Europaudvalget 2006
KOM (2006) 0367
Offentligt
1446527_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 4.7.2006
KOM(2006) 367 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
Mod en EU-strategi for børns rettigheder
{SEK(2006) 888}
{SEK(2006) 889}
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446527_0002.png
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
Mod en EU-strategi for børns rettigheder
I
G
ENSTANDEN
Med denne meddelelse sigter man mod at opstille en alsidig EU-strategi til effektivt at fremme og
beskytte børns rettigheder i Den Europæiske Unions politik indadtil og udadtil og at støtte
medlemsstaternes indsats på området. Børn, der defineres som personer på under 18 år som i FN-
konventionen om barnets rettigheder
1
(UNCRC), udgør en tredjedel af verdens befolkning.
I.1.
Børns rettigheder – en prioritet for EU
Børns rettigheder udgør en del af menneskerettighederne, som EU og medlemsstaterne skal
respektere i henhold til internationale og europæiske traktater, særlig UNCRC og de valgfri
herunder
millenniumudviklingsmålene
3
og
den
europæiske
protokoller
hertil
2
,
4
menneskerettighedskonvention (ECHR). EU anerkender udtrykkeligt børns rettigheder i det
europæiske charter om grundlæggende rettigheder
5
, særlig artikel 24.
Kommissionen har valgt børns rettigheder som en af sine hovedprioriteter i meddelelsen om
strategiske mål 2005-2009:
"En særlig højtprioriteret opgave skal være effektiv beskyttelse af
børns rettigheder, både mod økonomisk udnyttelse og mod alle former for misbrug, og EU bør
være forbillede for resten af verden
6
." I denne sammenhæng besluttede gruppen af
kommissionærer for grundlæggende rettigheder, ikke-forskelsbehandling og ligestilling i april
2005 at lancere et særligt initiativ til fremme, beskyttelse og gennemførelse af børns rettigheder i
EU's politik indadtil og udadtil.
I marts 2006 anmodede Det Europæiske Råd medlemsstaterne
om at træffe de nødvendige
foranstaltninger til hurtigt at nedbringe børnefattigdommen betydeligt og give alle børn lige
muligheder uanset deres sociale baggrund.
Disse beslutninger imødekommes nu med denne meddelelse.
1
2
3
4
5
6
Konvention om barnets rettigheder af 20. november 1989. Se den fulde ordlyd på
http://www.unicef.org/crc/crc.htm.
FN-protokol om forebyggelse, bekæmpelse og retsforfølgning af menneskehandel, særlig handel med kvinder
og børn; FN-protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende salg af børn, børneprostitution og
børnepornografi; protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede
konflikter.
FN's generalforsamling, FN's Millenniumerklæring, 55. session, 18. september 2000.
Se den fulde ordlyd på http://www.echr.Council of Europe.int/ECHR/EN/Header/Basic+Texts.
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, EFT C 364 af 18.12.2000, se
http://europa.eu.int/comm/justice_home/unit/charte/index_en.html.
Strategiske mål 2005-2009. Europa 2010: Et partnerskab for fornyelse i EU – Velstand, solidaritet og
sikkerhed, KOM(2005) 12 endelig af 26.1.2005.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446527_0003.png
I.2.
Situationen omkring børns rettigheder i EU og på verdensplan
Børn besidder det fulde spektrum af menneskerettigheder. Det er dog af vital betydning, at børns
rettigheder anerkendes som et særskilt sæt rettigheder, som ikke blot indordnes under en bredere
indsats for at fremme menneskerettighederne generelt. Det er nødvendigt, fordi visse rettigheder
udelukkende eller i særlig grad gælder for børn, f.eks. retten til uddannelse og retten til at have
kontakt med begge forældre. Det forhold, at staterne næsten universelt accepterer, at de har
forpligtelser på området for børns rettigheder, danner også et solidt grundlag for samarbejdet
mellem Europa-Kommissionen og ikke-EU-lande, hvilket er en fordel, som ikke gælder i alle
menneskerettighedsanliggender. Endelig har EU klart identificeret fremme af børns rettigheder
som et særskilt anliggende, der kræver specifik opmærksomhed.
Børns rettigheder og behov skal ses under ét: respekt for og fremme af alle børns rettigheder bør
gå hånd i hånd med de fornødne tiltag til at tilgodese deres grundlæggende behov.
Det er værd at gøre opmærksom på, at den europæiske integration har bidraget til at tilgodese
børns rettigheder og behov i EU, specielt når man tænker på, hvor forfærdelig deres situation ofte
er i mange andre dele af verden. Men selv inden for EU er situationen stadig ikke tilfredsstillende.
Medmindre der gøres en bevidst indsats, kan de nye problemer, der er opstået som følge af
globaliseringen og den demografiske udvikling, få alvorlige følger for den europæiske levevis.
Dette vil i så fald også få følger for børnenes vilkår i Europa. Derfor kan ønsket om at skabe
samfund i EU, hvor der tages mere hensyn til børn, ikke adskilles fra behovet om at øge og styrke
den europæiske integration.
I.3.
Retsgrundlaget for en EU-strategi
EU har ikke i henhold til traktaterne og EF-Domstolens retspraksis
7
nogen generel kompetence,
når det gælder grundlæggende rettigheder, herunder børns rettigheder. EU skal imidlertid i
henhold til artikel 6, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) respektere de
grundlæggende rettigheder i alle handlinger, som det har kompetence til at udføre. Disse
rettigheder fremgår i særdeleshed af ECHR, som indeholder bestemmelser om børns rettigheder.
Der skal tillige tages det fulde hensyn til bestemmelserne i UNCRC. Charteret om grundlæggende
rettigheder kan uafhængigt af dets retlige status betragtes som et særlig autentisk udtryk for
grundlæggende rettigheder, som garanteres som et almindeligt retsprincip.
EU's forpligtelse til at respektere grundlæggende rettigheder, også børns rettigheder, medfører ikke
blot en generelt pligt til at afstå fra handlinger, som krænker disse rettigheder, men også til tage
højde for dem, hver gang det er relevant, i forbindelse med de politikker, som EU fører på basis af
traktaternes forskellige retsgrundlag (integrering af hensynet til børn i alle politikker). Desuden
giver traktaterne uanset ovennævnte mangel på generelle beføjelser
8
visse særlige beføjelser til at
træffe specifikke positive foranstaltninger til at beskytte og fremme børns rettigheder. Ved alle
sådanne foranstaltninger skal princippet om subsidiaritet og proportionalitet overholdes, og
medlemsstaternes kompetence må ikke anfægtes. Der kan overvejes flere forskellige instrumenter
og metoder, f.eks. lovgivningsforanstaltninger, "blød" lovgivning, finansiel bistand og politisk
dialog.
7
8
Se navnlig udtalelse 2/94, sml. 1996, I-759.
Se artikel 51, stk. 2, i charteret for grundlæggende rettigheder.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446527_0004.png
I.4.
Børns situation i dag
Som det blev fremhævet på De Forenede Nationers særlige samling i 2002 om børn, er der en
enorm kløft mellem de gode hensigter, som kommer til udtryk i internationale traktater, og de
faktiske omstændigheder med fattigdom, forsømmelse og udnyttelse, som millioner af børn på
verdensplan er tvunget til at leve under. Til trods for fremskridt på visse områder er der endnu
meget at gøre
9
.
Fra barnsben til voksenliv har børn meget forskellige behov på de forskellige udviklingsstadier i
deres liv. I de første fem år har barnet særlig brug for beskyttelse og sundhedspleje. Børn i alderen
5 til 12 har stadig brug for beskyttelse, men de udvikler samtidig andre behov: retten til uddannelse
er klart en forudsætning for, at børn kan udfolde sig i samfundet. Som teenagere får børn et nyt
behov og ansvar. Unge har f.eks. behov for medindflydelse på beslutninger, der påvirker deres liv.
Forældres fattigdom og sociale udelukkelse begrænser desuden i høj grad børns
udfoldelsesmuligheder og adgang til deres rettigheder, hvilket senere kan være til skade for
samfundet som helhed. Det kan også være afgørende for børns situation, hvor de lever.
I.4.1.
Situationen globalt
Af verdens 2,2 milliarder børn lever 86 % i udviklingslande, og over 59 % af de børn, der dør,
inden de er fem år gamle, som ikke har adgang til skoleundervisning, eller som tvinges i arbejde
eller udsættes for seksuelt misbrug, lever i udviklingslande. Over halvdelen af alle mødre i verden
er berøvet passende rettigheder, f.eks. omsorg under graviditeten og ved fødsel. Dette forhold er et
handicap for mange børns fremtid, fra det øjeblik de fødes.
I de første fem leveår savner en tredjedel af alle børn ordentlig mad og udvikler en vis grad af
underernæring. Det påvirker ikke blot deres helbred og overlevelseschancer men også deres evne
til at lære og udvikle sig. Foruden dårlig ernæring er et andet problem, at mange børn lever under
forhold, hvor de ikke har adgang til rent vand, lider under ringe sanitetsvilkår og indendørs
forurening og mangler adgang til ordentlig sygdomsforebyggelse og sundhedspleje. Som følge
heraf dør over 10 millioner børn under fem år hvert år af sygdomme, som let kunne forhindres
eller behandles, og en milliard børns udvikling hæmmes fysisk, intellektuelt og/eller psykisk, ofte
på en måde, som der ikke kan rettes op på.
En sjettedel af alle børn (fortrinsvis piger) kommer ikke i skole og savner derfor senere mulighed
for at få undervisning, udvikle sig og indtage deres plads i samfundet. På verdensplan er der ca.
218 millioner børn, der arbejder
10
. Over 5,7 millioner børn (hvoraf nogle end ikke er teenagere)
arbejder under særlig forfærdende omstændigheder, faktisk som egentlige slavearbejdere, og det
anslås, at 1,2 millioner børn er ofre for menneskehandel
11
. Ca. 300 000
12
børn kæmper permanent
som børnesoldater i mere end 30 væbnede konflikter på verdensplan.
Man skønner, at der på verdensplan er 130 millioner piger og kvinder med mutilerede
kønsorganer, og at der hvert år er 2 millioner nye tilfælde af piger, der udsættes for mutilering af
kønsorganerne ofte som led i ritualer ved deres kønsmodning. En tredjedel af alle piger er ofre for
9
10
11
12
EU-erklæring på FN-generalforsamlingen i 2003.
The end of child labour: Within reach,
samlet rapport til opfølgning af
ILO Declaration on Fundamental
Principles and Rights at Work,
rapport til den 95. samling af Den Internationale Arbejdskonference, Genève,
2006.
Kilde: UNICEF.
Sammesteds.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446527_0005.png
seksuel misbrug, en femtedel for tvangsægteskaber
13
, og hvert år får ca. 14 millioner piger på
mellem 15 og 19 år børn. Over en million teenagere blev sidste år smittet med hiv, heraf to
tredjedele piger. Over en million børn på verdensplan sidder i fængsel, fordi de har været i konflikt
med loven, og en stor del af dem får ikke den opmærksomhed og beskyttelse, de behøver. Der er
endvidere børn, som fortjener, at man specielt beskæftiger sig med deres rettigheder og behov:
over 200 millioner børn lever med svære handicaps, og 140 millioner børn er forældreløse, og
tallet er stigende som følge af hiv/aids.
I.4.2.
I EU
EU oplever i dag mærkbare økonomiske, politiske, miljømæssige og sociale forandringer, som
også påvirker børn. Børn i EU er udsat for en højere risiko for relativ fattigdom end befolkningen
som helhed (20 % for børn mellem 0 og 15 og 21 % for aldersgruppen 16-24 sammenlignet med
16 % for voksne). Børn, som bor hos fattige forældre, eller som ikke kan bo hos deres forældre
såvel som børn fra nogle etniske samfund, f.eks. romaerne, er specielt berørt af fattigdom,
udelukkelse og diskrimination. Børn - specielt fattige børn - lider desuden uforholdsmæssigt meget
under miljøforringelser. Ved at sætte sin strategi for bæredygtig vækst og flere og bedre job øverst
på dagsorden forsøger EU at gøre noget ved disse problemer. En vellykket gennemførelse af
strategien er en forudsætning for at kunne skabe samfund i Europa uden social marginalisering,
hvor også de nuværende og kommende generationer af børn og deres behov og rettigheder er fast
forankret.
Spørgsmålet om identitet er også blevet aktuelt i Europa i de senere år. Ud over gammelkendte
former for racisme er fjendtlighed over for 'fremmede' og frygten for dem blevet et stadig mere
bekymringsværdigt fænomen i de europæiske samfund. Børn fra mindretal er et let mål for denne
form for racisme. Nogle børn fra flertalsgrupperne i samfundet kan på den anden side let påvirkes
af simplistiske holdninger, som forsvares af ekstremistiske politikere og partier.
Børnevold er blevet et voksende problem inden for EU i de senere år. Det antager mange
forskellige former, fra vold i familien og i skolen til anliggender af transnational karakter, såsom
børnehandel og –misbrug, børnesexturisme og børnepornografi på internettet. En anden udfordring
består i at sikre, at børns rettigheder som indvandrere, asylsøgere og flygtninge respekteres i EU's
og medlemsstaternes lovgivning og politikker.
I flere årtier er over 50 % af de lægemidler, der benyttes til behandling af børn, ikke blevet
afprøvet eller autoriseret til brug på børn, hvilket gør det vanskeligt at vide, om de er effektive,
eller hvilke bivirkninger de kan have. Dette problem forsøges nu løst med en forordning om
pædiatriske lægemidler, som forventes vedtaget snart.
II
II.1.
H
VORFOR ER BER BEHOV FOR EN STRATEGI FOR BØRNS RETTIGHEDER
EU-foranstaltningers merværdi
Som omtalt ovenfor er det ikke alle børn i EU, der får deres grundlæggende behov opfyldt.
Den Europæiske Union kan yde et væsentlig og grundlæggende ekstra bidrag på området for børns
rettigheder. Den kan for det første bygge på sin lange tradition og retlige og politiske forpligtelser
med hensyn til menneskerettighederne i almindelighed og børns rettigheder i særdeleshed. Den har
13
Kilde: UNIFEM.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
den nødvendige vægt og tilstedeværelse til at få placeret børns rettigheder øverst på de
internationale dagsordener og kan benytte sin globale tilstedeværelse og indflydelse til effektivt at
fremme de universelle menneskerettigheder på nationalt plan i hele verden, særlig hvad angår
børn. Den kan også fremme og gøre opmærksom på børns behov med udgangspunkt i den
europæiske model for social beskyttelse og policy-forpligtelserne og programmerne for forskellige
områder.
Unionen kan støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser, både ved at hjælpe dem på visse områder
til at tage højde for børns rettigheder i deres foranstaltninger og ved at sørge for, at de får mulighed
for at lære af hinanden, så de kan indkredse og selv indføre de mange former for god praksis, der
findes i Unionen. En sådan tilgang på basis af en bred og koordineret indsats kan understøtte
medlemsstaternes bestræbelser og styrke anerkendelsen af og respekten for UNCRC's principper
både inden for og uden for Unionen.
Der er således et presserende behov for en generel EU-strategi, der udvider og effektiviserer EU's
engagement for at forbedre børns situation på verdensplan og for at vise virkelig politisk vilje på
det højest mulige niveau til at garantere, at fremme og beskyttelse af børns rettigheder indtager den
plads på EU's dagsorden, som de fortjener.
II.2.
EU's respons til dato: eksisterende foranstaltninger
EU har gjort et betydeligt fremskridt på dette område i de seneste år og har udformet en konkret
politik og konkrete programmer på forskellige områder vedrørende børns rettigheder på forskellige
eksisterende retsgrundlag. Der drejer sig om både interne og eksterne politikker og en bred vifte af
anliggender som f.eks. børnehandel og –prostitution, vold mod børn, diskrimination,
børnefattigdom, social udelukkelse, børnearbejde (bl.a. gennem handelsaftaler med bestemmelser
om tilsagn om afskaffelse af børnearbejde), sundhed og uddannelse.
I bilaget gives der et – ikke udtømmende – sammendrag af EU’s foranstaltninger med berøring til
børns rettigheder.
I EU har Kommissionen og medlemsstaterne prioriteret spørgsmålet om børnefattigdom særlig
højt inden for rammerne af den åbne koordinations metode vedrørende social beskyttelse og social
inddragelse, som giver medlemsstaterne mulighed for at tage ved lære af hinanden på basis af en
række fælles mål og indikatorer samt vedtage nationale strategier til at fremme adgangen til
socialsikringsordninger og kvaliteten heraf.
Udvidelsesprocessen er et andet virkningsfuldt redskab, der giver mulighed for at fremme børns
rettigheder. Et af kriterierne for medlemskab er, at ansøgerlandet har opnået institutionel stabilitet,
som garanterer demokrati, retsstatsforhold, menneskerettigheder samt respekt for og beskyttelse af
mindretal. Kommissionen har på basis af de såkaldte politiske kriterier, som Det Europæiske Råd
fastlagde på topmødet i København i 1993, gennem tiltrædelsesprocessen arbejdet for en reform af
beskyttelsen af børn og nøje ført tilsyn med, hvilke fremskridt der er gjort med hensyn til børns
rettigheder i alle tiltrædende lande og kandidatlandene.
EU's naboskabspolitik og det strategiske partnerskab med Rusland er vigtige midler til at fremme
børns rettigheder i EU's nabolande, og de første initiativer er allerede blevet sat i værk.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446527_0007.png
II.3.
Krav om effektivitet
For at øge værdien af EU's foranstaltninger for børns rettigheder mest muligt er det nødvendigt at
løse en række problemer for:
•
at foretage en mere alsidig analyse af behov og prioriteter og af virkningerne af de EU-
foranstaltninger, der er truffet hidtil
•
mere effektivt at tage højde for børns rettigheder i EU-politikker, -strategier og -programmer og
sikre en bedre koordination inden for Europa-Kommissionen
•
at skabe et bedre samarbejde med nøgleaktører, også med børn
•
at garantere bedre kommunikation og øget bevidsthed om børns rettigheder og om EU's indsats
på dette område.
III
MOD EN EU-STRATEGI FOR BØRNS RETTIGHEDER
Denne meddelelse fra Kommissionen skal ses som et oplæg til iværksættelsen af en langsigtet
strategi, der skal garantere, at EU's indsats aktivt fremmer og beskytter børns rettigheder, og at den
støtter medlemsstaternes bestræbelser på området. Strategien bygger på seks specifikke mål, som
alle understøttes af en række foranstaltninger.
III.1
1
Specifikke mål for EU-strategien for børns rettigheder
Videreudvikling af eksisterende aktiviteter med sigte på at løse presserende problemer
Kommissionen vil udnytte de eksisterende politikker og instrumenter bedre, bl.a. opfølgningen af
meddelelsen om bekæmpelse af menneskehandel
14
og den dertil hørende handlingsplan
15
, den
åbne koordinationsmetode vedrørende social beskyttelse og social inddragelse, det strategiske
partnerskab med Den Internationale Arbejdsorganisation til at bekæmpe børnearbejde samt EU-
retningslinjerne vedrørende børn i væbnede konflikter
16
. Kommissionen vil fortsætte med at
finansiere specifikke projekter til fremme af børns rettigheder.
I forbindelserne udadtil, også under førtiltrædelsesprocessen og i tiltrædelsesforhandlingerne vil
Kommissionen konsekvent arbejde for ratifikation og gennemførelse af UNCRC og de frivillige
protokoller dertil, ILO-konventionerne om afskaffelse af de værste former for børnearbejde og om
minimumsalderen for adgang til at udøve erhvervsarbejde og andre relevante internationale
menneskerettighedsinstrumenter. Den vil bringe børns rettigheder op i den politiske dialog med
tredjelande, f.eks. med civilsamfundsrepræsentanter og arbejdsmarkedets parter, og benytte sine
andre politikinstrumenter og samarbejdsprogrammer til at fremme børns rettigheder på
verdensplan.
Kommissionen vil på kort sigt og navnlig på grund af visse problemers presserende karakter træffe
følgende ekstra foranstaltninger:
14
15
16
KOM(2005) 514 endelig.
EUT C 311 af 9.12.2005.
Rådet for Den Europæiske Union, dokument 15634/03.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446527_0008.png
•
indføre et enkelt sekscifret telefonnummer (116xyz) i EU til rådgivningstelefoner for børn og et
til hotlines for børn, der specielt skal gælde for efterlyste eller seksuelt misbrugte børn
(slutningen af 2006)
•
støtte banksektoren og kreditkortselskaber med at bekæmpe brug af kreditkort til køb af
børneporno på internettet (2006)
•
lancere en handlingsplan for børn i udviklingssamarbejdet med henblik på børns prioriterede
behov i udviklingslandene (2007)
•
fremme en mere samlet gennemførelse af foranstaltninger til bekæmpelse af børnefattigdom i
EU (2007).
2
Prioriteter for en fremtidig EU-indsats
Med henblik på at indkredse hovedprioriteterne for en fremtidig indsats vil Kommissionen
analysere, hvilke hindringer der gør, at børn ikke kan udøve deres rettigheder til fulde, og hvad
grunden hertil er. Den vil på dette grundlag vurdere, hvor effektive de eksisterende
foranstaltninger for børn er (lovgivningsmæssige og andre, internt og eksternt). Denne analyse skal
trække på eksisterende initiativer (UNICEF, Europarådet, ChildONEurope osv.).
Analysen skal ajourføres hvert femte år og gradvis rettes mod enkelte kritiske områder snarere end
dække alle områder af relevans fra begyndelsen. Ajourføringen skal underbygges med data om
børns rettigheder, som skal foretages af Eurostat, Europarådet, ChildONEurope-netværket og det
fremtidige EU-agentur for grundlæggende rettigheder.
På baggrund af denne analyse vil Kommissionen lancere en bred offentlig høring, også af børn,
som skal sætte EU i stand til at tackle børns rettigheder på en alsidig måde og at indkredse
hovedprioriteterne for en fremtidig indsats.
•
vurdere virkningerne af eksisterende EU-foranstaltninger, som berører børns rettigheder
(2007-08)
•
udsende høringsdokumentation med henblik på en fremtidig indsats (2008)
•
indsamle sammenlignelige data om børns rettigheder (2007 og fremover).
3
Integrering af børns rettigheder i EU’s foranstaltninger
Det er vigtigt at sikre, at børns rettigheder respekteres i al intern og ekstern EU-politik i
overensstemmelse med EU's retsprincipper, og at denne politik er forenelig med principperne og
bestemmelserne i UNCRC og andre internationale instrumenter. Denne proces, som kaldes
"mainstreaming", følges allerede i forbindelse med andre EU-politikker, f.eks. ligestilling og
grundlæggende rettigheder. Der skal tages højde for arbejdet inden for rammerne af Europarådets
program "Building a Europe for and with Children (2006-2008)" for effektivt at fremme respekten
for børns rettigheder og beskytte børn mod alle former for vold.
•
tage højde for børns rettigheder ved udformningen af EU-lovgivning og andre foranstaltninger,
som kan påvirke børn (2007 og fremover)
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446527_0009.png
4
Effektive koordinations- og konsultationsordninger
Kommissionen vil styrke samarbejdet mellem de vigtigste aktører ved at gøre den bedst mulige
brug af eksisterende netværk og internationale organisationer og organer, som beskæftiger sig med
børns rettigheder. Til dette formål vil Kommissionen samle interessenterne i et
europæisk forum
for børns rettigheder.
Forummet skal omfatte alle relevante interessenter
17
og bidrage til at
udforme og overvåge EU-foranstaltninger og fungere som mødested for udveksling af god praksis.
Kommissionen vil overveje, hvordan den kan bruge samme mekanisme i tredjelande, hvor dens
delegationer vil kunne indlede en systematisk dialog med internationale og nationale partnere, som
er aktive inden for børns rettigheder.
For yderligere at involvere alle de relevante interessenter vil Kommissionen oprette en
diskussions- og arbejdsplatform på internettet
18
. Denne platform vil være et godt redskab til at
fremme og anspore til en effektiv informationsudveksling med udgangspunkt i den disponible
sagkundskab på et givet område. Platformens medlemmer vil få adgang til en dokumentationsbase
og kunne igangsætte diskussioner eller undersøgelser blandt medlemmerne.
Som anerkendt i artikel 12 i UNCRC skal børn kunne tilkendegive deres mening i samtaler og
beslutninger, som berører deres dagligdag. Kommissionen vil arbejde for at fremme og styrke
netværksarbejde og børns repræsentation i EU og på verdensplan, og den vil gradvis og formelt
inddrage dem i alle høringer og handlinger, som berører deres rettigheder og behov. Forummet og
internet-platformen skal begge sigte mod at involvere børn.
Endelig vil Kommissionen forbedre koordinationen mellem sine forskellige tiltag for at øge
konsekvens og effektivitet ved at nedsætte en formel tværtjenstlig gruppe om børns rettigheder
bestående af specifikt udpegede kontaktpersoner, som skal have ansvaret for at følge op på
strategien. Der vil blive udpeget en kommissionskoordinator for børns rettigheder.
•
samle interessenter i et europæisk forum for børns rettigheder (2006)
•
oprette en diskussions- og arbejdsplatform på internettet (2006)
•
involvere børn i beslutningsprocessen (2007 og fremover)
•
nedsætte en tværtjenestlig gruppe i Kommissionen og udpege en koordinator for børns
rettigheder (2006)
5
Forbedre kapacitet og sagkundskab på området for børns rettigheder
Alle, som involveres i implementering og integrering af børns rettigheder i Fællesskabets interne
og eksterne politikker må erhverve sig den nødvendige viden og de fornødne færdigheder.
Kommissionen vil med henblik herpå fortsat sørge for efteruddannelse. Desuden må de praktiske
hjælpemidler såsom vejledninger og instrukser forbedres med henblik på anvendelse som
undervisningsmateriale.
17
18
Medlemsstaterne, FN-organer, Europarådet, civilsamfundet og børnene selv.
Med
SINAPSE
e-Network
(Scientific
Information
for
Policy
http://europa.eu.int/sinapse/sinapse).
Support
in
Europe,
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446527_0010.png
•
give aktører, som involveres i integrering af børns rettigheder i Fællesskabets politikker, de
nødvendige færdigheder og give dem de nødvendige redskaber (2007 og fremover)
6
En mere effektiv kommunikation om børns rettigheder
Børn vil kun kunne udøve deres rettigheder, hvis ved, de eksisterer, og hvis de er i stand til at
bruge dem.
Der foreligger meget lidt materiale om børns rettigheder i almindelighed og EU's indsats på
området. For øge interessen for disse spørgsmål vil Kommissionen udforme en
kommunikationsstrategi for børns rettigheder. Det vil hjælpe både børn og deres forældre til at
skaffe sig større viden om børns rettigheder og bidrage til at udbrede den relevante erfaring og god
praksis blandt andre interesserede parter.
Vigtige EU-foranstaltninger med direkte berøring til børns rettigheder vil blive offentliggjort på en
børnevenlig måde. Med henblik herpå vil Kommissionen opbygge et børnevenligt netsted for
oplysninger om børns rettigheder, fortrinsvis i samarbejde med Europarådet. Dette netsted skal
koordineres med lignende initiativer i f.eks. medlemsstaterne, De Forenede Nationer og
civilsamfundet.
•
udforme en strategi for børns rettigheder (2007 og fremover)
•
forbedre informationen om børns rettigheder på en børnevenlig måde (2007 og fremover)
7
Fremme af børns rettigheder i de eksterne forbindelser
EU vil fortsat spille en aktiv rolle for at fremme børns rettigheder i internationale fora og i
forbindelserne med tredjelande. Den har fået en større gennemslagskraft, og virkningerne af dens
indsats er øget takket være en effektiv koordination med den indsats, der gøres i FN's
menneskerettighedsfora.
EU vil fortsat være særlig opmærksom på pigers og mindretalsbørns rettigheder. Den vil også
arbejde videre med problemet med børn i væbnede konflikter og desuden diskutere den globale
undersøgelse om vold mod børn, som FN's generalsekretærs uafhængige ekspert Paulo Sergio
Pinheiro i øjeblikket foretager.
•
fortsætte og yderligere forbedre EU's indsats i internationale fora til fremme af børns
rettigheder
III.2
Ressourcer og rapportering
Kommissionen er indstillet på at afsætte de nødvendige menneskelige og finansielle ressourcer til
denne strategi. Den vil bestræbe sig på at skaffe de nødvendige finansielle ressourcer til at
finansiere de foranstaltninger, som foreslås i denne meddelelse, og den fremtidige strategi. For at
garantere, at programmer med berøring til børns rettigheder fungerer effektivt, skal den
tværtjenstlige gruppe være opmærksom på mulige synergier.
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der skal hvert år forelægges en statusrapport for at øge gennemsigtigheden og give offentligheden
mulighed for at følge udviklingen.
IV
K
ONKLUSION
Kommissionen:
•
vil opstille en generel strategi til at sikre, at Den Europæiske Union bidrager til at fremme og
beskytte børns rettigheder i alle sine interne og eksterne foranstaltninger og støtter
medlemsstaternes indsats på dette område
•
opfordrer medlemsstaterne, de europæiske institutioner og andre interessenter til at tage aktivt
del i udviklingen af denne strategi og således bidrage til dens succes.
DA
11
DA