Udenrigsudvalget 2006
KOM (2007) 0341
Offentligt
1447360_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 20.6.2007
KOM(2007) 341 endelig
BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
Det Særlige Administrative Område Hongkong (SAR): Årsrapport for 2006
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447360_0002.png
BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
Det Særlige Administrative Område Hongkong (SAR): Årsrapport for 2006
I sin meddelelse i kølvandet på overdragelsen af Hongkong til Kina i 1997 (1997 KOM 171)
forpligtede Kommissionen sig til at udarbejde en årsrapport om udviklingen i det Særlige
Administrative Område Hongkong. Dette er den niende rapport.
Hongkong er en vigtig partner for EU med de samme værdier og interesser inden for
økonomi, regulering, uddannelse samt sociale og kulturelle spørgsmål. Forbindelserne mellem
EU og Hongkong har fortsat udviklet sig på disse områder siden 1997 og er fortsat af praktisk
art, samtidig med at de bygger på fælles interesser.
Politisk og forfatningsmæssig udvikling
I begyndelsen af januar 2006 gennemførte regeringschef Donald Tsang den første væsentlige
regeringsrokade, siden han tiltrådte i 2005. Joseph Wong blev handels-, erhvervs- og
teknologiminister, John Tsang blev stabschef for regeringschefen, og Denise Yue blev chef
for centraladministrationen.
I juli udsendte regeringen et høringsdokument om den videre udvikling af det politiske
arbejde i centraladministrationen. Heri blev det foreslået at oprette to nye politiske stillinger,
vicedirektører og assistenter for vicedirektørerne, som skal bistå ministrene med det politiske
arbejde. Høringen blev afsluttet i november 2006, og regeringen forventes at bekendtgøre sin
beslutning i første halvdel af 2007.
Efter at regeringens forslag til forfatningsreform havde lidt nederlag i det lovgivende råd i
december 2005 var forholdet til de prodemokratiske repræsentanter i rådet fortsat anspændt i
begyndelsen af 2006.
I marts stiftede gruppen omkring artikel 45 et nyt parti, Civic Party, der overvejende bestod af
advokater og akademikere, herunder seks medlemmer af det lovgivende råd. Det nye parti
blev ledet af Audrey Eu. Dette nye parti er fortaler for en hurtig overgang til almindelig
valgret, social retfærdighed og indførelse af en mindsteløn og ensartet arbejdstid.
Democratic Party (det største prodemokratiske parti) var efter sigende ramt af indre splid
igennem 2006. Lederen Lee Wing Tat trådte tilbage i december 2006 og blev afløst af en
anden repræsentant i det lovgivende råd, Albert Ho.
Donald Tsangs fremlagde sin anden politiske redegørelse for anden halvdel af perioden som
regeringschef (frem til den 30. juni 2007) for det lovgivende råd i oktober. Der blev især
bekendtgjort foranstaltninger med henblik på at imødekomme folks betænkeligheder i
forbindelse med miljøspørgsmål. Tsang kom ikke ind på forslagene om skat på varer og
tjenesteydelser og udelukkede, at der skulle lovgives om en mindsteløn i den nærmeste
fremtid. Redegørelsen gav anledning til kritik og blev betegnet som Tsangs bestræbelser på at
undgå kontroversielle emner i resten af embedsperioden.
Samtlige iagttagere mente at Donald Tsang ville blive genvalgt som regeringschef til valget i
marts 2007, selv om han i december 2006 endnu ikke havde stillet op som kandidat.
DA
2
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter flere måneders gætterier meddelte Anson Chen i september, at hun ikke ville stille op til
posten som regeringschef. De demokratiske partier blev enige om en fælles kandidat, Alan
Leong, som er advokat og sidder i det lovgivende råd for Civic Party.
Den 10. december blev der afholdt valg til udvalget for nominering af regeringschef, som har
800 medlemmer. Der blev valgt 134 prodemokrater, hvilket ligger over tærskelen på 100
medlemmer, som er kravet for at kunne udpege en kandidat til valget af regeringschef.
Dermed kan det forventes, at Leong vil blive udpeget som kandidat.
Der skete i 2006 ingen væsentlige fremskridt med indførelse af almindelig valgret, selv om
der har været en vedvarende livlig debat, hvilket har kunnet ses i medierne.
De forslag, som regeringen for SAR fremlagde ved udgangen af 2005, fik ikke tilstrækkelig
opbakning i det lovgivende råd. Sidstnævnte havde i stedet foreslået en begrænset udvidelse
af det lovgivende råd og af udvalget til valg af regeringschef. Efter nederlaget gjorde Donald
Tsang det klart, at regeringen ikke ville fremsætte yderligere forslag om forfatningsreformer
før valget til det lovgivende råd i 2008, hvilket betød, at der ikke var nogen formel dialog i
hele 2006. Kommissionen om strategisk udvikling forventes at udsende en ny beretning i
begyndelsen af 2007 med en oversigt over de forskellige valgmuligheder og mellem
eventuelle metoder til udvidelse af valgretten.
Men den offentlige debat fortsatte. Politikere som fhv. førstesekretær Anson Chan, fhv.
minister for sikkerhed Regina Ip samt Hongkongs katolske kardinal Joseph Zen deltager nu i
debatten om den politiske udvikling og kræver almindelig valgret, og mange har nævnt valget
af regeringschef i 2012 som den endelige frist. De prodemokratiske partier, herunder den
prodemokratiske del af LegCo kræver nu almindelig valgret ved det direkte valg af
regeringschef i 2012. I 2006 viste uafhængige opinionsundersøgelser til stadighed, at ca. 60 %
af Hongkongs befolkning ønskede mere demokrati og almindelig valgret.
Den 31. marts 2006 udsendte FN's menneskerettighedskomité sine afsluttende bemærkninger
om den anden beretning fra Hongkong SAR på baggrund af den internationale pagt om
borgerlige og politiske rettigheder ("International Covenant on Civil and Political Rights" -
ICCPR). Komitéen sagde, at der burde tages alle nødvendige skridt til, at det lovgivende råd
kan vælges ved almindelig og lige valgret, og bad Hongkong SAR om inden for et år at
fremsende oplysninger om, hvordan der er fulgt op på komitéens henstillinger.
Den Europæiske Union støtter demokratiet verden over som den bedste metode til at skabe et
legitimt, stabilt, ansvarligt og gennemsigtigt styre, der beskytter borgernes frihed og
rettigheder og opretholder retsstaten. EU støtter, at der sker hurtige og væsentlige fremskridt
med at nå det endelige mål om almindelig valgret i Hongkong som fastlagt i grundloven og i
overensstemmelse med folkeviljen i Hongkong. Kommissionen har adskillige gange fremsat
bemærkninger om den forfatningsmæssige udvikling i Hongkong og den nationale
folkekongres’ fortolkninger af Det Særlige Administrative Områdes grundlov i foregående
årsrapporter – især for 2004 og 2005.
Der har været tegn på, at den kinesiske regering i Beijing har vist interesse i denne debat og i
den forbindelse har lagt pres på SAR-regeringen. De kinesiske ledere har opfordret til en
konstruktiv debat med henblik på at nå til enighed om SAR’s demokratiske udvikling i
overensstemmelse med grundloven.
DA
3
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447360_0004.png
Kommissionen anerkender imidlertid, at princippet om ét land med to systemer generelt er
overholdt og fungerer for Hongkongs borgere. EU støtter dette princip, og især den respekt
for menneskerettigheder og individets frihed, som er knæsat i grundloven, og som borgerne i
Hongkong SAR bør nyde godt af. Det er vigtigt, at SAR-regeringen fortsat kan udøve en høj
grad af autonomi inden for økonomiske, handelsmæssige, skattepolitiske, finansielle og
reguleringsmæssige anliggender, og Hongkongs befolkning nyder godt af deres eget
retssystem og en uafhængig retsstat, individuel ejendomsret, ytringsfrihed og
markedsøkonomiske systemer.
Økonomisk udvikling, handel og sektorspørgsmål
Hongkongs økonomi voksede fortsat hurtigt i de tre første kvartaler i 2006. Økonomien på det
kinesiske fastland gav et solidt grundlag for vækst i vare- og tjenestesektoren. De samlede
investeringer lå fortsat godt, ejendomsmarkedet var stabilt, og der var fremgang på
arbejdsmarkedet med en ledighed, som faldt til det laveste niveau i fem år. Sammen med den
stærke indenlandske efterspørgsel var der tegn på forbrugerprisinflation.
Økonomiske indikatorer for Hongkong:
BNP-vækst
2005
2006
kvartal)
(1.-3.
7,3 %
6,8 %
Inflation
1%
2,3 %
Ledighed
5,6 %
4,7 %
Tjenesteydelser i % af
BNP
90,6 %
-
Blandt de forskellige økonomiske sektorer var finansielle tjenester, import og eksport og
transporttjenester de mest dynamiske elementer i økonomien i 2006. Hongkong bevarede sin
stilling som et regionalt centrum for finans-, handels-, logistik- og transporttjenester. I en
række internationale undersøgelser, der blev udført af de globale kreditvurderingsinstitutter,
klarede Hongkong sig også særdeles godt med sit erhvervsvenlige miljø.
Finanssektorens gode resultater, især på aktiemarkedet, blev understøttet af yderst god
likviditet i regionen. Kapitalmarkedsvirksomhed i forbindelse med virksomheder på det
kinesiske fastland havde gode tider. På børsen i Hongkong blev en række store virksomheder
med succes optaget til notering i 2006, herunder Industrial and Commercial Bank of China i
verdens største offentlige aktieudbud nogensinde. Samme år blev der blev sat ny rekord i de
samlede rejste midler, og i volumen kom Hongkong på nogenlunde samme niveau som
London og New York. På baggrund af de positive udsigter for markedet nåede både Hang
Seng-aktieindekset og omsætningen på Hongkong børs historiske højder i løbet af 2006.
Hongkongs kapitalmarked spiller fortsat en afgørende rolle i reformerne af Kinas statsejede
virksomheder, udvidelse af privatejede virksomheder og landets massive infrastrukturelle
udviklingsprogram. De gunstige betingelser i aftalen om tættere økonomisk samarbejde
("Closer Economic Partnership Agreement" – CEPA) har givet bank- og
finansieringsvirksomheder i Hongkong lettere adgang til det kinesiske fastland. Ved udgangen
af 2006 lod de første politiske udtalelser fra myndighederne på fastlandet ane, at Kina er parat
til yderligere at styrke Hongkongs førerposition som et internationalt finanscentrum for Kina
– for eksempel ved at inddrage Hongkong i mulige foranstaltninger med henblik på at udvide
og liberalisere markedet for finansielle instrumenter i Yuan Renminbi.
DA
4
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447360_0005.png
Hongkongs og Kinas handelsinteresser falder i stigende grad sammen, især ved Perleflodens
munding. Der er blevet oprettet formelle institutioner med det formål at lette samarbejdet og
udvekslingen af varer, tjenester og personer mellem de to jurisdiktioner, herunder den
gradvise udvikling i CEPA, den regionale samarbejdsaftale for området omkring Perleflodens
munding og indrejseordningen for kvalificerede vandrende arbejdstagere. Hongkong har
behov for et opland, der kan støtte fortsat vækst og økonomisk udvikling, og samtidig er det
også en udfordring at bevare den kosmopolitiske mentalitet og praksis på det frie marked, i
takt med at de to økonomier bliver mere integrerede.
På skatteområdet lancerede regeringen for Hongkong i juli 2006 en høringsrunde om en bredt
baseret afgift på varer og tjenester i et forsøg på at udvide det snævre skattegrundlag og
dermed styrke de offentlige indtægter. På baggrund af den langsigtede økonomiske byrde som
følge af en hurtigt aldrende befolkning og udsvingene i de væsentligste eksisterende
indtægtskilder så regeringen for Hongkong det som en nødvendighed at gennemføre en
skattereform for at sikre et mere holdbart økonomisk grundlag. Forslaget om vare- og
tjenesteafgiften blev dog ikke modtaget positivt af hverken de politiske partier, erhvervslivet
eller den brede offentlighed. I december besluttede regeringen på baggrund af omfattende og
klar modstand at suspendere sit afgiftsforslag. Hongkong er en af ganske få udviklede
økonomier med høj indkomst, der ikke har en bredt baseret merværdiafgift.
De bilaterale og økonomiske forbindelser mellem EU og Hongkong er modnet og
kendetegnes ved meget få handelsforstyrrelser. Myndighederne i Hongkong har hyppig og
regelmæssig kontakt med både lokale og udenlandske erhvervssammenslutninger og viser
forståelse for deres interesser. At der stort set ikke forekommer problemer på mikroniveau,
blev understreget i den generelle ros, som Hongkongs handelspolitiske system fik af
WTO-medlemmerne ved den årlige handelspolitiske gennemgang, der fandt sted i Geneve
den 15. december.
Den bilaterale handel mellem EU og Hongkong voksede kraftigt i 2006. EU blev samme år
Hongkongs næststørste handelspartner efter det kinesiske fastland. Den største vækst sås
inden for kontormaskineri og tekstiler.
EU's handel med Hongkong
EU's import fra
HK
(mia. EUR
)
2006
14,2
Ændring fra
foregående
år i %
År
EU's
eksport
HK
til
Ændring fra
foregående
år i %
EU's
handelsoverskud
(mia. EUR)
7,2
Samlet handel
(mia. EUR)
(mia. EUR)
33,9
21,5
5,3
35,8
Kilde: Eurostat
Intellektuel ejendomsret.
Europa-Kommissionen er positiv over for Hongkongs vedvarende
bestræbelser på at beskytte intellektuel ejendomsret. Hongkongs regering har taget flere
initiativer: styrkelse af samarbejdet med erhvervslivet, øget bevidsthed om den intellektuelle
ejendomsrets betydning for offentligheden, indførelse af ny lovgivning og stigende
bestræbelser på at håndhæve loven. Disse initiativer har ført til mærkbare forbedringer i
beskyttelsen af intellektuel ejendomsret. Kommissionen finder imidlertid, at problemerne med
DA
5
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
den intellektuelle ejendomsret ikke fuldt ud er løst på alle områder. Kommissionen har fortsat
betænkeligheder ved, at Hongkong fremdeles tillader virksomheder at lade sig registrere
under navne, der er enslydende med eller i høj grad ligner velkendte mærkevarenavne fra EU,
hvilket krænker EU-selskabers rettigheder, når der drives virksomhed på det kinesiske
fastland. Kommissionen er også betænkelig ved, at ejere af patentrettigheder for
medicinalprodukter ikke i tilstrækkelig grad beskyttes med det nuværende
registreringssystem.
Konkurrenceret.
Europa-Kommissionen er glad for, at SAR-regeringen overvejer ny og
omfattende konkurrencelovgivning. Udvalget for revision af konkurrencepolitikken
konkluderede i sin rapport i juni, at Hongkong havde behov for tværsektoral konkurrenceret,
der var rettet mod specifikke typer konkurrencefordrejende adfærd, som bør håndhæves af en
uafhængig konkurrencekommision. Hongkongs regering lancerede en høringsrunde, der
skulle afsluttes i februar 2007. Kommissionen overvåger fortsat nøje udviklingen på dette
område.
Civil luftfart.
Kommissionen har foreslået, at der indledes drøftelser med SAR-regeringen om
behovet for ændring af de gældende bilaterale aftaler om lufttjenester mellem Hongkong og
EU’s medlemsstater, så disse bringes i overensstemmelse med fællesskabsretten.
Kommissionen har opfordret SAR-regeringen til hurtigst muligt at genoprette retsikkerheden
for disse aftaler, da det har interesse for begge parter. Med dette formål for øje har
Kommissionen foreslået en "horisontal aftale” mellem de to parter, som vil give et solidt
retsgrundlag for alle de nuværende aftaler. Kommissionen har taget de betænkeligheder, som
SAR-regeringen har fremsat, til efterretning og er glad for dens tilsagn om at ville påbegynde
drøftelserne med Kommissionen.
Vinafgift.
Europa-Kommissionen var skuffet over, at Hongkongs regering ikke sænkede den
meget høje punktafgift på vin for finansåret 2006-07. Afgiften blev bibeholdt på 80 %.
EU’s direktiv om beskatning af indtægter fra opsparing.
I 2006 udtalte Kommissionen sin
interesse i at indlede samtaler med SAR-regeringen med henblik på at berede vejen til
indførelse af foranstaltninger svarende til direktivet om beskatning af indtægter fra opsparing.
I overensstemmelse med sin erklærede skattepolitik, der går ud på at fremme internationalt
anerkendte principper for god regeringsførelse så bredt som muligt, foreslår Kommissionen at
samarbejde med Hongkong om at forbedre gennemsigtigheden og informationsudvekslingen,
så man styrker håndhævelsesforanstaltningerne for at forhindre skatteunddragelse og især
fremmer foranstaltninger svarende til de tiltag, der er taget inden for EU med hensyn til
beskatning af indkomst fra opsparing. Kommissionen er glad for, at SAR-regeringen har
indvilliget i at deltage i praktiske indledende drøftelser om dette spørgsmål.
Aftalen om tættere økonomisk samarbejde (CEPA).
Den første frihandelsaftale mellem
Hongkong og det kinesiske fastland, der blev underskrevet i 2003, er nu i fjerde fase. Tillæg
III (CEPA IV) blev underskrevet den 27. juni 2006. Det kinesiske fastland og Hongkong har
fortsat arbejdet sammen om at forbedre begge parters markedsadgang og er blevet enige om
yderligere liberaliseringsforanstaltninger, der omfatter både varer og tjenester samt
hjælpeforanstaltninger inden for beskyttelse af intellektuel ejendomsret. Med virkning fra den
1. januar 2006 kan samtlige produkter med oprindelse i Hongkong (bortset fra visse forbudte
artikler) indføres afgiftsfrit til det kinesiske fastland, når oprindelsesreglerne i CEPA er
overholdt. Som led i CEPA er i alt 27 tjenestesektorer blevet liberaliseret, siden aftalen blev
gennemført fuldt ud i 2004. Efter frihandelsaftalen har tjenesteleverandører i Hongkong fået
tidligere og bredere markedsadgang, mens visse sektorer endda får bedre behandling end efter
DA
6
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447360_0007.png
WTO’s regler. Det gælder blandt andet turisme, retlige tjenester, audiovisuelle tjenesteydelser
samt transport- og distributionstjenester. De fortrinsbestemmelser, som tjenestesektorerne har
fået, har yderligere styrket Hongkongs stilling som et centrum for tjenesteydelser.
Miljø.
EU’s prioritering af områder som klimaændringer, luft- og vandforurening og lignende
er velkendt. Kommissionen mener, at et internationalt samarbejde på tværs af grænserne er
nødvendigt på dette område og bringer globale fordele. Kommissionen er glad for, at
Hongkongs regering har foreslået nye miljøforanstaltninger, som findes i regeringschefens
politiske redegørelse fra oktober 2006 – især henvisningen til og den foreslåede anvendelse af
EURO-standarder og –retningslinjer. Kommissionen er parat til at arbejde sammen med
Hongkong med henblik på at bistå og fremme gennemførelsen af sådanne foranstaltninger og
at udforske mulighederne for et trilateralt samarbejde med det kinesiske fastland, hvor dette er
relevant.
Forbindelserne mellem EU og Hongkong
Den 26 oktober
1
vedtog Kommissionen en meddelelse, " Den Europæiske Union, Hongkong
og Macao: Samarbejdsmulighederne 2007-2013", der fik opbakning i Rådets konklusioner af
12. december. I meddelelsen blev der kortlagt syv nøgleområder, hvor der skulle gås videre
med øget samarbejde: handel og told, finans, mellemfolkelige forbindelser (også i den
akademiske verden), transport, miljø, sundhed og fødevaresikkerhed. Der blev også stillet
forslag om en regelmæssig, struktureret dialog mellem Kommissionen og Hongkong om
spørgsmål inden for dens kompetence.
Den 21. december vedtog Rådet et finansieringsinstrument til samarbejde med
industrialiserede lande og andre højindkomst lande og territorier, herunder Hongkong.
Kommissionen vil sammen med Hongkong drøfte og indgå aftale om elementerne i et
samarbejdsprogram, som forventes indledt inden udgangen af 2007.
Den 7. november tog kommissionsformand Jose Manuel Barroso imod Hongkongs
regeringschef Donald Tsang i Bruxelles. De to ledere var enige om, at "Hongkong og Den
Europæiske Union bør udvikle, udvide og intensivere samarbejdet på områder af fælles
interesse". De aftalte at etablere en struktureret dialog for at holde tæt kontakt på samtlige
niveauer og sikre, at forbindelserne udvikler sig positivt, og hurtigt og effektivt at anerkende
og reagere på nye udfordringer og muligheder.
I 2006 blev der gennemført en række møder og missioner på højt niveau mellem Europa-
Kommissionen og Hongkong, hvorved forbindelserne blev styrket.
EF’s og Hongkongs tilbagetagelsesudvalg mødtes i januar i Hongkong og gennemgik
gennemførelsen af tilbagetagelsesaftalen mellem EF og Hongkong.
Kommissæren for sundhed og forbrugerbeskyttelse Markos Kyprianou stod for en større
mission til Hongkong, hvor der blev ført drøftelser om forberedelserne til et eventuelt
pandemiudbrud og aflagt besøg i Hongkongs sundhedsfaciliteter.
Generaldirektøren med ansvar for økonomiske og finansielle anliggender Klaus Regling og
Jose Manuel Gonzalez-Paramo fra Den Europæiske Centralbanks direktion havde i februar
1
"Den Europæiske Union, Hongkong og Macao: Samarbejdsmulighederne 2007-2013". Meddelelse fra
Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet. KOM(2006) 648 endelig af 26.10.2006.
DA
7
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
organiseret en større konference i Hongkong med temaet "Euroen: De europæiske og
asiatiske finansmarkeders erfaringer" sammen med generaldirektør Joseph Yam fra
Hongkongs valutamyndighed.
Kommissæren for det indre marked Charlie McCreevy rejste i maj til Hongkong for at
deltage i møder med Frederick Ma, som er ansvarlig for finansielle tjenester og
finansministeriet, og med ledende medarbejdere i Hongkongs værdipapir- og
futureskommission, Hongkongs valutamyndighed og Hongkong-børsen.
Kommissæren for informationssamfundet og medier Viviane Reding deltog i december i
International Telecommunications Union's Telecom World 2006-konferencen i Hongkong.
Den Europæiske Unions kontor i Hongkong blev etableret i 1993, og seksten EU-
medlemsstater har fuldtids diplomatiske delegationer, der varetager forbindelserne med
Hongkong (Portugals delegation befinder sig i det nærliggende Macao). Ifølge offentlige
statistikker fra Hongkong boede der i august 2006 ca. 37 000 EU-borgere i Hongkong.
EU's offentlige diplomati blev styrket i Hongkong i 2006. Samme år gennemførte Europa-
Kommissionens kontor i Hongkong et aktivt og udvidet oplysnings- og offentligt
diplomatiprogram i Hongkongs medier og samfund med præsentation af EU's værdier og
økonomiske, reguleringsmæssige sociale uddannelsesmæssige og kulturelle politik. For at
drøfte og udforske disse anliggender og muligvis udvide det fremtidige samarbejde mellem
EU og Hongkong på områder af fælles interesse afholdt Europa-Kommissionens kontor i
Hongkong desuden otte høringsseminarer i 2006 med deltagelse af over 200 repræsentanter
fra forskellige sektorer i Hongkongs samfund: uddannelse og forskning, miljø, sundhed,
fødevare- og produktsikkerhed, handel, økonomi og finans, europæiske handelskamre, EU’s
erhvervsliv i Hongkong og eksportører til EU-markedet samt seminarer for EU-
medlemsstaternes missionschefer og handelskommissærer i Hongkong.
DA
8
DA