Socialudvalget 2005-06
KOM (2006) 0016
Offentligt
1446190_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 31.1.2006
KOM(2006) 16 endelig
2006/0006 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om
koordineringen af de sociale sikringsordninger
(forelagt af Kommissionen)
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446190_0002.png
BEGRUNDELSE
1)
B
EGRUNDELSEN FOR FORSLAGET
110
Begrundelse og formål
I henhold til artikel 89 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
883/2004 af 29. april 2004 fastsættes de nærmere regler for nævnte forordnings
gennemførelse i en særskilt forordning.
12
Generel baggrund
Reglerne om koordinering af de enkelte medlemsstaters sociale sikringsordninger
indgår som led i den frie bevægelighed for personer og bør således bidrage til en
forbedring af levestandard og beskæftigelsesvilkår for de europæiske borgere, der
flytter inden for EU. Koordinering sikres for øjeblikket af forordning (EØF) nr.
1408/71 og gennemførelsesforordningen (EØF) nr. 574/72. Forordning (EF) nr.
883/2004 skal erstatte forordning (EØF) nr. 1408/71. De nye
koordineringsbestemmelser i forordning (EF) nr. 883/2004 kan imidlertid først finde
anvendelse, når den tilsvarende gennemførelsesforordning er blevet vedtaget til
afløsning af forordning (EØF) nr. 574/72. Bestemmelserne i forslaget er struktureret
på samme måde som de eksisterende bestemmelser. På indholdssiden har forslaget til
formål at modernisere og forenkle de eksisterende bestemmelser.
13
Gældende bestemmelser på
det
område, som forslaget vedrører
Forordning (EØF) nr. 574/72 om regler til gennemførelse af forordning (EØF) nr.
1408/71, senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
647/2005 af 13. april 2005 (EUT L 117 af 4.5.2005).
Lighedspunkter: Såvel forordning (EØF) nr. 574/72 som forslaget har til formål at
fastsætte regler til gennemførelse af forordningen, der koordinerer de sociale
sikringsordninger.
Forskelle: Forslaget har til formål at forenkle og modernisere bestemmelserne i
forordning (EØF) nr. 574/72 bl.a. ved at styrke samarbejdet mellem de sociale
sikringsinstitutioner og ved at forbedre metoderne til udveksling af oplysninger
mellem de sociale sikringsinstitutioner.
1
Overensstemmelse med andre EU-politikker og –mål
Ikke relevant.
2)
H
ØRING AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSE
Høring af interesserede parter
Høringsmetoder, hovedmålgrupper og respondenternes overordnede profil
Forslaget til gennemførelsesforordning har primært til formål konkret at fastlægge de
fornødne procedurer til gennemførelse af grundforordningens principper for brugerne
af forordningen, borgerne og medlemsstaternes sociale sikringsinstitutioner. F.eks.
skal det vedrørende alderspensioner præciseres, hvad en forsikringstager skal
DA
2
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446190_0003.png
foretage sig for at anmode om fastsættelse af sin pension, hos hvilken institution
vedkommende skal indgive sin ansøgning, når vedkommende har arbejdet i flere
medlemsstater, hvordan institutionerne skal udveksle oplysninger for at tage hensyn
til den pågældendes samlede erhvervsforløb, og hvordan de skal beregne, hvor meget
pension de hver især skal udbetale. For at udarbejde konkrete forslag om den mest
effektive tilrettelæggelse af det daglige samarbejde mellem institutionerne til gavn
for dem, der er omfattet af forordning (EF) nr. 883/2004, har der været mange
høringer af eksperter i social sikring i medlemsstaterne. Høringerne har især
fokuseret på at finde sagkundskab på det mest relevante niveau, bl.a. hos de sociale
sikringsinstitutioner. I det øjemed har der været nedsat en række arbejdsgrupper, der
svarer til de forskellige risikoområder, der er omfattet af de sociale
sikringsordninger: sygdom, arbejdsulykker, erhvervssygdomme, invaliditet,
alderdom, arbejdsløshed og familieydelser.
Dertil kommer, at Kommissionens tjenestegrene i egenskab af sekretariat for Den
Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring
(CA.SS.TM) samt for Det Tekniske Udvalg og Revisionsudvalget under Den
Administrative Kommission løbende er i tæt kontakt med de eksperter,
medlemsstaterne
har
udpeget
vedrørende
anvendelsen
af
koordineringsbestemmelserne.
Sammenfatning af svarene og af, hvordan der er taget hensyn til dem
Der har været holdt møder i ekspertarbejdsgrupper. En tværgående gruppe, der især
har haft til opgave at udarbejde forslag om gennemførelsesforordningens generelle
opbygning og stil har afgivet en uformel sammenfattende rapport med retningslinjer.
De fleste af disse retningslinjer er fulgt i forslaget.
Ekspertbistand
Relevante videnskabelige områder/eksperter
Social sikring.
Anvendt metode
Arbejdsgrupper med eksperter i social sikring vedrørende de forskellige grene:
sygdom, arbejdsulykker, erhvervssygdomme, invaliditet, alderdom, arbejdsløshed og
familieydelser.
Væsentligste organisationer/eksperter, der er blevet hørt
Der blevet gennemført mange høringer af eksperter på socialsikringsområdet i
medlemsstaterne. Høringerne har især fokuseret på at finde sagkundskab på det mest
relevante niveau, bl.a. hos de sociale sikringsinstitutioner. I det øjemed har der været
nedsat en række arbejdsgrupper, der svarer til de forskellige risikoområder, der er
omfattet
af
de
sociale
sikringsordninger:
sygdom,
arbejdsulykker,
erhvervssygdomme, invaliditet, alderdom, arbejdsløshed og familieydelser.
Sammendrag af rådgivning, der er modtaget og anvendt
Det har ikke været nævnt, at der skulle eksistere potentielt alvorlige risici med
uoprettelige konsekvenser.
DA
3
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446190_0004.png
Det er nødvendigt at forenkle procedurerne for brugerne af forordningen, de sociale
sikringsinstitutioner,
de
kompetente
myndigheder,
arbejdsgiverne
og
forsikringstagerne, arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende og at gøre det
klart, hvilke rettigheder og forpligtelser der gælder for de forskellige aktører i
forbindelse med koordineringen af de sociale sikringsordninger.
Hvordan er resultaterne af ekspertbistanden gjort offentligt tilgængelige?
På grund af emnets tekniske karakter og ekspertbistandens uformelle karakter vil
rapporterne ikke blive offentliggjort.
2
Konsekvensanalyse
Gennemførelsesforordningen er det, der skal til, for at borgerne kan få gavn af
fremskridtene i forordning (EF) nr. 883/2004. De samlede bestemmelser i
grundforordningen og gennemførelsesforordningen skal være vedtaget, før de nye
regler kan få virkning med hensyn til modernisering, forenkling og forbedring af
borgernes rettigheder. De nugældende forordninger (EØF) nr. 1408/71 og (EØF) nr.
574/72 bliver altså afløst af forordning (EF) nr. 883/2004 og forordningen til
gennemførelse heraf. Det forventes ikke, at disse retsakter får nogen særlige negative
virkninger i forhold til den nuværende situation med hensyn til arbejdsbyrde og
omkostninger for de sociale sikringsinstitutioner og forvaltningerne, arbejdstagerne
eller arbejdsgiverne. De nye regler har tværtimod til formål at forbedre
koordineringen af de sociale sikringsordninger og forenkle procedurerne til gavn for
alle brugerne af forordningen, og vedtagelsen heraf er en gevinst for dem i forhold til
de nugældende regler. Det er vanskeligt på nuværende tidspunkt at gisne om de
produktivitetsgevinster, der følger af de nye regler, for de sociale
sikringsinstitutioner og arbejdsgiverne, bl.a. de små og mellemstore virksomheder,
og for forsikringstagerne, arbejdstagerne og de selvstændige erhvervsdrivende. De
foreslåede foranstaltninger har til formål at forbedre servicen over for borgerne. Det
kan navnlig bemærkes, at ved at fastsætte foranstaltninger, der afkorter den
nuværende frist til at beregne og udbetale pensioner til personer, der har arbejde i
flere medlemsstater, er dette forslag med til at forbedre betingelserne for fri
bevægelighed i EU.
Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med spørgsmålet om e-forvaltning, idet
anvendelse af elektroniske medier til udveksling af oplysninger mellem de sociale
sikringsinstitutioner er af afgørende betydning for hurtigere gennemførelse af
procedurerne. I forbindelse med den handlingsplan, som Den Administrative
Kommission for nylig har vedtaget, har alle medlemsstaterne i øvrigt anerkendt
vigtigheden af, at der anvendes elektroniske redskaber til udveksling af oplysninger
mellem institutionerne.
3)
F
ORSLAGETS RETLIGE ASPEKTER
Resumé af forslaget
Forslaget til forordning til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om
koordinering af de sociale sikringsordninger har til formål at fuldføre
moderniseringen og forenklingen af de nuværende bestemmelser, forordning (EØF)
nr. 1408/71 og gennemførelsesforordningen (EØF) nr. 574/72. Denne retsakt er et
afgørende redskab til gavn for personers frie bevægelighed i EU.
DA
4
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den har til formål at fastlægge procedurerne for den praktiske gennemførelse af
bestemmelserne i forordning (EF) nr. 883/2004 for alle berørte parter:
forsikringstagerne, de sociale sikringsinstitutioner og medlemsstaternes kompetente
myndigheder.
Forslaget kompletterer den moderniseringsindsats, som forordning (EF) nr. 883/2004
udgør, og det tager sigte på at forbedre de nuværende procedurer ved at forenkle dem
og gøre de eksisterende bestemmelser klarere på en lang række områder. Forslaget
har i den forbindelse til formål via de forskellige procedurer at gøre det klarere,
hvilke rettigheder og forpligtelse der gælder for de involverede parter.
Forslaget tager endvidere sigte på at drage konsekvenserne af den udbygning af
samarbejdet mellem de forskellige involverede parter, der er omhandlet i forordning
(EF) nr. 883/2004.
Da forordning (EF) nr. 883/2004 nu omfatter alle europæiske borgere (den dækker
nu også ikke-erhvervsaktive), er det en forudsætning, at der sker en modernisering af
metoder til og procedurer for samarbejde mellem medlemsstaternes sociale
sikringsinstitutioner.
Helt konkret drejer det sig om at lette procedurerne for forsikringstagerne og afkorte
svarfrister og frister for behandling af forhold, der går på tværs af grænserne, for
institutionerne i de forskellige sociale sikringsgrene: sygdom, arbejdsulykker,
erhvervssygdomme, invaliditet, pension, arbejdsløshed og familieydelser.
Det forudsætter, at der i særlig grad fokuseres på at anvende moderne metoder til
udveksling af oplysninger. Elektronisk udveksling af oplysninger mellem
institutionerne er helt nødvendig for at lette overførslen af den information, der er
nødvendigt for, at koordineringen kan fungere, navnlig med hensyn til fastlæggelse
og beregning af forsikringstagernes rettigheder.
Retsgrundlag
EF-traktatens artikel 42 og 308.
Subsidiaritetsprincippet
Subsidiaritetsprincippet finder anvendelse, eftersom forslaget ikke falder ind under
Fællesskabets enekompetence.
Målene med forslaget kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne af
følgende årsager:
Målet, nemlig at vedtage gennemførelsesbestemmelser, der skal sikre indførelse af
koordineringsforanstaltninger, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af
medlemsstaterne, hvilket også udtrykkeligt er nævnt i forordning (EF) nr. 883/2004
(betragtning 45). I EF-traktatens artikel 42 er det således fastsat, at Rådet vedtager de
foranstaltninger vedrørende social tryghed, der er nødvendige for at gennemføre
arbejdskraftens frie bevægelighed.
Disse bestemmelser er blevet udmøntet i form af en koordineringsforordning, hvis
anvendelsesområde gradvis er blevet udvidet til at omfatte selvstændige erhvervs-
drivende, studerende, pensionister, tjenestemænd og nu samtlige forsikringstagere.
Forordningen har i sig selv kun til formål at fastlægge de foranstaltninger, der er
nødvendige for, at de personer, der er omfattet af den, kan rejse, opholde sig eller bo
DA
5
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
i en anden medlemsstat uden at miste deres ret til social sikring. For at garantere, at
denne ret bibeholdes, er der i forordningen fastsat forskellige bestemmelser, der
afspejler de specifikke behov i de forskellige sociale sikringsgrene. Den indeholder
dog også nogle generelle principper, der gør det muligt at få koordineringen til at
fungere. Blandt disse principper kan nævnes, at der kun er ét sæt
gennemførelsesbestemmelser, at begivenheder sidestilles, og at alle behandles ens.
Medlemsstaterne skal overholde disse principper, men det er dog op til dem selv at
fastlægge, organisere og finansiere deres nationale sociale sikringsordninger.
Når det drejer sig om forhold, der går på tværs af grænserne, kan intet land handle på
egen hånd. De eksisterende bilaterale overenskomster er blevet erstattet af
koordineringsforordningen, som på den måde har muliggjort forenkling og
ligebehandling af forsikringstagerne, samtidig med at de enkelte landes nationale
bestemmelser om social sikring overholdes.
De retningslinjer og henstillinger, EU-institutionerne ved flere lejligheder har
udsendt i de seneste ti år, har ikke resulteret i nogen væsentlig tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivninger.
Koordinering af de nationale socialsikringsordninger giver kun mening, hvis det sker
på fællesskabsplan: Hele grundlaget for koordineringen er kravet om personers frie
bevægelighed i EU.
Disse regler berører alle europæiske borgere, der flytter inden for EU, uanset årsagen
hertil.
Det er fortsat kun medlemsstaterne, der har beføjelse til at fastlægge, organisere og
finansiere deres nationale sociale sikringsordninger.
Forslaget er derfor i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.
Proportionalitetsprincippet
Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende årsager:
Det er fortsat kun medlemsstaterne, de kompetente myndigheder og de sociale
sikringsinstitutioner, der har ansvaret for at fastlægge, organisere og finansiere deres
nationale sociale sikringsordninger.
3
Ved at forbedre procedurerne og gøre de forskellige involveredes rettigheder og
forpligtelser klarere kan der spares administrationsomkostninger (refusion af
fordringer mellem de sociale sikringsinstitutioner), og borgernes behov kan
imødekommes effektivt (forbedring af fristerne for refusion eller betaling af ydelser).
Det styrkede samarbejde mellem institutionerne udgør et vigtigt element i indsatsen
mod svig og misbrug.
Reguleringsmiddel/-form
Foreslået middel: forordning.
Andre midler ville ikke være hensigtsmæssige af følgende årsager:
Der er tale om en modernisering af en eksisterende retsakt, nemlig forordning (EØF)
nr. 574/72, der er gennemførelsesforordning til forordning (EØF) nr. 1408/71, der
bliver afløst af forordning (EF) nr. 883/2004. Forordning (EØF) nr. 1408/71 er en
koordineringsforordning og ikke en harmoniseringsforordning, dvs. at det kun er
medlemsstaterne, der har beføjelse til at fastlægge, organisere og finansiere deres
DA
6
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
sociale sikringsordninger. Valget af en koordineringsforordning til at beskytte retten
til social sikring for de forsikringstagere, der gør brug af deres ret til fri
bevægelighed for personer, der er sikret ved traktaten, står i rimeligt forhold til
målet, som det er fastsat i traktatens artikel 42.
4)
B
UDGETMÆSSIGE KONSEKVENSER
Forslaget har ingen virkninger for Fællesskabets budget.
5)
Y
DERLIGERE OPLYSNINGER
Simulering, pilotfase og overgangsperiode
Der bliver eller har været en overgangsperiode i forbindelse med forslaget.
Forenkling
Forslaget indebærer en forenkling af selve reglerne, en forenkling af de offentlige
(nationale og europæiske) myndigheders administrative procedurer og en forenkling
af de administrative procedurer, der gælder for instanser og privatpersoner.
Forslaget er blevet "slanket", ved at nogle bilag er udgået.
Der skal anvendes elektroniske redskaber til udveksling af oplysninger, og der skal
arbejdes med elektroniske dokumenter for at lette udvekslingen.
Samarbejdet mellem de sociale sikringsinstitutioner bliver styrket, for at det ikke
primært er forsikringstagerne, der belastes af procedurerne. De forskellige
involverede parters roller bliver gjort klarere.
5
Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde
Den foreslåede retsakt omhandler et emne, der er omfattet af EØS-aftalen, og den bør
derfor udstrækkes til at gælde i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
5
Nærmere redegørelse for forslagets enkelte kapitler eller artikler
Strukturen i forslaget til gennemførelsesforordning følger strukturen i forordning
(EF) nr. 883/2004, nemlig afsnit I, "Almindelige bestemmelser", afsnit II,
"Fastlæggelse af, hvilken lovgivning der skal anvendes", og så afsnit III med særlige
bestemmelser for de forskellige kategorier af ydelser: ydelser ved sygdom og
moderskab og dermed ligestillede ydelser ved faderskab, ydelser ved arbejdsulykker
og erhvervssygdomme, ydelser ved dødsfald, ydelser ved invaliditet og alders- og
efterladtepensioner, arbejdsløshedsydelser og familieydelser, dernæst afsnit IV,
"Finansielle bestemmelser", og afsnit V, "Diverse bestemmelser, overgangs-
bestemmelser og afsluttende bestemmelser". Denne gennemførelsesforordning gør
det muligt, at forordning (EF) nr. 883/2004 kan finde anvendelse. Da det imidlertid
er nødvendigt i tilstrækkeligt omfang at informere alle parter, der er berørt af denne
forordning, og for ikke at skabe problemer, bl.a. med hensyn til kontoafslutning
mellem institutionerne, er der fastsat en periode på mindst seks måneder før
anvendelsen af de nye bestemmelser om koordinering i Fællesskabet af de sociale
sikringsordninger.
DA
7
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446190_0008.png
2006/0006 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om
koordineringen af de sociale sikringsordninger
(Tekst af relevans for EØS og for Schweiz)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 42
og 308,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004
1
af 29. april
2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger
2
, særlig artikel 89,
under henvisning til Kommissionens forslag
3
,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
4
,
efter proceduren i traktatens artikel 251
5
, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Forordning (EF) nr. 883/2004 moderniserer reglerne om koordinering af medlems-
staternes nationale sociale sikringsordninger, idet det præciseres, hvilke foranstalt-
ninger og procedurer der er nødvendige for gennemførelsen, og idet de forenkles til
gavn for alle involverede. De nærmere regler for gennemførelsen bør fastsættes.
Det er af afgørende betydning, at der organiseres et tættere og mere effektivt
samarbejde mellem de sociale sikringsinstitutioner, så personer, der er omfattet af
forordning (EF) nr. 883/2004, kan gøre deres rettigheder gældende så hurtigt og så
effektivt som muligt.
Anvendelsen af elektroniske redskaber passer til den hurtige og pålidelige udveksling
af data mellem medlemsstaternes institutioner. Elektronisk behandling af dataene bør
bidrage til, at procedurerne afvikles hurtigere for de berørte personer. De pågældende
bør desuden være omfattet af alle garantierne i fællesskabsbestemmelserne om
(2)
(3)
1
2
3
4
5
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (af 29. april 2004 om koordinering af de sociale
sikringsordninger, EUT L 166 af 30.4.2004. Berigtiget i EUT L 200 af 7.6.2004.
EUT L 166 af 30.4.2004, s. 1. Berigtiget i EUT L 200 af 7.6.2004, s. 1.
EUT C […] af […], s. […].
EUT C […] af […], s. […].
EUT C […] af […], s. […].
DA
8
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling og fri udveksling af
personoplysninger.
(4)
Udvekslingerne mellem medlemsstaternes institutioner bør lettes ved, at der gives
adgang til kontaktoplysningerne, herunder til kontakt ad elektroniske kanaler, på de
instanser i medlemsstaterne, der kan deltage i anvendelsen af forordning (EF) nr.
883/2004, i et format, der gør en realtidsopdatering af dem mulig. En sådan frem-
gangsmåde, hvor rent faktuelle oplysninger og borgernes øjeblikke adgang til dem
prioriteres højt, udgør en vigtig forenkling, som bør indføres ved denne forordning.
Opstramningen af visse procedurer bør give større retssikkerhed og gennemsigtighed
for brugerne af forordning (EF) nr. 883/2004. Bl.a. bør fastsættelsen af fælles frister
til at opfylde visse forpligtelser eller fuldføre visse administrative trin bidrage til at
strukturere forholdet mellem forsikringstagerne og institutionerne og gøre det
klarere.
Medlemsstaterne,
deres
kompetente
myndigheder
eller
de
sociale
sikringsinstitutioner bør have mulighed for indbyrdes at indgå aftaler om de
forenklede procedurer og administrative ordninger, de finder mere effektive og bedre
egnede i forbindelse med deres respektive sociale sikringsordninger. Sådanne
ordninger bør dog ikke påvirke rettighederne for de personer, der er omfattet af
forordning (EF) nr. 883/2004.
Det sociale sikringsområdes iboende kompleksitet gør det påkrævet, at alle
medlemsstaternes institutioner yder en særlig indsats for de berørte personer for ikke
at straffe dem, der evt. ikke har indsendt deres ansøgning eller bestemte oplysninger
til den institution, der har beføjelse til at behandle ansøgningen i henhold til reglerne
og procedurerne i forordning (EF) nr. 883/2004 og i nærværende forordning.
For at fastslå, hvilken institution der er kompetent, dvs. den, hvis lovgivning skal
anvendes, eller den, der skal foretage udbetalingen af visse ydelser, bør
institutionerne i en række medlemsstater undersøge en forsikringstagers og familie-
medlemmernes objektive situation. For at sikre, at den pågældende person er
beskyttet, mens denne nødvendige informationsudveksling mellem institutionerne
står på, bør det fastsættes, at vedkommende midlertidigt skal være omfattet af en
lovgivning om social sikring.
Mange af foranstaltningerne og procedurerne i nærværende forordning har til formål
at gøre de kriterier, medlemsstaterne skal anvende i forbindelse med forordning (EF)
nr. 883/2004, mere gennemsigtige. Disse præciseringer er resultatet af EF-
Domstolens retspraksis, Den Administrative Kommissions afgørelser og erfaringerne
fra over 30 års anvendelse af koordineringen af de sociale sikringsordninger set i
lyset af traktatens grundlæggende friheder.
Udvidelsen af anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 883/2004 til at omfatte
alle forsikringstagere, herunder ikke-erhvervsaktive, forudsætter visse regler og
procedurer for de pågældende, bl.a. for at fastlægge, hvilken lovgivning der anvendes
ved medregning af børnepasningsperioder for så vidt angår personer, der aldrig har
haft lønnet beskæftigelse eller udøvet selvstændig virksomhed i de forskellige
medlemsstater, hvor de har været bosat.
(5)
(6)
(7)
(8)
(9)
(10)
DA
9
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446190_0010.png
(11)
Der bør også være procedurer, der imødekommer kravet om en afbalanceret
udgiftsfordeling mellem medlemsstaterne. Navnlig med hensyn til ydelser ved
sygdom bør procedurerne tage højde for situationen for dels de medlemsstater, der
afholder udgifterne til at tage imod forsikringstagerne og give dem adgang til deres
sundhedsvæsen, dels de medlemsstater, hvis institutioner afholder de økonomiske
udgifter til naturalydelser til deres forsikringstagere i en anden medlemsstat end den,
hvor de er bosat.
I forbindelse med forordning (EF) nr. 883/2004 bør det gøres klarere, hvilke
betingelser der gælder for overtagelse af udgifterne til naturalydelser ved sygdom i
forbindelse med "planlagte behandlinger", dvs. behandlinger, som en forsikringstager
modtager i en anden medlemsstat end den, hvor vedkommende er forsikret eller er
bosat. Det bør præciseres, at forsikringstageren har pligt til at anmode om en
forhåndstilladelse, og hvilke forpligtelser institutionen har over for patienten med
hensyn til betingelserne for forhåndstilladelsen. Endvidere bør det præciseres, hvilke
konsekvenser det har at overtage de økonomiske udgifter til behandling i en anden
medlemsstat på grundlag af en forhåndstilladelse.
Strammere procedurer til afkortning af fristerne for betaling af sådanne fordringer
mellem medlemsstaternes institutioner er af afgørende betydning for at bevare
tilliden i forbindelse med de indbyrdes forhold og for at imødekomme kravet om god
forvaltningsskik til medlemsstaternes sociale sikringsordninger. Der bør altså ske en
opstramning af procedurerne for behandling af fordringer i forbindelse med ydelser
ved sygdom og arbejdsløshed.
Da de sociale sikringsordninger, der er omfattet af forordning (EF) nr. 883/2004,
beror på samtlige forsikringstageres solidaritet, bør der indføres mekanismer til en
mere effektiv inddrivelse af fordringer vedrørende uberettiget modtagne ydelser eller
af bidrag, de pågældende ikke har indbetalt. Procedurerne for gensidig bistand
mellem institutionerne bør præciseres, idet Rådets direktiv 76/308/EØF af 15. marts
1976 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med visse
bidrag, afgifter, skatter og andre foranstaltninger
6
anvendes som inspirationskilde,
for bedre at beskytte medlemsstaternes økonomiske interesser ved at tilrettelægge
samarbejdet mellem bl.a. skatteforvaltningerne.
Det er afgørende for et tillidsforhold til medlemsstaternes kompetente myndigheder
og institutioner, at forsikringstagerne oplyses om deres rettigheder og forpligtelser.
Målet for denne forordning, nemlig indførelse af koordineringsforanstaltninger, der
skal sikre, at retten til fri bevægelighed reelt kan udøves, kan ikke i tilstrækkelig grad
opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af foranstaltningens omfang og
virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe
foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens
artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går
forordningen ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
Nærværende forordning bør erstatte Rådets forordning (EØF) nr. 574/72 af 21. marts
1972 om regler til gennemførelse af forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af
(12)
(13)
(14)
(15)
(16)
(17)
6
EFT L 73 af 19.3.1976,
(EFT L 175 af 28.6.2001, s. 7).
s.
18.
Senest
ændret
ved
Rådets
direktiv
2001/44/EF
DA
10
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446190_0011.png
de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og
deres familiemedlemmer, som flytter inden for Fællesskabet
7
-
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
A
FSNIT
I - A
LMINDELIGE BESTEMMELSER
Kapitel I - Definitioner
Artikel 1
Definitioner
1.
2.
Ved anvendelsen af denne forordning gælder definitionerne i forordning (EF) nr.
883/2004.
Foruden definitionerne i stk. 1 forstås ved:
a)
"kontaktpunkt": den instans, der er udpeget af en medlemsstats kompetente
myndighed, og som har til opgave ad elektronisk vej at sende og modtage de
oplysninger, der er nødvendige for anvendelsen af forordning (EF) nr.
883/2004 og nærværende forordning, via det fælles netværk, hvor
oplysningerne udveksles mellem den pågældende medlemsstats kompetente
institutioner på den ene side og de øvrige medlemsstaters kompetente
institutioner og/eller kontaktpunkter på den anden side
"kontaktorgan": den instans, der er udpeget af en medlemsstats kompetente
myndighed for så vidt angår en eller flere social sikringsgrene, jf. artikel 3 i
forordning (EF) nr. 883/2004, og som kan besvare anmodninger om
oplysninger og bistand fra medlemsstaternes institutioner, og som de kan
henvende sig til bl.a. i forbindelse med afsnit IV i nærværende forordning
"dokument": et sæt oplysninger, uanset mediet, som Den Administrativ
Kommission har identificeret, som kan udveksles ad elektronisk vej, og som
nødvendigvis skal meddeles videre af hensyn til anvendelsen af forordning
(EF) nr. 883/2004 og nærværende forordning
"standardiseret elektronisk meddelelse": ethvert dokument, hvis struktur svarer
til det format, Den Administrative Kommission har fastlagt til udveksling af
oplysninger mellem medlemsstaternes institutioner
"fremsendelse ad elektronisk vej": fremsendelse, ved hjælp af elektronisk
databehandlingsudstyr (herunder digital komprimering), hvor der anvendes
tråd, radio, optiske midler eller andre elektromagnetiske midler
"Det Tekniske Udvalg": det udvalg, der er omhandlet i artikel 73 i forordning
(EF) nr. 883/2004
b)
c)
d)
e)
f)
7
EFT L 74 af 27.3.1971, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 647/2005 (EUT L 28 af 30.1.1997).
DA
11
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
g)
"Revisionsudvalget": det udvalg, der er omhandlet i artikel 74 i forordning
(EF) nr. 883/2004.
Kapitel II - Bestemmelser om samarbejde og udveksling af oplysninger
Artikel 2
Udveksling af oplysninger mellem institutionerne
1.
Medlemsstaternes institutioner meddeler hinanden alle oplysninger, der er
nødvendige for at fastsætte og bestemme rettigheder og forpligtelser for de personer,
der er omfattet af forordning (EF) nr. 883/2004, navnlig for at beregne den korrekte
størrelse af socialsikringsydelserne og -bidragene.
Hvis en forsikringstager ved en fejl har fremsendt oplysninger, dokumenter eller
anmodninger til en anden institution end den, der er udpeget i henhold til denne
forordning, videresender den første institution straks de pågældende oplysninger,
dokumenter eller anmodninger til den institution, der er udpeget i henhold til denne
forordning, med angivelse af den dato, hvor de første gang blev indsendt. Denne dato
gælder for sidstnævnte institution som indgivelsesdato.
Oplysningerne sendes mellem medlemsstaternes institutioner enten direkte eller via
kontaktpunktet eller kontaktorganet.
Når oplysningerne meddeles videre via kontaktpunktet eller kontaktorganet, anses
det pågældende kontaktpunkt eller kontaktorgan for at varetage rollen og funktionen
som den bistandssøgte institution i den pågældende medlemsstat for så vidt angår
fristerne for at besvare de indgivne anmodninger.
Artikel 3
Udveksling af oplysninger mellem ydelsesmodtagerne og institutionerne
1.
Personer, der er omfattet af forordning (EF) nr. 883/2004, meddeler den kompetente
institution alle oplysninger og anden dokumentation, der er nødvendige for at fastslå
vedkommendes eller deres families situation og vedkommendes rettigheder og
forpligtelser, for at bevare dem og for at fastlægge, hvilken lovgivning der skal
anvendes, og hvilke forpligtelser der påhviler vedkommende i den forbindelse.
Såfremt en lovgivning foreskriver, at der ved fastsættelsen af ydelsernes størrelse
skal tages hensyn til også andre familiemedlemmer end børn, skal forsikringstageren
fremlægge attest vedrørende de af sine familiemedlemmer, der er bosat i en anden
medlemsstat end den, hvor den institution, som det påhviler at tilkende ydelserne, er
beliggende, for at de pågældende familiemedlemmer kan blive taget i betragtning.
2.
Den medlemsstat, der indhenter oplysninger i medfør af sin lovgivning eller under
omstændigheder som omhandlet i artikel 52, garanterer over for de berørte personer,
at de har ret til at få adgang til og rette oplysningerne, under iagttagelse af
fællesskabsbestemmelserne om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling og fri udveksling af personoplysninger.
2.
3.
4.
DA
12
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.
4.
Den kompetente medlemsstats institutioner giver oplysningerne og de fornødne
dokumenter til forsikringstagerne.
Når et dokument med en afgørelse om rettighederne for en person, der er bosat eller
opholder sig i en anden medlemsstat, sendes direkte fra en medlemsstats kompetente
institution, anmoder denne om en kvittering for modtagelse uanset mediet eller
forsendelsesmåden. Der kan kvitteres for modtagelsen med alle medier og
forsendelsesmåder.
Hvis der ikke foreligger bevis for, at afgørelsen omhandlet i stk. 4 er afsendt, kan
fristerne vedrørende bortfald eller forældelse af rettigheder, der er erhvervet i medfør
af forordning (EF) nr. 883/2004, ikke gøres gældende over for ydelsesmodtagerne.
Hvis datoen for afsendelse af afgørelsen omhandlet i stk. 4 er behørigt dokumenteret,
kan den kompetente institutions afgørelse gøres gældende over for den pågældende
inden for en måned efter denne dato. Hvis der imidlertid i lovgivningen i den
medlemsstat, der har truffet afgørelsen, er foreskrevet en længere frist, er det denne
frist, der gælder.
Under alle omstændigheder kan den pågældende person benytte sig af den
klageadgang og de procedurer, der er fastsat i den lovgivning, som anvendes af den
institution, der har truffet afgørelsen.
Den Administrative Kommission fastlægger de praktiske regler for gennemførelsen
af denne bestemmelse i de tilfælde, hvor afgørelsen sendes til den pågældende person
ad elektronisk vej.
Artikel 4
Format og metode i forbindelse med udveksling af oplysninger
5.
6.
7.
8.
1.
2.
Den Administrative Kommission fastsætter indholdet af dokumenterne og strukturen
på de standardiserede elektroniske meddelelser.
Oplysningerne sendes mellem institutionerne, kontaktpunkterne eller kontakt-
organerne ad elektronisk vej i et fælles, sikkert system, hvor tavshedspligten og
beskyttelsen af informationsudvekslingen er garanteret.
I kommunikationen med ydelsesmodtagerne lægger de kompetente institutioner vægt
på at anvende elektroniske teknikker.
Artikel 5
Den retlige status for dokumenter og anden dokumentation, der er udfærdiget i en anden
medlemsstat
3.
1.
De dokumenter, der er udstedt af en medlemsstats institution, og som attesterer en
persons situation i forbindelse med anvendelsen af forordning (EF) nr. 883/2004 og
nærværende forordning, og anden dokumentation, der er udfærdiget af myndig-
hederne i en anden medlemsstat, herunder skattemyndighederne, betragtes som
gyldige for de øvrige medlemsstaters institutioner, så længe dokumenterne eller den
DA
13
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
anden dokumentation ikke trækkes tilbage eller erklæres ugyldige af den kompetente
myndighed eller institution i den medlemsstat, hvor de er udfærdiget.
2.
Hvis der rejses tvivl om validiteten af dokumentet eller rigtigheden af de
oplysninger, der er angivet deri, henvender institutionen i den medlemsstat, der
modtager dokumentet, sig til den udstedende institution for at anmode om de
fornødne uddybende forklaringer og evt. om, at dokumentet trækkes tilbage.
Hvis de berørte institutionerne ikke er nået til enighed inden for en måned efter
anmodningen fra den institution, der har modtaget dokumentet, kan sagen forelægges
for Den Administrative Kommission i henhold til artikel 76, stk. 6, i forordning (EF)
nr. 883/2004 med henblik på at forlige synspunkterne inden for seks måneder efter
forelæggelsen.
Artikel 6
Midlertidig anvendelse af en lovgivning og foreløbig udbetaling af ydelser
1.
Hvis det er nødvendigt med kontakt mellem institutionerne eller de kompetente
myndigheder i en eller flere medlemsstater, fordi det er ikke er klart, hvilken
lovgivning der skal anvendes, bliver den berørte person midlertidigt omfattet af
følgende lovgivning:
a)
lovgivningen i bopælsstaten, hvis vedkommende udøver en del af sin
beskæftigelse i denne medlemsstat, eller hvis vedkommende hverken har
lønnet beskæftigelse eller udøver selvstændig virksomhed;
lovgivningen i den medlemsstat, hvor en anmodning om optagelse i en
forsikringsordning blev indgivet første gang, i andre tilfælde.
3.
b)
2.
I tilfælde af uenighed mellem de kompetente institutioner eller myndigheder i to eller
flere medlemsstater med hensyn til, hvilken institution der skal udrede ydelserne,
modtager den pågældende, som ville kunne gøre krav på ydelser, hvis en sådan
uenighed ikke forelå, foreløbige ydelser efter den lovgivning, der gælder for
institutionen på bopælsstedet, eller - hvis den pågældende ikke er bosat på en af de
berørte medlemsstaters område - efter den lovgivning, der gælder for den institution,
hvortil andmodningen først er indgivet.
Hvis det fastslås, at den gældende lovgivning ikke er den lovgivning, der gælder i
den medlemsstat, hvor den midlertidige optagelse i en forsikringsordning har fundet
sted, eller at den institution, der har udbetalt de foreløbige ydelser, ikke var den
kompetente institution, anses den institution, der fastslås som kompetent, for at være
kompetent fra den dato, hvor den midlertidige optagelse begyndte, eller fra den første
foreløbige udbetaling af de pågældende ydelser.
Om nødvendigt regulerer den kompetente institution den pågældende persons
økonomiske situation med hensyn til bidrag og ydelser efter bestemmelserne i artikel
71 og 72, og hvis det er relevant artikel 73-82.
3.
4.
DA
14
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 7
Forpligtelse til foreløbig tilkendelse
1.
Hvis en institution ikke råder over samtlige elementer, der muliggør en endelig
beregning af en ydelses eller et bidrags størrelse, tilkender den ydelsen eller bidraget
på foreløbig basis.
Der foretages en ny beregning af ydelsen eller bidraget, når dokumentationen er
forelagt den pågældende institution.
Kapitel III - Andre almindelige bestemmelser om anvendelsen af forordning (EF) nr.
883/2004
Artikel 8
Administrative ordninger aftalt af to eller flere medlemsstater
1.
Bestemmelserne i nærværende forordning træder i stedet for bestemmelserne i
ordninger vedrørende anvendelse af de overenskomster, der er omhandlet i artikel 8 i
forordning (EF) nr. 883/2004, bortset fra bestemmelserne i ordninger vedrørende
overenskomster, der er anført i bilag II til forordning (EF) nr. 883/2004, forudsat at
bestemmelserne i de pågældende ordninger er anført i bilag 1 til nærværende
forordning.
Medlemsstaterne kan om nødvendigt indbyrdes aftale ordninger om anvendelse af de
overenskomster, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, i forordning (EF) nr. 883/2004,
forudsat at ordningerne ikke forringer ydelsesmodtagernes rettigheder.
Artikel 9
Andre procedurer aftalt af institutioner
1.
To eller flere medlemsstater eller deres kompetente myndigheder eller institutioner
kan aftale andre procedurer end dem, der er fastsat i afsnit II, III og IV, forudsat at
sådanne procedurer ikke forringer ydelsesmodtagernes rettigheder.
Den Administrative Kommission underrettes om således indgåede aftaler, og de
anføres i bilag 1 til denne forordning.
Artikel 10
Forbud mod dobbeltydelser
Når de ydelser, der kan kræves udbetalt efter lovgivningen i to eller flere medlemsstater,
samtidig nedsættes, stilles i bero eller bortfalder, divideres de ydelsesbeløb, som ikke
udbetales ved en streng anvendelse af den i berørte medlemsstaters lovgivning fastsatte
bestemmelser om nedsættelse, midlertidig inddragelse eller bortfald af ydelser, med det antal
ydelser, som skal nedsættes, stilles i bero eller bortfalde.
2.
2.
2.
DA
15
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 11
Elementer til brug ved fastsættelse af bopæl
1.
For at løse problemer mellem institutioner i flere medlemsstater om fastsættelse af
bopælen for en person, der er omfattet af forordning (EF) nr. 883/2004, fastsætter de
pågældende institutioner efter fælles overenskomst, hvor den pågældende persons
interessecenter er, under hensyntagen til følgende konkrete elementer:
a)
b)
c)
d)
e)
2.
opholdets varighed og kontinuitet
den familiemæssige situation, bl.a. det sted, hvor børnene går i skole, og
familiemæssige bånd
hvis det drejer sig om en arbejdstager, den omstændighed, at vedkommende
har fast beskæftigelse
den pågældendes ønsker, således som de fremgår af omstændighederne, bl.a.
årsagerne til, at den pågældende er flyttet
den medlemsstat, hvor den pågældende er skattepligtig af hele sin indkomst
uanset kilden.
Hvis institutionerne ikke kan nå til enighed ved anvendelse af kriterierne i stk. 1,
anses den pågældende persons ønske som afgørende ved fastsættelsen af
vedkommendes bopælssted.
Artikel 12
Sammenlægning af perioder
1.
Ved anvendelsen af artikel 6 i forordning (EF) nr. 883/2004 henvender den
kompetente institution sig til institutionen i den medlemsstat, hvis lovgivning
forsikringstageren tidligere har været undergivet, for at få oplyst, hvilke forsikrings-,
beskæftigelses- eller bopælsperioder eller perioder med selvstændig virksomhed, der
er tilbagelagt efter den lovgivning.
Forsikrings- eller bopælsperioder, der er tilbagelagt efter en medlemsstats
lovgivning, lægges til forsikrings- eller bopælsperioder tilbagelagt efter enhver anden
medlemsstats lovgivning, for så vidt det er nødvendigt at medregne dem med henblik
på erhvervelse, bevarelse eller generhvervelse af ret til ydelser, forudsat at disse
perioder ikke helt eller delvis falder sammen.
Når en forsikrings- eller bopælsperiode, der er tilbagelagt efter en medlemsstats
lovgivning om en tvungen forsikring, falder sammen med en forsikringsperiode, der
er tilbagelagt efter en anden medlemsstats lovgivning om en frivillig forsikring eller
en frivillig fortsat forsikring, medregnes alene den periode, som er tilbagelagt efter
den tvungne forsikring.
Når en efter en medlemsstats lovgivning tilbagelagt forsikrings- eller bopælsperiode,
der ikke er en ligestillet periode, falder sammen med en efter en anden medlemsstats
lovgivning ligestillet periode, medregnes alene den periode, som ikke er en ligestillet
periode.
2.
3.
4.
DA
16
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5.
Enhver efter lovgivningen i to eller flere medlemsstater ligestillet periode skal alene
medregnes af institutionen i den medlemsstat, af hvis lovgivning forsikringstageren
senest har været tvungent forsikret forud for den nævnte periode. Har
forsikringstageren ikke været tvungent forsikret efter lovgivningen i en medlemsstat
forud for den nævnte periode, medregnes denne af institutionen i den medlemsstat, i
hvilken han første gang efter den nævnte periode har været tvungent forsikret.
Hvis det tidsrum, i hvilket visse forsikrings- eller bopælsperioder er tilbagelagt efter
en medlemsstats lovgivning, ikke kan fastslås med bestemthed, antages det, at disse
perioder ikke falder sammen med forsikrings- eller bopælsperioder, der er tilbagelagt
efter en anden medlemsstats lovgivning, og de skal medregnes ved sammenlægning
af perioder, for så vidt de kan komme i betragtning i dette øjemed.
Artikel 13
Regler for omregning af forsikringsperioder
6.
Hvor forsikringsperioder, der er tilbagelagt efter en medlemsstats lovgivning, udtrykkes i
andre tidsenheder end dem, der anvendes i en anden medlemsstats lovgivning, sker den for
sammenlægningen nødvendige omregning efter følgende regler:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
en dag er lig med otte timer og omvendt
fem dage er lig med en uge og omvendt
22 dage er lig med en måned og omvendt
tre måneder eller 13 uger eller 66 dage er lig med et kvartal og omvendt
ved omregning af uger til måneder og omvendt uger og måneder omregnes til
dage
anvendelsen af litra a)-e) kan ikke medføre, at der for samtlige de i et
kalenderår tilbagelagte forsikringsperioder medregnes et tidsrum, der i alt
overstiger 264 dage eller 52 uger eller tolv måneder eller fire kvartaler.
Hvis forsikringsperioder, der er tilbagelagt efter en medlemsstats lovgivning, udtrykkes i
måneder, anses de dage, der i henhold til de i stk. 1 anførte omregningsregler svarer til en
brøkdel af en måned, for en hel måned.
A
FSNIT
II - F
ASTLÆGGELSE AF
,
HVILKEN LOVGIVNING DER SKAL ANVENDES
Artikel 14
Uddybning af artikel 12 og 13 i forordning (EØF) nr. 883/2004
1.
Ved anvendelsen af artikel 12, stk. 2, i forordning (EF) nr. 883/2004 er kriteriet for at
fastslå, om den aktivitet, en selvstændig erhvervsdrivende skal udøve i en anden
medlemsstat, er en "lignende" aktivitet i forhold til den normalt udøvede
selvstændige virksomhed, aktivitetens reelle indhold og ikke det, at den evt. af den
anden medlemsstat betegnes som lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed.
DA
17
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
Ved anvendelsen af artikel 13, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 883/2004 udøves "en
væsentlig del af beskæftigelsen/virksomheden" i en medlemsstat, når en kvantitativt
stor del af samtlige arbejdstagerens eller den selvstændige erhvervsdrivendes
aktiviteter udøves i den pågældende medlemsstat, uden at det nødvendigvis drejer sig
om hovedparten af aktiviteterne. Den del af aktiviteten, der udøves i en medlemsstat,
kan under ingen omstændigheder betragtes som væsentlig, hvis den udgør under
25 % af samtlige den pågældendes aktiviteter for så vidt angår omsætning, arbejdstid
eller løn eller arbejdsindkomster.
Ved anvendelsen af artikel 13, stk. 2, litra b), i forordning (EF) nr. 883/2004
fastlægges en selvstændig erhvervsdrivendes "interessecenter", ved at samtlige
elementer i vedkommendes erhvervsmæssige virksomhed tages i betragtning,
herunder placeringen af det sted, hvorfra den pågældende person udøver sin
virksomhed, den sædvanlige karakter eller varigheden af virksomheden, en
medlemsstat, hvor den pågældende er skattepligtig af hele sin indkomst uanset
kilden, og den pågældendes ønsker, således som de fremgår af omstændighederne.
Hvis en person har lønnet beskæftigelse i en medlemsstat i to eller flere
medlemsstater for en arbejdsgiver, der er etableret uden for Unionens område, og
hvis den pågældende er bosat i en medlemsstat uden at udøve væsentlig aktivitet der,
er vedkommende omfattet af lovgivningen i bopælsmedlemsstaten.
Artikel 15
Procedure ved anvendelsen af artikel 11, stk. 3, litra b), i forordning (EF) nr. 883/2004
3.
4.
Hvis en tjenestemænd udøver sin aktivitet i en anden medlemsstat end den kompetente
medlemsstat, underretter den kompetente institution forinden den udpegede institution i den
anden medlemsstat herom.
Artikel 16
Procedure ved anvendelsen af artikel 12 i forordning (EF) nr. 883/2004
1.
En arbejdsgiver, der i henhold til artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 883/2004,
udsender en arbejdstager til en anden medlemsstat for dér at udføre et arbejde for
arbejdsgiverens regning, underretter, når det er muligt, den kompetente institution i
den medlemsstat, hvis lovgivning fortsat skal anvendes. Denne institution underretter
den udpegede institution i den medlemsstat, hvortil arbejdstageren udsendes.
En selvstændig erhvervsdrivende, der i henhold til artikel 12, stk. 2, i forordning (EF)
nr. 883/2004, skal udøve en virksomhed i en anden medlemsstat, underretter, når det
er muligt, den kompetente institution i den medlemsstat, hvis lovgivning fortsat skal
anvendes. Denne institution underretter den udpegede institution i den medlemsstat,
hvor den selvstændige erhvervsdrivende skal udøve sin virksomhed.
Artikel 17
Procedure ved anvendelsen af artikel 13 i forordning (EF) nr. 883/2004
1.
En person, der udøver aktiviteter i to eller flere medlemsstater, underretter den
udpegede institution i den medlemsstat, hvor vedkommende er bosat, herom. Den
2.
DA
18
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
pågældende institution sender denne oplysning til den udpegede institution i den
medlemsstat, hvor aktiviteten udøves.
2.
I de situationer, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr.
883/2004, fastlægger de udpegede institutioner i de berørte medlemsstater, ved fælles
overenskomst, hvilken lovgivning den pågældende skal være omfattet af, under
hensyntagen til artikel 13, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 883/2004 og artikel 14,
stk. 2 og 3, i nærværende forordning.
Fastlæggelse af, hvilken lovgivning der skal anvendes, skal ske, senest en måned
efter at oplysningerne er sendt til den udpegede institution på forsikringstagerens
bopælssted i overensstemmelse med stk. 1.
Så længe det ikke er fastlagt, hvilken lovgivning der skal anvendes, er den
pågældende midlertidigt omfattet af den lovgivning, der er fastlagt i
overensstemmelse med artikel 6, stk. 1.
Den kompetente institution i den medlemsstat, hvis lovgivning ifølge resultatet af
proceduren med forlig mellem de berørte institutioner, jf. stk. 2, skal anvendes,
underretter straks den pågældende person herom.
Artikel 18
Procedure ved anvendelsen af artikel 15 i forordning (EF) nr. 883/2004
En hjælpeansat benytter sin ret til at vælge, jf. artikel 15 i forordning (EF) nr. 883/2004, ved
ansættelseskontraktens oprettelse. Den myndighed, der er beføjet til at indgå denne kontrakt,
underretter den udpegede institution i den medlemsstat, hvis lovgivning den hjælpeansatte har
valgt at være omfattet af.
Artikel 19
Underretning af forsikringstagerne
1.
Den kompetente institution i den medlemsstat, hvis lovgivning skal anvendes,
underretter den berørte person og, hvis det er relevant, dennes arbejdsgiver(e) om de
forpligtelser, der følger af den pågældende lovgivning. Den pågældende institution
yder den fornødne bistand til at overholde de formaliteter, der foreskrives af den
pågældende lovgivning.
Efter anmodning fra den berørte person eller arbejdsgiverne attesterer den
kompetente institution i den medlemsstat, hvis lovgivning skal anvendes i medfør af
en bestemmelse i afsnit II i forordning (EF) nr. 883/2004, at den pågældende
lovgivning finder anvendelse med angivelse af evt. slutdato og betingelser.
Artikel 20
Samarbejde mellem institutioner
1.
Institutionerne omhandlet i artikel 17, stk. 1, fremsender til den kompetente
institutioni den medlemsstat, hvis lovgivning finder anvendelse for en person, de
nødvendige oplysninger til fastsættelse af bidrag, som den pågældende og dennes
3.
2.
DA
19
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
arbejdsgiver eller arbejdsgivere har pligt til at indbetale i henhold til denne
lovgivning.
2.
Den kompetente institution i den medlemsstat, hvis lovgivning finder anvendelse,
underretter institutionen i den medlemsstat, hvis lovgivning den pågældende sidst har
været omfattet af, med angivelse af, fra hvilken dato denne lovgivning finder
anvendelse.
Artikel 21
Arbejdsgiverens forpligtelser
1.
En arbejdstagers arbejdsgiver skal overholde de forpligtelser, der er foreskrevet i den
lovgivning, den pågældende arbejdstager er omfattet af, bl.a. pligten til at betale de
bidrag, den pågældende lovgivning foreskriver.
En arbejdsgiver, der ikke har noget forretningssted i den medlemsstat, hvis
lovgivning finder anvendelse, kan aftale med en arbejdstager, at denne på
arbejdsgiverens regning opfylder de forpligtelser, der påhviler arbejdsgiveren med
hensyn til betaling af bidrag. Arbejdsgiveren skal underrette den kompetente
institution i den pågældende medlemsstat om en sådan aftale.
Afsnit III - Særlige bestemmelser for de forskellige kategorier af ydelser
Kapitel I - Ydelser ved sygdom og moderskab og dermed ligestillede ydelser ved
faderskab
Artikel 22
Almindelige gennemførelsesbestemmelser
1.
De kompetente myndigheder sikrer, at forsikringstagerne oplyses om procedurerne
og betingelserne for overtagelse af udgifterne til naturalydelser, når ydelserne
modtages i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor den kompetente
institution er beliggende, eller i bopælsmedlemsstaten.
Artikel 25 og 26 berører ikke anvendelsen af en medlemsstats nationale
bestemmelser, som muliggør en overtagelse af de økonomiske udgifter til
naturalydelser i situationer som omhandlet i stk. 1, der er gunstigere, end det ville
være tilfældet ved anvendelsen af forordning (EF) nr. 883/2004.
To eller flere medlemsstater eller deres kompetente myndigheder kan aftale andre
procedurer og bestemmelser vedrørende anvendelsen af artikel 25, 26 og 27. Aftaler,
der indgås i sådant øjemed, må dog ikke have negative konsekvenser for
betingelserne for og størrelsen af de overtagne udgifter til naturalydelser til de
pågældende personer i forhold til, hvad der ville gælde ved anvendelsen af denne
forordning. Den Administrative Kommission underrettes om sådanne aftaler.
Når retten til ydelser omhandlet i dette kapitel i henhold til den nationale lovgivning
er betinget af, at modtageren er pensionist, tages der udelukkende hensyn til den
pension, der skal udbetales af en institution i den pågældende medlemsstat.
2.
2.
3.
4.
DA
20
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 23
Bestemmelser om, hvilken ordning der skal finde anvendelse i tilfælde, hvor der er flere
ordninger i bopæls– eller opholdsmedlemsstaten
Såfremt lovgivningen på opholds– eller bopælsstedet omfatter flere forsikringsordninger for
sygdom, moderskab eller faderskab, er det lovgivningen vedrørende den almindelige ordning
for arbejdstagere, der skal finde anvendelse i forbindelse med artikel 17, artikel 19, stk. 1, og
artikel 20, 22, 24, 26 og 27 i forordning (EF) nr. 883/2004.
Artikel 24
Bopæl i en anden medlemsstat end den kompetente medlemsstat
1.
Ved anvendelsen af artikel 17 i forordning (EF) nr. 883/2004 skal forsikringstageren
eller dennes familiemedlemmer lade sig registrere hos bopælsstedets institution ved
at forelægge et dokument, der attesterer, at vedkommende har ret til naturalydelser,
der dækkes af den kompetente medlemsstat.
Dette dokument udstedes af den kompetente institution, eventuelt på grundlag af
oplysninger fra arbejdsgiveren. Hvis forsikringstageren eller dennes familiemed-
lemmer ikke forelægger det nævnte dokument, retter bopælsstedets institution
henvendelse til den kompetente institution for at fremskaffe de fornødne oplysninger.
2.
3.
Bopælsstedets institution underretter den kompetente institution om enhver
registrering, der har fundet sted i henhold til bestemmelserne i stk. 1.
Denne artikel finder tilsvarende anvendelse på personer, der er omhandlet af artikel
22, 24, 25 og 26 i forordning (EF) nr. 883/2004.
Artikel 25
Ophold i en anden medlemsstat end den kompetente medlemsstat
A)
Procedure og rettighedernes rækkevidde
1.
Ved anvendelsen af artikel 19 i forordning (EF) nr. 883/2004 anmoder
forsikringstageren, inden vedkommende forlader den medlemsstat, hvor
vedkommende er bosat, sin kompetente institution om at fremsende det
dokument, der attesterer, at vedkommende har ret til naturalydelser.
Pensionister eller deres familiemedlemmer, jf. artikel 27, stk. 1, i forordning
(EF) nr. 883/2004, stiler deres anmodning til institutionen på bopælsstedet, der,
hvis det er relevant, fremsender den til den institution, som afholder udgifterne
til naturalydelser, der udredes i pensionistens bopælsmedlemsstat.
2.
Hvis naturalydelser fra et medicinsk synspunkt bliver nødvendige for
forsikringstageren under opholdet, jf. artikel 19, stk. 1, i forordning (EF) nr.
883/2004, forelægger forsikringstageren det i stk. 1 omhandlede dokument for
behandleren i opholdsmedlemsstaten, som for forsikringstageren anvender den
lovgivning, vedkommende ville være omfattet af, hvis vedkommende i
opholdsmedlemsstaten hørte under den ordning, der er omhandlet i artikel 23 i
nærværende forordning.
DA
21
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Hvis forsikringstageren ikke er i besiddelse af det pågældende dokument, retter
opholdsstedets institution henvendelse til den kompetente institution for at
fremskaffe de fornødne oplysninger.
3.
Naturalydelser, jf. artikel 19, stk. 1, i forordning (EF) nr. 883/2004, omfatter
naturalydelser, der skal udredes i opholdsmedlemsstaten i henhold til dennes
lovgivning, for at forsikringstageren ikke, inden opholdets planlagte ophør,
skal være tvunget til at tage tilbage til sit bopælssted for dér at modtage den
behandling, vedkommendes helbredstilstand nødvendiggør.
Stk. 1, 2 og 3 finder
familiemedlemmer.
tilsvarende
anvendelse
en
forsikringstagers
refusion
af
4.
B)
Procedure og
naturalydelser
5.
bestemmelser
vedrørende
overtagelse
og/eller
Hvis forsikringstageren reelt helt eller delvis har afholdt udgifterne til
naturalydelser, der er udredt i henhold til artikel 19 i forordning (EF) nr.
883/2004, stiler vedkommende sin refusionsanmodning til opholdsstedets
institution. Denne institution refunderer direkte forsikringstageren det beløb,
der svarer til udgifterne til ydelserne inden for lofterne og takstbestemmelserne
i den pågældende lovgivning.
Hvis der ikke er anmodet om udgiftsrefusion direkte fra opholdsstedets
institution, får den pågældende refunderet de afholdte udgifter af den
kompetente institution til de refusionssatser, der anvendes af opholdsstedets
institution.
Opholdsstedets institution skal efter anmodning underrette den kompetente
institution om disse satser.
Hvis der i opholdsmedlemsstatens lovgivning ikke er fastsat refusionssatser,
kan den kompetente institution foretage refusion efter de for institutionen
gældende satser, uden at forsikringstagerens samtykke er nødvendigt.
6.
7.
Uanset stk. 6, første afsnit, kan den kompetente institution refundere de
afholdte udgifter efter de satser, denne institution anvender, forudsat at
forsikringstageren har givet sit samtykke til, at denne bestemmelse anvendes,
og forudsat at lovgivningen tillader refusion af sådanne udgifter.
Hvor det drejer sig om større udgifter, kan den kompetente institution yde
forsikringstageren et passende forskud, så snart vedkommende har indgivet
refusionsanmodningen til nævnte institution.
Artikel 26
Planlagte behandlinger
8.
A)
Procedure for forhåndstilladelse
DA
22
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.
For pensionister og deres familiemedlemmer, bortset fra dem, der er omhandlet
i artikel 27, stk. 5, i forordning (EF) nr. 883/2004, anses institutionen i den
medlemsstat, som skal afholde udgifterne til naturalydelser, der udredes i
bopælsmedlemsstaten, for at være den kompetente institution hvad angår
udstedelse af en forhåndstilladelse som omhandlet i artikel 20, stk. 1, i
forordning (EF) nr. 883/2004.
Ved anvendelsen af artikel 20, stk. 1, og artikel 27, stk. 3, i forordning (EF) nr.
883/2004 anmoder bopælsstedets institution den kompetente institution om
tilladelsen omhandlet i artikel 20, stk. 1, i forordning (EF) nr. 883/2004, hvis
den pågældende person ikke er bosat i den kompetente medlemsstat.
Bopælsstedets institution oplyser årsagerne til, at den anmoder om denne
tilladelse for den pågældende person, navnlig årsager som omhandlet i artikel
20, stk. 2, i forordning (EF) nr. 883/2004.
Hvis der ikke er svaret inden for femten kalenderdage at regne fra
afsendelsesdatoen, anses tilladelsen for at være givet af den kompetente
institution.
Bopælsstedets institution giver den pågældende person tilladelsen på den
kompetente institutions vegne.
Den kompetente institution bevarer dog retten til når som helst under
proceduren for bevilling af forhåndstilladelse at lade den pågældende person
undersøge af en læge valgt af den kompetente institution i opholds- eller
bopælsmedlemsstaten.
2.
3.
Proceduren i stk. 2 finder ikke anvendelse, hvis de pågældende naturalydelser
udgør en behandling af livsnødvendig karakter. I så fald gives
forhåndstilladelsen, jf. artikel 20, stk. 2, i forordning (EF) nr. 883/2004, af
bopælsstedets institution på vegne af den kompetente institution, der straks
underrettes af bopælsmedlemsstatens institution.
Den kompetente institution skal godtage de konklusioner og
behandlingsmuligheder i forbindelse med nødvendigheden af en behandling af
livsnødvendig karakter, som er opstillet af læger, der er godkendt af den
institution på bopælsstedet, der giver tilladelsen.
4.
Den pågældende person forelægger tilladelsen for opholdsstedets institution.
Opholdsstedets institution skal underrette institutionens på forsikringstagerens
opholdsted om udviklingen i forsikringstagerens helbredstilstand, såfremt det
viser sig lægeligt påkrævet at supplere behandlingen. Bopælsstedets institution
fremsender straks disse oplysninger til den kompetente institution.
B)
Overtagelse af udgifter til naturalydelser som led i planlagt behandling
5.
Når en forhåndstilladelse er givet, overtager den kompetente institution
udgifterne til den højeste sats. Hvis satserne for opholdsstedets institution for
de pågældende naturalydelser er lavere end den kompetente institutions satser,
kan forsikringstageren derfor anmode den kompetente institution om at
udbetale et tillæg, som dog ikke kan overstige sidstnævnte institutions satser.
DA
23
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
C)
Overtagelse af rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med planlagt behandling
6.
Når den kompetente institution giver en forhåndstilladelse, overtager den
kompetente institution de rejse- og opholdsudgifter, der ikke kan adskilles fra
behandlingen, for den pågældende person, i henhold til den lovgivning, der
gælder for den kompetente institution, og om nødvendigt for en person, der
skal ledsage den pågældende.
D)
Familiemedlemmer
7.
Stk. 1-6 finder tilsvarende
familiemedlemmer.
anvendelse
en
forsikringstagers
Artikel 27
Kontantydelser i forbindelse med uarbejdsdygtighed ved ophold eller bopæl i en anden
medlemsstat end den kompetente medlemsstat
A)
Procedure for forsikringstageren
1.
For at modtage kontantydelser i forbindelse med uarbejdsdygtighed, jf. artikel
21, stk. 1, forordning (EF) nr. 883/2004, lader forsikringstageren den læge i
bopælsmedlemsstaten, der har konstateret vedkommendes helbredstilstand,
udfylde det dokument, der skal attestere, at vedkommende er uarbejdsdygtig.
Forsikringstageren forelægger senest tre arbejdsdage efter lægeundersøgelsen
det udfyldte dokument for:
a)
b)
3.
bopælsstedets institution, hvis den pågældende person udøver en
erhvervsmæssig beskæftigelse dér
den kompetente institution i de øvrige tilfælde.
2.
Forelæggelsen af dokumentet, jf. stk. 1 og 2, fritager ikke forsikringstageren
for at overholde forpligtelserne i henhold til den lovgivning, der finder
anvendelse, navnlig over for vedkommendes arbejdsgiver.
Når forsikringstageren genoptager sit arbejde, oplyser vedkommende dette til
den kompetente institution, der underretter bopælsstedets institution, hvis det er
relevant.
4.
B)
Procedure for bopælsmedlemsstatens institution
5.
Efter anmodning fra den kompetente institution eller i de tilfælde, der er
omhandlet i stk. 2, litra a), lader bopælsstedets institution om fornødent
foretage en lægeundersøgelse af forsikringstageren, som om vedkommende var
forsikret i denne institution. Den kontrollerende læges erklæring, der navnlig
skal indeholde oplysning om uarbejdsdygtighedens forventede varighed,
sendes af bopælsstedets institution til den kompetente institution senest tre
arbejdsdage efter datoen for kontrolundersøgelsen.
DA
24
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6.
Bopælsstedets institution iværksætter senere om fornødent en administrativ
eller lægelig kontrol af forsikringstageren, som om vedkommende var forsikret
i denne institution. Så snart institutionen konstaterer, at den pågældende på ny
er arbejdsdygtig, underretter den straks den pågældende samt den kompetente
institution herom med angivelse af datoen for uarbejdsdygtighedens ophør.
Meddelelsen til den pågældende anses for en afgørelse truffet på den
kompetente institutions vegne, jf. dog bestemmelserne i stk. 10.
Efter anmodning fra den kompetente institution skal bopælsstedets institution
iværksætte en kontrolundersøgelse af forsikringstageren foretaget af en læge
valgt af den kompetente institution.
7.
C)
Procedure for den kompetente institution
8.
Den kompetente institution udbetaler kontantydelserne direkte til den
pågældende og underretter bopælsstedets institution herom. Hvis kontant-
ydelserne imidlertid udbetales af bopælsstedets institution på den kompetente
institutions vegne, oplyser den kompetente institution dog den pågældende
person om dennes rettigheder. Den kompetente institution underretter
bopælsstedets institution om kontantydelsernes størrelse, hvornår de forfalder
til udbetaling, samt for hvor lang tid de højst kan tilkendes efter lovgivningen i
den kompetente stat.
Ved anvendelsen af artikel 21, stk. 1, i forordning (EF) nr. 883/2004 betragter
den kompetente institution oplysningerne i en forsikringstagers uarbejds-
dygtighedserklæring, der er udfærdiget på grundlag af den behandlende læges
konstatering, som gyldige, medmindre der er tale om svigagtig adfærd.
Hvis den kompetente institution beslutter at afvise at udbetale kontantydelser,
fordi forsikringstageren ikke har overholdt den fremgangsmåde, der er
foreskrevet i bopælsmedlemsstatens lovgivning, eller den ved anvendelse af en
læge efter eget valg konstaterer, at forsikringstageren på ny er arbejdsdygtig,
underretter den vedkommende om denne afgørelse og orienterer samtidig
bopælsstedets institution herom.
9.
10.
D)
Procedure ved ophold i en anden medlemsstat end den kompetente medlemsstat
11.
Stk. 1-10 finder tilsvarende anvendelse, når en forsikringstager opholder sig en
anden medlemsstat end den kompetente medlemsstat.
Artikel 28
Anvendelse af artikel 28 i forordning (EF) nr. 883/2004
1.
Artikel 28, stk. 1, i forordning (EF) nr. 883/2004 gælder også for
invalidepensionister. Ved "fortsættelse af en behandling" forstås sygeopfølgning
indtil sygdomsophør.
Ved "behandling" forstås alle lægelige ydelser med det formål at beskytte, bevare
eller genopbygge personers helbred.
2.
DA
25
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.
Artikel 28, stk. 1, i forordning (EF) nr. 883/2004 finder tilsvarende anvendelse på
fuldtidsledige grænsearbejdere og deres familiemedlemmer, hvis den kompetente
medlemsstat ikke er opført på listen i bilag III til forordning (EF) nr. 883/2004.
Artikel 29
Bidrag, der påhviler pensionister
1.
Når den institution, der er omhandlet i artikel 30, stk. 1, i forordning (EF) nr.
883/2004 i medfør af nævnte forordnings artikel 5 tager hensyn til pensioner og
renter, der er erhvervet i henhold til en eller flere andre medlemsstaters lovgivning,
medregner den kun de pensions- og rentebeløb, der reelt udbetales til den
pågældende person, ved fastsættelsen af beregningsgrundlaget for bidragene.
De bidrag, der opkræves af sådanne pensioner eller renter, må under ingen
omstændigheder være større end det beløb, der ville påhvile en person med samme
indkomst opnået i den medlemsstat, der er omhandlet i artikel 30 i forordning (EF)
nr. 883/2004.
Artikel 30
Anvendelse af artikel 34 i forordning (EF) nr. 883/2004
2.
1.
Ved anvendelsen af artikel 34 i forordning (EF) nr. 883/2004 er ydelser ved
plejebehov af ubegrænset varighed ikke behandlinger som defineret i artikel 28, stk.
2, i nærværende forordning, men pleje eller hjælp til dagligdagen til gavn for den
pågældende person i forhold til vedkommendes selvhjulpethed.
Bopælsstedets institution underretter den pågældende person om, at der er forbud
mod dobbeltydelser, og om betingelserne for, hvornår forbuddet gælder for de pågæl-
dende ydelser ved plejebehov af ubegrænset varighed. Ved anvendelsen af sådanne
bestemmelser bør det dog sikres, at en person, der ikke er bosat i den kompetente
medlemsstat, har ret til en ydelse, hvis størrelse mindst svarer til den, vedkommende
kunne gøre krav på, hvis vedkommende boede i den pågældende medlemsstat.
Den Administrative Kommission træffer evt. gennemførelsesforanstaltninger til
denne artikel.
Artikel 31
Særlige gennemførelsesforanstaltninger
2.
3.
1.
De bestemmelser i afsnit III, kapitel 1, i forordning (EF) nr. 883/2004, der vedrører
naturalydelser, finder ikke anvendelse på personer, der udelukkende har ret til
naturalydelser efter en særlig ordning for tjenestemænd i en medlemsstat, der er
anført i bilag 2 til nærværende forordning.
Uanset stk. 1 finder artikel 23 i forordning (EF) nr. 883/2004 anvendelse på alle, der
på samme tid modtager en pension efter en ordning for tjenestemænd i en
medlemsstat, der er anført i bilag 2 til nærværende forordning, og en pension i
henhold til en anden medlemsstats lovgivning.
2.
DA
26
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.
Den Administrative Kommission træffer de praktiske gennemførelsesforanstaltninger
til stk. 1 og 2.
Kapitel II - Ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme
Artikel 32
Ret til naturalydelser og kontantydelser ved bopæl eller ophold i en anden medlemsstat end
den kompetente medlemsstat
Ved anvendelsen af artikel 36, stk. 1, i forordning (EF) nr. 883/2004 finder procedurerne
artikel 24-27 i nærværende forordning tilsvarende anvendelse.
Artikel 33
Planlagte behandlinger
Den kompetente institution kan ikke afvise at give forhåndstilladelse, jf. artikel 20, stk. 1, i
forordning (EF) nr. 883/2004, til en arbejdstager eller en selvstændig erhvervsdrivende, der er
ramt af en arbejdsulykke eller har pådraget sig en erhvervssygdom, og som har ret til ydelser
for den kompetente institutions regning, hvis den behandling, som vedkommendes tilstand
kræver, ikke kan ydes i bopælsmedlemsstaten inden for en frist, der er lægeligt forsvarlig
under hensyn til den pågældendes aktuelle helbredstilstand og udsigterne for sygdommens
udvikling.
Artikel 34
Samarbejde mellem institutioner i tilfælde af arbejdsulykke eller erhvervssygdom, der er
indtruffet i en anden medlemsstat end den kompetente medlemsstat
1.
Når en arbejdsulykke indtræffer eller en erhvervssygdom første gang lægeligt
konstateres i en anden medlemsstat end den kompetente medlemsstat, skal anmel-
delsen af arbejdsulykken eller erhvervssygdommen foretages efter bestemmelserne i
den kompetente stats lovgivning, uden at dette berører lovbestemmelser, der måtte
gælde i den medlemsstat, hvor arbejdsulykken er indtruffet eller erhvervssygdommen
første gang er lægeligt konstateret, og som fortsat finder anvendelse i et sådant
tilfælde. Nævnte anmeldelse indgives til den kompetente institution, samtidig med at
en genpart af den sendes til bopæls- eller opholdsstedets institution.
Institutionen i den medlemsstat, på hvis område arbejdsulykken er indtruffet, eller
erhvervssygdommen første gang er lægeligt konstateret, tilsender den kompetente
institution de lægeerklæringer, der er udfærdiget i denne stat, samt alle relevante
oplysninger, som den sidstnævnte institution måtte ønske at modtage.
Såfremt det, hvor det drejer sig om en ulykke indtruffet på vej til eller fra arbejdet i
en anden medlemsstats end den kompetente medlemsstat, er påkrævet at foretage en
undersøgelse på den førstnævnte medlemsstats område, kan den kompetente
institution udpege en person til at forestå denne undersøgelse, og den skal i så fald
underrette myndighederne i den pågældende medlemsstat herom. Disse myndigheder
yder den pågældende bistand, navnlig ved at stille en medhjælp til rådighed for
2.
3.
DA
27
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
vedkommende med henblik på at gennemgå rapporterne og alle øvrige dokumenter
vedrørende ulykken.
4.
Efter behandlingens afslutning sendes en udførlig rapport til den kompetente
institution sammen med lægeerklæringer om de varige følger af ulykken eller
sygdommen, navnlig om den pågældendes aktuelle tilstand samt om, hvorvidt
læsionerne er helbredt eller konsolideret. De hermed forbundne honorarer betales, alt
efter omstændighederne, af bopælsstedets institution eller af opholdsstedets
institution efter den sats, der gælder for den pågældende institution og til udgift for
den kompetente institution.
Efter anmodning fra bopælsstedets institution eller opholdsstedets institution
underretter den kompetente institution den relevante institution om afgørelsen af,
hvornår læsionerne er helbredt eller konsolideret samt - i givet fald - om afgørelsen
vedrørende tilkendelse af rente.
Artikel 35
Bestridelse af, at ulykken eller sygdommen er arbejdsbetinget
1.
Hvis den kompetente institution i forbindelse med artikel 36, stk. 2, i forordning (EF)
nr. 883/2004 bestrider, at lovgivningen om arbejdsulykker og erhvervssygdomme
skal finde anvendelse, underretter den straks bopælsstedets institution eller
opholdsstedets institution, der har udredt naturalydelserne, og disse ydelser betragtes
derefter som sygeforsikringsydelser.
Når der er truffet endelig afgørelse om dette spørgsmål, underretter den kompetente
institution straks bopælsstedets institution eller opholdsstedets institution, der har
udredt naturalydelserne. Hvis der ikke er tale om en arbejdsulykke eller
erhvervssygdom, skal denne institution fortsat udrede disse naturalydelser som
sygeforsikringsydelser,
såfremt
arbejdstageren
eller
den
selvstændige
erhvervsdrivende i øvrigt er berettiget hertil. I modsat fald betragtes de
naturalydelser, som den pågældende har modtaget i henhold til sygeforsikringen, fra
første gang ulykken eller sygdommen blev lægeligt konstateret, som ydelser ved
arbejdsulykker og erhvervssygdomme.
Artikel 36
Procedure ved risiko for pådragelse af erhvervssygdom i flere medlemsstater
1.
I tilfælde som omhandlet i artikel 38 i forordning (EF) nr. 883/2004 indgives
anmeldelsen af en erhvervssygdom enten til den institution, der er kompetent for
erhvervssygdomme i den medlemsstat, hvor den pågældende senest har været
beskæftiget ved et arbejde, der kan forårsage den pågældende sygdom, eller til
bopælsstedets institution, som sender anmeldelsen til den nævnte kompetente
institution.
Hvis sidstnævnte institution konstaterer, at en person senest har været beskæftiget
ved et arbejde, der kan forårsage den pågældende erhvervssygdom, under
lovgivningen i en anden medlemsstat, sender den anmeldelsen med bilag til den
tilsvarende institution i denne medlemsstat.
5.
2.
DA
28
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
Hvis institutionen i den medlemsstat, under hvis lovgivning en person senest har
været beskæftiget ved et arbejde, der kan forårsage den pågældende erhvervssygdom,
konstaterer, at den pågældende eller dennes efterladte ikke opfylder betingelserne i
denne medlemsstats lovgivning, sender den nævnte institution straks anmeldelsen
med samtlige bilag, herunder resultaterne af de lægelige observationer og
undersøgelser, som den førstnævnte institution har ladet foretage, samt en genpart af
den i andet afsnit nævnte afgørelse, til institutionen i den medlemsstat, under hvis
lovgivning den pågældende tidligere har været beskæftiget ved et arbejde, der kan
forårsage den pågældende erhvervssygdom.
Institutionen underretter samtidig forsikringstageren om sin afgørelse, bl.a. med
angivelse af begrundelsen for afslag og med angivelse af klageadgangen og fristerne
for indgivelse af klage samt datoen for sagens oversendelse til institutionen i den
medlemsstat, under hvis lovgivning forsikringstageren tidligere har været beskæftiget
ved et arbejde, der kan forårsage den pågældende erhvervssygdom.
3.
Det kan evt. være nødvendigt efter samme procedure at gå tilbage til den tilsvarende
institution i den medlemsstat, hvor den pågældende først har været beskæftiget ved et
arbejde, der kan forårsage den pågældende erhvervssygdom.
Artikel 37
Udveksling af oplysninger mellem institutioner og ydelse af forskud i tilfælde af klage over
afslag på ansøgning om ydelser
1.
I tilfælde af klage over en afgørelse, hvorved der gives afslag på ansøgning om
ydelser, truffet af institutionen i en af de medlemsstater, hvor en person har været
beskæftiget ved et arbejde, der kan forårsage den pågældende erhvervssygdom,
underretter denne institution den institution, hvortil anmeldelsen efter proceduren i
artikel 36, stk. 2, er sendt, og underretter den senere om den endelige afgørelse i
sagen.
Såfremt der er erhvervet ret til ydelser efter den lovgivning, der finder anvendelse for
den institution, hvortil anmeldelsen er sendt, udbetaler denne institution forskud med
et beløb, der i givet fald fastsættes efter høring af den institution, hvis afgørelse er
påklaget. Den sidstnævnte institution refunderer det ydede forskudsbeløb, hvis den
som følge af klageinstansens afgørelse er forpligtet til at udrede ydelserne. Dette
beløb indeholdes derefter i de ydelser, der tilkommer den pågældende, efter
proceduren i artikel 71.
Artikel 38
Forværring af en erhvervssygdom
I tilfælde som omhandlet i artikel 39 i forordning (EF) nr. 883/2004 meddeler
ansøgeren den institution i en medlemsstat, over for hvilken vedkommende gør krav
på ydelser, alle oplysninger vedrørende tidligere tilkendte ydelser i anledning af den
pågældende erhvervssygdom. Denne institution kan rette henvendelse til enhver
anden institution, der tidligere har været kompetent, for at fremskaffe de oplysninger,
som den anser for nødvendige.
2.
DA
29
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 39
Fastsættelse af invaliditetsgraden i tilfælde af en tidligere eller senere indtruffet
arbejdsulykke eller erhvervssygdom
1.
Ved anvendelsen af artikel 40, stk. 3, i forordning (EF) nr. 883/2004 gælder
følgende: Nården tidligere eller senere uarbejdsdygtighed er forårsaget af en ulykke,
der er indtruffet, mens den pågældende var omfattet af lovgivningen i en
medlemsstat, der ikke foretager nogen sondring efter uarbejdsdygtighedens årsag,
skal den institution, der er kompetent vedrørende den tidligere eller senere
uarbejdsdygtighed, eller det organ, der er udpeget af den kompetente myndighed i
den pågældende medlemsstat, efter anmodning fra den kompetente institution i en
anden medlemsstat tilvejebringe oplysninger om invaliditetsgraden og, så vidt
muligt, oplysninger, der gør det muligt at afgøre, om uarbejdsdygtigheden er en følge
af en arbejdsulykke efter den lovgivning, der gælder for institutionen i den anden
medlemsstat.
I så fald tager den kompetente institution i overensstemmelse med den lovgivning,
der gælder for institutionen, med henblik på erhvervelse af ret til ydelser og
fastsættelse af disses størrelse hensyn til den invaliditetsgrad, som disse tidligere
eller senere tilfælde har medført.
Artikel 40
Indgivelse og behandling af ansøgning om renter eller tillæg
1.
For at få rente eller tillæg efter lovgivningen i en medlemsstat skal arbejdstageren,
den selvstændige erhvervsdrivende eller dennes efterladte, der er bosat på en anden
medlemsstats område, indgive ansøgningen enten til den kompetente institution eller
til bopælsstedets institution, der sender den til den kompetente institution.
Ansøgningen skal være ledsaget af den foreskrevne dokumentation og udfærdiges
efter bestemmelserne i den lovgivning, som gælder for den kompetente institution
Den kompetente institution underretter ansøgeren om sin afgørelse enten direkte eller
gennem den kompetente stats kontaktorgan; samtidig sender den en genpart af
afgørelsen til kontaktorganet i den medlemsstat, på hvis område ansøgeren er bosat.
Artikel 41
Særlige gennemførelsesforanstaltninger
De bestemmelser i afsnit III, kapitel 2, i forordning (EF) nr. 883/2004, der vedrører
naturalydelser, finder ikke anvendelse på personer, der udelukkende har ret til naturalydelser
efter en særlig ordning for tjenestemænd i en medlemsstat, der er anført i bilag 2 til
nærværende forordning.
2.
DA
30
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kapitel III - Ydelser ved dødsfald
Artikel 42
Ansøgning om ydelser ved dødsfald
Ved anvendelsen af artikel 42 og 43 i forordning (EF) nr. 883/2004 indgives en ansøgning om
ydelser ved dødsfald til institutionen på det sted, hvor ansøgeren er bosat.
Kapitel IV - Ydelser ved invaliditet og alders- og efterladtepensioner
Artikel 43
Beregning af ydelsen
1.
Ved beregningen af ydelsens teoretiske og faktiske beløb efter artikel 52, stk. 1, litra
b), i forordning (EF) nr. 883/2004 finder reglerne i artikel 12, stk. 3, 4 og 5, i
nærværende forordning anvendelse.
Hvis forsikringsperioder i henhold til en frivillig eller frivillig fortsat ordning ikke er
blevet medregnet i henhold til artikel 12, stk. 3, i nærværende forordning, beregner
institutionen i den medlemsstat, efter hvis lovgivning de pågældende perioder er
tilbagelagt, det beløb, der svarer til perioderne ifølge bestemmelserne i den
lovgivning, der gælder for den. Det faktiske beløb for ydelsen beregnet i henhold til
artikel 52, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 883/2004 forhøjes med det beløb, der
svarer til forsikringsperioderne i henhold til en frivillig eller frivillig fortsat ordning.
Institutionen i hver medlemsstat beregner i henhold til den for denne institution
gældende lovgivning det beløb, der svarer til forsikringsperioder tilbagelagt efter en
frivillig eller frivillig fortsat ordning, som i henhold til artikel 53, stk. 3, litra c), i
forordning (EF) nr. 883/2004 ikke er undergivet reglerne om bortfald, nedsættelse
eller midlertidig inddragelse af ydelser i en anden medlemsstat.
Artikel 44
Medregning af børnepasningsperioder
Uden at det berører de beføjelser, medlemsstaten har i medfør af afsnit II i forordning (EF) nr.
883/2004, skal institutionen i den medlemsstat, hvor pensionsmodtageren har været bosat i
længst tid i de tolv måneder efter barnets fødsel, medregne børnepasningsperioder tilbagelagt
i en anden medlemsstat, forudsat at en anden medlemsstats lovgivning ikke skal finde
anvendelse på den pågældende person som følge af lønnet beskæftigelse eller selvstændig
virksomhed.
Artikel 45
Ansøgning om ydelser
A)
Indgivelse af ansøgning om ydelser i henhold til artikel 44, stk. 2, i forordning (EF)
nr. 883/2004
2.
3.
DA
31
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.
For at opnå ydelser i henhold til artikel 44, stk. 2, i forordning (EF) nr.
883/2004 indgiver ansøgeren en ansøgning til institutionen i den medlemsstat,
af hvis lovgivning vedkommende var omfattet, da uarbejdsdygtigheden med
efterfølgende invaliditet eller en forværring af denne invaliditet indtrådte.
Har der været tilkendt kontantydelser ved sygdom, skal den dag, da
udbetalingen af disse kontantydelser ophører, dog i givet fald anses for datoen
for indgivelse af pensionsansøgningen.
I tilfælde som omhandlet i artikel 47, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr.
883/2004 underretter den institution, som den pågældende person senest har
været tilsluttet, den institution, som det oprindeligt påhvilede at udrede
ydelserne, om størrelsen af de ydelser, der skal udredes efter den lovgivning,
som gælder for institutionen, samt om, fra hvilket tidspunkt ydelserne skal
udredes. Fra dette tidspunkt bortfalder de ydelser, der blev udredt før
forværringen af invaliditeten indtrådte, eller de nedsættes til et beløb svarende
til det tillæg, der er omhandlet i artikel 47, stk. 2, i forordning (EF) nr.
883/2004.
2.
3.
B)
Indgivelse af andre ansøgninger om ydelser
4.
Under andre omstændigheder end dem, der er omhandlet i artikel 44, stk. 2, i
forordning (EF) nr. 883/2004, indgiver ansøgeren en ansøgning enten til
bopælsstedets institution, hvis vedkommende på et tidspunkt har været omfattet
af den lovgivning, der gælder for denne institution, eller til institutionen i den
medlemsstat, af hvis lovgivning vedkommende senest har været omfattet, i de
øvrige tilfælde.
Datoen for ansøgningens indgivelse gælder for alle berørte institutioner.
Uanset stk. 5, og medmindre den relevante lovgivning indeholder gunstigere
bestemmelser, anses den dato, hvor ansøgeren kompletterer sin oprindelige
ansøgning eller indgiver en ny ansøgning vedrørende de manglende perioder,
for datoen for indgivelse af ansøgningen for den institution, der anvender den
pågældende lovgivning, såfremt ansøgeren i sin ansøgning ikke har oplyst alle
forsikrings- eller bopælsperioder, der er tilbagelagt efter andre medlemsstaters
lovgivning, på trods af at vedkommende udtrykkeligt er blevet opfordret hertil.
En ansøgning om ydelser, der indgives til en medlemsstats institution,
medfører automatisk samtidig fastsættelse af ydelser efter lovgivningen i
samtlige de medlemsstater, hvis betingelser ansøgeren opfylder.
En sådan samtidig fastsættelse foretages dog ikke, hvis ansøgeren i henhold til
artikel 50, stk. 1, i forordning (EF) nr. 883/2004 har fremsat ønske om, at
fastsættelsen af de ydelser, der måtte være erhvervet ret til i medfør af
lovgivningen i en eller flere medlemsstater, udsættes.
5.
6.
7.
DA
32
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 46
Dokumentation og oplysninger, der skal ledsage ansøgerens ansøgning
1.
Ansøgeren indgiver en ansøgning i henhold til bestemmelserne i den lovgivning, der
anvendes af institutionen omhandlet i artikel 45, stk. 1 og 4, ledsaget af den krævede
dokumentation. Ansøgeren anfører den eller de institutioner for forsikring i tilfælde
af invaliditet, alderdom eller dødsfald (pensioner) i de enkelte medlemsstater, som
forsikringstageren har været tilsluttet, eller, hvis det drejer sig om en arbejdstager,
den eller de arbejdsgivere, hos hvem vedkommende har været beskæftiget på de
enkelte medlemsstaters område, og vedlægger de relevante attester, vedkommende er
i besiddelse af.
Hvis ansøgeren i henhold til artikel 50, stk. 1, i forordning (EF) nr. 883/2004
anmoder om, at fastsættelsen af de ydelser ved alderdom, der måtte være erhvervet
efter lovgivningen i en eller flere medlemsstater, udsættes, skal vedkommende
anføre, efter hvilken lovgivning vedkommende anmoder om, at fastsættelsen af
ydelserne udsættes.
Artikel 47
Institutionernes behandling af ansøgninger
A)
Den behandlende institution
1.
En ansøgning om ydelser behandles af den institution, hvortil den er indgivet
eller fremsendt i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 45, stk. 1
eller 4. Den pågældende institution benævnes i det følgende "den behandlende
institution".
2.
B)
Behandling af ansøgninger om ydelser i henhold til artikel 44 i forordning (EF) nr.
883/2004
2.
I tilfælde som omhandlet i artikel 44, stk. 3, i forordning (EF) nr. 883/2004
sender den behandlende institution samtlige oplysninger om den pågældende
person til den institution, som den pågældende tidligere har været tilsluttet, og
som også behandler sagen.
Artikel 48 til 52 finder ikke anvendelse ved behandlingen af ansøgninger
omhandlet i artikel 44 i forordning (EF) nr. 883/2004.
3.
C)
Behandling af andre ansøgninger om ydelser
4.
Under andre omstændigheder end dem, der er omhandlet i artikel 44 i
forordning (EF) nr. 883/2004, sender den behandlende institution straks
ansøgningerne om ydelser til alle berørte institutioner, for at disse institutioner
kan behandle dem samtidig og uden forsinkelse. Den behandlende institution
meddeler dem, hvilke forsikrings- eller bopælsperioder der er tilbagelagt efter
den lovgivning, der gælder for den, i givet fald vedlagt de attester, ansøgeren
har fremlagt.
Hver enkelt af de andre institutioner meddeler den behandlende institution,
hvilke forsikrings- eller bopælsperioder der er tilbagelagt efter den lovgivning,
5.
DA
33
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
som gælder for institutionen. Undtagen i det tilfælde, som er omhandlet i
artikel 46, stk. 2, i nærværende forordning, oplyser de enkelte institutioner
endvidere størrelsen af de nationale ydelser, jf. artikel 52, stk. 1, litra a), i
forordning (EF) nr. 883/2004, såfremt der udelukkende er erhvervet ret til
ydelser efter den nationale lovgivning.
6.
Den behandlende institution sender alle oplysninger, den har modtaget, til alle
berørte institutioner. På grundlag heraf beregner de enkelte berørte institutioner
ydelsernes teoretiske og faktiske beløb i overensstemmelse med artikel 52, stk.
1, litra b), i forordning (EF) nr. 883/2004 og meddeler den behandlende
institution disse beløb.
Så snart den behandlende institution på grundlag af de i stk. 5 omhandlede
oplysninger har konstateret, at bestemmelserne i artikel 46, stk. 2, eller artikel
57, stk. 2 eller 3, i forordning (EF) nr. 883/2004 skal anvendes, underretter den
de øvrige berørte institutioner herom.
For at ansøgeren kan benytte sig af retten til udsættelse, jf. artikel 50, stk. 1, i
forordning (EF) nr. 883/2004, meddeler den behandlende institution
vedkommende alle oplysninger, den er i besiddelse af, så vedkommende kan
være bekendt med konsekvenserne af en samtidig fastsættelse af de ydelser, der
kan gøres krav på. Ansøgeren indgiver en eventuelt ansøgning om, at
fastsættelsen udsættes, til den behandlende institution, der straks sender den til
den berørte institution.
Artikel 48
Meddelelse til ansøgeren om afgørelser
1.
De enkelte institutioner giver efter de bestemmelser, de anvender, ansøgeren
meddelelse om den afgørelse om fastsættelse, de har truffet. Afgørelsen skal
indeholde nærmere oplysninger om klageadgang samt fristerne for klage. En genpart
af afgørelsen sendes til den behandlende institution. Efter modtagelsen af
genparterne af alle afgørelserne underretter den behandlende institution ansøgeren på
vedkommendes eget sprog og i overensstemmelse med artikel 3, stk. 4, ved en
sammenfattende meddelelse om afgørelserne. Den sender samtidig den
sammenfattende meddelelse til de øvrige berørte institutioner.
Den sammenfattende meddelelse, ansøgeren har fået i overensstemmelse med artikel
3, stk. 4, anses for at være en ny afgørelse, der kan påklages.
Artikel 49
Fastsættelse af invaliditetsgraden
1.
I tilfælde, hvor artikel 46, stk. 3, i forordning (EF) nr. 883/2004 finder anvendelse, er
alene den behandlende institution beføjet til at træffe afgørelse med hensyn til
ansøgerens invaliditet. Den træffer denne afgørelse, så snart den er i stand til at
fastslå, om de betingelser for erhvervelse af ret til ydelser, der er fastsat i den
lovgivning, som gælder for den, er opfyldt, i givet fald under iagttagelse af
7.
8.
2.
DA
34
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
bestemmelserne i artikel 6 og 51 i forordning (EF) nr. 883/2004. Den underretter
straks de øvrige berørte institutioner om denne afgørelse.
Hvis de betingelser for erhvervelse af ret til ydelser - bortset fra betingelsen
vedrørende invaliditet - der er fastsat i den lovgivning, som gælder for den
behandlende institution, ikke er opfyldt under iagttagelse af bestemmelserne i artikel
6 og 51 i forordning (EF) nr. 883/2004, underretter institutionen straks den
kompetente institution i den medlemsstat, af hvis lovgivning ansøgeren senest har
været omfattet. Den kompetente institution er beføjet til at træffe afgørelse om
ansøgerens invaliditet, såfremt de betingelser for erhvervelse af ret til ydelser, der er
fastsat i den lovgivning, som gælder for den, er opfyldt; den kompetente institution
underretter straks de øvrige berørte institutioner om denne afgørelse.
I givet fald kan det under de samme betingelser med henblik på erhvervelse af ret til
ydelser være nødvendigt at gå tilbage til den institution, der er kompetent vedrørende
invaliditet i den medlemsstat, af hvis lovgivning ansøgeren først har været omfattet.
2.
I tilfælde, hvor artikel 46, stk. 3, i forordning (EF) nr. 883/2004 ikke finder
anvendelse, kan den enkelte institution lade ansøgeren undersøge af en læge, den
selv har udpeget, med henblik på at fastsætte invaliditetsgraden. En medlemsstats
institution skal tage sådanne lægelige dokumenter og erklæringer samt administrative
oplysninger indhentet af andre medlemsstaters institutioner i betragtning.
Hvis lægeundersøgelsen finder sted i en anden medlemsstat end ansøgerens
bopælsmedlemsstat, afholder den institution, der har foranlediget lægeundersøgelsen,
de dertil hørende rejse- og opholdsudgifter.
Artikel 50
Udbetaling af foreløbige ydelser og forskud på ydelser
1.
Uanset artikel 7 i nærværende forordning udbetaler en institution, der under
behandlingen af en ansøgning om ydelser konstaterer, at ansøgeren har ret til en
national ydelse efter den lovgivning, der gælder for institutionen, jf. artikel 52, stk. 1,
litra a), straks denne ydelse. Udbetalingen anses for foreløbig, hvis det tilkendte
beløb kan påvirkes af resultatet af ansøgningens behandling.
Hvis der ikke kan udbetales ansøgeren en foreløbig ydelse i medfør af stk. 1, men
hvor det fremgår af de modtagne oplysninger, at der er erhvervet ret til ydelser i
medfør af artikel 52, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 883/2004, udbetaler den
behandlende institution vedkommende et forskud, der kan kræves tilbagebetalt, og
hvis størrelse så vidt muligt svarer til det beløb, der må antages at blive fastsat i
henhold til artikel 52, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 883/2004.
Den institution, som det påhviler at udbetale foreløbige ydelser i medfør af stk. 1
eller 2, underretter straks ansøgeren herom og gør samtidig vedkommende
udtrykkeligt opmærksom på, at afgørelsen er af foreløbig karakter, og at kun den
senere afgørelse om fastsættes kan påklages.
3.
2.
3.
DA
35
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 51
Fornyet beregning af ydelserne
1.
Ved fornyet beregning af ydelserne i henhold til artikel 48, stk. 3 og 4, artikel 50, stk.
4, og artikel 59, stk. 1, i forordning (EF) nr. 883/2004 finder artikel 50 i nærværende
forordning tilsvarende anvendelse.
Hvis ydelsen beregnes på ny, bortfalder eller stilles i bero, underretter den institution,
som har truffet afgørelse herom, straks den pågældende efter proceduren i artikel 3,
stk. 4-7, i nærværende forordning samt hver af de institutioner, hvorfra den
pågældende har ret til ydelser.
Artikel 52
Foranstaltninger med henblik på at fremskynde fastsættelsen af ydelser
1.
Når en person bliver omfattet af en medlemsstats lovgivning, skal det organ, der er
udpeget af den pågældende medlemsstats kompetente myndighed, til det organ, der
er udpeget af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den pågældende er
statsborger, sende alle den pågældendes personlige data, herunder det identifikations-
nummer, den pågældende har fået tildelt af den institution, der er kompetent med
hensyn til pensioner i den førstnævnte stat, samt den nævnte kompetente institutions
betegnelse. Den sender desuden det pågældende organ alle andre oplysninger, som
kan lette og fremskynde den senere fastsættelse af pensionerne.
Ved anvendelsen af stk. 1 anses statsløse og flygtninge samt personer, der aldrig har
været omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, hvor de er statsborgere, for at
være statsborgere i den medlemsstat, af hvis lovgivning de først har været omfattet.
Efter anmodning fra den pågældende eller fra den institution, som vedkommende på
det pågældende tidspunkt er tilsluttet, foretager de berørte institutioner en opgørelse
over vedkommendes forsikringsforløb senest et år før det tidspunkt, vedkommende
når pensionsalderen.
De nærmere regler for gennemførelsen af stk. 1, 2 og 3 fastsættes af Den
Administrative Kommission.
Artikel 53
Koordineringsforanstaltninger i en medlemsstat
1.
Hvis en national lovgivning indeholder regler til fastlæggelse af, hvilken institution
der er ansvarlig for at fastsætte pensionen, er det kun forsikringsperioder tilbagelagt
under den pågældende medlemsstats lovgivning, der tages i betragtning ved
anvendelsen af reglerne.
Hvis en national lovgivning indeholder regler om koordinering mellem de særlige
ordninger for tjenestemænd og den almindelige ordning for arbejdstagere, berøres
reglerne ikke af bestemmelserne i forordning (EF) nr. 883/2004 og nærværende
forordning.
2.
2.
3.
4.
2.
DA
36
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kapitel V - Arbejdsløshedsydelser
Artikel 54
Beregning af ydelserne
1.
Ved anvendelsen af artikel 62, stk. 3, i forordning (EF) nr. 883/2004 meddeler den
kompetente institution i den medlemsstat, af hvis lovgivning den pågældende person
var omfattet under sin seneste lønnede beskæftigelse eller selvstændige virksomhed,
bopælsstedets institution og efter anmodning fra denne alle elementer, der er
nødvendige for beregningen af arbejdsløshedsydelserne, bl.a. størrelsen af den løn-
eller erhvervsindtægt, som den pågældende har haft.
Ved anvendelsen af artikel 62 i forordning (EF) nr. 883/2004 beregnes arbejds-
løshedsydelserne for en arbejdstager som omhandlet i artikel 65, stk. 5, i samme
forordning, bortset fra grænsearbejdere, der aldrig har været arbejdstagere og
omfattet af bopælsmedlemsstatens lovgivning, på grundlag af den løn, der i den
pågældende medlemsstat sædvanligt ydes for en beskæftigelse, der svarer til eller
kan sammenlignes med den, vedkommende senest har udøvet på en anden
medlemsstats område.
Ved anvendelsen af artikel 62 i forordning (EF) nr. 883/2004 og uanset artikel 63 i
samme forordning skal den kompetente institution i en medlemsstat, efter hvis
lovgivning beregningen af ydelserne afhænger af antallet af familiemedlemmer, også
tage familiemedlemmer, der er bosat i en anden medlemsstat, i betragtning, som om
de pågældende var bosat i den kompetente medlemsstat. Dette gælder dog ikke,
såfremt en anden person i familiemedlemmernes bopælsmedlemsstat har ret til
arbejdsløshedsydelser, for så vidt familiemedlemmerne tages i betragtning ved disse
ydelsers beregning.
2.
3.
Artikel 55
Betingelser og grænser for bevarelse af ret til ydelser til en arbejdsløs, der rejser til en anden
medlemsstat
1.
For at være omfattet af artikel 64 i forordning (EF) nr. 883/2004 underretter en
arbejdsløs, der rejser til en anden medlemsstat, den kompetente institution inden
afrejsen og anmoder den om et dokument, der attesterer, at vedkommende fortsat har
ret til ydelser på de vilkår, der er fastsat i artikel 64, stk. 1, litra b), i forordning (EF)
nr. 883/2004.
Den kompetente institution oplyser den arbejdsløse om de forpligtelser, der påhviler
vedkommende, og sender vedkommende det nævnte dokument, der bl.a. indeholder
følgende:
a)
b)
det tidspunkt, hvorfra den arbejdsløse er ophørt med at stå til rådighed for
arbejdsformidlingen i den kompetente stat
den frist, der er indrømmet efter artikel 64, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr.
883/2004 for tilmelding som arbejdssøgende i den medlemsstat, hvortil den
arbejdsløse er rejst
DA
37
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
c)
d)
2.
det længste tidsrum, hvori retten til ydelser kan bevares efter artikel 64, stk. 1,
litra c), i forordning (EF) nr. 883/2004
forhold, der kan ændre retten til ydelser.
Den arbejdsløse tilmelder sig som arbejdssøgende ved arbejdsformidlingen i den
medlemsstat, hvortil vedkommende rejser, i overensstemmelse med artikel 64, stk. 1,
litra b), i forordning (EF) nr. 883/2004, og forelægger dokumentet omhandlet i stk. 1
for institutionen i den pågældende medlemsstat. Hvis det ikke sker, retter
institutionen på det sted, hvortil den arbejdsløse er rejst, henvendelse til den
kompetente institution for at fremskaffe de fornødne oplysninger.
Arbejdsformidlingen i den medlemsstat, hvortil den arbejdsløse er rejst for at søge
arbejde, oplyser den arbejdsløse om dennes forpligtelser.
Institutionen på det sted, hvortil den arbejdsløse er rejst, underretter straks den
kompetente institution om datoen for den arbejdsløses tilmelding til
arbejdsformidlingen og om vedkommendes nye adresse.
Hver måned i den periode, hvor den arbejdsløse har ret til fortsat at få udbetalt
arbejdsløshedsydelser, sender den kompetente institution de relevante oplysninger
om den arbejdsløses aktuelle situation, bl.a. om vedkommende fortsat er tilmeldt
arbejdsformidlingen, og om vedkommende overholder de kontrolprocedurer, der
foranstaltes.
3.
4.
5.
Institutionen på det sted, hvortil den arbejdsløse er rejst, foretager eller foranlediger
foretaget den foreskrevne kontrol, som om det drejede sig om en arbejdsløs, der
modtager ydelser i medfør af den lovgivning, som gælder for institutionen. Den
underretter straks den kompetente institution om ethvert forhold, der er omhandlet af
stk. 1, litra d).
De kompetente myndigheder eller de kompetente institutioner i to eller flere
medlemsstater kan indbyrdes fastlægge foranstaltninger, der har til formål at gøre det
lettere at søge beskæftigelse for de arbejdsløse, der rejser til en af disse
medlemsstater i henhold til artikel 64 i forordning (EF) nr. 883/2004.
Artikel 56
Arbejdsløse, som var bosat i en anden medlemsstat end den kompetente medlemsstat
6.
1.
Når en arbejdsløs beslutter sig for i henhold til artikel 65, stk. 2, i forordning (EF) nr.
883/2004 at tilmelde sig som arbejdssøgende såvel i bopælsmedlemsstaten som i den
medlemsstat, hvor vedkommende senest har været beskæftiget som arbejdstager eller
selvstændig erhvervsdrivende , underretter vedkommende først og fremmest
institutionen og arbejdsformidlingen på sit bopælssted.
Efter anmodning fra arbejdsformidlingen i den medlemsstat, hvor den arbejdsløse
senest har været beskæftiget som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende ,
fremsender arbejdsformidlingen på bopælsstedet de relevante oplysninger om den
arbejdsløses tilmelding og arbejdssøgning.
DA
38
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
Hvis retten til ydelser i henhold til bopælsmedlemsstatens lovgivning er betinget af,
at den arbejdsløse opfylder bestemte forpligtelser, tages den arbejdsløses eventuelle
forpligtelser over for arbejdsformidlingen i den anden medlemsstat i betragtning. Det
er den arbejdsløse, der skal oplyse institutionen på bopælsstedet om tidsplanen for og
arten af sådanne forpligtelser.
Ved anvendelsen af artikel 65, stk. 5, litra b), i forordning (EF) nr. 883/2004
underretter institutionen i den medlemsstat, af hvis lovgivning den arbejdsløse senest
har været omfattet, efter anmodning fra bopælsinstitutionen denne om, hvorvidt den
arbejdsløse har ret til ydelser i medfør af artikel 64 i forordning (EF) nr. 883/2004.
Kapitel VI - Familieydelser
Artikel 57
Prioriteringsregler i tilfælde af samtidig ret til flere ydelser
3.
Ved anvendelsen af artikel 68, stk. 1, litra b), nr. i), i forordning (EF) nr. 883/2004 beregner
hver af de berørte medlemsstater ydelsernes størrelse ved at medregne de børn, der ikke er
bosat på dens område, såfremt der ikke på grundlag af børnenes bopæl kan fastlægges en
prioritetsorden. Den kompetente institution i den medlemsstat, i hvis lovgivning det højeste
ydelsesbeløb er fastsat, udbetaler det fulde ydelsesbeløb. Den anden medlemsstats kompetente
institution refunderer halvdelen af det nævnte beløb, idet det refunderede beløb dog ikke kan
overstige det beløb, der er fastsat i sidstnævnte medlemsstats lovgivning.
Artikel 58
Regler for personer, som successivt har været omfattet af lovgivningen i flere medlemsstater i
samme periode eller del af en periode
1.
Hvis en person successivt har været omfattet af lovgivningen i to medlemsstater i
løbet af en kalendermåned, afholder den institution, der har udbetalt familieydelserne
på grundlag af den første lovgivning, der fandt anvendelse i det pågældende tidsrum,
disse udgifter indtil udgangen af den pågældende måned, uanset hvornår
familieydelserne forfalder til udbetaling i henhold til de pågældende medlemsstaters
lovgivning.
Den underretter institutionen i den anden medlemsstat om, hvornår den ophører med
at udbetale de pågældende familieydelser.
Artikel 59
Procedure ved anvendelsen af artikel 67 og 68 i forordning (EF) nr. 883/2004
1.
En ansøgning om familieydelser indgives:
a)
først og fremmest til institutionen i den medlemsstat, hvor ansøgeren er
beskæftiget, såfremt der består ret til ydelser i kraft af lønnet beskæftigelse
eller selvstændig virksomhed, og såfremt ansøgerens ægtefælle ikke har ret til
ydelser i kraft af lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed i en anden
medlemsstat
2.
DA
39
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
b)
2.
i de øvrige tilfælde til institutionen på det sted, hvor børnene er bosat, eller til
en af disse institutioner, hvis børnene er bosat i forskellige medlemsstater.
Den institution, der er indgivet ansøgning til i henhold til stk. 1, behandler
ansøgningen på grundlag af de detaljerede oplysninger, ansøgeren har fremlagt, og
træffer om fornødent en foreløbig afgørelse om de gældende prioritetsregler under
hensyntagen til de faktiske og retlige elementer, der kendetegner situationen for
ansøgerens familie.
Institutionen underretter ansøgeren herom og udbetaler de foreløbige ydelser, der er
fastsat i den for institutionen gældende lovgivning.
3.
Den foreløbige afgørelse om de prioritetsregler, der er gældende i det konkrete
tilfælde, sendes til institutionerne i den eller de øvrige medlemsstater, hvis
lovgivning eventuelt giver ret til ydelser. De pågældende institutioner kan inden for
en måned fra datoen for afsendelse af den foreløbige afgørelse gøre indsigelse mod
den eller anmode om supplerende oplysninger.
Når fristen er udløbet, bliver afgørelsen fra den institution, ansøgningen blev indgivet
til i henhold til stk. 1, gældende for de berørte institutioner. På grundlag heraf
foretager de enkelte institutioner en opgørelse over størrelsen af de ydelser,
modtageren har krav på, og sender den hurtigst muligt til den institution,
ansøgningen blev indgivet til.
4.
Den institution, som ansøgningen blev indgivet til i henhold til stk. 1, sender
ansøgeren afgørelsen om prioritetsordenen vedrørende tilkendelsen af ydelserne
ledsaget den opgørelse over ydelser, som de berørte institutioner har udarbejdet.
En institution, der har udbetalt foreløbige ydelser, der er større end dem, den sluttelig
skal afholde, retter henvendelse til den prioriterede institution med henblik på at
inddrive det for meget udbetalt beløb efter proceduren i artikel 71.
Artikel 60
Procedure ved anvendelsen af artikel 69 i forordning (EF) nr. 883/2004
5.
Ved anvendelsen af artikel 69 i forordning (EF) nr. 883/2004 skal den kompetente institution,
hvis den konstaterer, at ansøgeren ikke har ret til ydelser efter den lovgivning, der gælder for
institutionen, straks sende ansøgningen, ledsaget af alle fornødne dokumenter og oplysninger,
til institutionen i den medlemsstat, af hvis lovgivning den pågældende har været omfattet
længst. I givet fald kan det under de samme betingelser være nødvendigt at gå tilbage til
institutionen i den medlemsstat, efter hvis lovgivning den pågældende har tilbagelagt den
korteste af sine forsikrings- eller bopælsperioder.
DA
40
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
A
FSNIT
IV - F
INANSIELLE BESTEMMELSER
Kapitel 1 - Refusion af ydelser i henhold til artikel 35, stk. 1, og artikel 41 i forordning
(EF) nr. 883/2004
Afdeling 1 - Refusion af ydelser på grundlag af de faktiske udgifter
Artikel 61
Principper
1.
Ved anvendelsen af artikel 35, stk. 1, og artikel 41 i forordning (EF) nr. 883/2004
skal den kompetente institution til den institution, der har udredt ydelser, refundere
de faktiske udgifter til de ydelser, som er blevet udredt, således som disse fremgår af
sidstnævnte institutions regnskaber, medmindre artikel 62 i nærværende forordning
finder anvendelse.
Ved anvendelsen af stk. 1 anses institutionen på det sted, hvor familiemedlemmerne
er bosat, hvis de er bosat i en anden medlemsstat end forsikringstageren, i tilfælde
som omhandlet i artikel 20, stk. 4, i forordning (EF) nr. 883/2004, og institutionen på
det sted, hvor pensionisten og dennes familiemedlemmer er bosat, i tilfælde som
omhandlet i artikel 27, stk. 5, i forordning (EF) nr. 883/2004 som den kompetente
institution.
Når den faktiske størrelse af de i stk. 1 nævnte ydelser ikke helt eller delvis fremgår
af regnskaberne for den institution, der har udredt dem, fastsættes refusionsbeløbet til
et fast beløb på grundlag af alle relevante oplysninger, der kan udledes af de
foreliggende data. Den Administrative Kommission afgør, hvilket grundlag der skal
anvendes ved beregningen af de faste beløb, og fastsætter disses størrelse.
Der kan ikke til grund for refusionen lægges højere satser end dem, der finder
anvendelse på naturalydelser til forsikringstagere, der er omfattet af den lovgivning,
der gælder for den institution, som har udredt de i stk. 1 omhandlede ydelser.
Bestemmelserne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på refusion af kontantydelser,
der er udbetalt i henhold til bestemmelserne i artikel 27, stk. 8, andet punktum.
Afdeling 2 - Refusion af ydelser på grundlag af faste beløb
Artikel 62
Berørte medlemsstater
1.
De medlemsstater, der er omhandlet i artikel 35, stk. 2, i forordning (EF) nr.
883/2004, og hvis retlige eller administrative strukturer er af en sådan art, at
anvendelse af refusion på grundlag af faktiske udgifter ikke er hensigtsmæssig, er
anført i bilag 3 til nærværende forordning.
En medlemsstat kan ophøre med at anvende metoden med refusion på grundlag af
faste beløb, forudsat at det sker med virkning fra begyndelsen af et kalenderår. I så
fald skal den pågældende medlemsstat underrette Den Administrative Kommission
2.
3.
4.
5.
2.
DA
41
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
om ændringen inden udgangen af juni måned i det år, der går forud for det år, hvor
ændringen skal træde i kraft.
3.
For de medlemsstater, der er anført i bilag 3 til nærværende forordning, refunderes
udgifterne til naturalydelser, der er udredt i medfør af artikel 17 i forordning (EF) nr.
883/2004 til familiemedlemmer, der ikke er bosat i samme medlemsstat som
forsikringstageren, og i medført af artikel 22, artikel 24, stk. 1, artikel 25 og artikel
26 i forordning (EF) nr. 883/2004 af de kompetente institutioner til de institutioner,
der har udredt de pågældende ydelser på grundlag af et fast beløb, der fastsættes for
hvert kalenderår. Størrelsen på det faste beløb skal i videst muligt omfang svare til de
faktiske udgifter.
Artikel 63
Metode til beregning af faste beløb
1.
For de enkelte debitormedlemsstater svarer det faste beløb for et kalenderår til
summen af de beløb, der fremkommer ved at multiplicere den gennemsnitlige årlige
udgift pr. person ifølge forskellige alderskategorier med antallet af personer, der skal
tages i betragtning i hver alderskategori, og nedsætte det herved fremkomne beløb
med en procentsats.
FAST BELØB
=
((
1 -
X
)
×
Y
)
×
Z
i
i
=
1
3
i
Symbolerne i formlen har følgende betydning:
-
Summationsindekset i (værdier = 1, 2 og 3) repræsenterer de tre
alderskategorier, der anvendes ved beregningen af det faste beløb:
i = 1: personer under 20 år
i = 2: personer på 20-64 år
i = 3: personer på 65 år og derover.
-
-
-
2.
Koefficienten X (tal mellem 0 og 1) repræsenterer nedsættelsen, jf. stk. 4.
Y
i
repræsenterer den gennemsnitlige årlige udgift pr. person i alderskategori i,
jf. stk. 2.
Z
i
repræsenterer det gennemsnitlige antal personer i alderskategori i, der skal
tages i betragtning, jf. stk. 3.
Den gennemsnitlige årlige udgift pr. person (Y
i
) i alderskategori i udregnes ved at
dividere de årlige udgifter til samtlige de naturalydelser, der af institutionerne i
kreditormedlemsstaten er udredt til alle de personer i den pågældende alderskategori,
der er omfattet af denne medlemsstats lovgivning, og som er bosat på dens område,
med det gennemsnitlige antal personer i den pågældende alderskategori. Ved denne
beregning medregnes udgifterne i forbindelse med den ordning, der er omhandlet i
artikel 23.
DA
42
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.
For hver debitormedlemsstat svarer det gennemsnitlige antal personer (Z
i
) i
alderskategori i til antallet af personer, der er omfattet af denne medlemsstats
lovgivning, og som til udgift for denne medlemsstat har ret til naturalydelser fra
kreditormedlemsstaten.Antallet af personer, der skal tages i betragtning, opgøres ved
hjælp af en fortegnelse, der i dette øjemed føres af bopælsstedets institution, på
grundlag af den af den kompetente institution tilvejebragte dokumentation for de
pågældendes ret til ydelser.
Det faste beløb nedsættes i princippet med 15 % (X = 0,15). Det nedsættes med 20 %
(X = 0,20), hvis den kompetente medlemsstat er anført i bilag IV til forordning (EF)
nr. 883/2004.
Den Administrative Kommission fastsætter de metoder og regler, der skal anvendes
ved fastlæggelsen af de i stk. 1-4 nævnte faktorer til beregning af de faste beløb.
Artikel 64
Indberetning af de gennemsnitlige årlige udgifter
4.
5.
Den gennemsnitlige årlige udgift pr. person i de forskellige alderskategorier for et bestemt år
indberettes til Revisionsudvalget senest den 30. juni i det andet år efter det år, som udgifterne
vedrører. Hvis indberetningen ikke er sket inden for denne frist, anvendes den gennemsnitlige
årlige udgift pr. person fra det foregående år.
De gennemsnitlige årlige udgifter offentliggøres i
Den Europæiske Unions Tidende.
Afdeling 3 - Fælles bestemmelser
Artikel 65
Procedure for refusion mellem institutioner
Refusionerne mellem medlemsstaternes institutioner, jf. artikel 35 og 41 i forordning (EF) nr.
883/2004, sker via kontaktorganet.
Artikel 66
Frister for forelæggelse og betaling af fordringer
1.
2.
Fordringer på grundlag af de faktiske udgifter skal forelægges senest seks måneder
efter det kalenderhalvår, hvor ydelserne blev udredt.
Fordringer på grundlag af faste beløb vedrørende et kalender skal forelægges senest
seks måneder efter den måned, hvor de gennemsnitlige udgifter for det pågældende
år blev offentliggjort i
Den Europæiske Unions Tidende.
Fordringer, der indgives efter fristerne i stk. 1 og 2, tages ikke i betragtning.
Fordringerne verificeres og betales af debitorinstitutionen senest seks måneder efter
udgangen af det kalenderhalvår, hvor fordringerne blev forelagt. Hvis debitor-
institutionen beslutter at afvise visse udgifter, meddeler den kreditorinstitutionen
dette inden udgangen af den pågældende periode på seks måneder.
3.
4.
DA
43
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5.
Indsigelser vedrørende en fordrings art og størrelse skal afklares senest et år efter
udgangen af det kalenderhalvår, hvor fordringen blev forelagt. Efter fristens udløb
anses den pågældende fordring for at være forfalden til betaling.
Artikel 67
Morarenter
1.
Fra udløbet af perioden på seks måneder, jf. artikel 66, stk. 4, pålægges ubetalte
fordringer renter. Renterne beregnes på grundlag af Den Europæiske Centralbanks
reporentesats. Den referencesats, der skal anvendes, er den, der er gældende på den
første dag i den måned, hvor betalingen forfalder. Satsen forhøjes med 2
procentpoint fra udløbet af perioden på 1 år, jf. artikel 66, stk. 5.
Den Administrative Kommission fastlægger, hvordan renterne skal beregnes, og
grundlaget herfor.
Artikel 68
Årlige kontoopgørelser
2.
1.
Den Administrative Kommission foretager i henhold til artikel 72, litra g), i
forordning (EF) nr. 883/2004 en opgørelse over fordringerne for hvert kalenderår på
grundlag af rapporten fra Revisionsudvalget. I det øjemed meddeler
kontaktorganerne Revisionsudvalget inden for de frister og på den måde, udvalget
har fastsat, dels størrelsen af de fordringer, der er forelagt, afregnet eller gjort
indsigelse over for (som kreditor), dels størrelsen af de fordringer, der er modtaget,
afregnet eller gjort indsigelse over for (som debitor).
Den Administrative Kommission kan lade foretage enhver verifikation, der kan tjene
til kontrol af det statistiske og regnskabsmæssige materiale, der ligger til grund for
den i stk. 1 nævnte årlige opgørelse over fordringer, navnlig for at sikre, at dette
materiale er i overensstemmelse med de i dette afsnit fastsatte regler.
2.
Kapitel II - Refusion af arbejdsløshedsydelser i henhold til artikel 65 i forordning (EF)
nr. 883/2004
Artikel 69
Refusion af arbejdsløshedsydelser
Hvis der ikke er indgået en aftale som omhandlet i artikel 65, stk. 8, i forordning (EF) nr.
883/2004, skal bopælsstedets institution til institutionen i den medlemsstat, af hvis lovgivning
ydelsesmodtageren senest har været omfattet, sende en anmodning om refusion af
arbejdsløshedsydelseri henhold til artikel 65, stk. 6 og 7, i forordning (EF) nr. 883/2004 senest
seks måneder efter den sidste udbetaling af de arbejdsløshedsydelser, der ønskes refunderet.
Anmodningen skal indeholde oplysninger om størrelsen af de ydelser, der er udbetalt i de
perioder på tre eller fem måneder, der er omhandlet i artikel 65, stk. 6 eller 7, i forordning
(EF) nr. 883/2004, oplysninger om, hvilken periode ydelserne er udbetalt for, og oplysninger
til identifikation af den arbejdsløse.
Hvis institutionerne ikke umiddelbart er enige om ydelsernes størrelse, finder artikel 66, stk. 4
og 5 i nærværende forordning tilsvarende anvendelse.
DA
44
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kapitel III - Tilbagesøgning af for meget udbetalte ydelser, tilbagebetaling af foreløbige
udbetalinger, modregning og bistand ved inddrivelse af fordringer
Afdeling 1 - Principper
Artikel 70
1.
Ved anvendelsen af artikel 84 i forordning (EF) nr. 883/2004 og inden for denne
artikels rammer inddrives fordringer om muligt først og fremmest ved hjælp af
modregning dels mellem kreditorinstitutionerne, idet følgende benævnt "de
bistandssøgende instanser" og debitorinstitutionerne, i det følgende benævnt "de
bistandssøgte instanser", dels i forhold til forsikringstageren i overensstemmelse med
artikel 71 og 72 i nærværende forordning.
Hvis en fordring ikke har kunnet inddrives helt eller delvis ved modregning, jf. første
afsnit, inddrives de beløb, modtageren fortsat skylder, i henhold til artikel 73-82.
2.
Kontaktorganet betragtes som den bistandssøgte instans for så vidt angår
anmodninger, der sendes til det.
Afdeling 2 - Modregning
Artikel 71
Uberettiget modtagne eller for meget udbetalte kontantydelser
1.
Hvis en medlemsstats institution har udbetalt en ydelsesmodtager et større beløb, end
vedkommende er berettiget til, kræver denne institution, under iagttagelse af de
betingelser og grænser, der er fastsat i den for institutionen gældende lovgivning,
over for enhver anden medlemsstats institution, som det påhviler at udrede ydelser til
den pågældende modtager, det for meget udbetalte beløb tilbageholdt i de ydelser,
der af sidstnævnte institution skal udbetales til modtageren. Den sidstnævnte
institution foretager tilbageholdelsen under iagttagelse af de betingelser og grænser,
der er fastsat for en sådan modregning i den lovgivning, der gælder for institutionen,
som om det drejede sig om beløb, den selv havde udbetalt for meget, og overfører det
tilbageholdte beløb til kreditorinstitutionen.
Ved anvendelse af artikel 6 skal den institution, der har udbetalt foreløbige
kontantydelser, senest to måneder efter at det er fastlagt, hvilken lovgivning der skal
anvendes, eller hvilken institution der har ansvaret for at udbetale ydelserne,
foretageen opgørelse over det beløb, den kompetente institution skylder den. Hvis
ydelsesmodtageren og/eller dennes arbejdsgiver har indbetalt foreløbige bidrag,
tages de pågældende bidrag i betragtning ved beregningen af det pågældende beløb.
Den kompetente institution, som det påhviler at udrede ydelser til den pågældende
ydelsesmodtager, tilbageholder den del, der skyldes af den foreløbige udbetaling, i de
beløb, den skylder den pågældende. Debitorinstitutionen foretager tilbageholdelsen
under iagttagelse af de betingelser og grænser, der er fastsat for en sådan modregning
i den for institutionen gældende lovgivning, og overfører straks det tilbageholdte
beløb til kreditororganet.
2.
DA
45
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.
Har en forsikringstager modtaget social bistand i en medlemsstat i et tidsrum, hvor
den pågældende havde ret til ydelser efter en anden medlemsstats lovgivning, kan det
organ, som har ydet bistanden, for så vidt det efter lovgivningen har regreskrav på de
ydelser, der tilkommer den pågældende, over for enhver anden medlemsstats
institution, som det påhviler at udrede ydelser til den pågældende, kræve det beløb,
der er udbetalt som social bistand, tilbageholdt i de beløb, den sidstnævnte institution
udbetaler den pågældende.
Denne bestemmelse finder tilsvarende anvendelse på familiemedlemmerne til en
forsikringstager, der har modtaget bistand i en medlemsstat i et tidsrum, hvor den
pågældende havde ret til ydelser for det pågældende familiemedlem efter
lovgivningen i en anden medlemsstat.
Kreditorinstitutionen sender opgørelsen over det beløb, den har til gode, til
debitorinstitutionen. Debitorinstitutionen foretager tilbageholdelsen under iagttagelse
af de betingelser og grænser, der er fastsat for en sådan modregning i den for
institutionen gældende lovgivning, og overfører straks det tilbageholdte beløb til
kreditororganet.
4.
I de i stk. 2 og 3 omhandlede tilfælde sender den kompetente institution den
pågældende person en oversigt over vedkommendes situation, hvoraf fremgår de
beløb, der fortsat skyldes, eller som er blevet udbetalt for meget i henhold til den for
institutionen gældende lovgivning.
Artikel 72
Uberettiget modtagne eller for meget indbetalte bidrag
Ved anvendelse af artikel 6 skal den institution, der har modtaget foreløbige bidrag fra en
forsikringstager og/eller dennes arbejdsgiver, ikke betale de pågældende beløb tilbage til de
personer, der har indbetalt dem, før den har forespurgt hos den kompetente institution om den
evt. har beløb til gode i henhold til artikel 6, stk. 3.
Afdeling 3 - Inddrivelse
Artikel 73
Anmodninger om oplysninger
1.
Efter anmodning fra den bistandssøgende instans meddeler den bistandssøgte instans
førstnævnte instans alle oplysninger, der er af værdi for denne ved inddrivelsen af en
fordring.
Med henblik på at fremskaffe disse oplysninger udøver den bistandssøgte instans de
beføjelser, der er givet i de ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser om
inddrivelse af lignende fordringer, som er opstået i den medlemsstat, hvor den er
beliggende.
2.
I anmodningen om oplysninger anføres navn, adresse og alle andre relevante
oplysninger, der sædvanligvis er tilgængelige for den bistandssøgende instans,
vedrørende den person, som de pågældende oplysningervedrører, samt arten og
størrelsen af den fordring, som ligger til grund for anmodningen.
DA
46
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.
Den bistandssøgte instans er ikke forpligtet til at give oplysninger, som den ikke ville
være i stand til at fremskaffe med henblik på inddrivelse af lignende fordringer, der
er opstået i den medlemsstat, hvor den er beliggende.
Den bistandssøgte instans underretter den bistandssøgende instans om grundene til,
at anmodningen om oplysninger ikke kan efterkommes.
Artikel 74
Meddelelse
4.
1.
Efter anmodning fra den bistandssøgende instans meddeler den bistandssøgte instans
i overensstemmelse med de retsregler, der gælder for meddelelse af tilsvarende akter
i den medlemsstat, hvor den er beliggende, modtageren alle sådanne akter og
afgørelser, herunder retslige, vedrørende en fordring eller dens inddrivelse, der
hidrører fra den medlemsstat, hvor den bistandssøgende instans er beliggende.
I anmodningen om meddelelse anføres modtagerens navn, adresse og alle andre
relevante oplysninger, der sædvanligvis er tilgængelige for den bistandssøgende
instans, arten af og formålet med den akt eller afgørelse, der skal meddeles, og i givet
fald skyldnerens navn, adresse og alle andre relevante oplysninger, der sædvanligvis
er tilgængelige for den bistandssøgende instans, og den i akten eller afgørelsen
omhandlede fordring samt alle andre formålstjenlige oplysninger.
Den bistandssøgte instans underretter omgående den bistandssøgende instans om,
hvordan anmodningen om meddelelse er blevet fulgt op, og navnlig om den dato,
hvor afgørelsen eller retsakten er blevet sendt til modtageren.
Artikel 75
Anmodning om inddrivelse
2.
3.
1.
En anmodning om inddrivelse af bidrag eller en anmodning om tilbagesøgning af
uberettiget modtagne eller for meget udbetalte ydelser, som den bistandssøgende
instans retter til den bistandssøgte instans skal ledsages af et officielt eksemplar eller
en bekræftet kopi af det dokument, der hjemler ret til eksekution, og som er udstedt i
den medlemsstat, hvor den bistandssøgende instans er beliggende, og, hvis det er
relevant, af originaldokumentet eller en bekræftet kopi af andre dokumenter, der er
nødvendige for inddrivelsen.
Den bistandssøgende instans kan kun fremsætte en anmodning om inddrivelse:
a)
såfremt fordringen eller det dokument, der hjemler ret til eksekution, ikke
anfægtes i den pågældende medlemsstat, undtagen i tilfælde, hvor artikel 78,
stk. 2, andet afsnit, finder anvendelse
når den i sin medlemsstat har iværksat de inddrivelsesforretninger, der kan
indledes på grundlag af det i stk. 1 nævnte dokument, og når de trufne
foranstaltninger ikke fører til betaling af hele fordringen.
2.
b)
3.
I anmodningen om inddrivelse anføres:
DA
47
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
a)
b)
c)
d)
navn og adresse og alle andre oplysninger til identifikation af den pågældende
person og/eller tredjemand, som er i besiddelse af dennes aktiver
alle relevante oplysninger til identifikation af den bistandssøgte instans
en henvisning til det dokument, som hjemler ret til eksekution, og som er
udstedt i den medlemsstat, hvori den bistandssøgende instans er beliggende
fordringens art, beløbets størrelse, herunder hovedstol, renter og bøder samt
øvrige skyldige beløb anført i valutaerne i de medlemsstater, hvor de to
instanser er beliggende
det tidspunkt, hvor den bistandssøgende instans og/eller den bistandssøgte
instans har underrettet modtageren om fordringen
tidspunktet, fra hvilket, og perioden, i løbet af hvilken eksekution er mulig i
henhold til de love, der er gældende i den medlemsstat, hvori den
bistandssøgende instans er beliggende
alle andre relevante oplysninger.
e)
f)
g)
4.
5.
Anmodningen om inddrivelse skal desuden indeholde en erklæring fra den
bistandssøgende instans, hvori det bekræftes, at betingelserne i stk. 2 er opfyldt.
Den bistandssøgende instans sender den bistandssøgte instans alle nødvendige
oplysninger, som vedrører den sag, der har begrundet anmodningen om inddrivelse,
så snart den har fået kendskab til disse oplysninger.
Artikel 76
Dokumentet, der hjemler ret til eksekution af fordringen
1.
Det dokument, der hjemler ret til eksekution af fordringen, anerkendes uden videre
og behandles automatisk som et dokument, der hjemler ret til den bistandssøgte
instans' eksekution af en fordring.
Uanset stk. 1 kan det dokument, der hjemler ret til eksekution af fordringen i givet
fald og i overensstemmelse med de gældende bestemmelser i den medlemsstat, hvori
den bistandssøgte instans er beliggende, stadfæstes som, anerkendes som, suppleres
med eller erstattes med et dokument, der hjemler ret til eksekution på denne
medlemsstats område.
De kompetente myndigheder bestræber sig på senest tre måneder efter modtagelsen
af anmodningen om inddrivelse at fuldføre en sådan stadfæstelse, anerkendelse,
supplering eller erstatning af dokumentet, med undtagelse af de tilfælde, hvor tredje
afsnit finder anvendelse. Dette kan ikke afslås, når det dokument, der hjemler ret til
eksekution, er formelt korrekt. Hvis fristen på tre måneder overskrides, informerer
den bistandssøgte instans den bistandssøgende instans om baggrunden for
overskridelsen.
2.
DA
48
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Hvis opfyldelsen af en af disse formaliteter medfører indsigelse vedrørende
fordringen og/eller det dokument, der hjemler ret til eksekution, og som er udstedt af
den bistandssøgende instans, finder artikel 78 anvendelse.
Artikel 77
Betalingsbetingelser og -frister
1.
Inddrivelse finder sted i den valuta, der anvendes i den medlemsstat, i hvilken den
bistandssøgte instans er beliggende. Hele det inddrevne beløb overføres af den
bistandssøgte instans til den bistandssøgende instans.
Såfremt de love og administrative bestemmelser og den administrative praksis, der
gælder i den medlemsstat, i hvilken den bistandssøgte instans er beliggende, tillader
det, kan denne efter aftale med den bistandssøgende instans indrømme den
betalingspligtige en betalingsfrist eller tillade betaling i rater. Renter, der opkræves af
den bistandssøgte instans som følge af denne betalingsfrist, skal også overføres til
den bistandssøgende instans.
Fra det tidspunkt, hvor det dokument, der hjemler ret til eksekution af fordringen, er
direkte stadfæstet eller anerkendt, stadfæstet, suppleret eller erstattet i
overensstemmelse med artikel 76, påløber der morarenter i henhold til de love og
administrative bestemmelser og den administrative praksis, der gælder i den
medlemsstat, hvori den bistandssøgte instans er beliggende, og de overføres også til
den bistandssøgende instans.
Artikel 78
Indsigelse mod fordringen eller det dokument, der hjemler ret til eksekution af fordringen
1.
Såfremt den pågældende person under inddrivelsesforretningen gør indsigelse mod
fordringen eller det dokument, der hjemler ret til eksekution, og som er udstedt i den
medlemsstat, hvor den bistandssøgende instans er beliggende, indbringes sagen af
den pågældende person for den kompetente instans i den medlemsstat, hvor den
bistandssøgende instans er beliggende, i overensstemmelse med de i sidstnævnte
medlemsstat gældende retsregler. Den bistandssøgende instans giver den
bistandssøgte instans meddelelse herom. Endvidere kan den pågældende give den
bistandssøgte instans meddelelse herom.
Så snart den bistandssøgte instans har modtaget den i stk. 1 nævnte meddelelse enten
fra den bistandssøgende instans eller fra den pågældende person, suspenderer den
eksekutionsforretningen, indtil der foreligger en afgørelse fra den kompetente instans
om spørgsmålet, medmindre den bistandssøgende instans anmoder om andet i
overensstemmelse med andet afsnit. Såfremt den finder det nødvendigt, kan den
træffe retsbevarende foranstaltninger for at sikre inddrivelsen i det omfang, love eller
andre retsforskrifter i den medlemsstat, hvor den er beliggende, tillader det for
lignende fordringer.
Uanset første afsnit kan den bistandssøgende instans i henhold til de love og
administrative bestemmelser og den administrative praksis, der gælder i den
medlemsstat, hvor den er beliggende, anmode den bistandssøgte instans om at
2.
2.
DA
49
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
inddrive en fordring, der er gjort indsigelse mod, for så vidt en sådan handling er
tilladt efter de love og administrative bestemmelser og den administrative praksis,
der gælder i den medlemsstat, hvor den bistandssøgte instans er beliggende. Hvis
indsigelsesspørgsmålet senere afgøres til fordel for skyldneren, tilbagebetaler den
bistandssøgende instans eventuelt inddrevne beløb med tillæg af eventuel erstatning i
overensstemmelse med de love og bestemmelser, som er gældende i den
medlemsstat, hvorden bistandssøgte instans er beliggende.
3.
Når indsigelsen vedrører eksekutionsforanstaltninger, der er truffet i den
medlemsstat, hvor den bistandssøgte instans er beliggende, indbringes sagen for den
kompetente instans i denne medlemsstat i overensstemmelse med dennes love og
andre retsforskrifter.
Når den kompetente instans, for hvilken sagen er indbragt i henhold til stk. 1 er en
domstol eller en forvaltningsdomstol, betragtes dennes afgørelse, hvis den giver den
bistandssøgende instans medhold, og hvis den gør det muligt, at fordringen inddrives
i den medlemsstat, hvor den bistandssøgende instans er beliggende, som "det
dokument, der hjemler ret til eksekution", og inddrivelsen af fordringen gennemføres
på grundlag af denne afgørelse.
Artikel 79
Grænser for bistanden
1.
Den bistandssøgte instans er ikke forpligtet til:
a)
at yde den af artikel 73-78 omfattede bistand, hvis inddrivelse af fordringen på
grund af skyldnerens situation kan give anledning til alvorlige, økonomiske
eller sociale vanskeligheder i den medlemsstat, hvor instansen er beliggende,
for så vidt de love og administrative bestemmelser og den administrative
praksis, der gælder i den medlemsstat, hvor den bistandssøgte instans er
beliggende, tillader det for lignende, nationale fordringer
at yde den af artikel 73-78 omfattede bistand, hvis den oprindelige anmodning
efter artikel 73, 74 eller 75, vedrører fordringer, der er over fem år gamle at
regne fra det tidspunkt, hvor det dokument, der hjemler ret til eksekution, er
oprettet i overensstemmelse med de love og administrative bestemmelser og
den administrative praksis, der gælder i den medlemsstat, hvor den
bistandssøgende instans er beliggende, frem til tidspunktet for fremsættelse af
anmodningen. Såfremt der imidlertid gøres indsigelse mod fordringen eller
dokumentet, løber tidsfristen fra det tidspunkt, hvor den medlemsstat, der
anmoder om bistand, fastslår, at der ikke længere kan gøres indsigelse mod
fordringen eller det dokument, der hjemler ret til eksekution.
Artikel 80
Retsbevarende foranstaltninger
På begrundet begæring af den bistandssøgende instans træffer den bistandssøgte instans
retsbevarende foranstaltninger for at sikre inddrivelse af en fordring i det omfang, gældende
4.
b)
DA
50
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
love og andre retsforskrifter i den medlemsstat, hvor den bistandssøgte instans er beliggende,
tillader det.
Med henblik på gennemførelsen af stk. 1 finder bestemmelserne og procedurerne i artikel 73,
74, 75 og 77 tilsvarende anvendelse.
Artikel 81
Omkostninger
1.
2.
Der kræves ikke dækning af omkostninger i forbindelse med eksekution, hvis
fordringen er omfattet af modregningsmetoden, jf. artikel 71 og 72.
Den bistandssøgte instans inddriver og tilbageholder endvidere alle omkostninger i
forbindelse med inddrivelse af fordringen, jf. artikel 73-77 og artikel 81, i
overensstemmelse med de love og bestemmelser i den medlemsstat, hvor instansen
er beliggende, som er gældende for tilsvarende fordringer.
Medlemsstaterne giver indbyrdes afkald på godtgørelse af omkostninger i forbindelse
med deres gensidige bistand i medfør af forordning (EF) nr. 883/2004 eller
nærværende forordning.
Ved inddrivelser, der frembyder særlige vanskeligheder, dvs. som er forbundet med
meget store omkostninger, kan de bistandssøgende og bistandssøgte instanser aftale
særlige godtgørelsesregler for de pågældende tilfælde.
Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den bistandssøgende instans er
beliggende, forbliver dog ansvarlig over for den medlemsstat, hvor den bistandssøgte
instans er beliggende, for godtgørelse af eventuelle omkostninger og tab som følge af
foranstaltninger, som erklæres ubegrundede, og som er indledt for at fastslå
gyldigheden af fordringen eller af det dokument, der er udstedt af den
bistandssøgende instans.
3.
4.
5.
Afsnit V - Diverse bestemmelser, overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser
Artikel 82
Administrativ og lægelig kontrol
1.
Når en person, der modtager ydelser som omhandlet i afsnit III, kapitel I, II og IV,
opholder sig eller er bosat i en anden medlemsstat end den, hvor debitorinstitutionen
er beliggende, foretages den lægelige kontrol efter denne institutions anmodning af
institutionen på ydelsesmodtagerens opholds- eller bopælssted efter reglerne i den
lovgivning, som gælder for den sidstnævnte institution, jf. dog artikel 27. I så fald
skal debitorinstitutionen anvende konstateringerne foretaget af opholds- eller
bopælsstedets institution.
Hvis opholds- eller bopælsstedets institution i medfør af artikel 82 i forordning (EF)
nr. 883/2004 skal lade foretage en lægeundersøgelse, følger den reglerne i den for
institutionen gældende lovgivning. I mangel af sådanne regler retter institutionen
henvendelse til debitorinstitutionen for at få oplyst, hvorledes den skal forholde sig.
DA
51
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Debitorinstitutionen bevarer retten til efterfølgende at lade ydelsesmodtageren
undersøge af en af den selv udpeget læge. Ydelsesmodtageren kan dog kun anmodes
om at rejse til debitorinstitutionens medlemsstat, hvis vedkommende er i stand til at
foretage rejsen, uden at det går ud over helbredet, og hvis debitorinstitutionen
afholder de dertil hørende rejse- og opholdsudgifter.
2.
Når en person, der modtager ydelser som omhandlet i afsnit III, kapitel I, II og IV,
opholder sig eller er bosat i en anden medlemsstat end den, hvor debitorinstitutionen
er beliggende, foretages den administrative kontrol efter denne institutions
anmodning af institutionen på modtagerens opholds- eller bopælssted.
Debitorinstitutionen meddeler opholds- eller bopælsstedets institution, hvilke punkter
den administrative kontrol skal omfatte. Hvis dette ikke meddeles, foretager opholds-
eller bopælsstedets institution kontrollen efter reglerne i den for institutionen
gældende lovgivning.
Opholds- eller bopælsstedets institution skal sende en
debitorinstitution, som har anmodet om, at der foretages kontrol.
Artikel 83
Underretning
1.
Medlemsstaterne underretter Kommissionen om kontaktoplysningerne vedrørende de
instanser, der er omhandlet i artikel 1, litra m), q) og r), i forordning (EF) nr.
883/2004 og i artikel 1, litra a) og b), i nærværende forordning, samt vedrørende de
udpegede institutioner, der er omhandlet i afsnit II i nærværende forordning.
Instanserne omhandlet i stk. 1 skal have en elektronisk identitet i form af en
identifikationskode og en elektronisk adresse.
Den Administrative Kommission fastlægger de nærmere bestemmelser om
underretning om kontaktoplysninger, jf. stk. 1, herunder et fælles format og en
model.
I bilag 4 angives de offentligt tilgængelige databaser, hvor oplysningerne omhandlet
i stk. 1 er samlet.
Medlemsstaterne sørger for, at oplysningerne omhandlet i stk. 1 opdateres løbende.
Artikel 84
Dokumenter
1.
Modellerne til, udformningen af og formaterne på de dokumenter, der er nødvendige
for anvendelsen af forordning (EF) nr. 883/2004 og nærværende forordning,
udarbejdes af Den Administrative Kommission.
De kompetente institutioner stiller dem til rådighed for de personer, der er omfattet af
denne forordning.
rapport
til
den
2.
3.
4.
5.
DA
52
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
I deres indbyrdes forbindelser kan de kompetente myndigheder eller institutionerne i
to eller flere medlemsstater indgå aftale om forenklede dokumenter eller udveksling
af mindre detaljerede oplysninger. Den Administrative Kommission underrettes om
sådanne aftaler.
Artikel 85
Information
1.
Den Administrative Kommission udarbejder den fornødne information med henblik
på at underrette de pågældende om deres rettigheder samt om de administrative
formaliteter, de skal iagttage for at gøre disse rettigheder gældende. Informationen
formidles først og fremmest ad elektronisk vej via online-netsteder, der er offentligt
tilgængelige. Den Administrative Kommission sørger for, at netstederne opdateres
regelmæssigt.
Det Rådgivende Udvalg, jf. artikel 75 i forordning (EF) nr. 883/2004, kan afgive
udtalelser og henstillinger med henblik på at forbedre informationen og formidlingen
heraf.
Medlemsstaterne påser, at personer, der er omfattet af forordning (EF) nr. 883/2004
har adgang til den fornødne information om ændringer af forordning (EF) nr.
883/2004 og nærværende forordning, således at de kan gøre deres rettigheder
gældende.
De kompetente myndighed påser, at institutionerne under dem holdes informeret og
anvender samtlige lovgivningsmæssige og andre fællesskabsbestemmelser, herunder
Den Administrative Kommissions afgørelser, på de områder og de betingelser, der er
fastsat i forordning (EF) nr. 883/2004 og nærværende forordning.
Artikel 86
Omregning af valuta
2.
3.
4.
Ved anvendelsen af forordning (EF) nr. 883/2004 og nærværende forordning gælder ved
omregning mellem to valutaer den referencekurs for omregning af valutaer, der offentliggøres
af Den Europæiske Centralbank.
Artikel 87
Statistik
De kompetente myndighed udarbejder statistikker om anvendelsen af forordning (EF) nr.
883/2004 og nærværende forordning og fremsender dem til Den Administrative Kommissions
sekretariat. Disse oplysninger indsamles og struktureres ifølge en plan og en metode, der
fastlægges af Den Administrative Kommission. Kommissionen sørger for at formidle disse
oplysninger.
DA
53
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446190_0054.png
Artikel 88
Ændring af bilagene
Efter anmodning fra den eller de pågældende medlemsstater eller fra deres kompetente
myndigheder, kan bilag 1, 2, 3 og 4 til nærværende forordning og bilag I, VI, VII, VIII og IX
til forordning (EF) nr. 883/2004 ændres af Kommissionen efter enstemmig accept fra Den
Administrative Kommission.
Artikel 89
Overgangsbestemmelser
Artikel 87 i forordning (EF) nr. 883/2004 finder anvendelse på forhold, der er omfattet af
nærværende forordning.
Artikel 90
Ophævelse
1.
Rådets forordning (EØF) nr. 574/72 ophæves fra datoen for nærværende forordnings
anvendelse.
Forordning (EØF) nr. 574/72 forbliver dog i kraft, og dens retsvirkninger bevares
med henblik på:
a)
Rådets forordning (EF) nr. 859/2003 af 14. maj 2003 om udvidelse af
bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 1408/71 og forordning (EØF)
nr. 574/72 til at omfatte tredjelandsstatsborgere, der ikke allerede er
dækket af disse bestemmelser udelukkende på grund af deres
nationalitet
8
, så længe denne forordning ikke er ophævet eller ændret
Rådets forordning (EØF) nr. 1661/85 af 13. juni 1985 om fastsættelse af
tekniske tilpasninger til fællesskabsbestemmelserne om vandrende
arbejdstageres sociale sikring for så vidt angår Grønland
9
, så længe denne
forordning ikke er ophævet eller ændret
aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde
10
og aftalen
mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene
side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed
for personer
11
samt andre aftaler, der indeholder en henvisning til
forordning (EØF) nr. 574/72, så længe disse aftaler ikke er blevet ændret
som følge af nærværende forordning.
b)
c)
2.
Henvisninger til forordning (EØF) nr. 574/72 i Rådets direktiv 98/49/EF af
29. juni 1998 om beskyttelse af supplerende pensionsrettigheder for arbejdstagere og
8
9
10
11
EUT L 124 20.5.2003, s. 1.
EFT L 160 af 20.6.1985, s. 7.
EFT L 1 af 3.1.1994, s. 1.
EFT L 114 30.4.2002, s. 6. Senest ændret ved afgørelse nr. 2/2003 truffet af Det Blandede Udvalg
EU-Schweiz (EUT L 187 af 26.7.2003, s. 55).
DA
54
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446190_0055.png
selvstændige erhvervsdrivende, der flytter inden for Fællesskabet
12
, forstås som
henvisninger til nærværende forordning.
Artikel 91
Afsluttende bestemmelser
Denne forordning træder i kraft seks måneder efter offentliggørelsen i
Den Europæiske
Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
12
EFT L 209 af 25.7.1998, s. 46.
DA
55
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446190_0056.png
BILAG 1
Gennemførelsesbestemmelser til bilaterale overenskomster, som forbliver i kraft, og nye
gennemførelsesbestemmelser til bilaterale overenskomster
(artikel 8, stk. 1, og artikel 9, stk. 2)
DA
56
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446190_0057.png
BILAG 2
Særlige ordninger for tjenestemænd
(artikel 31 og 41)
A. Særlige ordninger for tjenestemænd, som ikke er omfattet af bestemmelserne i afsnit III,
kapitel 1, i forordning (EF) nr. 883/2004, der vedrører naturalydelser
1. Tyskland
Versorgungssystem für Beamte (sygeforsikring for tjenestemænd)
2. Spanien
Mutualismo administrativo (særordning for tjenestemænd, de væbnede styrker og
retsvæsenet)
B. Særlige ordninger for tjenestemænd, som ikke er omfattet af bestemmelserne i afsnit III,
kapitel 2, i forordning (EF) nr. 883/2004, der vedrører naturalydelser
1. Tyskland
Unfallfürsorge für Beamte (ulykkesforsikring for tjenestemænd)
DA
57
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446190_0058.png
BILAG 3
Medlemsstater, der refunderer udgifter til ydelser på grundlag af faste beløb
(artikel 62, stk. 1)
DA
58
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446190_0059.png
BILAG 4
Kompetente myndigheder og institutioner, bopæls- og opholdsinstitutioner, kontaktpunkter
samt institutioner og organer, der er udpeget af de kompetente myndigheder
(artikel 84, stk. 4)
DA
59
DA