Miljø- og Planlægningsudvalget 2006-07
KOM (2006) 0372
Offentligt
1446532_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 12.7.2006
KOM(2006) 372 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
Temastrategi for bæredygtig anvendelse af pesticider
{KOM(2006) 373 endelig}
{SEK(2006) 894}
{SEK(2006) 895}
{SEK(2006) 914}
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
Temastrategi for bæredygtig anvendelse af pesticider
(EØS-relevant tekst)
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.
1.1.
1.2.
1.3.
2.
3.
4.
4.1.
4.2.
4.3.
5.
6.
Indledning .................................................................................................................... 3
Beskrivelse af miljøproblemet ..................................................................................... 3
Den nuværende retlige ramme ..................................................................................... 3
Iværksættelse af temastrategien ................................................................................... 4
Vurdering af situationen............................................................................................... 5
Temastrategiens målsætninger ..................................................................................... 7
Foranstaltninger og midler: Temastrategiens foranstaltninger .................................... 7
Nye foranstaltninger, som ikke kan indarbejdes i eksisterende lovgivning................. 8
Foranstaltninger, som bedst kan indarbejdes i eksisterende lovgivning ...................... 9
Foranstaltninger/tiltag, som ikke foreslås indarbejdet i temastrategien på nuværende
stadium, men som vil kunne tages op til overvejelse på et senere stadium ............... 11
Forventede resultater og virkninger ........................................................................... 11
De næste skridt........................................................................................................... 12
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446532_0003.png
1.
1.1.
I
NDLEDNING
Beskrivelse af miljøproblemet
Pesticider, dvs. hovedsagelig plantebeskyttelsesmidler
1
og biocidholdige produkter, er
udformet til at kunne påvirke grundlæggende processer i levende organismer og kan derfor
dræbe eller bekæmpe skadelige organismer (skadegørere). De kan imidlertid også have
skadelige virkninger på ikke-målorganismer og menneskers sundhed og miljøet. De mulige
risici ved anvendelsen af disse midler accepteres til en vis grad af samfundet som følge af de
hermed forbundne økonomiske fordele, idet plantebeskyttelsesmidler bl.a. medvirker til at
sikre os pålidelige forsyninger af overkommelige og sunde landbrugsprodukter af høj kvalitet.
Pesticider har været reguleret i lang tid i de fleste af medlemsstaterne og i Fællesskabet
2
. Der
er i årenes løb udviklet et omfattende system til vurdering af risikoen for sundhed og miljø.
På trods af den store indsats, der er gjort for at begrænse risikoen ved anvendelse af pesticider
og forebygge negative virkninger, kan der fortsat findes uønskede mængder af visse pesticider
i miljømedierne (navnlig jord, luft og vand)
3
, og i landbrugsprodukter kan der stadig findes
restkoncentrationer, der overskrider de lovfæstede grænser
4
.
Det er derfor nødvendigt så vidt muligt at mindske risikoen ved pesticider for mennesker og
miljø ved at minimere eller om muligt helt forhindre eksponering og ved at fremme forskning
i og udvikling af mindre skadelige alternativer, herunder ikke-kemiske midler.
1.2.
Den nuværende retlige ramme
Med vedtagelsen af det sjette miljøhandlingsprogram
5
erkendte Europa-Parlamentet og Rådet,
at pesticidernes påvirkning af sundhed og miljø må mindskes yderligere, navnlig hvad
plantebeskyttelsesmidler angår. De understregede behovet for en mere bæredygtig anvendelse
af pesticider og en betydelig samlet nedbringelse af risikoen og begrænsning af
pesticidanvendelsen, dog under hensyntagen til den nødvendige afgrødebeskyttelse.
Det sjette miljørammeprogram udstikker derfor en tostrenget strategi:
1.
2.
Fuldstændig gennemførelse og revision af de relevante lovrammer
6
Udarbejdelse af en temastrategi for bæredygtig anvendelse af pesticider
Fællesskabets lovgivning om pesticider er navnlig fokuseret på markedsføringen af disse
produkter og på enden af deres livscyklus.
1
2
3
4
5
6
For definitioner henvises til det tekniske bilag til denne meddelelse.
De tidligste fællesskabsdirektiver, som regulerer plantebeskyttelsesmidler, går tilbage til 1979.
EUREAU Position Paper ‘Keeping Raw Drinking Water Resources Safe from Pesticides’, 2001.
Rapporterne findes på:
http://europa.eu.int/comm/food/fs/inspections/fnaoi/reports/annual_eu/index_en.html
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 1600/2002/EF af 22. juli 2002 om fastlæggelse af
Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram, EFT L 242 af 10.9.2002, s. 1.
I det sjette miljørammeprogram henvises der udelukkende til lovgivningen om
plantebeskyttelsesmidler.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446532_0004.png
De mest relevante retsakter vedrørende plantebeskyttelsesmidler er:
1.
2.
Rådets direktiv 91/414/EØF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler
7
Forordning (EF) Nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for
pesticidrester i eller på fødevarer og foderstoffer
8
.
Formålet med direktiv 91/414/EØF er at forebygge risikoen ved kilden gennem en meget
omfattende risikovurdering af hvert enkelt aktivstof og de produkter, som indeholder disse
stoffer, før de kan godkendes til anvendelse. Udstedelse af en godkendelse af et
plantebeskyttelsesmiddel til visse anvendelser betyder derfor, at det er dokumenteret, at disse
anvendelser, på normale brugsbetingelser, ikke har uacceptable virkninger for menneskers og
dyrs sundhed og for miljøet. Forordning (EF) nr. 396/2005 opstiller maksimalgrænseværdier
for restkoncentrationer af aktive stoffer i vegetabilske og animalske produkter og bidrager
således til at begrænse eksponeringen for forbrugerne i fødevarekædens sidste led.
Overvågning af overholdelsen af grænseværdierne er også et vigtigt redskab til at vurdere, om
professionelle brugere i EU på korrekt vis følger de anbefalinger og restriktioner, der er
angivet i medlemsstaternes godkendelser af plantebeskyttelsesmidler.
Et lignende system til evaluering af biocidholdige produkter er blevet indført med direktiv
98/8/EF
9
, som for mange medlemsstater har betydet, at de for første gang skulle lovgive om
biocider.
En af manglerne ved lovgivningen på området er, at den næsten ikke berører den egentlige
anvendelsesfase, som er af central betydning for vurderingen af den samlede risiko ved
pesticider. Temastrategien foreslår derfor foranstaltninger, der tager sigte på at udbedre denne
mangel, så der kan skabes en sammenhængende ramme for politikken på dette område.
1.3.
Iværksættelse af temastrategien
I overensstemmelse med det sjette miljøhandlingsprogram skal temastrategierne udarbejdes i
en totrinsproces med deltagelse fra alle berørte parter. Kommissionen lancerede en
omfattende høring med sin meddelelse fra 2002 "Mod en tematisk strategi for bæredygtig
anvendelse af pesticider"
10
.
Meddelelsen omtaler – på grundlag af en række indledende undersøgelser - manglerne i den
nuværende lovgivning for så vidt angår anvendelsesfasen i pesticidernes livscyklus. Den
indeholder omfattende baggrundsinformation om fordele og risici ved anvendelsen af
pesticider (som gennemgås i konsekvensanalysen, der forelægges samtidig med strategien) og
opstiller en liste med vigtige spørgsmål, der skal tages op, samt drøfter mulige
foranstaltninger til at sætte fokus på anvendelsesfasen og vende den negative udvikling.
Høringen omfattede Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg, Regionsudvalget, industrien, forbruger- og landbrugsorganisationer og den brede
7
8
9
10
EFT L 230 af 19.8.1991, s. 1.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om
maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer
(EUT L 70 af 16.3.2005, s. 1).
EFT L 123 af 24. 4. 1998, s. 1.
KOM(2002) 349.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446532_0005.png
offentlighed. Der blev modtaget kommentarer fra over 150 forskellige parter
11
. Herudover
afholdt Kommissionen den 4. november 2002 en konference med over 190 deltagere fra alle
interessentgrupper
12
. Der fandt yderligere høringer sted som led i Kommissionens deltagelse i
en række konferencer om specifikke emner (f.eks. sammenlignende vurdering/substitution,
sprøjteudstyr
(udbringningsudstyr),
integreret
plantebeskyttelse/integrerede
13
dyrkningsmetoder ) og faglige møder afholdt af Kommissionen (f.eks. om sprøjtning fra
luften). Herudover iværksatte Kommissionen endnu en internethøring og modtog næsten 1800
svar
14
.
Målsætningerne med den foreslåede strategi og mange af indsatsmulighederne fik bred
tilslutning. Et mere detaljeret resumé af høringsprocessen findes i konsekvensanalysen
15
.
2.
V
URDERING AF SITUATIONEN
Som følge af de direkte fordele ved brugen af pesticider (især for landbrugerne) bruges de i
stor målestok og anses generelt for at spille en central rolle i moderne dyrkningssystemer.
Plantebeskyttelsesmidler bidrager således til at maksimere landbrugsudbyttet og minimere
behovet for arbejdskraft.
På trods af den nuværende politik og lovgivning, der tager sigte på at beskytte sundhed og
miljø, er forbruget og anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler i EU ikke faldet mellem 1992
og 2003, som det fremgår af de statistiske oplysninger
16
.
400.000
350.000
300.000
250.000
200.000
150.000
100.000
50.000
0
1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003
Fungicider
Herbicider
Insecticider
Andet
Figur 1: Salg af aktivstoffer til plantebeskyttelsesmidler (i ton) i EU-15
11
12
13
14
15
16
Meningstilkendegivelserne kan ses på: http://www.europa.eu.int/comm/environment/ppps/home.htm)
Konferencedokumenter og referater findes på: http://europa.eu.int/comm/environment/ppps/home.htm
Integrated Pest Management / Integrated Crop Management.
Resultaterne kan ses på: http://europa.eu.int/comm/environment/ppps/pdf/stats_consult.pdf
”Report on The Impact Assessment of the Thematic Strategy on the Sustainable Use of Pesticides”,
Kommissionens arbejdspapir SEK (2006) 894).
Data fra Eurostat og European Crop Protection Association
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446532_0006.png
Andelen af fødevare- og foderprøver, hvor restkoncentrationerne af pesticider overskrider de
lovbestemte grænser, er ikke faldet mellem 1996 og 2003: den er steget en smule og ligger nu
på ca. 5 %, som det fremgår af medlemsstaternes og Kommissionens løbende overvågning
17
.
Frugt, grønsager og korn under ét
1996
75
% prøver af prøver i alt
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
60
45
60 61 61
64
61
59
56 56
37 36 36
32
38
35 37
38
30
15
3,03,43,34,34,53,9 5,5 5,5
0
Prøver uden sporbare
rester
Prøver med rester under Prøver med rester over
grænseværdien (national grænseværdien (national
eller EF)
eller EF)
Figur 2: Resultaterne af undersøgelser for pesticidrester i frugt, grønsager og korn i EU-
15
3.
T
EMASTRATEGIENS MÅLSÆTNINGER
Den stigende opmærksomhed hos forbrugerne og samfundet som helhed på de mulige risici
ved anvendelsen af pesticider har for nylig medført, at visse forhandlere og regeringer såvel
som Fællesskabet støtter dyrknings- og plantebeskyttelsesmetoder, hvor anvendelsen af
plantebeskyttelsesmidler mindskes eller er mere målrettet, f.eks. økologisk landbrug,
integreret skadegørerbekæmpelse eller anvendelse af mere robuste plantesorter. Det er vigtigt
at fremme rationel og målrettet pesticidanvendelse og egnede afgrøde- og
jordbeskyttelsesmetoder.
Det er endvidere vigtigt at forbedre adfærden hos pesticidbrugerne (navnlig de professionelle
brugere), som er ansvarlige for diverse former for forkert brug, bl.a. overforbrug, ved at sikre
dem bedre undervisning og oplæring.
Det er også nødvendigt at forbedre sprøjteudstyrets kvalitet og effektivitet, så brugerne kan
optimere behandlingseffektiviteten og samtidig minimere de negative virkninger på sundhed
og miljø.
17
Rapporterne findes på:
http://europa.eu.int/comm/food/fs/inspections/fnaoi/reports/pesticides/index_en.html
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446532_0007.png
Endvidere berøres pesticidanvendelsen – direkte eller indirekte – af lovgivningen på andre
områder, f.eks. vandpolitik, landbrugspolitik, arbejderbeskyttelse og forskning. Takket være
temastrategien kan der udvikles en horisontal og tværfaglig tilgang, som går langt ud over
disse specifikke retsakters relativt begrænsede rammer.
Temastrategiens specifikke målsætninger, som vil kunne bidrage til de overordnede mål, er:
a)
b)
c)
d)
at minimere farer og risici for sundhed og miljø i forbindelse med pesticidanvendelse
at forbedre kontrollen med anvendelsen og distributionen af pesticider
at nedbringe koncentrationerne af farlige aktivstoffer, bl.a. ved at substituere de
farligste stoffer med sikrere (herunder ikke-kemiske) alternativer
at tilskynde til begrænset pesticidanvendelse eller pesticidfri dyrkning, bl.a. ved at
øge brugernes bevidsthed, fremme af brugen af kodekser for god praksis og fremme
af overvejelser om eventuel anvendelse af finansielle instrumenter
at indføre et gennemskueligt system for rapportering og overvågning af
fremskridtene hen imod strategiens mål, herunder udvikling af passende indikatorer.
e)
Virkningen af lovgivningen om biocider vil først blive synlig efter 2006, hvor de første
evalueringer af aktivstoffer til brug i biocidholdige produkter bringes til afslutning. Hverken
Kommissionen eller de fleste medlemsstater har endnu tilstrækkelig viden eller erfaring til at
foreslå yderligere foranstaltninger på biocidområdet. Denne situation bør revurderes i løbet af
2007, og de mulige foranstaltninger overvejes.
Med udgangspunkt i målsætningerne i det sjette miljørammeprogram og i betragtning af, at
plantebeskyttelsesmidler udgør den vigtigste pesticidgruppe, omhandler temastrategien for
bæredygtig anvendelse af pesticider derfor indtil videre kun plantebeskyttelsesmidler.
Temastrategiens rammer vil imidlertid kunne udvides senere hen, hvis lignende
foranstaltninger anses for nødvendige for biocidernes vedkommende.
4.
F
ORANSTALTNINGER OG MIDLER
: T
EMASTRATEGIENS FORANSTALTNINGER
Temastrategien for bæredygtig anvendelse af pesticider består af en række individuelle
foranstaltninger, hvis virkninger er vurderet fra en økonomisk, social, sundhedsmæssig og
miljømæssig synsvinkel. Temastrategiernes helhedsorienterede tilgang indebærer, at nye
foranstaltninger så vidt muligt indarbejdes i eksisterende lovgivning, og denne tilgang foreslås
for en række foranstaltninger. De øvrige foranstaltninger foreslås i ny lovgivning, som vil
blive forelagt sideløbende med denne strategi.
I de følgende kapitler gøres der kort rede for de foranstaltninger, der indgår i temastrategien,
og de foranstaltninger, der blev overvejet, men som ikke kom med i denne omgang. Nærmere
detaljer findes i “Teknisk bilag til meddelelsen om temastrategien for bæredygtig anvendelse
af pesticider”
18
og i konsekvensanalysen, som giver baggrunden for de foreslåede
foranstaltninger. Alle disse dokumenter hænger tæt sammen og bør læses samlet.
18
SEK(2006) 895.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446532_0008.png
4.1.
Nye foranstaltninger, som ikke kan indarbejdes i eksisterende lovgivning
Følgende foranstaltninger i temastrategien vil blive medtaget i et nyt rammedirektiv fra
Europa-Parlamentet og Rådet, som Kommissionen fremsætter forslag til samtidig med
strategien:
– Medlemsstaternes udarbejdelse af
Nationale handlingsplaner,
som skal opstille
individuelle mål for nedbringelse af farer, risici og afhængigheden af kemiske
bekæmpelsesmidler.
–
Inddragelse af interessenterne
i udarbejdelse, gennemførelse og tilpasning af
handlingsplanerne. De nærmere bestemmelser om offentlighedens deltagelse og om, på
hvilket plan, dette skal tilrettelægges, bør fastsættes af medlemsstaterne på en sådan måde,
at offentligheden allerede på et tidligt stadium får reel mulighed for at deltage i processen.
– Etablering af et system for
uddannelse
af professionelle pesticidbrugere, så det sikres, at
regelmæssige brugere får fuldt kendskab til risikoen ved disse produkter og træffer alle
passende foranstaltninger for at indkredse de mindst skadelige midler til løsning af et givet
plantebeskyttelsesproblem. Dette system skal omfatte brugervejledning om det bedst
mulige valg blandt forskellige produkter, der kan bruges til samme behandling
(substitution på brugerniveau).
– Bedre
oplysning
af den brede offentlighed (især ikke-professionelle brugere) gennem
oplysningskampagner og information fra detailhandlerne.
–
Regelmæssig og obligatorisk inspektion af sprøjteudstyr
med henblik på at mindske
belastningen fra pesticider på sundhed (navnlig eksponering af brugere) og miljø i
forbindelse med sprøjtning og sikre en så effektiv brug som muligt ved at garantere, at den
faktiske mængde sprøjtevæske, der anvendes, svarer til den forud indstillede dosering.
–
Forbud mod sprøjtning fra luften
med henblik på at begrænse risikoen for alvorlige
sundheds- og miljøkonsekvenser, navnlig som følge af aerosolspredning. Luftsprøjtning
bør derfor kun anvendes, hvis det indebærer klare fordele og miljøgevinster i forhold til
andre sprøjtemetoder, eller hvis der ikke er brugbare alternativer. Der skal fastsættes
nærmere betingelser for sådanne undtagelser, så risikoen for uønskede virkninger
minimeres, f.eks. gennem passende krav til uddannelse af operatører og standarder for
sprøjteudstyr.
–
Bedre beskyttelse af vandmiljøet
mod pesticidforurening, som kan bidrage til
gennemførelsen af målsætningerne for vandrammedirektivet
19
(artikel 7, stk. 3, og artikel
11 og 16).
–
Udpegning af områder med stærkt reduceret eller ingen pesticidanvendelse,
i tråd med
foranstaltninger, der er truffet i medfør af anden lovgivning (f.eks. artikel 6, 10 og 12 i
habitatdirektivet
20
og artikel 3 og 4, stk. 4, i fugledirektivet
21
). Sådanne områder bør også
19
20
21
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme
for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1.
Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. EFT L
206 af 22.7.1992, s. 7.
Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle. EFT L 103 af 25.4.1979, s. 1.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446532_0009.png
udpeges til beskyttelse af offentligheden mod høj eksponeringsrisiko og til særlig
beskyttelse af sårbare befolkningsgrupper, f.eks. børn.
–
Håndtering og opbevaring af pesticidemballager og pesticidrester
og andre
foranstaltninger i forbindelse med håndtering af pesticider, så det undgås, at de opbevares
eller håndteres uforsigtigt med fare for forurening af miljøet.
–
Fremme af dyrkning med begrænset pesticidanvendelse og skabelse af de nødvendige
betingelser fra medlemsstaternes side, til at landbrugerne kan gennemføre integreret
bekæmpelse af skadegørere (IPM).
Der vil blive udarbejdet EU-dækkende standarder for
integreret bekæmpelse af skadegørere (IPM), som vil blive bindende fra 2014. Der vil også
blive udviklet afgrødespecifikke standarder for integreret plantebeskyttelse på
fællesskabsplan, men gennemførelsen heraf vil være frivillig, og medlemsstaterne vil
kunne yde støtte hertil som led i landdistriktsudviklingen.
– Måling af nedbringelsen af risikoen på grundlag af
egnede harmoniserede indikatorer,
som alle medlemsstaterne skal rapportere regelmæssigt. Et sæt af mulige risikoindikatorer
er for tiden under udarbejdelse som led i et projekt under det sjette FTU-rammeprogram
(HAIR
22
). Meningen er, at disse anvendes som fælles indikatorer i alle medlemsstaterne –
eventuelt kombineret med andre allerede eksisterende indikatorer.
– Indførelse af et
system for informationsudveksling
på fællesskabsplan – en
ekspertgruppe
for temastrategien
– med deltagelse af medlemsstaterne og alle andre berørte parter, som
løbende skal udvikle og ajourføre retningslinjer, bedste praksis og anbefalinger.
Herudover vil Kommissionen inkorporere følgende af temastrategiens foranstaltninger i to
separate forslag, som skal vedtages inden udgangen af 2008:
– Forbedrede systemer til
indsamling af oplysninger om distribution og anvendelse af
plantebeskyttelsesmidler,
hvad aktivstofferne angår, og regelmæssig rapportering, hvorved
mangelen på pålidelige data kan udbedres, navnlig med henblik på beregning af
risikoindikatorer
– Væsentlige miljøkrav, som skal opfyldes af
nyt pesticidudbringningsudstyr, der skal
markedsføres.
4.2.
Foranstaltninger, som bedst kan indarbejdes i eksisterende lovgivning
Følgende foranstaltninger i temastrategien skal indarbejdes i eksisterende lovgivning:
–
Forbedrede systemer til overvågning af overholdelsen
af de lovfæstede krav vedrørende
distribution og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler via en gennemgribende ændring af
den nuværende artikel 17 i direktiv 91/414/EØF. Dette er også relevant for kravene om
krydsoverensstemmelse i forbindelse med direkte støtte under den fælles landbrugspolitik,
som har omfattet direktiv 91/414/EØF (artikel 3) siden 2006
23
. Medlemsstaterne vil også
22
23
Harmonised Environmental Indicators for Pesticide Risks (HAIR):http://www.rivm.nl/stoffen-
risico/NL/hair.htm
Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den
fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for
landbrugere (EUT
L 270 af 21.10.2003, s. 1).
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446532_0010.png
blive forpligtet til at rapportere om forgiftningsuheld, der berører operatører, andre
tilstedeværende, forbrugere samt vilde dyr og planter.
– Anvendelse af
sammenlignende vurdering og substitutionsprincippet
i forbindelse med
vurderingen af aktivstoffer og i beslutningsprocessen i forbindelse med opførelse af
aktivstoffer i bilag I til direktiv 91/414/EØF (en lignende proces findes allerede i direktiv
98/8/EF for biocidholdige produkter) og i forbindelse med godkendelsen af
plantebeskyttelsesmidler på medlemsstatsniveau.
–
Udbygning af de årlige programmer for overvågning af pesticidrester
i fødevarer og
foderstoffer på grundlag af forordningen om maksimalgrænseværdier for pesticidrester
24
,
suppleret med epidemiologiske eksponeringsundersøgelser som led i den europæiske
strategi for miljø og sundhed.
– Miljøovervågning:
bestemmelse af pesticidkoncentrationer i miljømedierne
som middel
til at verificere modelberegninger og prognoser i forbindelse med risikovurdering og
brugernes overholdelse af restriktioner og anvisninger på mærkningen. Overvågning af
pesticider i vand er omfattet af vandrammedirektivet.
–
Forskning i pesticider
som led i Fællesskabets sjette og syvende rammeprogram for
forskning
25
med sigte på at forbedre de europæiske borgeres sundhed og trivsel gennem
fødevarer af bedre kvalitet og bedre kontrol med fødevareproduktionen og hertil knyttede
miljøfaktorer såvel som at fremme risikovurdering på bedriftsniveau (f.eks. kortlægning af
højrisiko-områder og -praksis). Heri indgår finansiering af projekter, der især tager sigte på
at undersøge udviklingen af alternativer til kemiske bekæmpelsesmidler. Pesticiders
belastning af biodiversiteten og hvordan belastningen kan mindskes, kan undersøges som
led i de tematiske aktiviteter i samarbejdsprogrammet under det syvende rammeprogram
26
.
– Opfordring af medlemsstaterne til at
anvende normale momssatser
på pesticider for at
mindske incitamentet til ulovlig grænseoverskridende handel med ikke-godkendte
produkter som følge af prisforskelle.
– På den
internationale arena
har Fællesskabet og medlemsstaterne ratificeret og
gennemfører Rotterdam-konventionen om forudgående informeret samtykke (PIC) og
Stockholm-konventionen om persistente organiske miljøgifte (POP). De yder også
finansiel og teknisk bistand (kapacitetsopbygning) inden for en lang række bilaterale og
multilaterale programmer (bl.a. den strategiske tilgang til international
kemikalieforvaltning (SAICM), vedtaget i februar 2006), som bidrager til sikker
håndtering og bortskaffelse af pesticider (herunder forældede lagre af pesticider).
Fællesskabet erkender, at sundheds- og miljørisikoen ved anvendelse af pesticider er særlig
alvorlig i udviklingslande og i lande med overgangsøkonomi.
24
25
26
Jf. fodnote 8.
Relevante
oplysninger
om
det
sjette
rammeprogram
http://www.europa.eu.int/comm/research/fp6/index_en.html
Flere oplysninger kan findes på: http://ec.europa.eu/research/fp7/
kan
findes
på:
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.3.
Foranstaltninger/tiltag, som ikke foreslås indarbejdet i temastrategien på
nuværende stadium, men som vil kunne tages op til overvejelse på et senere
stadium
Følgende foranstaltninger/tiltag, som er blevet drøftet i høringsfasen og vurderet i
konsekvensanalysen, foreslås ikke indarbejdet i temastrategien på nuværende stadium. De kan
eventuelt tages op på et senere tidspunkt i lyset af resultaterne af den foreslåede strategi, som
vil blive gennemgået som led i den revision, der skal foretages ifølge rammedirektivudkastet.
–
Definition på kvantitative mål for anvendelsesbegrænsning.
Der er ikke nogen
systematisk og direkte forbindelse mellem den samlede reduktion i pesticidmængden og
risikoniveauet. Der findes desuden ikke tilstrækkelige oplysninger om basisforbruget, som
ville kunne anvendes som reference, og der er en række uløste juridiske spørgsmål
vedrørende håndhævelse og erstatningsansvar. Strategien foreslår derfor ikke bindende
reduktionsmængder og vil således være i tråd med medlemsstaternes politik.
– Indførelse af et
system for skatter/afgifter med sigte på at påvirke pesticidanvendelsen
kvalitativt.
På nærværende tidspunkt vil det være praktisk talt umuligt at udforme et
effektivt og brugbart skatte/afgiftssystem, som ville afspejle de enkelte pesticiders negative
virkninger. Medlemsstaterne vil kunne undersøge muligheden for at indføre "trinvise"
systemer (i nogle medlemsstater anvendes for tiden fastsats-systemer), der er tilpasset
deres særlige forhold og de beskyttelsesmål, de ønsker af forfølge.
5.
F
ORVENTEDE RESULTATER OG VIRKNINGER
Det vigtigste resultat, der ventes af gennemførelsen af denne temastrategi, er en nedbringelse
af de samlede risici og negative virkninger for menneskers sundhed og miljøet som følge af
anvendelsen af pesticider. En sådan nedbringelse kan gennemføres ved at begrænse uønsket
eksponering (direkte og indirekte) og ved at mindske de iboende farer ved stofferne ved at
erstatte de farligste af dem med mindre skadelige (det såkaldte "substitutionsprincip") eller
andre beskyttelsesforanstaltninger. Der findes endnu ikke nogen almindeligt anerkendte
indikatorer til måling af disse risici.
Bedre viden om den faktiske pesticidanvendelse vil være en væsentlig faktor for beregningen
af risikoindikatorer – der må derfor hurtigt udvikles informationsindsamlingssystemer, så
indikatorerne og tendenserne i udviklingen heraf (også retrospektivt) kan beregnes. Generelt
forventes temastrategien at ville medføre, at vores viden om anvendelsen af pesticider vil øges
betydeligt, at der vil blive udarbejdet et sæt relevante risikoindikatorer, og at disse over tid vil
vise en faldende tendens.
Skønt dette ikke hænger direkte sammen med nedbringelsen af den faktiske risiko, ventes det
også, at den samlede brug af pesticider vil dale som følge af gennemførelsen af
landbrugspraksis med lav pesticidanvendelse (bl.a. integreret skadegørerbekæmpelse og
økologisk landbrug) og udpegning af zoner med nedsat eller ingen pesticidanvendelse. Bedre
oplyste brugere med optimalt sprøjteudstyr vil anvende pesticider mere effektivt og vil
mindske tab heraf til miljøet (særlig vandmiljøet). Andelen af arealer, der dyrkes med
begrænset eller lavt pesticidforbrug, såsom integreret produktion, må forventes at ville vokse.
Det ventes også, at temastrategien vil føre til, at andelen af fødevare- og foderstofprøver, hvor
maksimalgrænseværdierne overskrides, vil falde. Endvidere bør der også ske et fald i antallet
af forgiftningsuheld, der berører mennesker og dyr.
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446532_0012.png
For ingen af disse tendenser er det muligt at opstille kvantitative mål, fordi vi ofte ikke har de
nødvendige oplysninger om udgangssituationen, eller fordi der er for mange faktorer til at de
kvantitative virkninger kan beregnes på en pålidelig måde. Konsekvensanalysen viser ikke
desto mindre, at den forventede samlede nettovirkning er klart positiv.
6.
D
E NÆSTE SKRIDT
Ud over denne meddelelse, det tekniske bilag hertil og den hertil hørende konsekvensanalyse
har Kommissionen allerede vedtaget eller vil i fremtiden vedtage følgende:
– forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en ramme for Fællesskabets indsats
for en bæredygtig anvendelse af pesticider, som vil indeholde de nødvendige nye
lovgivningsmæssige foranstaltninger, der er beskrevet i kapitel 4.1
– forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om revision af direktiv 91/414/EØF,
som bl.a. vil inkorporere de nødvendige foranstaltninger vedrørende skærpet overvågning
af overholdelsen og sammenlignende vurdering
– forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om statistiske oplysninger om
plantebeskyttelsesmidler
– forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fastsættelse af væsentlige
miljøbeskyttelseskrav til markedsføring af nyt pesticidudbringningsudstyr og tilbehør,
eventuelt inden for rammerne af direktiv 2006/42/EF
27
– forslag til Europa-Parlamentet og Rådet om miljøkvalitetsnormer på vandområdet,
herunder for visse pesticider
– denne nye lovgivning vil supplere en meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet og Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om Den europæiske handlingsplan for miljø
og sundhed, som bl.a. indeholder de nødvendige tiltag til udvikling af integrerede
oplysninger om menneskers eksponering for pesticider og følgerne heraf
28
.
Indsatsen for at mindske risikoen ved pesticider er i stadig udvikling og skal regelmæssigt
tages op til revision. Da mange af foranstaltningerne i temastrategien endvidere kræver en
tilstrækkelig grad af subsidiaritet, vil det blive nødvendigt i) at udveksle oplysninger mellem
medlemsstaterne om deres nationale handlingsplaner og de konkrete løsninger, de har fundet,
og ii) at udvikle de nødvendige retningslinjer og bedste praksis.
Ifølge udkastet til rammedirektivet skal der derfor oprettes et rådgivende forum,
ekspertgruppen for temastrategien,
som skal udarbejde retningslinjer for bedste praksis og
overvåge gennemførelsen af de foranstaltninger, der er foreslået i temastrategien.
De foreslåede foranstaltninger vil - i lyset af resultaterne af denne informationsudveksling og
ekspertgruppens drøftelser - regelmæssigt blive taget op til revision og tilpasset efter den
tekniske udvikling.
27
28
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner og om ændring af
direktiv 95/16/EF (omarbejdning) (EUT L 157 af 9.6.2006, s. 24).
KOM(2004) 416.
DA
12
DA