Europaudvalget 2005-06
KOM (2006) 0184
Offentligt
1446354_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 20.4.2006
KOM(2006) 184 endelig
SAMMENFATTENDE RAPPORT FRA KOMMISSIONEN
Medlemsstaternes svar på Revisionsrettens årsberetning 2004
{SEK(2006) 524}
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.
2.
3.
4.
4.1.
4.2.
5.
Indledning .................................................................................................................... 3
Udarbejdelsen af Rettens årsberetning......................................................................... 4
Revision og kontrolstruktur ......................................................................................... 5
Væsentlige konstaterede forhold i 2004....................................................................... 7
Landbrugspolitik .......................................................................................................... 8
Strukturforanstaltninger ............................................................................................... 9
Konklusion ................................................................................................................. 10
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446354_0003.png
1.
I
NDLEDNING
Den Europæiske Revisionsret (i det følgende benævnt ”Retten”) offentliggjorde sin
Årsberetning for regnskabsåret 2004
den 15. november 2005
1
. I rapporten forelagde
Retten sin revisionserklæring (”DAS”) og de underbyggende oplysninger, herunder
bemærkninger vedrørende forvaltningen i medlemsstaterne.
Som fastsat i finansforordningen
2
underrettede Kommissionen omgående
medlemsstaterne om disse bemærkninger og om de forhold, som Retten havde
konstateret under sin revision, og som kunne tilskrives medlemsstaterne.
Medlemsstaterne blev anmodet om at fremsende deres svar inden den
15. december 2005. Langt de fleste af medlemsstaterne svarede inden for eller kort
efter den meget stramme frist, og i mange tilfælde blev der givet meget detaljerede
redegørelser.
Da det var nødvendigt med tid til oversættelse og grundig analyse af de modtagne
svar, var Kommissionen ikke i stand til at forelægge sin sammenfattende rapport
inden den 15. februar 2005, men næstformand i Kommissionen Siim Kallas
underrettede Europa-Parlamentet og Rådet (ØKOFIN) om de foreløbige resultater
3
.
2006 medfører to udfordringer for så vidt angår ekstern revision og decharge. Den
første udfordring er at gennemføre
Handlingsplanen for en integreret struktur for
intern kontrol
4
(”handlingsplanen”), som blev vedtaget af Kommissionen den
17. januar 2006. Formålet er at give Retten en rimelig forsikring om, at EU-midlerne
anvendes på en lovlig og formelt rigtig måde. Handlingsplanen kan imidlertid ikke
give de forventede resultater, medmindre de involverede aktører, dvs. Europa-
Parlamentet, Revisionsretten, medlemsstaterne og Kommissionen - under
hensyntagen til deres respektive ansvar og uafhængighed - alle bidrager til
gennemførelsen af de 16 aktioner.
Den anden udfordring er den nye og kortere frist for udarbejdelsen af Rettens
årsberetning. Som fastsat i finansrapporten
5
skal årsberetningen fremover
offentliggøres senest den 31. oktober, dvs. en måned tidligere end hidtil. Dette stiller
større krav til alle parter, der er involveret i udarbejdelsen af beretningen – dvs.
Retten, Kommissionen og medlemsstaterne – om at sikre, at den forudgående
udveksling af synspunkter om Rettens foreløbige resultater sker på en effektiv måde.
1
2
3
4
5
Beretningen blev offentliggjort i EUT C 301 af 30.11.2005. Den kan findes på Rettens websted:
www.eca.eu.int.
Artikel 143, stk. 6, i finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget,
Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25.6.2002.
Jf. brev af 15. februar 2006 fra næstformand Siim Kalles til Karl-Heinz Grasser, formand for ØKOFIN-
Rådet.
KOM(2006) 9 af 17. januar 2006.
Artikel 143, stk. 5.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446354_0004.png
Under punkt 2 omtales de vanskeligheder, der affødes af de kortere frister, Retten har
i forbindelse med udarbejdelsen af årsberetningen. Punkt 3 omhandler
medlemsstaternes bemærkninger om revisions- og kontrolstrukturen. Punkt 4
indeholder en gennemgang af væsentlige konstaterede forhold, der må tilskrives
medlemsstaterne, inden for områderne landbrugspolitik og strukturforanstaltninger. I
punkt 5 drages en række konklusioner
6
.
2.
U
DARBEJDELSEN AF
R
ETTENS ÅRSBERETNING
Fristen for at udarbejde årsberetningen for 2005 er en måned kortere end de tidligere
år på grund af forpligtelsen til at offentliggøre rapporten allerede senest den
31. oktober. Dette har betydning for såvel Retten som Kommissionen og
medlemsstaterne.
I løbet af regnskabsåret eller kort tid efter foretager Retten revision af procedurer og
transaktioner i Kommissionen og medlemsstaterne. I medlemsstaterne kontrollerer
Retten, at de endelige modtagere opfylder betingelserne for støtte (f.eks. at
arealstørrelser eller antal af dyr er korrekt, eller at et projekt, der er finansieret af
strukturfondene rent faktisk er gennemført), og at de relevante kontrolprocedurer er
på plads.
Efter hvert kontrolbesøg gennemgår Retten de konstaterede forhold og fremsender
sine foreløbige bemærkninger i såkaldte PF-breve
7
til den relevante kommissær eller
til den øverste nationale revisionsinstans, afhængigt af om midlerne forvaltes centralt
eller på medlemsstatsniveau. Normalt anmoder Retten Kommissionen eller
medlemsstaten om at svare inden for to måneder. Der er ikke nogen forpligtelse til at
svare Retten, men det er almindelig praksis – selv om mange svar modtages efter den
frist, Retten har sat.
Hidtil har Retten skullet modtage medlemsstaternes svar i løbet af foråret eller den
tidlige sommer, hvis den skulle kunne nå at få bemærkningerne oversat, analyseret
og i videst mulige udstrækning medtaget i årsberetningen, som skulle offentliggøres
senest den 30. november. Fristen var fastsat af hensyn til de interne procedurer i
Retten, den kontradiktoriske procedure med Kommissionen i juni-september og
oversættelsen af beretningen til nu 20 sprog.
For regnskabsåret 2004 fremsendte de fleste medlemsstater imidlertid ikke deres svar
til de væsentlige konstaterede forhold
8
førend i juni eller senere. Dette skyldtes på
den ene side, at Retten fremsendte en betydelig del af PF-brevene i maj-juli
9
, og på
den anden side, at medlemsstaterne i mange tilfælde fremsendte deres svar mere end
60 dage efter modtagelsen af PF-brevet.
6
7
8
9
De analyser, der ligger til grund for dette resumé, findes i et arbejdsdokument fra Kommissionen:
Analysis of Member States' replies to the Court of Auditors' 2004 Annual Report
(SEC(2006) 524).
Statement of Preliminary Findings (foreløbige konstateringer).
Dvs. konstaterede forhold med finansielle følger for Den Europæiske Unions almindelige budget.
Retten har hidtil i henhold til finansforordningens artikel 143, stk. 2, været forpligtet til at fremsende
sine bemærkninger til medlemsstaterne inden den 15. juli. Fra regnskabsåret 2005 og fremefter er
fristen den 15. juni.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446354_0005.png
Som følge heraf mente nogle medlemsstater, at Retten ikke tog hensyn til deres svar.
F.eks. påpegede Finland i sine bemærkninger til årsberetningen for 2004,
”at der
ikke altid er taget hensyn til svarene på Revisionsrettens foreløbige bemærkninger i
de konklusioner, der drages i årsberetningen. Af denne grund er nogle af
konklusionerne klart forkerte. Udarbejdelsen af svarene og forklaringerne er ofte et
stort arbejde i forhold til den minimale betydning, de senere får for Revisionsrettens
endelige konklusioner.”
Dette synspunkt støttedes af Polen, som udtalte:
”vi er bekymrede over, at
Revisionsretten ikke har taget hensyn til vores redegørelse for de fejl, der blev
konstateret efter Revisionsrettens kontrolbesøg. Dette betyder, at det forklarende
materiale, der nu sendes til Europa-Kommissionen, er nogenlunde det samme som
det, der tidligere blev fremsendt til Retten.”
Retten underretter normalt medlemsstaterne om sin analyse af de svar, den har
modtaget fra de nationale myndigheder. En sådan opfølgning synes at være vigtig for
at kunne motivere medlemsstaterne til at reagere på de forhold, Retten har
konstateret. Polen påpeger:
”…i de tilfælde, hvor medlemsstaten ikke er enig med
Rettens vurdering af omstændighederne og ikke får nogen meddelelse om, hvorvidt
den forklaring, der gives af de kontrollerede institutioner, er blevet accepteret eller
ej, kan medlemsstaten næppe forventes at besvare spørgsmål om arten af de fundne
fejl og om, hvorvidt der er truffet eller planlagt korrigerende foranstaltninger.”
På baggrund af de endnu strammere tidsfrister, der gælder fremover, bør der måske
foretages særlige overvejelser over en forbedring af informationsudvekslingen om
konstaterede forhold mellem Retten, Kommissionen og medlemsstaterne i lyset af
det særlige problem, som tidsplanen udgør i forbindelse med udarbejdelsen af
årsberetningen. Gennemførelsen af aktion 7, 8 og 9 i handlingsplanen
10
, som
fokuserer på udveksling af revisions- og kontrolresultater, vil også bidrage til at øge
en sådan informationsudvekslings effektivitet.
3.
R
EVISION OG KONTROLSTRUKTUR
Retten skal hvert år afgive en erklæring til Europa-Parlamentet og Rådet om
"regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle
rigtighed”
11
. Erklæringen gives i årsberetningen. Retten baserer sin erklæring på fire
beviskilder
12
:
a) en undersøgelse af de eksisterende kontrol- og overvågningssystemers funktion,
både i EU’s institutioner, i medlemsstaterne og i tredjelande
10
11
12
Aktion 7: Fremme af bedste praksis til forbedring af cost/benefit-forholdet ved revision på
projektniveau. Aktion 8: Fremme af en yderligere sikkerhed givet af de overordnede revisionsorganer.
Aktion 9: Indførelse af effektive redskaber til at dele revisions- og kontrolresultater og fremme af
strategien med én enkelt revisionsmodel.
Jf. artikel 248, stk. 1, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.
Jf. punkt 1.46 i årsberetningen for 2004.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446354_0006.png
b) en stikprøveundersøgelse af transaktioner inden for hvert enkelt af de større
områder, idet transaktionerne kontrolleres helt ned til den endelige modtager
c) en analyse af generaldirektørernes årlige aktivitetsrapporter og erklæringer og af
de procedurer, der er anvendt ved udarbejdelsen af dem
d) hvor det har været muligt, en undersøgelse af revisionsarbejde udført af andre
revisorer, som er uafhængige i forhold til EU’s forvaltningsproces.
Visse medlemsstater har i deres svar til Kommissionen på årsberetningen for 2004
brugt anledningen til at kommentere den generelle fremgangsmåde med hensyn til
revision og kontrol.
F.eks. foreslår Det Forenede Kongerige, at revision
"snarere har form af system- og
cost/benefit-revision frem for af transaktionsrevision […]. Transaktionsrevision
afslører specifikke fejl på et givet tidspunkt, som ofte involverer mindre beløb, og
som, når de ekstrapoleres, kan få det til at se ud, som om der er fejl ved hele
programmet. Disse fejl bliver ofte korrigeret senere, men dette tages der ikke hensyn
til, når kontrollen finder sted inden for en bestemt periode.”
Frankrig ønsker mere information om Rettens stikprøvemetode, når den reviderer
strukturforanstaltninger. De franske myndigheder har ikke fundet nogen omtale af
metoden i årsberetningen, og de påpeger, at
"der drages generelle konklusioner på
grundlag af konstaterede forhold vedrørende et meget begrænset antal isolerede
transaktioner, hvoraf mange involverer meget begrænsede beløb.”
Danmark lægger stor vægt på, at de nationale overordnede revisionsorganers arbejde
i størst muligt omfang indgår i Rettens DAS-revision. Den danske rigsrevision har
for første gang afgivet erklæring om anvendelsen af EU-midler i Danmark
13
og
udtalt: ”Det
er samlet set Rigsrevisionens opfattelse, at administration, udbetaling,
afregning og kontrol af EU-midler var tilfredsstillende og i overensstemmelse med de
gældende bekendtgørelser og forordninger."
Tyskland Tyskland, at udgifterne til kontrol er betydelige. Det foreslås, at
"udgifterne
til forvaltnings- og kontrolsystemer i medlemsstaterne evalueres af Kommissionen
for at sikre, at omkostningerne står i et rimeligt forhold til de opnåede resultater.”
Disse bemærkninger viser, at det er nødvendigt at tage en række spørgsmål op,
såsom:
•
Hvorledes kan man løse den potentielle konflikt mellem Rettens årlige
revisionserklæring og den omstændighed, at visse interne revisioner er udformet
efter de flerårige programmers samlede varighed?
•
Hvorledes sikres en passende cost/benefit-balance, og at der tages hensyn til
denne balance i revisionserklæringen?
13
Udtalelsen indgår som et afsnit (D) i beretningen om revisionen af statsregnskabet for 2004.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446354_0007.png
•
Hvorledes kan man udnytte den eksisterende kontrol og den ekspertise og de
ressourcer, der findes i de nationale overordnede revisionsorganer, mest muligt?
•
Handlingsplanen forsøger at tage disse spørgsmål op fra forskellige vinkler, bl.a.
aktion 3, 4, 7, 8 og 10
14
. Handlingsplanen fokuserer på at fremme anvendelsen på
nationalt plan af erklæringer fra den operationelle ledelse og af synteserapporten
(aktion 5).
4.
V
ÆSENTLIGE KONSTATEREDE FORHOLD I
2004
Retten gav oplysninger om sine revisionsresultater vedrørende regnskabsåret 2004.
Da den ikke angav, hvilke metoder der var anvendt til at foretage stikprøver af
transaktioner, kunne der ikke drages nogen konklusioner med hensyn til, om
mængden af konstaterede forhold var betydelig.
Kommissionen anmodede medlemsstaterne om detaljeret at kommentere de
væsentlige konstaterede forhold, dvs. forhold med finansielle følger for EU’s budget.
De fleste af medlemsstaterne fremsatte kommentarer, men i nogle tilfælde var det
ikke muligt for medlemsstaten at identificere de konstaterede forhold på de lister, der
blev stillet til rådighed, eftersom de koder, Retten havde tildelt forholdene, ikke
kendtes af medlemsstaterne og ikke svarede til de projektnumre, som
medlemsstaterne og/eller Kommissionen anvender.
De foretagne revisioner afspejler de forskellige EU-politikker. Støtte til landbrugere
er ofte knyttet til et markareal eller antallet af dyr. I forbindelse med
landbrugspolitikken foretager Retten således ofte kontrol på stedet og opmåler f.eks.
en mark ved hjælp af GPS-udstyr eller tæller dyr for at kontrollere, om landbrugeren
har angivet de korrekte tal.
Når det drejer sig om strukturforanstaltninger, tildeles støtten ofte på regionalt plan.
Der kan være store forskelle mellem projekterne for så vidt angår deres omfang,
udformning, tidsplan og typen af endelige modtagere. I disse tilfælde kontrollerer
Retten på stedet, om projektet er gennemført (er den pågældende bro eller motorvej
rent faktisk blevet bygget), om betalingerne er foretaget korrekt (er udgifterne
støtteberettigede, findes der revisionsspor), om udbudsprocedurerne er overholdt (har
der været iværksat et udbud, blev den rette tilbudsgiver valgt), om den foreskrevne
kontrol er foretaget mv.
14
Aktion 3: Fastlæggelse og harmonisering af præsentationen af kontrolstrategier og beviserne for, at der
er ydet en rimelig revisionssikkerhed. Aktion 4: Indledning af en interinstitutionel dialog om de risici,
der kan tolereres i forbindelse med de underliggende transaktioner. Aktion 7: Fremme af bedste praksis
til forbedring af cost/benefit-forholdet ved revision på projektniveau. Aktion 8: Fremme af en
yderligere sikkerhed givet af de overordnede revisionsorganer. Aktion 10: Udarbejdelse af en
indledende undersøgelse af og et foreløbigt overslag over kontroludgifterne.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den omstændighed, at strukturforanstaltninger er så forskelligartede, giver anledning
til forskellige fortolkninger af reglerne og af revisionsresultaterne, hvilket kommer til
udtryk ved, at medlemsstaterne synes at være mere uenige med Retten i sådanne
tilfælde, end når det drejer sig om landbrugspolitik. Når Kommissionen senere følger
op på Rettens resultater, vil den også undertiden drage andre konklusioner end
Retten.
Punkt 4.1 og 4.2 er et sammendrag af bemærkningerne til de konstaterede forhold
inden for landbrugspolitik og strukturforanstaltninger. Der er ikke medtaget punkter
om egne indtægter og førtiltrædelsesstøtte, da der er fundet meget få væsentlige
forhold for disse to områders vedkommende, hvilket også kom til udtryk ved, at de to
sektorer fik en positiv revisionserklæring af Retten i 2004.
4.1.
Landbrugspolitik
For medlemsstaternes vedkommende var 2 ud af 3 væsentlige konstaterede forhold
inden for landbrugspolitik i 2004 relateret til angivelse af for store arealmål for
landbrugsjord. Generelt set udgjorde forskellen mellem det angivne areal og det
areal, Retten nåede frem til ved sin kontrol, under 2 % i en fjerdedel af tilfældene,
mellem 2 og 10 % i halvdelen af tilfældene og mere end 10 % i de resterende
tilfælde.
Det samlede antal væsentlige forhold, som Retten konstaterede, kunne henføres til 11
medlemsstater. De fleste var enige med Retten – om end de i et mindre antal tilfælde
kun var delvis enige, bl.a. på grund af divergerende meninger om opmålingsmetoder.
I nogle tilfælde førte Rettens resultater til, at der blev inddrevet udbetalte midler hos
landbrugerne. I en række tilfælde foretog medlemsstaterne dog ikke opkrævning, da
de fandt, at den finansielle virkning af forholdet var for ubetydelig (Tyskland havde
et tilfælde, der omfattede under 100 EUR).
Selv om medlemsstaterne generelt accepterede Rettens konklusioner, mente nogle, at
der måtte forventes/accepteres forskelle i forbindelse med arealopmålingen.
Kontrollerne fandt undertiden sted det næste produktionsår, hvor landbrugeren havde
ændret udnyttelsen og opdelingen af sine marker, hvilket gjorde det vanskeligt at
rekonstruere det oprindeligt angivne areal. I andre tilfælde havde landbrugere angivet
en markstørrelse, som den var registreret i den officielle matrikel, men disse registre
var ikke nødvendigvis i overensstemmelse med Rettens opmålinger. Dette problem
kan blive større i fremtiden med den fortsatte forbedring af måleinstrumenterne.
Endelig havde Tyskland et tilfælde, hvor det baserede sin holdning på det opmålte
areal med to decimaler, medens Retten anvendte tre decimaler. I det pågældende
tilfælde var dette nok til at ændre klassificeringen af opmålingen fra acceptabel til at
udgøre et konstateret forhold.
To af de 11 medlemsstater var uenige med Retten. Den første medlemsstat
(Nederlandene) blev kun tilskrevet et væsentligt forhold, men medlemsstaten var
uenig i Rettens beslutning om at betragte et manglende bevis for slagtning af en ko
som et konstateret forhold, selv om Retten opnåede bevis herfor efter kontrolbesøget.
Den anden medlemsstat (Grækenland) blev tilskrevet flere konstaterede forhold, men
medlemsstaten mente, at nogle af de underliggende problemer var af midlertidig art
(f.eks. penge på en bankkonto, som endnu ikke var udbetalt til producenterne eller
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
tilbagebetalt til EU-budgettet). Grækenland var også uenig med Retten om andre
spørgsmål, f.eks. om en landbruger var berettiget til støtte, hvis han ikke havde skøde
på en del af sin jord, men blot havde aftalt at bytte jord med en anden landbruger.
4.2.
Strukturforanstaltninger
I 2004 var medlemsstaterne kun enige med Retten i lidt mere end et ud af tre tilfælde
inden for strukturforanstaltninger i modsætning til i ca. to ud af tre tilfælde inden for
landbrugspolitik.
Andre typiske tilfælde, hvor medlemsstaterne var uenige eller ikke var helt enige
med Retten, var f.eks. klassificeringen af en udgift (er den støtteberettiget eller ej?),
bevis for samfinansiering og forekomsten af revisionsspor.
Der var yderst få tilfælde, hvor Retten mente, at en forkert klassificering af en udgift
var foretaget bevidst. Imidlertid viste de konstaterede forhold, at det er nødvendigt at
præcisere reglerne og at give yderligere vejledning på området. Som de belgiske
myndigheder påpegede i et specifikt tilfælde, hvor de ikke var enige med Retten:
”Så
vidt vi ved, er begrebet udgifter, der ikke opfylder reglerne, ikke blevet drøftet eller
defineret i de forordninger, der gælder for strukturstøtte fra ESF
[Den Europæiske
Socialfond],
og det er derfor nødvendigt at overveje begrundelsen for en erklæring
om, at en udgift ikke er støtteberettiget, især eftersom revisorerne selv anerkender, at
der i forbindelse med den pågældende udgift ikke er noget, der tyder på hverken
uregelmæssigheder eller ulovligheder.”
Medlemsstaterne pegede også på problemer på grund af forskellene med hensyn til
kravene til revisions- og kontrolstrukturer i de forskellige programmeringsperioder.
Spanien anførte, at
”når revisor konkluderer, at "revisionssporet er mangelfuldt", så
betyder det, at man for perioden 1994-1999 anvender begreber, der først blev
defineret for perioden 2000-2006.”
Ud over at kontrollere transaktioner forsøgte Retten at efterprøve, om
medlemsstaterne foretog den obligatoriske 5 %-kontrol, dvs. om de kontrollerede
projekter repræsenterede 5 % af programmidlerne. Retten konstaterede, at kontrollen
ofte var forsinket og baseret på en ufuldstændig risikoanalyse.
Medlemsstaterne indrømmede i de fleste tilfælde, at kontrollen var forsinket, men
Sverige påpegede, at
”der er ikke noget krav i forordningen om, at kontrollen af de
respektive midler på et givet tidspunkt skal repræsentere 5 %.”
De finansielle følger af væsentlige konstaterede forhold inden for
strukturforanstaltninger var langt mere forskellige end inden for landbrug. I nogle
tilfælde havde forholdene måske ikke reelle finansielle følger, f.eks. fordi udgifter,
der var anmeldt af medlemsstaten og ikke fundet støtteberettigede af Retten, kunne
modregnes i yderligere udgifter, der endnu ikke var anmeldt. Sådanne tilfælde
undersøges af Kommissionen i forbindelse med dens opfølgning.
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446354_0010.png
Dette rejser også spørgsmålet vedrørende flerårighed. Som et eksempel kan nævnes,
at Tyskland havde et tilfælde, hvor man anerkendte det konstaterede forhold og ville
korrigere det ved at foretage en nedsættelse af beløbet i den følgende
betalingsanmodning. Tyskland ville ikke acceptere, at forholdet havde medført et
finansielt tab for EU-budgettet, eftersom forholdet i sidste ende ville være blevet
opdaget, når beviserne for udgifter blev kontrolleret ved regnskabsafslutningen, om
ikke før. Men Retten fastholdt, at der – på revisionsdatoen – var tale om et
konstateret forhold.
5.
K
ONKLUSION
Kommissionen påskønner de mange tilfredsstillende svar, den har modtaget fra
medlemsstaterne. Denne årlige feedback fra medlemsstaterne er værdifuld og en god
anledning til at tage de tværgående spørgsmål i forbindelse med Revisionsrettens
årsberetning under behandling. Med udgangspunkt i svarene for 2004 skal
Kommissionen henlede opmærksomheden på fire spørgsmål:
(1)
Nogle medlemsstater fandt det utilfredsstillende, at deres svar ikke fremgik af
Revisionsrettens årsberetning for 2004. Dette skyldes delvis den stramme
tidsfrist, som Revisionsretten er underlagt, når den udarbejder sin
årsberetning. Dette særlige problem bør tages op i forbindelse med
drøftelserne om en bedre udnyttelse af ekspertisen i de øverste nationale
revisionsinstanser og om anvendelsen af én enkelt revisionsmodel
15
.
Nogle medlemsstater fremsatte bemærkninger til kontrolstrukturen og til
selve DAS-metoden, idet de anførte - som deres holdning - at fordelene ikke
kunne opveje omkostningerne. Dette spørgsmål bør tages op på det
operationelle plan, når udgifterne til kontrol anslås
16
, men også på det
strategiske plan, når det drøftes, hvilke risici der kan tolereres
17
.
Den kvalitative analyse af de væsentlige konstaterede forhold inden for
landbrugspolitik og strukturforanstaltninger er foretaget med det formål at
identificere, hvilke mønstre der tegner sig i medlemsstaterne. Analysen viser,
at det er nødvendigt at løse eller belyse problemer såsom: 1) hvad er den
korrekte metode til at måle et markareal? 2) hvad er støtteberettigede udgifter
på strukturfondsområdet? 3) hvornår skal den såkaldte 5 %-kontrol foretages i
forbindelse med strukturforanstaltninger? På grund af denne usikkerhed er det
muligt, at Kommissionen ikke vil kunne bekræfte Rettens resultater ved sin
opfølgning. Disse spørgsmål er i vid udstrækning sektorspecifikke problemer,
som handlingsplanen også skal imødegå
18
.
(2)
(3)
15
16
17
18
Aktion 8 og 9 i handlingsplanen.
Aktion 10 i handlingsplanen.
Aktion 4 i handlingsplanen.
Aktion 12-16 i handlingsplanen.
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446354_0011.png
(4)
Medlemsstaterne syntes at være mere uenige i Rettens resultater på
strukturfondsområdet, end når det gælder landbrugspolitik. Grunden hertil
kan være, at medlemsstaterne og Retten var uenige om, hvad der skulle
betragtes som fejl inden for førstnævnte område. Eller det kan være, at
medlemsstaterne og Retten var uenige om, hvilket risikoniveau der bør
accepteres, når det gælder strukturforanstaltninger. Da Rettens
stikprøvekontrol havde til formål at kontrollere individuelle transaktioner –
og ikke om systemerne var etableret og fungerede – har det ikke været muligt
at fastslå årsagerne til uenigheden. Dette understreger, at det er nødvendigt at
etablere en interinstitutionel dialog om, hvilke risici der kan accepteres i
forbindelse med de underliggende transaktioner, og hvilken indvirkning dette
vil have på Rettens DAS-metode
19
.
Ikke kun Kommissionen og medlemsstaterne, men også Revisionsretten og i en vis
udstrækning de øverste nationale revisionsinstanser bør engagere sig i at løse de
problemer, medlemsstaterne har påpeget. En ramme for dette samarbejde er fastlagt
med handlingsplanen, som definerer 16 specifikke aktioner, der skal gennemføres i
løbet af 2006 og 2007 – selvfølgelig således, at alle berørte parters funktion, ansvar
og uafhængighed fuldt ud respekteres.
19
Aktion 3 og 4 i handlingsplanen.
DA
11
DA