Det Energipolitiske Udvalg 2006-07
KOM (2007) 0529
Offentligt
1447543_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 19.9.2007
KOM(2007) 529 endelig
2007/0196 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om ændring af direktiv 2003/55/EF om fælles regler for det indre marked for naturgas
(forelagt af Kommissionen)
{SEK(2007) 1179}
{SEK(2007) 1180}
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447543_0002.png
BEGRUNDELSE
El og gas har afgørende betydning for velfærden i Europa. Uden et effektivt europæisk el- og
gasmarked med konkurrence må borgerne i Europa betale alt for høje priser for at få dækket
nogle af deres mest grundlæggende daglige behov. El- og gasmarkedet er også afgørende for
Europas konkurrenceevne, eftersom energi er en vigtig faktor i europæisk erhvervsliv.
Et effektivt el- og gasmarked er også en forudsætning for at løse klimaproblemerne. Kun med
et velfungerende marked kan der udvikles effektivt fungerende emissionshandelsmekanismer
og en vedvarende energibranche, der kan realisere Det Europæiske Råds ambitiøse
målsætning om, at 20 % af EU's energiforsyninger skal komme fra vedvarende energikilder i
2020.
Endelig er et el- og gasmarked med selskaber, der konkurrerer på EU-plan, afgørende for
sikkerheden i EU's energiforsyninger, eftersom kun et marked, der omfatter hele EU og er
præget af konkurrence, afgiver de rette investeringssignaler, tilbyder alle potentielle
investorer rimelige adgangsforhold til nettet og giver både netoperatører og energiproducenter
virkningsfulde incitamenter til at investere de milliarder af euro, som der bliver behov for i
EU over de kommende to tiår.
Liberaliseringen af el- og gasmarkedet blev sat i gang for omkring ti år siden. Gennem disse ti
år har mange borgere i EU fået gavn af friere valgmuligheder og mere konkurrence, samtidig
med at servicen og forsyningssikkerheden er blevet bedre. Imidlertid viser en vurdering, som
Kommissionen og energimyndighederne i Europa har foretaget, at udviklingen af markeder
med virkelig konkurrence endnu langt fra er fuldført. I praksis har alt for få af borgerne og
virksomhederne i EU forskellige leverandører at vælge imellem. Fraværet af et ægte indre
marked skyldes fragmentering langs nationale grænser, en høj grad er vertikal integration og
en stærk koncentration på markedet.
Siden de nuværende direktiver for el og gas trådte i kraft i juli 2003, har Kommissionen
løbende overvåget, hvordan de er blevet gennemført, og hvilke virkninger de har haft på
markedet, og den har jævnlig været i kontakt med alle berørte parter. Kommissionen har bl.a.
offentliggjort og årlig benchmarking-rapport om gennemførelsen af det indre marked for el og
gas. Den har tilrettelagt reguleringsfora for elektricitet i Firenze og for gas i Madrid, hvor
ministerier,
nationale
regulerende
myndigheder,
Kommissionen,
transmissionssystemoperatører, leverandører, forhandlere, forbrugere, fagforeninger,
netbrugere og elbørser har kunnet mødes jævnligt.
Ved udgangen af en af 2005 opfordrede Det Europæiske Råd på mødet i Hampton Court til, at
der blev udformet en ægte europæisk energipolitik. Kommissionen reagerede på denne
opfordring ved den 8. marts 2006 at udsende en grønbog om tilrettelæggelse af en
sammenhængende fælles europæisk energipolitik. Den offentlige høring indbragte 1 680 svar.
Allerede i 2005 iværksatte Kommissionen en undersøgelse af konkurrencen på gas- og
elmarkederne. Den blev sat i gang som reaktion på henvendelser fra forbrugerside og fra nye
markedsdeltagere i sektoren, som udtrykte utilfredshed med udviklingen på
engrosmarkederne for gas og elektricitet og med forbrugernes begrænsede valgmuligheder.
Den afsluttende rapport om undersøgelsen godkendte Kommissionen den 10. januar 2007
sammen med en omfattende buket af foranstaltninger, som skulle indgå i en ny energipolitik
for Europa.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447543_0003.png
Kommissionens meddelelse af 10. januar 2007 med titlen "En energipolitik for Europa"
1
belyste, hvor vigtigt det er at færdigudvikle det indre marked for elektricitet og naturgas.
Meddelelsen byggede på en omfattende rapport om det indre marked, på de endelige
resultater af konkurrenceundersøgelsen af sektoren og på grundige gennemgange af
situationen på de nationale el- og gasmarkeder. Sideløbende hermed har Kommissionen
foretaget en konsekvensvurdering for at undersøge de strategiske muligheder for at
færdigudvikle det indre gas- og elmarked. Konsekvensvurderingen omfattede også en høring
af de berørte parter. Organisationer med rødder i 19 lande indsendte i alt 339 udfyldte
spørgeskemaer. Dertil kom 73 spørgeskemaer fra organisationer, der ikke har tilknytning til
noget bestemt land. Der blev holdt samtaler med yderligere 56 berørte parter, hovedsagelig
selskaber, der kunne blive berørt af kravet om adskillelse af deres aktiver eller om øget
gennemsigtighed.
Det Europæiske Råd opfordrede på mødet i foråret 2007 Kommissionen til yderligere
foranstaltninger som f.eks.:
•
effektiv udskillelse af forsynings- og produktionsvirksomhed fra driften af net
•
yderligere harmonisering af de nationale energimyndigheders beføjelser og
styrkelse af deres selvstændighed
•
oprettelse af en uafhængig mekanisme for samarbejde mellem nationale
regulerende myndigheder
•
oprettelse af en mekanisme, som gør det muligt for transmissionssystemoperatører
at samordne nettenes drift og sikkerhed bedre og at drive grænseoverskridende
handel og grænseoverskridende net, og
•
øget gennemsigtighed i forretningerne på energimarkedet.
Det Europæiske Råd understregede også behovet for at styrke forsyningssikkerheden og
solidariteten mellem medlemsstaterne.
I sin beslutning om udsigterne for det indre gas- og elmarked, der blev vedtaget den 10. juli
2007, gav Europa-Parlamentet stærk politisk støtte til en fælles energipolitik og mente, at
adskillelse på transmissionsniveauet var det mest effektive middel til at sikre
infrastrukturinvesteringer på en ikke-diskriminerende måde, fair netadgang for nytilkomne
virksomheder og markedsgennemsigtighed. Parlamentet understregede imidlertid, at der også
var behov for andre foranstaltninger, og at forskellene mellem el- og gasmarkederne kunne
kræve forskellige gennemførelsesordninger. Parlamentet opfordrede desuden til, at der blev
etableret et bedre samarbejde i EU mellem de nationale regulerende myndigheder i en instans
på EU-niveau som en måde, hvorpå man kunne fremme en mere europæisk metode til
regulering af forholdene på tværs af grænserne.
1
KOM(2007) 1.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Rådet af Europæiske Energiregulatorer (CEER) hilste Kommissionens meddelelse af 10.
januar velkommen og bakkede kraftigt op om opfordringen til ny EU-lovgivning, som skal
sætte projektet for et enhedsmarked for energi tilbage på sporet. Den 6. juni 2007 udsendte de
europæiske energimyndigheder seks dokumenter, hvori de tager stilling til
hovedspørgsmålene i den nye energilovgivning. De tilsluttede sig især Kommissionens
forslag om et styrket reguleringstilsyn på nationalt plan og i EU og om effektiv udskillelse af
transmissionsnettene. De regulerende myndigheder anbefalede tydeligt, at ejendomsretlig
udskillelse af transmissionen principielt bør være den model, der stilles krav om i den nye
EU-lovgivning, og at dette bør være tilfældet både inden for elektricitet og gas.
Alle disse bidrag blev taget i betragtning under udarbejdelsen af de foreliggende forslag, der
resumeres herunder.
1.
1.1.
UDSKILLELSE AF FORSYNINGS
-
OG PRODUKTIONSVIRKSOMHED FRA
DRIFTEN AF NET
E
FFEKTIV
De nuværende bestemmelser om adskillelse er ikke nok til at sikre et
velfungerende marked
Gældende lovgivning kræver, at netdriften er selskabsretligt og funktionelt adskilt fra
forsynings- og produktionsvirksomhed. Medlemsstaterne har opfyldt dette krav ved at
anvende forskellige organisationsstrukturer. Flere medlemsstater har oprettet et helt særskilt
selskab til drift af nettet, mens andre har udskilt en juridisk enhed inden for et integreret
selskab. Kravene om selskabsretlig og funktionel adskillelse har bidraget positivt til
fremkomsten af konkurrence på elektricitets- og gasmarkederne i flere medlemsstater.
Erfaringerne har dog vist, at der opstår tre typer problemer,
transmissionssystemoperatøren er en juridisk enhed inden for et integreret selskab.
hvor
For det første kan transmissionssystemoperatøren give de tilknyttede selskaber en bedre
behandling end konkurrerende tredjeparter. Ja, integrerede selskaber kan udnytte deres
netanlæg til at gøre det vanskeligere for konkurrenter at komme til. Grunden hertil er, at
selskabsretlig og funktionel adskillelse ikke løser den grundlæggende interessekonflikt i
integrerede selskaber, som betyder, at forsynings- og produktionsinteresserne søger at
maksimere deres salg og deres markedsandele, hvorimod netoperatøren har pligt til at tilbyde
konkurrenter adgang uden forskelsbehandling. Denne iboende interessekonflikt er det næsten
umuligt at kontrollere ved hjælp af reguleringstiltag, fordi transmissionssystemoperatørens
uafhængighed inden for det integrerede selskab umuligt kan overvåges uden alt for byrdefuld
og indgribende regulering.
For det andet giver de nuværende adskillelsesregler ingen sikkerhed for ikke-diskriminerende
adgang til oplysninger, da der ikke findes noget effektivt middel til at forhindre
transmissionssystemoperatører i at overlade markedsfølsomme oplysninger til den del af det
integrerede selskab, der arbejder med produktion eller forsyning.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
For det tredje forvrides incitamenterne til investeringer i et integreret selskab. Vertikalt
integrerede netoperatører har ikke noget incitament til at udvikle nettet i markedets almene
interesse, hvad der ville give bedre betingelser for nye investorer på produktions- eller
forsyningssiden; de har tværtimod en naturlig interesse i at begrænse nye investeringer, der vil
gavne konkurrenterne og føre til ny konkurrence på det gamle monopolselskabs
"hjemmemarked". Investeringsbeslutninger, der træffes af vertikalt integrerede selskaber, vil
snarere tage hensyn til de tilknyttede forsyningsfirmaer behov. Sådanne selskaber synes i
særlig grad at være utilbøjelige til at udvide sammenkoblingerne eller kapaciteten for
gasimport og dermed styrke konkurrencen på det gamle monopolselskabs hjemmemarked, og
det skader det indre marked.
Kort sagt: et selskab, der forbliver vertikalt integreret, har en naturlig tilskyndelse til både at
underinvestere i nye net (af frygt for, at sådanne investeringer kunne hjælpe konkurrenterne til
at trives på "dets" hjemmemarked) og - overalt hvor det muligt - at give sine egne
salgsvirksomheder en fortrinsstilling, hvor det gælder adgang til nettet. Det skader EU's
konkurrenceevne og forsyningssikkerhed og lægger hindringer i vejen for realiseringen af
EU's mål på områderne klimaændringer og miljø.
Dette fremgår af investeringstal fra de senere år: Vertikalt integrerede selskaber har f.eks.
geninvesteret langt mindre af deres provenu fra overbelastningsafgifter ved
grænseoverskridende kapacitetsproblemer i nye sammenkoblingslinjer end fuldt udskilte
operatører. En effektiv adskillelse vil gøre op med denne form for forvredne
investeringsincitamenter,
som
er
typiske
for
vertikalt
integrerede
transmissionssystemoperatører. Dermed vil også forsyningssikkerheden blive forbedret.
Kommissionen har bemærket, at en effektiv udskillelse af transmissionssystemoperatører
fremmer disses investeringsaktivitet. De pågældende medlemsstater har efterfølgende
tiltrukket nye infrastrukturinvestorer, som f.eks. bygger terminaler til flydende naturgas
(LNG).
Også prisen på elektricitet på forskellige markeder har i de senere år vist, hvilket udbytte
ejendomsretlig adskillelse giver: I de seneste ti år har vertikalt integrerede selskaber hævet
priserne mere og opretholdt højere priser end fuldt udskilte selskaber.
1.2.
Det viser tydeligt, at udskillelsen af transmissionssystemoperatører må gøres
mere effektiv
På dette punkt viser det foreliggende forslag klart, at Kommissionen foretrækker
ejendomsretlig adskillelse. I praksis betyder det, at medlemsstaterne må sørge for, at den
samme person eller de samme personer ikke kan kontrollere en forsyningsvirksomhed og
samtidig besidde nogen interesse i eller udøve nogen rettigheder over en
transmissionssystemoperatør eller et transmissionssystem. Denne bestemmelse gælder også
omvendt: kontrol over en transmissionssystemoperatør udelukker muligheden for at besidde
interesser i eller udøve rettigheder over for et forsyningsselskab.
Med denne formulering giver reglen mulighed for, at den samme investor, eksempelvis en
pensionsfond,
har
ikke-kontrollerende
mindretalsinteresser
i
både
en
transmissionssystemoperatør og et forsyningsselskab. En sådan minoritetsaktionær må dog
ikke have blokerende rettigheder i begge virksomheder og må heller ikke udpege medlemmer
af deres ledelser; ingen kan heller være medlem af ledende organer i begge virksomheder. En
sådan tydelig ejendomsretlig adskillelse mellem transmissionssystemoperatører og
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447543_0006.png
forsyningsvirksomheder er den mest effektive og stabile måde at sikre udskillelsen af
transmissionsnettet på, og dermed løse den iboende interessekonflikt.
Til gennemførelse af denne mulighed kan medlemsstaterne vælge følgende ordning, som kan
være med til at beskytte interesserne hos aktionærer i vertikalt integrerede selskaber. Det
vertikalt integrerede selskabs aktier kan deles op mellem på den ene side aktier i det selskab,
der ejer transmissionssystemet, og på den anden aktier i forsyningsvirksomhederne. Derefter
kan disse aktier tildeles aktionærerne i det tidligere vertikalt integrerede selskab.
Selvom Kommissionen mener, at ejendomsretlig adskillelse må være at foretrække, stiller den
dog et alternativ til rådighed for de medlemsstater, der måtte vælge det. Denne mulighed må
imidlertid yde den samme sikkerhed for, at den pågældende netorganisation handler
uafhængigt, og de samme incitamenter for den til at investere i ny infrastruktur, der kan gavne
konkurrenter. I denne mulighed, der er en afvigelse fra grundprincippet om ejendomsretlig
adskillelse, kaldes netorganisationen "uafhængig systemoperatør". På den måde får vertikalt
integrerede selskaber mulighed for at bevare ejendomsretten til deres netanlæg, men det er en
forudsætning, at selve transmissionsnettet ledes af en uafhængig systemoperatør - en
virksomhed eller enhed, der er helt adskilt fra det vertikalt integrerede selskab; den
uafhængige systemoperatør varetager alle en netoperatørs opgaver. For at sikre, at operatøren
vedvarende vil handle i fuld uafhængighed af det vertikalt integrerede selskab, må der
opstilles regler og indføres løbende myndighedstilsyn.
I nogle tilfælde kan vertikalt integrerede selskaber blive tvunget til at afhænde nogle af deres
aktiver, særlig deres transmissionsnet, eller overdrage driften af sådanne aktiver til en
tredjepart for at kunne efterleve de foreslåede krav til effektiv adskillelse. Der synes dog ikke
at findes noget tredje alternativ til de foreslåede muligheder, hvis vi skal sikre, at
transmissionssystemoperatørerne bliver helt uafhængige.
De to muligheder finder anvendelse på samme måde i el- og gassektoren. Selv om
Kommissionen er klar over, at udviklingen hen imod ejendomsretlig adskillelse i
almindelighed er kommet længere i elsektoren i EU, har den ikke fundet overbevisende
argumenter for, at de to sektorer bør behandles forskelligt. Den grundlæggende
interessekonflikt mellem forsynings- og produktionsaktiviteter på den ene side og drift og
udvikling af nettet på den anden findes i lige grad i begge sektorer. Desuden er det ikke
ejerskab til nettet, der er nøglen til langsigtede forsyningsaftaler med gasproducenter højere
oppe i forsyningskæden, men derimod det, at der er et stærkt kundegrundlag. EU vil
utvivlsomt fortsat være et yderst attraktivt marked for gasforsyning uanset ejerstrukturen i
køberselskaberne, som kan konkurrere på lige fod om gassen, når først de er effektivt udskilt.
Kommissionen er også klar over, at gastransport i modsætning til eltransmission indebærer, at
gasmolekylerne bevæger sig fysisk gennem rørledningerne. Transmissionssystemoperatøren
har derfor større kontrol over strømmenes retning og kapacitetsudnyttelsen i systemet. Det
betyder, at det er mindst ligeså vigtigt at udskille gasnettene effektivt som at udskille
elnettene.
Men for at tilskynde forsynings- og produktionsselskaber til at investere i ny
energiinfrastruktur har vi i dette forslag medtaget en mulighed for at fritage opførelse af nye
infrastrukturanlæg midlertidigt for kravet om ejendomsretlig adskillelse. Undtagelsen vil blive
gjort i enkelttilfælde under hensyntagen til økonomien i den nye investering, målene for det
indre marked og målene for forsyningssikkerheden.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I overensstemmelse med EF-traktatens artikel 295 skal reglerne anvendes på samme måde
over for offentligt og privat ejede selskaber. Det betyder, at ingen person eller gruppe af
personer, uanset om de henhører under den offentlige eller den private sektor, hverken alene
eller i fællesskab må påvirke sammensætningen af bestyrelser, stemmeafgivningen eller
beslutningsprocesserne, hverken hos transmissionssystemoperatører eller hos forsynings- eller
produktionsselskaber. På den måde sikres en offentligt ejet transmissionssystemoperatørs
uafhængighed, selvom forsynings- og produktionsvirksomheden foregår i offentligt regi. Det
foreslås således ikke, at statsejede selskaber skal sælge deres net til et privatejet selskab. For
eksempel kan en offentlig organisation eller staten opfylde dette krav ved at overføre
rettighederne (som er det, der giver "indflydelse") til en anden offentligt eller privat ejet
juridisk person. Det vigtige er, at den berørte medlemsstat i alle tilfælde, hvor der
gennemføres adskillelse, må påvise, at resultaterne af effektive i praksis, og at selskaberne
drives helt uafhængigt af hinanden, således at der bliver lige arbejdsvilkår over hele EU.
Til slut skal det bemærkes, at bestemmelserne om ejendomsretlig udskillelse af
transmissionsnet ikke finder anvendelse i medlemsstater, der ingen transmissionsnet har for
gas eller elektricitet, men kun distributionsnet.
1.3.
Forhold vedrørende tredjelande
Det foreliggende forslag kræver, at transmissionssystemoperatører adskilles effektivt fra
forsynings- og produktionsvirksomhed, ikke kun på nationalt plan, men i hele EU. Det
betyder specifikt, at forsynings- eller produktionsselskaber, der arbejder et sted i EU, i ikke
må eje eller drive et transmissionssystem i nogen medlemsstat. Det krav gælder i lige grad for
EU- og ikke-EU-selskaber.
Lovpakken indeholder beskyttelsesklausuler, der skal sikre, at selskaber fra tredjelande, som
ønsker at erhverve en betydelig interesse i eller ligefrem kontrol over et energinet i EU,
påviseligt og utvetydigt skal opfylde de samme krav om adskillelse, som EU-selskaber.
Kommissionen kan gribe ind, hvis en køber ikke kan påvise sin både direkte og indirekte
uafhængighed af forsynings- og produktionsvirksomhed.
Velfungerende markeder og energinet er afgørende for økonomiens konkurrenceevne og for
borgernes velstand. Målet for det foreliggende forslag er at fremme konkurrencen på de
europæiske energimarkeder og deres evne til at fungere efter hensigten. På denne baggrund er
det - uden at det må gå ud over Fællesskabets internationale forpligtelser - uomgængeligt
nødvendigt at sikre, at alle økonomiske operatører på de europæiske energimarkeder følger og
handler i overensstemmelse med markedsinvestorprincippet. Kommissionen foreslår derfor en
bestemmelse om, at personer og selskaber fra tredjelande ikke må erhverve kontrollen med et
transmissionssystem eller en transmissionssystemoperatør i Fællesskabet, medmindre det
tillades i en aftale mellem EU og det pågældende tredjeland. Formålet hermed er at sikre, at
selskaber fra tredjelande følger både ånden og bogstaven i de regler, der også gælder for EU-
baserede virksomheder - ikke at diskriminere mod dem. Endelig vil Kommissionen også
hurtigt foretage en grundig gennemgang af de bredere aspekter af EU's eksterne energipolitik,
og resultaterne af denne gennemgang vil blive lagt frem for offentligheden.
Sammenfattende om det vigtige spørgsmål om adskillelse skal det noteres, at de her
foreliggende forslag til effektiv adskillelse er et nødvendigt og afgørende skridt frem mod
integrationen i et marked, der omfatter hele EU. De kan i sidste ende bidrage til, at der opstår
overnationale transmissionssystemoperatører, fordi operatørerne ikke længere holdes tilbage
af gensidig mistro. På den anden side er det sandsynligt, at hvis der skulle opstå overnationale
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
transmissionssystemoperatører, uden at der var sikkerhed for deres fulde uafhængighed, ville
konkurrencen mellem tilknyttede forsynings- og produktionsselskaber blive svækket på grund
af risikoen for hemmelige forståelser. Uden effektiv adskillelse ville den form for samarbejde
derfor give anledning til bekymring for konkurrencen. Det skal bemærkes, at de foreliggende
forslag indeholder flere yderligere foranstaltninger, hvis formål er at fremme
markedsintegrationen i EU, herunder blandt andet forslag til forbedret samarbejde mellem
transmissionssystemoperatører.
2.
2.1.
S
TØRRE BEFØJELSER OG UAFHÆNGIGHED TIL DE NATIONALE MYNDIGHEDER
Stærkere nationalt myndighedstilsyn med el- og gasmarkedet
De eksisterende direktiver for elektricitet og gas foreskriver, at medlemsstaterne skal oprette
regulerende myndigheder. Disse myndigheder er i flere medlemsstater veletablerede organer
med omfattende beføjelser og ressourcer, der giver dem mulighed for at regulere markedet på
ordentlig vis. I andre er de først blevet oprettet for nylig, og deres beføjelser er svagere eller
spredt over forskellige organer. Denne mangel på ensartethed fremgår af omfattende
landeundersøgelser, som Kommissionen har udført, og som også viser, at den regulerende
myndighed i mange tilfælde er svagt stillet.
Erfaringerne fra medlemsstater, hvis markeder har været åbne i flere år, og fra andre
offentlige forsyningssektorer, som er åbne for konkurrence, viser tydeligt, at stærke
regulerende myndigheder er nødvendige for, at markedet kan fungere fornuftigt, især når der
er tale om brug af netinfrastruktur.
Derfor sigter det foreliggende forslag mod at styrke de regulerende myndigheders beføjelser.
For det første får de et klart mandat til i tæt samspil med Kommissionen og Agenturet for
Samarbejde mellem Energimyndigheder at samarbejde på europæisk plan om at tilvejebringe
sikre og miljømæssigt bæredygtige indre markeder for elektricitet og gas i EU, hvor
konkurrencen kan udfolde sig, og om at åbne markedet effektivt for alle forbrugere og
leverandører.
For at andet foreslås det, at deres beføjelser til at regulere markedet udvides, navnlig på
følgende områder:
– overvågning af, om transmissions- og distributionssystemoperatører følger reglerne for
tredjepartsadgang, forpligtelserne til adskillelse, mekanismerne for balancering og reglerne
for håndtering af situationer med overbelastning af nettet og forvaltning af
sammenkoblinger
– undersøgelse af transmissionssystemoperatørernes investeringsplaner og bedømmelse, i
myndighedens årsberetning, af, i hvilket omfang transmissionssystemoperatørernes
investeringsplaner stemmer overens med den tiårige europæiske netudviklingsplan;
overvågning af nettets sikkerhed og pålidelighed og granskning af reglerne for
netsikkerhed og -pålidelighed
– overvågning af forpligtelserne til gennemsigtighed
– overvågning af graden af markedsåbning og konkurrence samt fremme af effektiv
konkurrence i samarbejde med konkurrencemyndighederne og
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
– sikring af, at forbrugerbeskyttelsesreglerne fungerer effektivt.
Elektricitet og gas er grundlæggende forskellige fra andre varer i handlen, fordi de er
netbaserede produkter, som det er umuligt eller meget dyrt at oplagre. Det gør dem følsomme
for markedsmisbrug, og derfor må myndighedstilsynet med virksomheder inden for el- og
gasmarkedet intensiveres. De regulerende myndigheder må have adgang til oplysninger om
selskabernes driftsbeslutninger. Det foreslås, at selskaberne får pligt til at opbevare data om
deres driftsbeslutninger i fem år og lade de nationale regulerende myndigheder, de nationale
konkurrencemyndigheder og Kommissionen få indsigt i dem, så disse myndigheder kan føre
effektiv kontrol, når der fremsættes påstande om markedsmisbrug. Det vil begrænse
markedsmisbruget omfang, øge tilliden til markedet og dermed stimulere handel og
konkurrence.
Nogle typer af handlende (f.eks. banker) er allerede underlagt sådanne forpligtelser i henhold
til direktivet om markeder for finansielle instrumenter, og de bør ikke være underlagt dobbelte
forpligtelser. Journalføringspligten bør derfor ikke indskrænke, men være forenelig med
gældende fællesskabslovgivning om finansmarkeder. Energimyndighederne og
finansmarkedsmyndighederne bør samarbejde, så de kan bistå hinanden med at få overblik
over de pågældende markeder. Inden Kommissionen vedtager retningslinjer for
journalføringskravene, vil der tilgå Agenturet for Samarbejde mellem Energimyndigheder og
Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg (CESR) en opfordring til at samarbejde og rådgive
Kommissionen om, hvad sådanne retningslinjer bør indeholde.
For at give de regulerende myndigheder mulighed for at varetage deres opgaver, vil de få
beføjelser til at foretage efterforskning, til at udbede sig alle nødvendige oplysninger og til at
pålægge afskrækkende sanktioner. De skal også i fuldt omfang tage hensyn til målene for
energieffektivitet, når de udfører deres markedsregulerende opgaver.
2.2.
Markedet får tillid til påviseligt uafhængige regulerende myndigheder
De regulerende myndigheders uafhængighed er et nøgleprincip i god regeringsførelse og en
grundlæggende forudsætning for markedets tillid. Den nugældende lovgivning foreskriver, at
de regulerende myndigheder skal være helt uafhængige af gas- og elektricitetsindustriens
interesser. Men den fortæller ikke noget om, hvordan det kan sikres, at denne uafhængighed
kan eftervises, og den garanterer ikke uafhængighed af kortsigtede politiske interesser.
Derfor er det en hovedopgave at styrke de nationale energimyndigheders uafhængighed,
sådan som det understreges i konklusionerne fra Det Europæiske Råds forårsmøde i 2007 og i
Europa-Parlamentets udtalelse.
Det foreslås, at den regulerende myndighed skal være en selskabsretligt særskilt enhed og
funktionelt uafhængig af enhver anden offentlig eller privat enhed, og at dets personale og alle
medlemmer af dets besluttende organ skal handle uafhængigt af alle markedsinteresser og
hverken søge eller modtage instrukser fra nogen regering eller anden offentlig eller privat
organisation. Med dette for øje foreslås det, at de regulerende myndigheder skal have status
som juridiske personer, budgetmæssig autonomi, passende menneskelige og økonomiske
ressourcer og en uafhængig ledelse.
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.
E
T UAFHÆNGIGT ORGAN
,
HVOR DE NATIONALE REGULERENDE MYNDIGHEDER KAN
SAMARBEJDE OG TRÆFFE AFGØRELSER
: A
GENTURET FOR
S
AMARBEJDE MELLEM
E
NERGIMYNDIGHEDER
De positive erfaringer med ERGEG bør føre til, at der oprettes en formel
samarbejdsstruktur
3.1.
Selvom der er sket en kraftig udvikling af det indre energimarked, mangler der stadig en
mulighed for at regulere spørgsmål af grænseoverskridende karakter. For at tage fat på dette
spørgsmål har Kommissionen taget initiativ til selvregulerende organer som Firenze-
forummet (elektricitet) og Madrid-forummet (gas). I disse fora samles de berørte parter om at
styrke samarbejdet.
Dertil kommer, at Kommissionen i 2003 nedsatte en uafhængig rådgivende gruppe for
elektricitet og gas under betegnelsen "Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder for
Elektricitet og Gas (ERGEG)" for at fremme rådslagning, samordning og samarbejde mellem
de regulerende myndigheder i medlemsstaterne og mellem disse myndigheder og
Kommissionen med det formål at konsolidere det indre marked for elektricitet og naturgas.
ERGEG er sammensat af repræsentanter for de nationale regulerende myndigheder.
Gruppen har i de senere år ydet særdeles positive bidrag til udviklingen af det indre marked
for gas og elektricitet ved at udstede ikke-bindende retningslinier og rette henstillinger og
udtalelser til Kommissionen. Oprettelsen af de selv-regulerende organer og ERGEG har dog
ikke ført til det virkelige fremskridt hen imod opstillingen af fælles standarder og
fremgangsmåder, som er nødvendigt for at virkeliggøre handel på tværs af grænserne og
udvikling af i første omgang regionale markeder og i sidste ende et europæisk energimarked.
Energisektoren er med tiden blevet mere kompleks og omfatter i højere grad forskellige
økonomiske interesser. Den nuværende fremgangsmåde inden for ERGEG, hvor enighed i
praksis normalt kræver tilslutning fra 27 regulerende myndigheder og mere end 30
transmissionssystemoperatører, giver ikke tilfredsstillende resultater. Det har mundet ud i en
række ikke-bindende regler og i bestræbelser på at nå til enighed om fælles fremgangsmåder
gennem "gradvis konvergens", men ikke ført til de nu nødvendige virkelige afgørelser af
vanskelige spørgsmål.
De tekniske forskrifter, som elselskaber i øjeblikket må arbejde efter, "grid-codes", er meget
forskellige fra medlemsstat til medlemsstat og ofte ikke engang ens inden for samme
medlemsstat. Disse regler er nødt til at nærme sig hinanden for til sidst at blive harmoniseret,
hvis vi skal integrere energimarkederne i EU.
Kommissionen har vurderet forskellige muligheder for, hvordan de nødvendige opgaver kan
tilrettelægges, herunder om Kommissionen ville være i stand til at løse dem selv.
Harmonisering af sådanne forhold er lige så lidt som fremskridt med opbygningen af ny
infrastruktur en opgave, der hører hjemme inden for Kommissionens typiske virkefelt.
Kommissionen har faktisk aldrig varetaget en sådan opgave. Den kræver samarbejde mellem
de 27 nationale regulerende myndigheders sagkyndige specialister, for det er dem, der skal nå
til enighed om at ændre deres nationale netforskrifter ("grid-codes"). I praksis er det kun et
organ, der udgår fra de nationale regulerende myndigheder, som kan mobilisere alle de
nødvendige ressourcer hos de nationale myndigheder, der er afgørende for succes på disse
områder. Agenturet kan via sit repræsentantskab - hvor de nationale myndigheder er
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447543_0011.png
repræsenteret - trække på disse myndigheders personale. Det er Kommissionen ikke i stand
til.
Kommissionen har konkluderet, at de opgaver, der må løses, bedst kan varetages af en særlig
enhed, som er uafhængig af og ligger uden for Kommissionen. Både Det Europæiske Råd, på
mødet i foråret 2007, og Europa-Parlamentet, i den senere tids beslutninger, har tilsluttet sig
denne konklusion
2
.
Det blev derfor overvejet at skabe et stærkere netværk af nationale energimyndigheder.
Netværket af konkurrencemyndigheder, som blev oprettet i 2004 i medfør af Rådets
forordning (EF) nr. 1/2003, kunne være en model. Men det ville gøre det nødvendigt at give
Kommissionen selvstændige beføjelser i energisektoren (sådanne beføjelser findes i øjeblikket
kun på konkurrencereglernes område). De nationale reguleringsmyndigheders beføjelser
burde under alle omstændigheder styrkes og harmoniseres.
Desuden kunne det europæiske system af centralbanker være et forbillede, men det er der ikke
grundlag for i traktaten. Den model ville simpelthen kræve en traktatændring.
Kommissionen kom derfor til den konklusion, at hvis der skulle oprettes et uafhængigt organ,
der kunne stille forslag til Kommissionen om grundlæggende afgørelser og selv træffe
reguleringsafgørelser med bindende virkning for tredjeparter om tekniske detailspørgsmål, der
uddelegeres til det, så ville den eneste løsning være at oprette et agentur.
I forslaget er agenturets hovedopgaver et supplement på europæisk plan til de
reguleringsopgaver, der varetages af de nationale myndigheder. Agenturet skulle udgøre en
samarbejdsramme for de nationale reguleringsmyndigheder, give mulighed for
myndighedstilsyn med samarbejdet mellem transmissionssystemoperatører og for at træffe
enkeltafgørelser om infrastruktur, der berører mere end en medlemsstats territorium. Denne
analyse følger de principper, Kommissionen har opstillet i udkastet til interinstitutionel aftale
om rammer for europæiske reguleringsorganer
3
, særlig hvad angår beføjelsen til at træffe
enkeltafgørelser, der er juridisk bindende for tredjeparter.
Nedenstående forslag bygger også på "ERGEG+"-forslaget, der nævnes i Kommissionens
meddelelse af 10. januar 2007, "En energipolitik for Europa"
4
.
2
3
4
Det Europæiske Råd tilslutte sig i sine konklusioner ideen om at oprette et uafhængigt organ, hvor
nationale regulerende myndigheder skal samarbejde og træffe afgørelse om vigtige
grænseoverskridende spørgsmål, og den vedtagne Vidal Quadras-betænkning noterer, at Europa-
Parlamentet "bifalder Kommissionens forslag om at forbedre samarbejdet mellem de nationale
reguleringsmyndigheder på EU-plan, via en EU-enhed, for på den måde at fremme en mere europæisk
tilgang til regulering i forbindelse med grænseoverskridende spørgsmål; understreger, at Kommissionen
bør spille en afgørende rolle, uden at dette berører reguleringsmyndighedernes uafhængighed; mener, at
reguleringsmyndighederne bør træffe afgørelser om specifikt definerede tekniske og handelsmæssige
spørgsmål på et kvalificeret grundlag, i det omfang det er relevant efter høring af TSO'erne og andre
relevante aktører, og at beslutningerne bør være juridisk bindende".
KOM(2005) 59.
EUT C […], […], s. […].
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447543_0012.png
3.2.
Hovedopgaver for
energimyndigheder
det
foreslåede
agentur
for
samarbejde
mellem
Agenturet skal på europæisk plan supplere de myndigheders opgaver, som de nationale
myndigheder løser på nationalt plan, ved at:
–
tilvejebringe en ramme for de nationale myndigheders samarbejde.
Det foreslås at forbedre
håndteringen af forhold, der går på tværs af grænserne. Agenturet skal fastlægge
procedurer for samarbejde mellem nationale myndigheder, særlig hvad angår og
udveksling af oplysninger og fordeling af kompetence, hvor mere end en medlemsstats er
involveret. Med denne ramme er det også meningen at fremme regionalt samarbejde
mellem nationale myndigheder.
–
føre myndighedstilsyn med samarbejdet mellem transmissionssystemoperatører.
Agenturet
vil få ansvaret for at overvåge og kontrollere aktiviteterne i det europæiske net af
transmissionssystemoperatører
på
elområdet
og
det
europæiske
net
af
transmissionssystemoperatører på gasområdet. Det vil navnlig skulle medvirke til at
opstille hovedopgaverne i nettenes arbejdsprogrammer, at gennemgå deres tiårige
investeringsplan og at udarbejdet tekniske og kommercielle regler. Gennemgangen af
investeringsplanen hindrer ikke, at tekniske svigt som defineret i national ret er
transmissionssystemoperatørernes ansvar. Hvad angår de tekniske og kommercielle regler,
vil agenturet få beføjelse til at anmode transmissionssystemoperatørerne om at ændre deres
udkast eller løse mere specifikke problemer i nærmere detaljer. Det vil også kunne
henstille,
at
Kommissionen
gør
disse
regler
juridisk
bindende,
når
transmissionssystemoperatørernes frivillige gennemførelse af dem viser sig utilstrækkelig
eller uegnet for visse forhold. Agenturet kan henstille, at Kommissionen ændrer
transmissionssystemoperatørernes udkast eller tilføjer yderligere bestemmelser. I praksis
vil denne mekanisme tage form af en konstruktiv og løbende dialog mellem agenturet,
transmissionssystemoperatørerne og Kommissionen. Inddragelsen af agenturet får central
betydning for sikringen af, at samarbejdet mellem transmissionssystemoperatører foregår
på en effektiv og gennemskuelig måde til gavn for det indre marked.
–
træffe afgørelse i enkeltsager.
Med henblik på løsningen af særlige problemer af
grænseoverskridende betydning foreslås det, at agenturet får myndighed til at træffe
afgørelse i enkeltsager, hvor der anmodes om undtagelser
5
for infrastrukturanlæg af
europæisk interesse, og til at afgøre, hvilket reguleringssystem der skal anvendes på
infrastruktur, som berører mere end én medlemsstats territorium. Agenturet skulle
derudover træffe specifikke afgørelser om tekniske enkeltspørgsmål, som overlades til
agenturet i medfør af særlige retningslinier, der vedtages ved en udvalgsprocedure i
overensstemmelse med gas- og elektricitetsdirektiverne.
–
varetage almindelige rådgivningsopgaver.
Agenturet skal generelt optræde som rådgiver
for Kommissionen, hvad angår spørgsmålet om regulering af markedet, og kan eventuelt
udstede ikke-bindende retningslinier for at skabe opmærksomhed om god praksis blandt de
nationale myndigheder. I enkeltsager skulle det også have beføjelse til på baggrund af
gennemførelsesbestemmelser, som Kommissionen vedtager i medfør af Fællesskabets
lovgivning om gas- og elsektoren, at behandle afgørelser truffet af nationale regulerende
myndigheder og forelægge en udtalelse herom for Kommissionen.
5
Se artikel 22 i direktiv 2003/55/EF og artikel 7 i forordning (EF) nr. 1228/2003.
DA
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447543_0013.png
Selvom dets beføjelser ikke kan udvides til at omfatte generelle retsregler (f.eks. formel
vedtagelse af bindende retningslinier), vil det nye agentur alt i alt få en afgørende rolle for
udviklingen og gennemførelsen af reglerne for det europæiske gas- og elektricitetsmarked.
3.3.
Styrelsen af det foreslåede agentur for samarbejde mellem energimyndigheder
Den institutionelle opbygning af agenturet for samarbejde mellem energimyndigheder og
principperne for styring af det bygger i hovedsagen på de normale regler og praksis for
Fællesskabets reguleringsorganer.
Der skal dog tages særligt hensyn til myndighedsfunktionens nødvendige uafhængighed.
Derfor foreslås det, at der ved siden af en bestyrelse, som bliver ansvarlig for alle
administrative og budgetmæssige anliggender, oprettes et repræsentantskab med ansvar for
alle reguleringsmæssige anliggender og afgørelser. Direktøren, som bestyrelsen udnævner
efter høring af repræsentantskabet, udvælges på grundlag af en liste, som indstilles af
Kommissionen. Direktøren repræsenterer agenturet og har ansvaret for den daglige ledelse.
Dertil kommer et klagenævn, som behandler klager over agenturets afgørelser.
3.4.
Økonomiske forhold
Det foreslås, at agenturet på baggrund af de opgaver, det pålægges, får en begrænset stab på
40-50 mennesker. Denne vurdering bygger på en omfattende analyse af personalebehovet hos
de nationale regulerende myndigheder og en omhyggelig analyse af, hvilket minimum af
ressourcer der nødvendigt for at udføre de foreslåede opgaver, særlig under hensyntagen til de
muligheder for synergi, der ligger i at udnytte de nationale regulerende myndigheders
ressourcer til at bistå agenturet i dets arbejde. Forslaget til personale ligger på linie med disse
myndigheders behov
6
. Som nævnt ovenfor ville personalebehovet blive langt større, hvis
Kommissionen skulle forsøge at løse agenturets opgaver.
De samlede årlige udgifter til agenturet anslås til ca. 6-7 mio. EUR, heraf 5 mio. euro til
personaleudgifter (idet den gennemsnitlige udgift per person sættes til udgifterne til
Kommissionens personale, dvs. 0,117 mio. EUR året, hvad der inkluderer udgifter til
bygninger og medfølgende administrationsudgifter), 1 mio. EUR i driftsudgifter (møder,
undersøgelser, oversættelse, udgivelse og offentlighedsarbejde), mens resten går til
kapitaludgifter (anskaffelse af løsøre og udgifter i den forbindelse) samt rejseudgifter.
De årlige omkostninger til agenturet dækkes af tilskud fra Fællesskabet. Agenturet får
begrænsede indtægter fra gebyrer, der opkræves af tredjeparter, når agenturet træffer visse
afgørelser.
3.5.
Kommissionens rolle
Der er principielt tre forskellige måder at sikre Kommissionens stilling og rolle som traktatens
vogter på.
For det første: Hvis agenturet træffer afgørelse, vil den kun være bindende i bestemte tekniske
situationer, der udtrykkeligt er fastlagt i forordningen og direktiverne eller for enkeltsagers
vedkommende i bindende retningslinier. Agenturet har ingen politisk skønsmargen uden for
denne ramme.
6
Begrundelsen vil få vedlagt et organisationsdiagram.
DA
13
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
For det andet: Hvis samarbejdet mellem transmissionssystemoperatører eller afgørelser truffet
af de nationale myndigheder truer konkurrencens effektivitet og markedets evne til at fungere,
skal agenturet omgående underrette Kommissionen, som derpå kan træffe de nødvendige
foranstaltninger for at afhjælpe situationen. Kommissionen kan også vælge at handle på eget
initiativ.
For det tredje: Kun Kommissionen kan træffe grundlæggende afgørelser. I disse tilfælde er
agenturets opgave rent forberedende og rådgivende. Kommissionens juridiske tjeneste har
omhyggeligt gransket teksten ud fra disse synspunkter for at sikre, at agenturet ikke får nogen
skønsmæssige beføjelser til at træffe grundlæggende afgørelser.
Desuden bliver det Kommissionens opgave at specificere og definere agenturets rolle
yderligere ved at vedtage bindende retningslinjer.
4.
4.1.
E
FFEKTIVT SAMARBEJDE MELLEM TRANSMISSIONSSYSTEMOPERATØRERNE
Et stærkt samarbejde mellem transmissionssystemoperatørerne er nødvendigt
for integrationen af el- og gasmarkederne
Integrationen af markederne kræver også, at transmissionssystemoperatørerne (TSO'erne)
samarbejder effektivt, og at der findes et klart og stabilt regelgrundlag, som også må omfatte
koordinering af reglerne. Reglerne om adgang til nettet og driftsreglerne skal være forenelige,
oplysninger skal udveksles effektivt mellem transmissionssystemoperatørerne, og nye
investeringer i øget sammenkoblingskapacitet skal koordineres omhyggeligt.
Transmissionssystemoperatørerne inden for gas og elektricitet samarbejder allerede frivilligt i
eksisterende organer som European Transmission System Operators (ETSO) og Gas
Transmission Europe (GTE). De samarbejder på regionalt plan om driftsmæssige spørgsmål
og deltager i tekniske organer som for eksempel UCTE (Unionen for Koordinering af
Transport af Elektricitet) og EASEE-gas (European Association for the Streamlining of
Energy Exchange). Disse samarbejdsinitiativer i flere lag har ydet væsentlige bidrag til det
indre marked og forbedret nettenes effektivitet og sikkerhed.
Men nu er grænsen for det frivillige samarbejdes bæreevne nået, hvad der for eksempel viser
sig som forstyrrelser på nettet og strømudfald, der skyldes dårlig samordning af netdriften
eller manglende forbindelser i el- og gasnettene, foruden vanskeligheder, hvor det gælder om
at foreslå eller blive enige om fælles tekniske standarder. Derfor foreslås det, at
transmissionsnetoperatørerne får til opgave at styrke deres samarbejde på visse nøgleområder,
og herunder særlig fokusere på følgende hovedproblemer:
–
Udvikling af kommercielle og tekniske "regler".
Integrationen af el- og gasmarkederne
nødvendiggør et sammenhængende sæt af tekniske og kommercielle regler. Disse regler
bygger i dag på nationalt grundlag eller på henstillinger fra organisationer som UCTE eller
EASEE-gas. Det giver tre typer problemer: For det første omfatter de eksisterende regler
ikke alle de områder, som der er behov for at harmonisere for at få det integrerede marked
til at fungere, for det andet er de nationale regler ofte ikke forenelige indbyrdes, og for det
tredje er de ofte ikke juridisk bindende eller gennemtvingelige. Som eksempler på sådanne
regelsæt kan nævnes UCTE's driftshåndbog for sikkerhed og pålidelighed i el-
transmissionsnettene eller henstillingerne fra EASEE-gas om gaskvalitet.
DA
14
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447543_0015.png
– Forslaget fastholder transmissionssystemoperatørernes frivillige proces som en pragmatisk
måde at udarbejde tekniske og kommercielle detailregler på. Sådanne regler er ofte teknisk
komplicerede, og der er behov for en effektiv procedure for at ændre dem, når det er
nødvendigt. Hvad forslaget tilfører denne proces, er et stærkt myndighedstilsyn med
indholdet og overvågning af overholdelsen og håndhævelsen af disse regler fra de
nationale myndigheders, agenturets og/eller Kommissionens side, alt efter arten af det
pågældende forslag. Kan transmissionssystemoperatørerne ikke nå til enighed om
nødvendige tekniske og kommercielle regler, eller gennemfører de dem ikke, er der
mulighed for at foreslå og vedtage dem ved udvalgsproceduren på forslag af
Kommissionen.
– I alt opstilles der i dette forslag elleve hovedområder for samarbejde. Det årlige
arbejdsprogram for det europæiske netværk af transmissionssystemoperatører (se kapitel
1.2), som udarbejdes i samråd med alle berørte parter og med det nye agentur for
samarbejde mellem energimyndighederne (se kapitel 3), vil definere hovedopgaverne og
uddybe nærmere, hvilke tekniske og kommercielle regler der er behov for. Samarbejdet
mellem transmissionssystemoperatørerne bør også omfatte overvågning af gennemførelse
af de tekniske og kommercielle regler.
–
Forsknings- og innovationsaktiviteter af fælles interesse:
TSO-samarbejdet bør lægge
rammer for, hvordan de forsknings- og innovationsaktiviteter, der er nødvendige,
identificeres, finansieres og forvaltes, og således drive en sund teknisk og funktionel
udvikling af det europæiske el- og gasnet fremad, navnlig for at fremme
forsyningssikkerheden og en effektiv udnyttelse af energien og for at gøre det muligt for
kulstoffattige teknologier at trænge igennem.
–
Samordning af netdriften.
TSO-samarbejdet omfatter fælles drift af net efter de aftalte
kommercielle og tekniske regler. Det omfatter også udveksling af oplysninger om
netdriften og samordnet offentliggørelse af information om netadgang, for eksempel på en
fælles "gennemsigtighedsplatform".
–
Investeringsplanlægning.
For at kunne stille tilstrækkelig transmissionskapacitet til
rådighed til at dække efterspørgslen og integrere de nationale markeder, må
netoperatørerne gennemføre samordnet og langsigtet planlægning af systemudviklingen
med henblik på at planlægge netinvesteringer og overvåge udviklingen i
transmissionsnettenes kapacitet. ideen er den, at de europæiske netværk af
transmissionssystemoperatører offentliggør netudviklingsplaner, der skal omfatte integreret
netmodellering, scenarieudvikling og det integrerede systems smidighed og
leveringskapacitet. Disse udviklingsplaner bør se tilstrækkelig langt frem (f.eks. mindst ti
år) til at investeringshuller kan identificeres i god tid, ikke mindst med tanke på den
grænseoverskridende kapacitet.
Især for de sidste to af disse opgaver gælder det, at regionale initiativer spiller en positiv rolle
for markedsintegrationen. Samarbejdet mellem transmissionssystemoperatører på europæisk
plan bør da også suppleres på regionalt plan for at sikre, at der kommer virkelige praktiske
fremskridt, at nettet forvaltes optimalt
7
, og at investeringerne planlægges og udføres
hensigtsmæssigt. De retlige rammer bør fremme, koordinere og udvikle regionale initiativer
7
For eksempel er det på elektricitets området klart, at de tekniske regler for visse forhold må fastsættes
for hvert synkronområde for sig.
DA
15
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
mellem transmissionssystemoperatører og regulerende myndigheder, sådan som det foregår
inden for
Regional Initiatives,
der ledes af ERGEG, og initiativer som
Pentalateral Forum
i
det centrale Vesteuropa, jf. anbefalinger fra store berørte parter som Eurelectric.
4.2.
En forbedret samarbejdsmekanisme
Det er vigtigt, at det anerkendes på europæisk plan, at transmissionssystemoperatørernes
samarbejdsstrukturer har myndighed til at udføre ovenstående opgaver. Derfor vil
Kommissionen formelt udpege europæiske netværk af transmissionssystemoperatører (på gas-
og elområdet) til at løse opgaverne.
Transmissionssystemoperatørerne må som selskaber være åbne om deres samarbejdsmåder.
De kan bygge på eksisterende strukturer som GTE og ETSO. Men de opgaver og
ansvarsområder, transmissionssystemoperatørerne pålægges, medfører et behov for en central
og permanent samarbejdsstruktur, hvad angår både organisation og praktiske redskaber til
planlægning og drift af nettene.
Agenturet for Samarbejde mellem Energimyndigheder vil overvåge, hvordan det europæiske
net af transmissionssystemoperatører udfører de opgaver, det pålægges.
Transmissionssystemoperatørerne vil gøre inddragelse og høring af berørte parter som
producenter, leverandører, kunder og distributionssystemoperatører til normal praksis straks
fra starten på deres arbejde med et givet emne. Parterne vil således blive hørt om udkast til
kommercielle og tekniske regler, der udarbejdes af transmissionssystemoperatørerne, og de
vil kunne sende kommentarer til transmissionssystemoperatørernes årlige arbejdsprogram.
Agenturet vil føre tilsyn med, at høringerne gennemføres ordentligt.
5.
E
T BEDRE FUNGERENDE MARKED
Det foreliggende forslag sigter også mod at forbedre de lovgivningsmæssige rammer for at
lette tredjepartsadgang til centrale infrastrukturanlæg, øge markedets gennemsigtighed,
fremme integrationen af markedet og forbedre adgangen til kunder i detailleddet.
5.1.
Undtagelsesordning
Under de nuværende regler kan større nye infrastrukturanlæg undtages fra reglerne om
reguleret tredjepartsadgang for en periode, der fastsættes på forhånd. For flere
infrastrukturanlæg, der er færdigopført eller under opførelse, herunder sammenkoblingslinjer
for gas og elektricitet samt LNG-anlæg, er der gjort brug af denne mulighed. Den har hjulpet
med til at fremme projekter, der gavner forsyningssikkerheden og konkurrencen. De hidtidige
erfaringer viser dog, at både projektudviklere, regulerende myndigheder og Kommissionen
kunne have gavn af en strømlinet procedure for ansøgning om og bevilling af undtagelser
samt af en tydeliggørelse af visse af betingelserne. Derfor foreslår Kommissionen, at der
udstikkes retningslinjer til støtte for ansøgere og myndigheder, når de skal realisere
betingelserne i en undtagelse. For at sikre, at det ikke desto mindre er muligt for markedet at
udnytte undtagne infrastrukturanlæg optimalt, foreslås det, at de mindstekrav til nye
infrastrukturanlæg om kapacitetsallokering og om regler for håndtering af
overbelastningssituationer (hvor kapaciteten viser sig begrænsende), der hidtil er blevet stillet
tilfælde for tilfælde, gøres til generelle krav.
DA
16
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5.2.
Åbenhed
Det indre el- og gasmarked lider under mangel på likviditet og gennemsigtighed, hvilket
hindrer effektiv ressourceallokering, begrænser mulighederne for risikodækning og spærrer
vejen for nye investorer. Der må stilles mere information til rådighed for markedet for at øge
markedets tillid, likviditet og antallet af markedsdeltagere.
De nuværende åbenhedskrav fokuserer på offentliggørelse af nettets kapacitet, således at
markedsdeltagerne kan se, om der er kapacitet til rådighed, og om al disponibel kapacitet
udbydes på markedet. Markedsdeltagerne har dog også brug for lige adgang til de
oplysninger, der er bestemmende for bevægelser i engrospriserne.
De gamle monopolselskaber, der står for størstedelen af de nuværende gas- og
elektricitetsstrømme, og som ejer de fleste af aktiverne på markedet, har mere og bedre
adgang til information end nye investorer. På elområdet stiller forordningen i form af vedlagte
retningslinjer krav om gennemsigtighed for så vidt angår elproduktionen, men kravene er ikke
vidtgående nok, og på gasområdet findes der i øjeblikket ingen krav af den art. Derfor foreslås
det, at åbenhedskravene udvides til at omfatte gaslagre, prognoser for udbud og efterspørgsel,
omkostninger til balancering af nettet og handel.
Det er nødvendigt, at de nationale myndigheder kontrollerer og overvåger, om disse krav
efterleves korrekt og i fuldt omfang, og det kræver, at deres beføjelser styrkes.
De foreliggende forslag stiller ikke nye krav til de berørte virksomheder om gennemsigtighed
på områderne derivater og finansielle instrumenter, men Kommissionen vil undersøge dette
spørgsmål nærmere og sigter mod at nå frem til en konklusion hen imod midten af 2008.
Agenturet for Samarbejde mellem Energimyndigheder og Det Europæiske
Værdipapirtilsynsudvalg (CESR) opfordres til at arbejde sammen om den videre undersøgelse
og til at afgive udtalelse om, om der bør stilles åbenhedskrav til forretningstransaktioner inden
for gas- og elforsyningskontrakter og gas- og elderivater, før og/eller efter at handelen er
indgået.
5.3.
Adgang til oplagring
Det eksisterende direktiv om det indre gasmarked fastsætter, at når lagerfaciliteter er
afgørende for forsyningen af kunderne, skal lageroperatørerne give tredjeparter adgang.
Medlemsstaterne kan enten sikre adgangen til disse lagre med fastsættelse af betingelser, som
den regulerende myndighed definerer, eller ved at forpligte lagersystemoperatørerne til at
forhandle med kunderne om adgangsvilkår. Direktivet stiller kun principielle krav og lader
medlemsstaterne have stor frihed til at udforme deres regelværk. Senere satte Madrid-
forummet kød på disse principper, idet alle berørte parter enedes om frivillige retningslinjer
for, hvordan lagersystemoperatører bør håndtere tredjepartsadgang (Guidelines
for Good
Third Party Access Practice for Storage System Operators,
GGPSSO). ERGEG har imidlertid
konkluderet, at gennemførelsen af disse retningslinjer er alt i alt er for ringe.
Kommissionen foreslår nu fire foranstaltninger, der skal sikre, at de gennemføres bedre:
– Principperne i retningslinjerne gøres juridisk bindende, og der åbnes mulighed for
gennemførelse af retningslinjerne på detailniveau ved hjælp af udvalgsproceduren.
DA
17
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
– Det fastsættes, at lagersystemoperatører, som er en del af forsyningsvirksomheder,
udskilles selskabsretligt og funktionelt.
– De nationale regulerende myndigheders tilsynsbeføjelser over for lagrene styrkes.
– Der kræves større klarhed om, hvilke regler der gælder for lagre.
For at gøre retningslinjerne juridisk bindende udvides forordningen til også at definere,
hvordan lagersystemoperatører skal tilbyde tjenester for tredjepartsadgang, og hvordan de bør
allokere kapaciteten og håndtere situationer, hvor kapaciteten viser sig for begrænset
(overbelastning). Den vil også fastsætte åbenhedskrav og indeholde foranstaltninger, der skal
gøre det muligt for et sekundært marked for lagerkapacitet at udvikle sig. Disse regler skulle
kunne sikre, at al den lagerkapacitet, der står til rådighed for tredjeparter, udbydes på
markedet uden diskrimination og på en gennemsigtig måde, og at der lægges en kraftig
dæmper på kapacitetshamstring. Disse regler skal også tjene til at sikre overensstemmelse
med de foreslåede minimumkrav vedrørende undtagne infrastrukturanlæg.
Kravet om selskabsretlig og funktionel udskillelse af lagersystemoperatører vil gøre adgangen
til lagerkapacitet langt mere effektiv. Når leverandører har brug for lagerkapacitet, må de nu
kontakte deres konkurrenter for at købe den kapacitet, de har brug for, og det gavner ikke
tilliden på markedet, men er en alvorlig hindring for nye investorer. Kravet om, at
lageroperatøren udskilles, vil forbedre denne situation og sætte konkurrenter og regulerende
myndigheder i stand til at kontrollere, at al disponibel lagerkapacitet faktisk udbydes på
markedet.
Kommissionen foreslår, at den nuværende tvetydighed omkring, hvilken andel af
lagerkapaciteten der udbydes på markedet, elimineres med et krav om, at alle medlemsstater
skal fastsætte kriterier for, hvornår og hvordan der skal være tredjepartsadgang til
lagerkapacitet, og om at de skal offentliggøres. Den regulerende myndighed får dermed til
opgave at kontrollere, om kriterierne anvendes korrekt over for alle lagre.
5.4.
Adgang til LNG-terminaler
LNG får stadig større betydning for EU's gasforsyning, og masser af investeringer i LNG-
terminaler er planlagt eller under iværksættelse. Derfor er der behov for gennemsigtige regler
for adgang til LNG-terminaler. De regulerende myndigheder har påpeget behovet, og ERGEG
har udarbejdet retningslinjer for at tilvejebringe en fælles fremgangsmåde for
tredjepartsadgang til LNG-terminaler.
Selv om mange af de LNG-terminaler, der er opført, har udnyttet muligheden for fritagelse fra
tredjepartsadgang og myndighedstilsyn, som direktivets artikel 22 åbner, findes der også
LNG-terminaler, som reglerne om tredjepartsadgang anvendes på. Det nuværende direktiv
indeholder kun et generelt krav om, at adgangen skal reguleres, og det giver medlemsstaterne
mulighed for forskellige fortolkninger. Men en undtagelse i henhold til artikel 22 er desuden
altid tidsbegrænset, og når undtagelsesperioden er udløbet, bliver LNG-terminalerne
reguleret. Kommissionen foreslår derfor, at der indføres klarere definerede regler for
tredjepartsadgang til LNG-terminalerne. For at gøre retningslinjerne juridisk bindende
udvides forordningen til også at definere, hvordan LNG-terminaloperatører bør tilbyde
tjenester for tredjepartsadgang, og hvordan de bør allokere kapaciteten og håndtere
situationer, hvor kapaciteten vise sig for begrænset. Den vil også fastsætte åbenhedskrav og
indeholde foranstaltninger, der skal gøre det muligt for et sekundært marked for
DA
18
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
terminalkapacitet at udvikle sig. Disse regler skal også tjene til at sikre overensstemmelse
med de foreslåede minimumskrav vedrørende undtagne infrastrukturanlæg.
5.5.
Langtidsaftaler om forsyning
Bilaterale forsyningsaftaler på
downstream-markedet
giver energiintensive industrier
mulighed for at købe forsyninger til
mere forudsigelige
priser. Imidlertid er der risiko for, at
sådanne aftaler afskærmer
downstream-markedet
ved at forhindre forbrugerne i at skifte
leverandør og således begrænser konkurrencen. For at mindske usikkerheden på markedet vil
Kommissionen i de kommende måneder udsende vejledning
i en passende form
om, hvordan
langsigtede bilaterale forsyningsaftaler på
downstream-markedet
kan udformes i
overensstemmelse med EF's konkurrenceret.
5.6.
Rammer for en gradvis etablering af et europæisk detailmarked
Hverken på el- eller gasmarkedet er det endnu muligt at tale om et europæisk detailmarked
(husstande og små virksomheder), da kunderne, hvis de overhovedet har et valg, stadig er
nødt til at vælge en leverandører, der er etableret i det samme land. Etableringen af et ægte
europæisk slutbrugermarked er det endelige mål for det indre marked for el og gas: Det er en
nødvendig forudsætning for, at der kan opstå markeder med konkurrence, og for at opnå
maksimal effektivitet. Liberaliseringen på detailmarkedet er vigtig til sikring af, at alle EU-
borgere får udbytte af konkurrencen. Hvis der kun liberaliseres i forhold til store kunder, vil
de europæiske husstande ende med at subsidiere erhvervslivet, og signalerne om
investeringsbehov til ny produktions- og forsyningskapacitet vil blive forvredet. Fra den 1.
juli 2007 er alle detailmarkeder i EU blevet åbnet op for konkurrence, men i praksis er mange
forbrugere bundet til deres historiske leverandører, fordi der ikke er indført en hensigtsmæssig
lovramme som forudsat. Et europæisk detailmarked kan kun udvikle sig gradvis. For at
stimulere denne proces overvejer Kommissionen at oprette et forum for detailleddet med
baggrund i de positive erfaringer fra Firenze- og Madrid-forummerne. Dette forum skulle gøre
det muligt at fokusere på særlige forhold i detailleddet, og det skulle tjene som en platform,
hvorfra alle berørte parter kan fremme udviklingen af et detailmarked, der omfatter hele EU.
Dette forum skulle give gode råd om, hvordan medlemsstaterne og de regulerende
myndigheder kan forpligtes til at fastsætte klare regler om konkurrence på detailmarkedet
med det formål gradvis at harmonisere markedsreglerne, således at der kan opstå
detailmarkeder på tværs af grænserne.
Velfungerende detailmarkeder kommer også til at spille en særdeles vigtig rolle for
befolkningens stigende opmærksomhed på husstandenes energiforbrug og prisen på energi,
eftersom alle tiltag til at reducere CO
2
-udledningerne og øge energieffektiviteten kræver, at
husstandene gør en indsats. Kommer der konkurrence om leveringen af energi til husstandene,
vil det øge folks energibevidsthed. Den nuværende praksis, hvor forbrugerne først får den
endelige regning for deres energiforbrug efter et års forløb, gavner ikke denne bevidsthed, og
det sætter heller ikke leverandørerne i stand til at tilbyde tjenester i indbyrdes konkurrence,
hvor der skelnes mellem husholdninger med særlige behov. Leverandørerne må derfor give
flere oplysninger, så det sikres, at deres kunder informeres hyppigere om, hvad de forbruger
af energi, og hvad det koster.
DA
19
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det er indlysende, at det frie forbrugsvalg må ledsages af stærke garantier for forbrugernes
rettigheder. Sårbare forbrugere beskyttes allerede i det nuværende direktiv, således at de kan
få dækket det energibehov, der må opfyldes for at kunne føre en normal tilværelse. I nogle
lande er disse regler dog ikke blevet anvendt korrekt, og for at tydeliggøre rammen foreslår
Kommissionen, at der indføres bindende retningslinjer. Samtidig foreslår Kommissionen, at
alle kunders rettigheder styrkes, blandt andet derved at de får ret til at skifte leverandør når
som helst, og ved at forlange, at energiselskaberne afregner senest en måned efter, at en kunde
har skiftet leverandør.
Endelig er Kommissionen nået til den konklusion, at de nuværende regler om selskabsretlig
og funktionel udskillelse er tilstrækkelige for så vidt angår distributionssystemoperatørerne.
Den foreslår derfor ikke, at reglerne om ejendomsretlig adskillelse, jf. kapitel 4, udvides til at
omfatte disse operatører.
6.
6.1.
S
AMARBEJDE OM AT STYRKE FORSYNINGSSIKKERHEDEN
Transmissionssystemoperatørerne skal overvåge forsyningssikkerheden
Det er vigtigt at sikre, at el- og gassystemerne kan dække efterspørgslen, også under
spidsbelastning. For elektricitetens vedkommende er dette kun muligt, når der er
produktionskapacitet nok (produktionsdækning), og når nettet er i stand til at transportere
energien fra producent til slutbruger (netdækning). For gassens vedkommende skal der findes
tilstrækkelig import- og lagerkapacitet.
Ifølge direktiv 2005/89/EF skal de enkelte landes regulerende myndigheder med bistand fra
transmissionssystemoperatørerne udarbejde en årlig redegørelse til Kommissionen for
forsyningssikkerheden på elområdet. Direktiv 2004/67/EF fastsætter, at medlemsstaterne skal
afgive indberetning om forsyningssikkerhedssituationen for gas og om de regler, der skal
fremme investeringer i infrastruktur. De foreslåede ændringer til forordningen (EF) nr.
1228/2003
og
(EF)
nr.
1775/2005
pålægger
nettet
af
europæiske
transmissionssystemoperatører at udarbejde prognoser for systemdækningen hver sommer og
vinter og på langt sigt. Det er nødvendigt at have en europæisk prognose, således at der kan
tages hensyn til mulighederne for at eksportere og importere elektricitet og gas under
spidsbelastninger. El- og gasstrømmene på tværs af grænserne inden for det indre marked gør
det nødvendigt at udarbejde prognoser på europæisk plan.
6.2.
Samarbejde mellem medlemsstaterne
I EU's lovgivning er der to direktiver, der har betydning for gasforsyningssikkerheden. For det
første er der direktiv 2003/55/EF, som gav medlemsstaterne generel tilsynspligt. For det andet
er der Rådets direktiv 2004/67/EF, der specifikt handler om foranstaltninger til opretholdelse
af naturgasforsyningssikkerheden. Det sidste fastsætter, at der nedsættes en
gaskoordinationsgruppe, og definerer en "fællesskabsmekanisme", der skal træde i funktion,
når forsyningerne afbrydes.
Med disse retsakter etableres der en koordineringsplatform. De opstiller ikke kvantitative mål
for forsyningssikkerheden og pålægger ingen forpligtelser med hensyn til gaslagre. Endelig
indeholder de ingen ramme for regionalt samarbejde under alvorlige forsyningsafbrydelser.
DA
20
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Direktiv 2004/67/EF er først for nylig blevet gennemført af medlemsstaterne. Det pålægger i
artikel 10 Kommissionen at afgive rapport inden den 19. maj 2008 om, hvordan det er blevet
gennemført, og især om, hvor effektive dets instrumenter har vist sig at være, og det fastslår,
at Kommissionen kan stille yderligere forslag om forsyningssikkerhed. I denne rapport vil
Kommissionen navnlig behandle spørgsmålet om forsyningssikkerhedsforanstaltninger i
forbindelse med gaslagre.
Derfor indeholder de her foreliggende forslag, som udgør et første skridt, ingen ændringer af
direktiv 2004/67/EF; de forholder sig i denne henseende kun en til to spørgsmål:
–
Skærpet pligt til åbenhed om omfanget af kommercielle lagre.
Hver lageroperatør
forpligtes til dagligt at offentliggøre mængden af gas i sine anlæg. Denne pligt vil give
væsentligt øget gensidig tillid i forbindelse med regional og bilateral bistand under
alvorlige forsyningsafbrydelser.
–
Solidaritet.
Det foreslås, at medlemsstaterne samarbejder om at fremme regional og
bilateral solidaritet. Meningen er, at dette samarbejde skal omfatte situationer, hvor der er
stor sandsynlighed for, at der opstår alvorlige afbrydelser i gasforsyningerne med virkning
for en medlemsstat. Som eksempler på denne samordning kan nævnes strømlining af
nationale beredskabsforanstaltninger og udarbejdelse af praktiske anvisninger på gensidig
bistand. Kommissionen vil vedtage retningslinier for samarbejde om regional solidaritet,
hvis det viser sig nødvendigt.
DA
21
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447543_0022.png
2007/0196 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om ændring af direktiv 2003/55/EF om fælles regler for det indre marked for naturgas
(EØS–relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 47,
stk. 2, artikel 55, og artikel 95,
under henvisning til forslag fra Kommissionen
8
,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
9
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget
10
,
efter proceduren i traktatens artikel 251
11
, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Formålet med det indre marked for gas, som siden 1999 gradvist har taget form, er at
give alle forbrugerne i Fællesskabet, private som erhvervsmæssige, virkelige
valgmuligheder, åbne nye forretningsmuligheder og fremme handelen over grænserne,
hvorved der kan opnås effektiviseringsgevinster, konkurrencedygtige priser, højere
servicestandarder og øget forsyningssikkerhed og bæredygtighed.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/55/EF af 26. juni 2003 om fælles regler
for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 98/30/EF
12
har bidraget
væsentligt til gennemførelsen af et sådant indre marked for gas.
Imidlertid kan endnu ikke alle selskaberne i Fællesskabet sikres retten til at sælge gas i
alle medlemsstaterne på samme vilkår, dvs. uden diskrimination eller ugunstige
betingelser. Navnlig kan endnu ikke alle medlemsstaterne sikre ikke-diskriminerende
netadgang og myndighedstilsyn på samme niveau, eftersom de nuværende lovrammer
er utilstrækkelige.
(2)
(3)
8
9
10
11
12
EUT C […], […], s. […].
EUT C […], […], s. […].
EUT C […], […], s. […].
EUT C […], […], s. […].
EUT L 176 af 15.7.2003, s. 57.
DA
22
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447543_0023.png
(4)
Kommissionens meddelelse af 10. januar 2007 "En energipolitik for Europa"
13
satte
fokus på, hvor vigtigt det er at gøre det indre marked fuldt funktionsdygtigt for
naturgas og at give alle gasselskaber i Fællesskabet lige arbejdsvilkår. Meddelelsen
om det indre energimarked
14
og slutrapporten om konkurrencen i sektoren
15
viste, at
de nuværende regler og foranstaltninger ikke skaber de fornødne rammer for, at målet
om et velfungerende indre marked kan opfyldes.
Uden effektiv adskillelse mellem net på den ene side og produktions- og
forsyningsvirksomhed på den anden er der risiko for forskelsbehandling, ikke kun
hvad angår netdriften, men også hvad angår incitamentet for vertikalt integrerede
virksomheder til at investere tilstrækkeligt i deres net.
De nuværende regler om selskabsretlig og funktionel adskillelse har endnu ikke ført til
effektiv udskillelse af transmissionssystemoperatørerne. På mødet i Bruxelles den 8.
og 9. marts 2007 opfordrede Det Europæiske Råd Kommissionen til at udarbejde
lovgivningsforslag om effektiv adskillelse af forsynings- og produktionsaktiviteter fra
netdrift.
Virkelig adskillelse kan kun sikres ved at fjerne de vertikalt integrerede selskabers
iboende incitament til at diskriminere mod konkurrenter, hvad netadgang og
investeringer angår. Ejendomsretlig adskillelse, der indebærer, at netejeren udpeges
som netoperatør og er uafhængig af alle forsynings- og produktionsinteresser, er helt
klart den mest effektive og stabile udvej til at løse den iboende interessekonflikt og
sikre forsyningssikkerheden. Derfor betegnede Europa-Parlamentet i sin beslutning
om udsigterne for det indre gas- og elmarked, der blev vedtaget den 10. juli 2007,
adskillelse på transmissionsniveauet som det mest effektive middel til at sikre
investeringer i infrastruktur på en ikke-diskriminerende måde, fair netadgang for
nytilkomne virksomheder og markedsgennemsigtighed. Medlemsstaterne bør derfor
være forpligtet til at sørge for, at den eller de samme personer ikke har ret til at udøve
kontrol, heller ikke via blokerende mindretalsrettigheder ved beslutninger af strategisk
betydning, over et produktions- eller forsyningsselskab, samtidig med at
vedkommende har interesser i eller udøver rettigheder over for en
transmissionssystemoperatør eller et transmissionssystem. Omvendt bør kontrol over
en transmissionssystemoperatør udelukke muligheden for at besidde interesser i eller
udøve rettigheder over for et forsyningsselskab.
Da ejendomsretlig adskillelse i nogle tilfælde kræver, at selskaberne omstruktureres,
bør medlemsstaterne indrømmes ekstra tid til at gennemføre de relevante
bestemmelser. Da der er vertikale forbindelser mellem elsektoren og gassektoren,
gælder bestemmelserne om adskillelse også på tværs af de to sektorer.
(5)
(6)
(7)
(8)
13
14
15
KOM(2007) 1.
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om udsigterne for det indre gas- og
elmarked, KOM(2006) 841.
Kommissionens meddelelse "Sector Enquiry under Art. 17 of Regulation 1/2003 on the gas and
electricity markets (final report)", SEK(2006) 1724.
DA
23
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(9)
For at sikre, at netdriften foregår i fuld uafhængighed af forsynings- og produktions-
interesser, og for at hindre, at der udveksles fortrolige oplysninger, bør den samme
person ikke være medlem af det ledende organ for både en transmissions-
systemoperatør og et selskab, der varetager produktions- eller forsyningsopgaver. Af
de samme grunde bør den samme person heller ikke have ret til at udpege medlemmer
af de ledende organer for en transmissionssystemoperatør og besidde interesser i en
forsyningsvirksomhed.
Ved at oprette systemoperatører, der er uafhængige af forsynings- og produktions-
interesser, bør man kunne sikre, at adskillelsen bliver effektiv, selvom vertikalt
integrerede selskaber fortsat ejer netaktiverne, forudsat at den uafhængige
systemoperatør varetager alle de opgaver, der påhviler en netoperatør, og forudsat at
der indføres en detaljeret regulering og et omfattende myndighedstilsyn.
Når det selskab, der ejer et transmissionssystem, indgår i et vertikalt integreret selskab,
bør medlemsstaterne derfor have mulighed for at vælge mellem ejendomsretlig
adskillelse og, som en undtagelse, oprettelse af systemoperatører, der er uafhængige af
forsynings- og produktionsinteresser. Det bør gennem specifikke tillægsregler sikres,
at løsningen med en uafhængig systemoperatør bliver fuldt ud effektiv. For at yde
aktionærernes interesser i vertikalt integrerede selskaber fuld beskyttelse bør
medlemsstaterne have mulighed for at gennemføre ejendomsretlig adskillelse, enten
ved direkte afhændelse eller ved opdeling af det integrerede selskabs aktier i aktier i
netvirksomheden og i aktier i de tilbageværende forsynings- og produktionsaktiviteter,
forudsat at de krav, ejendomsretlig adskillelse indebærer, opfyldes.
Ved gennemførelsen af effektiv adskillelse bør princippet om ikke-diskrimination
mellem den offentlige og den private sektor respekteres. Derfor bør en og samme
person ikke, hverken alene eller i fællesskab med andre, kunne øve indflydelse på
organerne i både transmissionssystemoperatører og forsyningsselskaber, hvad
sammensætning, afstemning eller beslutningsproces angår. Forudsat at den
pågældende medlemsstat kan påvise, at dette krav er opfyldt, vil to separate offentlige
organer kunne kontrollere produktions- og forsyningsaktiviteter på den en side og
transmissionsaktiviteter på den anden side.
Der bør være fuld adskillelse mellem net- og forsyningsaktiviteter i hele Fællesskabet,
således at netoperatører i Fællesskabet eller deres tilknyttede selskaber hindres i at
drive forsynings- eller produktionsvirksomhed i nogen medlemsstat. Det bør gælde for
både EU- og ikke-EU-selskaber. For at sikre, at net- og forsyningsaktiviteter i hele
Fællesskabet holdes adskilt, bør de regulerende myndigheder have beføjelse til at
afvise certificering af transmissionssystemoperatører, som ikke overholder reglerne
om adskillelse. For at sikre ensartet anvendelse af disse bestemmelser i hele
Fællesskabet og overholdelse af Fællesskabets internationale forpligtelser, bør
Kommissionen have ret til at granske certificeringsafgørelser, der træffes af de
regulerende myndigheder.
(10)
(11)
(12)
(13)
DA
24
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(14)
At energiforsyningerne beskyttes, er af stor betydning for den offentlige sikkerhed og
hænger derfor tæt sammen med, at EU's gasmarked fungerer effektivt. Gas kan kun
bringes ud til EU-borgerne gennem nettet. Velfungerende gasmarkeder, og navnlig net
og andre gasforsyningsanlæg, spiller en afgørende rolle for den offentlige sikkerhed,
økonomiens konkurrenceevne og fællesskabsborgernes velfærd. Uden at det berører
Fællesskabets internationale forpligtelser, er det Fællesskabets opfattelse, at gastrans-
missionssystemsektoren er af stor betydning for Fællesskabet, hvorfor der er behov for
supplerende beskyttelsesforanstaltninger over for indflydelse fra tredjelande for at
undgå trusler mod den offentlige orden og sikkerhed i Fællesskabet og mod fælles-
skabsborgernes velfærd. Sådanne foranstaltninger er også nødvendige for at sikre, at
reglerne om effektiv adskillelse overholdes.
Det er nødvendigt at sørge for, at lagersystemoperatørerne er uafhængige, for således
at forbedre tredjeparters adgang til lagerfaciliteter, som er en teknisk og/eller
økonomisk forudsætning for at få effektiv adgang til det system, der varetager
forsyningen af kunderne. Derfor bør lagre drives af selskabsretligt uafhængige
enheder, som har reel beslutningskompetence, for så vidt angår aktiver, der er nød-
vendige for at vedligeholde, drive og udvikle lagerfaciliteter. Det er også nødvendigt
at øge åbenheden om, hvilken lagerkapacitet der tilbydes tredjeparter, ved at forpligte
medlemsstaterne til at tilrettelægge og offentliggøre en ikke-diskriminerende og klar
ramme for, hvilket regelsæt der gælder for lagerfaciliteter.
Ikke-diskriminerende adgang til distributionsnettet er afgørende for adgangen til
detailkunderne. Mulighederne for at forskelsbehandle tredjeparter, hvad adgang og
investeringer angår, er imidlertid mindre betydningsfulde på distributionsniveauet end
på transmissionsniveauet, da overbelastningsproblemer og indflydelse fra
produktionsinteresser i almindelighed er af mindre betydning på distributionsniveauet
end på transmissionsniveauet. Dertil kommer, at funktionel udskillelse af distribu-
tionssystemoperatører i overensstemmelse med direktiv 55/2003/EF først blev
obligatorisk fra den 1. juli 2007, hvorfor det stadig står tilbage at vurdere virkningerne
af denne regel på det indre marked. De nuværende regler for selskabsretlig og
funktionel adskillelse kan føre til effektiv adskillelse, forudsat at de defineres tyde-
ligere, gennemføres korrekt og overvåges nøje. For at sikre lige vilkår i detailsalget
bør distributionssystemoperatørernes aktiviteter derfor overvåges, så de hindres i at
udnytte deres vertikale integration til at styrke deres stilling i konkurrencen på
markedet, i særdeleshed i forhold til små privat- og erhvervskunder.
Med direktiv 2003/55/EF er der indført krav om, at medlemsstaterne skal udpege
regulerende myndigheder med nærmere bestemte beføjelser. I mange tilfælde viser
erfaringerne imidlertid, at reguleringens effektivitet ofte hæmmes af, at myndig-
hederne ikke er tilstrækkelig uafhængige af regeringen og ikke har tilstrækkelige
beføjelser og handlemuligheder. Derfor opfordrede Det Europæiske Råd på mødet den
8. og 9. marts 2007 i Bruxelles Kommissionen til at udarbejde lovgivningsforslag om
yderligere harmonisering af de nationale energimyndigheders beføjelser og styrkelse
af deres uafhængighed.
Energimyndighederne bør kunne træffe afgørelser i alle reguleringsspørgsmål, hvis det
indre marked skal kunne fungere efter hensigten, og de bør være fuldt uafhængige af
alle andre offentlige og private interesser.
(15)
(16)
(17)
(18)
DA
25
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(19)
Energimyndighederne bør have beføjelse til at træffe bindende afgørelser om gassel-
skaber og til at vedtage effektive, passende og afskrækkende sanktioner mod gassel-
skaber, der ikke opfylder deres forpligtelser. De skal også, uanset anvendelsen af
konkurrencereglerne, have beføjelse til at træffe afgørelse om passende foranstalt-
ninger til fremme af den effektive konkurrence, der er en forudsætning for et
velfungerende marked; og de skal kunne sikre høje standarder for offentlig service
under hensyntagen til markedsåbningen, sikre beskyttelse af sårbare kunder samt sikre,
at forbrugerbeskyttelsesreglerne virker effektivt. Disse bestemmelser bør hverken
indskrænke Kommissionens beføjelser, hvad anvendelsen af konkurrencereglerne
angår, herunder dens beføjelse til at undersøge fusioner med en fællesskabsdimension,
eller reglerne for det indre marked, som f.eks. de frie kapitalbevægelser.
Investeringer i store nye infrastrukturanlæg bør fremmes kraftigt, og samtidig bør det
sikres, at det indre marked for naturgas er fuldt funktionsdygtigt. For at øge den
positive effekt af undtagne infrastrukturprojekter på konkurrencen og forsynings-
sikkerheden, bør markedets interesse afprøves i projektplanlægningsfasen, og der bør
gennemføres regler om håndtering af situationer, hvor kapaciteten viser sig for
begrænset. Ansøgninger om undtagelse for infrastrukturanlæg, der strækker sig over
mere end én medlemsstats territorium, bør behandles af Agenturet for Samarbejde
mellem Energimyndigheder, fordi der så bedre kan tages hensyn til dets virkninger på
tværs af grænserne, og fordi det kan gøre den administrative behandling lettere. I
betragtning af den usædvanlige risikoprofil ved gennemførelsen af sådanne store
undtagne infrastrukturprojekter, bør det være muligt at fritage forsynings- og produk-
tionsselskaber midlertidigt og delvis for at anvende reglerne om adskillelse i
forbindelse med de pågældende projekter. Af hensyn til forsyningssikkerheden bør
dette navnlig gælde for nye rørledninger i Fællesskabet, der transporterer gas fra
tredjelande til Fællesskabet.
Det indre gasmarked lider under mangel på likviditet og gennemsigtighed, hvilket
hindrer effektiv ressourceallokering, begrænser mulighederne for risikodækning og
spærrer vejen for nye investorer. Der er behov for at øge tilliden til markedet, dets
likviditet og antallet af markedsdeltagere, og derfor må myndighedstilsynet med
selskaber, der er aktive inden for gasforsyning, intensiveres. Sådanne krav bør ikke
indskrænke, men være forenelige med den gældende fællesskabslovgivning om finans-
markeder. Energimyndighederne og finansmarkedsmyndighederne bør samarbejde, så
de kan bistå hinanden med at få overblik over de pågældende markeder.
Inden Kommissionen vedtager nærmere retningslinjer for journalføringskravene, bør
Agenturet for Samarbejde mellem Energimyndigheder og Det Europæiske
Værdipapirtilsynsudvalg (CESR) i samarbejde undersøge, hvad sådanne retningslinjer
bør indeholde, og rådgive Kommissionen derom. Agenturet og udvalget bør også i
samarbejde undersøge og rådgive om, hvorvidt transaktioner med gasforsynings-
kontrakter og gasderivater bør omfattes af krav om gennemsigtighed før og efter
handelen, og hvad disse krav i så fald skulle indeholde.
(20)
(21)
(22)
DA
26
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447543_0027.png
(23)
Kravene til offentlig service og de fælles mindstenormer, der følger af dem, må
styrkes yderligere for at sikre, at alle forbrugere får gavn af konkurrencen. For at
kunne forsyne kunderne er det vigtigt at have adgang til forbrugsdata, og forbrugerne
må have adgang til deres data, så de kan opfordre konkurrerende virksomheder til at
give et tilbud på grundlag af disse data. Forbrugerne bør også have ret til at få
fyldestgørende oplysninger om deres energiforbrug. Hvis kunderne jævnligt får
oplysninger om deres energiudgifter, tilskyndes de til energibesparelser, fordi de får
direkte feedback om virkningerne af investeringer i energieffektiv teknik og af
adfærdsændringer.
For at sikre forsyningerne og opretholde en solidarisk ånd mellem medlemsstaterne,
ikke mindst under en energiforsyningskrise, er det vigtigt at tilrettelægge rammer for
regionalt solidaritetssamarbejde.
Med henblik på etablering af et indre marked for gas bør medlemsstaterne fremme
integrationen af deres nationale markeder og samarbejdet mellem netoperatører på
europæisk og regionalt plan.
De regulerende myndigheder bør formidle oplysninger til markedet, også for at give
Kommissionen mulighed for at spille sin rolle som observatør og vogter af det
europæiske gasmarked og dets udvikling på kort, mellemlangt og langt sigt, bl.a. hvad
angår udbud og efterspørgsel produktionskapacitet, forskellige kilder til elproduktion,
anlæg i transmissions- og distributionsinfrastrukturen, grænseoverskridende handel,
investeringer, engros- og forbrugerpriser, markedslikviditet samt miljø- og
effektivitetsmæssige forbedringer.
Målene for dette direktiv, nemlig oprettelse af et velfungerende indre marked for gas,
kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af
foranstaltningens omfang og virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan;
Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med
subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der
er nødvendigt for at nå disse mål.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1775/2005 af 28. september 2005
om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet
16
giver Kommissionen
mulighed for at vedtage retningslinier med det formål at nå den nødvendige grad af
harmonisering.
Sådanne
retningslinier,
der
altså
er
bindende
gennemførelsesforanstaltninger, er et nyttigt redskab, der om nødvendigt kan tilpasses
hurtigt.
Ifølge direktiv 2003/55/EF skal visse foranstaltninger vedtages i henhold til Rådets
afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastlæggelse af de nærmere vilkår for
udøvelsen af de gennemførelsesbestemmelser, der tillægges Kommissionen
17
.
(24)
(25)
(26)
(27)
(28)
(29)
16
17
EUT L 289 af 3.11.2005, s. 1.
EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11).
DA
27
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447543_0028.png
(30)
Afgørelse 1999/468/EF er blevet ændret ved afgørelse 2006/512/EF, som indfører en
forskriftsprocedure med kontrol, der skal anvendes i forbindelse med generelle
foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i en
basisretsakt, der er vedtaget efter proceduren i traktatens artikel 251, herunder ved at
lade sådanne bestemmelser udgå eller ved at supplere med nye ikke-væsentlige
bestemmelser.
I overensstemmelse med den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og
Kommissionen
18
vedrørende afgørelse 2006/512/EF kan denne nye procedure kun
anvendes på allerede ikrafttrådte retsakter vedtaget efter proceduren i traktatens artikel
251, hvis de pågældende retsakter tilpasses efter de gældende procedurer.
Inden for rammerne af direktiv 2003/55/EF, bør Kommissionen have beføjelser til at
fastsætte eller vedtage de retningslinier, der er nødvendige for at tilvejebringe det
mindstemål af harmonisering, som er nødvendigt for at nå dette direktivs mål. Da der
er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at supplere direktiv 2003/55/EF
med nye ikke-væsentlige bestemmelser, bør foranstaltningerne vedtages efter
forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.
Direktiv 2003/55/EF bør ændres i overensstemmelse hermed -
(31)
(32)
(33)
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
Ændringer af direktiv 2003/55/EF
I direktiv 2003/55/EF foretages følgende ændringer:
(1)
Artikel 2 ændres således:
(a)
Nr. 20 affattes således:
“20. "vertikalt integreret selskab": et naturgasselskab eller en gruppe af naturgas-
selskaber, som den samme person eller de samme personer har ret til direkte eller
indirekte at øve kontrol over, jf. artikel 3, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr.
139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med virksomhedssammenslutninger*, og
som driver mindst en af følgende former for virksomhed: transmission, distribution,
LNG eller oplagring, og mindst en af følgende former for virksomhed: produktion af
eller forsyning med naturgas".
*
(b)
EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.
Som nr. 34 til 36 tilføjes:
"34.
"gasforsyningskontrakt":
en
kontrakt om levering af naturgas, dog ikke
gasderivater
18
EUT C 255 af 21.10.2006, s. 1.
DA
28
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447543_0029.png
35. "gasderivat": et finansielt instrument som anført i afsnit C, punkt 5, 6 eller 7, i
bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april. 2004 om
markeder for finansielle instrumenter
19
, for så vidt som instrumentet vedrører
naturgas
36. "kontrol": rettigheder, aftaler eller andre midler, som enkeltvis eller tilsammen,
under hensyn til alle faktiske og retlige forhold, giver mulighed for udøvelse af
afgørende indflydelse på en virksomheds drift, særlig ved:
(a) ejendoms- eller brugsret til virksomhedens samlede aktiver eller dele deraf
(b) rettigheder eller aftaler, som sikrer afgørende indflydelse på sammensætningen af
virksomhedens organer, deres afstemninger eller beslutninger."
(2)
I artikel 3 indsættes som stk. 7:
"7. Kommissionen kan vedtage retningslinier for gennemførelsen af denne artikel.
Denne foranstaltning, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i
dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i
artikel 30, stk. 3.
(3)
Som artikel 5a og 5b indsættes:
"Artikel 5a
Regional solidaritet
1. For at varetage forsyningssikkerheden på det indre marked for naturgas
samarbejder medlemsstaterne for at fremme den regionale og bilaterale solidaritet.
2. Samarbejdet omfatter situationer, der på kort sigt fører til eller sandsynligvis vil
føre til en alvorlig forsyningsafbrydelse, der påvirker en medlemsstat. Det omfatter:
(a)
(b)
(c)
samordning af nationale beredskabsforanstaltninger, jf. artikel 8 i
direktiv 2004/67/EF
identifikation og om nødvendigt udbygning eller opgradering af
sammenkoblinger i elektricitets- og naturgasnettet
forudsætninger og praktiske foranstaltninger for gensidig bistand.
3. Kommissionen holdes underrettet om dette samarbejde.
4. Kommissionen kan vedtage retningslinier for samarbejde om regional solidaritet.
Denne foranstaltning, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i
dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i
artikel 30, stk. 3.
19
EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1.
DA
29
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 5b
Fremme af det regionale samarbejde
Medlemsstaterne samarbejder indbyrdes om at integrere deres nationale markeder, i
det mindste på regionalt plan. Medlemsstaterne fremmer navnlig samarbejdet mellem
regionale netoperatører og stræber efter at opnå ensartethed i deres retlige og
administrative rammer. De regionale samarbejdsforanstaltninger omfatter det geogra-
fiske område, Kommissionen fastlægger i overensstemmelse med artikel 2h, stk. 3, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1775/2005."
(4)
Artikel 7 affattes således:
"Artikel 7
Udskillelse af transmissionssystemer og transmissionssystemoperatører
1. Medlemsstaterne sikrer følgende fra den [gennemførelsesdato + 1 år]:
(a) Hvert selskab, der ejer et transmissionssystem, optræder som transmissions-
systemoperatør.
(b) Den eller de samme personer ikke har ret til:
(i) at udøve direkte eller indirekte kontrol over et selskab, der varetager produktions-
eller forsyningsopgaver, og samtidig udøve direkte eller indirekte kontrol over,
besidde interesser i eller udøve rettigheder over for en transmissionssystemoperatør
eller et transmissionssystem
eller
(ii) at udøve direkte eller indirekte kontrol over en transmissionssystemoperatør eller
et transmissionssystem og samtidig udøve direkte eller indirekte kontrol over,
besidde interesser i eller udøve rettigheder over for et selskab, der varetager
produktions- eller forsyningsopgaver.
(c) Den eller de samme personer har ikke ret til at udpege medlemmer til
tilsynsorganet, bestyrelsen eller andre organer, der repræsenterer selskabet juridisk,
for en transmissionssystemoperatør eller et transmissionssystem, og samtidig udøve
direkte eller indirekte kontrol over, besidde interesser i eller udøve rettigheder over
for et selskab, der varetager produktions- eller forsyningsopgaver.
(d) Den samme person eller de samme personer har ikke ret til at være medlem af
tilsynsorganet, bestyrelsen eller andre organer, der repræsenterer selskabet juridisk,
for både et selskab, der varetager produktions- eller forsyningsopgaver, og en
transmissionssystemoperatør eller et transmissionssystem.
DA
30
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447543_0031.png
2. De interesser og rettigheder, der henvises til i stk. 1, litra b), omfatter bl.a.:
(a)
(b)
(c)
(d)
ejendomsret til en andel af virksomhedens selskabskapital eller driftsformue
eller
stemmeret eller
beføjelse til at udpege medlemmer til tilsynsorganet, bestyrelsen eller andre
organer, der repræsenterer selskabet juridisk, eller
ret til at modtage dividende eller andre andele af udbyttet.
3. I stk. 1, litra b), henvises der med udtrykkene "selskab, der varetager produktions-
eller forsyningsopgaver", "transmissionssystemoperatør" og "transmissionssystem"
også til de tilsvarende udtryk som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/54/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for gas og om
ophævelse af direktiv 96/92/EF*.
*
EUT L 176 af 15.7.2003, s. 37.
4. Medlemsstaterne kan gøre undtagelser fra stk. 1, litra b), og stk. 1, litra c), indtil
den [gennemførelsesdato + 2 år], forudsat at transmissionssystemoperatørerne ikke
indgår i et vertikalt integreret selskab.
5. Forpligtelsen i stk. 1, litra a), anses for opfyldt, hvis flere selskaber, der ejer
transmissionssystemer, har oprettet et jointventure, der fungerer som transmis-
sionssystemoperatør i flere medlemsstater for de pågældende transmissionssystemer.
Intet andet selskab kan indgå i dette jointventure, medmindre det er blevet godkendt
som uafhængig systemoperatør i henhold til artikel 9a.
6. Medlemsstaterne sørger for, at forretningsmæssigt følsomme oplysninger, jf.
artikel 10, stk. 1, som indehaves af en transmissionssystemoperatør, der har indgået i
et vertikalt integreret selskab, og en sådan transmissionssystemoperatørs personale
ikke overføres til virksomheder, der varetager produktions- eller forsyningsopgaver."
(5)
Som artikel 7a, 7b og 7c indsættes:
"Artikel 7a
Kontrol over transmissionssystemejere og transmissionssystemoperatører
1. Uden at fællesskabets internationale forpligtelser herved indskrænkes, må
transmissionssystemer eller transmissionssystemoperatører ikke kontrolleres af en
eller flere personer fra tredjelande.
2. En aftale indgået med et eller flere tredjelande, som Fællesskabet er part i, kan
betyde, at der bør gøres en undtagelse fra stk. 1.
DA
31
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 7b
Udpegning og certificering af transmissionssystemoperatører
1. Selskaber, der ejer et transmissionssystem, og som den nationale regulerende
myndighed har certificeret efter nedenstående certificeringsprocedure, fordi det har
opfyldt kravene i artikel 7, stk. 1, og artikel 7a, godkendes og udpeges som
transmissionssystemoperatører af medlemsstaterne. Udpegning af transmissionssys-
temoperatører meddeles til Kommissionen og offentliggøres i Den Europæiske
Unions Tidende.
2. Hvis en transmissionssystemejer eller transmissionssystemoperatør, der
kontrolleres af en eller flere personer fra tredjelande i overensstemmelse med artikel
7a, ansøger om certificering, afvises ansøgningen, medmindre transmissions-
systemejeren eller transmissionssystemoperatøren påviser, at der ikke er mulighed
for at den pågældende organisation i strid med artikel 7, stk. 1, direkte eller indirekte
kan komme under indflydelse af en operatør, der virker inden for produktion af eller
forsyning med gas eller elektricitet, eller af et tredjeland; denne bestemmelse
indskrænker dog ikke fællesskabets internationale forpligtelser.
3. Transmissionssystemoperatører underretter den regulerende myndighed om enhver
planlagt transaktion, der kan betyde, at deres overholdelse af artikel 7, stk. 1, eller
artikel 7a må tages op til fornyet vurdering.
4. De regulerende myndigheder overvåger, at transmissionssystemoperatørerne til
stadighed opfylder artikel 7, stk. 1, og artikel 7a. De indleder en certificerings-
procedure for at sikre overholdelsen:
(a) når de modtager en underretning fra transmissionssystemoperatøren i medfør af
stk. 3
(b) på eget initiativ, når de har viden om, at en planlagt ændring i rettigheder eller
indflydelse over transmissionssystemejere eller transmissionssystemoperatører kan
føre til overtrædelse af artikel 7, stk. 1, eller artikel 7a, eller når de har grund til at
tro, at der kan være forekommet en sådan overtrædelse, eller
(c) efter begrundet anmodning fra Kommissionen.
5. De regulerende myndigheder træffer afgørelse om certificering af en transmis-
sionssystemoperatør senest fire måneder efter modtagelsen af transmissionssystem-
operatørens underretning eller efter datoen for Kommissionens anmodning. Ved
udløbet af denne periode anses certificeringen for udstedt. Den regulerende myndig-
heds udtrykkelige eller stiltiende afgørelse kan først træde i kraft, efter at proceduren
i stk. 6-9 er afsluttet, og kun hvis Kommissionen ingen indvendinger rejser.
6. Den regulerende myndighed tilsender straks Kommissionen underretning om den
udtrykkelige eller stiltiende afgørelse om certificering af en transmissionssystem-
operatør sammen med alle relevante oplysninger om afgørelsen.
DA
32
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7. Kommissionen behandler underretningen straks ved modtagelsen. Hvis
Kommissionen finder, at den regulerende myndigheds afgørelse giver anledning til
alvorlig tvivl om dens forenelighed med artikel 7, stk. 1, artikel 7a eller artikel 7b,
stk. 2, træffer den afgørelse om at indlede en behandling af sagen senest to måneder
efter at have modtaget anmeldelsen. I så fald anmoder Kommissionen den
regulerende myndighed og transmissionssystemoperatøren om at forelægge deres
bemærkninger. Hvis Kommissionen udbeder sig yderligere oplysninger, kan
tomånedersperioden forlænges med to yderligere måneder at regne fra modtagelsen
af fuldstændige oplysninger.
8. Hvis Kommissionen har besluttet at behandle sagen, træffer den højst fire måneder
senere endelig afgørelse om:
(a) ikke at rejse indvendinger mod den regulerende myndigheds afgørelse
eller
(b) at kræve, at den regulerende myndighed ændrer eller annullerer sin afgørelse,
hvis Kommissionen mener, at artikel 7, stk. 1, artikel 7a eller artikel 7b, stk. 2, ikke
er overholdt.
9. Træffer Kommissionen ikke afgørelse om at behandle sagen eller endelig
afgørelse inden for tidsfristerne i stk. 7 hhv. stk. 8, anses den for ikke at have rejst
indvendinger mod den regulerende myndigheds afgørelse.
10. Den regulerende myndighed efterkommer Kommissionens afgørelse om at ændre
eller annullere afgørelsen om certificering inden højst fire uger og underretter
Kommissionen herom.
11. De regulerende myndigheder og Kommissionen kan fra transmissionssystem-
operatører og virksomheder, der varetager produktions- eller forsyningsopgaver,
udbede sig enhver oplysning, der er relevant for varetagelsen af deres opgaver i
medfør af denne artikel.
12. De regulerende myndigheder og Kommissionen behandler forretningsmæssigt
følsomme oplysninger fortroligt.
13. Kommissionen vedtager retningslinier med nærmere procedurer for anvendelsen
af stk. 6-9. Denne foranstaltning, der har til formål at ændre ikke-væsentlige
bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren
med kontrol i artikel 30, stk. 3.
Artikel 7c
Udpegning af lager- og LNG-systemoperatører
For en periode, der fastsættes af medlemsstaterne under hensyn til effektivitet og
økonomisk balance, skal medlemsstaterne udpege eller anmode de naturgasselskaber,
som ejer lager- eller LNG-faciliteter, om at udpege en eller flere systemoperatører."
DA
33
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447543_0034.png
(6)
Artikel 8, stk. 1, litra a, affattes således:
"a) driver, vedligeholder og udbygger sikre, pålidelige og effektive transmissions-, lager-
og/eller LNG-faciliteter på almindelige økonomiske vilkår under behørig hensyntagen til
miljøet og fremmer effektiv energiudnyttelse samt forskning og innovation, navnlig med
henblik på at sikre, at vedvarende energi slår igennem på markedet, og at kulstoffattig
teknologi vinder udbredelse"
(7)
(8)
Artikel 9 ophæves.
Som artikel 9 og 9a indsættes:
"Artikel 9
Uafhængige systemoperatører
1. Hvis transmissionssystemet tilhører et vertikalt integreret selskab, når dette direk-
tiv træder i kraft, kan medlemsstaterne gøre undtagelser fra artikel 7, stk. 1, forudsat
at en uafhængig systemoperatør udpeges af medlemsstaten efter forslag fra ejeren af
transmissionssystemet, og på betingelse af at udpegningen godkendes af Kommis-
sionen. Vertikalt integrerede selskaber, der ejer et transmissionssystem, må under
ingen omstændigheder hindres i at tage skridt til at opfylde artikel 7, stk. 1.
2. Medlemsstaterne må kun godkende og udpege en uafhængig systemoperatør, når:
(a)
(b)
ansøgeren om operatørstatus har påvist, at selskabet overholder kravene i
artikel 7, stk. 1, litra b) til d)
ansøgeren om operatørstatus har påvist, at vedkommende råder over de
nødvendige økonomiske, tekniske og menneskelige ressourcer til at varetage
opgaverne i overensstemmelse med artikel 8
ansøgeren om operatørstatus har forpligtet sig til at gennemføre en tiårig
netudviklingsplan, som den regulerende myndighed stiller forslag om
transmissionssystemejeren har påvist sin evne til at opfylde forpligtelserne
efter stk. 6. Med dette formål skal han forelægge alle udkast til kontraktlige
ordninger med det ansøgende selskab og enhver anden relevant organisation
ansøgeren om operatørstatus har påvist, at han er i stand til at opfylde sine
forpligtelser efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1775/2005 af 28. september 2005 om betingelserne for adgang til naturgas-
transmissionsnet*, herunder samarbejde med transmissionssystemoperatører på
europæisk og regionalt plan.
(c)
(d)
(e)
3. Selskaber, som den nationale regulerende myndighed har certificeret, fordi de har
opfyldt kravene i artikel 7a og artikel 9, stk. 2, godkendes og udpeges som
uafhængige systemoperatører af medlemsstaterne. Certificeringsproceduren i artikel
7b finder anvendelse.
DA
34
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4. Hvis Kommissionen har truffet en afgørelse efter proceduren i artikel 7b og
konstaterer, at den regulerende myndighed ikke har efterkommet afgørelsen inden for
to måneder, udpeger den efter forslag fra agenturet og efter at have hørt trans-
missionssystemejerens og transmissionssystemoperatørens synspunkter inden for en
frist på seks måneder en uafhængig systemoperatør for en periode på fem år.
Transmissionssystemejeren kan når som helst foreslå den regulerende myndighed, at
der udpeges en ny uafhængig systemoperatør efter proceduren artikel 9, stk. 1.
5. Hver uafhængig systemoperatør er ansvarlig for indrømmelse og forvaltning af
tredjepartsadgang, herunder inddrivelse af afgifter for netadgang og overbelast-
ningsafgifter, for drift, vedligeholdelse og udbygning af transmissionssystemet samt
for gennem investeringsplanlægning at sikre, at systemet kan opfylde en rimelig
efterspørgsel på langt sigt. Under udbygningen af nettet er den uafhængige
systemoperatør ansvarlig for planlægning (herunder godkendelsesproceduren),
anlæggelse og ibrugtagning af det nye infrastrukturanlæg. Under udførelsen af denne
opgave optræder systemoperatøren som transmissionssystemoperatør i overens-
stemmelse med dette kapitel. Transmissionssystemejere må ikke stå som ansvarlige
for indrømmelse og forvaltning af tredjepartsadgang og heller ikke for investerings-
planlægning.
6. Når der er udpeget en uafhængig systemoperatør, varetager transmissionssys-
temejeren følgende opgaver:
(a)
Han bistår og samarbejder på alle relevante måder med den uafhængige sys-
temoperatør om udførelsen af dennes opgaver, og stiller herunder navnlig alle
relevante oplysninger til rådighed.
Han finansierer de investeringer, som den uafhængige systemoperatør har truf-
fet afgørelse om, og som er godkendt af den regulerende myndighed, eller
samtykker i, at de finansieres af eventuelle interesserede parter, herunder den
uafhængige systemoperatør. De relevante finansieringsordninger skal forelæg-
ges den regulerende myndighed til godkendelse. Inden denne godkendelse
rådfører den regulerende myndighed sig med netejeren og med andre interes-
serede parter.
Han tilvejebringer midler til dækning af erstatningsansvar i forbindelse med
netaktiverne, bortset fra det ansvar, der vedrører den uafhængige system-
operatørs opgaver.
Han tilvejebringer garantier, som letter finansieringen af eventuelle udvidelser
af nettet, dog ikke af investeringer, hvor han i medfør af litra b) har givet sit
samtykke til, at de finansieres af en interesseret part, herunder den uafhængige
systemoperatør.
(b)
(c)
(d)
7. Den relevante nationale konkurrencemyndighed tildeles alle relevante beføjelser
til i tæt samarbejde med den regulerende myndighed at føre effektivt tilsyn med, at
transmissionssystemejeren opfylder sine forpligtelser efter stk. 6.
DA
35
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 9a
Udskillelse af transmissionssystemejer og lagersystemoperatør
1. Når der er udpeget en uafhængig systemoperatør, skal transmissionssystemejere
og lagersystemoperatører, der indgår i vertikalt integrerede selskaber, i det mindste
hvad angår deres retlige form, organisation og beslutningsprocesser være uafhængige
af andre aktiviteter, der ikke vedrører transmission og oplagring.
Denne artikel finder kun anvendelse på lagerfaciliteter, der teknisk og/eller
økonomisk er nødvendige for effektiv systemadgang med henblik på forsyning af
kunderne, jf. artikel 19.
2. For at sikre transmissionssystemejerens og lagersystemoperatørens uafhængighed,
jf. stk. 1, gælder følgende minimumskriterier:
(a)
De ansvarlige for ledelsen af transmissionssystemejeren og lagersystem-
operatøren, må ikke deltage i virksomhedsstrukturer inden for det integrerede
naturgasselskab, der direkte eller indirekte har ansvaret for den daglige drift af
gasproduktion, -distribution og -forsyning.
Der skal træffes passende foranstaltninger til at sikre, at de erhvervsmæssige
interesser, som de ledelsesansvarlige for transmissionssystemejeren og
lagersystemoperatøren måtte have, tages i betragtning på en sådan måde, at de
kan handle uafhængigt.
Lagersystemoperatøren skal have reel beslutningskompetence uafhængigt af
det integrerede gasselskab for så vidt angår de aktiver, der er nødvendige for at
drive, vedligeholde og udbygge lagerfaciliteterne. Det udelukker ikke, at der
kan findes passende samordningsmekanismer, der sikrer, at moderselskabets
økonomiske og ledelsesmæssige tilsynsrettigheder med hensyn til udbytte, der
reguleres indirekte i henhold til artikel 24c, stk. 4, af midler investeret i et
datterselskab tilgodeses. Navnlig skal moderselskabet kunne godkende lager-
systemoperatørens årlige finansieringsplan eller et tilsvarende instrument og
sætte samlede grænser for datterselskabets gældsætning. Moderselskabet må
ikke give instrukser om den daglige drift eller om individuelle afgørelser om
oprettelse eller opgradering af lagerfaciliteter, som ikke går ud over beløbene i
finansieringsplanen eller i et tilsvarende instrument.
Transmissionssystemejeren og lagersystemoperatøren skal opstille et overvåg-
ningsprogram, der beskriver de foranstaltninger, der er truffet for at sikre, at
diskriminerende adfærd er udelukket, samt sikre, at dets overholdelse kontrol-
leres på passende måde. Dette program skal angive, hvilke særlige forpligtelser
de ansatte pålægges for at opfylde dette formål. En årsberetning med en
beskrivelse af de trufne foranstaltninger forelægges af den person eller det
organ, der er ansvarlig over for den regulerende myndighed for at kontrollere
overvågningsprogrammet, og denne årsberetning offentliggøres.
(b)
(c)
(d)
DA
36
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3. Kommissionen kan vedtage retningslinier for at sikre, at transmissionssystem-
ejeren og lageroperatøren fuldt og effektivt efterlever denne artikels stk. 2. Denne
foranstaltning, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette
direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel
30, stk. 3."
(9)
Artikel 10 affattes således:
"Artikel 10
Transmissionssystemoperatørers og transmissionssystemejeres tavshedspligt
1. Den enkelte transmissions-, lager- og/eller LNG-systemoperatør samt transmis-
sionssystemejere har tavshedspligt om forretningsmæssigt følsomme oplysninger,
som selskabet modtager i forbindelse med udøvelsen af sin virksomhed, og skal
forhindre, at oplysninger om egne aktiviteter, som kan være forretningsmæssigt
fordelagtige, bliver videregivet på en diskriminerende måde; navnlig må de ikke
videregive forretningsmæssigt følsomme oplysninger til de øvrige dele af selskabet,
medmindre det er nødvendigt for gennemførelsen af en forretningstransaktion; disse
bestemmelser indskrænker dog ikke gyldigheden af artikel 16 eller anden lovbestemt
pligt til at videregive oplysninger. For at sikre fuld overholdelse af reglerne om
informationsadskillelse må det også sikres, at transmissionssystemejeren og den
resterende del af selskabet ikke anvender fælles tjenester, bortset fra rent
administrative eller it-tekniske funktioner (f.eks. ingen fælles juridisk afdeling).
2. Transmissions-, lager og/eller LNG-systemoperatører må ikke i forbindelse med
tilknyttede selskabers køb og salg af naturgas misbruge forretningsmæssigt
følsomme oplysninger, som er modtaget fra tredjepart i forbindelse med tildeling af
eller forhandling om adgang til systemet."
(10)
Artikel 13 ændres således:
(a)
I stk. 2, litra c), indsættes følgende efter første punktum:
"Distributionssystemoperatøren skal råde over de nødvendige ressourcer til at
varetage disse opgaver, herunder menneskelige og fysiske ressourcer."
Stk. 2, litra d), ændres således:
(i)
Sidste punktum affattes således: "Den person eller det organ, der har
ansvaret for kontrollen med overvågningsprogrammet, herefter benævnt
"overvågningsansvarlig", forelægger en årsberetning med en beskrivelse
af de trufne foranstaltninger for den i artikel 24a, stk. 1, omhandlede
nationale regulerende myndighed, og denne årsberetning offentliggøres."
Der tilføjes følgende punktum: "Den overvågningsansvarlige er fuldt
uafhængig og har til varetagelse af sin opgave adgang til alle nødvendige
oplysninger hos distributionssystemoperatørerne og eventuelle
tilknyttede selskaber."
(b)
(ii)
DA
37
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(c)
Som stk. 3 og 4 tilføjes:
"3. I tilfælde hvor distributionssystemoperatøren indgår i et vertikalt integreret
selskab, sørger medlemsstaterne for, at distributionssystemoperatørens virksomhed
overvåges, således at denne ikke kan udnytte sin vertikale integration til at forvride
konkurrencen. Vertikalt integrerede distributionssystemoperatører må navnlig ikke i
deres kommunikationsarbejde og identitetsstrategier skabe uklarhed om forsynings-
grenens særskilte identitet inden for det vertikalt integrerede selskab.
4. Kommissionen kan vedtage retningslinier for at sikre, at distributionssystemopera-
tøren fuldt og effektivt efterlever stk. 2, hvad angår distributionssystemoperatørernes
fulde uafhængighed, fraværet af diskriminerende adfærd og det forhold, at det
vertikalt integrerede selskabs forsyningsaktiviteter ikke må udøves på en måde, der
giver selskabet urimelige fordele i kraft af den vertikale integration. Denne foran-
staltning, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv
ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 30, stk.
3."
(11)
Artikel 15 affattes således:
"Dette direktiv er ikke til hinder for, at et selskab kombinerer driften af trans-
missions-, LNG-, lager- og distributionssystemer, forudsat at det for hver af sine
aktiviteter opfylder de relevante bestemmelser i artikel 7 og 9a og artikel 13, stk. 1."
(12)
Til artikel 19, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:
"Medlemsstaterne fastsætter og offentliggør kriterier for, om adgang til lagerfacilite-
ter og linepack er teknisk og/eller økonomisk nødvendig for tilvejebringelse af effek-
tiv systemadgang med henblik på forsyning af kunderne. Medlemsstaterne offent-
liggør eller forpligter lager- og transmissionssystemoperatørerne til at offentliggøre,
hvilke lagerfaciliteter eller hvilke dele af disse faciliteter og hvilken linepack der
tilbydes under de forskellige procedurer, som er nævnt i stk. 3 og 4."
(13)
Artikel 22 affattes således:
"Artikel 22
Ny infrastruktur
1. Større nye anlæg i gasinfrastrukturen, dvs. sammenkoblingslinjer mellem medlemsstaterne,
LNG-faciliteter og lagerfaciliteter, kan på anmodning undtages fra bestemmelserne i artikel 7,
18, 19 og 20 samt artikel 24c, stk. 4, 5 og 6, for en begrænset periode og på følgende
betingelser:
(a)
(b)
Investeringen skal øge konkurrencen i gasforsyningen og øge forsynings-
sikkerheden.
Risikoen i forbindelse med investeringen skal være så stor, at investeringen
ikke ville finde sted, medmindre en undtagelse blev indrømmet.
DA
38
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(c)
Infrastrukturanlægget skal være ejet af en fysisk eller juridisk person, der i det
mindste hvad angår retlig form, er adskilt fra de systemoperatører, i hvis
systemer anlægget vil blive bygget.
Der skal opkræves afgifter af brugerne af infrastrukturanlægget.
Undtagelsen må ikke være til skade for konkurrencen eller for, at det indre
gasmarked fungerer tilfredsstillende, eller for, at det regulerede system, som
infrastrukturanlægget er koblet til, fungerer effektivt.
(d)
(e)
2. Stk. 1 finder også anvendelse i forbindelse med markante kapacitetsforøgelser i
eksisterende infrastrukturanlæg eller ændringer af sådanne anlæg, der muliggør åbning af nye
gasforsyningskilder.
3. Den i kapitel VIa omhandlede regulerende myndighed kan fra sag til sag træffe beslutning
om de undtagelser, der er omhandlet i stk. 1 og 2. Når det pågældende infrastrukturanlæg
strækker sig over et område, der berører mere end én medlemsstat, varetager agenturet de
opgaver, der i denne artikel tillægges den regulerende myndighed.
En undtagelse kan omfatte hele det nye infrastrukturanlægs kapacitet eller hele den markant
forøgede kapacitet på det eksisterende anlæg, eller den kan omfatte en del af kapaciteten.
Når der træffes beslutning om at indrømme en undtagelse, skal der fra sag til sag tages stilling
til, om det er nødvendigt at tidsbegrænse undtagelsen og gøre den betinget af ikke-
diskriminerende adgang til infrastrukturanlægget. Når der træffes beslutning om disse
betingelser, skal der navnlig tages hensyn til den ekstrakapacitet, der skal opbygges, eller
ændringen af den eksisterende kapacitet, projektets tidshorisont og nationale forhold.
Agenturet træffer afgørelse om reglerne og mekanismerne for kapacitetsforvaltning og
-fordeling, inden den indrømmer en undtagelse. Reglerne skal fastsætte, at alle potentielle
brugere af infrastrukturanlægget opfordres til at tilkendegive deres interesse i at indgå
kapacitetsaftaler, inden kapaciteten i det nye anlæg fordeles, herunder til eget brug. Den
regulerende myndighed forlanger, at reglerne for håndtering af kapacitetsbegrænsning
indbefatter pligt til at udbyde ubrugt kapacitet på markedet, og at brugerne af infrastrukturen
har ret til at afsætte deres aftalte kapacitet på det sekundære marked. Ved vurderingen af
kriterierne i stk. 1, litra a), b) og e), tager den regulerende myndighed hensyn til resultaterne
af denne kapacitetsfordelingsprocedure.
Beslutningen om undtagelsen, herunder også eventuelle betingelser som nævnt i andet afsnit,
begrundes behørigt og offentliggøres.
4. Den regulerende myndighed tilsender Kommissionen en kopi af hver ansøgning om
undtagelse, så snart den er modtaget. Den kompetente myndighed giver straks Kommissionen
meddelelse om afgørelsen samt om alle oplysninger, der er relevante for den. Disse
oplysninger kan forelægges Kommissionen i en sammenfattet form, der sætter den i stand til
at træffe en velunderbygget afgørelse. Oplysningerne skal navnlig omfatte:
(a) en detaljeret begrundelse for, at den regulerende myndighed har indrømmet
undtagelsen, herunder de finansielle oplysninger, der begrunder behovet for
undtagelsen
DA
39
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(b) den analyse, der er foretaget af undtagelsens virkning for konkurrencen og for det
indre gasmarkeds evne til at fungere effektivt
(c) begrundelsen for den periode og for den andel af det pågældende
gasinfrastrukturanlægs samlede kapacitet, som undtagelsen skal gælde for
(d) såfremt undtagelsen vedrører en sammenkoblingslinje: resultatet af høringen af
de berørte regulerende myndigheder
(e) infrastrukturanlæggets bidrag til spredning af gasforsyningerne.
5. Inden to måneder efter at have modtaget en meddelelse kan Kommissionen træffe afgørelse
om, at den regulerende myndighed skal ændre eller annullere sin afgørelse om at indrømme
en undtagelse. Denne frist løber fra dagen efter, at meddelelsen er modtaget. Hvis Kom-
missionen udbeder sig yderligere oplysninger, kan tomånedersfristen forlænges med yder-
ligere to måneder. Denne frist løber fra dagen efter, at fuldstændige supplerende oplysninger
er modtaget. Tomånedersfristen kan også forlænges med både Kommissionens og den
regulerende myndigheds samtykke. Forelægges de ønskede oplysninger ikke inden for den
frist, der er anført i anmodningen, anses meddelelsen for at være trukket tilbage, medmindre
fristen, inden den er udløbet, er blevet forlænget med både Kommissionens og agenturets
samtykke, eller medmindre agenturet i en behørigt begrundet erklæring har meddelt
Kommissionen, at det anser meddelelsen for at være fuldstændig.
Den regulerende myndighed efterkommer Kommissionens afgørelse om at ændre eller
annullere afgørelsen om certificering inden højst fire uger og underretter Kommissionen
herom.
Kommissionen behandler forretningsmæssigt følsomme oplysninger fortroligt.
Kommissionens godkendelse af en beslutning om undtagelse mister sin virkning efter to år,
hvis etableringen af infrastrukturanlægget endnu ikke er påbegyndt, og efter fem år, hvis
anlægget endnu ikke er er taget i brug.
6. Kommissionen kan vedtage retningslinjer for anvendelsen af betingelserne i stk. 1 og for
fastlæggelsen af proceduren for anvendelse af stk. 4 og 5. Denne foranstaltning, der har til
formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages
efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 30, stk. 3."
(14)
Efter artikel 24 indsættes som kapitel VIa:
"KAPITEL VIa
NATIONALE REGULERENDE MYNDIGHEDER
Artikel 24a
Udpegning af regulerende myndigheder og disses uafhængighed
1. Hver medlemsstat udpeger en national regulerende myndighed.
DA
40
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2. Medlemsstaterne garanterer de regulerende myndigheders uafhængighed og tilser,
at de optræder upartisk og gennemskueligt i udøvelsen af deres beføjelser. Med dette
formål sikrer medlemsstaten, at den regulerende myndighed under udførelsen af de
reguleringsopgaver, som dette direktiv pålægger den, juridisk er adskilt fra og
funktionelt uafhængig af enhver anden offentlig eller privat organisation, og at dens
personale og de personer, der har ansvaret for dens ledelse, handler uafhængigt af
enhver markedsinteresse og ikke søger eller modtager instrukser fra nogen regering
eller anden offentlig eller privat organisation.
3. For at beskytte den regulerende myndigheds uafhængighed sikrer medlemsstaten
navnlig:
(a)
at den regulerende myndighed har status som juridisk person, eget budget og
tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer til at varetage sine
opgaver
at dens ledelse udnævnes for en periode på mindst fem år, der ikke kan
forlænges, og at den kun kan afsættes i embedsperioden, hvis den ikke længere
opfylder de betingelser, der er fastsat i denne artikel, eller er fundet skyldig i
alvorlig tjenesteforseelse.
Artikel 24b
Overordnede mål for den regulerende myndighed virke
Under gennemførelsen af de reguleringsopgaver, der er anført i dette direktiv, træffer
den regulerende myndighed alle rimelige foranstaltninger for at nå følgende mål:
(a)
i tæt samarbejde med agenturet, andre medlemsstaters regulerende myndig-
heder og Kommissionen: fremme af et indre gasmarked i Fællesskabet præget
af konkurrence, sikkerhed og miljømæssig bæredygtighed med en effektiv
åbning af markedet for alle forbrugere og leverandører i Fællesskabet
udvikling af velfungerende regionale konkurrencebaserede markeder inden for
Fællesskabet med det under litra a) nævnte mål for øje
afvikling af restriktioner for naturgashandel mellem medlemsstaterne, herunder
udvikling af passende kapacitet til grænseoverskridende transmission med
henblik på at imødekomme efterspørgslen, øge integrationen af de nationale
markeder og skabe mulighed for uhindrede naturgasstrømme i hele Fælles-
skabet
sikring af, at der udvikles sikre, pålidelige og effektive systemer, fremme af
energieffektivitet og systemtilstrækkelighed samt af forskning og innovation
med henblik på at imødekomme efterspørgslen og udvikle innovativ teknologi
til vedvarende og kulstoffattige energiformer på både kort og langt sigt
sikring af, at netoperatører får tilstrækkelige incitamenter, på både kort og langt
sigt, til at øge effektiviteten af nettets præstationer og fremme integrationen af
markedet
(b)
(b)
(c)
(d)
(e)
DA
41
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(f)
sikring af, at deres nationale markeder fungerer effektivt, og fremme af effektiv
konkurrence i samarbejde med konkurrencemyndighederne.
Artikel 24c
Den regulerende myndigheds opgaver og beføjelser
1. Den regulerende myndighed har følgende opgaver:
(a)
Den sørger for, at transmissions- og distributionssystemoperatører, og i givet
fald systemejere, såvel som andre naturgasselskaber overholder deres forplig-
telser i henhold til dette direktiv og anden relevant fællesskabslovgivning, også
hvad angår grænseoverskridende forhold.
Den samarbejder om grænseoverskridende forhold med den eller de
regulerende myndigheder i de pågældende medlemsstater.
Den overholder og gennemfører afgørelser fra agenturet og Kommissionen.
Den aflægger årsberetning om sin virksomhed og varetagelsen af sine opgaver
over for de relevante myndigheder i medlemsstaterne, agenturet og Kommis-
sionen. Denne beretning skal redegøre for, hvilke skridt der er taget, og hvilke
resultater der er nået for hver af de opgaver, der er anført i denne artikel.
Den sikrer, at der ikke forekommer krydssubsidiering mellem transmissions-,
divisions-, lagrings-, LNG- og forsyningsaktiviteter.
Den gennemgår transmissionssystemoperatørernes investeringsplaner og
vurderer i sin årsberetning disse planers forenelighed med den tiårige
europæiske netudviklingsplan, jf. forordning (EF) nr. 1775/2005, artikel 2c.
Den overvåger nettets sikkerhed og pålidelighed og analyserer reglerne for
netsikkerhed og -pålidelighed.
Den overvåger graden af gennemsigtighed og sikrer, at naturgasselskaberne
opfylder deres forpligtelser til gennemsigtig adfærd.
Den overvåger i samarbejde med konkurrencemyndighederne graden af
markedsåbning og konkurrence på engros- og detailsalgsniveau, herunder på
naturgasbørser, privatkundepriser, andel af kunder, der skifter leverandør,
andel af kunder, der afmeldes, klager fra privatkunder opstillet i en nærmere
aftalt form samt enhver forvridning eller begrænsning af konkurrencen, idet
den bl.a. fremlægger alle relevante oplysninger og oplyser de berørte
konkurrencemyndigheder om relevante sager.
Den overvåger den tid, det tager transmissions- og distributionsselskaberne at
foretage tilslutninger og reparationer.
Den overvåger og gransker betingelserne for adgang til oplagring, linepack og
andre hjælpefunktioner som anført i artikel 19.
(b)
(c)
(d)
e)
(f)
(g)
(h)
(i)
(j)
(k)
DA
42
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(l)
Uden at dette berører andre nationale regulerende myndigheders kompetence,
sikrer den høje standarder for offentlig service på naturgasområdet og beskyt-
telse af sårbare kunder, samt at forbrugerbeskyttelsesforanstaltningerne i bilag
A fungerer effektivt.
(m) Den offentliggør mindst en gang om året henstillinger vedrørende forsynings-
tariffernes overensstemmelse med artikel 3.
(n)
Den sikrer adgang til kundernes forbrugsdata, anvendelse af en standardiseret
opstilling af forbrugsdataene og adgang til data som anført under punkt h) i
bilag A.
Den overvåger gennemførelsen af regler for de opgaver og forpligtelser, der
påhviler transmissionssystemoperatører, distributionssystemoperatører, forsy-
ningsvirksomheder, kunder og andre markedsdeltagere i overensstemmelse
med forordning 1775/2005, artikel 8b.
Den overvågner, om kriterierne for, om en lagerfacilitet henhører under artikel
19, stk. 3, eller 19, stk. 4, anvendes korrekt.
(o)
(p)
2. Når der er udpeget en uafhængig systemoperatør i medfør af artikel 9, skal den
regulerende myndighed, foruden opgaverne i henhold til stk. 1, varetage følgende
opgaver:
(a)
Den overvåger, at transmissionssystemejeren og den uafhængige system-
operatør opfylder deres forpligtelser efter denne artikel, og udsteder bøder for
manglende overholdelse i overensstemmelse med stk. 3, litra d).
Den overvåger forbindelserne og kommunikationen mellem den uafhængige
systemoperatør og transmissionssystemejeren med det formål at sikre, at den
uafhængige systemoperatør overholder sine forpligtelser, og skal navnlig
godkende kontrakter og fungere som mæglingsmyndighed mellem den uaf-
hængige systemoperatør og transmissionssystemejeren i tilfælde af klager
forelagt af en af disse parter henhold til stk. 7.
For den første tiårige netudviklingsplan godkender den investerings-
planlægningen og den flerårige netudviklingsplan, som den uafhængige sys-
temoperatør forelægger årligt, jf. dog proceduren i henhold til artikel 9, stk. 2,
litra c).
Den sikrer, at de takster for adgang til nettet, som de uafhængige system-
operatører opkræver, indbefatter en aflønning til netejeren eller netejerne, som
giver et tilstrækkeligt afkast på netaktiverne og eventuelle nye investeringer i
dem.
Den har beføjelse til at gennemføre inspektioner i transmissionssystemejerens
og den uafhængige systemoperatørs lokaler.
(b)
(c)
(d)
(e)
DA
43
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447543_0044.png
3.
Medlemsstaterne sørger for, at de regulerende myndigheder får tildelt
beføjelser, der sætter dem i stand til at udføre opgaverne i stk. 1 og 2 hurtigt og
effektivt. Med dette formål skal den regulerende myndigheder mindst have beføjelse
til:
(a)
(b)
at udstede afgørelser, der er bindende for gasselskaber
i samarbejde med den nationale konkurrencemyndighed at foretage under-
søgelser af, hvordan gasmarkederne fungerer, og hvis konkurrencereglerne
ikke er overtrådt, fastlægge relevante foranstaltninger, der er forholdsmæssige
og nødvendige for at fremme effektiv konkurrence og sikre, at markedet
fungerer som det skal, herunder programmer for frigivelse af gas
at indhente oplysninger fra naturgasselskaber, der er relevante for udførelsen af
dens opgaver
at pålægge naturgasselskaber, der ikke opfylder deres forpligtelser efter dette
direktiv eller efter afgørelser truffet af den regulerende myndighed eller
agenturet, effektive, rimelige og afskrækkende sanktioner
at udføre passende undersøgelser og udstede relevante instrukser med henblik
på tvistbilæggelse i henhold til stk. 7 og 8
at godkende beskyttelsesforanstaltninger som anført i artikel 26.
De regulerende myndigheder er ansvarlige for at fastsætte betingelserne og
vilkårene for følgende foranstaltninger eller godkende dem, før de iværksættes:
tilslutning og adgang til nationale net, herunder transmissions- og distribu-
tionstariffer samt vilkår, betingelser og tariffer for adgang til LNG-faciliteter.
Tarifferne skal være udformet således, at de nødvendige investeringer i nettene
og LNG-faciliteterne kan gennemføres på en sådan måde, at investeringerne
sikrer nettenes og LNG-faciliteternes levedygtighed
tilvejebringelse af balanceringsydelser.
Når de regulerende myndigheder fastsætter eller godkender tarifferne, sørger
de for, at netoperatørerne får tilstrækkelige incitamenter på både kort og langt
sigt til at øge effektiviteten, fremme integrationen af markederne og støtte de
dermed forbundne forskningsaktiviteter.
De regulerende myndigheder skal have beføjelse til at kræve, at transmissions-,
lager-, LNG- og distributionssystemoperatørerne om nødvendigt ændrer de
vilkår og betingelser, herunder tariffer, som er omhandlet i denne artikel, for at
sikre, at disse er forholdsmæssige og anvendes på en ikke-diskriminerende
måde.
(c)
(d)
(e)
(f)
4.
(a)
(b)
5.
6.
DA
44
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7.
Enhver part, der ønsker at klage over en transmissions-, LNG- eller distri-
butionssystemoperatør, kan indbringe en klage for den regulerende myndighed,
som i sin egenskab af tvistbilæggelsesmyndighed skal træffe en afgørelse inden
to måneder efter modtagelsen af klagen. Denne periode kan forlænges med
yderligere to måneder, hvis de regulerende myndigheder ønsker yderligere
oplysninger. Denne periode kan forlænges yderligere med klagerens samtykke.
En sådan afgørelse har bindende virkning, medmindre og indtil den under-
kendes efter påklage.
Enhver berørt part, som har ret til at klage over en afgørelse om metoder i
henhold til denne artikel eller - når den regulerende myndighed har hørings-
pligt - over forslag til metoder, kan senest to måneder efter, at afgørelsen eller
forslaget til afgørelse er offentliggjort - eller tidligere, hvis fastsat af medlems-
staterne - indgive klage med henblik på fornyet behandling. En sådan klage har
ikke opsættende virkning.
Medlemsstaterne udarbejder passende, effektive mekanismer med henblik på
regulering, kontrol og gennemsigtighed for at hindre ethvert misbrug af domi-
nerende stilling, navnlig til skade for forbrugerne, og enhver form for aggressiv
adfærd. Disse mekanismer skal tilgodese traktatens bestemmelser, særlig arti-
kel 82.
Medlemsstaterne sikrer, at der træffes passende foranstaltninger, herunder at
der indledes administrative eller strafferetlige procedurer i overensstemmelse
med national lovgivning, over for ansvarlige fysiske og juridiske personer, hvis
bestemmelserne om fortrolig behandling i dette direktiv ikke er blevet
overholdt.
Indbringelse af en klage, jf. stk. 7 og 8, udelukker ikke anvendelse af
retsmidler i henhold til fællesskabsretten og national ret.
De regulerende myndigheder skal begrunde deres afgørelser.
Medlemsstaterne sørger for, at der på nationalt plan findes passende meka-
nismer, inden for hvilke en part, der er berørt af en afgørelse truffet af den
nationale regulerende myndighed, har klageret ved et organ, der er uafhængigt
af de berørte parter.
Kommissionen kan vedtage retningslinier for de regulerende myndigheders
udøvelse af de beføjelser, der er beskrevet i denne artikel. Denne foran-
staltning, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette
direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i
artikel 30, stk. 3."
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
DA
45
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 24d
Reguleringsordning for forhold på tværs af grænserne
1. De regulerende myndigheder samarbejder tæt og rådfører sig med hinanden samt
giver hinanden og agenturet alle oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af
deres opgaver efter dette direktiv. Hvad de udvekslede oplysninger angår, skal den
modtagende myndighed sikre den samme grad af fortrolighed, som den afgivende
myndighed er forpligtet til at sikre.
2. De regulerende myndigheder samarbejder mindst på regionalt plan om at fremme
indførelsen af regionale ordninger, der kan sikre en optimal forvaltning af nettet, om
at opbygge fælles gasbørser, om fordelingen af grænseoverskridende kapacitet og om
at sikre et mindsteniveau af sammenkoblingskapacitet i regionen, som kan skabe
mulighed for effektiv konkurrence.
3. Agenturet træffer afgørelse om reguleringsordningen for infrastruktur, der
forbinder mindst to medlemsstater:
(a)
(b)
efter fælles anmodning fra de kompetente nationale regulerende
myndigheder, eller
når de kompetente nationale regulerende myndigheder ikke har kunnet nå
til enighed om en passende reguleringsordning inden seks måneder efter,
at sagen blev forelagt for den sidste af disse regulerende myndigheder.
4. Kommissionen kan vedtage retningslinier for omfanget af de regulerende
myndigheders pligt til at samarbejde indbyrdes og med agenturet og for, i hvilke
situationer det tilkommer agenturet at træffe afgørelse om reguleringsordningen for
infrastruktur, der forbinder mindst to medlemsstater. Disse foranstaltninger, der har
til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det,
vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 30, stk. 3.
Artikel 24e
Overholdelse af retningslinier
1. Enhver regulerende myndighed og Kommissionen kan anmode agenturet om en
udtalelse om, hvorvidt en afgørelse truffet af en regulerende myndighed er i
overensstemmelse med de retningslinier, der er omhandlet i dette direktiv eller i
forordning (EF) nr. 1775/2005.
2. Agenturet fremsætter inden fire måneder sin udtalelse over for den anmodende
part (regulerende myndighed eller Kommissionen) og over for den regulerende
myndighed, der har truffet den pågældende afgørelse.
3. Hvis den regulerende myndighed, der har truffet afgørelsen, ikke efterkommer
agenturets udtalelse inden for fire måneder efter modtagelsen, underretter agenturet
Kommissionen.
DA
46
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4. Enhver regulerende myndighed, der mener, at en afgørelse truffet af en
regulerende myndighed ikke følger de retningslinier, der er omhandlet i dette direktiv
eller i forordning (EF) nr. 1775/2005, kan underrette Kommissionen derom inden to
måneder efter datoen for den pågældende afgørelse.
5. Finder Kommissionen inden for to måneder efter at være blevet underrettet af
agenturet, jf. stk. 3, eller af en regulerende myndighed, jf. stk. 4, eller, inden for tre
måneder fra datoen for afgørelsen, på eget initiativ, at en afgørelse truffet af en
regulerende myndighed giver anledning til alvorlig tvivl om, hvorvidt den er
forenelig med de retningslinier, der er omhandlet i dette direktiv eller i forordning
(EF) nr. 1775/2005, kan Kommissionen beslutte at behandle sagen. I så fald anmoder
Kommissionen den regulerende myndighed og parterne i den sag, som den
regulerende myndighed behandler, om at forelægge deres bemærkninger.
6. Hvis Kommissionen har besluttet at behandle sagen, træffer den højst fire måneder
senere endelig afgørelse om:
(a) ikke at rejse indvendinger mod den regulerende myndigheds afgørelse
eller
(b) at kræve, at den regulerende myndighed ændrer eller annullerer sin afgørelse,
hvis Kommissionen mener, at retningslinierne ikke er blevet fulgt.
7. Træffer Kommissionen ikke afgørelse om at behandle sagen eller endelig
afgørelse inden for tidsfristerne i stk. 5 hhv. stk. 6, anses den for ikke at have rejst
indvendinger mod den regulerende myndigheds afgørelse.
8. Den regulerende myndighed efterkommer Kommissionens afgørelse om at ændre
eller annullere sin afgørelse inden for højst to måneder og underretter kommissionen
herom.
9. Kommissionen vedtager retningslinier med nærmere procedureregler for
anvendelsen af denne artikel. Denne foranstaltning, der har til formål at ændre ikke-
væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter
forskriftsproceduren med kontrol i artikel 30, stk. 3.
Artikel 24f
Journalføring
1. Medlemsstaterne stiller krav om, at forsyningsselskaber sørger for, at de relevante
data om alle transaktioner vedrørende gasforsyningskontrakter og gasderivater med
engroskunder og transmissionssystemoperatører i mindst fem år holdes til disposition
for den nationale regulerende myndighed, den nationale konkurrencemyndigheden
og Kommissionen.
DA
47
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2. Disse data omfatter nærmere oplysninger om de relevante transaktioner, såsom
varighed, regler om levering og afregning, mængde, datoer og tidspunkter for
udførelse og transaktionspriser samt midler til at identificere den pågældende
engroskunde såvel som nærmere detaljer om alle uafregnede gasforsyningskontrakter
og gasderivater.
3. Den regulerende myndighed kan træffe afgørelse om at stille dele af disse
oplysninger til rådighed for markedsdeltagerne, forudsat at forretningsmæssigt
følsomme oplysninger om individuelle markedsdeltagere eller individuelle transak-
tioner ikke frigives. Dette stykke finder ikke anvendelse på oplysninger om finan-
sielle instrumenter omfattet af direktiv 2004/39/EF.
4. For at sikre, at denne artikel anvendes ensartet, kan Kommissionen vedtage
retningslinier, der fastlægger metoder og ordninger for journalføring samt form og
indhold for de data, der skal opbevares. Disse foranstaltninger, der har til formål at
ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages
efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 30, stk. 3.
5. Hvad angår forsyningsvirksomheders transaktioner vedrørende gasderivater med
engroskunder og transmissionssystemoperatører såvel som lager- og LNG-
operatører, finder denne artikel først anvendelse, når Kommissionen har vedtaget de
retningslinjer, der er nævnt i stk. 4.
6. Med denne artikel indføres der ikke yderligere forpligtelser for foretagender
omfattet af direktiv 2004/39/EF over for de i stk. 1 nævnte myndigheder.
7. Skal de i stk. 1 nævnte myndigheder have adgang til data, der opbevares af
foretagender omfattet af direktiv 2004/39/EF, giver de efter nævnte direktiv
kompetente myndigheder de ønskede data til de i stk. 1 nævnte myndigheder.
(15)
(16)
Artikel 25 ophæves.
Artikel 30 affattes således:
"Artikel 30
Udvalg
1. Kommissionen bistås af et udvalg.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF,
jf. bestemmelserne i dennes artikel 8.
3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i
afgørelse 1999/468/EF i overensstemmelse med samme afgørelses artikel 8."
DA
48
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(17)
I bilag A tilføjes følgende nye afsnit:
"(h) har adgang til deres forbrugsdata og skal, efter udtrykkelig aftale og gratis,
kunne give ethvert selskab med forsyningstilladelse adgang til deres egne målerdata.
Den part, der er ansvarlig for dataforvaltning, har pligt til at give selskabet disse data.
Medlemsstaterne fastlægger et standardformat for de pågældende data og en
procedure, hvorefter leverandører og forbrugere kan få adgang til dem. Der må ikke
opkræves ekstra omkostninger hos forbrugeren for denne ydelse
(i) informeres fyldestgørende hver måned om det faktiske gasforbrug og prisen for
det. Der må ikke opkræves ekstra omkostninger hos forbrugeren for denne ydelse
(j) kan skifte leverandør når som helst i årets løb, og en kundes konto hos den
tidligere leverandør afregnes ikke senere end en måned efter sidste leverance fra
denne tidligere leverandør."
Artikel 2
Gennemførelse
1.
Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft
for at efterkomme dette direktiv senest 18 måneder efter ikrafttrædelsen. De med-
deler Kommissionen teksten til disse bestemmelser samt en sammenligningstabel
over bestemmelserne og dette direktiv.
De anvender disse bestemmelser fra den atten måneder efter ikrafttrædelsen.
Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller
skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for
henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2.
Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som
de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 3
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på […]dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions
Tidende.
DA
49
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 4
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den .[…]
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
[…]
På Rådets vegne
Formand
DA
50
DA