Europaudvalget 2006-07
KOM (2006) 0326
Offentligt
1446488_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 22.6.2006
KOM(2006) 326 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG
EUROPA-PARLAMENTET
Årsberetning 2006 om EU’s udviklingspolitik og gennemførelse af bistand til tredjelande
i 2005
{SEK(2006) 808}
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG
EUROPA-PARLAMENTET
Årsberetning 2006 om EU’s udviklingspolitik og gennemførelse af bistand til tredjelande
i 2005
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.
1.1.
1.2.
2.
2.1.
2.2.
2.3.
2.4.
2.5.
3.
3.1.
3.2.
3.3.
4.
4.1.
4.2.
4.3.
4.4.
Hen imod virkeliggørelse af millennium-udviklingsmålene........................................ 4
Opbakning til FN-topmødet i 2005 og opstilling af EU's mål ..................................... 4
EU’s syn på udvikling.................................................................................................. 5
Partnerskaber................................................................................................................ 6
Samarbejde med landene på Vestbalkan...................................................................... 6
EU’s naboskabspolitik ................................................................................................. 6
“Fælles rum” i forhold til Rusland ............................................................................... 7
Det ældste partnerskab: Afrika, Caribien og Stillehavet.............................................. 7
Styrkelse af partnerskabet med Latinamerika .............................................................. 8
En øget politisk dimension........................................................................................... 8
Instrumenter til fremme af demokrati og menneskerettigheder................................... 8
Etablering af rammer for politisk dialog...................................................................... 9
Migrations- og asylspørgsmål inden for rammerne af udviklingspolitikken ............... 9
Mere, bedre og hurtigere bistand - EU leverer resultater........................................... 10
Bistandens effektivitet................................................................................................ 10
Evaluering .................................................................................................................. 11
Forvaltning ................................................................................................................. 11
Resultater.................................................................................................................... 12
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446488_0003.png
Indledning
Den Europæiske Union er verdens største donor af udviklingsbistand,
udviklingslandenes vigtigste handelspartner og en central aktør i den politiske dialog.
EU forpligtede sig i 2005 til frem mod 2010 at fordoble sin officielle
udviklingsbistand (ODA).
Europa-Kommissionen ydede i 2005 mere udviklingsbistand end nogensinde før: der
blev brugt 6,2 mia. EUR sammenlignet med 5,7 mia. EUR det foregående år. Det
viste igen, at Kommissionen, som administrerer omkring en femtedel af EU’s
samlede officielle udviklingsbistand, kan opfylde sine forpligtelser effektivt og
hurtigt, således at pengene når dem, der har behov for dem. Resultaterne viser
værdien af de reformer, der blev iværksat i 2000 med henblik på at forbedre den
måde, som Kommissionens bistand til tredjelande anvendes på. Dette forhold,
sammenholdt med EU’s aktiviteter til afhjælpning af naturkatastrofer som
Tsunamien og jordskælvet i Pakistan, viser, at Kommissionen bliver en stadigt mere
pålidelig partner.
De overordnede mål med EU’s udviklingspolitik og bistanden til tredjelande er
fastsat i traktatens artikel 177.
Inden for disse rammer opstillede Kommissionen i sin årlige politikstrategi for 2005
1
specifikke mål af særlig betydning for udviklingspolitikken og ekstern bistand. I
2005 valgte den at fokusere på følgende:
–
–
–
–
–
–
–
Stabiliserings- og associeringsprocessen på Balkan
Yderligere gennemførelse af den europæiske naboskabspolitik, navnlig gennem
handlingsplaner
Skabelse af fire ”fælles rum” i forhold til Rusland
Bidrag til genopbygning af Irak
Revidering og optrapning af EU-bistanden til virkeliggørelse af millennium-
udviklingsmålene
Iværksættelse af den afrikanske fredsfacilitet
Iværksættelse af en EU-vandfacilitet.
Som et supplement til målene i den årlige politikstrategi planlægger Kommissionen
også at indgå og undertegne en revideret Cotonou-aftale. Sammen med
gennemførelsen af fredsfaciliteten og understregningen af millennium-
udviklingsmålenes betydning medvirkede dette mål til, at Afrika i 2005 havde den
højeste prioritet.
1
KOM(2004) 133 endelig.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Denne prioritering lå til grund for de foranstaltninger og finansieringsprogrammer,
der blev gennemført i 2005. De pågældende foranstaltninger beskrives udførligt i
årsberetningen.
Ud over disse overordnede retningslinjer var EU’s bistands- og udviklingspolitik i
2005 koncentreret om fem hovedområder:
–
I forbindelse med forberedelsen af FN-topmødet i september 2005 gentog EU
også sit tilsagn med hensyn til
virkeliggørelse af millennium-
udviklingsmålene
og vedtog en fælles tilgang til udvikling. EU gav også faste
tilsagn om at fremskynde virkeliggørelsen af millennium-udviklingsmålene
gennem: mere og bedre bistand, øget politiksammenhæng på
udviklingsområdet og en øget indsats for Afrika.
En ny
udviklingspolitisk trepartserklæring,
”Den Europæiske Konsensus om
Udvikling”, blev godkendt af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen og
suppleret med en EU-strategi
for Afrika.
Afrikas specifikke problemer,
navnlig i landene syd for Sahara, kræver velegnede løsninger. Denne
målrettede strategi vil give et mærkbart løft til EU’s bistand til Afrika, både
med hensyn til kvantitet og kvalitet.
EU videreudviklede sin
fremgangsmåde med partnerskaber:
landene
tilbydes rammer for deres samarbejde med EU, som både fremmer samarbejde
og er tilpasset deres situation. Der blev i 2005 gjort betydelige fremskridt med
hensyn til at styrke disse partnerskaber med landene på Vestbalkan, Rusland,
Latinamerika og AVS-landene, og det var også et vigtigt år for den europæiske
naboskabspolitik.
Den
politiske dimension i forbindelse med støtte og bistand til tredjelande
har haft grundlæggende betydning, hvad enten der har været tale om at
anvende bistand som løftestand for politisk dialog eller om at finansiere
specifikke foranstaltninger til styrkelse af retsstaten og respekt for
menneskerettigheder.
EU holdt i 2005 fast ved
kravet om hurtigere og bedre gennemførelse af
bistand.
Paris-erklæringen, som blev undertegnet af EU’s medlemsstater og
EU i 2005, udgjorde et meget vigtigt bidrag på dette område, og resultaterne vil
snart være synlige.
–
–
–
–
1.
1.1.
H
EN IMOD VIRKELIGGØRELSE AF MILLENNIUM
-
UDVIKLINGSMÅLENE
Opbakning til FN-topmødet i 2005 og opstilling af EU's mål
Det internationale samfund iværksatte i 2005 en række vigtige initiativer til
bekæmpelse af fattigdommen på verdensplan gennem en aktiv relancering af
millennium-udviklingsmålene. EU spillede en ledende rolle under FN-
verdenstopmødet i september 2005, både politisk og med hensyn til finansielle
tilsagn.
I forbindelse med forberedelsen af topmødet nåede EU på baggrund af
Kommissionens forslag til enighed om en række foranstaltninger, der skulle gøre det
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446488_0005.png
muligt hurtigere at nå millennium-udviklingsmålene, som tager sigte på at afhjælpe
de problemer, der optræder i forbindelse med ekstrem fattigdom. De udgjorde
grundlaget i EU’s bidrag til FN-topmødet og omfattede tre hovedelementer:
Betydeligt mere og bedre EU-bistand
De 25 medlemsstaters officielle udviklingsbistand beløb sig til i alt 43 mia. EUR i
2005. EU besluttede at øge sit budget for officiel udviklingsbistand ud over de
tilsagn, der blev givet i Monterrey - dvs. 0,39 % af BNI i 2006 - og forpligtede sig til
et midlertidigt minimumsmål for 2010 for hver medlemsstat på 0,51 % af BNI
(0,17 % for de nye medlemsstater) med henblik på at nå det mål på 0,7 %, der er
opstillet for 2015 af FN. Hermed når EU's kollektive indsats op på 0,56 % af BNI i
2010. I absolutte tal betyder dette tilsagn, at der årligt vil kunne tilvejebringes
yderligere 20 mia. EUR i officiel udviklingsbistand, når man kommer frem til 2010.
Politikker på andre områder burde også bidrage til at nå millennium-
udviklingsmålene
Udviklingssamarbejde alene vil ikke være tilstrækkeligt til at nå millennium-
udviklingsmålene. Andre EU-politikker er vigtige, når det drejer sig om at hjælpe
udviklingslandene med at nå millennium-udviklingsmålene, hvilket er årsagen til, at
man søger at sikre sammenhæng i politikkerne for at fremme udvikling
2
. EU har
besluttet at skabe sammenhæng mellem 12 politikområder
3
og millennium-
udviklingsmålene og tidsrammen herfor, og har på disse 12 områder godkendt
specifikke forpligtelser vedrørende udviklingsfremmende politiksammenhæng for at
sikre overensstemmelse med de udviklingspolitiske mål.
En prioritet: Afrika
Kommissionen ønsker at koncentrere sin indsats om Afrika for at hjælpe afrikanerne
med at blive de vigtigste aktører i forbindelse med deres egen udvikling, og for at de
kan fungere som katalysatorer for supplerende udviklingsbistand. EU arbejder på at
etablere et virkeligt partnerskab baseret på ansvarlige forbindelser inden for handel
og politik. Ud over den generelle prioritering af social kohæsion og bæredygtig
udvikling fremmer EU det netværk, der er nødvendigt for at sikre regional
integration mellem afrikanske lande og for syd-syd-handelen. Den Europæiske
Union har også etableret et partnerskab med Den Afrikanske Union, og dens
institutioner refinansierer bl.a. den afrikanske fredsfacilitet.
1.2.
EU’s syn på udvikling
Formændene for Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet godkendte den
20. december 2005 EU’s nye udviklingspolitiske erklæring,
Den Europæiske
Konsensus om Udvikling
4
, som udgør en milepæl i EU’s udviklingssamarbejde. For
2
3
4
KOM(2005) 134 - april 2005.
Handel, miljø, klimaændringer, sikkerhed, landbrug, fiskeri, globaliseringens sociale dimension,
migration, forskning og udvikling, informationssamfundet, transport og energi.
Kommissionen og Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) godkendte dokumentet den
22. november 2005 (14820/05), mens Parlamentet godkendte det på sit plenarmøde den 15. december
2005 (Beslutning n. P6-TA-PROV (2005) 0528.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446488_0006.png
første gang i 50 år er der på EU-plan defineret fælles værdier, principper, mål og
midler til bekæmpelse af fattigdom og virkeliggørelse af millennium-
udviklingsmålene.
EU’s strategi for Afrika
5
, som blev vedtaget i december, er den første konkrete
anvendelse af den Europæiske Konsensus om Udvikling. Den fastlægger rammerne
for medlemsstaternes og Europa-Kommissionens foranstaltninger til støtte for
Afrikas indsats for at nå millennium-udviklingsmålene, og i disse rammer indgår
øget støtte til navnlig fred og sikkerhed, regeringsførelse, infrastruktur og handel.
Øget indsats for børn
EU’s nye udviklingspolitiske erklæring og den nye EU-strategi for Afrika opprioriterer børns
behov og rettigheder (uddannelse, sundhed, børnearbejde, børnehjem m.m.), eftersom EU har
forpligtet sig til at gøre fremskridt med virkeliggørelse af de internationalt fastlagte mål i
konventionen om barnets rettigheder. Der er fastlagt retningslinjer for børns rettigheder med
henblik på politikdialoger på delegationsniveau. Gruppen af kommissærer til fremme af
grundlæggende rettigheder under forsæde af kommissionsformand José Manuel Barroso
besluttede i april 2005 at arbejde hen imod en "Pagt for barnet” til fremme af børns rettigheder
i EU’s interne og eksterne politik.
2.
2.1.
P
ARTNERSKABER
Samarbejde med landene på Vestbalkan
Landene på Vestbalkan gjorde i 2005 betydelige fremskridt med hensyn til
stabilisering og forsoning, interne reformer og regionalt samarbejde. Nu, da de er
tættere på EU, vil de fortsætte med at nyde godt af den finansielle bistand under
CARDS-programmet, indtil det enstrengede instrument for førtiltrædelsesbistand
tages i brug i 2007
6
. Det Europæiske Råd bekræftede i juni 2005 sit tilsagn om at
gennemføre Thessaloniki-dagsordenen. Der blev taget vigtige skridt i 2005: der blev
indledt tiltrædelsesforhandlinger med Kroatien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik
Makedonien blev indrømmet kandidatstatus, man kom tættere på en stabiliserings-
og associeringsaftale med Albanien, og der blev indledt forhandlinger om en sådan
aftale med Serbien og Montenegro og Bosnien-Hercegovina. Den politiske proces,
der skal føre frem til en beslutning om Kosovos fremtidige status, er gået i gang.
Muligheden for EU-medlemskab er et stort incitament til politisk og økonomisk
reform, og den har medvirket til at skabe forsoning mellem befolkningerne i
regionen.
2.2.
EU’s naboskabspolitik
EU’s naboskabspolitik
7
tager sigte på at udvikle et område, hvor Den Europæiske
Union deler velstand og stabilitet med sine naboer på grundlag af gensidigt vedtagne
forpligtelser og i overensstemmelse med principperne for fælles ejendomsret. Den
tilbyder adgang til det indre marked og bistand til at leve op til EU’s normer samt
5
6
7
KOM(2005) 132.
Bortset fra Kroatien, som allerede er blevet indrømmet status som kandidatland og nyder godt af alle tre
finansielle førtiltrædelsesinstrumenter samt det regionale CARDS-program.
KOM(2004) 373 endelig.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446488_0007.png
bistand til at gennemføre reformer, der kan stimulere den økonomiske og sociale
udvikling. Til gengæld giver naboskabspartnerne præcise tilsagn, hvis efterlevelse
kan kontrolleres, om at styrke retsstaten, demokrati og respekt for
menneskerettighederne, om at fremme økonomisk reform, beskæftigelse og social
samhørighed og om at samarbejde om centrale udenrigspolitiske mål (bekæmpelse af
terrorisme, ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben). Partnerskabet er udformet
således, at fremskridt belønnes med større incitamenter, som er uden sammenhæng
med mulighederne for tiltrædelse. EU’s naboskabspolitik omfatter også løsning af
problemer i forbindelse med illegal indvandring i EU, grænseforvaltning og
organiseret kriminalitet.
I 2005 blev der gjort yderligere fremskridt med hensyn til afslutning af
handlingsplanerne med de lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik,
navnlig med hensyn til markedsøkonomisk status, visumlempelser og energidialog
med Ukraine, etablering af en grænseovervågningsmission ved grænsen mellem
Moldova og Ukraine samt styrkelse og udvidelse af omfanget af den politiske dialog
med en række Middelhavslande. Der er ved at blive gennemført nye handlingsplaner
sammen med Jordan, Israel, Den Palæstinensiske Myndighed, Moldova og Ukraine.
Der er endelig blevet indledt forhandlinger med Georgien, Armenien og
Aserbajdsjan. I Middelhavsområdet er der lagt øget vægt på at støtte økonomisk
reform, der er iværksat af partnerlandene, på at finansiere sektorpolitikker (navnlig
uddannelse og sundhed) og fremme demokrati, menneskerettigheder og god
regeringsførelse.
2.3.
“Fælles rum” i forhold til Rusland
Der blev i maj 2005 vedtaget en samlet pakke af køreplaner for etablering af
fire
”fælles rum”
8
for EU og Rusland.
Disse køreplaner indeholder fælles mål
vedrørende forbindelserne mellem EU og Rusland og beskriver de foranstaltninger,
der er nødvendige for at nå disse mål. Hertil kommer, at EU’s samarbejde med
Rusland videreføres inden for rammerne af det strategiske partnerskab, der er
etableret mellem de to parter.
2.4.
Det ældste partnerskab: Afrika, Caribien og Stillehavet
2005 var også det år, hvor
Cotonou-aftalen
blev revideret. Cotonou-aftalen, som
fastlægger rammerne for
forbindelserne med landene i Afrika, Caribien og
Stillehavet (AVS),
er EU’s ældste partnerskab, og det tager sigte på at fremme en
fælles strategi til bekæmpelse af fattigdom gennem anvendelse af virkelige
partnerskaber.
Fælles institutioner, herunder Den Blandede Parlamentariske Forsamling og AVS-
EF-ministerrådet har siden begyndelsen spillet en central rolle i partnerskabet, og
inddragelsen af civilsamfundet og andre aktører har bidraget til at øge effektiviteten i
samarbejdet mellem AVS-landene og EU.
De sociale, økonomiske, politiske, kulturelle og miljømæssige aspekter i forbindelse
med den bæredygtige udvikling er integreret i hele aftalen og afspejler de relevante
8
Et fælles økonomisk rum, et fælles rum for frihed, sikkerhed og retfærdighed, et fælles rum for
sikkerhed udadtil og et fælles rum for forskning, uddannelse og kultur.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446488_0008.png
internationale forpligtelser, der er indgået af Den Europæiske Union og AVS-
partnerne.
Der gøres derudover stadige fremskridt med etablering af rammer for innovativt
økonomisk og handelsmæssigt samarbejde, der skal tage sigte på at fremme
udvikling gennem styrkelse af regional økonomisk integration, fjernelse af
handelshindringer og fremme af gradvis integration af AVS-landene i den globale
økonomi.
For at opnå resultater med partnerskabet med AVS-landene blev der opnået enighed
om at oprette en ny
Europæisk Udviklingsfond
med et rådighedsbeløb på
22,682 mia. EUR til AVS-landene i perioden 2007-2013.
2.5.
Styrkelse af partnerskabet med Latinamerika
I maj 2005 mødte EU’s udenrigsministre deres modparter fra Rio-gruppen.
Diskussionerne drejede sig navnlig om regionale integrationsprocesser i
Latinamerika, social ulighed og udstødelse. Parterne drøftede også forberedelserne af
FN-topmødet i september 2005.
I december 2005 besluttede Europa-Kommissionen at skabe fornyet dynamik i
partnerskabet med Latinamerika gennem vedtagelsen af en meddelelse til fremme af
et styrket partnerskab mellem Den Europæiske Union og Latinamerika.
Der er blevet ført yderligere forhandlinger om en associerings- og frihandelsaftale
mellem EU og Mercosur, og der er truffet indledende foranstaltninger til indgåelse af
aftaler med Centralamerika og Andesfællesskabet.
3.
3.1.
E
N ØGET POLITISK DIMENSION
Instrumenter til fremme af demokrati og menneskerettigheder
Denne prioritet er afspejlet i alle de indgåede aftaler og omsættes til politisk dialog
på landsplan og regionalt plan samt i geografiske samarbejdsprogrammer. Det
europæiske initiativ til støtte for demokrati og menneskerettigheder
(EIDHR)
9
tager hovedsagelig sigte på de lande, der har de største bistandsbehov på disse
områder: de vigtigste bistandsmodtagere er civilsamfundsorganisationer, der er
aktive på disse områder. I 2005 blev der anvendt 126,7 mio. EUR, navnlig til at
videreføre finansieringen af projekter, der var igangsat de to foregående år.
Projekterne omfattede bistand til det arbejde, der udføres af FN’s Højkommissariat
for Menneskerettigheder, Europarådet, de særlige domstole for det tidligere
Jugoslavien, Sierra Leone og Cambodja og projekter til fremme af demokrati i
Belarus
10
og andre initiativer til støtte for oprindelige folk. Der blev afsat
10 mio. EUR til
Irak,
som i 2005 var en særlig prioritet. Der blev inden for
rammerne af FN’s trustfonde udvalgt projekter, der navnlig vedrører
9
10
KOM(2001) 252 endelig.
Herunder det europæiske humanistiske universitet i Vilnius, som tilbyder videregående uddannelse på
belarussisk vedrørende demokrati og menneskerettigheder.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446488_0009.png
forfatningsprocessen,
uddannelse
civilsamfundsorganisationer.
af
nationale
valgobservatører
og
EU opfattes i stigende grad som en central aktør i forbindelse med
valgobservationsopgaver.
Ved iværksættelse af en valgobservationsmission
arbejder Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet tæt sammen om at vurdere, i
hvilket omfang valgene er ”frie og fair”. Antallet af valgobservationsopgaver er øget
i 2005, og der vil blive endnu flere i 2006. Der blev anvendt 1 000 observatører i
2005 sammenlignet med 632 i 2004.
Valgobservationsmissionerne fandt sted i forbindelse med præsidents- eller
parlamentsvalg eller folkeafstemninger i Afghanistan, Burundi, Guinea-Bissau,
Libanon, Liberia, Etiopien, Den Demokratiske Republik Congo, Venezuela og Sri
Lanka. Den Europæiske Union har i forbindelse med alle disse missioner opnået
større synlighed, samtidigt med, at den er blevet en stadigt mere vigtig aktør, hvad
angår styrkelse af den demokratiske proces. Ved udgangen af 2005 var der også ved
at blive forberedt observationsmissioner i 2006 (Vestbredden og Gazastriben,
Uganda og Haiti).
Ud over selve valgobservationsmissionerne blev der også ydet finansiel bistand til
valgprocesserne gennem projekter i asiatiske lande og AVS-lande.
3.2.
Etablering af rammer for politisk dialog
I AVS-landenes tilfælde gav den reviderede Cotonou-aftale, som blev undertegnet i
juni 2005
11
, mulighed for at øge den politiske dimension af partnerskab ved hjælp af
en mere
systematisk, formel, effektiv og resultatorienteret politisk dialog,
der er
baseret på veletablerede principper for partnerskab og ejendomsret.
AVS-EU-partnerne har også indført en henvisning til
samarbejde om at bekæmpe
spredning af masseødelæggelsesvåben.
Der er tale om et virkeligt gennembrud
inden for de internationale forbindelser. Der er også indført en henvisning til Den
Internationale Straffedomstol og Rom-statutten i aftalen for at vise partnernes fælles
forpligtelse i forhold til de institutioner, der varetager styringen af det internationale
samfund. Den reviderede aftale indeholder desuden en klausul, der bekræfter AVS-
landenes og EU’s internationale
samarbejde om terrorbekæmpelse.
Styrkelsen af
partnerlandenes evne til at bekæmpe terrorisme skal finansieres med andre ressourcer
end dem, der er afsat til finansiering af udviklingssamarbejdet mellem AVS-landene
og EU
12
.
3.3.
Migrations- og asylspørgsmål inden for rammerne af udviklingspolitikken
Disse meget debatterede spørgsmål kræver fastlæggelse af politikker og bistand,
hvormed der tages hensyn til både de muligheder og de problemer, de afføder. Det
Europæiske Råd har i den forbindelse gentagne gange understreget behovet for en
integreret tilgang til migrationsspørgsmålet.
11
12
Ratifikationerne skal fortsætte. Aftalen bør træde i kraft den 1. januar 2008.
Revideret Cotonou-partnerskabsaftale: Rådets/Kommissionens fælleserklæring om finansiel og teknisk
bistand i forbindelse med samarbejde om bekæmpelse af terrorisme og artikel 11a indsat i den
reviderede Cotonou-partnerskabsaftale.
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446488_0010.png
På det politiske plan har EU i sin opfølgning af
Haag-programmet fra 2004
udviklet sin migrationspolitik yderligere for så vidt angår tredjelande. Nationale og
regionale programmer som f.eks. MEDA og TACIS har central betydning, hvad
angår finansiering af migrations- og asylprojekter. Det tematiske program AENEAS,
som blev iværksat i 2004
13
, supplerer de geografiske programmer: Der ydes herunder
finansiel og faglig bistand til tredjelande som supplement til deres indsats for at sikre
mere effektiv forvaltning af migrationsstrømmene på alle niveauer. Det samlede
budget for den første række af projekter, som blev udvalgt i løbet af 2005, var på
30 mio. EUR, hvoraf ca. 16 mio. EUR var øremærket til Middelhavsområdet. Den
anden indkaldelse af forslag blev offentliggjort i december 2005, og det samlede
budget var her 40,3 mio. EUR. Der vil blive foretaget en geografisk prioritering af
SNG-landene, Middelhavslandene og landene syd for Sahara.
Hvad angår asyl, vedtog Kommissionen den 1. september 2005 en
meddelelse om
regionale beskyttelsesprogrammer
14
. De første pilotprogrammer skal gennemføres
i Tanzania og i de vestlige nyligt uafhængige stater (NIS), i tæt samarbejde med de
involverede tredjelande og UNHCR, således at flygtninge, der har brug for
beskyttelse, hurtigt kan få den og på en måde, der bedst svarer til deres behov.
4.
4.1.
M
ERE
,
BEDRE OG HURTIGERE BISTAND
- EU
LEVERER RESULTATER
Bistandens effektivitet
Indsatsen for at øge bistandens effektivitet er koncentreret om enkle, men praktiske
måder, hvorpå man kan harmonisere forberedelsen af landestrategier, om ydelsen af
bistand og den måde, hvorpå der rapporteres om dens anvendelse, om
implementering af mere pålidelige systemer og procedurer i de bistandsmodtagende
lande og mere koordinering mellem donorerne. Partnerlandene indtager hovedrollen
og påtager sig at forbedre deres operationelle udviklingsstrategier, styrke
forvaltningen af deres offentlige finanser og af offentlige indkøb og at forbedre
kontrol og revisionsmetoder. Herved er det muligt for donorerne at koordinere deres
aktiviteter bedre og at kanalisere mere bistand gennem det nationale budget og at
mindske rapporteringsbehovene. Transaktionsomkostningerne for partnerlandene
reduceres, hvilket frigør allerede knap kapacitet inden for forvaltning og
administration til nationale prioriteter. Et vigtigt aspekt i forbindelse med dette
initiativ er overgangen til at yde bistand i form af direkte budgetstøtte, således at den
udelukkende administreres inden for partnerlandets egne systemer.
Kommissionens indsats for at styrke koordineringen med medlemsstaterne (Den
Europæiske Konsensus om Udvikling) og andre donorer illustreres af det tætte
samarbejde efter Tsunamien med regeringer, civilsamfundet i de berørte lande,
internationale ngo'er og finansielle institutioner. Ved at hjælpe med at fastlægge
leveringsmekanismer, som f.eks. genopbygningstrustfonde, med regeringer og det
internationale samfund, sikrede EU, at de berørte samfund også blev fuldt involveret
i udarbejdelsen af rekonstruktionsprojekter.
13
14
Forordning (EF) nr. 491/2004.
KOM(2005) 388 endelig.
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446488_0011.png
Paris-erklæringen af 2. marts 2005
15
om bistandens nyttevirkning er en aftale mellem
næsten 100 lande - omfattende bistandsmodtagere og -donorer, herunder de 25
medlemsstater og Kommissionen - og mere end 25 udviklingsagenturer, der skal yde
bistand på en måde, der bedst muligt medvirker til, at millennium-udviklingsmålene
kan nås inden 2015. Paris-erklæringen omfattede en forpligtelse til at opstille og
forfølge mål ved anvendelse af 12 forskellige resultatindikatorer
16
. Målene og
indikatorerne er af en sådan art, at underskriverne af deklarationen kan overvåge
resultaterne på globalt niveau.
De 12 indikatorer anvendes til at måle fremskridt på baggrund af de fem
partnerskabsforpligtelser, der er omhandlet i Paris-erklæringen: partnerlandets
ejerskab, tilpasning
af donorer til landenes nationale udviklingsrammer,
harmonisering
af donorernes foranstaltninger,
forvaltning med henblik på resultater
og
gensidig ansvarlighed
for resultater for donorer og partnere. EU forpligter sig til
at sikre en rettidig gennemførelse af erklæringen. Det forventes af Kommissionen, at
den rapporterer om de fremskridt, der er gjort med hensyn til
effektivitetsdagsordenen på EU-plan, og forelægger Rådet en rapport om de
resultater, der er opnået i de enkelte lande. Den har til det formål udviklet et enkelt
interaktivt redskab til indberetning af resultater vedrørende tilpasning og
harmonisering.
4.2.
Evaluering
Evalueringen tager sigte på at øge bistandens effekt og i 2005 blev programmet til
forbedring af evalueringsmetoden afsluttet. Der blev iværksat elleve nye evalueringer
i 2005. Der er mange andre på vej, herunder to større fællesevalueringer, én om
generel budgetstøtte og en anden om koordinering, komplementaritet og kohærens.
De to vigtigste evalueringsresultater i 2005 vedrørte to lande (Benin og Ghana), to
regioner (Caribien og Latinamerika) og en sektor (privatsektorudvikling).
Evalueringen af Kommissionens bistand til Ghana viste f.eks., at den hovedsagelig er
synlig hvad angår øget adgang til rent vand, sanitære faciliteter og basal uddannelse
og sundhedspleje for de fattigste dele af befolkningen. Generelt viser evalueringerne
imidlertid, at der er lange frister i forbindelse med gennemførelsen, og de påpeger, at
Kommissionens procedurer er stive og langsomme. Der blev i 2005 afsluttet to
evalueringsrapporter om det europæiske initiativ for demokrati og
menneskerettigheder og en undersøgelse af anvendeligheden af dets indikatorer med
generelt positive resultater.
4.3.
Forvaltning
Kommissionen fortsatte i 2005 med at skifte fokus fra input til output og
effektspørgsmål, eftersom de har indvirkning på ydelsen af bistand.
Fokuseringen
på kvalitet
fortsættes efter reformen af forvaltningen af bistanden til tredjelande, der
blev gennemført de foregående fire år (2001-2004).
Resultatet af gennemførelsen af disse reformer blev beskrevet i en offentlig rapport
om
kvalitativ vurdering af reformerne inden for forvaltning af bistand til
15
16
http://www.oecd.org/dataoecd/11/41/34428351.pdf
DAC. CHAIR (2005) 12/REV.1.
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446488_0012.png
tredjelande
17
, der blev offentliggjort i juli 2005. Denne rapport gennemgår
operationelle, organisatoriske og metodologiske reformer i forbindelse med levering
af bistand og vurderer effekt og resultater.
Effekten af reformerne har været at sikre en stadig reduktion af den tid, der anvendes
til at yde bistand, med højere betalingsniveauer hvert år og gennemsnitligt kortere tid
til gennemførelse af bistandsforanstaltninger.
Som en konsekvens af afslutningen af decentraliseringsprocessen – dvs.
uddelegeringen af forvaltningsansvaret for de fleste udviklingsprogrammer til
Kommissionens delegationer i de enkelte lande – blev EuropeAid-
samarbejdskontorets hovedkvartersstruktur ændret i marts 2005 med henblik på at
tilvejebringe mere hjælp og bistand til delegationerne og afspejle overførslen af
Vestbalkan-landene til GD for Udvidelse i lyset af disse landes mulige medlemskab
af EU.
4.4.
Resultater
Europa-Kommissionen var i 2005
meget hurtig og effektiv
med hensyn til
gennemførelsen af programmer, hvorved de finansielle ressourcer hurtigt kunne nå
frem til dem, der havde behov for dem. Resultaterne viser værdien af de reformer,
der blev iværksat i 2000 med henblik på at forbedre den måde, hvorpå
Kommissionens bistand til tredjelande udbetales.
I 2005 steg forpligtelserne til 8 mia. EUR, hvilket er 16 % mere end i 2004.
Forpligtelserne i forhold til lande i Afrika, Caribien og Stillehavet steg med mere end
1 mia. EUR og nåede næsten det rekordhøje 2003-niveau. Hvad angår forpligtelserne
i forhold til Asien, kunne der også registreres en kraftig stigning (på næsten 50 %) i
forhold til 2004. Der blev ydet udviklingsbistand på 6,2 mia. EUR sammenlignet
med 5,7 mia. EUR det foregående år.
17
SEK(2005) 963.
DA
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446488_0013.png
EuropeAid - Regional udvikling i perioden 2001-2005. Forpligtelser (mio. EUR)
Bistand til tredjelande forvaltet under EuropeAid (plus CARDS)
Tematisk
AVS (1)
Sydafrika
Middelhavs-landene
Asien
Latin-amerika
NIS-lande
Balkan
-
500
1.000
1.500
2.000
2.500
3.000
3.500
4.000
2005
2004
2003
2002
2001
Balkan
2001
2002
2003
2004
2005
705
658
620
663
519
NIS-lande
426
432
504
504
515
Latin-
amerika
301
333
342
312
329
Asien
407
575
558
611
834
Middelhavs-
Sydafrika
landene
709
121
762
782
1 003
1 075
124
127
135
155
AVS (1)
1 971
2 169
3 811
2 685
3 546
Tematisk
928
949
943
1 001
1 055
I alt
5 568
6 002
7 687
6 916
8 027
EuropeAid-forpligtelser i 2005 + forpligtelser indgået af GD for Udvidelse (CARDS)
Undtagen Sydafrika-bidrag til fredsfonden
Undtagen administrative omkostninger, der ikke forvaltes under EuropeAid
Regional fordeling efter geografiske og tematiske budgetposter
(1) AVS-region omfatter EUF + bananbudgetpost 2001-2005
Takket være reformerne forvalter Kommissionen de finansielle ressourcer mere
effektivt, både i forbindelse med sine interne procedurer og under gennemførelsen af
selve programmerne. En sammenligning mellem 2001 og 2005 viser, at
forpligtelserne er steget med 44 %, og at betalingerne er steget med 50 %. Af tallene
fremgår det, at gennemførelsen af foranstaltningerne gennemsnitligt tager 3,32 år,
mod 3,55 år i 2004 og næsten fem år i 2000.
DA
13
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446488_0014.png
EuropeAid - Regional udvikling i perioden 2001-2005. Betalinger (mio. EUR)
Bistand til tredjelande forvaltet under EuropeAid (plus CARDS)
Tematisk
AVS (1)
Sydafrika
Middelh.
Asien
Latin-amerika
NIS-lande
Balkan
-
500
1.000
1.500
2.000
2.500
2005
2004
2003
2002
2001
Balkan
2001
2002
2003
2004
2005
845
619
425
510
345
NIS-lande
402
384
396
359
432
Latin-
amerika
152
182
290
314
376
Asien
383
455
470
526
681
Middelh.
488
707
700
1 125
1 122
Sydafrika
99
119
118
116
138
AVS (1)
1 814
1 968
2 366
2 472
2 468
Tematisk
771
815
851
790
932
I alt
4 109
4 630
5 191
5 701
6 149
EuropeAid-betalinger i 2005 + betalinger foretaget af GD for Udvidelse (CARDS)
Undtagen Sydafrika-bidrag til fredsfonden
Undtagen administrative omkostninger, der ikke forvaltes under EuropeAid
Regional fordeling efter geografiske og tematiske budgetposter
(1) AVS-region omfatter EUF + bananbudgetposten 2001-2005
Omfanget af den officielle udviklingsbistand, der forvaltes af Kommissionen, og som
er bestemt for lavindkomstlande, herunder de mindst udviklede, øgedes igen
mærkbart. Denne bistand steg fra ca. 1,5 mia. EUR i 2000 til mere end det dobbelte -
omkring 3,2 mia. EUR - i 2005. Procentuelt var der tale om en stigning fra 32 % i
2000 til 45,8 % i 2005. Denne tendens formodes at fortsætte, da over halvdelen af de
nye forpligtelser, der blev indgået i 2005, vedrørte disse lande.
DA
14
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446488_0015.png
2000-2005 Fokus på fattigdom
Kommissionens nettoudbetalinger af officiel udviklingsbistand
50%
45.8%
43.1%
39.5%
37.9%
32.0%
36.9%
32.7%
30.7%
26.7%
21.8%
22.4%
22.3%
24.7
%
22.7
%
35.8%
33.4%
31.0%
28.6%
33.4%
38.5
%
44.5%
46.0%
43.7%
Forpligtelser
48.8
%
40%
30%
21.6%
20%
18.4%
15.1%
10.4%
11.2%
16.3%
12.6%
10.4%
8.7%
5.3%
3.1%
2.5%
3.0%
2.9%
3.0%
10.3%
10%
10.2
%
3.8
%
0%
2000
LDC
2001
OLIC
LMIC
2002
UMIC
2003
2004
2005
LDC+OLIC
2005
REG./IKKE-TILDELT
2000-2003 - EU-indberetning til DAC (efter samme metode: landespecifikke bevillinger for LDC'er/LIC'er - inkl.
EIB- /samlede betalinger)
2004 Årsberetningsoplysninger
2005 Årsberetningsøvelse (iflg. DAC-liste over modtagere fra december 2005)
LDC: Least Developed Countries (mindst udviklede lande)
OLIC: Other Low Income Countries (andre lavindkomstlande)
LMIC: Lower Middle Income Countries (mellemindkomstlande i lavere gruppe)
UMIC: Upper Middle Income Countries (mellemindkomstlande i højere gruppe)
REGION/IKKE-TILDELT: Regionale programmer og ikke-tildelt
Hastighed og effektivitet er vigtige faktorer, men det, der virkeligt tæller, er de
resultater, der opnås. De resultater, der er opnået med Kommissionens
resultatorienterede overvågningssystem, som er baseret på uafhængige eksperters
jævnlige evalueringer på stedet, viser en klar tendens hen imod stadig forbedring af
kvaliteten. Navnlig er resultaterne med hensyn til projekternes og programmernes
effektivitet og bæredygtighed forbedret betydeligt siden 2001.
DA
15
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446488_0016.png
Fordeling på sektorer
9. Andet/ikke-tildelte
midler: administrations-
omkostninger, støtte til
ngo'er, ikke specificeret:
191 mio. EUR; 2%
7. Nødhjælpsbistand,
genopbygningsstøtte; 771
mio. EUR; 10%
5. Budgetsstøtte,
fødevarehjælp,
fødevaresikkerhed; 1 266
mio. EUR; 16%
1. Samfundsmæssige
infrastrukturer:
uddannelse, sundhed,
vand, offentlig sektor &
civilsamfund, andet ; 3 563
mio. EUR; 45%
4. Flere sektorer/på tværs
af sektorer: miljø, kvinder
inden for udvikling, andet;
519 mio. EUR; 6%
3. Produktion: landbrug,
skovbrug og fiskeri,
industri, minedrift og
byggeri, handel og
turisme; 388 mio. EUR;
5%
2. Økonomiske
infrastrukturer & service-
ydelser: transport,
kommunikation, energi,
andre serviceydelser: 1
321 mio. EUR; 16%
EuropeAid-forpligtelser for 2005 + forpligtelser indgået af GD for Udvidelse (CARDS)
Undtagen Sydafrika-bidrag til fredsfacilitet
Undtagen administrative omkostninger, der ikke forvaltes af EuropeAid
Kommissionen er fast besluttet på yderligere at forbedre sin forvaltning af de midler,
som den har ansvaret for, og har foreslået at forenkle både lovgivningsgrundlaget for
bistanden til tredjelande (instrumenterne) og sine egne interne procedurer.
Der blev i 2005 gjort en stor indsats med forberedelsen af
den næste generation af
bistandsprogrammer,
som skal gennemføres inden for rammerne af de finansielle
overslag for perioden 2007-2013. Kommissionen er i samarbejde med de ansvarlige
myndigheder og berørte aktører i de bistandsmodtagende lande samt med
medlemsstaterne og andre donorer begyndt at forberede de strategidokumenter, der
skal anvendes som rettesnor i forbindelse med programmeringsprocessen for de
forskellige lande og regioner. Denne proces afsluttes i 2006, således at de planlagte
foranstaltninger kan gennemføres fra januar 2007.
Der er ved forberedelsen af disse strategidokumenter for lande og regioner taget
hensyn til de mål og principper, der er fastlagt i erklæringen fra december 2005 om
udviklingspolitikken - Den Europæiske Konsensus om Udvikling. Der har været
særlig opmærksomhed om at forbedre bistandens effektivitet ved at inddrage de
DA
16
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
relevante forpligtelser, som
programmeringsprocessen.
EU
og
medlemsstaterne
har
indgået,
i
DA
17
DA