Europaudvalget 2006
KOM (2006) 0392
Offentligt
1446551_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 12.7.2006
KOM(2006) 392 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG,
REGIONSUDVALGET OG DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK
- Årlig redegørelse vedrørende euroområdet -
{SEK(2006) 936 }
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446551_0002.png
I. INDLEDNING
1.
Medlemskabet af euroområdet forstærker medlemsstaternes indbyrdes
afhængighed via eksistensen af én monetær politik og bestræbelserne for at
fremme tættere handelsforbindelser og finansielle forbindelser og anspore til en
tættere koordination af de økonomiske politikker.
Som følge af denne indbyrdes
afhængighed står euroområdets medlemmer over for økonomiske udfordringer, som
er tæt forbundet med og i nogle tilfælde er mere påtrængende end dem, som alle Den
Europæiske Unions (EU) medlemsstater er konfronteret med.
I den årlige redegørelse vedrørende euroområdet og dens ledsagedokument,
årsrapporten om euroområdet, gør Kommissionen rede for sit syn på disse
udfordringers egenart og drøfter, hvilke økonomisk-politiske reaktioner der er de
bedste for euroområdet og medlemsstaterne.
Sigtet dermed er at skærpe
agtpågivenheden og fremme en generel debat om euroområdets økonomiske
politikker og udviklingsforløb; der er her tale om spørgsmål, som er af betydning for
alle de 310 millioner, der lever i euroområdet. Redegørelsen er også særdeles vigtig i
sammenhæng med euroområdets udvidelse, hvor Slovenien efter planen bliver den
næste medlemsstat af euroområdet med virkning fra 1. januar 2007.
1
Ved at
underrette politikerne og den brede offentlighed supplerer den Kommissionens
analyse af euroområdets økonomi i publikationer såsom kvartalsrapporten om
euroområdet, meddelelsen om de offentlige finanser i ØMU og oversigten over
økonomien i EU.
2.
II. FORBEDREDE UDSIGTER FOR ØKONOMIEN
3.
Euroområdet er i færd med at ryste de seneste fem års træge udvikling af sig og
skabe fornyet økonomisk aktivitet.
Erhvervslivet ser mere optimistisk på fremtiden
takket være høje afkast og lave rentesatser. Også forbrugerne er gradvis ved at få
øget tillid til den fremtidige udvikling, og deres købelyst ventes gradvis at blive
større efter en række år kendetegnet af tilbageholdenhed. Euroområdets forbedrede
interne resultater støttes af en vedvarende kraftig vækst i den eksterne efterspørgsel.
Dette kan tilskrives stigende international handel og forbedret konkurrenceevne på
verdensmarkedet.
Væksten er på vej tilbage til potentialet, men der er ingen grund til efterladenhed.
I
Europa-Kommissionens seneste prognose forventes en vækst i euroområdets BNP på
2,1 % i 2006 - sammenholdt med en vækstrate på 1,3 % i 2005.
Forbrugerprisstigningen, der i 2005 nåede op på 2,2 %, til dels som følge af høje
energiudgifter, ventes at ville holde sig på et stabilt niveau. I år vil der blive skabt
mere end en million nye job i euroområdet. Til trods for den seneste kraftige nedgang
var arbejdsløshedsprocenten i maj 2006 stadig på 7,9 % af arbejdsstyrken, medens
tempoet i jobskabelsen i euroområdet med en beskæftigelsesfremgang på 0,9 % årligt
fortsat er for lavt. Tilsvarende understreger den lave potentielle vækstrate i
euroområdet på ca. 2 % årligt bl.a. det nødvendige i, at der gennemføres
De nuværende medlemmer af euroområdet er Belgien, Tyskland, Grækenland, Spanien, Frankrig,
Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Østrig, Portugal og Finland.
4.
1
DA
2
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446551_0003.png
produktivitetsfremmende reformer. En genoprettelse af denne balance er et af de
højest prioriterede mål for euroområdets politikker i de kommende år.
5.
Fremtidsudsigterne er overvejende positive på kort sigt, men mere negative på
mellemlang sigt.
På kort sigt kan jobskabelsen og de positive virkninger af tidligere
eller igangværende økonomiske reformer i euroområdet hjælpe med til at gøre den
økonomiske vækst kraftigere end forventet. På mellemlang sigt kan eventuelle
yderligere stigninger i oliepriserne forringe vækstmulighederne i euroområdet.
Risikoen for en uordnet afvikling (disorderly unwinding) af de globale ubalancer kan
undergrave den globale vækst og det økonomiske opsving i euroområdet. Et positivt
aspekt er, at de olieeksporterende landes uforudsete profitter meget vel kan give sig
udslag i forstærket efterspørgsel efter varer og tjenesteydelser fra euroområdet.
III. SIKRING AF SUNDE MAKROØKONOMISKE POLITIKKER
6.
De makroøkonomiske politikker har spillet en vigtig rolle for euroområdets
økonomiske opsving, idet de har bygget på den troværdighed, der knytter sig til
ØMU'ens politikramme.
Den monetære politik har bidraget til at styrke den
økonomiske aktivitet og tilliden ved at fastholde et aktivitetsfremmende niveau, som
i 2005 førte til historisk lave nominelle renter og realrenter, samtidig med at
prisstabiliteten blev opretholdt. Også finanspolitikken har bidraget til at holde den
økonomiske vækst i euroområdet oppe. Således har de fleste medlemsstater i de
seneste år takket være den tidligere gjorte indsats for at fremme konsolideringen af
statsfinanserne bedre været i stand til at lade de automatiske stabilisatorer spille en
generelt stimulerende rolle.
Efterhånden som den økonomiske situation forbedres, skal den makroøkonomiske
politik tilpasses.
De seneste års stimulerende monetære politik afløses gradvis af en
mindre ekspansiv politik. Budgetmyndighederne har en del af ansvaret for, at EU's
budgetmæssige batterier lades op igen efter lavkonjunkturen, idet de skal forbedre
budgetbalancerne og betale af på den offentlige gæld. På baggrund af det yderligere
budgetmæssige pres, der kan forventes som følge af aldringen af euroområdets
befolkning, er det også vigtigt, at de offentlige finansers bæredygtighed sikres. Ifølge
Kommissionens seneste prognose forventes den samlede offentlige låntagning i
euroområdet at forblive uændret i 2006 på trods af den forbedrede økonomiske
situation, selv om mindre kortsigtede foranstaltninger i almindelighed giver noget
bedre strukturelle balancer. Hvis stabilitets- og vækstpagtens forebyggende del skal
gennemføres fuldt ud, skal nogle af euroområdets medlemsstater i 2006 og 2007
foretage en mere ambitiøs budgettilpasning end den, der er planlagt i deres
stabilitetsprogrammer for 2005.
Bekymringerne for, at en tilpasning af den makroøkonomiske politik vil begrænse
det økonomiske opsving, er ubegrundede.
Det, der virkelig giver grund til
bekymring, er, at hvis der ikke foretages en sådan tilpasning, vil det undergrave
betingelserne for vedvarende økonomisk vækst i euroområdet, fordi en række
politiske beslutninger, der er nødvendige, hvis opsvinget skal bevares på mellemlang
sigt, derved udsættes. Når det drejer sig om makroøkonomisk politik, har europæerne
tidligere fået at føle, at en "vent og se"-strategi ikke er nogen holdbar løsning. I
1970'erne og 1980'erne fik den manglende hensyntagen til den makroøkonomiske
stabilitet i de gode tider betragtelige eftervirkninger i form af vedvarende inflation,
7.
8.
DA
3
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
store underskud og voksende gæld, som lagde grunden til lav vækst og høj
arbejdsløshed. Senere blev den gunstige vækst sidst i 1990'erne ikke udnyttet til at
færdiggøre den konsolidering af finanspolitikken, der blev indledt under
forberedelserne til ØMU'en. Nu, hvor den økonomiske vækst i euroområdet for første
gang siden 1999 er kraftig og vedholdende, mener Europa-Kommissionen, at et
forsigtig makroøkonomisk policy mix (Kommissionen bruger normalt "en policy
mix", men jeg vil mene, at det hedder et miks/mix og dermed også et policy mix),
som sikrer stabile priser og formindskede finanspolitiske skævheder, kombineret
med strukturreformer for at forbedre vare-, arbejds- og kapitalmarkedernes
funktionsmåde, er den rigtige politiske reaktion.
IV. FORSTÆRKET ØKONOMISK REFORM I EUROOMRÅDET
9.
Det er en økonomisk og politisk prioritet både at vinde slaget om den
makroøkonomiske stabilitet i euroområdet og krigen om væksten og
beskæftigelsen.
Der er stadig tolv millioner arbejdsløse mænd og kvinder i
euroområdet. Der er alt for lav vækst og produktivitet, navnlig når man tager hensyn
til de udfordringer, som vor aldrende befolkning frembyder. Teknologiske fremskridt
og globalisering kommer endnu ikke fuldt ud alle europæere til gode. Medens nogle
mener, at det er den fælles valutas skyld, at euroområdets vækst- og
beskæftigelsesmæssige resultater i de seneste fem år har været utilfredsstillende, skal
den virkelige årsag søges i de utilstrækkelige fremskridt med reformen af vare-,
arbejds- og kapitalmarkederne. Det er helt centralt for Lissabon-partnerskabet for
vækst og beskæftigelse, at det økonomiske reformtempo øges, at konkurrencen
forstærkes, og at der sikres makroøkonomisk stabilitet.
Det er af central betydning for de økonomiske reformers succes, at der sikres bred
opbakning i offentligheden.
Selv om der i EU er voksende opmærksomhed over for
det nødvendige i makroøkonomisk stabilitet, er det nødvendigt at tackle nogle få
vedholdende myter om den økonomiske reform. En af disse er, at formålet med den
økonomiske reform er at opgive en levestandard, som europæerne ikke længere har
råd til. Selv om den økonomiske reform på kort sigt kan føre til
tilpasningsomkostninger, er sigtet dermed i sidste ende at forbedre levestandarden i
EU. Ifølge en undersøgelse, som Europa-Kommissionen har foretaget, kan
omfattende økonomiske reformer på vare-, arbejds- og kapitalmarkederne øge den
potentielle vækst i EU fra 2 % til 3 %. Dette betyder flere job, højere disponible
indkomster og modernisering af Europas unikke velfærdsstat. En anden myte er, at
formålet med den økonomiske reform er at gøre Europa mindre europæisk ved at
importere en anden økonomisk og social model. Rent faktisk er sigtet med den
økonomiske reform tværtimod at genskabe forbindelsen med de europæiske værdier i
form af iværksætterlyst og socialt engagement, der er fastlagt i Rom-traktaten.
EU's ledere har anerkendt, at den økonomiske reform er uløseligt forbundet med
medlemskabet af euroområdet.
På Det Europæiske Råds forårsmøde tidligere på året
blev det på ny understreget, at velfungerende vare-, arbejds- og kapitalmarkeder i en
monetær union har en vigtig rolle at spille, når det drejer sig om at øge
vækstpotentialet og absorbere virkningerne af økonomiske chok/stød. Det er også
vigtigt, at priserne og lønningerne reagerer hurtigt på skiftende økonomiske forhold,
når målet er at håndtere uønskede inflations- og vækstforskelle mellem euroområdets
medlemsstater. Selv om alle EU's medlemsstater efter alt at dømme vil have fordel af
10.
11.
DA
4
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446551_0005.png
Lissabon-reformagendaen, har medlemmerne af euroområdet et yderligere incitament
til at forstærke indsatsen for at sikre strukturreformen, fordi udbyttet af den mere
udtalte konkurrence vil opstå hurtigere, hvis medlemmerne af en monetær union
liberaliserer deres markeder i fællesskab.
12.
Det er helt afgørende, at euroområdets medlemsstater tager nogle resolutte skridt
vedrørende de økonomiske reformer, der blev fastlagt i de integrerede
retningslinjer for vækst og beskæftigelse i perioden 2005-2008.
Det er i
Kommissionens årlige situationsrapport vedrørende Lissabon-strategien, der blev
vedtaget i januar 2006, noteret, at euroområdets medlemsstater i deres nationale
reformprogrammer har udvist et betydeligt engagement i arbejdet med at opnå
bæredygtige offentlige finanser, forbedre arbejdskraftproduktiviteten og øge
beskæftigelsen og erhvervshyppigheden, samtidig med at der tages højde for de krav,
som hensynet til en bæredygtig udvikling stiller. Det vil dog være nødvendigt, at
nogle af euroområdets medlemsstater går endnu videre for at sikre velfungerende
markeder for varer, tjenesteydelser, arbejdskraft og kapital med henblik på at opnå en
dynamisk og fleksibelt fungerende ØMU. De højest prioriterede opgaver i denne
sammenhæng omfatter en forøgelse af Forskning og Udviklings-tempoet (Mange
danskere ved hvad R&D betyder, men ikke FoU) i euroområdet, fremme af en mere
udtalt konkurrence i servicesektoren og netværksindustrierne, navnlig på
energiområdet, og sikring af større fleksibilitet på arbejdsmarkedet.
For at sikre en bæredygtig social model er det helt afgørende, at der sikres
kraftigere vækst og flere job.
I den sammenhæng kan en række reformer på området
fleksibilitet og sikkerhed i ansættelsen, hvor de nordiske lande har været pionerer, og
som ofte benævnes "flexicurity", være en kilde til inspiration for euroområdets
medlemsstater. Disse reformer har ført til dynamiske økonomier ved at sikre en
betydelig tilpasningsevne med hensyn til arbejdets tilrettelæggelse og forbindelserne
mellem arbejdstager og arbejdsgiver, samtidig med at de giver arbejdstagerne øget
sikkerhed, bl.a. via omfattende investeringer i livslang læring, omskoling og
aktiveringspolitikker for arbejdsløse. Selv om der ikke eksisterer én standardmodel
for "flexicurity", som passer til alle, kan princippet om øget fleksibilitet, hvor det er
nødvendigt på arbejdsmarkedet, virkeliggøres på forskellige måder, samtidig med at
visse hensyn til arbejdstagerne sikkerhed i ansættelsen respekteres
2
. De nordiske
landes erfaringer kan måske ikke overføres til andre medlemsstater uden videre. Ud
over, at præferencerne kan være forskellige på det nationale plan, bør politikerne
også tage behørigt hensyn til f.eks. de budgetmæssige virkninger af sådanne
reformer, navnlig i lande, der stadig har betydelige underskud eller kan være under
pres som følge af de budgetmæssige konsekvenser af befolkningernes aldring.
13.
V. ÉN VALUTA, ÉT MARKED
14.
I 1980'erne anerkendte medlemsstaterne, at oprettelsen af "ét marked" i EU var et
vægtigt argument for at indføre "én valuta".
Nu, hvor én valuta er en realitet, skal
euroområdets medlemsstater have den overbevisning, der er nødvendig for at støtte
politikker, som bakker det indre marked op. Nogle har i de seneste tolv måneder sat
2
Kommissionen har indledt en drøftelse og analyse af de forskellige "flexicurity"-begreber og agter at
fremlægge en meddelelse herom i første halvår 2007.
DA
5
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
et stort spørgsmålstegn ved dette mål ved at hævde, at det er et ufravigeligt nationalt
krav at beskytte centrale industrier mod grænseoverskridende konkurrence. Men
dette afskærer virksomhederne fra at udnytte alle de muligheder, som det indre
marked frembyder, og er til skade for forbrugerne, der går glip af fordelene ved
lavere priser og større vareudvalg. For halvtreds år siden brød de, der underskrev
Rom-traktaten, med sådanne politikker ved at lade et højtideligt mål om fri
bevægelighed for personer, varer, tjenesteydelser og kapital, der dannede grundlag
for EU's økonomiske fremgang og politiske stabilitet i anden halvdel af det tyvende
århundrede, nyde fremme. Engagementet i disse principper skal fornyes ved at
fastlægge økonomiske politikker, som fremmer det indre marked og indebærer
mærkbare økonomiske fordele for euroområdet og EU som helhed.
15.
Det er nødvendigt med en økonomisk reform i medlemsstaterne for at uddybe det
indre marked og bakke ØMU'en op.
Det indre marked spiller en central rolle, når
det drejer sig om at føre målet om kraftigere vækst og højere beskæftigelse ud i livet.
Støttet af den fælles valuta sikrer det en mere effektiv ressourceallokering, bedre
arbejdsmuligheder for erhvervslivet og større valgmuligheder for forbrugerne. Men
det indre markeds potentiale kan kun udnyttes fuldt ud, hvis den lovgivning, der er
vedtaget på EU-plan, rent faktisk føres ud i livet og anvendes af alle medlemsstater. I
den sammenhæng er de ringe resultater, som de fleste af euroområdets medlemsstater
har med gennemførelsen og anvendelsen af "indre marked"-lovgivningen, bestandig
en kilde til bekymring. Syv af euroområdets medlemsstater har ikke nået målet om et
gennemførelses-"underskud" på 1,5 %, medens euroområdets fire største lande er
dem, der har opnået de ringeste resultater af samtlige EU-25 med hensyn til antallet
af overtrædelsessager. For at øge vækstpotentialet yderligere og styrke euroområdets
evne til at reagere på økonomiske stød/chok vil det være af stor betydning, at der
gøres fremskridt hen imod en mere udtalt økonomisk integration via en mere
omfattende og forbedret implementering af direktiver.
Det er afgørende for euroområdet, at der gennemføres en reform i servicesektoren.
Vigtigheden af at fremme en mere udtalt integration i servicesektoren bør ikke
undervurderes, eftersom denne sektor tegner sig for rundt regnet 70 % af den
samlede beskæftigelse og værditilvækst i euroområdets økonomi. I forbindelse
hermed vil en fuldstændig gennemførelse af EU's servicedirektiv efter dets
vedtagelse senere på året være afgørende for bestræbelserne for at fremme
konkurrencen og den økonomiske dynamik i EU og udnytte de potentielle fordele
ved den fælles valuta fuldt ud.
Navnlig tilbyder integreringen af de finansielle markeder reelle fordele ved at
bidrage til at øge produktiviteten, forbedre konkurrenceevnen og i sidste ende øge
potentialet for økonomisk vækst.
En afskaffelse af hindringerne for oprettelsen af et
fælles eurobetalingsområde kan blive et stærkt incitament til handel, forbrug og
investeringer i euroområdet, hvorved det gøres muligt for borgere og erhvervsliv at
foretage grænseoverskridende betalinger så let, sikkert og effektivt, som de nu kan
det i deres egne lande, og med de samme gebyrer. Integreringen af de finansielle
markeder kan også bidrage til at gøre ØMU'en mere velfungerende ved at fremme
den makroøkonomiske tilpasning og øge euroområdets evne til at absorbere eksterne
økonomiske faktorers indvirkning. Økonomiske undersøgelser tyder på, at en
integrering af EU's finansielle markeder med tiden kan øge BNP med 0,5-1,1 %.
16.
17.
DA
6
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
18.
EU og euroområdet skal udbygge de resultater, der allerede er opnået med
euroen og EU's handlingsplan for de finansielle markeder.
Dette kræver, at den
gældende lovgivning om finansielle tjenesteydelser konsolideres, og at der drages
omsorg for, at "indre marked"-reglerne gennemføres i tide og håndhæves effektivt.
Det vil være nødvendigt med en yderligere indsats for at liberalisere EU's opsplittede
finansielle tjenesteydelser i detailleddet, f.eks. ved at gøre det lettere for forbrugerne
at finde frem til de bedste opsparingsplaner, lån i fast ejendom, forsikringer og
pensioner. En anden vigtig udfordring for de kommende fem år vil være at opbygge
en paneuropæisk tilgang til regulering af og tilsyn med de finansielle markeder for at
være på højde med den tiltagende grænseoverskridende integration i finanssektoren.
Selv om der her i alt væsentligt er tale om en positiv - og endog nødvendig -
udvikling med det formål at øge EU's økonomiske vækstpotentiale, er det også
ensbetydende med, at de nationale myndigheder skal være villige til at foretage de
fornødne tilpasninger til den nye finansielle kontekst. I den sammenhæng skal den
fortsatte tendens til, at medlemsstaterne tilføjer unødvendige bestemmelser ved
gennemførelsen af direktiver i national lovgivning, gøres mindre udtalt, hvis der skal
drages fuld fordel af et integreret marked for finansielle tjenesteydelser.
For at sikre en bæredygtig forbedring af produktivitetsfremgangen skal
euroområdet opbygge viden og frem for alt optage og udnytte denne.
Det er i den
sammenhæng vigtigt, at der sikres betydelig konkurrence, og at virksomhederne får
gunstige rammevilkår for innovation, herunder en integreret og effektiv ramme for
beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder. Virksomhederne skal nyde godt af
en erhvervsvenlig forskriftsramme, have adgang til tilstrækkeligt højtkvalificeret
personale og have rimelige finansieringskilder til rådighed. Desuden vil det være
nødvendigt at investere flere ressourcer i FoU og innovation, og der skal især
udnyttes stordriftsfordele, som spænder over hele EU, ved at anspore til private
udgifter til FoU og projekter og aktiviteter med betydelig spredningseffekt på tværs
af grænserne. Euroområdets FoU-udgifter udgør ca. 2 % af BNP, hvilket er langt
under målet på 3 % for hele EU. Alle euroområdets medlemsstater fastsatte ved
fremlæggelsen af deres nationale reformprogrammer mål, der omfatter voksende
FoU-udgifter, eller har senere gjort det.
Reformer, som tager sigte på at øge arbejdskraftanvendelsen og den menneskelige
kapital, vil også forbedre euroområdets arbejdsstyrkes tilpasningsevne og lette dens
mobilitet.
Desuden kan foranstaltninger, som fokuserer på at bringe efterspørgslen
efter og udbuddet af arbejdskraft i overensstemmelse med hinanden, eksempelvis ved
at forbedre den offentlige arbejdsformidling, forventes at forbedre tilpasningen til en
række forskellige faktorers indvirkning. Selv om nogle af euroområdets
medlemsstater har iværksat reformer på dette område, har foranstaltningerne som
hovedregel taget sigte på fleksibel beskæftigelse af nytilkomne og personer med
særlige vanskeligheder på arbejdsmarkedet via tidsbegrænsede ansættelseskontrakter,
jobbureauer og offentlige beskæftigelsesordninger, medens der ikke er ændret på en
række aspekter ved lovgivningen om fast beskæftigelse, der kan fungere som en
barriere for tilpasninger på arbejdsmarkedet.
For at forbedre udbuddet af højtkvalificeret arbejdskraft i euroområdet er det i
mange
medlemsstater
nødvendigt
at
forbedre
uddannelses-
og
erhvervsuddannelsessystemerne.
Indsatsen bør koncentreres om at forbedre den
menneskelige kapitals kvalitet og arbejdsstyrkens videngrundlag. Det niveau, der nås
inden for uddannelse af unge, er mærkbart lavere i euroområdet end i resten af EU.
19.
20.
21.
DA
7
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det er også nødvendigt med politikker for udvikling af sammenhængende og
omfattende strategier for livslang læring, som vil bidrage til at fremme mulighederne
for fleksibel læring fra et tidligt stade, en mærkbar nedbringelse af antallet af unge,
der forlader skolen tidligt, en forøgelse af antallet af personer, der består
studentereksamen eller lignende eksamener, og en forbedring af
erhvervsuddannelsernes kvalitet, relevans og tiltrækningskraft. De videregående
uddannelsers kvalitet skal forbedres med henblik på at øge universiteternes bidrag til
social og økonomisk innovation. Viden af høj kvalitet bør tilstræbes via et
netværksarbejde mellem højere uddannelsesinstitutioner, forsknings- og
teknologicentre og virksomheder. En effektiv anvendelse fra medlemsstaternes side
af de disponible EU-midler, navnlig Den Europæiske Socialfond og de forskellige
uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogrammer, kan bidrage til at føre disse mål
ud i livet.
VI. EN DYNAMISK OG VELFUNGERENDE ØMU
22.
De vedholdende vækst- og inflationsforskelle mellem landene i euroområdet
fortjener opmærksomhed.
I 2005 udgjorde forskellen mellem de højeste og de
laveste vækstrater i euroområdet f.eks. 4 �½ procentpoint, og forskellen mellem de
højeste og de laveste inflationstakter udgjorde 3 procentpoint. Som drøftet i
årsrapporten om euroområdet er vækst- og inflationsforskelle et helt normalt træk
ved valutaunioner og kan skyldes en lang række gunstige faktorer, bl.a. forskelle i
befolkningstilvækst og virkningen af en indhentningseffekt i de mindre velstående
medlemsstater. De konjunkturbetingede forskelle er i de seneste år aftaget mærkbart,
fordi forløbene har været mere synkrone, og fordi der er begået færre politikfejl som
følge af bedre makroøkonomisk-politisk koordination. Der er her tale om en positiv
udvikling for en valutaunion. De konjunkturbetingede faktorers aftagende betydning
er imidlertid ensbetydende med, at de strukturbetingede faktorer nu tegner sig for en
betydelig del af de vækstforskelle, som står tilbage. Navnlig ser det ud til, at visse
medlemsstater tilpasser sig økonomiske faktorers indvirkning og den langsigtede
økonomiske udvikling med betydelig træghed. Medmindre politikkerne ændres,
betyder dette, at kløften mellem euroområdets medlemsstater med hurtig hhv.
langsom vækst med tiden kan blive permanent, og at inflationsforskellene kan føre til
et alvorligt tab af konkurrenceevne, som kan kræve mere omfattende tilpasninger, jo
længere handlingen forsinkes.
Hvis vækst- og inflationsforskellene skal gøres mindre, kræver det en blanding af
sunde budgetpolitikker og økonomiske reformer.
De foranstaltninger, der skal
træffes, er fastlagt i de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse i
perioden 2005-2008. Hvis der fastholdes en forsigtig budgetpolitik, navnlig i gode
tider, kan de automatiske budgetstabilisatorer afbøde de økonomiske faktorer, som
forårsager vækst- og inflationsforskellene. Økonomiske reformer vil også bidrage til,
at priser og lønninger reagerer hurtigere på skiftende økonomiske forhold og
fremmer en mere effektiv ressourceallokering. De fleste medlemsstater skal øge
reformtempoet med henblik på at fremme konkurrencen og forbedre produktiviteten
på markedet for varer og tjenesteydelser. De politikker, der uddyber det indre marked
på serviceområdet, bl.a. de finansielle markeder, kan også bidrage ved at fremme
mere synkrone nationale erhvervskonjunkturer. Desuden kan det blive nødvendigt
for nogle medlemsstater at tage skridt til at sikre, at der ved løndannelsen tages
23.
DA
8
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
tilstrækkeligt hensyn til prisstabiliteten, produktivitetsudviklingen på mellemlang
sigt og forskellene på tværs af faggrænserne og mellem de lokale vilkår på
arbejdsmarkedet.
VII. EUROOMRÅDETS GLOBALE ROLLE OG UDFORDRINGER
24.
Euroen er en vigtig global valuta, som sikrer euroområdet fordele og fremhæver
det nødvendige i, at der tages behørigt hensyn til de internationale finansielle
udviklingsforløb.
Iværksættelsen af euroen har ført til mærkbare ændringer på de
internationale finansielle markeder. I dag repræsenterer euroen ca. en sjettedel af
verdens samlede BNP og en femtedel af verdenshandelen, og eurokontiene tegner sig
for en betydelig og voksende del af denomineringerne på det internationale marked
for mellemværender (31,5 % mod 44 % for den amerikanske dollar medio 2005).
Desuden tegner euroen sig for en betydelig del af de internationale
bankmellemværender og valutatransaktionerne. Eksempelvis har euroen siden 1999
været den næstvigtigste valuta med hensyn til denominering af lån fra banker i
euroområdet til ikke-bankmæssige låntagere uden for euroområdet, hvor andelen i
første kvartal 2005 nåede op på over 39 % (mod 44 % for den amerikanske dollar).
Euroen benyttes også i vid udstrækning til at opgøre, fakturere og betale
udenrigshandel mellem euroområdet og tredjelande og i nogle tilfælde mellem
tredjelande indbyrdes. Endelig spiller euroen en vigtig rolle som international
reservevaluta, idet den tegner sig for ca. 25 % af verdens valutareserver mod 66 %
for den amerikanske dollar.
De globale ubalancers hidtil usete omfang og varighed er en central udfordring for
verdensøkonomien og euroområdet.
I 2005 registrerede De Forenede Stater det
største underskud på betalingsbalancens løbende poster i sin historie – svarende til
6,4 % af USA's BNP og 1,5 % af verdens samlede BNP. Underskuddet finansieres
overvejende ved hjælp af kapitaltilførsler fra Japan, Kina og andre østasiatiske lande
og på det seneste også fra Mellemøsten (der nyder godt af de uforudsete profitter fra
olieindtægterne). Uanset at denne situation i vid udstrækning har været til fordel for
de finansielle markeder, er de globale skævheders hidtil usete omfang og varighed
ensbetydende med, at de ikke kan fortsætte i det uendelige.
En uordnet afvikling af de globale ubalancer kan øve alvorlig negativ indflydelse
på væksten i verdensøkonomien og den internationale finansielle stabilitet.
Selv
om euroområdet omtrent har balance på betalingsbalancens løbende poster, er det
ikke afskærmet mod virkningerne af en sådan krise. En uordnet afvikling af de
globale skævheder kan påvirke euroområdets handel som følge af ændringer i
valutakurserne og den globale efterspørgsel. Den kan påvirke værdien af de aktiver,
som aktører med hjemsted i euroområdet besidder i udlandet. Erhvervslivets tillid
kan også blive ramt hårdt, navnlig hvis der sker en kraftig produktionsnedgang i
regionerne med betalingsbalanceunderskud.
En ordnet tilpasning af de globale ubalancer kræver et gradvist skift i den globale
efterspørgsel fra regioner med underskud på de løbende poster til regioner med
overskud.
USA kan spille den rolle, der tilkommer det, ved at øge den private og den
offentlige opsparing. Stabilitetsorienterede makroøkonomiske politikker og især
bæredygtige offentlige finanser kan yde et vigtigt bidrag hertil. I Østasien er opgaven
at formindske den overskydende opsparing. En overgang til mere internt genereret
25.
26.
27.
DA
9
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
vækst via forbedrede socialsikringssystemer og udbygning af de finansielle markeder
vil antagelig bidrage til at formindske de globale eksterne ubalancer. Den vil også
støtte udviklingen på længere sigt i Østasien. I takt med, at den indenlandske
efterspørgsel i disse lande tager til i styrke, vil deres opsparingsoverskud (og
overskud på de løbende poster) blive mindre.
28.
Økonomiske reformer i EU vil bistå euroområdet med at tilpasse sig potentielt
ugunstige globale udviklingsforløb og spille en vigtig rolle i forbindelse med den
ordnede korrektion af de globale ubalancer.
Mere velfungerende vare-, arbejds- og
kapitalmarkeder vil gøre EU mere attraktivt for investorer, også selv om de næppe
vil føre til større ændringer på de løbende poster, fordi både efterspørgsel og udbud
vil tage til. Desuden vil kun en del af en ændring på euroområdets løbende poster
give sig udslag i en forbedring af USA's løbende poster. Alligevel er økonomiske
reformer ønskelige, fordi de forbedrer euroområdets resultater, idet de øger
vækstpotentialet og styrker evnen til at absorbere mulige ugunstige økonomiske
faktorers indvirkning. Dette spørgsmål undersøges mere detaljeret i årsrapporten om
euroområdet.
VIII. EFFEKTIVISERING AF KOORDINERINGEN
29.
Det er en forudsætning for at kunne holde det økonomiske opsving i gang og
fremme den makroøkonomiske stabilitet og strukturreformerne med henblik på at
skabe en dynamisk og velfungerende ØMU, at medlemsstaterne engagerer sig fuldt
ud, og at euroområdet påtager sig et stærkt lederskab.
På Det Europæiske Råds
møde i foråret 2006 anerkendte det den særlige betydning, som det har, at
euroområdets medlemsstater gennemfører forstærkede strukturreformer, og
fremhævede nødvendigheden af en effektiv politisk koordination i euroområdet. Ved
siden af den centrale rolle, som ØKOFIN spiller, bidrager Eurogroup, som er en
uformel gruppe bestående af euroområdets finansministre, Kommissionen og ECB,
til at fremme en konsensus, der omfatter hele euroområdet, vedrørende de fælles
økonomisk-politiske udfordringer. Euroområdets medlemsstater kan drage større
fordel af møderne i Eurogroup ved at indlede en mere tilbundsgående drøftelse af de
makroøkonomiske politikker og en mere gennemgribende opfølgning af
strukturreformerne i euroområdets medlemsstater, navnlig når disse er vigtige for
ØMU'ens funktionsmåde. Der kan også tages skridt til at gøre den økonomisk-
politiske koordination i euroområdet mere effektiv, eksempelvis ved med tiden at gå
over til halvårlig EU-budgetovervågning, koordinere euroområdets medlemsstaters
nationale budgettidsplaner og sikre større sammenhæng mellem de
makroøkonomiske politikker og strukturreformerne.
Euroens voksende betydning som global valuta og de udfordringer, der bl.a. er
forbundet med de globale ubalancer, understreger behovet for, at euroområdet
udviser lederskab på verdensplan.
Kommissionen anerkender, at der i de seneste år
er gjort visse fremskridt på dette område. Udpegelsen i 2004 af en formand for
Eurogroup for en toårig periode har eksempelvis gjort euroområdets repræsentation
udadtil mere stabil. Alligevel har mangelen på fælles holdninger fra euroområdets
myndigheders side og mangelen på faste tilsagn fra medlemsstaternes side til
spørgsmål af fælles strategisk betydning gjort det vanskeligt for EU at udvise et
globalt økonomisk lederskab. Europa-Kommissionen støtter og er rede til at bidrage
30.
DA
10
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
til en bedre koordination af EU's eksterne repræsentation i internationale finansielle
institutioner og fora.
IX. KONKLUSIONER
31.
At være fælles om en valuta er ensbetydende med at stå over for fælles
udfordringer og et fælles ansvar.
I denne årlige redegørelse vedrørende euroområdet
er hovedvægten lagt på de mest iøjnefaldende udfordringer for euroområdet. De
forbedrede udsigter for euroområdets økonomi opfordrer til en afgørende tilpasning
af de makroøkonomiske politikker, bl.a. en fremskyndelse af den budgetmæssige
konsolidering. På det mikroøkonomiske område er forstærkede strukturreformer
vigtige for mulighederne for at øge produktiviteten og fremme væksten og
beskæftigelsen. De er også vigtige for en velfungerende ØMU, fordi priser og
lønninger i visse medlemsstater tilpasses for langsomt efter økonomiske faktorers
indvirkning. Samtidig har euroområdets medlemsstater et stærkt incitament til at
uddybe det indre marked, fordi forstærket økonomisk integration vil bidrage til at
sikre, at fordelene ved den fælles valuta kan udnyttes fuldt ud, og at der hurtigt kan
reageres på den økonomiske udvikling. Med hensyn til eksterne forbindelser
understreger euroens voksende betydning som global valuta og de udfordringer, som
verdensøkonomien står over for, det nødvendige i, at euroområdet spiller en mere
fremtrædende rolle i internationale anliggender. Hvis disse udfordringer skal tages
op, og der skal leves op til ansvaret, er det nødvendigt med et yderligere engagement
fra medlemsstaternes side og foranstaltninger til at gøre den økonomisk-politiske
koordinering mere effektiv.
DA
11
DA