Udenrigsudvalget 2005-06
KOM (2006) 0085
Offentligt
1446257_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 2.3.2006
KOM(2006) 85 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG
EUROPA-PARLAMENTET
Udviklingsfinansiering og bistandseffektivitet –
Udfordringer i forbindelse med optrapning af EU-bistanden 2006–2010
{SEK(2006) 294}
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446257_0002.png
1.
B
AGGRUND
Som optakt til FN’s Millennium Review-topmøde i september 2005 gav EU historiske nye
tilsagn om hurtigere opfyldelse af årtusindudviklingsmålene (MDG)
1
med udgangspunkt i de
tidligere Barcelona-tilsagn, der blev givet inden Monterrey-konferencen om
udviklingsfinansiering i 2002. Disse beslutninger var afgørende for andres tilsagn; de blev i
stor udstrækning hilst velkommen af vore partnere i udviklingslandene, særlig fordi
resultaterne af selve topmødet ikke var på højde med EU's ambitioner bl.a. med hensyn til
udviklingsfinansiering. Efterfølgende vedtog FN’s Generalforsamling, at der i 2008-2009
skulle afholdes en opfølgningskonference for at gøre status over de videre fremskridt efter
Monterrey-konsensussen.
De nye tilsagn betyder en yderligere styrkelse af EU's stilling som verdens største
bistandsyder og var fundamentale elementer i den ‘europæiske udviklingskonsensus’
2
– og
EU’s strategi for Afrika
3
, som blev vedtaget senere i 2005. De omfatter
•
nye mål for den statslige udviklingsbistand (ODA):
ved gradvise forøgelser af ODA vil
EU samlet set nå op på 0,56 % af BNI i 2010 som et mellemliggende skridt på vejen mod
FN-målet på 0,7 % i 2015. Dette tilsagn er kædet sammen med et løfte om, at
halvtreds
procent af bistandsforøgelsen skal tildeles Afrika
•
yderligere tilsagn vedrørende
innovative finansieringskilder
til udvikling, yderligere
gældslettelser
og
internationale offentlige goder
•
bedre koordineret og
mere effektiv bistand
på EU-plan samt implementering af Paris-
erklæringen om bistandseffektivitet, herunder
mere forudsigelige bistandsmekanismer,
især budgetstøtte,
afhjælpning af udefrakommende chokvirkninger, afbinding af
bistanden
og
reform af de internationale finansielle institutioner
•
handelsrelateret bistand
(TRA), som Rådet gav mere detaljerede tilsagn om forud for
WTO-ministerkonferencen i Hongkong
4
.
Rådet opfordrede Kommissionen til at overvåge implementeringen af disse tilsagn og årligt
aflægge rapport om fremskridtene med finansieringen og effektiviteten af bistanden, herunder
bistanden til Afrika. Denne meddelelse indeholder den første sådanne vurdering af
implementeringen af EU’s udvidede tilsagn og er baseret på medlemsstaternes (MS) bidrag til
den årlige overvågningsundersøgelse fra slutningen af 2005. En detaljeret evaluering af
fremskridtene findes i det supplerende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene
5
.
1
2
3
4
5
Rådets konklusioner af maj 2005.
‘Årtusindudviklingsmålene: EU’s bidrag til den status over arbejdet
med årtusindudviklingsmålene, som skal foretages på FN’s møde på højt plan i 2005’.
Fælleserklæring fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet,
Europa-Parlamentet og Kommissionen; Rådets dokument 14820/05.
Det Europæiske Råds møde den 15.-16.12.2005
‘EU og Afrika: Hen imod et strategisk partnerskab’
(dokument 15961/05 af 19.12.2005).
“Handelsstøtte”
Rådets dokument 15579/05 DEVGEN 250 RELEX 748 af 9.12.2005.
‘The EU monitoring of Financing for Development and Aid Effectiveness: Starting to deliver on the new
commitments’
SEC(2006) 294.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
OM AT ØGE
UDVIKLINGSBISTAND
(ODA)
T
ILSAGNET
DE
FINANSIELLE
MIDLER
TIL
DEN
STATSLIGE
I 2005 forhøjede EU de oprindelige ODA-mål, som de MS, der deltog i Barcelona-tilsagnene,
havde opstillet for 2006 (EU15: 0,33 % ODA/BNI som individuelt basismål for at sikre et
samlet EU-gennemsnit på 0,39 %). For at nå FN-målet på 0,7 % i 2015 afgav alle 25 MS,
herunder også de lande, der blev medlemmer af EU i 2004 (EU10),
nye tilsagn:
EU15 lovede
i 2010
at nå op på
et individuelt basisniveau på 0,51 %
- EU10 på 0,17 % - ODA i forhold
til BNI, svarende til et kollektivt resultat på 0,56 % ODA/BNI. De tiltrædende lande,
Bulgarien
og
Rumænien,
lagde sig på linje med disse tilsagn.
2.1
På vej til opfyldelse af ODA-målet for 2006
EU er godt på vej til at nå det oprindelige kollektive ODA-mål på 0,39 % for 2006. Hvis
prognoserne holder stik, kan EU komme op på et gennemsnit på ca. 0,42 %.
EU-resultatet
for 2004
er tilfredsstillende i og med, at EU samlet set ydede 0,34 % af BNI i ODA og
dermed lå betydeligt over andre OECD/DAC-donorer (undtagen Norge og Schweiz) og en hel
del over DAC-gennemsnittet på 0,26 %. Det svarer til en yderligere bistand på 2,3 mia. EUR i
forhold til 2003, men
gav ingen reel procentvis forøgelse sammenholdt med 2003.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446257_0004.png
Tabel 1: EU’s ODA-niveau 2004 – 2005 – 2006
ODA Levels
Mio. €
Targets
Austria
Belgium
Cyprus
Czech Republik
Denmark
Estonia
Finland
France
Germany
Greece
Hungary
Ireland
Italy
Latvia
Lithuania
Luxembourg
Malta
The Netherlands
Poland
Portugal
Slovak Republic
Slovenia
Spain
Sweden
UK
EU 15
EU 10
EU 25
2004
as % of GNI
0,23
0,41
0,04
0,11
0,85
0,05
0,35
0,41
0,28
0,23
0,06
0,39
0,15
0,06
0,042
0,83
0,18
0,73
0,05
0,63
0,072
0,1
0,24
0,78
0,36
0,35
0,07
0,34
2005
as % of GNI
0,45
0,45
0,04
0,11
0,81
0,06
0,39
0,47
0,28
0,28
0,085
0,40
0,24
0,06
0,06
0,85
0,18
0,83
0,09
0,33
0,09
0,12
0,30
0,88
0,39
0,40
0,09
0,38
2006
as % of GNI
0,33 / -
0,43
0,5
0,04
0,11
0,80
0,06
0,416
0,47
0,33
0,33
0,1
0,47
0,33
0,06
0,064
0,86
0,2
0,82
0,1
0,33
0,085
0,127
0,35
1
0,42
0,44
0,10
0,42
Mio. €
Mio. €
1080
1577
5
110
1715
6
671
8213
7505
589
89
675
4577
8
14
216
9
4221
250
450
30
35
3234
3070
8061
45854
556
46410
554
1195
4
88
1664
4
535
6921
6155
380
45
496
2011
7
8
192
8
3434
96
842
23
25
1991
2224
6439
35033
308
35341
1072
1358
4
102
1675
5
600
8093
6204
484
68
546
3279
7
12
204
7
4104
200
454
29
30
2600
2587
7138
40398
464
40862
Datakilder: OECD/DAC-årsrapporten 2005 og EU-medlemsstaternes svar på Monterrey-undersøgelsen
Udsigterne for 2005-2006 er mere lovende. Hvis de nuværende skøn holder stik, vil
EU15
som helhed have overskredet målet på 0,39 % allerede i 2005. Italien,
som er det eneste
land, hvor ODA fra 2003 til 2004 er faldet i forhold til BNP, synes at have truffet
korrigerende foranstaltninger (anslået 0,24 % ODA/BNI), men ligger i bunden af gruppen.
Det
samlede resultat i 2006 vil afhænge af de MS, der fortsat ligger under
minimumstærsklen på 0,33 %.
De må sørge for en betydelig forøgelse af bistanden, så de
kan opfylde deres individuelle mål i 2006 og undgå at svække det gode resultat for EU som
helhed. EU10 kunne i 2006 samlet set komme op på at yde næsten 0,1 % af deres BNI i ODA
og dermed sikre et bedre resultat end tidligere anslået.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446257_0005.png
2.2
Effekten af Det Europæiske
fællesskabsbistanden
Råds
beslutning
om
optrapning
af
I forbindelse med de finansielle overslag 2007–2013 konkluderede Det Europæiske Råd
6
, at
fællesskabsbudgettet for eksterne aktioner årligt skal stige med 4,5 %, og der blev afsat
yderligere 22,682 mia. EUR til samarbejdet med AVS-landene i perioden 2008-2013 under en
10. europæisk udviklingsfond (EUF). Disse beslutninger har konsekvenser: Hvis de
bekræftes, vil den
andel, fællesskabsbidraget
(fra fællesskabsbudgettet og EUF) reelt
tegner
sig for af EU’s samlede ODA,
falde fra nu 20 % til 15 % i 2010 og 13 % i 2013. Hvis MS
honorerer deres ODA-tilsagn, vil de desuden skulle tilvejebringe ca. 90 % af den yderligere
EU-bistand bilateralt.
På den baggrund står EU over for en dobbelt udfordring, hvis det skal sikre sin troværdighed
som en global nøgledonor, som antydet med den europæiske udviklingskonsensus:
•
Rådets konklusioner sikrer ikke passende midler til, at Fællesskabet kan leve op til de
forventninger, partnerne nærer som følge af Fællesskabets og EU’s ambitiøse associerings-
og/eller partnerskabsaftaler med mange partnerlande verden over.
Hvis medlemsstaternes nationale bistandssystemer også kom under betydeligt pres, fordi
bistanden blev optrappet, ville det underminere satsningen på at gøre det samlede EU til en
stærkere og mere effektiv bistandsyder.
Derfor og for at sikre, at EU-indsatsen som helhed bliver sammenhængende og synlig, er det
afgørende, at der også på EU-plan etableres passende strukturer og fremgangsmåder til at lette
en koordineret og komplementær kanalisering af den bilaterale bistand fra MS og bistanden
fra Fællesskabet. Kommissionen vil bidrage hertil ved udvikling af forskellige typer
værtsstrukturer for frivillige MS-bidrag, såsom den europæiske trustfond for infrastruktur i
Afrika, mekanismer til forslagsindkaldelse som anvendt i forbindelse med vand- og
energifaciliteterne for AVS-landene eller undersøgelse af muligheden for fælles instrumenter
over for globale udfordringer i forbindelse med fald i råvarepriserne og naturkatastrofer
(f.eks. EU-FLEX eller lignende).
2.3
Optrapning af EU’s ODA: de nye mellemliggende mål for 2010
Foreløbige skøn viser, at de fleste MS har truffet de nødvendige foranstaltninger til at nå
ODA-målene for 2010: seks MS vil yde 0,7 % eller mere af deres BNI som ODA, og blandt
disse vil Sverige fastholde sin ODA på 1,0 % af BNI, og Luxembourg vil søge at nå et
tilsvarende niveau. Fire MS vil afsætte ca. 0,6 % af deres BNI til udviklingsbistand, mens
andre MS forudser gradvise årlige forhøjelser, så de når op på 0,51 % ODA/BNI.
6
“Finansielle overslag 2007–2013”-
Rådets dokument 15915/05 CADREFIN 268 af 19.12.2005.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446257_0006.png
Diagram 1: Anslået EU-ODA i forhold til de samlede mål 2006-2010
0,7
0,6
0,56
0,5
EU-25 Target 2006
EU-25 Target 2010
EU-10 Target 2010
EU 15 TOTAL
EU 15 Last Figures
EU 10 Total
EU 10 Last Figures
EU 25 TOTAL
EU 25 Last Figures
0,17
0,4
0,39
0,3
0,2
0,1
0
2002
2003
2004
2005
2006
Target
Year
2007
2008
2009
2010
Target
Year
Kilder: EU-medlemsstaternes svar på Monterrey-undersøgelsen
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446257_0007.png
Tabel 2: Udsigter til opfyldelse af de mellemliggende EU-mål 2006-2010
ODA Levels
Mio. €
Targets
Austria
Belgium
Cyprus
Czech Republik
Denmark
Estonia
Finland
France
Germany
Greece
Hungary
Ireland
Italy
Latvia
Lithuania
Luxembourg
Malta
The Netherlands
Poland
Portugal
Slovak Republic
Slovenia
Spain
Sweden
UK
EU 15
EU 10
EU 25
1080
1577
5
110
1715
6
671
8213
7505
589
89
675
4577
8
14
216
9
4221
250
450
30
35
3234
3070
8061
45854
556
46410
2006
%GNI
0,33 / -
0,43
0,5
0,04
0,11
0,80
0,06
0,416
0,47
0,33
0,33
0,1
0,47
0,33
0,06
0,064
0,86
0,2
0,82
0,1
0,33
0,085
0,127
0,35
1
0,42
0,44
0,10
0,42
1397
2561
10
137
1997
8
1287
11483
12359
1041
176
1227
3519
13
20
250
7
4848
570
768
77
58
7136
3783
12863
66519
1076
67595
2010 (latest figures)
Mio €
%GNI
0,51 / 0,17
0,51
0,70
0,06
0,11
0,80
0,06
0,7
0,6
0,51
0,51
0,17
0,62
0,24
0,07
0,07
0,83
0,17
0,8
0,17
0,51
0,17
0,18
0,60
1,00
0,59
0,56
0,15
0,54
1397
2561
28
212
1997
21
1287
11483
12359
1041
176
1227
7478
31
48
258
7
4848
570
768
77
58
7136
3783
12863
70486
1228
71714
2010 (commitments)
Mio. €
%GNI
0,51 / 0,17
0,51
0,7
0,17
0,17
0,80
0,17
0,7
0,6
0,51
0,51
0,17
0,62
0,51
0,17
0,17
0,86
0,17
0,8
0,17
0,51
0,17
0,18
0,6
1
0,59
0,60
0,17
0,57
Kilde: EU-medlemsstaternes svar på Monterrey-undersøgelsen
Der forventes en stadig forøgelse af ODA-strømmene, men en betydelig del af forøgelsen
synes at have relation til gældslettelser (særlig Irak og Nigeria i perioden 2005-2007). Under
henvisning til Monterrey-konsensussen understreger Kommissionen behovet for at sikre, at
midler til gældslettelser ikke må medføre en formindskelse af de ODA-midler, som det
påtænkes at stille til rådighed for udviklingslandene. Den kommende udfordring består i at få
medlemsstaternes budgetplanlægning gjort tilstrækkelig dynamisk til at nå op på et
vedvarende højere ODA-niveau med henblik på 2010-målene, særlig i lande, der stadig ligger
langt under 2006-basismålet. Der kan blandt MS ses en tendens til at udsætte den påkrævede
forøgelse af bistandsbudgetterne.
2.4
De nye medlemsstaters bidrag
De ti lande, der indtrådte i EU i 2004 (EU10), har tilsluttet sig individuelle basismål, der er
afstemt efter deres særlige situation. De har forpligtet sig til at bestræbe sig på i 2015 at nå et
niveau svarende til EU15-niveauet i 2002 (0,33 % af BNI) ved gradvise forøgelser af deres
ODA og med et mellemliggende mål på 0,17 % i 2010.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446257_0008.png
Diagram 2: Forventede ODA-stigninger i EU10 i perioden 2003-2010 sammenlignet med USA og Japan
0,25
0,2
0,17
% ODA-GN
0,15
Official EU-10 Target
(0,17%)
EU 10 Total
(commitments)
EU 10 Total
(assumptions)
USA
0,1
0,05
Japan
0
20
09
(c
om
m
i tm
en
ts
)
20
10
20
05
20
03
20
04
20
06
20
07
20
08
Kilder: OECD/ DAC-årsrapporten 2005 og medlemsstaternes svar på Monterrey-undersøgelsen
Som helhed er deres resultater imponerende, særlig set i forhold til andre store OECD/DAC-
donorer. Hvis den nuværende tendens fortsætter, vil deres samlede ODA blive mere end
seksdoblet fra 2003 - året før deres tiltrædelse af EU - til 2010, således at basismålet på
0,17 % nås. Nogle af landene har planlagt gradvise forhøjelser af bistanden, mens andre må
gøre en større indsats og tilpasse deres ODA-budgetter, særlig ved bevillinger ud over
bidraget til fællesskabsbudgettet og 10. EUF. I 2010 forudses det samlede bistandsniveau for
EU10 at ligge på linje med det forventede ODA/BNI-forhold for USA.
2.5
Den særlige forpligtelse over for Afrika
EU gav tilsagn om at øge bistanden til Afrika syd for Sahara og om at sikre, at halvdelen af
den forudsete samlede bistandsstigning fra og med 2006 tildeles Afrika. Selv om G8 – i vid
udstrækning med udgangspunkt i EU’s finansielle indsats – også lovede øget bistand til
Afrika hen imod 2010, er EU-tilsagnet hidtil ikke blevet modsvaret af tilsagn fra andre,
hverken i omfang eller med hensyn til kontrollerbare indikatorer. Løftet vedrørende Afrika
sorterer under den kollektive EU-indsats, så det ikke griber ind i de enkelte medlemsstaters
nationale bistandsprioriteter. Ved en nærmere fastlæggelse af arbejdsdelingen er det
nødvendigt at sikre en rimelig byrdefordeling mellem EU-donorerne og med internationale
partnere.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446257_0009.png
Diagram 3: Afrika-bistandens andel af EU’s samlede ODA – Gennemsnit 2000-2004
100
90
80
70
Percentage
60
50
40
30
20
10
0
Au
st
ria
Be
lg
iu
m
De
nm
ar
k
Fi
nl
an
d
Fr
an
ce
G
er
m
an
y
G
re
ec
e
Ire
la
nd
Ita
Lu
ly
xe
m
bo
Ne
ur
g
th
er
la
nd
Po s
rtu
ga
l
Sp
ai
n
Sw
Un
ed
ite
en
d
Ki
ng
do
m
EC
Kilde: OECD/DAC-årsrapporten 2005
Kommissionen opfordrer Rådet til:
•
at anmode andre donorer om i højere grad at give tilsagn om at sikre en passende
finansiering til årtusindudviklingsmålene (MDG), særlig i Afrika, på mellemlang og lang
sigt
•
i lyset af den negative virkning, Det Europæiske Råds konklusioner om de finansielle
overslag får for fællesskabsbistanden, at anmode MS om, særlig til fordel for Afrika, at
bidrage til fælles EU- og andre bistandsinstrumenter for at sikre, at de kommende
bistandsforøgelser faktisk implementeres
•
at tilskynde de MS, hvis ODA-niveau fortsat er lavere end det individuelle basismål, til at
gøre alt for at nå målene i henholdsvis 2006 og 2010
•
at sikre, at yderligere tiltag vedrørende gældslettelser tilgodeser ånden i Monterrey-
konsensussen og EU-tilsagnene
•
at tilskynde de MS, der er indtrådt i EU efter 2002, til at fastholde og øge deres indsats for
hver især at komme op på 0,17 % ODA/BNI i 2010.
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446257_0010.png
3.
T
ILSAGN OM INNOVATIVE FINANSIERINGSKILDER
I 2005 drøftede Rådet de mest lovende muligheder for innovative finansieringskilder i
forbindelse med udviklingsbistand på grundlag af tekniske analyser fremlagt af
Kommissionen
7
. Nogle af MS kunne derefter støtte to forslag:
•
Den
Internationale Finansieringsfacilitet (IFF) for Immunisering (IFF-Im),
som blev
iværksat i september 2005 af Frankrig, Italien, Spanien, Sverige og Det Forenede
Kongerige som en mekanisme til tidsmæssig fremskyndelse af midler, som partnerlandene
allerede har fået tilsagn om til immuniseringsprogrammer, omfatter en forpligtelse på
3,3 mia. EUR over ti år; de første betalinger forventes i 2006.
•
En
solidaritetsafgift på flybilletter
for at lette finansieringen af eksisterende ODA-
forpligtelser, særlig vedrørende projekter i sundhedssektoren: Det Forenede Kongerige
anførte, at en del af den eksisterende flypassagerafgift burde anvendes til
udviklingsfinansiering. Frankrig besluttede at indføre en flybilletafgift fra juli 2006 og
anslår, at den vil indbringe ca. 210 mio. EUR om året.
En teknisk workshop for Kommissionens tjenestegrene og MS om innovativ finansiering i
februar 2006 viste, at implementeringen af de initiativer, der er under forberedelse, kan få en
positiv indflydelse på medlemsstaternes villighed til at tilslutte sig eller arbejde videre med
forslag til innovativ udviklingsfinansiering.
Nye finansieringskilders sammenkædning med specifikke temaer og mål kan føre til
yderligere vertikale og temabaserede midler og programmer under forudsætning af landenes
ejerskab.
Målsætningen om at mobilisere yderligere, mere stabile finansieringskilder må være
udgangspunktet for den overordnede drøftelse af innovativ finansiering og bistandsmåder og
bør på mellemlang sigt føre til en mere forudsigelig finansiering.
På den baggrund
foreslår Kommissionen, at Rådet
fortsætter overvejelserne om innovative
finansieringskilder, og at det i den forbindelse også holder øje med implementeringen af de
aktuelle initiativer.
4.
T
ILSAGN OM GÆLDSLETTELSE
Det vigtigste, der skete på gældsområdet i 2005, var G8-forslaget om annullering af den
resterende gæld til IMF, Verdensbanken og Den Afrikanske Udviklingsbank for lande, der har
nået HIPC-afslutningspunktet (Completion Point). Dette multilaterale gældslettelsesinitiativ
(MDRI) blev godkendt på de internationale finansielle institutioners årsmøder i
september 2005 og sættes nu i værk af de tre berørte institutioner. De lande, der nyder godt af
7
“New Sources of Financing for Development: A Review of Options”
SEC(2005) 467 af 5.4.2005;
"An
analysis of a possible contribution based on airline tickets as a new source of financing development"
SEC(2005) 733 af 15.6.2005;
"A possible contribution based on airline tickets as a new source of
financing development: technical reflections in the run up to the UN High Level Event”
SEC(2005) 1067 af 1.9.2005.
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446257_0011.png
denne yderligere gældsreduktion, vil således formentlig opnå gældsbæredygtighed på lang
sigt.
5.
T
ILSAGN OM BISTANDSEFFEKTIVITET
Siden 2004 har både EU og donorsamfundet som helhed – sammen med modtagerlandene –
tilsluttet sig konkrete initiativer vedrørende bistandens effektivitet. Hvor godt det er lykkedes
os at honorere disse tilsagn, vil i år blive bedømt ud fra, i hvor høj grad der har fundet en reel
implementering sted.
Kommissionen spiller en aktiv rolle i udviklingen af en stærk overvågningsmekanisme for
Paris-erklæringens mål og indikatorer. Under hensyntagen til, at det tager en vis tid at få
overvågningsredskabet på plads, er det vigtigt, at denne proces når op på fuld hastighed i
2006 uden udvanding af tilsagnene, så tempoet for de nødvendige reformer kan holdes.
Denne statusrapport vil i fremtiden vurdere situationen for EU’s egne tilsagn, som blev givet
Paris-forummet på højt plan. En samlet
handlingsplan for EU-bistandens effektivitet
omfatter ni punkter, som EU må udvikle yderligere i 2006 og implementere i marken frem til
2010
8
.
Rådet har gentagne gange understreget, at komplementariteten mellem vore aktiviteter må
øges gennem en bedre arbejdsdeling som en nøglefaktor for forbedring af EU-bistandens
effektivitet. Selv om det er vanskeligt at omorganisere igangværende aktiviteter, er det af
afgørende betydning for den påtænkte optrapning af bistanden, og det kræver en samordnet
indsats. EU-handlingsplanen lever op til disse udfordringer.
Hvis bistandens effektivitet skal forbedres, kræver det en indsats fra både partnerlandene og
donorerne: Partnerlandene må indføre systemer for indgåelse af kontrakter og forvaltning af
de offentlige finanser, der er på højde med de internationale standarder. Donorerne må finde
ud af, hvordan de kan mindske transaktionsomkostningerne, når der ikke er harmoniserede
systemer. Kommissionen har ved øget anvendelse af budget- og sektorstøtte forenklet
kontraktindgåelsesordningerne for internationale organisationer, og forslagene om forenkling
af regulerings- og lovgivningsrammerne er på vej i overensstemmelse med Paris-erklæringens
forpligtelser. Desuden forventes de nuværende proceduremæssige og retlige begrænsninger
for fællesskabsbistanden, hvad angår fællesfinansiering (basket funding) og medfinansiering,
at forsvinde efter 2006 for de nye instrumenter under de finansielle overslag 2007-2013 og
efter 2007 for EUF.
Kommissionen anmoder Rådet om:
•
at støtte indførelsen af stærke overvågningsprocesser ved udgangen af 2006, både i DAC-
regi og på EU-plan
•
at støtte indførelsen af regler for fællesskabsbistanden, der fremmer samfinansiering med
medlemsstaterne og andre donorer under de nye samarbejdsinstrumenter på
fællesskabsbudgettet for perioden 2007-2013 og under 10. EUF
8
Meddelelse fra Kommissionen
“Mere, bedre og hurtigere EU-udviklingsbistand”
KOM(2006) 87.
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446257_0012.png
•
at tilslutte sig en yderligere uddybning af tilgangen til operationel komplementaritet ved
vedtagelse af principper for en bedre arbejdsdeling
•
at vedtage en samordnet EU-strategi, der er udformet i en bredere sammenhæng, for en
optrapning af EU-bistanden forankret i bistandseffektivitet og arbejdsdeling
•
i 2006 at tilslutte sig de punkter, der indgår i handlingsplanen for EU-bistandens
effektivitet, og målene for en gradvis implementering af disse punkter i marken frem til
2010.
6.
T
ILSAGN OM MERE FORUDSIGELIGE
,
MINDRE FLYGTIGE BISTANDSMEKANISMER
For de mest resultatrige udviklingslande er en rullende flerårig ramme og mindre hyppig
kontrol af, at betingelserne er opfyldt, nøgleforudsætninger for at opnå større forudsigelighed
i budgetstøttebetalingerne. Men selv om en række MS har nævnt budgetstøtte som deres
foretrukne bistandsredskab, synes kun Portugal og Det Forenede Kongerige villige til at gå
over til
flerårig budgetstøtte uden mindst en årlig undersøgelse af betingelserne,
således
som omhandlet i Rådets konklusioner af 24. maj 2005. En teknisk workshop, som
Kommissionen afholdt i februar 2006 som svar på Rådets opfordring til at udarbejde forslag
til en ny langsigtet budgetstøttemekanisme
9
for de mest resultatrige lande, viste også, at der
var divergerende synspunkter blandt medlemsstaterne. MS var dog enige om, at det er vigtigt
at sikre en mere forudsigelig bistand, og udtrykte interesse for de af Kommissionen fremsatte
tanker om en flerårig
“MDG-kontrakt”,
som særlig tager sigte på lande med gode resultater
og giver større sikkerhed for en forudsigelig finansiering til gengæld for, at modtagerne sørger
for øget planlægning og overvågning og bedre resultater i forhold til MDG. Kommissionen vil
undersøge dette spørgsmål yderligere, også i uformelle arbejdsgrupper med eksperter fra
interesserede MS, ligesindede donorer og relevante internationale organisationer.
7.
A
FHJÆLPNING AF UDEFRAKOMMENDE CHOKVIRKNINGER
EU er godt på vej til at opfylde sit tilsagn om støtte til operationalisering af markedsbaserede
forsikringsordninger til afhjælpning af de negative virkninger af udefrakommende chok for
udviklingslandenes økonomier. Via Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) har
Kommissionen øremærket 25 mio. EUR til støtte til den
Global Index Insurance Facility
(GIIF), som Verdensbanken forberedte i 2005. GIIF vil omfatte en genforsikringsfacilitet,
som giver mulighed for forsikringsdækning for indekserbare prisrisici i forbindelse med
vejrforhold, katastrofer og råvarer i udviklingslandene, og som forventes at blive operationel i
midten af 2006. Ud over rent kommercielle interesser vil deltagerkredsen i GIIF sandsynligvis
også komme til at omfatte udviklingsbanker såsom EIB og det tyske investerings- og
udviklingsselskab (DEG). Aktiv MS-deltagelse i
International Task Force on Commodity
Risk Management
er vigtig for at forbedre udvekslingen af information om
risikostyringsmetoder.
9
Rådets konklusioner af 22.11.2005
“Orienterende debat om effektiviteten af EU’s optræden udadtil”
(dok. 14821/05 DEVGEN230 RELEX 679).
DA
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter drøftelser med AVS-gruppen om en
EU-AVS-naturkatastrofefacilitet
er
Kommissionen nu også ved at behandle et finansieringsforslag vedrørende opbygning af
kapacitet inden for katastrofeforebyggelse/katastrofeberedskab i AVS-regionerne med et
budget på 12 mio. EUR fra 9. EUF. En ny fase vil blive drøftet med nationale og regionale
myndigheder i forbindelse med forberedelsen af 10. EUF med henblik på at medtage dette
punkt i strategidokumenterne for landene og regionerne og især dem, hvor der er størst risiko
for katastrofer.
I lyset af andre initiativer, der i 2005 blev taget for at afhjælpe de negative virkninger af
udefrakommende chok (herunder Paris-klubbens
gældssaneringsordning efter tsunamien
og IMF’s facilitet til afhjælpning af virkninger af udefrakommende chok (Exogenous
Shocks
Facility)),
og videreførelsen af eksisterende mekanismer (FLEX for AVS-landene) er det i
stigende grad vigtigt, at de forskellige instrumenter koordineres godt og anvendes til
komplementære reaktioner på chok. Desuden bør det internationale samfund sikre, at svarene
er hurtige, pålidelige og rodfæstet i en strategi, der lægger tilstrækkelig vægt på planlægning
af risikoforebyggelse og risikoafhjælpning. Sårbarhed over for chokvirkninger udefra kan
medtages som et kriterium for udviklingsbistand fra Fællesskabet og MS, mens chokstyring
bør sikre, at en eventuel yderligere bistand er konjunkturudjævnende.
Kommissionen opfordrer Rådet til at
bidrage til
at støtte Global Index Insurance Facility
(GIIF)
for at lette udviklingslandenes adgang til markedsbaserede forsikringsinstrumenter.
8.
T
ILSAGN OM AFBINDING AF BISTANDEN
Hovedparten af de MS, der er medlemmer af DAC, har helt afbundet deres bilaterale bistand,
og 40 % af de øvrige MS overvejer en yderligere åbning af adgangen til deres
udviklingsbistand ud over den nuværende afbinding.
Desuden har over halvdelen af medlemsstaterne, heriblandt flere nye MS, afskaffet de
betingelser, der eventuelt knyttede sig til kanalisering af deres midler gennem FN-organer
eller NGO’er. En tredjedel af medlemsstaterne har tillige indført et system for lokale
præferencer, som har til formål at skabe lokal kapacitet og styrke de lokale markeder.
I december 2005
blev der vedtaget to forordninger, der åbner adgang til al ekstern
fællesskabsbistand.
Over to tredjedele af den fællesskabsbistand, der leveres gennem
geografiske eller tematiske instrumenter, er nu i vid udstrækning afbundet. Den resterende del
af bistanden vil blive afbundet i forhold til udviklingslandene og alle donorer, når de afbinder
deres egen bistand.
Alle EU-medlemsstaterne har tilsluttet sig en
yderligere udvidelse af rækkevidden
for
OECD/DAC-henstillingen om
afbinding af bistanden til de mindst udviklede lande (LDC)
og opfordret til en fuldstændig afbinding af fødevarehjælpen og transporten heraf. I den
henseende beklager Kommissionen, at det fortsat er en hindring for fremskridt, at andre
donorer støtter en negativ kommerciel tilgang.
Kommissionen påpeger igen sin pligt til at sikre det indre markeds konsistens og sin vilje til i
overensstemmelse med traktaten at overvåge, at alle MS har adgang til offentlige kontrakter i
andre MS, også i forbindelse med udviklingsbistand.
DA
13
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen anbefaler, at Rådet fortsætter
sine bestræbelser på at
fremme en
yderligere afbinding af fødevarehjælpen og transporten heraf
i tråd med det
forhandlingsmandat, der er vedtaget med henblik på revision af London-konventionen.
9.
I
NTERNATIONALE OFFENTLIGE GODER
(IPG)
Tilsagnet om IPG er kædet sammen med fremlæggelsen og indholdet af den endelige rapport
fra taskforcen for globale offentlige goder. Mange MS og Kommissionen mener, at taskforcen
har ydet et værdifuldt bidrag til en bedre debat og en øget bevidsthed om internationale
offentlige goder, og de beklager forsinkelsen i fremlæggelsen af den endelige rapport og ser
frem til, at den sluttelig foreligger. Kommissionen bemærker også, at de nye ambitiøse tilsagn
på udviklingsområdet og især tilsagnene fra EU (bl.a. øget ODA og “den europæiske
udviklingskonsensus”) har været ledsaget af en faldende interesse for en IPG-tilgang, særlig
hvad angår finansieringsaspektet. På den baggrund
opfordrer Kommissionen Rådet
til at
anmode
den internationale taskforce for globale offentlige goder om straks at fremlægge
sin endelige rapport.
10.
R
EFORM AF DE INTERNATIONALE FINANSIELLE INSTITUTIONER
Langt hovedparten af MS går ind for
mere systematiske fælleserklæringer fra EU-
medlemsstaternes repræsentanter
i de internationale finansielle institutioners styrende
organer og en mere formel
koordineringsmekanisme for EU-medlemsstaterne
vedrørende
spørgsmål i Verdensbankens regi, der er af strategisk betydning for EU.
Ved fremlæggelse af
fælleserklæringer
så ofte som muligt vil EU øge sin synlighed og
indflydelse i de internationale finansielle institutioner i tråd med den “europæiske
udviklingskonsensus” og EU-strategien for Afrika. Kommissionen har etableret et
tværtjenstligt netværk, der skal støtte denne proces.
MS har også udtrykt generel tilfredshed med den forbedrede uformelle
EU-koordinering
mellem
EU-eksekutivdirektørerne
i IMF og Verdensbanken i Washington; denne
koordinering har taget form af
regelmæssige koordineringsmøder,
som Kommissionen
deltager aktivt i. Mens Det Økonomiske og Finansielle Udvalg (EFC) oprettede et særligt
underudvalg til at koordinere EU-holdningen vedrørende IMF og dertil knyttede spørgsmål
(SCIMF), er der ikke nogen sådan formel koordineringsmekanisme for spørgsmål vedrørende
Verdensbanken. De besøg, EU-eksekutivdirektørerne fra Verdensbanken årligt aflægger i EU-
institutionerne, har en katalytisk virkning for samarbejdet. Tilsvarende mekanismer bør
udvikles for at forbedre EU-sammenhængen blandt
eksekutivdirektørerne fra regionale
udviklingsbanker,
i hvilke EU kollektivt set har en betydelig andel, såsom Den Afrikanske
Udviklingsbank, Den Asiatiske Udviklingsbank og Den Interamerikanske Udviklingsbank.
Kommmissionen vil inden længe arrangere et
besøg i EU-institutionerne for EU-
eksekutivdirektørerne fra de regionale udviklingsbanker.
Kommissionen opfordrer Rådet til:
•
at støtte oprettelsen af en
uformel koordineringsmekanisme for de europæiske
eksekutivdirektører fra de regionale udviklingsbanker
i samarbejde med
Kommissionen i de tilfælde, hvor EU kollektivt har en betydelig andel i bankerne, i lighed
med den gældende praksis for Verdensbankens vedkommende
DA
14
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446257_0015.png
•
at sikre, at der systematisk afholdes forudgående EU-koordineringsmøder med deltagelse
af repræsentanter for Kommissionen, når der skal træffes vigtige bestyrelsesbeslutninger i
internationale finansielle institutioner, hvor EU tegner sig for en betydelig andel
•
at fremme
øget gennemsigtighed
mellem eksekutivdirektører og Kommissionen ved - som
et første skridt – rettidig og regelmæssig fremsendelse til Kommissionen af
bestyrelsesdokumenter fra IMF, Verdensbanken og de regionale udviklingsbanker.
11.
HANDEL OG UDVIKLING
Efter Rådets møde i maj 2005 uddybede EU sine tilsagn vedrørende handelsrelateret bistand
(TRA) yderligere. På G8-topmødet lovede Kommissionens formand at forhøje
fællesskabsbistanden til handel til 1 mia. EUR om året. I december 2005 vedtog Rådet
10
, at
MS vil bestræbe sig på samlet at øge deres handelsrelaterede bistand til 1 mia. EUR pr. år i
2010. Det samlede EU-bidrag skulle således komme op på 2 mia. EUR. Medlemsstaterne og
Kommissionen lovede også at stille tilstrækkelige og forudsigelige finansielle midler til
rådighed til en udvidet og styrket
integreret ramme,
og der er øremærket 10 mio. EUR som
fællesskabsbidrag hertil. Kommissionen er parat til at undersøge mulighederne for at samle
medlemsstaternes og Fællesskabets midler til effektivisering af den handelsrelaterede bistand
i en fælles pulje, og den vil i de kommende års udgaver af denne rapport se på, hvordan den
selv og medlemsstaterne lever op til disse tilsagn.
Efter WTO-ministererklæringen fra Hongkong vil der blive oprettet en taskforce for
handelsstøtte, hvor det er Kommissionens hensigt at arbejde for en solid fastholdelse af
"handelsstøtteagendaen" i koordinering med medlemsstaterne og ved anvendelse af etablerede
kanaler.
I evalueringen af EU-koordineringen af den handelsrelaterede bistand for 2005-06
konkluderes det, at den uformelle EU-ekspertgruppe for handel og udvikling er det vigtigste
redskab til koordinering mellem Kommissionen og MS på hjemmefronten. Som andre vigtige
punkter nævnes: når der udveksles information på hjemmefronten, er det for det meste fra
Kommissionen til MS og ikke omvendt; koordineringen i landene er i høj grad en ad hoc-
proces, som har undgået overlapning, men som endnu ikke har udviklet sig til et fælles
strategisk svar på behovene for handelsstøtte; nogle MS bidrager til udformning af
multilaterale initiativer, men der er ingen fælles EU-strategi for sådanne initiativer.
På den baggrund
opfordrer Kommissionen Rådet til:
•
at implementere konklusionerne om "handelsstøtte”,
særlig ved en effektiv og rettidig
opfyldelse fra medlemsstaternes side af målene for handelsstøtte i 2010; at arbejde for en
mere effektiv og øget handelsrelateret infrastrukturindsats; at støtte en forbedret integreret
ramme; og at yde en troværdig bistand til lettelse af en handelstilpasning
•
at bidrage til en
forbedret mainstreaming af handel i strategierne for
fattigdomsreduktion og udvikling;
systematisk og så vidt muligt i fællesskab at anvende
vurderinger af handelsbehov til programmering af handelsrelateret bistand
10
“Handelsstøtte”,
Rådets dokument 15579/05 DEVGEN 250 RELEX 748 af 9.12.2005.
DA
15
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446257_0016.png
•
yderligere at forbedre EU-koordineringsindsatsen hjemme og i marken;
hjemme bør
den uformelle ekspertgruppe for handel og udvikling mere systematisk anvendes til at
udveksle information og god praksis; i marken bør den udvidede integrerede ramme eller
eventuelt vurderinger af handelsbehovene omfatte en stærk koordineringsmekanisme; samt
at give rettidig og fuld information om TRA-tilsagn til Doha-databasen.
12.
K
ONKLUSIONER
Efter EU’s ekstraordinære indsats i 2005 for at bidrage til et positivt resultat af FN-topmødet i
kraft af nye og ambitiøse tilsagn og styrkelse af EU-rammerne med den europæiske
udviklingskonsensus og EU-strategien for Afrika skal disse løfter nu realiseres i praksis. EU
ser ud til, om end med nogle vanskeligheder, at være parat til at opfylde sine mellemliggende
2006-mål for ODA. Skal 2010-målene nås, kræver det en yderligere indsats og troværdig
handling med opbakning fra offentligheden. Kommunikationen om EU-indsatsen på
udviklingsområdet bør styrkes. Nogle MS er på vej til at indføre innovative
finansieringskilder, og det multilaterale gældslettelsesinitiativ ligger på linje med EU’s
overvejelser vedrørende gældsbæredygtigheden i fattige lande. Det er nu nødvendigt at nå til
enighed om konkrete tiltag med hensyn til bistandens effektivitet, f.eks. den fælles EU-ramme
for landestrategier
11
og handlingsplanen.
11
“Styrke virkningen af EU’s udviklingsbistand: en fælles ramme for udarbejdelsen af
landestrategipapirer og fælles flerårig programmering”
KOM(2006) 88;
“Mere, bedre og hurtigere
EU-udviklingsbistand”
KOM(2006) 87.
DA
16
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446257_0017.png
BILAG
R
ESUMÉ AF DE REVIDEREDE
EU-
TILSAGN
OM UDVIKLINGSFINANSIERING OG BISTANDSEFFEKTIVITET FRA
2005
Uddrag af Rådets konklusioner af 24. maj 2005 om årtusindudviklingsmålene, herunder
henvisninger til Rådets konklusioner af 14. marts 2002 om den internationale
konference om udviklingsfinansiering, suppleret med Rådets konklusioner af 9.
december 2005 om handelsstøtte
1.
STATSLIG UDVIKLINGSBISTAND (ODA)
1.1 Øget ODA efter 2006:
”Der er her og nu behov for at øge den statslige
udviklingsbistand for at nå årtusindudviklingsmålene. I forbindelse med opfyldelsen af
tilsagnet om at nå det vedtagne ODA-mål på 0,7 % af BNI noterer EU med tilfredshed, at
medlemsstaterne er godt på vej til i 2006 at nå målet for omfanget af den statslige
udviklingsbistand, som i Barcelona-forpligtelserne blev fastsat til 0,39 %. På nuværende
tidspunkt er fire ud af de fem lande, hvis bidrag overstiger FN's mål for statslig
udviklingsbistand på 0,7%, EU-medlemsstater. Fem andre har givet tilsagn om at nå dette mål
inden for en bestemt tidsfrist. EU bekræfter på ny, at det er fast besluttet på at nå disse mål, og
tilslutter sig et nyt fælles EU-mål på 0,56 % af BNI inden udgangen af 2010, hvilket til den
tid vil medføre yderligere 20 mia. EUR om året i statslig udviklingsbistand.
i.
Medlemsstater, der endnu ikke yder 0,51 % af BNI i statslig udviklingsbistand,
forpligter sig til inden for deres respektive finansieringsrammer at nå dette niveau
inden udgangen af 2010, mens de, der allerede yder mere, forpligter sig til ikke at
slække på bestræbelserne.
De medlemsstater, der er tiltrådt EU efter 2002, og som endnu ikke yder 0,17 % af
BNI i statslig udviklingsbistand, tilstræber inden for deres respektive
finansieringsrammer at øge deres bistand for at nå dette niveau inden udgangen af
2010, mens de af dem, der allerede yder mere, forpligter sig til ikke at slække på
bestræbelserne.
Medlemsstaterne forpligter sig til at nå ODA-målet på 0,7% af BNI inden 2015,
mens de, der har nået målet, forpligter sig til at fastholde et niveau, der ligger over
målet; de medlemsstater, der er tiltrådt EU efter 2002, tilstræber at øge deres statslige
udviklingsbistand til 0,33 % af BNI inden udgangen af 2015.”
ii.
iii.
1.2
Fokus på Afrika:
”EU vil øge sin finansielle bistand til Afrika syd for Sahara og vil
kollektivt tilvejebringe mindst 50 % af den aftalte forøgelse af midlerne til statslig
udviklingsbistand til kontinentet under fuld hensyntagen til individuelle medlemsstaters
prioriteter inden for udviklingsbistand.”
1.3 ODA-mål 2006 (Rådets konklusioner af 14. marts 2002):
”…forpligter de
medlemsstater, der endnu ikke har opfyldt målsætningen om 0,7 %, sig til – som et første
betydeligt skridt – enkeltvis … at forhøje omfanget af deres ODA inden for deres respektive
bevillingsprocesser …., således at der kollektivt opnås et EU-gennemsnit på 0,39 % i 2006.
Under hensyn til dette mål bestræber alle EU’s medlemsstater sig under alle omstændigheder
DA
17
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
på inden for deres respektive bevillingsprocesser at nå op på en ODA på mindst 0,33 % af
BNI i 2006.”
2.
I
NNOVATIVE FINANSIERINGSKILDER
”Rådet vil fortsat overveje de mest lovende muligheder for innovative finansieringskilder i
forbindelse med udviklingsbistand for at få flere midler til rådighed på en bæredygtig og
forudsigelig måde. Det noterer sig, at nogle medlemsstater agter at indføre en solidaritetsafgift
på flybilletter.”
3.
G
ÆLD
”EU ønsker fortsat i samarbejde med internationale finansielle institutioner at finde løsninger
på ikke-bæredygtige gældsbyrder og går ind for fuld gennemførelse af det udvidede HIPC-
initiativ. Det er helt afgørende, at der nås til enighed om omfang og bestemmelser for
yderligere multilateral gældslettelse for at sikre gældsbæredygtighed på langt sigt og land for
land.
EU vil fortsat øge bestræbelserne på at genoprette og opretholde gældsbæredygtigheden for
hvert enkelt land og vil herunder
a) undersøge mulighederne for mekanismer for midlertidig suspension af gældsbetjeningen
for udviklingslande, der er berørt af udefra kommende chokvirkninger
b) træffe særlige foranstaltninger for postkonflikt-lande, der har restancer over for udlandet,
og som derfor ikke har opfyldt HIPC-initiativets kriterier.”
4.
B
ISTANDENS EFFEKTIVITET
”EU vil fortsat øge bestræbelserne på at genoprette og opretholde gældsbæredygtigheden for
hvert enkelt land og vil herunder
a) undersøge mulighederne for mekanismer for midlertidig suspension af gældsbetjeningen
for udviklingslande, der er berørt af udefra kommende chokvirkninger
b) træffe særlige foranstaltninger for postkonflikt-lande, der har restancer over for udlandet,
og som derfor ikke har opfyldt HIPC-initiativets kriterier.
Til forberedelse af forummet på højt plan i Paris vedtog Rådet den 22. november 2004 en
omfattende EU-reaktion i form af rapporten ‘Fremme af koordinering, harmonisering og
tilpasning’. EU vil sikre gennemførelsen af de konkrete henstillinger deri, herunder en mere
effektiv ramme for udviklingsbistanden på EU-plan og arbejdsdeling og komplementaritet på
landeplan i forbindelse med fælles, flerårig programmering, der er baseret på partnerlandets
fattigdomsreduktionsstrategier.
EU går fuldt ud ind for en rettidig gennemførelse og overvågning af Paris-erklæringen om
bistandseffektivitet, herunder fastsættelse af kontrollable mål for 2010, og af de særlige EU-
tilsagn, der blev vedtaget på Paris-forummet.”
DA
18
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5.
M
ERE FORUDSIGELIGE
,
MINDRE FLYGTIGE BISTANDSMEKANISMER
”For bedre at opfylde behovet for stabile ressourcer og under hensyn til de forventede
forøgelser af ODA-strømmene vil EU udvikle nye, mere forudsigelige og mindre flygtige
bistandsmekanismer. Disse mekanismer vil kunne bestå i ydelse af en
minimumsbudgetbistand, der er sikret på mellemlang sigt og afhængig af de politiske
resultater i partnerlandene, især i forbindelse med tilsagnet om at nå årtusindmålene i de
nationale fattigdomsreduktionsstrategier.”
6.
U
DEFRA KOMMENDE CHOKVIRKNINGER
”For at afbøde virkningerne af udefra kommende chok for udviklingslandenes økonomier,
herunder prissårbarhed, vil EU støtte gennemførelsen af markedsbaserede
forsikringsordninger og undersøge mulighederne for land for land midlertidigt at suspendere
gældsbetjeningen. EU vil desuden styrke og forbedre adgangen til de nuværende
finansieringsmekanismer som f.eks. dem, der er fastsat i Cotonou-aftalen (FLEX), for at give
kortsigtet dækning mod sådanne chokvirkninger på landenes indkomst.”
7.
A
FBINDING AF BISTANDEN
”Den udfordring, det er at afbinde bistanden, tages op ved snarest muligt på forslag af
Kommissionen at vedtage en forordning om adgangen til EU's eksterne bistand; EU vil støtte
de igangværende drøftelser på internationalt plan om yderligere afbinding af bistanden ud
over de nuværende OECD/DAC-henstillinger.”
8.
I
NTERNATIONALE OFFENTLIGE GODER
(IPG)
”På grundlag af rapporten fra taskforcen om globale offentlige goder undersøges
mulighederne for inden 2006 at udarbejde en handlingsplan på EU-niveau om levering af
prioriterede internationale offentlige goder, og at det besluttes at undersøge bestemmelserne
for finansiering heraf.”
9.
R
EFORM AF DE INTERNATIONALE FINANSIELLE INSTITUTIONER
9.1
Konklusioner af 24. maj 2005:
”En fælles europæisk holdning skal fremmes med
hensyn til forbedring af udviklingslandes og overgangsøkonomiers indflydelse og yderligere
forbedring af kvaliteten af den nuværende EU-koordination i IFI'erne.”
9.2
Konklusioner af 14. marts 2002:
”At påvirke reformen af det internationale
finansielle system ved at bekæmpe misbrug i forbindelse med globaliseringen af
finansstrømmene, styrke udviklingslandenes indflydelse på den internationale økonomiske
beslutningstagning og, samtidig med at deres respektive roller respekteres, forbedre
sammenhængen mellem FN, de internationale finansielle institutioner og WTO.”
10.
H
ANDEL OG
U
DVIKLING
10.1 Konklusioner af 24. maj 2005:
” … giver EU tilsagn om en yderligere forbedring og
bedre koordinering af de handelsrelaterede bistandsprogrammer og – under hensyn til
eventuelle handelsintegrationsomkostninger i udviklingslandene – yderligere støtte til
handelstilpasning og integration i den globale økonomi. EU er derfor enig i, at de forskellige
muligheder for bedre og større støtte som meddelelsen indeholder, herunder en international
DA
19
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
mekanisme for handelstilpasning og kapacitetsopbygning, skal drøftes yderligere både inden
for EU og med det internationale samfund.”
”EU vil fortsat yde støtte til udviklingslandene for at sætte dem i stand til at udnytte
mulighederne for handel, navnlig ved at bistå dem med at integrere handel i deres nationale
udviklingsstrategier og sikre de nødvendige nationale reformer.”
10.2 Konklusioner af 9. december 2005: Integreret ramme:
“Under den forudsætning, at
styrkelsen af den integrerede ramme gør det nødvendigt at afhjælpe dens nuværende
svagheder fuldt ud, beslutter EU, at det inden for de disponible midler og sammen med andre
donorer vil stille ressourcer til rådighed, der vil muliggøre en tilstrækkelig og forudsigelige
finansiering af den styrkede integrerede ramme. Nogle medlemsstater kan alternativt beslutte
at yde støtte til det samme formål gennem andre kanaler.”
Handelsrelateret bistand:
”Inden for rammerne af deres tilsagn om fremtidige forøgelser af
udviklingsbistanden vil medlemsstaterne tilstræbe at øge EU’s samlede midler til
handelsrelateret bistand (som det er defineret), som svar på de behov, der er prioriterede i
partnerlandenes fattigdomsreduktionsstrategier eller udviklingsplaner, med henblik på at nå
op på et beløb på 1 mia. EUR om året inden 2010, inkl. udgifter til den styrkede integrerede
ramme. Dette vil bringe EU’s samlede bidrag, inkl. Fællesskabets bidrag, op på 2 mia. EUR
om året inden 2010.”
DA
20
DA