Skatteudvalget 2005-06
KOM (2006) 0210
Offentligt
1446380_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 15.5.2006
KOM(2006) 210 endelig
2006/0069 (CNS)
Forslag til
RÅDETS DIREKTIV
om ændring af direktiv 2002/38/EF hvad angår anvendelsesperioden for
merværdiafgiftssystemet for radio- og tv-spredningstjenester og visse elektronisk
leverede tjenesteydelser
BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET
om RÅDETS DIREKTIV 2002/38/EF af 7. maj 2002
om ændring og midlertidig ændring af direktiv 77/388/EØF hvad angår
merværdiafgiftssystemet for radio- og tv-spredningstjenester og visse elektronisk
leverede tjenesteydelser
(forelagt af Kommissionen)
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446380_0002.png
BEGRUNDELSE
1) B
AGGRUNDEN FOR FORSLAGET
110
•
Begrundelse og formål
Rådets direktiv 2002/38/EF af 7. maj 2002 om ændring og midlertidig ændring af
direktiv 77/388/EØF hvad angår merværdiafgiftssystemet for radio- og tv-
spredningstjenester og visse elektronisk leverede tjenesteydelser, det såkaldte
momsdirektiv vedrørende e-handel, indeholder en række bestemmelser, som udløber
den 30. juni 2006, hvis de ikke bliver forlænget.
Da bestemmelserne blev vedtaget var det meningen, at de skulle dække leveringsstedet
for disse ydelser, og nogle forenklinger for virksomheder fra lande uden for EU skulle
tages op til revision af Rådet inden udgangen af den første treårs periode på grundlag af
et forslag fra Kommissionen og revideres eller forlænges om nødvendigt. Revisionen
foregår på grundlag af en rapport fra Kommissionen til Rådet, og denne rapport
vedlægges derfor nærværende forslag. Hvis Rådet havde fået vedtaget Kommissionens
forslag om leveringsstedet for tjenesteydelser (KOM(2005) 334) og om forenkling af
de momsmæssige forpligtelser (KOM(2004) 728) i tide, ville vi have kunnet undgå at
skulle forlænge de pågældende bestemmelser, eftersom disse mere generelle forslag
omfatter foranstaltninger, der skulle sikre opfyldelse af målene i direktiv 2002/38/EF
på lang sigt. Med den fart, som medlemsstaterne arbejder på i Rådet, vil disse
ændringer imidlertid ikke kunne være på plads i tide, inden foranstaltningerne fra 2002
udløber. Hvis bestemmelserne ikke skal udløbe i år – hvilket ingen ønsker – har
Kommissionen ikke andet valg end at foreslå en midlertidig forlængelse af dem.
Hovedformålet med direktivet fra 2002 var præcist – at rette op på åbenbare mangler i
en af grundbestemmelserne i momsloven. Der var ikke tænkt på elektronisk levering af
tjenesteydelser på det tidspunkt, hvor 6. momsdirektiv blev vedtaget, og anvendelsen af
bestemmelserne, som de var inden ændringerne i 2002, afstedkom underlige resultater.
Ikke blot blev elektroniske tjenesteydelser, der var leveret af firmaer fra tredjelande,
ikke pålagt afgifter, men europæiske virksomheder skulle pålægge alle sådanne
leveringer afgift – uanset hvor kunden befandt sig. Det var helt i modstrid med den
neutralitet, som er central for momsen, og som sørger for afgifter ”der ikke fordrejer
konkurrencevilkårene, og som ikke hindrer den frie bevægelighed for varer og
tjenesteydelser” (Rådets første momsdirektiv 67/227/EØF).
Problemet var,
hvor
disse ydelser skulle pålægges afgift. Moms er en generel
forbrugsafgift på varer og tjenesteydelser, og for enhver udelukkelse skal der være en
specifik bestemmelse. Hvis der på grund af udvikling i teknologi og handelspraksis
opstår huller i dækningen har det altid været almindelig praksis, at de blev korrigeret.
Direktivet indeholdt forenklede krav til anmeldelse og indberetning, som skulle gøre
det lettere for firmaer fra lande uden for EU og gøre det muligt for dem at henvende sig
til en enkelt europæisk afgiftsadministration efter eget valg. Denne bestemmelse var en
markant fravigelse fra den eksisterende regel, ifølge hvilken borgerne skal henvende
sig direkte til alle de administrationer, i hvis jurisdiktion de afgiftspligtige aktiviteter
finder sted. Det nye i dette enkelte punkt om overholdelse af momsreglerne var ganske
vist begrænset til leverandører af e-handelsydelser etableret uden for EU, men det var
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
medvirkende til, at der blev indføjet en revisionsklausul, som forpligtede
Kommissionen og medlemsstaterne til at tage spørgsmålet op inden udgangen af treårs
perioden. Rapporten fra Kommissionen til Rådet konkluderede, at direktivet fra 2002
har fungeret tilfredsstillende og har nået sit mål. Da der ikke er truffet en afgørelse om
fornyelse eller erstatning, vil hovedbestemmelserne heri udløbe, og reglerne for
elektroniske tjenesteydelser vil gå tilbage til dem, der var gældende inden de
ændringer, der trådte i kraft fra 2003. For at undgå dette foreslår Kommissionen derfor,
at de nuværende bestemmelser, som udløber i år, forlænges med en periode på 30
måneder indtil 31. december 2008. Det vil give tid nok til at få vedtaget de to
ovennævnte forslag og til at medlemsstaterne kan sørge for, at der foretages de
fornødne ændringer af infrastrukturen.
Med dette forslag sikres det også, at bestemmelserne i Rådets forordning (EF) nr.
1798/2003, som omhandler udveksling af information mellem medlemsstaterne, der er
nødvendig til momsregistrering af udenlandske virksomheder, der driver e-handel, og
for overførsel af momsindtægter til den rette medlemsstat, forbliver i kraft, da dette har
tilknytning til direktiv 2002/38/EF.
120
•
Generel baggrund
Rådets direktiv 2002/38/EF blev primært indført for at fjerne en uønsket og utilsigtet
virkning af 6. momsdirektiv, nemlig at EU-virksomheder skulle pålægge og opkræve
moms under omstændigheder, som gjorde, at de var konkurrencemæssigt dårligere
stillet end for transaktioner, der var baseret i tredjelande.
Direktivet har opfyldt dette mål. I dag er balancen mellem firmaer fra EU og fra lande
uden for EU ikke et problem for så vidt angår moms, og der er ingen, der ønsker at
vende tilbage til den situation, der var før vedtagelsen af dette direktiv.
Selv om det ikke var det primære mål, har direktivet bidraget til medlemsstaternes
afgiftsprovenu. Ud over at der er opkrævet og betalt afgift af firmaer fra lande uden for
EU, som er registreret under den særlige ordning, tegner virksomheder, der har valgt at
etablere sig i Fællesskabet, sig sandsynligvis for betydelige beløb. Det er imidlertid
vanskeligt at sætte nøjagtige tal på, eftersom virksomheder vælger at slå sig ned i EU
af mange forskellige årsager, og det er ikke praktisk muligt at se, hvilke
momsindtægter der stammer fra de særlige ydelser, som direktivet dækker, i de
offentliggjorte statistikker over indtægter. Der er endnu en virkning på
afgiftsprovenuet, som kan tilskrives moms fra eksisterende EU-virksomheder, der med
vedtagelsen af direktivet ikke længere har noget incitament til at flytte deres
transaktioner uden for Fællesskabet for at beskytte deres konkurrencestilling. Den
kombinerede virkning af disse tre faktorer taget i betragtning viser, at bestemmelserne
bør forlænges.
Der er i de sidste tre år sket en modning af markedet for B2C-downloads og online-
ydelser, og det er blevet mere sofistikeret, siden direktivet blev vedtaget. Ifølge IFPI,
som er musikindustriens globale handelsorgan, er salget af digitalt distribueret musik
tredoblet i løbet af 2005. De regulerings- og lovmæssige problemer, for eksempel i
forbindelse med forvaltning af rettigheder og ulovlig downloads, er ved at blive løst.
Hvis der opstår usikkerhed om afgiftsbehandling fremover, vil det være et
tilbageskridt, og det kan kun afværges ved at forlænge bestemmelserne.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446380_0004.png
Ud over at skabe usikkerhed vil problemet med flytning af virksomhedsaktiviteter
kunne genopstå, hvis bestemmelserne ikke forlænges, og det var netop en af
hovedårsagerne til de ændringer, der blev vedtaget i 2002.
130
•
Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører
Der er tale om en simpel forlængelse af nuværende direktiv 2002/38/EF. Senere vil de
bestemmelser, som udløber i år, få permanent virkning, når de to tidligere nævnte
forslag, KOM(2004) 728 og KOM(2005) 334, bliver vedtaget. Der er tale om
foranstaltninger, som omhandler henholdsvis forenkling af administrative forpligtelser
og beskatningsstedet for tjenesteydelser generelt. Hovedsageligt på grund af det meget
omfattende anvendelsesområde har lovgivningsprocessen været langsommere end
forventet. De vil dog sandsynligvis blive vedtaget i nær fremtid, men ikke tidsnok til at
afløse bestemmelserne i direktivet fra 2002, inden de udløber.
Samlet vil disse to foreslåede foranstaltninger sikre en korrekt langsigtet anvendelse af
momsen på elektroniske tjenesteydelser på linje med de mål, der fremgår af artikel 5 i
direktiv 2002/38/EF.
140
•
Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål
De bestemmelser, som foreslås forlænget, er fuldt ud på linje med den vedtagne EU-
momspolitik, som fremgår af 6. momsdirektiv. Det oprindelige direktiv fra 2002 blev
indført på grund af et hul i 6. momsdirektiv, der var opstået som følge af teknologisk
ændring, og fordi det var nødvendigt for at sikre en konsekvent anvendelse af afgiften.
2) H
ØRING AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSE
•
211
Høring af interesserede parter
Høringsmetoder, hovedmålgrupper og respondenternes overordnede profil
Blandt deltagerne på to seminarer om Fiscalis-programmet, der blev afholdt inden for
de seneste tre år for at se på, hvordan direktivet fra 2002 fungerede, var der
repræsentanter for alle medlemsstater og repræsentanter for et flertal af de involverede
firmaer.
212
Sammenfatning af svarene og af, hvordan der er taget hensyn til dem
Eftersom forbindelsen mellem borgere og afgiftsmyndigheder hører til et følsomt
område, er det ikke hensigtsmæssigt at gengive individuelle indlæg i denne dialog. Alle
de vigtige problemer, der er blevet rejst, er dog taget med i rapporten fra
Kommissionen til Rådet.
•
Ekspertbistand
229
Der har ikke været behov for ekstern ekspertbistand.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
230
•
Konsekvensanalyse
Den eneste anden mulighed, som Kommissionen havde, var at tillade, at
bestemmelserne fra 2002 udløb.
Årsagen til, at dette ikke var en realistisk mulighed, fremgår af Kommissionens rapport
til Rådet.
3) F
ORSLAGETS RETLIGE ASPEKTER
305
•
Resumé af forslaget
Med forslaget forlænges den anvendelsesperiode, der fremgår af artikel 1 i Rådets
direktiv 2002/38/EF, hvorved det sikres, at de foranstaltninger, der blev vedtaget for at
få en korrekt beskatning af visse elektronisk leverede ydelser og radio- og tv-
spredningstjenester, vedvarende findes.
310
•
Retsgrundlag
Artikel 93 i traktaten og Rådets direktiv 2002/38/EF
329
•
Subsidiaritetsprincippet
Forslaget falder ind under Fællesskabets enekompetence. Subsidiaritetsprincippet
finder derfor ikke anvendelse.
•
Proportionalitetsprincippet
Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende grunde:
331
Forslaget betyder blot en forlængelse af anvendelsesperioden for en eksisterende
foranstaltning i 6. momsdirektiv. Der er ikke noget andet rimeligt alternativ.
De foranstaltninger, der blev vedtaget i 2002, har fungeret tilfredsstillende for både
medlemsstaterne og de berørte virksomheder. Der er ikke nogen alternativ mulighed,
som bedre ville kunne opfylde målene for den oprindelige foranstaltning.
•
Reguleringsmiddel/-form
332
341
Foreslået middel: direktiv.
Andre midler ville ikke være hensigtsmæssige af følgende grunde:
Forslaget forlænger anvendelsesperioden for en allerede vedtagen bestemmelse i et
direktiv. Der er ingen alternativ måde at nå dette mål på.
4) B
UDGETMÆSSIGE KONSEKVENSER
342
409
Forslaget har ingen finansielle virkninger for Fællesskabets budget.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5) Y
DERLIGERE OPLYSNINGER
•
532
Fornyet gennemgang/revision/udløbsklausul
Forslaget indeholder en bestemmelse om revision.
•
Sammenligningstabel
550
Medlemsstaterne skal tilsende Kommissionen de nationale bestemmelser, der sættes i
kraft til gennemførelse af direktivet, og en sammenligningstabel, som viser
sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446380_0007.png
2006/0069 (CNS)
Forslag til
RÅDETS DIREKTIV
om ændring af direktiv 2002/38/EF hvad angår anvendelsesperioden for
merværdiafgiftssystemet for radio- og tv-spredningstjenester og visse elektronisk
leverede tjenesteydelser
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 93,
under henvisning til forslag fra Kommissionen
1
,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet
2
,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
3
,
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Der er foretaget en revision af artikel 5 i Rådets direktiv 2002/38/EF af 7. maj 2002
om ændring og midlertidig ændring af direktiv 77/388/EØF hvad angår
merværdiafgiftssystemet for radio- og tv-spredningstjenester og visse elektronisk
leverede tjenesteydelser.
I lyset af denne revision er det hensigtsmæssigt, at det for radio- og tv-
spredningstjenester og visse elektronisk leverede tjenesteydelser gældende
merværdiafgiftssystem anvendes indtil 31. december 2008, således at det indre marked
kan fungere korrekt og det kan sikres, at konkurrenceforvridning fortsat undgås.
Direktiv 2002/38/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed -
(2)
(3)
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
Artikel 4 i direktiv 2002/38/EF affattes således:
”Artikel 1 anvendes indtil den 31. december 2008.”
1
2
3
EUT C […] af […], s. […].
EUT C […] af […], s. […].
EUT C […] af […], s. […].
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 2
1.
Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 30. juni 2006 de love og
administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De
tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel,
som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.
De anvender disse bestemmelser fra den 1. juli 2006.
Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller
skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for
henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2.
Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som
de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 3
Dette direktiv træder i kraft på […] dagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske Unions
Tidende.
Artikel 4
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles,
På Rådets vegne
Formand
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446380_0009.png
BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET
om RÅDETS DIREKTIV 2002/38/EF af 7. maj 2002
om ændring og midlertidig ændring af direktiv 77/388/EØF hvad angår
merværdiafgiftssystemet for radio- og tv-spredningstjenester og visse elektronisk
leverede tjenesteydelser
1.
B
AGGRUND
Ifølge direktiv 2002/38/EF skal Kommissionen senest 30. juni 2006 udarbejde en
rapport om, hvordan direktivet har fungeret, og om nødvendigt foreslå enten en
ændring af den måde, det fungerer på, eller en forlængelse af dets anvendelse. Denne
rapport drejer sig om den første forpligtelse. Kommissionen foreslår også, at
direktivets anvendelse forlænges til udgangen af 2008. For at undgå overlapning med
begrundelsen til forslaget om forlængelse koncentrerer rapporten sig om den
praktiske indvirkning af direktivet og om, hvordan det fungerer i praksis.
Foranstaltningerne fra 2002 betød, at EU blev det første afgiftsområde, hvor der
kunne lægges afgift på elektroniske ydelser på linje med de principper, der er fastsat
af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD)
4
. OECD-
principperne om beskatning af e-handel blev vedtaget i 1998 i Ottawa, og de fastslår,
at når der anvendes forbrugsafgifter (som moms), bør beskatningen ske dér, hvor
forbruget finder sted.
I denne gennemgang ses der på de ydelser, der er omfattet af direktivet, og på de
praktiske spørgsmål i forbindelse med administrationen af afgiften samt på den mere
langsigtede operationelle ramme.
2.
2.1.
R
APPORTENS RÆKKEVIDDE
Elektroniske tjenesteydelser
De elektronisk leverede ydelser, der er omfattet af direktivet, fremgår af bilag L i den
”vejledende liste over elektronisk leverede tjenesteydelser i henhold til artikel 9, stk.
2, litra e)”, og der gives følgende eksempler:
Levering og hosting af websteder, fjernvedligeholdelse af software og hardware.
Levering og ajourføring af software
Levering af billeder, tekster og information og tilrådighedsstillelse af databaser
4
Ottawa Taxation Framework Conditions for e-commerce på
http://www.oecd.org/dataoecd/45/19/20499630.pdf
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446380_0010.png
Levering af musik eller af film, spil, herunder hasardspil eller spil om penge,
udsendelser eller politiske, kulturelle og kunstneriske begivenheder,
sportsbegivenheder, videnskabelige begivenheder eller underholdning.
Levering af fjernundervisning
Bilag L går videre og tilføjer, at det at kommunikere via e-mail, ikke i sig selv skaber
en elektronisk leveret tjenesteydelse.
Det forekommer ikke særligt præcis, men skal ses i forhold til, at der må være en
tilstrækkelig bredde til, at der kan tages hensyn til mulig innovation i rækken af e-
handelsydelser.
Denne del af teksten blev udvidet efter retningslinjer fra Momsudvalget og blev
senere gennemført som del af en rådsforordning
5
.
Denne fremgangsmåde har fungeret godt og betydet, at de pågældende
tjenesteydelser er klart definerede. Der er ikke sket noget nyt, som har givet
anledning til problemer, og det er ikke nødvendigt at træffe yderligere
foranstaltninger på nuværende tidspunkt.
2.2.
Radio- og tv-virksomhed
Ud over at direktivet tog fat om elektroniske ydelser, ændrede det også
beskatningsstedet for radio- og tv-spredningstjenester. De særlige foranstaltninger for
firmaer, der ikke er etableret i EU, og som leverer elektroniske ydelser, anvendes
ikke her, og ikke-etablerede radio- og tv-virksomheder skal registreres i alle de
medlemsstater, hvor de har afgiftspligtige aktiviteter.
Selv om definitionen af radio- og tv-spredning ikke har givet anledning til problemer,
er det i de senere år blevet mere udflydende, hvad den bredere kategori af
elektroniske tjenesteydelser dækker. Væksten i podcasting, video-on-demand,
streaming og digital sendevirksomhed betyder, at der er adgang til indholdet på
mange forskellige måder. Der kan leveres tilsvarende indhold via internettet, over
interaktive og traditionelle sendenet eller via 3G-net.
Det vil blive stadig vanskeligere at retfærdiggøre forskelle i afgiftsbehandling,
efterhånden som radio- og tv-spredning, telekommunikation og elektroniske ydelser
bliver et og samme. Henvisningerne til radio- og tv-spredning i sjette direktiv viser,
hvad lovgiverne ville på et tidspunkt, da teknologien var mere enkel. Bortset fra den
heraf følgende konkurrencemæssige ubalance, som sandsynligvis vil øges fremover,
er det svært at se, hvordan de stadig mere sofistikerede applikationer, der udvikles
nu, vil kunne passe til de intentioner, som lovgiverne havde på et tidspunkt, da
modtagelse af radio- og tv-tjenester var meget mere enkel, måske var det endda en
lokal
6
tjeneste.
5
6
Rådets forordning (EF) nr. 1777/2005 af 17. oktober 2005 om foranstaltninger til gennemførelse af
direktiv 77/388/EØF om det fælles merværdiafgiftssystem. EUT L 288 af 29.10.2005, s. 1.
Det at radio- og tv-modtagelse er indsat under samme led som ”Entré til forestillinger, teatre, cirkus,
messer, forlystelsesparker” osv. synes at bekræfte dette.
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Udviklingen af teknologien og den hurtige accept af nye distributionskanaler inden
for de seneste 3 år rejser nye problemer, som direktivet ikke havde forudset.
Kommissionen vil dog ikke se på, om alt dette skal omfattes af lovgivning, før
problemet er blevet undersøgt mere dybtgående.
3.
P
RAKTISK ADMINISTRATION AF AFGIFTEN
Direktivet fra 2002 var en innovativ foranstaltning, der indførte særlige
foranstaltninger for firmaer hjemmehørende i lande uden for EU. Der blev her indført
nye begreber og procedurer i forbindelse med momsopkrævning. Disse innovationer
fik betydning for både virksomheder og afgiftsadministrationer. Der var desuden
bekymringer om, at teknologien og protokollerne i selve e-handelen kunne vise sig at
være uforenelige med afgiftsopkrævningen, og der blev endda stillet spørgsmål ved,
om momsen kunne overleve som en generel afgift på alt forbrug af varer og ydelser.
Erfaringen har vist, at disse bekymringer var grundløse, og systemet giver kun
anledning til få operationelle vanskeligheder i det daglige. Det må naturligvis være
en væsentlig forudsætning, at det kan fortsætte i uændret form.
På grund af de mange nye aspekter ved afgiften, må der udvises særlig
opmærksomhed om den detaljerede gennemførelse. Kommissionens tjenestegrene
har arbejdet nært sammen med afgiftsadministrationer og andre interessenter. Ud
over to Fiscalis-seminarer har der været kontakter med en række kommercielle
aktører, blandt andet professionelle rådgivere og infrastrukturudbydere.
Kommissionens tjenestegrene har også arbejdet nært sammen med OECD i
spørgsmål om afgifter på e-handel, især om retningslinjer for fastsættelse af
forbrugsstedet.
Det har vist sig at være nyttigt ved vurderingen af, hvordan direktivet fungerer, og
ved identificeringen af potentielle vanskeligheder. Med hensyn til spørgsmålet om,
hvordan bestemmelserne har fungeret generelt, så har de opfyldt deres mål, og der er
ikke noget presserende behov for at ændre lovgivningen ud over at forlænge
anvendelsesperioden. På den anden side var det vanskeligt at forudse visse aspekter i
forbindelse med den konkrete gennemførelse, og det er ikke overraskende, at der her
er nogle spørgsmål, der må tages op i forbindelse med en generel revision.
Kommissionen har afholdt to Fiscalis-seminarer, hvor processen blev drøftet. Det
første seminar drejede sig først og fremmest om, hvordan medlemsstaterne kunne
hjælpes i forbindelse med indførelse og brug af de nye bestemmelser. På det andet
seminar i 2004 blev der set på, hvordan de fungerede, og man forsøgte at identificere
praktiske områder, hvor der kunne blive vanskeligheder. På begge seminarer kom der
værdifulde indlæg fra personer fra erhvervslivet og fra organer, der beskæftigede sig
med andre reguleringsmæssige aspekter af e-handel.
3.1.
Tilknytning til one-stop-ordningen
For Kommissionen og for medlemsstaterne blev det hurtigt klart, at den nye one-
stop-ordning til registrering ikke blot fungerede godt for elektroniske ydelser, men at
den også kunne være lovende for håndteringen af en række aspekter af handel inden
for Fællesskabet, hvor der var konstateret vanskeligheder. Det var oprindelsen til
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446380_0012.png
one-stop-ordningen, og det udgjorde selve kernen af et bredt favnende forslag om at
forenkle de momsmæssige forpligtelser
7
. Der sigtes mod et langt bredere
anvendelsesområde end det meget specifikke, som er dækket af ordningen for e-
handelsydelser.
Ikke alle aspekter af ordningen for e-handelsydelser blev anset for at passe til en
betydeligt større platform. Den foreslåede one-stop-model adskiller sig i visse
henseender, især i den måde, hvorpå afgiftsbetalinger foregår, men i de fleste tilfælde
er det stort set det samme.
Omfanget af det, der falder ind under one-stop-ordningen, vil blive langt større end
det under ordningen for e-handelsydelser hørende. Det vil ikke være effektivt at lade
begge ordninger fungere samtidigt, og det er meningen, at one-stop-ordningen skal
træde i stedet for e-handelsordningen.
I forslaget om one-stop-ordningen er der angivet en startdato, den 1. juli 2006, som
passede med udløbet af direktivet om elektroniske ydelser. Men arbejdet i Rådet
skrider meget langsommere frem, end Kommissionen havde forestillet sig. Det
gælder også forslaget om leveringsstedet for tjenesteydelser
8
, hvor gennemførelsen
skulle have fundet sted den 1. juli 2006, således at de nuværende regler i direktiv
2002/38/EØF om forbrugsstedet kunne være fortsat.
Indtil disse ændringer er på plads, er det nødvendigt at forlænge nugældende særlige
ordning og regler om beskatningsstedet. Hvis bestemmelserne ikke forlænges, vil de
oprindelige problematiske afgiftsproblemer nemlig dukke op til overfladen igen.
Ændringerne i 2003 er nu faldet på plads, og de giver kun få problemer for
erhvervslivet. En afbrydelse af afgiftsordningen, som for eksempel en tilbagevenden
til situationen før 2003, vil ikke være godt på nuværende tidspunkt, hverken for
firmaer eller for afgiftsadministrationer.
3.2.
Daglige praktiske spørgsmål
Da direktivet blev gennemført, blev der udtrykt bekymringer med hensyn til
administrative vanskeligheder og vanskeligheder med at overholde direktivet for
ikke-europæiske selskaber, der sælger elektroniske ydelser i Fællesskabet. Det har
vist sig, at det ikke var så belastende, som man først havde forestillet sig.
For de fleste ikke-europæiske selskaber førte ændringerne ikke til særlige
forpligtelser overhovedet. B2C tegner sig for den største del af elektroniske online-
ydelser, og her er det de europæiske kunder, der skal sørge for, at reglerne
overholdes. Virksomheder, der modtager disse ydelser, skal stå til regnskab for
momsen over for den indenlandske afgiftsadministration.
7
8
KOM(2004) 728. Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 77/388/EØF med henblik på at
forenkle de momsmæssige forpligtelser; forslag til Rådets direktiv om detaljerede regler for
tilbagebetaling af moms i henhold til direktiv 77/388/EØF til afgiftspligtige personer, der ikke er
etableret på landets område, men i en anden medlemsstat; forslag til Rådets forordning om ændring af
forordning (EF) nr. 1798/2003 med hensyn til indførelse af foranstaltninger til administrativt
samarbejde i sammenhæng med étsteds- (one-stop-) ordningen og tilbagebetalingsproceduren for
moms.
KOM(2005) 334. Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 77/388/EØF med hensyn til
leveringsstedet for tjenesteydelser.
DA
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446380_0013.png
Det er kun, når et ikke-europæisk selskab leverer ydelser til private eller endelige
forbrugere i EU, at de momsmæssige forpligtelser begynder. Det er normalt let at
fastslå, om kunden er en virksomhed eller ikke, og ud fra de oplysninger, der er
indkommet, ser det ikke ud til at have været noget stort problem, bortset fra i
isolerede tilfælde.
Et selskab fra et land uden for EU, som skal opkræve og eftergive afgifter i henhold
til direktivet, har tre muligheder for at overholde reglerne. Den
første
mulighed er at
etablere sig i en medlemsstat. Det vil i praksis betyde, at selskabet driver sin
virksomhed på samme grundlag som en europæisk virksomhed, og det synes for et
stort antal virksomheder at have været det mest attraktive valg. Det kan ganske vist
have været på grund af, at gældende momssats var fordelagtig, men nogle af
virksomhederne ser også ud til at have valgt deres etableringssted på grundlag af
andre hensyn end moms-hensyn.
Den
anden
mulighed ifølge de gældende bestemmelser for ikke-etablerede firmaer
kan være at blive registreret i hver af de medlemsstater, hvor firmaet har
afgiftspligtige aktiviteter, men uden at oprette et foretagende. Der er kun få, der har
valgt denne mulighed. Efter al sandsynlighed var det udsigten til at skulle registreres
25 gange samen med et tilsvarende antal forpligtelser, der ikke forekom attraktiv.
For at undgå, at virksomheder fra tredjelande bliver pålagt urimelige byrder, er der i
direktivet en
tredje
mulighed, nemlig at blive registreret en enkelt gang i en udvalgt
”identifikationsmedlemsstat” og benytte innovative forenklede ordninger. Momsen
bliver så pålagt og opkrævet til den normale afgiftssats i kundens medlemsstat. Til
sidst betales de opkrævede afgifter til identifikationsmedlemsstatens
afgiftsadministration vedlagt en opgørelse i standardformat, der viser de
afgiftspligtige aktiviteter i de forskellige medlemsstater. Uafhængigt heraf blev der
også indført et system, der skulle sikre, at afgiftsprovenuet blev rigtigt fordelt, og de
data, der var nødvendige til bekræftelse, blev videresendt til den rette medlemsstat
9
.
Administrativt set blev ikke-etablerede firmaer herved ligestillet med en etableret
afgiftspligtig person og skulle kun henvende sit til en enkelt afgiftsadministration.
3.3.
Fastsættelse af beskatningssted
Der er fremført nogle beviser for, at der kan være en konflikt mellem indikatorer for
beskatningsstedet (det sted, hvor kunden er etableret i henhold til direktivet) og en
stringent fortolkning af det faktiske forbrugssted. En faktureringsadresse er normalt
en pålidelig angivelse af forbrugsstedet, men giver måske ikke altid det korrekte
resultat med hensyn til, hvor forbruget rent faktisk foregår. Eftersom de ydelser, som
direktivet dækker, bliver stadig mere mobile, kan det vise sig at blive et mere
omfattende problem. I visse tilfælde vil det kunne kollidere med afgiftsrettighederne
for lande uden for EU, hvilket ikke ville stemme overens med hensigten med
direktivet. Når det faktiske forbrugssted er placeret i et land uden for EU, opstår
spørgsmålet, om det er i overensstemmelse med OECD-principperne samt med
Domstolens retspraksis vedrørende den territoriale begrænsning af direktivet (f.eks.
9
Rådets forordning (EF) nr. 1798/2003 af 7. oktober 2003 om midlertidig ændring af forordning (EØF)
nr. 218/92 om administrativt samarbejde inden for området indirekte skatter (moms), for så vidt angår
yderligere foranstaltninger vedrørende elektronisk handel (EUT L 264 af 15.10.2003, s. 1).
DA
13
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Trans Tirreno Express mod Ufficio Provinciale Iva, sag C-283/84, samt Kohler mod
Finanzamt Dusseldorf-Nord, C-58/04).
Der er for øjeblikket ikke nogen vejledning fra Fællesskabet i, hvordan der bedst
foretages kontrol, især ikke når der er alternative muligheder. Der er noget, der taler
for en vis form for vejledning i at kontrollere, hvor kunden befinder sig, især når et
firma handler i god tro, men inden da må der være en vis sikkerhed for, at det er et
stort problem. Artikel 29a i sjette direktiv giver Rådet mulighed for at vedtage
gennemførelsesforanstaltninger og kan dermed være et passende instrument, hvis det
er berettiget.
3.4.
Geografisk inddeling
Selv om e-handel i vidt omfang opfattes som en aktivitet uden grænser, er der i
realiteten mange eksempler på, at et internationalt firma inddeler kunderne efter
geografisk placering. Det kan der være mange grunde til, blandt andet kommercielle
mål, copyright-restriktioner eller andre reguleringskrav. Det kan også gøre det lettere
for firmaet at håndtere moms-spørgsmål i EU.
Når en kunde, der søger på webstedet, viser sig at komme fra et sted i EU (måske ved
hjælp af software til geografisk sporing), bliver vedkommende automatisk dirigeret
hen til EU-siden, hvor momsforpligtelser er en del af de normale handelsprocedurer.
I langt de fleste tilfælde fungerer det uden problemer, og det har den fordel, at det
sikrer, at salget til kunder baseret i EU håndteres korrekt hvad angår momsen,
eftersom de er isoleret fra andre virksomheder.
Det er ikke særligt let at komme uden om disse systemer, men det kan lade sig gøre
med en vis stædighed og viden. Motivationen kan være flere valg eller bedre priser
(hvilket ikke nødvendigvis kan tilskrives momsen) eller blot simpel genstridighed.
Uanset begrundelsen herfor er resultatet, at en forbruger i EU anskaffer en
afgiftspligtig ydelse fra en kilde, som ikke er gearet til at håndtere EU-transaktioner.
Der er ikke noget bevis for, at det er et omfattende fænomen, men det kan give
vanskeligheder for en ellers lovlydig borger.
Da der ikke er nogen tærskelværdi i direktivet, betyder det, at der ved blot en enkelt
transaktion kan blive tale om at opkræve afgift. Det er svært for et firma at
identificere sådanne spillover-transaktioner i tide, og de bliver måske efterfølgende
kendt afgiftspligtige. Resultatet er noget, som ikke med rimelighed kunne være
forudset på det tidspunkt, da direktivet blev indført, og som der ikke er nogen
egentlig bestemmelse for.
Af praktiske årsager bør afgiftsadministrationen opfordres til at betragte disse
lejlighedsvise, utilsigtede transaktioner, for hvad de er, og så længe det forholder sig
sådan, bør de håndteres ud fra, hvor væsentlige og omfattende de er. Hvis det anses
for nødvendigt af hensyn til overensstemmelse og konsekvens, kan Momsudvalget
overveje, hvordan sagen skal behandles, og i givet fald kan artikel 29a tages i
anvendelse.
DA
14
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.5.
Kundens afgiftsmæssige status
Det er af central betydning for enhver beskatningsafgørelse at kontrollere kundens
afgiftsmæssige status, og direktivet giver ikke nogen vejledning i, hvordan et firma
kan afgøre denne status. I den henseende er elektronisk leverede ydelser normalt ikke
anderledes end enhver anden afgiftspligtig transaktion, og sælgeren må vælge ud fra
alle de oplysninger, der er tilgængelige. Det, der gør disse ydelser til noget for sig, er
at de fleste elektroniske ydelser er af næsten øjeblikkelig art, og der er kun lidt tid til
at overveje, hvilken afgørelse der skal træffes, eller at regulere afgørelsen
efterfølgende.
Nogle firmaer har givet udtryk for, at de burde have lov til at skelne alene på
grundlag af informationer, som kan kontrolleres i realtid i VIES-databasen
(momsinformationsudvekslingssystemet). Selv om det overfladisk set kan
forekomme fornuftigt, er der en række ulemper. VIES er en online-tjeneste, som
giver mulighed for øjeblikkeligt at få bekræftet gyldigheden af en kundes
momsregistreringsnummer, men det kan bestemt ikke forventes, at det skal fungere
som en endelig vejviser i afgiftsmæssig status. Det er blot et element i en mere
omfattende proces. For øjeblikket er VIES imidlertid et værktøj, hvormed man kan
identificere en virksomhed, og hvis der ikke er noget kontrollerbart momsnummer, er
det i de fleste tilfælde primært på grund af, at leverandøren ikke har at gøre med et
afgiftspligtigt firma. Kommissionen vil fortsat arbejde på at forbedre kvaliteten af
VIES og få det til at fungere bedre. For ganske nylig blev det udvidet, så det kan
behandle anmodninger om batch-kontrol som svar på anmodninger fra erhvervslivet.
Ikke desto mindre kan det være nyttigt at få lidt mere klarhed og større konsekvens
med hensyn til, hvor der generelt bør foretages kontrol af onlinetransaktioner. Nogle
af medlemsstaterne accepterer allerede, at for realtids transaktioner til en lav værdi er
det tilstrækkeligt med en simpel angivelse fra kunden, men det er måske ikke nok for
alle administrationer.
Det er et spørgsmål, som må overvejes nøjere, især hvis der kan fremføres bevis for,
at der er særlige hensyn at tage i forbindelse med elektronisk leverede ydelser.
3.6.
Spørgsmål om ækvivalens
Der har som tidligere nævnt været en forøgelse af de kommercielle aktiviteter, som
direktivet dækker. I nogle tilfælde har der været tale om en naturlig vækst, hvor nye
applikationer uden problemer accepteres af markedet. I andre tilfælde har der været
tale om overgang fra traditionelle til digitale medier. For forlagsbranchen vil det
sandsynligvis få både betydelige og langsigtede virkninger.
Denne branche har nydt godt af bestemmelserne om nedsat momssats i bilag H i
sjette direktiv for trykt materiale. Fordelene ved denne foranstaltning er generelt
værdsat og betragtes normalt som et bæredygtigt bidrag til bredere politiske mål af
almen interesse. Da direktivet fra 2002 blev drøftet, blev der ofte rejst det spørgsmål,
om der kunne anvendes en eller anden tilsvarende foranstaltning på online-
forlagsvirksomhed af hensyn til neutralitet mellem forskellige distributionskanaler.
Men selve skiftet over til digitalisering vil medføre en lang række hindringer.
Elektronisk offentliggørelse åbner døren til en række funktioner, som indebærer, at
det bliver en ydelse, der i stigende grad fjerner sig fra traditionel trykkevirksomhed
DA
15
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446380_0016.png
og snarere falder ind under hovedstrømningen af almindelig elektronisk
kommunikation og distribution. Det ville være meningsløst at prøve at identificere og
isolere en kategori af onlineindhold, som kan sidestilles med trykt materiale, for at
opnå en særlig afgiftsbehandling.
Digitaliseringen vil fortsætte, og branchen står foran en overgangsperiode.
Læserskaren for aviser bliver ved med at gå tilbage, og selv reklameindtægterne
stagnerer, efterhånden som onlineressourcerne udvikler sig. Det er let (i det mindste
teknisk set) at digitalisere indholdet af bøger, og det sker i stort omfang. Forbrugerne
ser i stigende grad efter digitalt indhold, der kun er skabt med tanke på
onlinedistribution. I Kommissionens initiativ om digitale biblioteker
10
erkendes det,
at sådan er virkeligheden, og at det er nødvendigt at tage udfordringerne op af hensyn
til Europas kulturelle arv og videnskabelig viden.
Det forekommer vanskeligt at forestille sig, hvordan fiskale foranstaltninger vil
kunne bruges på en fornuftig måde her. Den i bilag H omhandlede nedsatte
momssats er ikke let at overføre til det digitale miljø. Der er dog ikke noget i
udviklingen hen imod digitalisering, der stiller spørgsmål ved om der fortsat skal
være en nedsat moms for trykt materiale. Ikke desto mindre er det sådan, at den for
institutioner ikke-refunderbare moms bliver ved med at vokse; det gælder for
eksempel universiteter og biblioteker. Kommissionen er opmærksom på problemet,
men mener ikke, at det er det rette sted at løse problemet.
3.7.
Hasardspil og væddemål
Et af de områder, der har haft en betydelig vækst siden 2003, er online hasardspil og
væddemål.
I mange tilfælde er der tale om et online elektronisk spil eller en elektronisk
platform, hvor deltagerne indgår et væddemål med hinanden eller spiller for at få del
i en fælles pulje. Ofte er det sådan, at tjenesteudbyderen ikke fungerer som ”kasino”
eller tilbyder bookmaking, men snarere tjener på, at der betales en afgift for at få
adgang eller for brugen. Det, der tilbydes, er helt klart en afgiftspligtig elektronisk
leveret ydelse i henhold til direktivet, hvorfor det skal pålægges moms.
Væddemål og spil er fritaget for moms i henhold til artikel 13, litra B), litra f), i sjette
direktiv, men kun på de betingelser og begrænsninger, der er fastsat af de enkelte
medlemsstater. Herved kan medlemsstaterne vælge, hvilke aktiviteter de ønsker skal
være fritaget, hvilket indebærer, at væddemål og spil, som ikke specifikt er fritaget,
skal pålægges moms. Der er dog et begrænset råderum afhængigt af
neutralitetsprincippet, som er fastlagt af Domstolen i flere domme
11
.
Beskatningsstedet for væddemål og spil, der leveres elektronisk af firmaer, som er
etableret uden for EU, er det sted, hvor forbrugeren af ydelsen er etableret, og
beskatningen fastsættes ud fra, hvordan fritagelsen er blevet praktiseret i de
medlemsstater, hvor forbrugeren er etableret. Når ydelserne leveres af et firma, der er
etableret i en medlemsstat, er beskatningsstedet for øjeblikket det sted, hvor firmaet
10
11
KOM(2005) 465 endelig af 30.9.2005 - Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - i2010 : Digitale biblioteker.
F.eks. de Forenede sager C453/02 og 462/02 (Linneweber) og sag C-283/95 (Fischer).
DA
16
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446380_0017.png
er etableret, og afgiftsbehandlingen fastsættes ud fra, hvordan den pågældende
medlemsstat anvender fritagelsen.
Når spiltransaktioner ikke er fritaget for moms, fremgår det af Domstolens afgørelse
i sag C-38/93
12
, hvad der skal pålægges moms, idet det er nettoindtægterne, der
udgør beskatningsgrundlaget og ikke de samlede indsatser. Denne fortolkning er
imidlertid baseret på specifikke elementer i den pågældende sag, og andre steder
13
er
Domstolen nået frem til en anden afgørelse for nogle spilleaktiviteters
vedkommende.
Den korrekte fortolkning af disse regler kræver nok en afklaring i de tilfælde, hvor de
bliver anvendt på onlinespil og -væddemål, især når det ser ud til, at der på grund af
forskelle i medlemsstaternes afgiftsbehandling pålægges en lovlydig udbyder
urimelige byrder. Det kræver yderligere undersøgelse, især hvis der ændres i de
eksisterende regler om beskatningsstedet for onlineydelser, der leveres af et firma
etableret i EU.
3.8.
Regnskabsføring og adgang til regnskaber
For ikke-etablerede firmaer afspejler artikel 26c, litra B), litra 9), i sjette direktiv
vedrørende regnskabsføring og adgang til regnskaber, at de ikke vil etablere et
foretagende i EU. De normale kontrol- og revisionsprocedurer, der benyttes til at
undersøge, om reglerne er overholdt, er ikke relevante, når en virksomhed opererer
fra et fjerntliggende sted. Denne afstand giver i sig selv problemer, og direktivet
griber temmelig direkte fat herom ved blot at kræve, at firmaerne fører et
tilstrækkeligt detaljeret regnskab til brug for momsangivelsen. Dette regnskab skal
være elektronisk tilgængeligt for de berørte afgiftsadministrationer efter anmodning
og skal opbevares i ti år.
Der er ikke tegn på, at det har været et problem for firmaerne at overholde disse
forpligtelser. Afgiftsadministrationerne har heller ikke angivet, at der har været
problemer med at kontrollere, om de momsangivelser, der er indgivet efter
særordningen, er korrekte. En tilsvarende bestemmelse i artikel 22a i sjette direktiv
giver afgiftsmyndighederne mulighed for at revidere regnskaberne på afstand. Det at
der ikke er rapporteret om problemer fra myndighedernes side skyldes måske, at der
ikke er noget, der tyder på, at disse bestemmelser hidtil er blevet brugt systematisk i
medlemsstaterne.
4.
K
ONKLUSIONER
Under overvågningen af den praktiske gennemførelse af direktivet siden 2003 har der
været en løbende og omfattende kontakt med såvel medlemsstater som med mange af
de berørte firmaer. Dermed har Kommissionen kunnet identificere områder, som kan
have givet anledning til problemer, og se, hvordan de har udviklet sig over tid. I de
fleste tilfælde har det vist sig at være spørgsmål af relativ lille betydning eller
spørgsmål, som der kan findes svar på andre steder. Om nødvendigt vil
12
13
Glawe mod Finanzamt Hamburg-Barmburg-Uhlenhorst - sag C-38/93.
Town and Country Factors Limited mod Commissioners of Customs and Excise - sag C-498/99.
DA
17
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen fortsat holde øje med sidstnævnte problemer for at sikre, at der kan
nås en tilfredsstillende løsning herpå.
Det kan dog konkluderes med sikkerhed, at hvis direktivet ikke forlænges, vil det få
en meget negativ virkning for alle berørte parter. De erfaringer, der er gjort inden for
de seneste tre år, fører alle frem til samme konklusion. Med den foreslåede
forlængelse vil særordningen for ikke-etablerede firmaer kunne tilpasses den mere
generelle one-stop-ordning. Nogle af de nævnte tekniske problemer er af horisontal
art og vil bedre kunne gribes an i en bredere sammenhæng.
Indtil one-stop-ordningen er fuldt ud gennemført, vil Kommissionen derfor fortsat
tage hensyn til de erfaringer, som både administration og kommercielle firmaer gør i
forbindelse med gennemførelsen af ordningen for elektroniske ydelser.
DA
18
DA