Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2005-06
KOM (2006) 0319
Offentligt
1446481_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 22.06.2006
KOM(2006) 319 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG
EUROPA-PARLAMENTET
Mod en bæredygtig europæisk vinsektor
{SEK(2006) 770
SEK(2006) 780}
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446481_0002.png
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG
EUROPA-PARLAMENTET
Mod en bæredygtig europæisk vinsektor
B
AGGRUND
Denne meddelelse er udarbejdet på Kommissionens initiativ som led i de løbende reformer af
den fælles landbrugspolitik i 2003
1
, 2004
2
og 2005
3
, der omfatter alle hovedsektorer bortset
fra vin, frugt og grøntsager. Den stadig dårligere ligevægt mellem udbud og efterspørgsel i
vinsektoren og de voksende udfordringer, som er knyttet til et europæisk og internationalt
marked for vin, stiller krav om en reform af sektoren. Fællesskabets politik for bæredygtig
udvikling, som blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde i Göteborg
4
, for bedre
konkurrenceevne i den relancerede Lissabon-strategi
5
og for forenkling og bedre regulering
inden for den fælles landbrugspolitik
6
peger ligeledes i denne retning.
EU er verdens førende producent, forbruger, eksportør og importør af vin. Vin fra EU
anerkendes verden over for sin kvalitet. Denne position er opnået gennem århundreders
vinproduktion, der har forsynet forbrugere over hele verden med fremragende
kvalitetsprodukter. Desuden skaber vinproduktion store landskabelige værdier og giver
mulighed for lønsom udnyttelse af jord, der ellers måtte opgives – begge dele miljømæssige
goder, når produktionen finder sted med respekt for miljøet.
Vinsektoren i EU har som økonomisk aktivitet vital betydning, navnlig for beskæftigelse og
eksportindtægter. Med over 1,5 millioner brug på tilsammen 3,4 millioner ha (2 %
landbrugsarealet i EU-25) udgjorde vinproduktionen i 2004 5,4 % af landbrugsproduktionen.
Vinproduktion udgør ca. 10 % af landbrugsproduktionens værdi i Frankrig, Italien, Østrig,
Portugal, Luxembourg og Slovenien og lidt mindre i Spanien.
Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for vin fastlagde et
kompliceret EU-ordning for produktionskapacitet, markedsmekanismer, fremstillingsmetoder
samt klassifikation, mærkning af og handel med vin. Hertil kommer nationale og regionale
regelsæt, der bidrager til uklarheden på området. Nærhedsprincippet er naturligvis vigtigt,
men forenkling og gennemsigtighed er også legitime mål.
Mange støtteordninger har været uændrede i en del år, og det samme gælder støtteniveauet.
Alle foranstaltninger, der finansieres over EU’s budget, bør revideres, specielt på baggrund af
den stigende tendens til krisedestillation ikke kun af bordvin, men også af kvalitetsvin fra
bestemte dyrkningsområder (kvbd). Krisedestillation, der tidligere kun fandt sted
undtagelsesvis, bliver i stigende omfang normal praksis og har fundet sted i tre af de seneste
fem år. Trods et fald i produktionen på 11 % anmodede flere medlemsstater i produktionsåret
2005/06 om krisedestillation af betydelige mængder bordvin og kvalitetsvin. Det må derfor
1
2
3
4
5
6
Generel reform af den fælles landbrugspolitik.
Bomuld, humle, olivenolie og tobak.
Sukker.
Formandskabets konklusioner, 15.-16. juni 2001.
KOM(2005) 24 endelig.
KOM(2005) 509 endelig.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446481_0003.png
sikres, at den fremtidige politik er omkostningseffektiv, og at pengene gives godt ud. Desuden
er der blevet givet udtryk for sundhedsmæssig betænkelighed ved, at man ved destillation af
alkohol til konsum kunstigt sænker prisen på spiritus med højt alkoholindhold.
Der er udført en konsekvensanalyse af aktionsmulighederne i en ny fællesskabspolitik for
vinsektoren med henblik på at sikre synergi med andre fællesskabspolitikker. Analysen
indeholder bidrag fra alle de relevante afdelinger i Kommissionen og fremlægges sammen
med denne meddelelse.
Kommissionen åbnede den offentlige debat om den fremtidige politik ved afholdelse af et
seminar om vin med de involverede parter den 16. februar 2006. Dokumenterne fra seminaret
er tilgængelige på Kommissionens netsted
7
. Den rådgivende gruppe vedrørende vin har
ligeledes drøftet de mulige reformscenarier. Desuden er der afholdt en lang række bilaterale
møder med et bredt udsnit af de involverede parter.
1.
NUVÆRENDE SITUATION PÅ MARKEDET FOR VIN OG PROGNOSE FOR
UDVIKLINGEN
D
EN
Siden 1975/76 er EU's overproduktionsproblem blevet imødegået med en politik, der består i
at begrænse produktionskapaciteten og tilskynde til permanent nedlæggelse af
produktionsarealer, hvorved der er opnået en reduktion fra 4,5 millioner ha i 1976 til
3,2 millioner ha i 2005. Siden 1996 har der dog været et fald i medlemsstaternes frivillige
gennemførelse af rydningsordningen, og sammen med tildeling af nye plantningsrettigheder
er de tidligere gavnlige virkninger dermed stort set sat over styr. Vinproduktionen
8
har i de
fem sidste produktionsår ligget på mellem 166 og 196 millioner hl for EU-25. Andelen af
kvbd-vin af den samlede EU-vinproduktion har været stigende og svarer nu næsten til
bordvinenes.
Vinforbruget i EU er de senere årtier faldet betydeligt i et støt tempo. Denne tendens har især
omfattet bordvin, hvorimod forbruget af kvbd er voksende, så de to vinkategorier nu tegner
sig for næsten ens andele.
Siden 1996 er vinimporten til EU-25 vokset med 10 % årligt og nåede i 2005 næsten op på
11,8 millioner hl. Vinene fra den såkaldte "nye verden" har erobret en betydelig markedsandel
fra EU-vinene. Mængden af vin, der eksporteres fra EU, er steget siden 1996, dog meget
langsommere end importen, og nåede op på ca. 13,2 millioner hl i 2005. EU er stadig
nettoeksportør af vin.
Hvis den fælles markedsordning for vin forudsættes at forblive uændret, og når man tager
udgangspunkt i den forventede udvikling i produktion, forbrug og samhandelsdynamik, vil
overskudsproduktionen frem til 2010/11 stige til 27 millioner hl (15 % af produktionen), eller
15 millioner hl (8,4 % af produktionen), hvis de mængder, der med støtte destilleres til
alkohol til konsum, ikke betragtes som overskud. Overskudsproduktion er navnlig et alvorligt
problem for bordvin, men også for kvbd er situationen blevet forringet. Vinbalancen for
EU -27 er skitseret i konsekvensanalysen.
7
8
På http://europa.eu.int/comm/agriculture/capreform/wine/index_en.htm.
Den totale vinproduktion = vinproduktionen + produktionen af druemost og -saft.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
D
EN FÆLLES MARKEDSORDNING FOR VIN I DAG
Den fælles markedsordning for vin er organiseret omkring et omfattende sæt komplicerede
politiske instrumenter. Tre foranstaltninger sigter mod at styre produktionskapaciteten ved at
begrænse plantningsrettighederne og støtte strukturforbedringer gennem (a) endelig rydning
og (b) programmer for omstrukturering og omstilling rettet mod tilpasning af kvalitet og
kvantitet forbrugernes efterspørgsel. Begrænsningerne i plantningsrettigheder, herunder
forbud mod nyplantninger, gælder indtil den 31. juli 2010.
Foranstaltningerne for det indre marked omfatter traditionelle foranstaltninger, som f.eks.
krisedestillation af overskudsvin og destillation af overskudsvin af druesorter med dobbelt
klassificering
.
Formålet er at begrænse prisfald. Dertil kommer obligatorisk destillation af
biprodukterne bærme og presserester med henblik på at undgå for kraftig presning af druerne
og forbedre vinens kvalitet. Endelig er der destillation af bordvin til konsumalkohol til
spiritusindustrien, hvilket har til formål at bevare visse dele af konsumalkoholsektoren som en
traditionel afsætningsmulighed for vin.
For at undgå forstyrrelse af markedet og følgerne heraf gives der støtte til midlertidig privat
lagring af vin og druemost. Desuden kan der gives støtte, som tilskynder til alternativ
anvendelse af druemost, især til tilsætning og druesaft. Den fælles markedsordning omfatter
desuden traditionelle handelsmekanismer som told, restriktioner og licenser. Der er også
indgået aftaler med stater uden for EU.
Den fælles markedsordning for vin indeholder i modsætning til de fleste andre fælles
markedsordninger et komplet sæt regler vedrørende definitioner, kvbd og bordvin med
geografisk betegnelse, vinfremstillingsmetoder og mærkning, hvilket tjener til at sikre
forbrugerne en rimelig og gennemsigtig kvalitetsstandard.
3.
3.1.
MED DEN NUVÆRENDE MARKEDSORDNING FOR VIN OG SKIFTENDE
OMSTÆNDIGHEDER
P
ROBLEMER
Markedssituationen
•
EU's vinforbrug falder med ca. 750 000 hl eller 0,65 % årligt.
•
Forbrugsmønsteret og livsstilen ændrer sig generelt, og specielt når det gælder
vin.
•
Det strukturelle overskud skønnes at være ca. 15 millioner hl vin, svarende til
omkring 8,4 % af vinproduktionen i EU-27.
•
Det er nødvendigt med intervention i form af destillation for at fjerne ca. 15 % af
vinproduktionen hvert år.
•
Lagrene af vin, der overstiger et års produktion, er voksende, og der er ringe
udsigt til, at de kan afsættes. Dette trykker priserne og producenternes indtægter.
•
Importen stiger hurtigere end eksporten, og forskellen er ved at indsnævres, så
importen snart kan tænkes at overstige eksporten. Verdenshandelen med vin er
allerede stærkt liberaliseret, og EU's importtold på vin er lav.
•
Stigningen i produktion og salg af vin fra ”den nye verden" understreger, at EU's
vinproducenter er nødt til at blive mere konkurrencedygtige.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.2.
Regulering af produktionskapaciteten
•
Forbuddet mod beplantning har kun begrænset virkning, hvilket dels skyldes
tildeling af nyplantningsrettigheder, dels stigende udbytte i nogle medlemsstater.
•
Plantningsrettigheder øger produktionsomkostningerne og virker som en bremse
på rationaliseringen af brugenes struktur, så konkurrenceevnen forringes.
•
Lande uden for EU
plantningsrettighederne.
anvender
ikke
sådanne
begrænsninger
af
•
Omstrukturerings- og omstillingsordningen har gjort det muligt for producenterne
at opgradere til "kvalitetsvin", men kan også tænkes at føre til en stigning i
produktionen. Normal udskiftning bliver muligvis undertiden dækket af
ordningen, hvilket er imod dens formål.
•
Rydningsordningen er stort set ikke blevet anvendt siden 1996.
•
Efter mange års forløb har nogle medlemsstater endnu ikke gjort op med visse
såkaldt ureglementerede vinmarker (beplantet før den 1. september 1998) eller
rydningen af visse såkaldt ulovlige vinmarker (beplantet fra den 1. september
1998). De arealer, som ikke har kunnet bringes i overensstemmelse med
bestemmelserne, og som stadig undersøges, udgør ca. 68 100 ha eller ca. 2 % af
det samlede vinareal i EU-25.
3.3.
Foranstaltninger til støtte for markedet
•
Foranstaltninger til støtte for markedet i form af destillation er ikke særlig
effektive til at sikre vinavlernes indkomst og tjener som permanent
afsætningsmulighed for en usælgelig overskudsproduktion.
•
Krisedestillation, der er tænkt som et middel til at takle en konjunkturbestemt
overskudsproduktion, anvendes som strukturforanstaltning og omfatter nu også
kvalitetsvine.
•
Ordningen for støtte til privat oplagring er blevet en strukturforanstaltning.
Oplagringsomkostninger bør afholdes af branchen.
3.4.
Vinfremstillingsmetoder, geografiske betegnelser og mærkning
•
Usmidige procedurer for indførelse og tilpasning af vinfremstillingsmetoder stiller
sig i vejen for styrkelse af konkurrenceevnen.
•
EU-forordningerne er for komplicerede, specielt mht. definitioner,
fremstillingsmetoder og klassifikation (af kvbd, bordvin med geografisk
betegnelse og bordvin).
•
På internationalt plan findes der ikke et kvalitetsbegreb, som svarer til kvbd, og
EU’s lovgivning omtaler ikke begrebet "geografisk betegnelse" svarende til
definitionen i WTO’s TRIPs-aftale om handelsrelaterede intellektuelle
ejendomsrettigheder. Desuden har der i de senere årtier været en stigning i antallet
af kvbd og bordvine med geografisk betegnelse, hvilket skaber forvirring blandt
forbrugerne, svækker EU’s politik for geografiske betegnelser både i og uden for
EU og er med til at forringe markedssituationen.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
•
Vedrørende mærkning:
–
forbrugerne forvirres af vinetiketter, der er et resultat af komplicerede
regler, som består af en blanding af retlige instrumenter, som behandler
de forskellige vinkategorier forskelligt, og hvor nogle bestemmelser er
produktafhængige
usmidige mærkningsregler besværliggør markedsføringen af europæiske
vine. En væsentlig ulempe er forbuddet mod angivelse af årgang og
druesort på bordvin uden geografisk betegnelse
lande uden for EU kritiserer jævnligt den europæiske mærkningspolitik
hvad angår salgsbetegnelsen (f.eks. kvbd, bordvin med geografisk
betegnelse og bordvin), brugen af valgfrie angivelser, beskyttede
flaskeformer og politikken for traditionelle benævnelser. I denne
forbindelse bør der ved gennemgang af mærkningsreglerne tages hensyn
til reglernes virkning for importen fra tredjelande og EU’s internationale
forpligtelser.
–
–
•
En uafhængig analyse viser, at en hensigtsmæssig liberalisering af
vinfremstillingsmetoderne i overensstemmelse med reglerne fra Den
Internationale Vinorganisation (OIV) og en mere forbrugervenlig mærkning vil
give EU's vinproducenter mulighed for øget afsætning og styrket markedsføring,
resulterende i styrket konkurrenceevne og bedre strukturel balance.
3.5.
Sundhed og livsstil:
I de senere år har der været stigende omtale af unges voksende højrisiko-forbrug af
alkohol. For ældre mennesker synes der imidlertid at være visse gavnlige
helbredsvirkninger. Oplysninger om fordelene ved et moderat og ansvarligt
vinforbrug og om skadelige virkninger af alkohol bør formidles til alle berørte. Dette
bør afspejles i EU’s politik.
4.
M
ÅLSÆTNING FOR EN NY
EU-
VINPOLITIK
På denne baggrund bør den fremtidige ordning sikre bæredygtighed for
producenterne, forberede gnidningsfri integration af Bulgarien og Rumænien og fuldt
ud respektere vore internationale forpligtelser. EU's vinsektor producerer verdens
bedste vin og har et uhyre stort potentiale, der bør videreudvikles på bæredygtig
måde. Den nye politik skal desuden kunne reagere på skiftende omstændigheder med
henblik på:
–
at øge EU-vinproducenternes konkurrenceevne, styrke EU-kvalitetsvinenes
renommé som verdens bedste, generobre tidligere markeder og erobre nye i EU
og verden over
at skabe en vinordning, der fungerer ved hjælp af klare og enkle regler, der er
effektive og giver balance mellem udbud og efterspørgsel
at skabe en vinordning, der bevarer de bedste traditioner i EU's vinproduktion,
styrker det sociale net i mange landdistrikter og sikrer, at al produktion
respekterer miljøet.
–
–
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
EU's nye vinpolitik bør desuden tage behørigt hensyn til samfundets stigende
engagement i sundheds- og forbrugerbeskyttelse.
5.
DER ER OMFATTET AF KONSEKVENSANALYSEN
,
MEN IKKE
UDGØR EN TILFREDSSTILLENDE LØSNING
A
KTIONSMULIGHEDER
,
På baggrund af forholdene i sektoren og de politiske mål har Kommissionen
gennemgået fire aktionsmuligheder for reform af den fælles markedsordning for vin.
Tre af disse muligheder – bevarelse af status quo, reform af den fælles
markedsordning for vin efter samme model som reformen af den fælles
landbrugspolitik samt fuldstændig deregulering – løser ikke vinsektorens problemer
og modsvarer heller ikke sektorens særlige behov.
5.1.
Status quo, eventuelt med visse begrænsede justeringer
På baggrund af de alvorlige problemer, der er knyttet til den nuværende fælles
markedsordning hvad angår:
–
–
–
bedre markedsligevægt,
korrekt brug af reglerne i visse medlemsstater, navnlig plantningsforbuddet, og
indpasning i den nye fælles landbrugspolitik,
vil en rent kosmetisk ændring hverken være økonomisk eller politisk bæredygtig.
Den nuværende fælles markedsordning har hverken fjernet overskudsproduktionen
eller afhjulpet andre problemer, især ikke den svækkede konkurrenceevne, der viser
sig i begæringerne om krisedestillation og de udenlandske vines stigende
markedsandel i EU. Blandt en række involverede parter er der bred enighed om
nødvendigheden af gennemgribende ændringer.
5.2.
Reform efter samme linje som reformen af den fælles landbrugspolitik
Hovedfornyelsen i reformen af den fælles landbrugspolitik er afkoblingen af direkte
betalinger fra produktionens art og indførelsen af enkeltbetalingsordningen. Til de
væsentlige fordele hører mere fleksibel, markedsorienteret drift og overensstemmelse
med WTO gennem foranstaltninger i den grønne boks. Som led i reformen vil
budgettet for den fælles markedsordning helt eller delvis kunne anvendes til direkte
betalinger til vingårde, der kan tages med i enkeltbetalingsordningen. Ekstra fordele
vil være en væsentlig forenkling og indførelse af krydsoverensstemmelse for alle
vinavlere. Modsat andre sektorer vil der imidlertid ikke være nogen åbenbart rimelig
måde at fordele tilskuddene efter enkeltbetalingsordningen på.
Ud fra det foreliggende budget vil de mulige afkoblede betalinger være meget små til
en flerårig kultur, og for mange avleres vedkommende vil de næppe opveje den
mistede markedsstøtte.
Når markedsforanstaltningerne ophæves, samtidig med at der gives afkoblet
indkomststøtte, overtager producenterne hele ansvaret for tilpasningen til de
skiftende markedsforhold. Indføres systemet alene, vil markedet derfor nå til
ligevægt, men først på mellemlang til lang sigt, og formodentlig først efter at
sektoren har været igennem en alvorlig krise med en massiv tilpasningsproces.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5.3.
Deregulering af vinmarkedet
Vælger man fuldstændig deregulering, vil det være ensbetydende med afskaffelse af
alle politiske instrumenter til styring af produktionskapaciteten og markedet. Man
afskaffer derved redskaber som nyplantningsforbud og rydning, omstrukturerings- og
omstillingspolitikken samt alle markedsforanstaltninger, så sektoren bliver totalt
liberaliseret. Budgettet vil enten blive slettet eller overført til den anden søjle i den
generelle politik for landdistriktsudvikling.
Den barske justering, der vil blive nødvendig ved umiddelbar gennemførelse af en
sådan politik, vil sammen med de manglende ledsagende strukturmæssige
foranstaltninger på kort sigt få alvorlige negative økonomiske og sociale
konsekvenser for de berørte regioner.
6.
G
ENNEMGRIBENDE REFORM AF DEN FÆLLES MARKEDSORDNING FOR VIN
Med udgangspunkt i sektorens problemer, potentiale og særlige forhold viser en nøje
gennemgang af konsekvensanalysen, at det er nødvendigt at opretholde en særlig
fælles markedsordning for vinsektoren, men at der er behov for en gennemgribende
reform af ordningen.
Udfordringen er at tilpasse reglerne og produktionsstrukturen, så man får en
bæredygtig og konkurrencedygtig europæisk vinsektor med muligheder på lang sigt,
samtidig med at budgetmidlerne anvendes på den mest omkostningseffektive måde.
Kommissionen anser denne aktionsmulighed for at være det mest hensigtsmæssige
svar på udfordringerne. Der er udpeget to varianter. Den første vil give hurtige svar
på de nuværende vanskeligheder, men vil også kræve en hurtig og belastende
omstilling af sektoren. Den anden fører til samme resultat, men med gradvis
indfasning, der giver mulighed for en mere glidende omstilling af landdistrikternes
økonomi og sociale netværk.
6.1.
Gennemgribende reform af den fælles markedsordning – Variant A – ét trin
Afskaffelse af ordningen for plantningsrettigheder og rydning
Ordningen, der begrænser plantningsrettighederne, vil enten løbe indtil den 1. august
2010 eller blive afskaffet øjeblikkelig. Reelt vil antallet af hektar dog blive begrænset
af reglerne om adgang til geografiske betegnelser.
Den nuværende rydningsordning vil samtidig blive afskaffet.
Hver hektar vinmark, der ryddes på avlerens bekostning, vil indgå i det
støtteberettigede areal under enkeltbetalingsordningen.
6.2.
Gennemgribende reform af den fælles markedsordning – Variant B – to trin
Denne strategi er analog med den, der er vedtaget for sukkersektoren, hvor første
fase er genetablering af markedsligevægten, og anden fase er styrkelse af
konkurrenceevnen, herunder afskaffelse af plantningsrettigheder. Det vigtigste
element i variant B vil være strukturtilpasning, dvs. midlertidig genoptagelse af
rydningsordningen. Ordningen, der indskrænker plantningsrettighederne vil blive
forlænget indtil 2013, hvor den udløber. De mindst konkurrencedygtige
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
vinproducenter vil have stærkt incitament til at sælge deres plantningsrettigheder.
Konkurrencedygtige producenter kan forventes hurtigt at ville fokusere stærkere på
virksomhedens konkurrenceevne, da udgifterne til plantningsrettigheder ikke længere
står i vejen for udvidelse. På mellemlang til lang sigt vil dette repræsentere en
reduktion i deres faste produktionsomkostninger.
Rydningspræmien vil blive fastsat på et attraktivt niveau. For at tilskynde til
anvendelse af ordningen fra år 1 vil præmien være faldende i
plantningsrettighedernes tilbageværende løbetid. Målet er at rydde 400 000 ha i EU i
løbet af en femårs periode med en maksimal samlet støtte på ca. 2 400 millioner
EUR.
Vinavlerne bør frit kunne vælge, om de ønsker at rydde eller ikke.
De landbrugsarealer, der har været benyttet til vinavl, vil efter rydning være
berettiget til støtte under enkeltbetalingsordningen og vil modtage afkoblet direkte
betaling.
Medlemsstatens budget kan suppleres med et fast beløb pr. ryddet hektar.
Til rydningspræmien vil der være knyttet miljømæssige mindstekrav, så forringelse
af jorden undgås.
6.3.
E
LEMENTER
,
DER ER FÆLLES FOR VARIANT
A
OG
B
Begge varianter indeholder følgende foranstaltninger:
6.3.1.
Ophævelse af foranstaltningerne til forvaltning af markedet og indførelse af mere
fremadrettede foranstaltninger
Redskaberne til styring af markedet afskaffes fra dag ét, dvs.:
•
støtte til destillation af biprodukter,
•
destillation af vin til konsumalkohol og druesorter med dobbelt klassificering,
•
støtte til privat oplagring,
•
støtte til most til tilsætning og til fremstilling af druesaft.
Krisedestillation afskaffes eller afløses af en alternativ ordning med et sikkerhedsnet,
hvortil det nationale budget anvendes.
6.3.2.
Nationalt budget
Hver vinproducerende medlemsstat får stillet et budget til rådighed, der fastsættes
efter objektive kriterier, og som den pågældende stat kan anvende til at finansiere
foranstaltninger, som den selv vælger fra en given menu. Under variant A vil der dog
i begyndelsen være flere ressourcer til rådighed, fordi der ikke er
rydningsomkostninger.
Medlemsstaterne kan anvende budgettet til visse kriseforanstaltninger, f.eks.
forsikring mod naturkatastrofer, grundlæggende sikring mod indkomstkriser, de
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446481_0010.png
administrative omkostninger ved oprettelse af en sektorspecifik gensidig
forsikringsfond
9
og foranstaltninger som f.eks. høst af umodne druer. Brugen af
budgettet vil være underkastet visse fælles regler (herunder miljømæssige
mindstekrav) for at undgå forvridning af konkurrencen, og det pågældende nationale
program kræves godkendt af Kommissionen.
Programmet for omstrukturering og omstilling af vingårde vil blive opretholdt under
det nationale budget.
6.3.3.
Udvikling af landdistrikter
Mange foranstaltninger kunne indgå i de planer for landdistriktstudvikling, der
vedtages af medlemsstaterne. Tilskyndelse og fordele kan gives i form af
førtidspensionering af vinavlerne og støtte til miljøvenlig drift. Avlere, der beslutter
at ophøre endeligt med al erhvervsmæssig landbrugsdrift for at overdrage jorden til
andre avlere, kan modtage et beløb på højst 18 000 EUR/år, i alt højst 180 000 EUR i
højst 15 år. Støtten til miljøvenlige landbrugsforanstaltninger til dækning af
ekstraomkostninger og indkomsttab ved etablering og opretholdelse af
vinlandskaber/kulturlandskaber kan maksimalt udgøre 900 EUR/ha i en fem- til
syvårig periode. Da planlægningen af landdistriktsudviklingen for perioden
2007-2013 er i gang, må der tilskyndes til sådanne foranstaltninger ved overførsel af
midler mellem budgetposterne (på den ene side markedsstøtte og direkte betalinger,
på den anden side landdistriktsudvikling), og midlerne vil være øremærket til de
vinproducerende regioner, ligesom dette allerede har været gjort i tobaks- og
bomuldssektorerne. Sådanne udviklingsprogrammer kan fremover spille en vigtig
rolle for den økonomiske velfærd i vinsektoren og for beskyttelsen af miljøet i de
vinproducerende regioner.
6.3.4.
Kvalitetspolitik/geografiske betegnelser
Kvalitetspolitikken vil kunne gøres klarere, enklere, mere gennemsigtig og dermed
mere effektiv på følgende måde:
a)
Ved grundig revision af de nugældende regler med henblik på at skabe bedre
sammenhæng mellem EU’s kvalitetspolitik og de internationale regler. Navnlig
bør denne politik bringes klart på linje med TRIPs-aftalens bestemmelser. Den
vinkvalitetspolitik, der er en del af den fælles markedsordning, må desuden
bringes i overensstemmelse med den horisontale kvalitetspolitik (for
beskyttede
geografiske
betegnelser
(BGB)
og
beskyttede
oprindelsesbetegnelser (BOB). Kommissionen foreslår, at der oprettes to
vinklasser: vin uden geografisk betegnelse og vin med geografisk betegnelse.
Vine med geografisk betegnelse inddeles desuden i vine med beskyttet
geografisk betegnelse og vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse. Der må
fastsættes en procedure til registrering og beskyttelse af geografiske
betegnelser.
Begrebet EU-kvalitetsvine er baseret på geografisk oprindelse (kvalitetsvin
produceret i bestemte dyrkningsområder). EU ønsker dette begreb bekræftet,
tilpasset, fremmet og styrket verden over.
b)
9
KOM(2005) 74 endelig.
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
c)
Udvidelse af brancheorganisationernes rolle, så de kan kontrollere og forvalte
kvaliteten af den vin, der produceres på deres område. Kontrolinstrumenterne
bør ligeledes styrkes, navnlig til produktion af vin af bestemte druesorter.
6.3.5.
Vinfremstillingsmetoder
Vedrørende vinfremstillingsmetoder foreslår Kommissionen:
–
at ansvaret for godkendelse af nye vinfremstillingsmetoder eller ændring af de
eksisterende metoder overgår fra Rådet til Kommissionen, herunder ansvaret
for EU-retten
at OIV's vinfremstillingsmetoder
kommissionsforordning
anerkendes
og
indarbejdes
i
en
–
–
at EU godkender de vinfremstillingsmetoder, der i forvejen er international
enighed om, med henblik på fremstilling af vin til eksport til de pågældende
destinationer
at kravet om naturligt minimusalkoholindhold i vin ophæves, da det bliver
overflødigt med den foreslåede begrænsning af tilsætning, og fordi
lovgivningen indeholder et krav om, at den markedsførte vin skal have et
minimumsalkoholindhold, udtrykt i volumen
at der sikres et acceptabelt minimum af miljøbeskyttelse inden for
vinfremstillingen.
–
–
6.3.6.
Tilsætning
Sukkerreformen accentuerer problemet med brug af sukker i stedet for most som
tilsætning til forøgelse af vinens alkoholindhold. Der er tre muligheder: at forhøje
støtten til most, at kompensere for reduktionen i sukkerprisen, at lade støtten være
uændret, hvilket kan medføre uligevægt, eller at fjerne støtten og forbyde brug af
sukker. Alt i alt anser Kommissionen den sidstnævnte mulighed for at være den
fordelagtigste, da den giver betydelige besparelser på budgettet og øger
afsætningsmulighederne for most.
Desuden forslår Kommissionen at nedsætte den maksimale tilsætning (af druemost)
til 2 % undtagen i dyrkningsområde C (dvs. visse dele af Frankrig, Spanien, Portugal,
Slovakiet, Italien, Ungarn, Slovenien, Grækenland, Cypern og Malta), hvor den
maksimale tilsætning bør være 1 %.
6.3.7.
Mærkning
Kommissionen foreslår mærkningsbestemmelserne forenklet ved udarbejdelse af ét
enkelt sæt regler, der finder anvendelse på alle de forskellige vinkategorier og de
særlige forhold, der gælder for hver af dem. Sådanne regler vil imødekomme
forbrugernes ønsker og vil hænge bedre sammen med politikken for vinkvalitet.
Navnlig vil dette indebære:
–
–
overførsel af beføjelser fra Rådet til Kommissionen
anvendelse af kun ét juridisk instrument på alle vine, idet reglerne i det
horisontale mærkningsdirektiv 2000/13/EF suppleres i det nødvendige omfang
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
for at imødekomme vinsektorens særlige behov for obligatorisk og frivillig
mærkning
–
en smidigere mærkningspolitik, der tager hensyn til WTO's retningslinjer
gennem: 1) fjernelse af forskellen mellem reglerne for mærkning af vine med
og uden geografisk betegnelse og, som det vigtigste, lempelse af reglerne for
angivelse af druesort og årgang på vine uden geografisk betegnelse, så EU's
vinproducenter kan markedsføre vine af en type svarende til vine fra ”den nye
verden" (dvs. enkeltdruevine), hvorved EU's vinproducenter ligestilles med
konkurrenter uden for EU, 2) bevarelse og forbedring af ordningen for
traditionelle udtryk, 3) tilpasning af politikken for varemærker, 4) ændring af
sprogreglerne i vinsektoren, så sprogene kan bruges på mere fleksibel måde,
5) sikring af sundheds- og forbrugeroplysning og -beskyttelse, 6) fuld
orientering af forbrugeren om produktets oprindelse gennem hensigtsmæssige
mærkningsregler for sporbarhed og 7) mulighed for, at forbrugerne får
oplysning om fremstillingsmetodens miljømæssige aspekter.
6.3.8.
Salgsfremmende foranstaltninger og oplysningskampagner
Flere berørte parter har, navnlig på seminaret den 16. februar, understreget, at der bør
lægges større vægt på markedsføring af vin. Kommissionen vil føre en ansvarlig
politik for salgsfremme og oplysning. Alle muligheder i EU’s nuværende lovgivning
bør udnyttes for at få gennemført ambitiøse salgsfremmende projekter uden for EU.
Desuden bør det overvejes at afholde oplysningskampagner i EU om
ansvarligt/moderat vinforbrug.
6.3.9.
Miljø
Kommissionen vil sikre, at reformen af vinordningen indebærer forbedringer med
hensyn til de miljømæssige virkninger af vindyrkning og vinfremstilling. Navnlig vil
Kommissionens indføre miljømæssige mindstekrav til vinsektoren, omfattende de
vigtigste miljøbelastninger fra sektoren (dvs. jorderosion og -kontaminering, brug af
plantebeskyttelsesmidler samt affaldshåndtering).
6.3.10. WTO
Et vigtigt element i den gennemgribende reform vil være at gøre den nye
markedsordning
WTO-venlig.
De
nuværende
samhandelsforvridende
foranstaltninger (i den gule boks) vil således blive fjernet, og hvor interne
støtteforanstaltninger stadig anvendes, vil foranstaltninger i den grønne boks blive
foretrukket. Det nuværende forbud mod fremstilling af vin af importeret most og
blanding af vine fra EU med vine fra lande uden for EU vil blive gennemgået ud fra
de samme kriterier.
7.
S
ÅKALDT UREGLEMENTEREDE OG ULOVLIGE BEPLANTNINGER
Uanset ophævelsen af plantningsforbudet skal erhvervslivet og medlemsstaterne
efterkomme EU’s nuværende lovgivning vedrørende såkaldt ureglementerede
vinmarker og ulovlige vinmarker. Overholdelsen af sådanne regler er en afgørende
forudsætning for, at den nuværende fælles markedsordning kan fungere.
DA
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efterkommes reglerne ikke, vil Kommissionen (fortsat) træffe passende
foranstaltninger i forbindelse med afslutningen af regnskaberne eller om nødvendigt
indlede overtrædelsesprocedurer i henhold til traktatens artikel 226.
8.
B
UDGETMÆSSIG VIRKNING
Der vil blive foretaget nøjagtige beregninger af ovennævnte foranstaltningers
budgetmæssige virkning, når de formelle forslag til retsakter fremlægges. De
finansielle virkninger menes dog ikke at ville overstige udgifterne for de seneste år.
9.
A
FSLUTTENDE BEMÆRKNINGER
Det er Kommissionens opfattelse, at en grundlæggende reform af den fælles
markedsordning for vin er nødvendig.
Når disse ændringer til sin tid gennemføres, må det forventes at føre til forenkling og
bedre regulering, hvilket vil få positive konsekvenser dels gennem begrænsning af
omkostningerne til forvaltning og statistisk overvågning, dels gennem lettere
gennemførelse og kontrol og dermed begrænsning af svig og misbrug af offentlige
midler. Endvidere bliver forvaltningen mere effektiv, fordi medlemsstaterne får øget
indflydelse på at afgøre, hvilken type foranstaltninger de skal anvende som reaktion
på en given situation. Endelig vil en reform af denne art give Kommissionen
væsentligt bedre muligheder for at styrke sin politiske målsætning i alle
internationale fora, hvilket den aktivt vil tilstræbe.
Med nærværende meddelelse opfordrer Kommissionen alle berørte parter til at tage
del i en åben debat om den kommende fælles markedsordning for vin, hvilket vil
være til hjælp i arbejdet med at udforme forslag inden årets udgang.
DA
13
DA