspunkter om, hvilken vej
frem der er den bedste. Aktuelt er der to muligheder, som er kommet frem under drøftelserne
(se nedenfor under A og B). Ingen af disse ser ud til at have en realistisk chance for at gøre
fremskridt, fordi drøftelserne af de to muligheder hidtil har ført til en polarisering af
medlemsstaternes synspunkter.
Der er dog ikke blevet stillet spørgsmålstegn ved behovet for at forbedre den eksisterende
domstolsordning. Der synes også så småt vurderet ud fra drøftelserne i Rådet og
patenthøringen at vise sig konsensus om en række principper for en fremtidig EU-dækkende
patentdomstolsordning. Domstolsordningen bør være hensigtsmæssig og omkostningseffektiv
med størst mulig retssikkerhed i tvistbilæggelsen vedrørende gyldigheden og krænkelsen af
patenter. Den bør også give en passende grad af nærhed for brugerne. Domstolsordningens
multinationale karakter bør afspejles i dens sammensætning og det fælles procesreglement.
Der bør derfor i første række indledes et arbejde med at opbygge konsensus blandt
medlemsstaterne om disse generelle målsætninger og kendetegn (se nedenfor under C).
Kommissionen erkender, at alle tre valgmuligheder rejser specifikke retlige spørgsmål, som
der skal findes en passende løsning på. Endvidere skal den endelige struktur og de nærmere
detaljer i et hvilket som helst kompromis være i fuld overensstemmelse med EU-retten.
A - EPLA
Udkastet til aftalen om retstvister i forbindelse med europæiske patenter (EPLA) tager sigte
på at indføre en ensartet domstolsordning for europæiske patenter. Siden 1999 har en
arbejdsgruppe sammensat af de kontraherende stater i Den Europæiske Patentorganisation
arbejdet på udkastet til EPLA, som foreslår, at der oprettes en ny international organisation,
domstolsordningen for europæiske patenter
27
.
Hensigten er at indføre en fælles ordning for bilæggelse af retstvister om europæiske patenter
for kontraherende parter i den europæiske patentkonvention, som ønsker at tilslutte sig
ordningen. Domstolsordningen for europæiske patenter vil omfatte en førsteinstansret, en
appelret og et registreringskontor. Førsteinstansretten vil omfatte en central afdeling, der
oprettes i den europæiske patentrets hovedsæde. Desuden vil der blive oprettet regionale
26
27
Beslutning P6_TA(2006)0416, "Den fremtidige patentpolitik i Europa",
http://www.europarl.europa.eu/registre/seance_pleniere/textes_adoptes/definitif/2006/10-
12/0416/P6_TA(2006)0416_EN.pdf
For flere oplysninger om EPLA-processen, se
http://www.european-patent-office.org/epo/epla/index.htm.
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447200_0010.png
afdelinger af førsteinstansretten i de kontraherende stater. Kontraherende stater under EPLA
kan indgive anmodning om oprettelse af en regional afdeling, som skal sikre en lokal
tilstedeværelse i første instans for den europæiske patentret (højst tre førsteinstansretter pr.
land), som primært skal finansieres af de pågældende kontraherende stater.
Førsteinstansrettens afgørelser kan appelleres til appelretten. Den europæiske patentrets
registreringskontor vil være ansvarlig for at koordinere arbejdsfordelingen i forbindelse med
sager, der indbringes for de regionale afdelinger.
Den europæiske patentret vil have kompetence i krænkelsessager og vedrørende krav eller
modkrav om tilbagekaldelse af et europæisk patent. Den vil både bestå af juridiske og teknisk
kvalificerede dommere. I det store og hele vil den europæiske patentret have samme
beføjelser som en national patentdommer i en national domstol. Sprogordningen vil være den
samme som sprogordningen for EPO (engelsk, fransk og tysk).
Nogle medlemsstater opfatter EPLA-processen som en proces, hvor der kan gøres hurtige
fremskridt. Disse lande går ind for, at Fællesskabet deltager aktivt i EPLA-processen.
Fællesskabets inddragelse er påkrævet, hvis EPLA, som er en international traktat med
deltagelse af EPC-medlemmer, som ikke er EU-lande, berører spørgsmål, som allerede er
omfattet af gældende fællesskabsret
28
. De medlemsstater, der går ind for EPLA-processen, vil
dermed ønske, at Kommissionen anmoder om forhandlingsdirektiver, og at Rådet godkender
sådanne direktiver, således at Fællesskabet kan indlede forhandlinger om EPLA.
En række medlemsstater har det synspunkt, at indførelsen af en ny domstolsordning ved siden
af Fællesskabets ordning vil være kompliceret og indebærer risiko for at skabe
uoverensstemmelser. I tilfælde af at EF-patentet indføres, vil det føre til overlapning med de
EU-dækkende patentretter.
B – En fællesskabsdomstolsordning for europæiske patenter og EF-patenter
Nogle medlemsstater har det synspunkt, at det i stedet for at oprette en EPLA-domstol alene
for europæiske patenter vil være at foretrække at oprette en fælles domstolsordning, som både
kan behandle tvister om europæiske patenter og de fremtidige EF-patenter. De slår til lyd for,
at der oprettes en specifik fællesskabsdomstolsordning for retstvister vedrørende europæiske
patenter og EF-patenter under anvendelse af de retslige arrangementer i EF-traktaten.
Ifølge fortalerne for dette forslag vil der være behov for en international aftale med deltagelse
af Fællesskabet for at tildele Fællesskabets domstolsordning kompetence vedrørende
europæiske patenter. Tildelingen af en sådan retslig kompetence skulle garantere, at
principperne i Fællesskabets retsorden respekteres i retstvister vedrørende gyldigheden og
krænkelser af europæiske patenter og, når de én gang er indført, EF-patenter.
Derudover skulle der med EF-traktatens artikel 225 A som retsgrundlag oprettes en særlig
retsinstans for retstvister vedrørende patenter. Denne skulle omfatte førsteinstansretter med
særdommere i medlemsstaterne, hvorfra der kan appelleres til førsteinstansretten.
Procesreglementet skulle være ensartet, og fællesskabsdommere skulle ikke blot anvende
fællesskabsretten, men også de relevante bestemmelser i den europæiske patentkonvention.
28
F.eks. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om foranstaltninger og
procedurer til sikring af overholdelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder. Rådets forordning (EF)
nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af
retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (Bruxelles I), EFT L 12 af 16.1.2001, s. 1.
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447200_0011.png
En række medlemsstater støttet af nogle berørte parter synes at have det synspunkt, at en EU-
dækkende patentret, der oprettes inden for Fællesskabets rammer, ikke vil kunne fungere i
praksis. Det frygtes, at procedurerne vil vise sig at være ineffektive og utilstrækkelige, og der
udtrykkes desuden tvivl om, hvorvidt det vil være muligt at udpege teknisk uddannede
dommere, som ikke er fuldt juridisk kvalificerede.
C – Kommissionens kompromis
Efter Kommissionens opfattelse er hovedforskellen mellem valgmulighed A og valgmulighed
B, at EPLA-processen ligger uden for fællesskabssammenhængen, og at det foreliggende
EPLA-udkast kun behandler retstvister vedrørende europæiske patenter. Dette betyder, at der
vil være behov for en særskilt domstolsordning for de fremtidige EF-patenter.
Kommissionen mener, at der kan skabes konsensus om en integreret metode, som kombinerer
elementer fra EPLA-domstolsordningen og fællesskabsdomstolsordningen, således som det
oprindeligt blev foreslået af Kommissionen. Indførelsen af et EF-patent bør ikke bringes i
fare, og der bør heller ikke forekomme overlapning mellem to konkurrerende
domstolsordninger for retstvister om patenter i Europa. Denne løsningsmodel kunne derfor
bestå i at overveje at indføre én fælles domstolsordning, der er inspireret af de principper, som
der er ved at vise sig konsensus om, og som tager højde for medlemsstaternes og de berørte
parters betænkeligheder.
Dette kunne opnås ved at oprette en fælles, særlig patentdomstolsordning med kompetence til
at afgøre retstvister om europæiske patenter og de fremtidige EF-patenter. En sådan
domstolsordning kunne være stærkt inspireret af EPLA-modellen, især hvad angår de særlige
forhold, der kendetegner retstvister vedrørende patenter, men kunne give mulighed for en
harmonisk integration i fællesskabsdomstolsordningen.
Patentdomstolsordningen bør sikre en passende grad af nærhed til parterne og sagens
relevante omstændigheder. Den bør omfatte et begrænset antal førsteinstanskamre samt en
fuldt centraliseret appelret, som skal sikre ensartethed i retsfortolkningen. Kamrene, som
kunne gøre brug af de bestående nationale strukturer, skulle være en integreret del af den
fælles domstolsordning. Inden for rammerne af denne fælles, men alligevel multinationale
domstolsordning vil fordelingen af sager blive varetaget af domstolsordningens
registreringskontor på grundlag af klart definerede og gennemsigtige regler. Dette reglement
kunne bygge på Bruxelles I-forordningen og anden gældende fællesskabsret.
Domstolsordningen skulle have kompetence i krænkelses- og gyldiggørelsessager samt
vedrørende relaterede krav som f.eks. erstatningskrav og specifikke processer, der er afpasset
efter de berørte parters behov.
Appelretten og førsteinstanskamrene skulle arbejde efter et fælles procesreglement baseret på
bedste praksis i medlemsstaterne. Dette skulle ske ved at udnytte den knowhow og erfaring,
der findes i de særlige patentdomstole i EU, vedrørende f.eks. bevisoptagelse, mundtlige og
skriftlige forhandlinger, anvendelse af foreløbige retsmidler og sagsforvaltning. I denne
sammenhæng giver det nuværende arbejde med udkastet til EPLA nyttigt input.
Patentdomstolsordningen skulle omfatte både juridiske og teknisk kvalificerede dommere,
som nyder fuld retslig uafhængighed og ikke må være bundet af udefra kommende instrukser.
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447200_0012.png
Endelig skal patentdomstolsordningen respektere EF-Domstolen som den instans, der i sidste
ende træffer afgørelse om EU-retlige spørgsmål, herunder spørgsmål vedrørende gældende
fællesskabsret og gyldigheden af fremtidige EF-patenter.
Kommissionen mener, at hvis der er tilstrækkelig politisk vilje, vil de nuværende
uoverensstemmelser mellem medlemsstaterne kunne overvindes, og der vil kunne etableres en
passende arkitektur for en fælles og integreret EU-dækkende patentdomstolsordning.
3.
LEDSAGEFORANSTALTNINGER
PATENTSYSTEMET
TIL
FORBEDRING
AF
Lovgivning af høj kvalitet er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig forudsætning for et
velfungerende patentsystem. Ud over betydningen af høj kvalitet, som blev fremhævet under
patenthøringen i 2006, skal virksomhedernes strategiske anvendelse og håndhævelse af deres
rettigheder forbedres. Endvidere rejste høringen en række spørgsmål, hvor der ud over
lovgivningsinitiativer er behov for at træffe eller udbygge samordnede ikke-
lovgivningsmæssige initiativer for at bringe Lissabon-strategien videre.
Mange virksomheder udnytter stadig ikke alle de eksisterende muligheder for at beskytte
deres intellektuelle ejendomsrettigheder, hvilket kan lægge en bremse på udviklingen hen
imod en videnbaseret økonomi. SMV og universiteterne er ofte ikke klar over, hvorledes de
bedst gør brug af deres patentrettigheder til at beskytte og udnytte deres opfindelser. Af denne
grund er det af afgørende betydning, at der sammen med en økonomisk overkommelig og
effektiv håndhævelse træffes foranstaltninger til at støtte brugen af intellektuelle
ejendomsrettigheder, herunder patenter. Kun derved kan ordningen med intellektuelle
ejendomsrettigheder yde den beskyttelse, der er nødvendig for at sikre optimale investeringer
i innovation. En række af de ledsageforanstaltninger, der er beskrevet nedenfor, behandles
nærmere i Kommissionens nylige meddelelse om innovationsstrategi
29
, og de vil også blive
behandlet i den kommende meddelelse om strategien for intellektuelle ejendomsrettigheder.
3.1.
KVALITET, OMKOSTNINGER OG EFFEKTIVITET I PATENTSYSTEMET
Selv om kvaliteten af europæiske patenter generelt opfattes som høj i sammenligning med
patenter i andre dele af verden, understregede deltagerne i høringen i 2006 betydningen af en
omhyggelig undersøgelse, søgning efter kendt teknik og streng anvendelse af
patentérbarhedskriterierne. Der er dog blevet udtrykt bekymring for, at en omsiggribende
efterspørgsel efter patenter kunne føre til, at der i stigende grad meddeles patenter af lav
kvalitet. Dette er en af de grunde, der kunne føre til en opblomstring af "patent thickets"
30
("patentkrat") og "patent trolls"
31
("patenttrolde") i Europa. Et patentsystem af høj kvalitet i
29
30
31
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget – "Viden i praksis: en bredt funderet innovationsstrategi for EU",
KOM(2006) 502.
Et "patent thicket" betegner det potentielle problem, at der på grund af det høje antal patenter, der er
nødvendige for at fremstille et produkt, sker en opbremsning i innovationen i en bestemt sektor af frygt
for "hold-up" og retstvister vedrørende krænkelse af patenter.
Dette er en ny metode til at opnå et afkast af et patent. "Patent trolls" er patentindehavere (ofte
investorer, der køber patenter billigt af fallerede virksomheder), som benytter disse rettigheder til at true
virksomheder med krænkelsessøgsmål og foreløbige påbud eller forbud, hvilket tvinger dem til at indgå
en finansiel afregning for at undgå et søgsmål. Sådanne trusler kan potentielt true en hel erhvervsgren.
DA
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447200_0013.png
EU er et vigtigt instrument for at forhindre en opbremsning i innovationen og undgå
ødelæggende adfærd i Europa.
Ud over kvalitetsspørgsmålet må der også ydes en fortsat indsats for at løse både
omkostnings- og svartidsproblematikken. Hvad omkostningerne angår, må forskellen i
forhold til Japan og USA indsnævres betydeligt, især for SMV. Hvad angår svartiden, bør
målet være at bringe den gennemsnitlige tid, det tager at meddele eller nægte et europæisk
patent, ned på tre år, som det blev aftalt mellem staterne i den europæiske patentkonvention
på den mellemstatslige konference i Paris i 1999
32
. Rettidige svar på undersøgte rettigheder er
af særlig betydning i betragtning af, at efterspørgslen efter patenter fortsat stiger. F.eks. kunne
EPO notere en stigning på 7,2 % i patentansøgninger fra 2004 til 2005 til næsten 193 000
33
,
og der blev indgivet et rekordhøjt antal ansøgninger på 145 000 under
patentsamarbejdstraktaten i 2006, hvilket var en stigning på 6,4 % i forhold til året før
34
. Hvis
en lignende vækst forekommer i de kommende år, vil det samlede antal ansøgninger blive
fordoblet om ca. 10 år.
Med den stigende efterspørgsel efter patenter, en voksende arbejdsbyrde for undersøgerne og
de teknologiske fremskridt er det vigtigt, at patentmyndighederne i Europa f.eks. samarbejder
om gensidig udnyttelse af undersøgelsesresultater, og at de bestræber sig på at fastholde en
høj kvalitet i de meddelte patenter. Kommissionen ser derfor med tilfredshed på de seneste
initiativer til forbedring af kvaliteten, bl.a. den standard for det europæiske
kvalitetsforvaltningssystem, der er udarbejdet af arbejdsgruppen under EPO's administrative
råd. Dette er den ideelle fremgangsmåde for at opretholde kvalitetspatentrettigheder og løse
udestående problemer.
3.2.
SPECIFIK STØTTE TIL SMV
Der er tegn på, at SMV ikke patenterer eller benytter andre intellektuelle ejendomsrettigheder,
fordi de mangler rådgivning af høj kvalitet
35
, eller fordi patentering indebærer store
omkostninger. Det er af afgørende betydning, at SMV står i en position, hvor de har
tilstrækkelig viden til at træffe en informeret beslutning om, hvorvidt de skal vælge
patentering eller en anden form for beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder.
En patentstrategi for Europa skal derfor omfatte oplysningsaktiviteter, som peger på fordelene
ved patentsystemet, især for SMV. Som påpeget i meddelelsen om forskning og innovation
36
vil Kommissionen fremme brugen af intellektuelle ejendomsrettigheder ved sammen med de
berørte parter at finde frem til, hvilke foranstaltninger der bedst kan træffes for at støtte SMV.
Det er et spørgsmål om at gøre bedre brug af de bestående støttetjenester, men også om at
udforme nye tjenester, som er bedre tilpasset SMV's reelle behov. Kommissionen har netop
32
33
34
35
36
Rapport fra den mellemstatslige konference af de kontraherende stater i Den Europæiske
Patentorganisation om reformen af patentsystemet i Europa, Paris, 24. og 25. juni 1999 [1999], findes
på http://www.european-patent-office.org/epo/pubs/oj_index_e.htm.
EPO's
årsrapport
for
2005
findes
på
http://annual-report.european-patent-
office.org/2005/review/index.en.php.
WIPO's websted findes på http://www.wipo.int/edocs/prdocs/en/2007/wipo_pr_2007_476.html.
De mest omfattende data om SMV's brug af intellektuelle ejendomsrettigheder findes i Fællesskabets
innovationsundersøgelse (CIS). CIS-4 for perioden 2002-2004 viser, at SMV konsekvent angiver at
benytte formelle intellektuelle ejendomsrettigheder og uformelle tilegnelsesmetoder i mindre grad end
store virksomheder.
"Gennemførelse af Fællesskabets Lissabon-program: Mere forskning og innovation - Investering i
vækst og beskæftigelse - En fælles tilgang", KOM(2005) 488 endelig.
DA
13
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447200_0014.png
iværksat et projekt under PRO INNO Europe-initiativet med det formål at formidle viden til
SMV om spørgsmål med særlig fokus på patentering. Kommissionen er også ved at
iværksætte en indkaldelse af forslag under rammeprogrammet for konkurrenceevne og
innovation (CIP) om at gennemføre et treårigt oplysnings- og håndhævelsesprojekt for i
betydelig grad at højne bevidstheden og vidensniveauet om spørgsmål vedrørende
intellektuelle ejendomsrettigheder blandt SMV, forbedre registreringen og håndhævelsen af
rettigheder og bekæmpe forfalskning. Hvad omkostningsproblematikken angår, vil det største
fremskridt være at indføre EF-patentet
37
.
3.3.
VIDENFORMIDLING
Det er en generel opfattelse, at Europa er ved at sakke agterud og bør forbedre sine resultater
inden for videnformidling. Navnlig er der behov for at forbedre den tværnationale
teknologioverførsel mellem virksomhederne i forskellige europæiske lande og
videnformidlingen
38
mellem EU's offentlige forskningsbase
39
(f.eks. universiteterne) og
erhvervslivet.
Kommissionen har netop fremlagt
40
en meddelelse og ledsagende retningslinjer for (frivillig)
god praksis til forbedring af videnformidlingen mellem offentlige forskningscentre og
industrien i hele Europa. Denne vil bidrage til at fjerne de eksisterende administrative
barrierer og give vejledning i, hvordan ejerskab til og udnyttelse af F&U-resultater og hertil
hørende intellektuelle ejendomsrettigheder bedst kan kombineres med offentlige
forskningsinstitutioners grundlæggende målsætninger. Bl.a. foreslår den, at der skabes et øget
samspil mellem forskerne i den offentlige sektor og erhvervslivet, og at kvaliteten i
videnformidlingstjenesterne i Europa øges.
3.4.
HÅNDHÆVELSE AF PATENTRETTIGHEDER
Passende retlige rammer og incitamenter til at benytte patenter skal suppleres med en
økonomisk overkommelig og effektiv håndhævelse. Rettighedshaverne har ofte ikke
tilstrækkelige retlige og finansielle ressourcer til at håndhæve deres patenter over for påståede
krænkelser. Endvidere er det afgørende i en global økonomi, at virksomhederne i Europa kan
håndhæve deres rettigheder uden for EU's område på passende vis. Dog finder især SMV det
vanskeligt at fortsætte deres aktiviteter, når de uretmæssigt beskyldes af store virksomheder
for at krænke patenter, og de leder efter nemmere og billigere måder at forsvare sig på.
37
38
39
40
Det er også vigtigt at bemærke, at USA, Japan og Korea har indført lovgivning, som halverer udgifterne
til patentering for SMV set i forhold til store virksomheder.
Kontraktforskning, samarbejdende forskning, licenstildeling, sammenlægning af ressourcer,
publikationer og udvekslinger af kvalificerede forskere mellem den offentlige og den private sektor.
Offentlige forskningsorganisationer tegner sig for omkring en tredjedel af de samlede F&U-aktiviteter i
Europa. Inden udvidelsen i 2004 blev 80 % af den offentlige F&U anvendt på 1500
forskningsuniversiteter i medlemsstaterne (se Europa-Kommissionen (2001): "Benchmarking Industry-
Science Relations – The Role of Framework conditions", endelig rapport, Wien/Mannheim, og Mark O.
Sellenthin, "Who should own University Research – An exploratory study of the impact of patent rights
regimes in Sweden and Germany on the incentives to patent research results", juni 2004.
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget – "Bedre videnformidling mellem forskningsinstitutioner og erhvervsliv
over hele Europa: Ja til åben innovation", KOM(2007) 182.
DA
14
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447200_0015.png
3.4.1.
Alternativ tvistbilæggelse
Et traditionelt sagsanlæg i grænseoverskridende patenttvister betyder flere forskellige
retssager i flere forskellige lande og indebærer risiko for langvarige processer, et uensartet
udfald og høje retsomkostninger. En EU-patentdomstolsordning som den, der er beskrevet
ovenfor, vil forbedre situationen i Europa på alle disse områder.
Parterne og ikke mindst SMV er løbende på udkig efter alternative, billigere og mere effektive
metoder til at løse deres patenttvister og andre tvister vedrørende intellektuelle
ejendomsrettigheder. Der udfoldes derfor en indsats på nationalt og internationalt plan for at
oprette alternative tvistbilæggelsesordninger og for at tilskynde - for ikke at sige stille krav til
- parterne om at søge at løse tvister ved mægling, forlig eller voldgift i stedet for via
domstolene.
I deres svar under patenthøringen i 2006 rejste mange berørte parter, især SMV, spørgsmålet
om at indføre alternative tvistbilæggelsesmetoder i det fremtidige patentlandskab i Europa.
Forslagene rakte fra at gøre brug af de eksisterende ordninger som voldgifts- og
mæglingscentret under Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret til at udforme
Fællesskabets egen alternative tvistbilæggelsesordning.
Selv om Kommissionen allerede i oktober 2004 forelagde et forslag til direktiv om visse
aspekter af mægling på det civil- og handelsretlige område
41
, vil den på ny vurdere
nytteværdien og merværdien af alternative tvistbilæggelsesordninger inden for intellektuelle
ejendomsrettigheder, især på patentområdet. Undersøgelsen vil fokusere på de mulige tids- og
udgiftsbesparelser, som alternative tvistbilæggelsesordninger potentielt vil kunne medføre
gennem en tilpasning til de særlige kendetegn ved tvister om intellektuelle
ejendomsrettigheder, herunder tvister om patenter.
3.4.2.
Patentretshjælpsforsikring
En mulig metode til at sikre adgang til eller et passende forsvar i patentsager for SMV er
patentretshjælpsforsikring. De forsøg, der hidtil har været gjort i den private sektor for at
tilvejebringe forsikringsordninger, har sjældent været en succes.
Kommissionens tjenestegrene bestilte en undersøgelse af patentretshjælpsforsikring i 2001, og
en opfølgende undersøgelse blev offentliggjort i juni 2006. En offentlig høring om den
seneste undersøgelse afsluttedes den 31. december 2006, og de 28 svar, der indkom, er for
øjeblikket ved at blive analyseret. Det kan dog allerede konkluderes, at den generelle reaktion
fra de berørte parter til en obligatorisk ordning som den, der foreslås i den opfølgende
undersøgelse, er præget af skepsis.
3.4.3.
Internationale aspekter
Håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder er fortsat et stort problem på internationalt
plan. De foreløbige resultater af en større undersøgelse, som er blevet udført af OECD, viser,
at den internationale handel med forfalskede og piratkopierede varer i 2004 udgjorde 140 mia.
41
KOM(2004) 718 endelig af 22.10.2004.
DA
15
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447200_0016.png
EUR
42
. Selv om der allerede er gjort en del arbejde for at hæve de internationale standarder til
dem, der gælder i EU, vil Kommissionen fortsat sætte fokus på, hvilke prioriterede
foranstaltninger der kan træffes for at beskytte rettighedshaverne, herunder også
patentindehaverne, i lande uden for EU.
Det tyske formandskab for G8-gruppen af de største industrilande har for nylig foreslået at
fremme håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder på globalt plan i tre trin. Denne
metode består i i 2007 at fremme og om muligt afslutte gennemførelsen af St. Petersburg-
erklæringen af 16. juli 2006 om bekæmpelse af piratkopiering og forfalskning af intellektuelle
ejendomsrettigheder
43
, som involverer erhvervslivet i G8-landene i håndhævelsesindsatsen og
inddrager O5-gruppen af nye vækstøkonomier (Brasilien, Kina, Indien, Mexico og Sydafrika)
i en "konstruktiv dialog" på det kommende topmøde i Heiligendamm.
Endvidere har EU's nuværende formandskab gjort de transatlantiske relationer til et af sine
højest prioriterede områder. Det nye initiativ om et transatlantisk økonomisk partnerskab
dækker bl.a. beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. Det bygger på de eksisterende
initiativer såsom topmødet mellem EU og USA i Wien i juni 2006, hvor EU og USA
lancerede en handlingsstrategi til bekæmpelse af piratkopiering og forfalskning i tredjelande.
Kommissionen deler det synspunkt, at der er behov for at forbedre den lovgivningsbaserede
og den ikke-lovgivningsbaserede dialog med Fællesskabets internationale partnere, herunder
en koordineret indsats for at beskytte intellektuelle ejendomsrettigheder. Beskyttelsen af
intellektuelle ejendomsrettigheder og bekæmpelsen af forfalskning og piratkopiering må og
skal skærpes internationalt.
4.
KONKLUSION
Kommissionen forfægter kraftigt det synspunkt, at et forbedret patentsystem er af afgørende
betydning, hvis Europa skal udnytte sit potentiel for innovation. Derfor fremsætter
Kommissionen i denne meddelelse sine forslag til at bane vejen for en reform af
patentsystemet i Europa fulgt op af ledsageforanstaltninger. Denne meddelelse har til formål
at genoplive debatten om patentsystemet i Europa på en måde, som tilskynder
medlemsstaterne til at arbejde hen imod konsensus og ægte fremskridt på dette felt. Hvis EF-
patentet blev en realitet, og den bestående opsplittede patentdomstolsordning samtidig blev
forbedret, ville patentsystemet blive betydeligt mere tilgængeligt, og der ville blive opnået
omkostningsbesparelser for alle, som er impliceret i patentsystemet. Sideløbende hermed skal
ledsageforanstaltninger, der tager sigte på at opretholde og om nødvendigt forbedre kvaliteten
og effektiviteten i den bestående ordning, sammen med målrettede foranstaltninger til
forbedring af SMV's adgang til ordningen sikre, at Europas patentsystem kommer til at spille
sin rolle med at fremme innovationen og konkurrenceevnen i Europa. EU må også engagere
sig aktivt med sine internationale partnere i indsatsen for at øge bevidstheden om spørgsmål
vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder og sikre en ordentlig og afbalanceret
håndhævelse af dem. Ved at skabe grundlaget for, at medlemsstaterne kan opnå enighed om
konkrete tiltag, sigter Kommissionen mod at lægge et solidt fundament for fremskridt med
patentreformen på andre områder, specielt hvad angår EF-patentet og domstolsordningen.
42
43
Rapport udarbejdet af John Dryden, vicedirektør for videnskab, teknologi og industri i OECD, til den
tredje verdenskonference om bekæmpelse af forfalskning og pirateri, Genève, den 30. januar 2007; det
oprindeligt citerede tal var 176 mia. USD.
Erklæringen om piratkopiering og forfalskning af intellektuelle ejendomsrettigheder findes på
http://en.g8russia.ru/docs/15.html.
DA
16
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen vil samarbejde med Rådet og Parlamentet om at skabe konsensus om vejen
frem. Når der er skabt bred konsensus, vil Kommissionen tage de nødvendige skridt til at
gennemføre den aftalte strategi og fremsætte relevante forslag.
DA
17
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447200_0018.png
BILAG I
Omkostningsstruktur for direkte patentansøgninger og opretholdelse, 2003
EPO-3
1
Hypoteser
Type virksomhed
Median i antal patentkrav
Tid til meddelelse af patent (antal måneder)
Udpegede lande for beskyttelse
Antal transaktioner
3
Proceduregebyrer
Registrering af ansøgninger
Søgning
Udpegede stater (75 pr. land, op til 7)
Tredje ansøgningsår
Fjerde ansøgningsår
Undersøgelse
Meddelelse
Patentkravsafgift
4
Administrationsudgifter
Oversættelsesudgifter
5
Valideringsudgifter
Procedureomkostninger I ALT
160
690
225
380
405
1 430
715
320
250
3 400
95
8 070
EUR
Procedureomkostninger uden oversættelse
Procedureomkostninger med oversættelse
Udgifter til eksterne tjenester
7
12 500
Efter meddelelse af patent
19 500
8 000
4 000
4 670
8 070
160
690
525
380
405
1 430
715
320
250
13 600
1 700
20 175
EUR
6 575
20 175
2 404
EUR
1 856
1 856
212 600
EUR
1 541
1 541
150
1 300
54
300
28 000
168 600
225
375
16 000
EUR
alle
18
44
3
2
EPO-13
2
EUR
alle
18
44
13
8
USPTO
USD
store
23
27
1
0
JPO
JPY
alle
7
31
1
0
DA
18
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447200_0019.png
Opretholdelsesomkostninger 10 år (gebyrer)
Opretholdelsesomkostninger 20 år (gebyrer)
2 975
22 658
16 597
89 508
2 269
4 701
2 193
11 800
Registreringsproces I ALT
6
10 år I ALT
20 år I ALT
20 570
23 545
43 228
39 675
56 272
129 183
9 856
12 125
14 556
5 541
7 734
17 341
Kilde: Van Pottelsberghe og François (se fodnote 7).
1. De tre lande under den europæiske patentkonvention, der hyppigst udpeges, er Tyskland, Det Forenede
Kongerige og Frankrig.
2. Ifølge EPO's årsrapport for 2003 udpeges følgende 13 lande til beskyttelse i over 60 % af
patentansøgningerne: Tyskland, Det Forenede Kongerige, Frankrig, Italien, Spanien, Nederlandene, Sverige,
Schweiz, Belgien, Østrig, Danmark, Finland og Irland.
3. Kun 8 oversættelser er nødvendige for en effektiv beskyttelse i 13 lande, idet nogle accepterer ansøgninger på
engelsk eller har et sprog fælles med andre lande (Nederlandene, Belgien, Schweiz).
4. Udgiften pr. patentkrav er på 40 EUR, hvis en EPO-patentansøgning omfatter mere end 10 patentkrav, 18
USD, hvis en USPTO-patentansøgning omfatter mere end 20 patentkrav, og 4000 JPY for de patentkrav, der er
inkluderet i en patentansøgning til JPO.
5. Det antages, at oversættelsesudgifterne andrager 1 700 EUR pr. sprog. Dette beløb omfatter oversættelse og
advokatbistand.
6. Disse omkostningsskøn for EPO svarer til omkostningerne til de såkaldte EP-direkte ansøgninger (et patent,
der direkte indgives til EPO). De skal betragtes som en nedre grænse for et gennemsnitligt patent, idet de ikke
omfatter omkostningerne i forbindelse med nationale prioriterede ansøgninger (fra en stat under den europæiske
patentkonvention eller fra udlandet) eller PCT-ansøgninger.
7. Der findes ikke nogen sammenligning af udgifterne til eksterne tjenester i USA, Japan og Europa. Roland
Berger-undersøgelsen (2005), se fodnote 44, giver et pålideligt skøn for ansøgninger til EPO (se tabel A1 i
tillægget). Udgiftsantagelsen er på 8 000 EUR for et patent og 1 500 EUR pr. udpeget stat (for EPO). Eftersom
de patenter, der indgives til JPO, er meget mindre (7 patentkrav i forhold til 18), er udgiftsantagelsen blevet
halveret, dvs. til 4 000 EUR.
DA
19
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447200_0020.png
BILAG II
OVERSÆTTELSESUDGIFTSMODELLER
Oversættelsesudgifter
Model
Udgift pr.
patent
44
(i EUR)
Europæisk patent (gennemsnit
under det nuværende system)
Gennemsnit under det europæiske
patentsystem under London-
aftalen
46
EF-patent (under den fælles
politiske tilgang fra marts 2003)
49
EF-patent (Kommissionens
forslag: oversættelse af patentkrav
til de øvrige to EPO-sprog)
12 448
45
8 800
47
(indgivet
på DE eller FR)
8 800
48
(indgivet
på EN)
7 140
50
Procent af
nuværende
oversættelsesudgifter
til europæiske
patenter
100 %
71 %
71 %
57 %
680
51
5%
44
45
46
47
48
49
50
51
Til grund for beregningerne ligger, at et gennemsnitspatent har 16 sider beskrivelser og 4 sider krav
med en oversættelsesudgift på 76 EUR pr. side for beskrivelserne og på 85 EUR pr. side for kravene
(baseret på tal på tidspunktet for den fælles politiske tilgang fra marts 2003; EPO-undersøgelsen fra
august 2004 udarbejdet af Roland Berger Market Research findes på http://www.european-patent-
office.org/epo/new/cost_anaylsis_2005_study_en.pdf, se s. 141-150). Antagelsen er, at et europæisk
gennemsnitspatent udpeger 13 stater (de stater, der udpeges i størstedelen af europæiske
patentansøgninger): DE (udpeget af 98 % i de europæiske patenter), FR (93 %), UK (92 %), IT (76 %),
ES (61 %), NL (59 %), SE (57 %), CH (55 %), BE (54 %), AT (53 %), DK (51 %), IE og FIN (50 %),
idet NL, SE og DK vælger engelsk som det foretrukne sprog under London-aftalen. Et europæisk
patent, der omfatter alle EU's medlemsstater, kræver oversættelse til de 21 andre sprog til en udgift af
32 676 EUR.
4 sider krav x 85 EUR x 8 sprog (2 af de 3 EPO-sprog + IT, ES, NL, SE, DK, FIN) + 16 sider
beskrivelser x 76 EUR x 8 sprog.
Eftersom IT, ES, BE, AT og FIN ikke har undertegnet London-aftalen, kræver de fortsat fuld
oversættelse. NL, SE og DK antages at vælge engelsk som foretrukket sprog under aftalen.
4 sider krav x 85 EUR x 8 sprog + 16 sider beskrivelser x 76 EUR x 5 sprog (IT, ES, FIN, EN, FR eller
DE).
4 sider krav x 85 EUR x 8 sprog + 16 sider beskrivelser x 76 EUR x 5 sprog (IT, ES, FIN, FR, DE).
Fra den 1. januar 2007 dækker EF-patentet 27 medlemsstater. Kravene vil foreligge på alle de officielle
fællesskabssprog (undtagen irsk under den igangværende overgangsperiode). For hvert EF-patent vil
det derfor kun være påkrævet, at patentkravene oversættes til 21 sprog.
4 sider krav x 85 EUR x 21 sprog.
4 side krav x 85 EUR x 2 sprog.
DA
20
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447200_0021.png
BILAG III – INTELLEKTUELLE EJENDOMSRETTIGHEDER OG
INNOVATIONSRESULTATET
På basis af det sammenfattende innovationsindeks (SII) og vækstraten kan de europæiske
lande inddeles i fire grupper eller klynger
52
.
•
Schweiz, Finland, Sverige, Danmark og Tyskland udgør gruppen af “førende
innovationslande”.
•
Frankrig, Irland, Det Forenede Kongerige, Nederlandene, Belgien, Østrig og
Island er alle “innovationsfølgende
lande”.
•
Lande, der er “under
indhentning",
er Slovenien, Portugal, Den Tjekkiske
Republik, Litauen, Letland, Grækenland, Polen og Bulgarien.
•
Lande, der “halter
bagefter”,
er Estland, Spanien, Italien, Malta, Ungarn,
Kroatien og Slovakiet.
Cypern og Rumænien udgør en særskilt femte klynge af indhentende lande med hastig vækst.
Den anses ikke for en reel klynge, fordi Cypern er et af de mindste EU-lande, og Rumænien
starter fra et innovationsresultat på et meget lavt niveau. Luxembourg, Norge og Tyrkiet
passer ikke ind i nogen af disse grupper.
Innovation Leaders = Førende innovationslande
Followers = Innovationsfølgende lande
Trailling = Lande, der halter bagefter
52
Den europæiske innovationsresultattavle 2006 offentliggjort af Pro Inno Europe, et initiativ fra GD for
Erhvervspolitik (se http://www.proinno-europe.eu).
DA
21
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447200_0022.png
Catching-up = Lande under indhentning
2006 Summary Innovation Index = Sammenfattende innovationsindeks
Dotted lines show EU25 performance = De stiplede linjer viser EU25-resultatet
Average growth rate of SII = Gennemsnitlig vækstrate i SII
Det aktuelle resultat som målt ved det sammenfattende innovationsindeks (SII) er vist på den lodrette akse. Det relative resultat i forhold til
EU25-vækstresultatet i SII er vist på den vandrette akse. Dette skaber fire kvadranter: lande over både den gennemsnitlige EU25-trend og det
gennemsnitlige EU25-SII lægger afstand til EU25, lande under det gennemsnitlige SII, men med et trendresultat over gennemsnittet er under
indhentning, lande med et lavt gennemsnitligt SII og en trend under gennemsnittet halter bagefter, og lande med et SII over gennemsnittet og
en trend under gennemsnittet fastholder deres forspring, men vokser i en langsommere takt.
For at sammenligne innovationsresultatet med patentaktiviteten viser tallet nedenfor den
samlede værdi af patenter i udvalgte medlemsstater som en procentdel af BNP i perioder fra
1994 til 2002
53
. Generelt ledsages et bedre innovationsresultat i en medlemsstat af en større
patentværdi i det pågældende land.
Tyskland
Nederlandene
EU8
Danmark
Frankrig
Det Forenede Kongerige
Italien
Ungarn
Spanien
0.0%
0.63%
0.55%
0.43%
0.36%
0.25%
0.18%
0.2%
0.4%
0.6%
0.8%
1.0%
1.2%
1.4%
0.99%
1.16%
0.96%
1.03%
0.73%
1.01%
2.10%
1.40%
1.44%
2000-2002
1997-1999
1994-1996
0.87%
0.81%
0.99%
1.6%
1.8%
2.0%
2.2%
53
"Study on evaluating the knowledge economy what are patents actually worth? The value of patents for
today's economy and society" – rapport fra CERM Foundation (Italien) for GD for det Indre Marked i
Europa-Kommissionen, findes på:
http://ec.europa.eu/internal_market/indprop/patent/index_en.htm#studies.
DA
22
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447200_0023.png
BILAG IV
Patentretsomkostninger i udvalgte medlemsstater
Medlemsstat
Omkostninger i første instans
(EUR)
Omkostninger i anden instans
(EUR)
DET FORENEDE
KONGERIGE *
150 000 til 1 500 000
150 000 til 1 000 000
FRANKRIG
50 000 til 200 000
40 000 til 150 000
NEDERLANDENE
60 000 til 200 000
40 000 til 150 000
TYSKLAND**
50 000
90 000
Tallene for Frankrig, Nederlandene og Tyskland gælder for en gennemsnitssag med et
omtvistet beløb på +/- 250 000 EUR.
*Gennemsnitssag. Omtvistet beløb > 1 000 000 EUR
**Omkostninger for både gyldiggørelse og krænkelse.
ugyldiggørelsessager og krænkelsessager for hver sin domstol.
Kilde: EPLA-konsekvensanalyse (se fodnote 16, s. 10 ff.)
I
Tyskland
indbringes
DA
23
DA