Udenrigsudvalget 2005-06
KOM (2006) 0019
Offentligt
1446193_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 25.1.2006
KOM(2006) 19 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
Det tematiske program ”Ikke-statslige aktørers og lokale myndigheders rolle i
forbindelse med udvikling”
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.
2.
2.1.
2.2.
2.3.
2.4.
3.
3.1.
3.1.1.
3.1.2.
3.1.3.
3.2.
3.3.
3.4.
Indledning .................................................................................................................... 3
Baggrund ...................................................................................................................... 3
Analyse af emneområdet.............................................................................................. 3
Politikrammer............................................................................................................... 5
Indhøstede erfaringer ................................................................................................... 6
Begrundelse for tematisk tilgang ................................................................................. 6
Det tematiske program ................................................................................................. 8
Anvendelsesområde ..................................................................................................... 8
Støtteberettigede aktører .............................................................................................. 8
Støtteberettigede foranstaltninger ................................................................................ 8
Geografisk dækning ..................................................................................................... 9
Programmeringsprincipper........................................................................................... 9
Mål ............................................................................................................................. 10
Prioriteter.................................................................................................................... 11
BILAG - Opsummering af erfaringer ........................................................................ 12
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446193_0003.png
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-
PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE
UDVALG OG REGIONSUDVALGET
Det tematiske program ”Ikke-statslige aktørers og lokale myndigheders rolle i
forbindelse med udvikling”
1.
I
NDLEDNING
Kommissionen har som led i de finansielle overslag for tidsrummet 2007 til 2013
fremlagt forslag om seks nye instrumenter til rationalisering og forenkling af de
nuværende lovgivningsrammer for EU’s eksterne indsats. Tre af instrumenterne (for
humanitær bistand, stabilitet og makrofinansiel bistand) er horisontale for at kunne
modsvare særlige behov og forhold. De tre øvrige instrumenter (for førtiltrædelsesstøtte,
støtte til den europæiske naboskabs- og partnerskabspolitik (ENPI) og for
udviklingssamarbejde og økonomisk samarbejde (DCECI)) skal anvendes til
gennemførelse af særlige politikker og har en afgrænset geografisk dækning. Disse
instrumenter vil i fremtiden udgøre lovgivningsgrundlaget for EU-finansiering af
eksterne samarbejdsprogrammer, herunder passende tematiske programmer, og skal
erstatte de eksisterende tematiske forordninger.
I henhold til disse forslag tegner de tematiske programmer sig for en klar værditilvækst
og supplerer de geografiske programmer, som forbliver det vigtigste grundlag for EU’s
samarbejde med tredjelande
1
.
Kommissionen har forpligtet sig til at drøfte omfang, målsætninger og prioriteter for de
enkelte tematiske programmer med Europa-Parlamentet og Rådet på basis af formelle
meddelelser til disse to institutioner. De konklusioner, der drages på den baggrund, kan
tjene som politiske retningslinjer for den efterfølgende programmering, navnlig for de
tematiske strategidokumenter, som skal udarbejdes i overensstemmelse med de
bestemmelser, der er fastlagt for de ovennævnte instrumenter.
Kommissionen har gennemført en omfattende høring for at sikre inddragelse af en lang
række aktører i fastlæggelsen af programmets vigtigste dele. Programmet bygger på
resultatet af denne høring (en fuldstændig rapport om den offentlige høring findes på
hjemmesiden for GD for Udvikling).
1
Jf. Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om eksterne aktioner via
tematiske programmer under de kommende finansielle overslag 2007-2013 [KOM(2005) 324
endelig] af 3.8.2005.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446193_0004.png
2.
2.1.
B
AGGRUND
Analyse af emneområdet
Som det fremgår af ”Den europæiske konsensus om udvikling”
2
er ejerskab og deltagelse
helt centrale principper i EU’s udviklingspolitik. I forsøget på at opnå en effektiv
gennemførelse af disse principper, et det vigtigt, at Kommissionen letter og fremhjælper
dialog mellem statslige og ikke-statslige aktører om udviklingsprioriteter og –strategier i
partnerlandene.
Det er i den forbindelse vigtigt, at landene får støtte til at styrke deres egen
udviklingskapacitet i forskelligt omfang og på forskellige niveauer. Regeringer, der er
indgået partnerskaber med, udviser et stadigt større ønske om at øge deres deltagelse i
udviklingsinitiativerne. De inddrager i stigende grad deres egne civilsamfund i både
forberedelse og gennemførelse af udviklingsstrategier og letter deres adgang til
finansiering. I nogle tilfælde er der imidlertid på grund af landenes situation eller
centralregeringernes holdning kun tale om delvis deltagelse fra de berørte parters side, en
meget begrænset deltagelse, og i ekstreme tilfælde er deltagelse ikke mulig.
Programmet skal være en efterfølger til både det nuværende ngo-
medfinansieringsprogram og de decentraliserede samarbejdsprogrammer. Det er
“aktørorienteret” og ikke “sektororienteret”. Det skal støtte de berørte parters
"initiativret” ved at tilvejebringe finansielle ressourcer til deres “egne initiativer”, når de
geografiske programmer ikke er et egnet instrument. Det skal supplere den støtte, som
kan ydes til de samme aktører under andre “sektorielle” tematiske programmer, navnlig
programmet for demokrati og menneskerettigheder.
Denne meddelelse omhandler politiske retningslinjer for et aktørorienteret tematisk
program, der skal forvaltes som et alternativ til de geografiske programmer og et
supplement til de andre tematiske programmer. Retningslinjerne er forskellige for de
forskellige aktører, og der tages hermed hensyn til den værditilvækst, der kan opnås i
overensstemmelse med programmets rækkevidde og de respektive karakteristika, behov
og begrænsninger for aktørerne (kapacitet, potentiale, særlige interesseområder og
finansielle ressourcer) for at vurdere, hvordan de bedst muligt kan inddrages i EU's
udviklingspolitik.
Med
den
aktørorienterede
tilgang
anerkendes
civilsamfundsorganisationerne som nøgleaktører i forbindelse med ydelsen af støtte og
som vigtige parter i forbindelse med fastlæggelse af politikker. Dette program vil derfor
gøre det muligt for civilsamfundet at udøve sin ret til selv at tage initiativer, fastlægge
nye metoder og at bibringe hele processen en særlig dynamik.
Den øgede værdi, som skabes af ikke-statslige aktører, ligger ikke kun i deres
uafhængighed af staten, deres nærhed til og forståelse af særlige grupper samt deres evne
til at formulere deres specifikke interesser, men også i deres viden og erfaringer og deres
evne til at bygge bro mellem strategiske mål og praksis.
Blandt ikke-statslige aktører kan der fokuseres på specifikke bidrag fra forskellige typer
organisationer. Ngo’er tilfører politikdebatter indlæg fra borgere og græsrødder og
2
Rådet for Den Europæiske Union, dok. nr. 14820/05 af 22.11.2005.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446193_0005.png
bidrager effektivt til udviklingsaktiviteter. Arbejdsgivernes og arbejdstagernes
organisationer har en central rolle at spille med hensyn til at fremme
arbejdsmarkedsdialogen og dermed bidrage til, at alle får et rimeligt arbejde, og at
væksten kommer alle til gode. Uafhængige politiske institutter kan bidrage til at styrke
demokratiske principper og forbindelser mellem borgere og politiske repræsentanter.
Universiteter kan hjælpe med at styrke civilsamfundets analytiske kapacitet og
forskningskapacitet og fremme samarbejdet i nord-syd-netværk og syd-syd-netværk.
De lokale myndigheder bør fortrinsvis støttes inden for rammerne af geografiske
programmer gennem decentraliseringsprocesser. De er imidlertid meget tættere på
borgerne end andre offentlige institutioner og kan lette borgernes umiddelbare
inddragelse i udviklingsprocessen, fremme samspillet mellem borgerne og staten og
bygge bro mellem EU og partnerlandenes borgere.
Hovedelementerne i dette forslag kan opsummeres således:
– Alle civilsamfundsorganisationer og lokale myndigheder, fra EU og partnerlandene er
principielt berettigede til støtte under dette tematiske program.
– Hovedparten af de finansielle ressourcer vil blive øremærket til at støtte
foranstaltninger, der gennemføres i marken i udviklingslande. Imidlertid vil der med
dette program også blive taget passende hensyn til udviklingsfremmende oplysnings-
og uddannelsesforanstaltninger. Aktiviteter, der letter koordinering mellem aktørernes
netværker, vil også være støtteberettigede.
– De forskellige typer foranstaltninger vil blive gennemført i udviklingslande, der er
omfattet af DCECI, og i alle lande, der er omfattet af ENPI.
– EU-medlemsstater og tiltrædende lande er støtteberettigede i forbindelse med
udviklingsfremmende oplysnings- og uddannelsesforanstaltninger og tiltag til
forbedring af koordineringen mellem netværk af aktører i EU.
– I et flerårigt programmeringsdokument vil der blive opstillet specifikke
foranstaltningsprioriteter og givet en nærmere beskrivelse af programmets specifikke
rækkevidde (tematisk strategidokument).
2.2.
Politikrammer
Inddragelse af ikke-statslige aktører og lokale myndigheder i udviklingsprocessen,
herunder gennem dialog og finansiel støtte, er et veletableret princip i EU's
udviklingspolitik, hvilket afspejles i en række af Kommissionens politikdokumenter og
konklusioner, beslutninger og udtalelser fra Kommissionen og andre EU-institutioner
3
.
“Den europæiske konsensus om udvikling”
”EU støtter en bred deltagelse i landenes udvikling fra alle interessenters side og
3
“Den europæiske konsensus om udvikling” (Rådet for Den Europæiske Union - 14820/05,
22.11.2005); “Ikke-statslige aktørers inddragelse i EU’s udviklingspolitik” – KOM(2002) 598 af
7.11.2002; Rådets konklusioner af 19.5.2003, Europa-Parlamentets beslutning af 4.9.2003 og
udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 16.7.2003.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446193_0006.png
tilskynder alle samfundets dele til at deltage. Civilsamfundet, herunder arbejdsmarkedets
parter og de økonomiske interesseorganisationer som f.eks. fagforeninger,
arbejdsgiverorganisationer og den private sektor, ngo'er og andre ikke-statslige aktører i
partnerlandene, spiller en afgørende rolle for fremme af demokrati, social retfærdighed
og menneskerettigheder. EU vil forbedre sin støtte til opbygning af ikke-statslige aktørers
kapacitet for at styrke deres rolle i udviklingsprocessen og for at fremme den politiske,
sociale og økonomiske dialog. Det europæiske civilsamfunds vigtige rolle vil også blive
anerkendt; med henblik herpå vil EU være særlig opmærksom på undervisning i
udvikling og øget bevidstgørelse af EU-borgerne”.
Denne tilgang afspejles også i partnerskabs- og samarbejdsaftalerne. “Partnerskabs”-
dimensionen i AVS/EU-samarbejdet har begunstiget fremkomsten, den gradvise
konsolidering og formalisering af udviklingsforanstaltninger med deltagelse af lokale
aktører. Deltagelse er udtrykkelig beskrevet som et af principperne i AVS/EU-
samarbejdet og omfatter en lang række aktører. Den nylige revision af Cotonou-aftalen
gav mulighed for yderligere at styrke denne tilgang, for det første ved at lette adgangen
til finansiering på grundlag af programmeringsdialogen, og for det andet ved at de lokale
myndigheder inddrages
4
. Der er også en generel tendens i EU-samarbejdet med andre
geografiske områder som f.eks. Asien, Latinamerika og nabolandene til øget inddragelse
af civilsamfundsorganisationer, herunder deltagelse i politikdialoger
5
. Civilsamfundets
deltagelse er således en integrerende del af EU's normale arbejdsmåde.
EU's naboskabspolitik tager sigte på at opbygge et privilegeret partnerskab med
nabolandene, som bringer dem tætter på EU og giver dem en vis adgang til EU's indre
marked, samtidigt med at der ydes støtte til dialog, reform og social og økonomisk
udvikling. Denne politik, som har et klart integrationssigte, inddrager normalt
udviklingsaspekter i betydelig omfang. Mål vedrørende bekæmpelse af fattigdom og
samfundsmæssig udvikling vil bidrage til opbygning af rigere, mere retfærdige og
dermed mere stabile samfund i de pågældende lande, som hovedsagelig er
udviklingslande. Instrumenterne, som kan omfatte teknisk og finansiel bistand til støtte
for denne politik, vil eventuelt omfatte bedste praksis på udviklingsområdet til fremme af
effektiv forvaltning og gennemførelse af foranstaltninger. Der er ikke tvivl om, at de
støttemodtagende landes deltagelse udgør et vigtigt element i denne ”bedste
udviklingspraksis”.
2.3.
Indhøstede erfaringer
Medfinansiering af ngo'er fra EU og decentraliserede samarbejdsprogrammer har
medvirket til gradvist at konsolidere udviklingsfremmende politikinstrumenter, som er
aktørorienterede og støtter aktørernes ret til at tage initiativer. Tidligere erfaringer (jf.
bilag) og evalueringer og diskussioner med de forskellige berørte parter har vist, at
potentialet i det strategiske partnerskab mellem EU og aktørerne, bortset fra de centrale
regeringer, tilsyneladende ikke er udnyttet fuldt ud. Det lader ikke til, at dette skyldes den
førte politik, men snarere kravene i finansforordningerne og hyppige ændringer af
gennemførelsesbestemmelser og vilkår. Samtidigt er antallet af forslag, der er fremlagt til
4
5
Den reviderede Cotonou-aftale, artikel 4, 6 og 58 og bilag IV, artikel 4 og 15.
Jf. navnlig artikel 43 i aftalerne om politisk dialog og samarbejde med Mellemamerika og
Andesfællesskabet.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446193_0007.png
finansiering, steget mærkbart, uden at Kommissionens menneskelige ressourcer er øget
tilsvarende med henblik på at tage hånd om disse spørgsmål. Kommissionen er i gang
med at overveje nye udvælgelsesprocedurer for at reducere den administrative byrde,
målrette indkaldelsen af forslag bedre og lette de små ngo’ers adgang til finansiering.
Etableringen af en differentieret og aktørorienteret tilgang skal bidrage til en nyskabende
og enklere medfinansiering af disse aktører.
2.4.
Begrundelse for tematisk tilgang
Ud over støtten til ikke-statslige aktører i forbindelse med humanitær bistand og
udviklingsfremmende samarbejdsprogrammer (både geografiske og tematiske) er der
behov for et aktørorienteret tematisk program med tilstrækkelige finansielle ressourcer:
– Hvor samarbejde gennem geografiske programmer er begrænset, som f.eks. i
forbindelse med vanskelige partnerskaber
6
, vil programmet gøre det muligt for EU at
opretholde sit engagement, at yde direkte støtte til befolkninger, at lette bistandsydelse
og
adgang
til
grundlæggende
tjenesteydelser,
at
fremhjælpe
demokratiseringsprocesser og lette fredsopbygning i sådanne situationer. Dette burde
udgøre et supplement til de fremskridt, der gøres af offentlige institutioner på disse
områder.
– Hvor der er et fungerende samarbejde og et effektivt partnerskab, vil operationer
finansieret under programmet supplere og forbedre landebaserede eller regionalt
baserede samarbejdsprogrammer ved at støtte aktører, som indfører nye ordninger og
fremgangsmåder, med henblik på at opnå en bedre integrering af horisontale
prioriteter over en bred kam, lette græsrødders eller bestemte gruppers deltagelse,
fremme kønsligestilling og opbygge kapacitet på nye områder som f.eks.
fair trade,
miljøbeskyttelse osv.
– Programmet vil bidrage til at opbygge tillid mellem statslige og ikke-statslige aktører,
f.eks. med hensyn til diskussionen om politik, levering af grundlæggende
tjenesteydelser m.m. for at lette deres gradvise integration under de geografiske
programmer, hvor dette endnu ikke er tilfældet.
– Programmet vil bidrage til at øge borgernes viden om udviklingsspørgsmål og fremme
udviklingsorienteret uddannelse i EU med det formål at etablere udviklingspolitikken i
de europæiske samfund, mobilisere mere støtte i offentligheden i EU til en indsats
mod fattigdom, skabe mere fair forbindelser mellem udviklede lande og
udviklingslande, ændre holdningerne i EU til de spørgsmål og problemer,
udviklingslandene og deres befolkninger står ansigt til ansigt med, og endelig for at
give globaliseringen en større social dimension.
6
Situationer med vanskelige partnerskaber defineres som partnerskaber, hvor de normale
samarbejdsinstrumenter af en af følgende grunde ikke kan anvendes fuldt ud til at støtte initiativer,
der er iværksat af andre aktører end centrale regeringer, og de vedrører: 1) lande, hvor
samarbejdet er indstillet, 2) lande, hvor myndighederne ikke har forpligtet sig til at bekæmpe
fattigdom og til at efterleve andre grundlæggende principper i udviklingspolitikken, herunder god
regeringsførelse, deltagelse fra civilsamfundet og decentrale myndigheder og 3) lande, hvor dialog
og deltagelse i forbindelse med udvikling er meget begrænset.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446193_0008.png
– Programmet vil støtte foranstaltninger til fremme af koordinering og samspil mellem
aktørerne og EU-institutionerne for at styrke netværkene og samarbejdet generelt.
– Det bliver med programmet muligt at støtte aktørernes initiativer til etablering af
landenes opbygning af egen kapacitet med henblik på deltagelse i politikdebatter og
levering af grundlæggende tjenesteydelser (sundhed, uddannelse, arbejde, sikkerhed,
herunder forebyggelse af konflikter, katastrofeberedskab m.m.) på lokalt niveau, hvor
geografiske programmer ikke kan anvendes, eller når der er behov for nyskabende
fremgangsmåder. Programmets evne til at inddrage et bredt udsnit af offentlige og
ikke-offentlige aktører fra både EU og partnerlandene er et af de positive aspekter ved
det.
– Programmet vil generelt støtte de berørte parters ret til selv at tage initiativer som
supplement til de geografiske programmer gennem finansiering af deres "egne
initiativer" og omfatter ikke detaljerede beskrivelser af aktiviteter, i forbindelse med
hvilke der kan ydes støtte til ”partnere, som medvirker til gennemførelsen". Det er
imidlertid vigtigt, at programmet bidrager til at opretholde tilstrækkelig kohærens i
forhold til andre udviklingstiltag, der tager udgangspunkt i EU’s og partnerlandenes
udviklingsstrategier med støtte fra de geografiske programmer. Komplementariteten
mellem dette tematiske program og andre EU-finansierede programmer bør øges mest
muligt
7
.
3.
3.1.
D
ET TEMATISKE PROGRAM
Anvendelsesområde
Denne meddelelse omhandler de generelle politiske retningslinjer for programmets
anvendelsesområde. Det flerårige tematiske strategidokument
8
kommer til at indeholde
en mere præcis redegørelse for disse retningslinjer og afgrænser prioriteter på forskellige
niveauer (lande, foranstaltningstype og aktørrelaterede spørgsmål som f.eks.
medfinansieringssats og betingelser for offentlige aktørers støtteberettigelse) med henblik
på målretning af programmet.
Dette program tager i første række sigte på foranstaltninger i marken og vil hovedsagelig
blive gennemført i udviklingslande og regioner, hvor der under geografiske programmer
ikke ydes nogen form for støtte, heller ikke finansiel støtte, til ikke-statslige aktører og
lokale myndigheder på grund af et ringe politisk engagement, eller i subregioner, der ikke
er omfattet af landeprogrammet, eller i situationer med vanskelige partnerskaber, svage
stater, situationer efter konflikter, manglende politisk stabilitet osv.
7
8
Ved kohærens forstås i dette dokument, at en foranstaltning ikke begrænser effektiviteten eller
indvirkningen af en anden foranstaltning (på det samme eller et andet område); komplementaritet
henviser til en arbejdsdeling, der er baseret på den værditilvækst, der hidrører fra hver enkelt
aktør.
Relevante DCECI- og ENPI-artikler.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.1.1.
Støtteberettigede aktører
En lang række non profit-aktører fra EU og fra partnerlandene vil være støtteberettigede
under programmet. De forventes at være i stand til at mobilisere borgerne bag
udviklingsinitiativer, at kunne dække behov hos borgerne, at operere på en gennemsigtig
og ansvarlig måde og dokumentere deres særlige kompetence.
Alle former for ikke-statslige aktører, herunder ngo’er, fagforeninger, miljøgrupper,
universiteter og politiske institutter kan modtage finansiel støtte under programmet.
Hertil kommer, at lokale myndigheder kan modtage finansiel støtte til aktiviteter i særlige
kontekster, hvis det kan dokumenteres, at det skaber merværdi, og hvis disse aktiviteter
ikke kan gennemføres under de geografiske programmer.
Denne meget brede aktørorienterede tilgang vil blive præciseret yderligere i det flerårige
tematiske strategidokument. Der kan fastlægges mere præcise kriterier for
støtteberettigelse for de forskellige aktører på baggrund af deres respektive værditilvækst,
kapacitet og særlige behov og begrænsninger (herunder også på finansielt plan) med
henblik på at gennemføre prioriteterne i det tematiske strategidokument. Alt efter de
prioriteter, der er opstillet for foranstaltningen, kan enten det tematiske strategidokument
eller gennemførelsesdokumenterne hertil specificere, hvordan der kan ydes støtte til de
forskellige aktører (medfinansieringssatser, foranstaltningstyper m.m.). Der vil blive
taget højde for, at aktørerne også kan være støtteberettigede under andre EU-finansierede
programmer.
3.1.2.
Støtteberettigede foranstaltninger
Der vil under det tematiske program blive taget hensyn til de støtteberettigede aktørers
initiativret ved at give dem finansiel støtte til gennemførelse af tre typer foranstaltninger:
– Størstedelen af de finansielle bevillinger vil blive anvendt til at støtte foranstaltninger i
udviklingslande og regioner, der 1) styrker udvikling med lokal deltagelse, 2) udvikler
kapaciteten for de berørte aktører på landeniveau eller regionalt niveau og 3) fremmer
gensidig forståelse. Denne form for foranstaltning kan eventuelt tage sigte på at
fremme borgernes aktive engagement i udviklingsprocesser og på at forbedre deres
muligheder for at tage initiativer.
– Udviklingsorienteret oplysning og uddannelse i EU og de tiltrædende lande.
– Koordinering og kommunikation mellem civilsamfundet og netværk for
lokalmyndigheder, inden for deres organisationer og mellem forskellige typer aktører,
der er aktive i den offentlige europæiske debat om udvikling.
Der vil i det flerårige tematiske strategidokument blive opstillet mere præcise prioriteter
for en indsats på disse forskellige områder under hensyn til de geografiske programmer,
men uden at der fastlægges meget stive rammer, således at aktørernes initiativret
respekteres gennem støtte til deres egne initiativer.
Alle disse typer foranstaltninger kan gennemføres i et eller flere lande, på regionalt plan
eller tværregionalt. De kan alle finansieres gennem støtte til individuelle projekter.
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446193_0010.png
3.1.3.
Geografisk dækning
I tråd med "Den europæiske konsensus om udvikling" vil foranstaltninger i alle
udviklingslande, som defineret i listen over lande, der modtager officiel
udviklingsbistand, være støtteberettigede under dette tematiske program
9
. Disse lande er
dækket af DCECI og ENPI.
De generelle kriterier for landenes støtteberettigelse vil blive præciseret yderligere i det
flerårige tematiske strategidokument. Dette kan omfatte kriterier til afgrænsning af
prioriterede lande og regioner.
EU’s medlemsstater og de tiltrædende lande vil kun blive dækket geografisk under det
tematiske program med henblik på udviklingsfremmende oplysnings- og
uddannelsesforanstaltninger og koordineringsaktiviteter.
3.2.
Programmeringsprincipper
Kommissionen vil efter komitologiprocedurerne i første omgang træffe afgørelse om et
fireårigt (2007-2010) og senere et treårigt (2011-2013) tematisk strategidokument
(programmeringsdokument). Disse vil mere detaljeret beskrive kriterier til udvælgelse af
prioriterede lande og regioner og prioriterede foranstaltninger. De mest relevante aktører
vil blive inddraget på den mest hensigtsmæssige måde i de forskellige
programmeringsfaser.
Kommissionen vil på grundlag af denne flerårige programmering fremlægge årlige
handlingsprogrammer for prioriterede foranstaltninger, som skal støttes, særlige mål,
forventede resultater og skønnede udgifter.
Hvad angår midtvejsevalueringen, vil der blive lavet en ekstern evaluering af
aktiviteterne i løbet af den første treårsperiode (2007-2009) med henblik på at få input til
forberedelsen af det andet tematiske strategidokument (2011-2013). Rapporterne vil blive
forelagt for og diskuteret med medlemsstaterne og Europa-Parlamentet.
Programmet gennemføres i overensstemmelse med reformen fra 2000 af forvaltningen af
den eksterne bistand, i henhold til hvilken der bl.a. skal gennemføres en overdragelse af
forvaltningsansvaret til delegationerne, hvor det er hensigtsmæssigt. Hvad angår ngo’er,
vil Kommissionen endvidere fastlægge én kommissionsdefinition for ngo’er og oprette
en database med oplysninger om ngo'er, der giver Kommissionens tjenestegrene i
hovedkvarterer og delegationer nem adgang til kvantitativ og kvalitativ information om
alle EU's ngo-partnere.
For at sikre geografisk kohærens mellem de forskellige programmeringer vil der i det
tematiske strategidokument blive foretaget en analyse af den støtte, der ydes til
foranstaltninger af samme rækkevidde under geografiske og tematiske programmer samt
under andre relevante EU-budgetposter. Den samme analyse bør i videst muligt omfang
foretages for foranstaltninger, der støttes af medlemsstater og andre donorer. Lande- og
9
OECD/DAC træffer afgørelse om listen over modtagere af officiel udviklingsbistand i april 2006.
Rådet for Den Europæiske Union, dok. nr. 14820/05 af 22.11.2005.
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446193_0011.png
regionsstrategidokumenter for de berørte lande og regioner bør tage hensyn til dette og
give en samlet beskrivelse af alle finansielle instrumenter og programmer.
3.3.
Mål
Programmet er i første række et udviklingspolitisk instrument. Både dets generelle mål
og målene med de enkelte typer af støtteberettigede foranstaltninger er i
overensstemmelse med den nye erklæring om EU's udviklingspolitik, "Den europæiske
konsensus om udvikling”
10
. Det primære og overordnede mål er bekæmpelse af
fattigdom inden for rammerne af bæredygtig udvikling, herunder en fortsættelse af
indsatsen for at nå millennium-udviklingsmålene. Andre vigtige mål (som defineret i
”Den europæiske konsensus”) omfatter god regeringsførelse og menneskerettigheder,
som er horisontale spørgsmål, der generelt skal indgå i foranstaltninger i partnerlande. De
forskellige typer foranstaltninger bør bidrage til, at disse mål nås på følgende måde:
– Foranstaltninger i partnerlande og –regioner vil medvirke til at fremme et rummeligt
og et styrket samfund. Målene vil være 1) at begunstige befolkninger, der ikke har
adgang til almindelige tjenesteydelser og ressourcer, og som er udelukket fra
deltagelse i fastlæggelse af politikker, 2) at styrke kapaciteten hos
civilsamfundsorganisationer i partnerlande med henblik på at lette deres deltagelse i
fastlæggelse og gennemførelse af strategier for bæredygtig udvikling og 3) at lette
samspillet mellem statslige og ikke-statslige aktører i forskellige kontekster. Der vil
blive gjort en indsats for at identificere og fokusere på aktører fra særligt
marginaliserede og sårbare grupper. Indsatsen kan også omfatte aktiviteter, der tager
sigte på at styrke borgernes evne til at iværksætte foranstaltninger, forsvare deres
rettigheder og tage del i den politiske debat på lokalt, nationalt og internationalt
niveau.
– Udviklingsfremmende oplysnings- og uddannelsesaktiviteter i EU og de tiltrædende
lande tager sigte på at øge EU-borgernes viden om udviklingsspørgsmål. De
mobiliserer aktiv offentlig støtte i Europa til fattigdomsbekæmpelse og strategier for
bæredygtig udvikling i partnerlande og fremme af mere fair forbindelser mellem
udviklede lande og udviklingslande, og de styrker civilsamfundets indsats for at skabe
fremskridt og forandring.
– Koordineringsaktiviteterne mellem civilsamfundsnetværkene, inden for deres
organisationer og i forhold til EU-institutionerne tager sigte på, at der opnås mere
effektivt samarbejde gennem fremme af synergi og struktureret dialog. Koordinering
vil bidrage til at øge aktørernes troværdighed, synlighed og indflydelse.
3.4.
Prioriteter
Der kan opstilles følgende generelle prioriteter med henblik på at nå målene i det
tematiske program:
– Aktørernes deltagelse skal lettes i ugunstige situationer f.eks. i forbindelse med
vanskelige partnerskaber, ustabile situationer, konflikt, hvis civilsamfundsaktørerne
ikke har nogen status, hvor der er tale om dårlig regeringsførelse osv.
10
Rådet for Den Europæiske Union, dok. nr. 14820/05 af 22.11.2005.
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
– Styrkelse af kapacitetsudvikling og fremme af udvikling med mere lokal deltagelse i
partnerlande og -regioner.
– Fremme af grænseoverskridende og regionale initiativer som supplement til
geografiske programmer og fremme af forbindelser mellem de berørte parter.
– Fremme af velfungerende partnerskaber mellem forskellige aktører fra EU og
partnerlandene.
– Støtte til initiativer, der styrker kapacitetsopbygning i arbejdsgiverorganisationer og
arbejdstagerorganisationer, fremme af fastlæggelsen af mekanismer og strukturer til
brug for en arbejdsmarkedsdialog og fremme af større frihed for
arbejdsmarkedsparterne i situationer, som ikke er gunstige.
– Borgernes aktive deltagelse skal fremhjælpes gennem udviklingsfremmende
oplysning og uddannelse, forsvar for rettigheder og kampagner.
– Kohærensen skal øges med hensyn til udvikling inden for uddannelse, og børn og
unge skal have adgang til udviklingsfremmende uddannelse.
– Styrkelse af strukturer til dialog og informationsdeling mellem berørte organisationer
gennem fremme af netværkssamarbejde og udveksling af bedste praksis og fremme af
nord-syd-forbindelser og syd-syd-forbindelser.
DA
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446193_0013.png
BILAG
ANNEX - S
UMMARY OF PAST EXPERIENCE
Different types of stakeholders (non-state actors and local authorities) other than central
governments both from the EU and partner countries are eligible for funding under
thematic and geographic programmes. They are expected to be able to mobilize citizens
for development, to address the needs of the population, to operate in a transparent and
accountable manner and to prove their specific competencies. These actors implement
their own initiatives, but also act as “implementing partners” for pre-defined thematic
and geographic priorities. Eligibility in this context has been limited to non-profit making
activities and this criterion should be upheld. Profit making activities should not be
eligible for funding under the programme since other specific instruments are available
for them.
Civil society organisations and networks from the EU, particularly development NGOs,
have been involved for years in regular policy dialogue and consultation within the EU.
Their initiatives and interventions, funded by the EC, have shown NGOs’ added value
both in the EU and in partner countries, by contributing to development policy objectives
and supporting capacity development processes. Supporting NGOs has brought
innovative approaches and partnerships in civil society to the development process.
Compared to public institutions, NGOs are in a better position to reach and give voice to
the grassroots. Their capacity to work and effectively deliver even in the most difficult
environments, as well as their ability to mobilise EU constituencies in support of
development policy issues, are also part of their contribution to the development process.
The European Parliament has underscored the specific and irreplaceable role and the
utility and effectiveness of NGOs’ development activities, stressing their crucial work in
favour of disadvantaged groups in the developing countries, the need to maintain their
freedom of action, and the essential role they play in promoting human rights and
grassroots democratisation
11
.
More recently, economic and social partners and interest groups have emerged in the
process, very actively and constructively supported by the European Economic and
Social Committee and by local and regional authorities from the EU, with the progressive
involvement of the Committee of the Regions, plus other actors, such as political
foundations and universities, and their respective networks. Although their access to EC
funding and involvement in programme implementation have been limited so far, they
advocate specific and differentiated issues that are relevant to the development agenda
and participate in development policy dialogues and consultations both in the EU and
partner countries.
In addition to geographical programmes and humanitarian assistance, different actors
have access to a number of thematic budget lines (EIDHR, food security, environment
and tropical forests, anti-personnel mines, gender, and health) and to the Rapid Reaction
Mechanism. Among these various instruments, the NGO co-financing budget line,
11
Resolution of 14 May 1992 on the role of NGOs in development cooperation (OJ C 150,
15.6.1992).
DA
13
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446193_0014.png
created in 1976, best symbolises the partnership between the EU and NGOs on
development cooperation. Its size has gradually increased, from EUR 2.5 million to
EUR 200 million a year. Since 1979, 10% of the total allocation has supported awareness
raising and development education interventions.
Since 1998, the legal basis for the NGO cofinancing budget line is Council Regulation
(EC) 1658/98. It fosters quality partnerships for development objectives between NGOs
from the EU and civil society organizations in developing countries, so that the budget
line preserves the right of initiative in developing countries and allows active
participation by European citizens in the development process. Under the Regulation, the
budget line cofinances with European NGOs: (i) operations aimed at meeting the basic
needs of the poorest sections of the population in developing countries, (ii) schemes to
raise European public awareness of development issues in developing countries, in
particular relations between developing and developed countries, (iii) measures to
strengthen cooperation and coordination between NGOs in the Member States and
between such NGOs and Community institutions. The Commission evaluated the
instrument after three years, i.e., in mid-2001.
12
Since the EU’s enlargement to ten new member states on 1 May 2004, NGOs from new
Member States have had access to funding under the budget line. In addition, awareness
raising and development education interventions in and involving NGOs from the new
Member States have become a strategic priority in this field. NGOs from new Member
States have encountered certain difficulties in obtaining financial support for their
initiatives, mainly for reasons linked to their sometimes limited management capacity
and knowledge of procedures. With a view to strengthening cooperation and supporting
information-sharing among EU NGOs, projects such as TRIALOG and DEEEP have
been set up.
The Decentralised Cooperation budget line aims at similar objectives. Following the
conclusions of 2003 external evaluation
13
, carried out before the relevant legal basis was
extended
14
, it was decided that operations and initiatives supported under this heading
would be targeted on situations of difficult partnerships and that Delegations would
manage these activities, through calls for proposals adjusted to the situation of the
country concerned. In order to ensure flexibility, priority was given to supporting
decentralised cooperation actors’ own initiatives. Compared to NGO cofinancing, the
decentralised cooperation budget line involves much less financial resources (around
EUR 6 million a year), is not limited to NGOs from the EU, but open to all types of civil
society organisations and local authorities from both partner countries and the EU, and
provides financial support to interventions in the field. Finally, its focus is on situations
involving difficult partnership, when other instruments cannot be used, and the
management is the responsibility of EC Delegations in selected countries.
12
13
Report 12/2000 – ref. 951568.
Communication from the Commission to the Council and the European Parliament: Overall
assessment of the operations financed by the Community under the Regulation on decentralized
cooperation, COM (2003) 412 final, 11.07.2003.
Regulation (EC) No 1659/98 on decentralised cooperation, amended and extended by Regulations
(EC) No 955/2002 and (EC) No 625/2004 of the European Parliament and of the Council.
14
DA
14
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
In the light of past experience, the different evaluations and discussions with the different
parties involved, the potential of the strategic partnership between the EC and
stakeholders other than central governments appears to be under-utilised. In this context:
– Project cycle management is considered to be heavily dominated by the selection
process (which has become increasingly complex, particularly with the introduction of
calls for proposals) and has neglected project monitoring, which has been reduced to
monitoring contract and budget issues.
– The selection process has been primarily conceived to rationalise the workload created
by the huge amount of proposals received every year as well as to ensure equal
treatment and transparency. Strategic policy considerations have not completely been
integrated in this process. The process is mainly based on the analysis made of the
proposals by independent experts, without giving enough importance to the overall
policy priorities decided by the Commission.
– Timeframes in the decision-making process, from the call for proposals to the
financial decision, are considered to be too long, which jeopardizes the relevance of
the initiative and generates frustration amongst applicants. More generally, the timing,
stability and predictability of the calls for proposals should be improved.
– The formal requirements currently applied in calls for proposals represent a
substantial administrative burden for the applicants and for Commission staff.
– The different abilities, needs, constraints and sizes of various types of actor should
ideally be reflected in the conception of strategies and the selection process (e.g. by
using local languages for calls for proposals or for information, and putting in place
different kinds and sizes of funding mechanisms according to the capacity and needs
of each type of stakeholder).
– Evaluation reports presented by grant beneficiaries should not only describe the
activities carried out but also show clearly what effects the intervention has had on
targeted populations and beneficiaries.
– The role of the Delegations is considered to be too low-key. They should play the
most important part in the selection process and be in charge not just of project
monitoring but of raising the awareness of the local population and providing it with
information.
– Some modifications of existing rules may be necessary to ensure better involvement
of actors from new Member States. They may encounter certain difficulties in
obtaining financial support for their initiatives, mainly for reasons linked to their
sometimes limited management capacity and knowledge of procedures.
The Commission is currently engaged in exploring new approaches to selection
procedures, with a view to both reducing the administrative burden and facilitating access
to funding for small NGOs.
DA
15
DA