Europaudvalget 2005-06
KOM (2006) 0378
Offentligt
1446538_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 12.7.2006
KOM(2006) 378 endelig
BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
Beskyttelse af EU’s finansielle interesser - Bekæmpelse af svig
Årsberetning for 2005
{SEK(2006)911}
{SEK(2006)912}
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
INDHOLDSFORTEGNELSE
Indledning................................................................................................................................... 4
1.
1.1.
1.2.
1.3.
1.4.
1.5.
2.
Status over den samlede strategiske tilgang 2001-2005 for beskyttelse af
Fællesskabernes finansielle interesser.......................................................................... 5
En samlet lovgivningspolitik for bekæmpelse af svig ................................................. 5
En ny samarbejdskultur................................................................................................ 8
Forebyggelse og bekæmpelse af korruption i institutionerne ...................................... 9
Styrkelse af den strafferetlige dimension................................................................... 10
Konklusion ................................................................................................................. 11
Resultater af kampen mod svig: statistikker vedrørende svig og andre
uregelmæssigheder indberettet af medlemsstaterne i medfør af sektorforordningerne
.................................................................................................................................... 12
Traditionelle egne indtægter ...................................................................................... 13
Landbrugsudgifter (EUGFL, Garantisektionen) ........................................................ 14
Strukturforanstaltninger ............................................................................................. 15
Førtiltrædelsesfondene ............................................................................................... 15
Foranstaltninger truffet af medlemsstaterne og Kommissionen i 2005 ..................... 16
Foranstaltninger truffet af medlemsstaterne............................................................... 16
Nye foranstaltninger af horisontal rækkevidde .......................................................... 16
Nye foranstaltninger inden for EU’s egne indtægter ................................................. 17
Nye foranstaltninger inden for landbrugsudgifter...................................................... 18
Nye tiltag inden for strukturforanstaltninger.............................................................. 18
Foranstaltninger truffet af Kommissionen i forbindelse med den operationelle
bekæmpelse af svig .................................................................................................... 19
Supplerende foranstaltninger til beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser
.................................................................................................................................... 19
Oversigt over medlemsstaternes ratifikation af konventionen af 26. juli 1995 om
beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser og dens protokoller
.................................................................................................................................... 19
Toldinformationssystemet (CIS) og ratificeringen af konventionen om brug af
informationsteknologi på toldområdet og protokollen hertil om oprettelse af et
elektronisk sagsregister på toldområdet (FIDE) ........................................................ 20
Aftalen med Philip Morris International .................................................................... 21
2.1.
2.2.
2.3.
2.4.
3.
3.1.
3.1.1.
3.1.2.
3.1.3.
3.1.4.
3.2.
3.3.
3.3.1.
3.3.2.
3.3.3.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.
4.1.
4.2.
4.3.
4.4.
5.
5.1.
5.2.
Inddrivelse.................................................................................................................. 21
Nationale inddrivelsesprocedurer i forbindelse med en civil eller administrativ
procedure.................................................................................................................... 22
Institutionernes inddrivelse ........................................................................................ 26
Taskforcen for inddrivelser på EUGFL, Garantisektionens område ......................... 27
Reform af systemet til finansiel opfølgning på uregelmæssigheder på det
landbrugspolitiske område ......................................................................................... 28
Procedurer for attestering af regnskaber .................................................................... 29
Køreplan for en positiv revisionserklæring................................................................ 29
Attestering af forsvarlig forvaltningspraksis i forbindelse med offentlige udgifter i
medlemsstaterne......................................................................................................... 30
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446538_0004.png
I
NDLEDNING
Beskyttelsen af EU’s finansielle interesser og bekæmpelsen af svig er et
ansvarsområde, der deles mellem EU og medlemsstaterne. Kommissionen udarbejder
hvert år i samarbejde med medlemsstaterne og i overensstemmelse med
EF-traktatens artikel 280 en beretning om de nye foranstaltninger, der træffes for at
opfylde disse forpligtelser. Denne beretning sendes til Europa-Parlamentet og Rådet,
ligesom den også offentliggøres.
Under det
første punkt
i beretningen gør Kommissionen
status over sin samlede
strategiske tilgang i femårsperioden 2001-2005
for beskyttelse af EU’s finansielle
interesser. Til trods for mange forhindringer er den samlede status over den planlagte
gennemførelse af mål og aktioner tilfredsstillende.
I det
andet punkt
resumeres
resultaterne af statistikkerne over meddelte tilfælde
af uregelmæssigheder
i henhold til sektorforordningerne.
Det
tredje punkt
indeholder dels et udvalg af de
foranstaltninger,
medlemsstaterne
har
truffet
i
2005,
og dels de bestræbelser, Kommissionen har gjort for at forbedre
effektiviteten i Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).
Efter aftale med medlemsstaterne præsenteres to specifikke temaer i beretningens
punkt 4 og 5. I det
fjerde punkt
beskrives de foranstaltninger, der er truffet for at
forbedre inddrivelsen
af beløb, der ikke er blevet indbetalt eller er udbetalt
fejlagtigt. Den eneste måde, hvorpå der kan rådes bod på de skader, som svig og
andre uregelmæssigheder forårsager på EU’s budget, er at sikre en organiseret
finansiel opfølgning.
Femte og sidste punkt
vedrører spørgsmålet om
attestation af regnskaber.
Hovedparten af EU-budgettet forvaltes i samarbejde med medlemsstaterne. Dette
punkt omfatter bl.a. en kort sammenligning mellem de revisionsprincipper og
-standarder samt (eventuelle) attestationssystemer, medlemsstaterne anvender.
Beretningen giver kun et resumé og en samlet oversigt over de foranstaltninger, de
25 medlemsstater har truffet og de resultater, de har opnået. Samtidig offentliggør
Kommissionen to arbejdsdokumenter
1
, hvor det ene giver en oversigt over
medlemsstaternes bidrag, og det andet indeholder statistikker over de
uregelmæssigheder, medlemsstaterne har indberettet.
Beretningerne fra de foregående år samt arbejdsdokumenter fra Kommissionens
tjenestegrene i den forbindelse ligger på OLAF’s internetsted
2
.
1
2
“Oversigt over de foranstaltninger, medlemsstaterne har truffet” og “Statistisk analyse af
uregelmæssighederne”.
http://europa.eu.int/comm/anti_fraud/reports/index_en.html.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446538_0005.png
1.
S
TATUS OVER DEN SAMLEDE STRATEGISKE TILGANG
2001-2005
FOR BESKYTTELSE
AF
F
ÆLLESSKABERNES FINANSIELLE INTERESSER
Beskyttelsen af Fællesskabernes finansielle interesser skal bygge på en stærk
samarbejdskultur mellem det nationale niveau og EU-niveauet. Kommissionen
ønsker at iværksætte en samlet strategisk tilgang til denne beskyttelse, der omfatter
alle de aktioner, som kan bidrage til at opfylde dette fælles formål med henblik på at
sikre konvergens i den indsats, der gøres af alle de nationale myndigheder og
institutioner, som arbejder med forebyggelse. Det gælder den operationelle aktivitet,
finansiel opfølgning, anvendte sanktioner, forebyggelse og forberedelse af
lovrammen for disse aktiviteter, hvad enten der er tale om første eller tredje søjle.
I sin samlede strategiske tilgang, der blev vedtaget den 28. juni 2000
3
, og som
hænger sammen med indførelsen af EF-traktatens (TEF) artikel 280 i Amsterdam-
traktaten og oprettelsen af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) i
1999, fastsatte Kommissionen sine politiske og generelle mål for perioden
2001-2005. Kommissionen havde afdækket fire hovedakser for beskyttelse af de
finansielle interesser:
- en samlet lovgivningspolitik for bekæmpelse af svig
- en ny samarbejdskultur
- en interinstitutionel indsats til forebyggelse og bekæmpelse af korruption
- styrkelse af den strafferetlige dimension.
Gennemførelsen af denne samlede strategi blev udmøntet i handlingsplaner for
2001-2003
4
og 2004-2005
5
.
1.1.
En samlet lovgivningspolitik for bekæmpelse af svig
Kommissionen har arbejdet for, at den svigbekæmpende politik kunne baseres på en
horisontal lovgivning på tværs af søjlerne, der inddrager alle sektorer, hvor svig og
korruption kan forekomme. Den svigbekæmpende politik skal omfatte opfølgning og
samarbejde, men også forebyggelse og afsløring.
I 2001 meddelte Kommissionen, at den ville oprette en intern fraud proofing-
mekanisme
6
i Kommissionen med det formål at forbedre lovgivningens kvalitet og
forvaltningen af kontrakter for at beskytte dem bedre mod svig. Siden 2003 har en
gruppe på tværs af tjenestegrenene hvert år afdækket lovgivningsmæssige initiativer
og kontrakttyper under udarbejdelse, der kunne udgøre en væsentlig risiko for EU’s
finansielle interesser. I forbindelse med disse projekter bliver Det Europæiske Kontor
3
4
5
6
Meddelelse fra Kommissionen om beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser – Bekæmpelse
af svig – Hen imod en samlet strategisk tilgang, KOM(2000) 358 endelig.
Meddelelse fra Kommissionen om beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser – Bekæmpelse
af svig – Handlingsplan for 2001-2003, KOM(2001) 254 endelig.
Meddelelse fra Kommissionen om beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser – Bekæmpelse
af svig – Handlingsplan for 2004-2005, KOM(2004) 544 endelig.
Meddelelse fra Kommissionen om beskyttelse af lovgivningen og kontraktforvaltningen mod risikoen
for svig af 7.11.2001, SEK(2001) 2029 endelig.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446538_0006.png
for Bekæmpelse af Svig hørt før udarbejdelsesprocedurerne. I perioden 2004-2005
gennemgik kontoret i alt 28 initiativer.
Indførelsen af euroen blev i hele den omhandlede programmeringsperiode ledsaget af
mange foranstaltninger for at bekæmpe forfalskning af mønter og sedler.
Kommissionen videreudviklede blandt andet de juridiske aktions- og
interventionsrammer samt rammerne for specifikt internationalt samarbejde.
I en meddelelse fra 2002
7
, der blandt andet havde til formål at forbedre inddrivelsen
af uberettiget udbetalte midler til landbruget før 1999, meddelte Kommissionen, at
den ville oprette en taskforce for inddrivelser med henblik på at afklare situationen
med manglende inddrivelse og forberede beslutninger om finansielt ansvar i
forbindelse med den formelle regnskabsafslutningsprocedure på EUGFL,
Garantisektionens område (jf. punkt 4.2).
Den nye finansforordning
8
, der trådte i kraft i 2003, styrker beskyttelsen af EU’s
finansielle interesser betydeligt:
–
–
Den gør navnlig inddrivelserne mere effektive.
Den indebærer en ændring fra kasseregnskab til periodisering. Siden 2005 har
Kommissionen
derfor
overholdt
de
strengeste
internationale
regnskabsstandarder for den offentlige sektor, forbedret den daglige forvaltning
af midlerne og reduceret risici for fejl og uregelmæssigheder til et minimum.
Den indfører et informationssystem, der giver mulighed for at udelukke
bydende, mod hvem der er afsagt endelig dom, og ansøgere, der er upålidelige,
eller som har givet vildledende eller svigagtige oplysninger, fra at deltage i
offentlige udbudsprocedurer. Der er indført en lignende mekanisme i direktivet
om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige bygge- og
anlægskontrakter
9
. Kommissionen har i forbindelse med sin meddelelse om
åbenhed
10
planer om at se på muligheden for i højere grad at bruge
udelukkelsessystemet og påtænker at fremsætte forslag herom i det ændrede
forslag om revision af finansforordningen
11
.
–
7
8
9
10
11
Meddelelse fra Kommissionen om forbedring af inddrivelsen af fællesskabsfordringer, der opstår i
forbindelse med direkte og delt forvaltning af fællesskabsudgifter, KOM(2002) 671 endelig.
Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De
Europæiske Fællesskabers almindelige budget, EFT L 248 af 16.9.2002.
Med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF om samordning af fremgangsmåderne ved
indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge-
og anlægskontrakter (EUT L 134 af 30.4.2004) blev der indført et informationssystem, som gør det
muligt at udelukke tilbudsgivere, mod hvem der er afsagt en endelig dom, fra deltagelse i en
udbudsprocedure.
Meddelelse til Kommissionen fra formanden, Margot Wallström, Siim Kallas, Danuta Hübner og
Mariann Fischer Boel om forslag til iværksættelse af et europæisk åbenhedsinitiativ, SEK(2005) 1300.
Kommissionen vedtog den 18.5.2006 et ændret forslag til Rådets forordning om ændring af forordning
(EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers
almindelige budget, KOM(2006) 213 endelig.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446538_0007.png
I 2004 vedtog Kommissionen forslag til forordninger om ændring af forordningerne
om de undersøgelser, der foretages af OLAF
12
, idet disse forslag bl.a. havde til
formål at tydeliggøre reglerne om informationsudveksling mellem OLAF og
fællesskabsinstitutioner, -organer, -kontorer og -agenturer og give OLAF mulighed
for at koncentrere sig om sine operationelle prioriteter og fremskynde sine
undersøgelser for at styrke sin effektivitet. Forslagene sigter ligeledes mod at styrke
de processuelle rettigheder for de personer, der er berørt af undersøgelserne. Som
følge af disse forslag bad Europa-Parlamentet og Rådet om en supplerende
evaluering af OLAF’s indsats, som Kommissionen forelagde i oktober 2004
13
.
Revisionsretten har udarbejdet en særberetning om OLAF’s forvaltning
14
med flere
henstillinger. I juli 2005
15
afholdt Europa-Parlamentet en offentlig høring om
styrkelse af OLAF, hvor det blev konstateret, at OLAF’s operationelle struktur
fungerer, idet OLAF er administrativt integreret i Kommissionen, men uafhængig i
sine undersøgelser.
På den baggrund vedtog Kommissionen den 24. maj 2006 et forslag, der
kompletterer de fremskridt, der blev gjort med forslaget fra februar 2004, som det
træder i stedet for, og som trækkes tilbage. Dette forslag behandler især forvaltning
og samarbejde mellem institutionerne og Overvågningsudvalget gennem
sidstnævntes møder med repræsentanter for Europa-Parlamentet, Rådet og
Kommissionen inden for rammerne af en struktureret dialog. Der skal i henhold til
forslaget også indføres en rådgivende revisor, som kan fremsætte udtalelser i
bestemte situationer, og det mandat, der gælder for generaldirektøren for OLAF, skal
præciseres.
Begivenheder i 2005.
I 2005 vedtog Kommissionen sin anden beretning
16
om
medlemsstaternes anvendelse af forordningen om den sorte liste
17
. I henhold til
denne forordning skal økonomiske operatører, der frembyder en risiko for
EU-budgettet inden for EUGFL, Garantisektionens område, identificeres,
Kommissionen og medlemsstaterne skal underrettes, og der skal iværksættes
forebyggende foranstaltninger. I beretningen konstateres et beskedent resultat med
anvendelsen af denne forordning. Gennem denne beretning ønsker Kommissionen at
rejse en bred debat med institutionerne om nødvendigheden af en eventuel reform af
udelukkelsesmekanismen og retningslinjerne herfor.
12
13
14
15
16
17
Forslag til forordning om ændring af Rådets forordninger (EF) nr. 1073/1999 og (Euratom)
nr. 1074/1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig
(OLAF), KOM(2004) 103 og 104.
Arbejdspapir fra Kommissionens tjenestegrene om supplerende evaluering af OLAF’s aktiviteter,
SEK(2004) 1370. Jf. også rapport fra Kommissionen, “Evaluering af OLAF’s (Det Europæiske Kontor
for Bekæmpelse af Svig) aktiviteter”, KOM(2003) 154 endelig.
Revisionsretten, særberetning 1/2005 vedrørende OLAF’s forvaltning ledsaget af svar fra
Kommissionen, EUT C 202 af 8.8.2005.
Høring den 12. og 13. juli 2005 under titlen “Styrkelse af OLAF: revision af forordningen om Det
Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig”.
Beretning fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af forordning
nr. 1469/95 (den sorte liste), KOM(2005) 520.
Rådets forordning (EF) nr. 1469/95 af 22. juni 1995 om foranstaltninger, der skal træffes over for visse
erhvervsdrivende, der drager fordel af transaktioner finansieret af EUGFL, Garantisektionen, EFT
L 145 af 29.6.1995.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446538_0008.png
1.2.
En ny samarbejdskultur
Siden 2001 har Kommissionen gjort en indsats for at hjælpe de ti nye medlemsstater
og kandidatlandene med at indarbejde Fællesskabets regelværk om beskyttelse af de
finansielle interesser i national ret. De ti nye medlemsstater, Rumænien og Bulgarien
har oprettet nationale tjenester til koordination af bedrageribekæmpelse (AFCOS)
med ansvar for alle lovgivningsmæssige, administrative og operationelle aspekter af
beskyttelsen af Fællesskabernes finansielle interesser, og de har vist sig at være
meget nyttige. Integrationen af ti nye medlemsstater er forløbet uden særlige
vanskeligheder, idet disse havde forberedt sig tilfredsstillende på deres nye opgave
med at beskytte EU’s finansielle interesser. For bedre at kunne støtte
udvidelsesprocessen i Rumænien og Bulgarien styrkede OLAF sine aktiviteter og sin
operationelle effektivitet ved at udsende en forbindelsesofficer i hvert af de to lande.
I 2004 kunne Det Europæiske Fællesskab og medlemsstaterne undertegne en
samarbejdsaftale
18
med Det Schweiziske Forbund med henblik på at bekæmpe svig
og enhver anden ulovlig aktivitet til skade for deres finansielle interesser.
I 2004 fremsatte Kommissionen også et forslag om vedtagelse af en forordning om
gensidig administrativ bistand
19
. Forordningen vil indeholde et detaljeret
retsgrundlag og er af horisontal karakter, da det dækker alle sektorer i bekæmpelsen
af svig i EU, der endnu ikke er omfattet af sektorlovgivning.
Begivenheder i 2005.
Visse udenrigshandelstransaktioner, der er gennemført i strid
med toldreglerne, herunder reglerne om intellektuel ejendomsret, skader
medlemsstaternes økonomi og finansielle interesser og EU-budgettets toldindtægter.
Handlen med Kina har givet anledning til en række problemer i de seneste år. En
samarbejdsaftale, som blev forhandlet og undertegnet i 2004 og trådte i kraft i 2005,
sigter mod at forbedre den gensidige bistand på toldområdet mellem Fællesskabet og
Kina. Dens operationelle aspekter forvaltes af OLAF.
En permanent teknisk infrastruktur (POCU), der kan sikre et bedre samarbejde og en
bedre støtte til medlemsstaternes fælles toldoperationer, blev åbnet i OLAF’s lokaler.
POCU vil gøre det muligt hurtigt at iværksætte fælles toldoperationer med et bedre
samarbejde og færre omkostninger. Den første operation med den nye infrastruktur
var operation FAKE vedrørende varemærkeforfalskede varer fra Kina. Operationen
blev gennemført i maj 2005 og førte til yderst tilfredsstillende resultater (jf.
punkt 3.2).
Forordningerne om medlemsstaternes forpligtelse til, i forbindelse med
strukturfondene og Samhørighedsfonden, at indberette tilfælde af mistanke om
uregelmæssighed i forhold til sektorforordningerne er blevet ændret og
18
19
Rådets afgørelse om undertegnelse af en samarbejdsaftale mellem på den ene side Det Europæiske
Fællesskab og dets medlemsstater og på den anden side Det Schweiziske Forbund om bekæmpelse af
svig og enhver anden ulovlig aktivitet til skade for deres finansielle interesser, KOM(2004) 559 endelig
og EUT C 244 af 1.10.2004.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gensidig administrativ bistand med henblik på
beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser mod svig og enhver anden ulovlig aktivitet,
KOM(2004) 509 endelig.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446538_0009.png
moderniseret
20
for at sikre en harmonisk gennemførelse. Harmoniseringen vil
fortsætte med en ændring af den forordning, der gælder for landbrugsområdet.
Vedtægten for Det Rådgivende Koordineringsudvalg for Bekæmpelse af Svig blev
ændret ved Kommissionens afgørelse
21
for at tilpasse den de ændringer, der er sket,
siden udvalget blev oprettet i 1994, såsom indføjelsen af artikel 280 TEF i
Amsterdam-traktaten, oprettelsen af OLAF i 1999 og indførelsen af euroen.
Udvalget, der består af repræsentanter for medlemsstaterne og Kommissionen, bistår
Kommissionen i alle spørgsmål vedrørende beskyttelse af EU’s finansielle interesser.
1.3.
Forebyggelse og bekæmpelse af korruption i institutionerne
OLAF har varetaget sine opgaver med forebyggelse og bekæmpelse af korruption i
overensstemmelse med den mission, kontoret fik pålagt af lovgivningsmyndigheden i
1999. EF-Domstolen har flere gange bekræftet lovligheden og sammenhængen i det
interinstitutionelle aspekt af de interne undersøgelser, der gælder generelt for
institutioner, organer, agenturer og kontorer
22
.
De aftaleprotokoller, der blev indgået mellem OLAF og den interne revisionstjeneste
(IAS)
23
i 2001 og IDOC
24
i 2004 med beskrivelse af deres respektive
aktivitetsområder, har muliggjort et frugtbart samarbejde mellem disse enheder.
Hyppige kontakter mellem OLAF og IDOC i løbet af 2005 har åbnet mulighed for en
koordinering af deres aktioner i konkrete tilfælde.
I forbindelse med den administrative reform er der truffet foranstaltninger for at
bevidstgøre tjenestemænd og funktionærer i Kommissionen om principperne for en
forsvarlig projektforvaltning, om interessekonflikter samt om, hvordan man skal
forholde sig i tilfælde af mistanke om alvorlige strafbare handlinger, der kan skade
Fællesskabernes interesser.
Kommissionens forslag om at ændre de juridiske rammer for de undersøgelser,
OLAF foretager, der blev vedtaget den 24. maj 2006, dækker bl.a. forbedring af
20
21
22
23
24
Kommissionens forordning (EF) nr. 2035/2005 af 12. december 2005 om ændring af forordning (EF)
nr. 1681/94 om uregelmæssigheder og tilbagebetaling af beløb, der uberettiget er udbetalt inden for
rammerne af finansieringen af strukturpolitikkerne, samt om oprettelse af et informationssystem på
dette område, EUT L 328 af 15.12.2005, og forordning (EF) nr. 2168/2005 om ændring af forordning
(EF) nr. 1831/94 om uregelmæssigheder og tilbagebetaling af beløb, der uberettiget er udbetalt inden
for rammerne af finansieringen af Samhørighedsfonden, samt om oprettelse af et informationssystem på
dette område, EUT L 345 af 28.12.2005.
Kommissionens afgørelse af 25. februar 2005 om ændring af afgørelse 94/140/EF om nedsættelse af et
rådgivende koordineringsudvalg for bekæmpelse af svig, EUT L 71 af 17.3.2005.
EF-Domstolen stadfæstede ved sin afgørelse i sagen C-167/02 P den 30. marts 2004 den dom, De
Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans afsagde den 26. februar 2002 i sagen T-17/00 om
afvisning af sagen fra 71 medlemmer af Europa-Parlamentet. Denne sag vedrørte en påstand om
annullation af Parlamentets afgørelse af 18. november 1999 – om ændring af Parlamentets
forretningsorden – hvorved OLAF fik bemyndigelse til også at foretage sine interne undersøgelser i
Europa-Parlamentet. I 2003 besluttede Domstolen i sagerne C-11/00 og C-15/00, at OLAF kunne
undersøge i tilfælde af mistanke om svig og uregelmæssigheder i Den Europæiske Centralbank (ECB)
og Den Europæiske Investeringsbank (EIB), da forordning (EF) nr. 1073/1999 var gældende.
Domstolen annullerede ligeledes ECB’s og EIB’s beslutninger om at forbeholde sig muligheden for at
lade deres egne interne tjenestegrene gennemføre den slags undersøgelser.
Aftaleprotokol OLAF – IAS af 25.7.2001, SEK(2003) 884/2.
Kommissionens beslutning K(2004) 1588 endelig/4 af 28.4.2004.
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446538_0010.png
institutionernes informationer og mulighed for ved interne undersøgelser ikke at
fremsende den endelige rapport til de kompetente retslige myndigheder, når
forholdene er lidet graverende, den finansielle skade er mindre væsentlig, og der
findes interne foranstaltninger, der kan sikre en passende opfølgning med
fremsendelse til den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur.
1.4.
Styrkelse af den strafferetlige dimension
Vanskelighederne i forbindelse med de nationale retssystemers uforenelighed og en
række komplekse og ofte tværnationale retssager har fået Kommissionen til at tage
fat på den fjerde udfordring i dens samlede strategiske tilgang.
I 2001 forelagde Kommissionen et forslag til direktiv om strafferetlig beskyttelse af
Fællesskabets finansielle interesser for Europa-Parlamentet og Rådet
25
. Dette forslag
sigter mod at medtage visse strafferetlige bestemmelser (bl.a. definition af ulovlig
adfærd, ansvar og sanktioner samt samarbejde med Kommissionen), der stod i
konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser
26
og protokollerne hertil
27
, i et EU-instrument.
Den omtalte konvention, den første protokol hertil og protokollen vedrørende
Domstolens kompetence trådte i kraft i 2002 og muliggjorde således et uddybet
retligt samarbejde på forskellige områder. Kommissionen anbefaler Rådet at
opfordre medlemsstaterne til at forstærke deres bestræbelser på at styrke den
nationale strafferet, genoverveje deres forbehold i forhold til konventionens
instrumenter og ratificere den anden protokol. Kommissionen er i øjeblikket ved at
forberede en anden beretning
28
om gennemførelse af konventionen og de protokoller
hertil, der allerede er i kraft, og som ventes vedtaget i slutningen af 2007 og kommer
til at dække de 25 medlemsstater.
Viljen til at gå længere med at gennemføre princippet om gensidig anerkendelse i
EU, som er blevet hovedhjørnestenen i det strafferetlige samarbejde, har ført til en
omfattende lovgivningsaktivitet på de områder, der hører under afsnit VI i TEU.
Denne aktivitet har haft positive virkninger, navnlig for beskyttelsen af EU’s
finansielle interesser. Vedtagelsen af en rammeafgørelse om den europæiske
arrestordre
29
i 2002 gør det for eksempel betydeligt lettere at anholde en person og
overgive den pågældende fra én medlemsstat til en anden med henblik på
25
26
27
28
29
KOM(2001) 272 endelig, EFT C 240 E af 28.8.2001, ændret i 2002 efter Revisionsrettens og Europa-
Parlamentets bemærkninger, KOM(2002) 577 endelig.
Konvention udarbejdet på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union om beskyttelse
af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser, undertegnet i Bruxelles den 26. juli 1995, EFT
C 316 af 27.11.1995.
Første protokol til konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser,
EFT C 313 af 23.10.1996. Protokol om præjudiciel fortolkning ved De Europæiske Fællesskabers
Domstol af konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser, EFT
C 151 af 20.5.1997. Anden protokol til konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers
finansielle interesser, Fælles erklæring vedrørende artikel 13, stk. 2 - Erklæring fra Kommissionen
vedrørende artikel 7, EFT C 221 af 19.7.1997.
Beretning fra Kommissionen om medlemsstaternes gennemførelse af konventionen om beskyttelse af
De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser og dens protokoller, KOM(2004) 709.
Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA om den europæiske arrestordre og om procedurerne for
overgivelse mellem medlemsstaterne, EFT L 190 af 18.7.2002.
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446538_0011.png
strafforfølgning eller fuldbyrdelse af en frihedsstraf eller en anden frihedsberøvende
foranstaltning.
I henhold til aftaleprotokollen mellem OLAF og Eurojust i 2003 skal der ske
gensidig meddelelse af oplysninger og samarbejde med henblik på at beskytte
Fællesskabernes finansielle interesser. OLAF og Eurojust vedtog i 2004 de praktiske
betingelser for gennemførelse af denne aftale. Der blev nedsat en OLAF-Eurojust
kontaktgruppe for at sikre aftalens gennemførelse. Gruppen har afholdt regelmæssige
møder i løbet af 2005. Inden for disse rammer har Eurojust samarbejdet med OLAF
og de nationale myndigheder i en række sager, og OLAF har deltaget i undersøgelser
og retsforfølgelse i forbindelse med disse sager.
I henhold til aftalen, der blev indgået mellem OLAF og Europol i 2004, skal de
strategiske og tekniske informationsudvekslinger styrkes, og det gælder også
udvekslingerne af information om trusselsvurdering og risikoanalyse på områder af
fælles interesse. I 2005 blev samarbejdet mellem OLAF og Europol intensiveret, især
hvad angår bekæmpelsen af smugleri og euroforfalskning. OLAF opretholder
ligeledes kontakter med internationale instanser som Interpol og
Verdenstoldorganisationen (WCO).
I 2001 vedtog Kommissionen en grønbog
30
med det formål at iværksætte en debat
om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed for at sikre en mere effektiv
bekæmpelse af kriminalitet, der skader De Europæiske Fællesskabers finansielle
interesser. I henhold til artikel III-274 i traktaten om en forfatning for Europa, der
blev vedtaget af Det Europæiske Råd i juni 2004, men som endnu ikke er ratificeret
af alle medlemsstater, kan Rådet enstemmigt og efter godkendelse af Europa-
Parlamentet indføre en europæisk anklagemyndighed ud fra Eurojust for at bekæmpe
lovovertrædelser, der skader EU’s finansielle interesser. Denne anklagemyndighed
skal have kompetence til at foretage efterforskning og retsforfølgning af
gerningsmænd og medvirkende til disse overtrædelser samt til at stille dem for en
domstol.
Begivenheder i 2005.
I en meddelelse
31
redegjorde Kommissionen for
konsekvenserne af Domstolens principielle dom med hensyn til strafferetlige
foranstaltninger vedrørende første og tredje søjle
32
, blandt andet om forslag til
direktiv om strafferetlig beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser. Når det er
nødvendigt at vedtage en konkret strafferetlig bestemmelse på det pågældende
område for at sikre fællesskabsrettens fulde virkning, skal den i overensstemmelse
med denne dom udelukkende vedtages inden for den første søjle. Det medfører, at
der gøres op med praksisen med to retsakter (direktiv eller forordning samt
rammeafgørelse).
1.5.
Konklusion
Fem år efter iværksættelsen af den samlede strategiske tilgang er status over de
gennemførte aktioner positiv. Som også ovenstående resumé viser, er der gjort
30
31
32
Grønbog om strafferetlig beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser og oprettelse af en
europæisk anklagemyndighed, KOM(2001) 715.
Meddelelse fra Kommissionen om konsekvenserne af Domstolens dom af 13.9.2005,
KOM(2005) 583 endelig.
Dom i sag C-176/03, Kommissionen mod Rådet.
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446538_0012.png
betydelige fremskridt inden for hver af de store akser for beskyttelsen af
Fællesskabets finansielle interesser. Ikke desto mindre er der sket en opbremsning af
styrkelsen af den strafferetlige dimension. Således er for eksempel foranstaltningerne
til at forberede oprettelsen af en europæisk anklagemyndighed blevet midlertidigt
bremset, indtil forfatningstraktaten er blevet ratificeret.
Af samtlige planlagte aktioner for hele programmeringsperioden blev 75 % helt
gennemført inden den 31. december 2005, 9 % blev delvis gennemført inden for de
fastsatte frister og fortsætter. 14 % blev udskudt til 2006, og 10 % er blevet
midlertidigt eller definitivt suspenderet, i al væsentlighed som følge af
omstændigheder uden for Kommissionens kontrol.
2.
R
ESULTATER AF KAMPEN MOD SVIG
:
STATISTIKKER VEDRØRENDE SVIG OG ANDRE
UREGELMÆSSIGHEDER INDBERETTET AF
SEKTORFORORDNINGERNE
MEDLEMSSTATERNE
I
MEDFØR AF
I henhold til fællesskabslovgivningen er medlemsstaterne forpligtet til at meddele
svig og andre uregelmæssigheder, der skader de finansielle interesser på alle de
områder, EU beskæftiger sig med
33
. Statistikkerne i dette kapitel vedrører mistanker
om svig og andre uregelmæssigheder, som medlemsstaterne har givet meddelelse
om, som de er defineret i sektorforordningerne. Fællesskabets direkte udgifter er ikke
berørt
34
. Dokumentet fra Kommissionens tjenestegrene
35
, der offentliggøres samtidig
med denne beretning, indeholder en dybtgående analyse af de statistikker, der er
udarbejdet på grundlag af disse meddelelser. Følgende tabel indeholder en
summarisk oversigt over de uregelmæssigheder, der er givet oplysning om i 2005 og
de pågældende beløb for hver sektor
36
.
Tabel – Antal uregelmæssigheder og beløb – 2005
2005 I ALT
Område
Antal oplyste
uregelmæssigheder
4 982
3 193
Samlet finansiel
virkning (beløb
i mio. EUR)
322
102
Egne indtægter
EUGFL,
33
34
35
36
Jf. navnlig artikel 3, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 595/91 af 4. marts 1991 (EFT L 67 af
14.3.1991), Kommissionens forordning (EF) nr. 1681/94 af 11. juli 1994 (EFT L 178 af 12.7.1994) og
Kommissionens forordning (EF) nr. 1831/94 af 26. juli 1994 (EFT L 191 af 27.7.1994) for så vidt angår
udgiftssiden og artikel 6, stk. 5, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 af 22. maj 2000 (EFT
L 130 af 31.5.2000) for så vidt angår de traditionelle egne indtægter. Der er en lignende forpligtelse for
de lande, der får midler fra førtiltrædelsesfondene.
OLAF’s operationelle aktivitetsrapport behandler dette spørgsmål. Den kan ses på OLAF’s
internetadresse: http://ec.europa.eu/comm/anti_fraud/reports/index_en.html.
SEK(2006)…
Statistikkerne i dette kapitel vedrører de udgifter, for hvilke medlemsstaterne har indberettet svig og
andre uregelmæssigheder.
DA
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446538_0013.png
Garantisektionen
Strukturfonde og
Samhørighedsfonden
Førtiltrædelsesfonde
I alt
3 570
331
12 076
601
17
1042
Det er vigtigt at skelne mellem svig og uregelmæssighed. Svig defineres som en
uregelmæssighed, der begås med forsæt, som er en strafbar handling, og som kun en
dommer er bemyndiget til at betegne som sådan
37
. Den reelle finansielle virkning af
svig kan først måles ved afslutningen af retssagen. I forbindelse med egne indtægter
tegner mistanke om svig sig for ca. 20 % af de tilfælde af uregelmæssigheder, der
blev meddelt i 2005, og et samlet beløb på ca. 95,2 mio. EUR. På området for
landbrugsudgifter tegner mistanke om svig sig for omkring 13 % af de oplyste
uregelmæssigheder og et samlet beløb på ca. 21,5 mio. EUR, hvilket svarer til
0,05 % af de samlede bevillinger fra EUGFL, Garantisektionen. For strukturfondenes
vedkommende er der tale om svig i omkring 15 % af tilfældene af
uregelmæssigheder til et samlet beløb på 205 mio. EUR, hvilket svarer til ca. 0,53 %
af de samlede bevillinger fra strukturfondene og Samhørighedsfonden. I forbindelse
med førtiltrædelsesfondene vedrører svig ca. 18 % af de oplyste uregelmæssigheder
til et samlet beløb på ca. 1,77 mio. EUR, hvilket svarer til 0,06 % af de samlede
bevillinger, der er tildelt i henhold til fondene PHARE
38
, SAPARD
39
og ISPA
40
.
Dette skøn er baseret på de af medlemsstaterne meddelte oplysninger, men bør
behandles med forsigtighed.
2.1.
Traditionelle egne indtægter
Antallet af tilfælde af svig og uregelmæssigheder, der er afsløret og meddelt (tilfælde
over 10 000 EUR), er steget med 55 % i forhold til 2004 (4 982 tilfælde i 2005)
41
.
Det beløb, hvor der er konstateret uregelmæssigheder, er på ca. 322 mio. EUR i 2005
mod 212 mio. EUR i 2004, dvs. en stigning på 52 %.
Denne stigning kan bl.a. forklares gennem en bedre kommunikation fra visse
medlemsstaters side og ved, at visse medlemsstater har indført tilfælde i OWNRES-
systemet vedrørende uafsluttede transitoperationer, der, om end sent, er blevet
afsluttet efterfølgende. Man kan dog ikke blot på grund af stigningen på 55 % drage
konklusioner om den reelle situation med hensyn til svig og andre
uregelmæssigheder.
37
38
39
40
41
Se definitionen i artikel 1 i konventionen om beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser af
26. juli 1995 (EFT C 316 af 27.11.1995).
Polen-Ungarn: bistand til økonomisk omstrukturering, forordning (EF) nr. 3906/89,
EFT L 375 af 23.12.1989.
SAPARD (førtiltrædelsesinstrumentet på landbrugsområdet), forordning (EF) nr. 1268/1999, EFT
L 161 af 26.6.1999.
ISPA (strukturpolitisk førtiltrædelsesinstrument), forordning (EF) nr. 1267/1999, EFT L 161 af
26.6.1999.
Tallene, der blev offentliggjort i beretningen for 2004, er blevet ført ajour.
DA
13
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446538_0014.png
Cigaretter er blandt de produkter, der er mest ramt af uregelmæssigheder, idet de
fleste oplyste tilfælde omfatter cigaretsmugling. I 2005 steg antallet af tilfælde i
sukkersektoren ligeledes; det drejede sig hovedsagelig om tilfælde af manglende
eksport af sukker, der oversteg den tilladte mængde i henhold til EU-ordningen. Der
konstateres også en stigning i antallet af tilfælde i tekstilsektoren, især hvad angår
oprindelsesangivelse.
Tabel 2.1. – Anmeldelser fra medlemsstaterne af tilfælde af uregelmæssigheder
og svig inden for traditionelle egne indtægter – 2000-2005
(beløb i mio. EUR)
6000
5000
4000
3000
2000
1000
0
2000
2001
2002
2003
2004
2005
Antal anmeldelser
Fejlagtigt beløb (mio. EUR)
2.2.
Landbrugsudgifter (EUGFL, Garantisektionen)
I 2005 var antallet af oplyste uregelmæssigheder svagt faldende i forhold til det
foregående år (3 193 tilfælde i 2005, 3 401 i 2004). Endvidere steg deres finansielle
virkning (102 mio. EUR i 2005 mod 82 mio. EUR i 2004), hvilket udgør ca. 0,21 %
af de samlede bevillinger fra EUGFL, Garantisektionen (47 819 mio. EUR for 2005).
Tabel 2.2. – Anmeldelser af uregelmæssigheder inden for landbrugsudgifterne -
2000-2005 (beløb i mio. EUR)
4000
3500
3000
2500
2000
1500
1000
500
0
2000
2001
2002
2003
2004
2005
Antal anmeldelser
Fejlagtigt beløb (mio. EUR)
DA
14
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446538_0015.png
2.3.
Strukturforanstaltninger
I 2005 steg antallet af oplyste uregelmæssigheder (3 570 tilfælde inklusive
Samhørighedsfonden) i forhold til det foregående år (3 339 tilfælde af
uregelmæssigheder oplyst i 2004), mens deres finansielle virkning faldt (601 mio.
EUR i 2005 mod 696 mio. EUR i 2004). Den finansielle virkning af de oplyste
uregelmæssigheder i 2005 udgør ca. 1,56 % af bevillingerne fra strukturfondene og
Samhørighedsfonden (38 430 mio. EUR) for 2005. Den endelige virkning bliver først
kendt efter afslutningen af programmerne.
Tabel 2.3. – Anmeldelser af uregelmæssigheder inden for strukturforanstaltningerne
2000 – 2005 (beløb i mio. EUR)
-
5000
4500
4000
3500
3000
2500
2000
1500
1000
500
0
2000
2001
2002
2003
2004
2005
Antal anmeldelser
Fejlagtigt beløb (mio. EUR)
2.4.
Førtiltrædelsesfondene
Der er indført et system for anmeldelse af uregelmæssigheder svarende til det, der
gælder for strukturfondene, idet der er indgået flerårige finansieringsaftaler for
fondene PHARE, SAPARD og ISPA og for fondene til fordel for Cypern og Malta
42
.
Tabel 2.4.: Uregelmæssigheder og beløb oplyst af medlemsstaterne og de nye
medlemsstater
43
vedrørende førtiltrædelsesfondene – 2002-2005
44
.
År
PHARE
45
An-
tal
til-
fæl-
de
EU-støtte,
hvor der er
konstateret
uregel-
mæssigheder
An-
tal
til-
fæl
de
SAPARD
EU-støtte,
hvor der er
konstateret
uregel-
mæssigheder
An-
tal
til-
fæl-
de
ISPA
EU-støtte,
hvor der er
konstateret
uregel-
mæssigheder
An-
tal
til-
fæl-
de
I ALT
EU-støtte,
hvor der er
konstateret
uregel-
mæssigheder
42
43
44
45
Forordning (EF) nr. 555/2000, EFT L 68 af 16.3.2000.
Bulgarien og Rumænien.
Tallene i beretningen for 2004 er ført ajour (fordelingen af tilfælde på år er rettet, og ti nye tilfælde er
anmeldt i 2005, men vedrørende årene 2002-2004).
Denne kolonne omfatter indberetningerne fra Cypern og Malta i medfør af forordning nr. 555/2000.
DA
15
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446538_0016.png
(1 000 EUR)
2002
2003
2004
2005
Total
1
52
68
139
260
21,6
544,1
1 845
6 106
8 516,7
0
34
134
167
335
(1 000 EUR)
0
4 121
5 533,5
3 754,4
13 408,9
6
18
25
25
74
(1 000 EUR)
14,9
835,9
251,7
6 938,7
8 041,2
7
104
227
331
669
(1 000 EUR)
36,5
5 501
7 630,2
16 799,1
29 966,8
Kvaliteten af anmeldelserne af uregelmæssigheder er blevet lidt bedre i forhold til
2004, navnlig hvad angår de nationale myndigheders overslag over fejlagtige beløb.
Ikke desto mindre må disse bestræbelser fastholdes, for at der kan foretages en
grundigere analyse.
Antallet af uregelmæssigheder vedrørende fondene PHARE og SAPARD i 2005 er
klart højere end antallet af oplyste tilfælde for de tidligere år. Til gengæld har antallet
af uregelmæssigheder, der er oplyst for ISPA ikke ændret sig, hvilket kan skyldes, at
ISPA er blevet omdannet til strukturfond for de nye medlemsstater ved tiltrædelsen i
2004. Den formodede finansielle virkning af uregelmæssighederne er steget for ISPA
og PHARE, men er faldet for SAPARD. For 2005 udgør det samlede beløb på de
oplyste uregelmæssigheder 16 799 703 EUR, dvs. ca. 0,55 % af de samlede
bevilgede beløb (3 015,9 mio. EUR).
3.
3.1.
F
ORANSTALTNINGER TRUFFET AF MEDLEMSSTATERNE OG
K
OMMISSIONEN I
2005
Foranstaltninger truffet af medlemsstaterne
Det udvalg af foranstaltninger, der er omtalt nedenfor, skal give et billede af den
aktuelle situation. Kommissionen har i et særskilt dokument
46
lavet en oversigt over
de nye foranstaltninger, der er truffet i løbet af 2005 og indberettet af
medlemsstaterne.
3.1.1.
Nye foranstaltninger af horisontal rækkevidde
Medlemsstaterne har oplyst om indførelse af mange foranstaltninger af horisontal
rækkevidde, dvs. som bidrager til at beskytte Fællesskabernes finansielle interesser
uden at begrænse sig til en bestemt sektor. Disse foranstaltninger er meget
forskelligartede, nogle vedrører bl.a. forebyggelse eller inddrivelse, men de fleste
hører ind under det strafferetlige område.
46
SEK(2006)... Medlemsstaterne er blevet bedt om kun at oplyse de foranstaltninger, som ikke svarer til
en traditionel gennemførelse af EU-retten. Da Kommissionens beretning udkommer en gang om året,
kan det forhold, at der ikke er truffet nye foranstaltninger i løbet af 2005 i nogle medlemsstater, ikke
tages som udtryk for det generelle beskyttelsesniveau for de finansielle interesser i den pågældende
medlemsstat. Der kan til gengæld være tale om, at aktiviteterne har været mere dynamiske i den
foregående periode.
DA
16
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I Grækenland er der truffet foranstaltninger til at forebygge overtrædelse af regler for
indgåelse og udførelse af
offentlige kontrakter
og sikre gennemsigtighed og en sund
konkurrence. Bestemmelserne om bekæmpelse af
hvidvaskning af penge
er ændret
ved lov, idet navnlig beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser er
tilgodeset.
I Ungarn er bestemmelserne for
inddrivelse
af EU-midler og midler fra den ungarske
stat i den forbindelse blevet forbedret. De nye regler gør det lettere at bruge
finansielle garantier i tilfælde af uberettiget anvendelse af midlerne. Den pågældende
lov gælder med tilbagevirkende kraft og vedrører alle EU-midler – inklusive
førtiltrædelsesmidlerne – for hvilke der er indgået finansieringskontrakter efter den
1. januar 2003 og EU’s egne indtægter.
Ifølge en portugisisk lov skal
bankhemmeligheden ophæves,
når der foreligger bevis
for, at der er begået en
overtrædelse af skatteloven,
og lovovertræderen har afgivet
urigtige oplysninger.
Som følge af en ændring af loven om strafferetspleje i Frankrig gælder reglerne om
gentagelsestilfælde
også for lovovertrædelser begået af en person, der tidligere er
dømt ved en domstol i en anden medlemsstat. Det gør det muligt bedre at bekæmpe
lovovertrædere (inklusive dem, der skader EU’s finansielle interesser), som opererer
i flere medlemsstater.
Skade på De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser
er indført i den
slovakiske straffelovbog som en
selvstændig overtrædelse.
Den kan straffes med
6-12 måneders fængsel.
Den lettiske straffelovbog er blevet ændret og omfatter fremover en ny
lovovertrædelse:
svig i et automatisk databehandlingssystem
ud over de allerede
eksisterende strafbare handlinger (svig, forsikringssvig).
3.1.2.
Nye foranstaltninger inden for EU’s egne indtægter
Som følge af en omfattende reform af den litauiske straffelovbog er der indføjet to
nye lovovertrædelser i straffelovbogen med henblik på at retsforfølge
smugleri
og
hæleri af de indsmuglede varer
begået i Litauen eller alle andre EU-medlemsstater.
Spanien har ændret gennemførelsesbestemmelserne for den generelle afgiftslov for
bl.a. at forbedre
inddrivelsen
af beløb, importøren ikke har betalt.
Italien har truffet foranstaltninger til at forbedre
inddrivelsen
af afgifter og beløb, der
skal betales til offentlige organer.
I Irland udvider en ny lov i betydelig grad muligheden for, at toldere i hele territoriet
kan
beslaglægge penge ved mistanke om, at de skal bruges til eller er produktet af en
lovovertrædelse.
Bekæmpelse af
momssvig
er et område, der i al væsentlighed reguleres af nationale
bestemmelser. Flere medlemsstater (Belgien, Letland, Ungarn, Slovenien, Italien) har
oplyst om indførelse af foranstaltninger med det formål at styrke bekæmpelsen af
den type overtrædelser, hvad enten det er ved kriminalisering eller i forbindelse med
proceduren. For eksempel har Belgien vedtaget to nye love på det område: den ene
DA
17
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446538_0018.png
indfører en bestemmelse, som sigter mod at undgå misbrug af rettigheder på
momsområdet, og den anden har til formål at bekæmpe organiseret insolvens
gennem svigagtig afståelse af formuegoder, såsom afståelse af en forretning uden at
betale skyldige afgifter. Irland har erklæret, at man fortsat opretholder sit forbehold
for at medtage moms i beretningen i henhold til artikel 280
47
.
3.1.3.
Nye foranstaltninger inden for landbrugsudgifter
Spanien oplyser om nye foranstaltninger, der er truffet, for at forbedre systemet for
kontrol på stedet
i mælke- samt frugt- og grønsagssektorerne.
I Italien er der truffet beslutning om en række foranstaltninger med henblik på at
forbedre
inddrivelsen
af beløb, der uberettiget er udbetalt af betalingskontorerne
under EUGFL, Garantisektionen.
Der er indført flere nye lovovertrædelser om
tilsidesættelse af regnskabspligten
i
ungarsk ret. Disse overtrædelser opstår, hvis de fastsatte procedurer i tilfælde af
bevilling af landbrugsstøtte ikke overholdes, og kan begås uforsætligt. I visse tilfælde
kan juridiske personer også pålægges strafferetlige sanktioner.
Polen oplyser, at der er indgået en
samarbejdsaftale mellem toldmyndighederne og
landbrugsmarkedsagenturet
med henblik på at fremme rundsendelsen af dokumenter
og informationer mellem de to myndigheder.
I Portugal ændres betingelserne for udførelse af
kontrol med miljøforpligtelserne
ved
to ministerielle bekendtgørelser.
3.1.4.
Nye tiltag inden for strukturforanstaltninger
I Estland kan betalingsmyndighederne i henhold til en bekendtgørelse
suspendere
betalingerne,
når de får underretning om, at kontrolsystemet på stedet ikke opfylder
visse betingelser
48
. I henhold til en anden bekendtgørelse skal enhver mistanke om
svig eller anden uregelmæssighed meddeles departementet for finanskontrol under
finansministeriet (AFCOS – departementet for samarbejde med OLAF) inden for en
frist på to uger. Denne foranstaltning, der har til formål at sikre et hurtigere indgreb
fra de kompetente myndigheders side, skal
forebygge uregelmæssigheder,
når det
stadig er muligt, og forbedre
inddrivelserne,
når der allerede er udbetalt beløb
uberettiget.
I Grækenland er proceduren for
inddrivelse
af ulovligt eller uberettiget udbetalte
beløb fra nationalbudgettet til de endelige modtagere med henblik på iværksættelse
af programmer, der finansieres af Den Europæiske Socialfond (ESF) inden for
47
48
I modsætning til Kommissionen mener Irland, at “alle foranstaltninger på det fiskale område skal
træffes i medfør af den relevante artikel i traktaten, dvs. enstemmigt”. Derfor opretholder Irland fortsat
sit forbehold for, at moms medtages i beretningen i henhold til artikel 280, da det ifølge Irland ikke er
den rigtige artikel til at meddele foranstaltninger til bekæmpelse af momssvig.
Bl.a. betingelserne i Kommissionens forordning (EF) nr. 438/2001 af 2. marts 2001 om
gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 for så vidt angår forvaltnings- og
kontrolsystemerne for strukturfondenes interventioner, EFT L 63 af 3.3.2001 og Rådets forordning (EF,
Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle
interesser, EFT L 312 af 23.12.1995.
DA
18
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446538_0019.png
rammerne af den tredje EF-støtteramme (EFSR), fastlagt i en ministeriel
beslutning
49
. Beslutningen om at foretage inddrivelsen træffes af den særlige tjeneste
for iværksættelse af ESF-medfinansieringen under ministeriet for beskæftigelse og
social sikkerhed, der handler i sin egenskab af endelig støttemodtager under det
operationelle program fremme af beskæftigelse samt efter- og videreuddannelse.
De litauiske myndigheder har truffet foranstaltninger for at udvikle og forbedre
systemet for
risikoanalyse og -styring
i forbindelse med strukturfondene (mål 1-
programmerne) og Samhørighedsfonden samt de nationale medfinansieringsfonde.
3.2.
Foranstaltninger truffet af Kommissionen i forbindelse med den operationelle
bekæmpelse af svig
De politiske og lovgivningsmæssige foranstaltninger, der er truffet, blev præsenteret
under punkt 1, så dette kapitel sigter hovedsagelig mod de foranstaltninger,
Kommissionen har indført for den operationelle bekæmpelse af svig, især med
henblik på at styrke OLAF’s operationelle kapacitet.
Som følge af Revisionsrettens henstillinger er der foretaget visse forbedringer for at
rationalisere OLAF’s daglige arbejde. Især har OLAF truffet foranstaltninger for at
kunne vurdere de indkomne oplysninger mere effektivt.
I 2005 indledte OLAF 257 sager (herunder overvågningssager, hvor OLAF
hovedsagelig følger op på de undersøgelser, medlemsstaternes myndigheder har
foretaget). OLAF afsluttede 233, hvoraf 133 blev henvist til opfølgning. Andelen af
afsluttede undersøgelser, der kræver opfølgning, stiger fortsat, hvilket viser en
forbedring i kvaliteten og en voksende betydning af de sager, OLAF undersøger.
Desuden har OLAF forbedret sin koordinations- og støttekapacitet i forbindelse med
gensidig bistand ved at afholde fælles toldovervågningsaktioner og stille logistiske
midler (permanent teknisk infrastruktur – POCU) og tekniske midler (virtuel
koordinationsenhed for toldaktioner – V-OCU) til medlemsstaternes rådighed i sine
egne lokaler. Siden midten af 2005 har OLAF koordineret to fælles toldaktioner og
har ydet logistisk og/eller teknisk støtte til fire andre fælles toldaktioner tilrettelagt af
medlemsstaterne.
3.3.
3.3.1.
Supplerende foranstaltninger til beskyttelse af Fællesskabernes finansielle
interesser
Oversigt over medlemsstaternes ratifikation af konventionen af 26. juli 1995 om
beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser
50
og dens
protokoller
Konventionen af 26. juli 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers
finansielle interesser samt den første protokol, der definerer aktiv og passiv
korruption, og protokollen af 29. november 1996 om Domstolens fortolkning af
konventionen trådte i kraft den 17. oktober 2002 i alle de gamle medlemsstater.
49
50
Fælles ministeriel beslutning nr. 190622 af 16.12.2005.
Jf. henvisninger i punkt 1.4.
DA
19
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446538_0020.png
Efter Luxembourgs ratificering i 2005 er den anden protokol om muligheden for at
iværksætte sanktioner mod juridiske personer og udvidelsen af rækkevidden af
kriminaliseringen af hvidvaskning af penge i forbindelse med svig nu ratificeret af
tretten gamle medlemsstater. Østrig og Italien har stadig ikke ratificeret den. Østrig
har meddelt, at man blandt de vigtige foranstaltninger, der er truffet i 2005 for at
sikre en bedre beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser, har vedtaget en
ny lov, der i østrigsk ret indfører strafansvar for juridiske personer (privat- eller
offentligretlige) og handelsretlige sammenslutninger, hvis de har begået en
lovovertrædelse, der skader Fællesskabernes finansielle interesser. Ratificeringen af
den anden protokol er i gang i Østrig.
Efter de ti nye medlemsstaters tiltrædelse har Litauen og Slovakiet ratificeret
konventionen og protokollerne hertil i 2004. I 2005 deponerede Cypern, Estland og
Letland også deres ratifikationsinstrumenter.
I slutningen af 2005 har fem af de ti nye medlemsstater (Den Tjekkiske Republik,
Ungarn, Malta, Polen, Slovenien) dog stadig ikke ratificeret konventionen. Der
findes en oversigt over medlemsstaternes ratifikation i det arbejdspapir fra
Kommissionens tjenestegrene, som blev offentliggjort samtidig med nærværende
beretning
51
.
3.3.2.
Toldinformationssystemet (CIS) og ratificeringen af konventionen om brug af
informationsteknologi på toldområdet
52
og protokollen hertil om oprettelse af et
elektronisk sagsregister på toldområdet (FIDE)
53
Kommissionen (OLAF) er ansvarlig for toldinformationssystemet (CIS)
54
, den
forvalter det og yder den relevante tekniske bistand.
CIS blev indført for at lagre informationer om varer, transportmidler, personer og
selskaber for at bidrage til forebyggelse, undersøgelser og retsforfølgning vedrørende
overtrædelser af told- og landbrugslovgivningen (første søjle) og alvorlige
overtrædelser af den nationale lovgivning (tredje søjle). Målet er at skabe et
varslingssystem for bekæmpelse af svig og åbne mulighed for, at en medlemsstat, der
deltager i systemet, kan bede en anden medlemsstat om at træffe en af følgende
foranstaltninger: observation og optagelse af rapport, diskret overvågning eller særlig
kontrol.
Hvad angår den tredje søjle, skal medlemsstaterne ratificere konventionen af 26. juli
1995 om brug af informationsteknologi på toldområdet for at få adgang til CIS. For
de gamle medlemsstater trådte CIS-konventionen midlertidigt i kraft den
51
52
53
54
SEK(2006)…
Konvention om brug af informationsteknologi på toldområdet, udarbejdet på grundlag af artikel K.3 i
traktaten om Den Europæiske Union, EFT C 316 af 27.11.1995.
Rådets retsakt af 8. maj 2003 om udarbejdelse af en protokol til ændring af konventionen om brug af
informationsteknologi på toldområdet for så vidt angår oprettelse af et elektronisk sagsregister på
toldområdet, EUT C 139 af 13.6.2003.
CIS er baseret dels på Rådets forordning (EF) nr. 515/97 af 13. marts 1997 om gensidig bistand mellem
medlemsstaternes administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen med
henblik på at sikre den rette anvendelse af told- og landbrugsbestemmelserne (EFT L 82 af 22.3.1997)
og dels på konventionen af 26. juli 1995 om brug af informationsteknologi på toldområdet udarbejdet
på grundlag af artikel K.3 i traktaten.
DA
20
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446538_0021.png
1. november 2000 og endeligt i kraft den 25. december 2005 med Belgiens
gennemførelse af ratificeringsprocessen.
Siden den 1. maj 2004 har de nye medlemsstater i henhold til artikel 3, stk. 4, i
tiltrædelsestraktaten kunnet tiltræde aftalen om midlertidig anvendelse af
CIS-konventionen.
Efter Den Tjekkiske Republiks, Estlands og Polens ratificering er konventionen
derfor trådt i kraft den 25. december 2005 i næsten alle medlemsstaterne. Polen
anmeldte sin ratifikation i november 2005, og konventionen trådte i kraft her 90 dage
senere, dvs. i 2006. I øjeblikket er Malta den eneste medlemsstat, der ikke har indledt
ratificeringen af konventionen.
Kommissionen (OLAF) er ligeledes ansvarlig for det elektroniske sagsregister på
toldområdet (FIDE)
55
, der indeholder alle referencer til toldmæssige undersøgelser.
Målet med dette sagsregister er tredobbelt: i) at forenkle informationsudvekslingen
mellem de europæiske tjenester, der undersøger samme emne (person eller
virksomhed), ii) at give mulighed for koordinerede aktioner, og iii) at øge
samarbejdet mellem de europæiske tjenestegrene, der har ansvar for undersøgelser på
toldområdet.
FIDE har hjemmel i protokollen om ændring af konventionen om brug af
informationsteknologi på toldområdet. I 2005 sluttede Den Tjekkiske Republik,
Estland, Spanien, Luxembourg, Nederlandene og Polen sig til de seks medlemsstater,
der allerede havde ratificeret protokollen
56
, men den trådte ikke i kraft på dette
tidspunkt. Der findes en oversigt over ratifikationen i det arbejdspapir fra
Kommissionens tjenestegrene, som blev offentliggjort samtidig med nærværende
beretning
57
.
3.3.3.
Aftalen med Philip Morris International
I 2005 tilsluttede ni medlemsstater (Danmark, Irland, Cypern, Litauen, Malta, Østrig,
Polen, Slovenien og Slovakiet) sig aftalen, som blev undertegnet i 2004 mellem
Kommissionen, ti medlemsstater
58
og cigaretproducenten Philip Morris International.
Aftalen fastsætter et system til effektiv bekæmpelse af smugleri og forfalskning af
cigaretter. Den forbedrer informationsudvekslingen mellem parterne om
beslaglæggelse af suspekte cigaretforsendelser (med mærket Philip Morris) og
regelmæssige kontakter om operationer i henhold til aftalen.
4.
I
NDDRIVELSE
I forbindelse med EU’s udgifter består inddrivelse i at inkassere beløb, der er
udbetalt uberettiget som følge af fejl, uregelmæssigheder (formelle eller væsentlige)
55
56
57
58
For yderligere oplysninger, se også OLAF’s websted,
http://europa.eu.int/comm/anti_fraud/fide/i_en.html.
Cypern, Tyskland, Ungarn, Litauen, Slovenien og Slovakiet.
SEK(2006)…
Belgien, Tyskland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal og
Finland.
DA
21
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446538_0022.png
eller, men det er mere sjældent, svig. Inddrivelsen bidrager til så vidt muligt at rette
op på den skade, der er påført EU’s finansielle interesser. Dette kapitel har til formål
at vise – meget skematisk – nogle af de særlige træk ved de forskellige
inddrivelsesprocedurer, der findes i medlemsstaterne, og give nogle oplysninger om
de vigtigste resultater af arbejdet i den taskforce for inddrivelse vedrørende landbrug,
der blev oprettet til at analysere de betydelige udeståender på inddrivelsessager fra
før 1999.
4.1.
Nationale inddrivelsesprocedurer i forbindelse med en civil eller administrativ
procedure
I forbindelse med indirekte udgifter, dvs. de midler, der forvaltes af medlemsstaterne
på vegne af Fællesskaberne, hovedsagelig strukturfondene og Samhørighedsfonden
samt EUGFL, Garantisektionen, er medlemsstaterne ansvarlige for inddrivelsen. De
skal kræve de beløb, der skal inddrives hos de endelige modtagere, tilbagebetalt, og
videregive de pågældende beløb til Kommissionen.
Det er aftalt med medlemsstaterne, at de meddeler, hvilke regler der gælder for de
administrative og civile inddrivelsesprocedurer. Disse oplysninger indsamles af
Kommissionen ved hjælp af et spørgeskema. Medlemsstaternes svar har givet
Kommissionen et samlet overblik over de nationale inddrivelsesprocedurer og
juridiske og administrative hindringer (midlertidige eller permanente), der kan være
herfor.
Der findes flere oplysninger om hver medlemsstats inddrivelsesprocedurer i det
arbejdspapir, Kommissionens tjenestegrene har offentliggjort samtidig med denne
beretning
59
. Nedenstående præsentation er kun et kort resumé.
Hindringer for inddrivelsen. Uregelmæssigheder, der skyldes forvaltningen –
berettiget forventning.
Når inddrivelsen sker hos en debitor, der har handlet i god
tro i overensstemmelse med de instruktioner, den pågældende har fået af en
administrativ myndighed, som har taget fejl, kan den pågældende i henhold til de
fleste medlemsstaters
60
nationale ret påberåbe sig den berettigede forventning,
han/hun har haft til instruktionerne, og som har fået den pågældende til at gøre
indsigelse mod inddrivelsen. Selv om begrebet berettiget forventning ikke findes i en
medlemsstat
61
, kan debitor påberåbe sig, at han/hun har handlet i god tro. De fleste
medlemsstater anfører som væsentlige betingelser for at kunne gøre denne
undtagelse gældende, at der foreligger fejlagtige instruktioner fra forvaltningen
62
,
som debitor har fulgt i god tro
63
. Visse medlemsstater anfører også andre betingelser,
som for eksempel, at der ikke var seriøse begrundelser for at trække den modtagne
59
60
61
62
63
SEK(2006)
Belgien, Danmark, Tyskland, Estland, Grækenland, Frankrig, Irland, Italien, Cypern, Letland, Østrig,
Portugal, Finland og Sverige. I Polen: på skatteområdet. I Det Forenede Kongerige: på
landbrugsområdet.
Slovakiet.
Belgien, Den Tjekkiske Republik, Estland, Grækenland, Frankrig, Irland, Letland, Litauen, Østrig og
Polen.
Tyskland, Estland, Cypern, Italien, Østrig, Portugal, Sverige og Det Forenede Kongerige. I Frankrig og
Finland går lovgivning og retspraksis længere end blot god tro, og det kræves, at ændringen i
situationen ikke kunne forudses af debitor.
DA
22
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446538_0023.png
støtte
64
tilbage, at midlerne var brugt i overensstemmelse med planen
65
, at debitor
allerede har tilpasset sin situation efter det beløb, der skal inddrives (debitor har
investeret beløbet)
66
, eller også, at en offentlig embedsmand, hvis denne kan
identificeres, har handlet på en sådan måde, at han/hun er ansvarlig for at have skabt
den situation, hvor debitor nærer berettiget forventning
67
. Kun fire medlemsstater
68
har oplyst om muligheden for at påberåbe sig berettiget forventning i tilfælde af grov
eller forsætlig forsømmelighed. Det påhviler i så fald dommeren at vurdere
muligheden for at bevilge denne undtagelse i forhold til de faktiske omstændigheder.
I de fleste retssystemer, der ikke kender begrebet berettiget forventning, har debitor
mulighed for at anlægge erstatningssag mod den forvaltning, der har givet fejlagtige
instruktioner
69
.
Tredjemand i god tro.
De nationale retssystemer anerkender ofte, at en tredjemand i
god tro, der måtte lide skade som følge af inddrivelsen, kan modsætte sig den på
visse betingelser
70
. I medlemsstater, hvor denne ret ikke findes, har tredjemand
mulighed for at anlægge erstatningssag mod den person, der har forårsaget skaden,
og det kan undertiden være forvaltningen, som har givet fejlagtige instruktioner.
Hvad angår begreberne berettiget forventning og tredjemand i god tro, skal det
understreges, at når det drejer sig om inddrivelse af beløb, der er uberettiget udbetalt
af Fællesskaberne, skal medlemsstaterne fortolke dem i overensstemmelse med
fællesskabsretten, således som den navnlig fremgår af Domstolens retspraksis.
Koordinering af inddrivelsesprocedurer.
I tilfælde af mange medfinansieringer
kan manglen på et system til koordinering af inddrivelsesprocedurerne mellem
myndighederne udgøre en alvorlig hindring for inddrivelsen af midlerne. Syv
medlemsstater
71
har anført, at de har iværksat en mekanisme til koordinering af
inddrivelsen, og myndighederne har mulighed for at samarbejde fra sag til sag i to
andre
72
. I Danmark er én administrativ myndighed ansvarlig for inddrivelse af alle
fordringer, som de statslige myndigheder har indsamlet eller inddrevet. Desuden har
to medlemsstater meddelt, at det er muligt at udveksle informationer ved at
konsultere forskellige databaser
73
.
64
65
66
67
68
69
70
71
72
73
Belgien.
Østrig.
Sverige.
Portugal. Imidlertid kræver portugisisk lov ikke, at alle betingelser er opfyldt samtidig; når ét af de
elementer, der skaber den berettigede forventning, er særligt stærk, kan det opveje, at en anden
betingelse mangler.
Danmark, Cypern, Polen og Sverige.
Den Tjekkiske Republik, Litauen, Ungarn, Nederlandene og Slovakiet.
I Sverige er det ikke muligt at inddrive en gæld hos en tredjemand i god tro. I Frankrig, Italien, Finland,
Skotland og Slovenien kan tredjemand i god tro modsætte sig inddrivelsen, når det påfører dem skade,
men på visse betingelser. I Spanien kan de gøre det, når de var uvidende om fællesskabsretten, for
denne var ikke gennemført i spansk ret. I Belgien kan de modsætte sig inddrivelse på landbrugsområdet.
I Polen og Slovakiet kan de bl.a. gøre det, når de har rettigheder til et aktiv, der skulle beslaglægges. I
østrigsk ret kan det inddrevne beløb nedsættes, når det viser sig nødvendigt at beskytte en tredjemand i
god tro (f.eks. for udbetalte lønninger).
Belgien (den vallonske region), Estland, Grækenland, Letland (for så vidt angår strukturfondene),
Østrig, Polen (på landbrugsområdet) og Slovakiet.
Cypern og Det Forenede Kongerige.
Finland og Det Forenede Kongerige.
DA
23
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446538_0024.png
Administrativ inddrivelsesprocedure.
Den administrative inddrivelsesprocedure
forløber meget forskelligt i de 25 medlemsstater. Efter at det under en administrativ
inddrivelsesprocedure er fastslået, at der foreligger en gæld, består første etape som
regel i at opfordre modtageren til at tilbagebetale det uberettiget modtagne beløb.
Den betegnelse, der bruges for denne administrative foranstaltning, varierer
betydeligt fra den ene medlemsstat til den anden. Hvad enten det er i form af en
debetnota, en afgørelse om inddrivelse, der offentliggøres af det administrative
organ, en skriftlig rykker, en faktura eller en opfordring til at betale, har hver stat sin
egen administrative procedure til at opfordre modtageren til
frivillig tilbagebetaling,
før der træffes tvangsforanstaltninger. I nogle få medlemsstater
74
skal modtageren i
henhold til loven høres, før der indledes en inddrivelsessag.
Når debitor opfordres til at betale frivilligt, har han/hun normalt en
frist
til at
tilbagebetale det skyldige beløb. Denne frist kan være fastsat ved lov, ved den
kompetente myndigheds administrative beslutning eller ved administrativ praksis.
Den gennemsnitlige frist for frivillig betaling er på ca. 30 dage (de frister,
medlemsstaterne har oplyst, svinger fra 15 dage til to måneder), selv om der i visse
retssystemer ikke er fastsat nogen præcis frist. Frankrig og Finland henviser til en
rimelig frist.
Næsten alle medlemsstater har anført, at der træffes administrative
tvangsforanstaltninger,
når debitor ikke betaler frivilligt inden for de fastsatte
frister. Disse foranstaltninger kan antage forskellige former og har forskellige
betegnelser i de 25 medlemsstater. Indtægtsordre, endelig betalingsordre,
betalingspåbud og eksigibelt påbud er de hyppigst brugte udtryk. Fristen for
åbningsskrivelsen er normalt en måned, selv om nogle medlemsstater har kortere
frister. Denne frist er normalt lovfæstet, men bestemmes undertiden i hvert enkelt
tilfælde
75
.
Tvangseksekution.
Når debitor ikke betaler, er der to muligheder: der kan træffes
fuldbyrdelsesforanstaltninger på grundlag af en retsafgørelse eller andet retsgrundlag.
I de fleste medlemsstater kan der træffes beslutning om sådanne foranstaltninger
uden domstolenes mellemkomst, især på skatteområdet. I så fald er den relevante
inddrivelsesmyndighed i reglen den finansielle myndighed eller skattemyndigheden.
Som oftest kan tvangsforanstaltningerne iværksættes ved påbud fra den kompetente
domstol (forvaltningsdomstol
76
eller en civil domstol
77
).
Forvaltningsretlig tvist.
Efter at der er anlagt tvangsfuldbyrdelsessag kan debitor
anlægge
sag ved en domstol
mod indtægtsordren. I næsten alle medlemsstater er den
kompetente myndighed forvaltningsdomstolen. Kun i nogle få medlemsstater skal
debitor anlægge sag ved en civil domstol
78
.
Såfremt debitor mener, at denne domstols afgørelse ikke i tilstrækkelig grad giver
ham/hende medhold, kan den pågældende beslutte at
anke
afgørelsen. Anken har i
74
75
76
77
78
Grækenland, Portugal og Finland.
Irland, Ungarn og Finland.
Estland, Grækenland, Nederlandene, Portugal og Finland.
Den Tjekkiske Republik, Italien, Cypern, Letland, Østrig, Polen, Slovakiet og Sverige.
Belgien, Spanien, Irland, Italien og Østrig (i visse tilfælde).
DA
24
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446538_0025.png
visse retssystemer
79
opsættende virkning med hensyn til fuldbyrdelse af
indtægtsordren. I visse medlemsstater kan dommeren kun træffe beslutning om at
udsætte fuldbyrdelsen på debitors eksplicitte anmodning herom
80
.
Under retssagen kan dommeren træffe
midlertidige beskyttelsesforanstaltninger
for at sikre, at inddrivelsen faktisk foretages efter den endelige dom. Disse
foranstaltninger omfatter bl.a. arrest, tinglysning, bankgaranti, forbud mod visse
dispositioner i forhold til debitors formue og konfiskering, for blot at nævne nogle få
eksempler.
Offentlige kreditorers rettigheder.
Visse offentlige fordringer, navnlig skatte- eller
toldskyld, kan være privilegerede krav
81
– bl.a. under en universalforfølgning –
hvilket betyder, at fordringshaver kan blive fyldestgjort, selv om den samlede gæld
overstiger formuens værdi. Ifølge analysen af medlemsstaternes bidrag er offentlige
fordringer i forbindelse med støtte (national eller fra EU) ikke omfattet af nogen
fortrinsrettigheder og behandles på samme måde som andre fordringer, medmindre
der er fastsat kontraktlige garantier.
Inddrivelse ved modregning.
Modregning – som defineres forskelligt i de
forskellige retssystemer – betragtes normalt som bortfald af to gensidige
pengeforpligtelser. Modregning er et meget effektivt middel til at inddrive offentlige
penge på betingelse af, at de nationale retsregler giver mulighed herfor, og at debitor
har en kredit eller en fordring (eller en kombination af de to) i forhold til de
offentlige myndigheder, der er egnet til modregning.
Hvad angår
medlemsstaternes offentlige midler
generelt har alle retssystemer, med
to undtagelser
82
, en modregningsmekanisme, selv om der er forskel på definition og
anvendelsesområde fra land til land. Størstedelen af medlemsstaterne erklærer, at de
anvender modregning for alle offentlige midler, uanset områder eller sektorer
83
.
Andre bruger modregning mellem offentlige midler inden for samme område eller
sektor
84
. I visse medlemsstater kan denne mekanisme kun bruges til inddrivelse af
skattegæld
85
.Hvad angår
EU-midler,
oplyser alle medlemsstater undtagen to
86
, at de
bruger modregning, når det er muligt for at fremskynde inddrivelsen. I virkeligheden
er der væsentlige forskelle i den måde, modregning anvendes på. Undertiden er
modregning mulig for eksempel til at behandle gæld og fordringer, der er opstået i
forbindelse med samme program eller projekt
87
, eller som vedrører samme
betalingskontor
88
, eller som forvaltes af samme myndighed
89
. I nogle medlemsstater
79
80
81
82
83
84
85
86
87
88
Belgien, Tyskland, Cypern, Irland, Letland, Litauen, Østrig, Finland, Sverige og Det Forenede
Kongerige. Ingen opsættende virkning: Den Tjekkiske Republik, Grækenland, Spanien, Frankrig,
Italien, Nederlandene, Polen, Portugal og Slovakiet.
Spanien, Grækenland, Luxembourg og Den Tjekkiske Republik.
Flere medlemsstater har oplyst, at der til skatte- eller toldskyld er knyttet en fortrinsret: Den Tjekkiske
Republik, Spanien, Frankrig, Irland, Cypern, Litauen, Ungarn, Nederlandene og Slovakiet.
Malta og Litauen.
Danmark, Grækenland, Spanien, Frankrig, Ungarn, Nederlandene, Østrig, Polen, Portugal, Slovenien og
Slovakiet.
Letland, Finland og Det Forenede Kongerige.
Belgien, Den Tjekkiske Republik, Nederlandene og Sverige.
Malta og Litauen, hvor denne mekanisme slet ikke findes.
Danmark (for Socialfonden), Estland, Portugal.
Belgien, Østrig og Finland.
DA
25
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446538_0026.png
anvendes modregning mere bredt, for eksempel mellem gældsposter og fordringer
hos betalingskontorer, der har oprettet en koordineringsmekanisme
90
. To
medlemsstater
91
har anført, at det var muligt for en EU-fond at inddrive en
skattegæld, men der er ingen detaljerede oplysninger herom.
4.2.
Institutionernes inddrivelse
På områder, hvor fondene forvaltes direkte af institutionerne, foretages inddrivelsen
af uberettiget udbetalte beløb direkte af disse uden medlemsstaternes medvirken.
De forskellige trin af inddrivelsesproceduren er fastsat i finansforordningen og
gennemførelsesbestemmelserne hertil: den anvisningsberettigedes overslag over og
fastlæggelse af fordringen (der skal være sikker, opgjort og forfalden til betaling),
udstedelse af en indtægtsordre (den anvisningsberettigedes instruktion til
regnskabsføreren om at foretage inddrivelsen) efterfulgt af en debetnota til debitor og
endelig regnskabsførerens inddrivelse. Med henblik herpå foretager regnskabsføreren
om muligt inddrivelsen ved modregning over for enhver debitor, der selv har en
sikker, opgjort og forfalden fordring på Fællesskabet.
Der kan efter skriftlig og behørigt begrundet anmodning bevilges debitor
supplerende betalingsfrister på betingelse af, at denne forpligter sig til at betale renter
og stiller finansiel sikkerhed.
Såfremt debitor efter rykkerbreve og åbningsskrivelse ikke betaler sin gæld, og hvis
regnskabsføreren ikke har kunnet inddrive fordringen ved modregning eller ved træk
på den bankgaranti, debitor har oprettet, fastsætter den anvisningsberettigede straks,
hvordan fordringen skal tvangsinddrives.
Der findes to måder, som gensidigt udelukker hinanden, hvorpå man kan få et
tvangsfuldbyrdelsesdokument, så der kan gøres udlæg i debitors formue:
–
der træffes en afgørelse om tvangsfuldbyrdelse i henhold til artikel 256 EF (i så
fald formaliserer institutionen fastlæggelsen af fordringen til en afgørelse, der
kan tvangsfuldbyrdes)
der erhverves et fuldbyrdelsesgrundlag ad rettens vej ved de nationale domstole
eller EU’s domstole.
–
Den anvisningsberettigede har ikke ret til at vælge mellem disse to måder. Når
Kommissionens fordring er omfattet af anvendelsesområdet for afgørelser, der kan
tvangsfuldbyrdes i henhold til artikel 256 EF (subsidier, der opfylder visse kriterier),
skal inddrivelsen ske ved en sådan afgørelse. I så fald kan den samlede frist mellem
tidspunktet for fastlæggelsen af fordringen og den faktiske inddrivelse nedsættes
betydeligt.
89
90
91
Den Tjekkiske Republik, Grækenland, Letland og Nederlandene.
Frankrig, Italien, Polen, Slovenien og Slovakiet.
Danmark (for landbrugsområdet) og Ungarn.
DA
26
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446538_0027.png
4.3.
Taskforcen for inddrivelser på EUGFL, Garantisektionens område
I 2002
92
meddelte Kommissionen, at den ville oprette en taskforce for inddrivelser
(TFR), der skulle analysere det betydelige udestående i inddrivelsessagerne på
EUGFL, Garantisektionens område. TFR skulle forberede afgørelser om det
finansielle ansvar i forbindelse med den formelle procedure for regnskabsafslutning
vedrørende beløb, der som følge af uregelmæssighed ikke var blevet inddrevet og
meddelt Kommissionen før 1999 inden for det pågældende område.
På grundlag af de revisioner, TFR foretog på stedet i 2004, blev der udarbejdet
forslag angående det finansielle ansvar til et samlet ikke-inddrevet beløb på
ca. 765 mio. EUR, svarende til 431 tilfælde af uregelmæssigheder (på over
500 000 EUR hver). Disse forslag blev i 2005 gennemgået i detaljer med samtlige
berørte medlemsstater på formelle bilaterale møder i overensstemmelse med det
gældende retsgrundlag. Blandt andet blev deres overensstemmelse med
medlemsstaternes formelle inddrivelsesforpligtelser vurderet.
I 2005 reviderede TFR ligeledes 32 tilfælde, der hver vedrørte et beløb på over
500 000 EUR, og som ikke tidligere var blevet revideret. I disse tilfælde blev der
sendt officielle breve om det finansielle ansvar til de berørte medlemsstater med
Kommissionens forslag til, hvilke finansielle korrektioner der skulle iværksættes til
et samlet beløb på ca. 92 mio. EUR.
For så vidt angår 3 227 tilfælde til et beløb på under 500 000 EUR hver, der var
meddelt før 1999, blev der i 2005 iværksat revision på grundlag af dokumenter ved
hjælp af SAGE-systemet (automatiseret forvaltnings- og evalueringssystem). For
disse tilfælde vil den formelle regnskabsafslutningsprocedure blive gennemført
ifølge den mekanisme, der blev indført ved Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005
93
,
og som gælder fra 16. oktober 2006. Nedenstående tabel giver en oversigt over
TFR’s arbejde og de omhandlede beløb.
Oversigt over beløb, der som følge af uregelmæssigheder ikke er inddrevet (EUGFL,
Garantisektionen), meddelt af medlemsstaterne i henhold til forordning (EF) nr. 595/91
I alt
Tilfælde
Beløb
(mio.
EUR)
Tilfælde
> 500 000 EUR
Tilfælde
Beløb
(mio.
EUR)
Tilfælde
< 500 000 EUR
Tilfælde
Beløb
(mio.
EUR)
92
93
Jf. henvisning i punkt 1.1.
Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik,
EUT L 209 af 11.8.2005. Jf. punkt 4.3.
DA
27
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446538_0028.png
Oprindelig
situation
ultimo 2002.
Inddrivelsessager
meddelt før 1999
og revideret af
TFR
Situation
ultimo 2004 efter
TFR’s revisioner
4 228
1 212
419
1 035
3 809
177
3 690
1 059
463
857
3 227
202
Revisionerne af samtlige 463 inddrivelsessager på over 500 000 EUR hver blev
afsluttet i løbet af 2005. Disse sager svarer til et samlet ikke-inddrevet beløb på
ca. 857 mio. EUR.
Fremskridt i 2005
Tilfælde
A. Revisioner og bilateralt møde med
medlemsstaten inden for rammerne af
regnskabsafslutningsproceduren (hver sag
overstiger 500 000 EUR).
B. Revision afsluttet, men endnu ikke
drøftet med medlemsstaten inden for
rammerne af
regnskabsafslutningsproceduren (hver sag
overstiger 500 000 EUR)
C. Sager på under 500 000 EUR, der
endnu ikke er behandlet/revideret af TRF,
og hvor regnskabsafslutningsproceduren
endnu ikke er indledt
431
Beløb (i mio. EUR)
765
32
92
3 227
202
I 2006 vedtager Kommissionen en formel beslutning inden for rammerne af
regnskabsafslutningsproceduren (EUGFL, Garantisektionen) for de fleste af de sager,
der overstiger 500 000 EUR.
4.4.
Reform af systemet til finansiel opfølgning på uregelmæssigheder på det
landbrugspolitiske område
I 2005 traf Rådet ved sin forordning 1290/2005
94
beslutning om den fremtidige
finansiering af den fælles landbrugspolitik gennem oprettelse af to selvstændige
EU-landbrugsfonde, nemlig Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) til
finansiering af bl.a. markedsforanstaltninger og direkte betalinger og Den
Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).
94
Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik,
EUT L 209 af 11.8.2005.
DA
28
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446538_0029.png
Med denne nye forordning, bl.a. artikel 32 og 33, reformeres hele systemet for
finansiel opfølgning af uregelmæssigheder i forbindelse med disse to nye fonde
(EGFL og ELFUL), og proceduren for opfølgning på inddrivelser forenkles for
fremtiden. I henhold til disse artikler skal de finansielle konsekvenser bæres af den
pågældende medlemsstat med 50 % og af fællesskabsbudgettet med 50 %, hvis
inddrivelsen ikke har fundet sted inden for en frist på fire år efter datoen for den
første administrative eller retslige konstatering eller på otte år, hvis inddrivelsen er
genstand for søgsmål ved de nationale domstole (for EGFL og ELFUL) eller inden
afslutningen af et landdistriktsudviklingsprogram (for ELFUL).
5.
5.1.
P
ROCEDURER FOR ATTESTERING AF REGNSKABER
Køreplan for en positiv revisionserklæring
Selv om Revisionsretten har anerkendt de fremskridt, Kommissionen og
medlemsstaterne har gjort med at forbedre budgetkontrolsystemerne, har den for
ellevte år i træk kun udstedt en delvis positiv revisionserklæring for
betalingsbevillingerne på EU-budgettet. Hovedproblemet ligger ifølge rettens
rapporter i de fonde, hvor forvaltningen deles med medlemsstaterne. I sin udtalelse
Nr. 2/2004
95
foreslår Revisionsretten, at der udvikles en struktur for intern kontrol i
Fællesskabet med fælles principper og standarder, der kan give rimelig sikkerhed for,
at indtægterne er indgået og udgifterne betalt i overensstemmelse med gældende
retsforskrifter, samtidig med at der sikres balance mellem omkostninger og fordele
ved den interne kontrol. Det er blandt Barroso-Kommissionens strategiske mål at få
en positiv revisionserklæring
96
. På den baggrund og efter rettens udtalelse vedtog
Kommissionen i juni 2005 en køreplan
97
med en række forslag til en
fællesskabsstruktur for integreret kontrol. I det dokument henviser Kommissionen til
det forslag, Europa-Parlamentet fremsatte under sin decharge i 2003, til en
bestemmelse om ex ante-oplysninger i en formel oplysende erklæring og en årlig
efterfølgende revisionserklæring, for så vidt angår de underliggende transaktioners
lovlighed og formelle rigtighed, fra de enkelte medlemsstaters øverste politiske og
forvaltende myndigheder (finansministeren). Denne køreplan var ledsaget af en
vurdering af mangler mellem strukturen for intern kontrol i Kommissionens
tjenestegrene og kontrolprincipperne i Revisionsrettens udtalelse Nr. 2/2004
98
(gap
assessment).
På grundlag af disse dokumenter fra Kommissionen og drøftelserne i en gruppe
eksperter fra medlemsstaternes nationale forvaltninger vedtog Rådet (Økofin) den
8. november 2005 konklusioner, hvori det anfører, at de eksisterende erklæringer på
operationelt plan kan være en vigtig måde, hvorpå Kommissionen og i sidste ende
Revisionsretten kan opnå sikkerhed, og at de bør være hensigtsmæssige og give en
95
96
97
98
Udtalelse Nr. 2/2004 fra Revisionsretten for De Europæiske Fællesskaber om indførelse af “én enkelt
revisionsmodel” (og et forslag til en struktur for intern kontrol i Fællesskabet), EUT C 107 af
30.4.2004.
Strategiske mål 2005-2009, KOM(2005) 12 af 26.1.2005.
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet og Den Europæiske Revisionsret om en
køreplan for indførelse af en integreret struktur for intern kontrol, KOM(2005) 252.
Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om evaluering af manglerne mellem strukturen for
intern kontrol i Kommissionens tjenestegrene og kontrolprincipperne i Revisionsrettens udtalelse
Nr. 2/2004 “Forslag til en struktur for intern kontrol i Fællesskabet”, SEK(2005) 1152.
DA
29
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446538_0030.png
passende value for money og må inddrages af Kommissionen og i sidste ende af
Revisionsretten med henblik på at få en positiv revisionserklæring. Rådet anmoder
Kommissionen om at foretage en vurdering af de kontroller og værdien af de
erklæringer, der allerede findes.
Under hensyntagen til Rådets konklusioner har Kommissionen i januar 2006
vedtaget sin handlingsplan for en struktur for integreret kontrol
99
, hvori den anfører,
at det er vigtigt, at medlemsstaterne sikrer, at deres forvaltning af bevillinger på
Kommissionens vegne nedbringer risikoen for uregelmæssigheder på udgiftssiden til
et acceptabelt niveau, og at de kan bevise det for de nationale revisorer og EU’s
revisorer. Da forvaltningen deles med medlemsstaterne, som det er tilfældet med
80 % af EU-midlerne, er der lagt vægt på at forenkle lovgivningen for
programmeringsperioden 2007-2013, på at harmonisere de kontrolprincipper og
-standarder, Kommissionen og medlemsstaterne anvender ved at udveksle
kontrolresultater og lægge vægt på rentabilitet, samt på at anvende de eksisterende
erklæringer vedrørende den forvaltning, der varetages af de operationelle organer i
medlemsstaterne, hvilket er en vigtig måde, hvorpå Kommissionen og i sidste ende
også Revisionsretten kan opnå sikkerhed.
5.2.
Attestering af forsvarlig forvaltningspraksis i forbindelse med offentlige
udgifter i medlemsstaterne
Kommissionen og medlemsstaterne mente, at de havde en fælles interesse i at samle
oplysninger om medlemsstaternes systemer for attestering af forsvarlig
forvaltningspraksis i forbindelse med offentlige udgifter for at prøve at nå frem til
bedste praksis. Endvidere kan man i den forbindelse undersøge anvendelsen af
princippet om lige beskyttelse, der blev indført ved traktatens artikel 280.
Svarene på det spørgeskema, der blev udsendt til medlemsstaterne, har gjort det
muligt at få et billede af den nationale praksis på dette område, og det præsenteres
nedenfor i en sammenfattende oversigt.
Denne oversigt viser i forenklet form de svar, medlemsstaterne har givet. Der findes
en mere nuanceret sammenfatning med mere detaljerede svar i det arbejdspapir fra
Kommissionens tjenestegrene, som blev offentliggjort samtidig med nærværende
beretning.
99
Kommissionens handlingsplan om overgang til en integreret ramme for intern kontrol: Mangelanalyse
og handlingsplan for Kommissionens tjenestegrene, SEK(2006) 9.
DA
30
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446538_0031.png
Attestering af
nationale
regnskaber ved
en intern
instans
100
Attestering af nationale
regnskaber ved en
ekstern instans
101
Nej
102
Nej
103
Ja.
Ja.
Ja.
Nej
Nej
104
Ja.
Ja.
Ja
Ja.
Ja.
Ja.
Ja.
Ja.
Ja
Ja.
BE
CZ
DK
DE
EE
EL
ES
FR
IE
IT
CY
LV
LT
LU
HU
MT
NL
Nej
Ja
Ja
Nej
Ja.
Nej
Nej
Nej
Ja.
Nej
Nej
Ja.
Ja
Ja
Ja.
Nej
Ja
100
101
102
103
104
Intern instans: person, afdeling eller tjenestegren, der administrativt er underlagt den tjenestegren, som
forvalter og/eller betaler det budget, der skal attesteres.
Ekstern instans: person, afdeling eller tjenestegren, der er administrativt uafhængig af den tjenestegren,
som forvalter og/eller betaler det budget, der skal attesteres. De årsberetninger, der attesteres af eksterne
instanser og forelægges det nationale parlament, anses for at være regnskabsattesteringssystemer.
Der findes dog regnskabsgodkendelse ved en ekstern instans for visse regioners budget.
Der er ingen godkendelsesforpligtelse, men Den Tjekkiske Republiks overordnede revisionsorgan
forelægger parlamentet sin udtalelse om gennemførelsen af budgettet og oversigten over udgifter og
indtægter. Denne udtalelse har imidlertid ikke status af en revision.
Der er ingen attesteringsforpligtelse, men Revisionsretten ligner statens almindelige regnskab og den
offentlige sektors øvrige regnskaber, samt sikrer, at den offentlige sektors økonomiske forvaltning er
lovlig og rationel (omkostningseffektivitet og økonomi).
DA
31
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446538_0032.png
AT
PL
PT
SL
SK
FI
SE
UK
Nej
Nej
Nej
Nej
Ja
Ja.
Nej.
Ja
Nej
105
Ja.
Ja
Ja.
Ja.
Ja.
Ja.
Ja.
Godkendelse ved en intern instans.
Ca. halvdelen af de medlemsstater, der har besvaret spørgeskemaet, har en
attestationsprocedure ved en intern instans til at sikre de offentlige udgifters
lovlighed og formelle rigtighed
106
. Blandt disse erklærer kun Letland eksplicit, at
denne attestation også vedrører midler bevilget af Det Europæiske Fællesskab, der
forvaltes af de nationale myndigheder. Det må imidlertid anføres, at denne attestation
ofte foretages af forvaltningen og ikke af en egentlig intern revisor
107
. I en betydelig
del af sagerne fremsætter de instanser, der foretager attestationen, også en udtalelse
om, hvilke beløb der skal inddrives af betalingsorganerne
108
. Godkendelsen fra en
intern instans udstedes undertiden på nationalt plan
109
; i andre tilfælde sker det via
amtet eller forvaltningskontoret
110
. De særlige tilfælde skal nævnes, hvor der findes
flere attestationsniveauer (nationalt, regionalt og via fondene); det drejer sig om Det
Forenede Kongerige og Slovakiet. Disse attestationer, der foretages af en intern
instans, forelægges kun i visse tilfælde de nationale parlamenter
111
.
Nogle medlemsstater
112
har et internt revisionssystem for at sikre de nationale
regnskabers lovlighed og formelle rigtighed, selv om der ikke er noget lovkrav om
attestation ved en intern instans. Blandt disse har to oplyst, at disse revisioner
vedrører EU-midler
113
.
105
106
107
108
109
110
111
112
113
Selv om der ikke er nogen forpligtelse til at få udstedt den østrigske revisionsrets godkendelse af
forbundets og Ländernes regnskabers troværdighed, kontrollerer retten, at anvendelsen af offentlige
midler lever op til principperne om troværdighed, lovlighed, retmæssighed, økonomi, produktivitet og
effektivitet.
Danmark, Estland, Irland, Letland, Luxembourg, Ungarn, Nederlandene, Slovakiet, Finland og Det
Forenede Kongerige.
Kun i Estland, Nederlandene og Slovakiet foretages attestationen af en intern revisor.
Danmark, Estland, Letland, Litauen, Luxembourg, Slovakiet og Det Forenede Kongerige.
Den Tjekkiske Republik, Litauen, Luxembourg, Ungarn og Nederlandene.
Estland, Irland, Letland og Finland.
Den Tjekkiske Republik, Litauen, Slovakiet og Det Forenede Kongerige.
Frankrig, Italien, Cypern, Litauen, Malta, Grækenland og Portugal.
Litauen, Grækenland og Malta.
DA
32
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446538_0033.png
Ifølge svarene fra medlemsstater, der har et internt kontrol- og revisionssystem, ser
INTOSAI ud til at være den mest udbredte standard.
Attestation ved en ekstern instans.
Det store flertal af medlemsstater oplyser, at de har en lovbestemt forpligtelse til at få
en årlig godkendelse fra en ekstern instans, der sikrer de offentlige udgifters
lovlighed og formelle rigtighed; de eneste undtagelser er Italien og Østrig.
Grækenland, Spanien og Italien udgør dog særtilfælde, idet den nationale revisionsret
her udfærdiger en årsberetning snarere end en attestation.
I de fleste tilfælde er denne eksterne instans det offentligretlige organ, som er statens
øverste revisionsinstans. Attestationerne foretages på nationalt plan i de fleste
lande
114
. De vedrører hele budgettet
115
og videresendes i alle tilfælde til de nationale
parlamenter, bl.a. for at attestere lovligheden og den formelle rigtighed i
forvaltningen af nationalregnskabet. Kun i nogle stater indeholder de en udtalelse
om, hvilke beløb der skal inddrives
116
.
Kontrol med EU-midler (midler omfattet af delt forvaltning)
I deres svar på spørgeskemaet oplyste medlemsstaterne, at over halvdelen af de
nationale attesterende organer i henhold til artikel 3 i forordning (EØF) nr. 1663/95
for EUGFL, Garantisektionen opfylder de nødvendige betingelser for at blive
anerkendt af de nationale myndigheder som organer, der kan attestere nationale
regnskaber
117
. I de tilfælde, hvor de ikke opfylder disse betingelser, forklarer
medlemsstaterne det med manglende retsgrundlag og med, at disse organer er blevet
oprettet med det specifikke formål at forvalte og kontrollere EU-midler. Under alle
omstændigheder fremsætter disse enheder, med undtagelse af Estland, Nederlandene
og Sverige, også en udtalelse om, hvilke beløb der skal inddrives af
betalingskontorerne.
På strukturfondsområdet har kun en lille del af de nationale tjenestegrene, der har
ansvar for at udstede en gyldighedsattest ved afslutningen af et program som fastsat i
artikel 38 i forordning (EF) nr. 1260/1999 og artikel 15 i forordning (EF)
nr. 438/2001
118
, også kompetence til at attestere de nationale regnskaber
119
.
De fleste medlemsstater
120
har anført, at attestationsorganerne fremsætter en
udtalelse om, hvilke beløb der skal inddrives.
114
115
116
117
118
119
120
De eneste undtagelser er Belgien (forbundsniveau og regionalt niveau), Tyskland (attestationer på
forbundsniveau og i de enkelte delstater), Finland (attestationer fra den offentlige regnskabsfører) og
Det Forenede Kongerige (attestationer på nationalt plan og på projektniveau).
Det skal bemærkes, at attestationen i Polen, som foretages af en ekstern instans, er begrænset til
landbrugsudgifterne.
Cypern, Estland, Ungarn, Litauen, Letland, Luxembourg, Slovakiet og Det Forenede Kongerige.
Den Tjekkiske Republik, Grækenland, Frankrig, Cypern, Letland, Litauen, Luxembourg, nogle Länder i
Østrig, Polen, Slovenien, Slovakiet, Finland og Det Forenede Kongerige.
Ud over attesten ved afslutningen af et program, der udstedes af en person eller et uafhængigt organ,
attesterer betalingsmyndigheden alle udgiftserklæringer, der forelægges Kommissionen flere gange om
året.
Italien (for den del, der vedrører den nationale medfinansiering), Litauen, Nederlandene og Slovakiet.
Danmark, Tyskland, Irland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Ungarn, Østrig, Slovenien,
Slovakiet, Finland og Det Forenede Kongerige.
DA
33
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Konklusioner
De fleste nationale regler indeholder en forpligtelse til at få attesteret de nationale
regnskaber af en uafhængig ekstern instans. Der er næsten altid tale om et nationalt
overordnet revisionsorgan. I de fleste tilfælde vedrører de overordnede
revisionsorganers revisioner hele budgettet, og beretninger eller regnskabsattester
forelægges de nationale parlamenter.
Forpligtelsen til at få en attest fra en intern instans er ikke lige så udbredt. Den
gælder kun i en halv snes stater. Situationen er derfor mere uensartet end for
attestationer ved en ekstern instans. I nogle få tilfælde udstedes attesten ikke af en
revisor, men i det amt, der har ansvaret for forvaltningen.
Kommissionen mener, at disse dokumenter, i de tilfælde, hvor de også vedrører
EU-midler, vil kunne være en supplerende sikkerhed, der kan vise en korrekt
anvendelse af EU-midler. Revisionsretten vil derfor eventuelt se på muligheden for
at anvende dem for at sikre lovligheden og den formelle rigtighed af regnskabet for
EU-midlerne.
DA
34
DA