Europaudvalget 2006
KOM (2006) 0446
Offentligt
1446600_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 09.08.2006
KOM(2006) 446 endelig
BERETNING FRA KOMMISSIONEN
om udvalgenes arbejde i 2005
{SEK(2006) 1065}
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446600_0002.png
1.
GENERELLE BEMÆRKNINGER TIL KOMITOLOGISYSTEMET
Denne beretning omfatter komitologiudvalgenes aktiviteter i 2005. Den indeholder et
indledende afsnit, en horisontal oversigt over udvalgenes aktiviteter og et bilag med
detaljerede statistikker vedrørende de enkelte komitologiudvalg fordelt efter Kommissionens
forskellige tjenestegrene
1
. Bilaget indeholder desuden bemærkninger til ændringer vedrørende
antallet af udvalg og exceptionelle begivenheder i relation til udkast til specifikke
foranstaltninger såsom negative udtalelser, Europa-Parlamentets beslutninger i henhold til
dets ret til indsigt (se pkt. 1.2) og forelæggelser for Rådet (se pkt. 1.3). Forhandlingerne i
Rådet (og med Europa-Parlamentet og Kommission) om en revision af Rådets afgørelse
1999/468/EF bør afsluttes formelt inden for nogle uger efter vedtagelsen af denne beretning
(se pkt. 1.5). De nærmere resultater vil blive beskrevet i den næste årsberetning (for år 2006).
1.1
Komitologiudvalg og deres institutionelle kontekst
a) Komitologiudvalgenes funktion i den institutionelle struktur
Komitologiudvalgene bistår Kommissionen i udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der
er tillagt den af den lovgivende magt i skikkelse af Rådet, enten alene eller sammen med
Europa-Parlamentet under den fælles beslutningsprocedure. Komitologiudvalgene er
karakteriseret ved følgende tre grundprincipper.
For det første
har de siden vedtagelsen af Maastricht-traktaten været nedsat af den lovgivende
magt (Rådet og Europa-Parlamentet) efter de lovgivningsprocedurer, som fandt anvendelse på
tidspunktet for vedtagelsen af den basisretsakt, de er oprettet under, nemlig den fælles
beslutningsprocedure. Komitologiudvalgene har således et juridisk grundlag, som er fastlagt i
en såkaldt basisretsakt.
For det andet
er deres struktur og arbejdsform på flere punkter ens. Kommissionens
repræsentant er formand for hvert udvalg, som derudover består af repræsentanter for
medlemsstaterne
2
. Udvalgene arbejder inden for rammerne af de i basisretsakten fastlagte
procedurer i overensstemmelse med Rådets komitologiafgørelse, nemlig afgørelse
1999/468/EF
3
.
For det tredje
afgiver udvalgene udtalelser om udkast til gennemførelsesforanstaltninger, som
Kommissionen i henhold til basisretsakten skal forelægge dem, og arbejder efter de dertil
indrettede procedurer: rådgivnings-, forvaltnings- eller forskriftsproceduren.
Komitologiudvalg adskiller sig fra andre af Kommissionen nedsatte udvalg og
ekspertgrupper, som skal bistå den i udøvelsen af sin
initiativret
eller gennemførelsen af
overvågnings-, koordinerings- og samarbejdsopgaver med medlemsstaterne. Disse rådgivende
organer (omkring 1 300) er ikke omfattet af denne beretning
4
.
1
2
3
4
Bilaget udgør et separat arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene.
Juridisk set er det medlemsstaterne, der er "medlem" af udvalgene, og det er dem, og ikke de personer,
der repræsenterer dem, der har stemmeret.
EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
Kommissionen har lavet et register over ekspertgrupper. Det findes via EUROPA-serveren på:
http://ec.europa.eu/secretariat_general/regexp/
DA
2
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446600_0003.png
b) Komitologi og åbenhed: register og komitologidokumentsamling
Der gennemføres i artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF og i Rådets og Kommissionens
erklæringer i forbindelse med denne bestemmelse (særligt erklæring 4 og 5) en række
foranstaltninger med henblik på
større åbenhed
vedrørende komitologiudvalgenes arbejde.
I artikel 7, stk. 5, i afgørelse 1999/468/EF foreskrives det, at Kommissionen skal offentliggøre
et register med
henvisninger til samtlige dokumenter, som tilsendes Europa-Parlamentet i
henhold til komitologiproceduren.
Dette register har været operationelt siden december 2003.
5
I overensstemmelse med femte erklæring om Rådets afgørelse 1999/468/EF har
Kommissionen som en
supplerende åbenhedsforanstaltning
udvidet registrets
anvendelsesområde ved at tilføje en
dokumentsamling.
På denne måde bliver mange af de
dokumenter, som fremsendes til Europa-Parlamentet, gjort direkte tilgængelige for
offentligheden i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter
6
, der
trådte i kraft den 3. december 2001. Formålet med registret er at angive eksistensen af et
dokument og centrale oplysninger om det, mens dokumentsamlingen indeholder dokumentet i
et format, der kan downloades.
Artikel 4, stk. 3, i forordningen om åbenhed (1049/2001) beskytter EU-institutionernes
beslutningsproces, som komitologiprocedurerne er en del af. Den 17. februar 2005 vedtog
Kommissionen, hvordan den påtænker at anvende denne juridiske beskyttelse: udkast til
gennemførelsesforanstaltninger bliver normalt først offentligt tilgængelige,
efter at de har
været til afstemning i et udvalg.
7
Kun i undtagelsestilfælde som fastlagt i artikel 4, stk. 1 og 2,
i Rådets forordning (EF) nr. 1049(2001) (dvs. sikkerhedsmæssige eller forretningsmæssige
interesser) bør den direkte adgang udskydes, til foranstaltningerne er endeligt vedtaget af
Kommissionen
8
. Efter den endelige vedtagelse er foranstaltningerne tilgængelige via
Kommissionens fælles databaser og registre (se referater af Kommissionens møder i registret
over Kommissionens dokumenter
9
).
Som en ledsageforanstaltning til reformen af Rådets afgørelse 1999/468/EF (se pkt. 1.5) er
Kommissionen i gang med at undersøge, hvordan registret kan forbedres yderligere, således at
Europa-Parlamentet får en mere gennemskuelig og ensartet adgang til dokumenterne i
dokumentsamlingen.
1.2
Europa-Parlamentets ret til aktindsigt
Kommissionen er forpligtet til at informere Europa-Parlamentet om udvalgenes arbejde og
tilsende det alle udkast til gennemførelsesforanstaltninger, som den forelægger i medfør af en
basisretsakt vedtaget i overensstemmelse med den fælles beslutningsprocedure (EF-traktatens
5
6
7
8
9
Se følgende internetadresse:
http://europa.eu.int/comm/secretariat_general/regcomito/registre.cfm?CL=en. Registret indeholder
dokumenter tilbage fra midten af 2003.
EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43.
Afstemningen kan finde sted på et almindeligt udvalgsmøde eller ske ved skriftlig procedure i
overensstemmelse med udvalgets forretningsorden.
Eller endog afslås af fortrolighedshensyn.
http://europa.eu.int/comm/secretariat_general/regdoc/registre.cfm?CL=en
DA
3
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446600_0004.png
artikel 251), således at Europa-Parlamentet kan udøve den ret til aktindsigt, som det har fået
tillagt ifølge artikel 8 i afgørelse 1999/468/EF.
I februar 2000 indgik Europa-Parlamentet og Kommissionen en
aftale om procedurerne for
gennemførelsen af Rådets afgørelse 1999/468/EF
for at fastsætte de konkrete vilkår for
udøvelsen af de forpligtelser, der påhviler Kommissionen
10
.
Medmindre der er tale om hastesager, har Europa-Parlamentet i henhold til aftalen en frist på
en måned fra modtagelsen af et ”endeligt” udkast til gennemførelsesforanstaltning
11
i henhold
til en retsakt, der vedtages gennem den fælles beslutningsprocedure, til at vedtage en
begrundet beslutning (på et plenarmøde) i medfør af artikel 8 i Rådets afgørelse 1999/468/EF,
hvis det anser udkastet til foranstaltning for at overskride de gennemførelsesbeføjelser, der er
fastlagt i basisretsakten.
12
I overensstemmelse med pkt. 1 i ovennævnte aftale uploader Kommissionens tjenestegrene i
praksis udkastet til gennemførelsesforanstaltning til registret, samtidig med at de sender det til
medlemsstaterne som forberedelse af et udvalgsmøde. Hvis der holdes afstemning ved
skriftlig procedure (uden afholdelse af et udvalgsmøde), jf. udvalgets
forretningsorden,
gælder samme bestemmelse. Kommissionens tjenestegrene har siden midten af 2004 haft
instrukser om, at når afstemningen har fundet sted, skal der udfyldes et afstemningsark, der
angiver det samlede resultat af afstemningen om dette særlige udkast til
gennemførelsesforanstaltning. De angiver også, om udkastet til gennemførelsesforanstaltning
er blevet ændret som følge af udvalgets undersøgelse.
Hvis udkastet til gennemførelsesforanstaltning er blevet ændret, uploades det endnu en gang
til registret sammen med afstemningsarket og videresendes til Europa-Parlamentet. Europa-
Parlamentet og offentligheden (der normalt får direkte adgang til udkastet til
gennemførelsesforanstaltning på dette trin i komitologiproceduren) informeres således
tydeligt om det ”endelige” udkast til gennemførelsesforanstaltning som omhandlet i pkt. 6 i
ovenanførte aftale. Hvis udkastet til gennemførelsesforanstaltning er uændret, er det kun
afstemningsarket, der uploades og videresendes til Europa-Parlamentet. Den oprindeligt
uploadede version af udkastet til gennemførelsesforanstaltning betragtes så som den endelige
version.
a) Beslutninger vedtaget af Europa-Parlamentet i 2005
I 2005 vedtog Europa-Parlamentet to beslutninger
13
, hvor det hævdede, at Kommissionen
overskred
sine
gennemførelsesbeføjelser
med
vedtagelsen
af
visse
gennemførelsesforanstaltninger. Begge beslutninger vedrørte
miljøsektoren
og
Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2002/95/EF om begrænsning af anvendelsen af visse giftige
stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (RoHS-direktivet)
(se detaljerede henvisninger i bilaget
til denne beretning i kapitlet om statistik for Miljø).
10
11
12
13
EFT L 256 af 10.10.2000, s. 19. Aftalen erstatter forskellige tidligere aftaler: Plumb/Delors-aftalen fra
1988, Samland/Williamson-aftalen fra 1996 og “modus vivendi-aftalen” fra 1994.
Udkastene sendes først til udvalgsmødet. Ændres de væsentligt på mødet, returneres de bagefter til
udvalget.
Denne basisretsakt skal selv vedtages under den fælles beslutningsprocedure (traktatens artikel 251)
mellem Rådet og Europa-Parlamentet.
Den første den 12. april 2005 (B6-0218/2005) og den anden den 6. juli 2005 (B6-0392/2005).
DA
4
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446600_0005.png
Til den første beslutning af 12. april 2005 (B6-0218/2005) svarede Kommissionen, at
begrundelsen for at indrømme undtagelser fra kravene i direktivet efter Kommissionens
mening lå uden for Europa-Parlamentets ret til aktindsigt i, om Kommissionen havde
overskredet sine gennemførelsesbeføjelser. Efter igen at have gennemgået det forberedende
arbejde til udkastet til beslutning og undersøgt de tilgængelige oplysninger (en undersøgelse,
høring af interesserede parter og drøftelser i udvalget om tekniske tilpasninger) konkluderede
Kommissionen, at vedtagelsen af udkastet til foranstaltning var i overensstemmelse med
RoHS-direktivet.
Den anden beslutning, vedtaget den 6. juli 2005 (B6-0392/2005), vedrørte udkast til Rådets
beslutning, som Kommissionen vedtog den 5. juni 2005 om ændring af RoHS-direktivet, for
så vidt angår tilpasning af bilaget til den tekniske udvikling, med det formål at undtage
decaBDE,
et farligt stof, fra begrænsningerne i dette direktivs artikel 4, stk. 1.
14
Selv om det
var artikel 5, stk. 5, og ikke artikel 8 i Rådets direktiv 1999/468/EF, som Europa-Parlamentet
citerede i beslutningen, mente det, at Kommissionen havde overskredet sine
gennemførelsesbeføjelser, fordi ovennævnte foranstaltning efter Parlamentets opfattelse
krævede et lovgivningsmæssigt forslag, der vedtages i overensstemmelse med den fælles
beslutningsprocedure. Selv om der ikke opnåedes kvalificeret flertal i Rådet, vedtog
Kommissionen den oprindelige beslutning den 13. oktober 2005 trods Parlamentets
beslutning, hvilket førte til, at Europa-Parlamentet anlagde sag ved EF-Domstolen mod
Kommissionen med henblik på at få erklæret Kommissionens beslutning ugyldig (sag C-
14/06, se pkt. 1.4). Kommissionen begrundede ikke vedtagelsen af beslutningen over for
Parlamentet, da Parlamentets beslutning var rettet til Rådet (hvortil sagen var henvist på
daværende tidspunkt). Kommissionen forsvarer sin holdning ved domstolen og afventer
dennes afgørelse.
b) Gennemgang af fremsendelser til Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet opfordrede i sin første beslutning af 12. april 2005 ligeledes
Kommissionen til at foretage en grundig
gennemgang af samtlige fremsendelser af udkast til
gennemførelsesforanstaltninger,
siden registret blev operationelt i december 2003.
Kommissionen rapporterede resultatet af sin gennemgang til Europa-Parlamentet i en
meddelelse af 20. juli 2005. På visse veldefinerede politikområder havde der været et
begrænset antal uregelmæssigheder (50 udkast til foranstaltninger i alt). Det skal bemærkes, at
der i 2005 blev vedtaget over 2 000 udkast til foranstaltninger, hvilket vil sige, at de sager,
hvor der blev registreret uregelmæssigheder udgør ca. 1 % af alle sager i et år. Fejlene
skyldtes angiveligt anvendelsen af de såkaldte
tilpasningsforordninger
15
, som skaber
overensstemmelse mellem ca. 140 basisretsakter og Rådets afgørelse 1999/468/EF. Siden
ikrafttrædelsen af navnlig forordning (EF) nr. 1882/2003 den 20. november 2003 blev et vist
antal retsakter omfattet af den fælles beslutningsprocedure, og alle dertil knyttede udkast til
gennemførelsesforanstaltninger skulle derfor straks fremsendes til Europa-Parlamentet i
14
15
EFT L 271 af 15.10.2005, s. 48. Det oprindelige udkast til Kommissionens beslutning var ikke blevet
godkendt af affaldsudvalget den 19. april 2005. Gennemførelsesforanstaltningerne blev derefter forelagt
Rådet.
Navnlig Rådets og Europa-Parlamentets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EFT L 284 af 31.10.2003, s. 1)
af 29.9.2003 om tilpasning til Rådets afgørelse 1999/468/EF af bestemmelserne vedrørende de udvalg,
der bistår Kommissionen i udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der er fastlagt i retsakter omfattet
af proceduren i EF-traktatens artikel 251 (den fælles beslutningsprocedure).
DA
5
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446600_0006.png
medfør af retten til aktindsigt.
16
I samtlige tilfælde, hvor der blev konstateret uregelmæssigheder, foreslog Kommissionen
Europa-Parlamentet en ex post-kontrol, som gav de pågældende parlamentsudvalg mulighed
for at gennemgå de pågældende gennemførelsesforanstaltninger. Kommissionen tilbød også at
ophæve alle foranstaltninger, som Europa-Parlamentet måtte ønske ophævet, og gjorde også
dette med Kommissionens beslutning 2005/63/EF af 24. januar 2005 om ændring af bilag II
til direktiv 2000/53/EF om udrangerede køretøjer (ELV-afgørelsen).
17
Desuden indførte
Kommissionen bedre interne kontrolmekanismer i sine administrative procedurer for at undgå
sådanne problemer fremover.
1.3
Forelæggelser for Rådet
I 2005 blev i alt 11 sager forelagt Rådet.
I medfør af Rådets afgørelse 1999/468/EF skal udkast til foranstaltninger forelægges Rådet,
når Kommissionen ikke opnår det fornødne flertal for en udtalelse, som
bekræfter
udkastet til
gennemførelsesforanstaltning under
forskriftsproceduren,
eller må forvente at blive
nedstemt
med kvalificeret flertal under forvaltningsproceduren.
Disse 11 forelæggelser i 2005 vedrørte fire politikområder: sundhed og forbrugerbeskyttelse
(5), miljø (4), EuropeAid (1) og statistik (1).
Tallet repræsenterer en lille procentdel på under 0,5 % af det samlede antal
gennemførelsesforanstaltninger, som Kommissionen har vedtaget under forvaltnings- eller
forskriftsproceduren (2 637).
18
Det samlede tal for 2005 er i absolutte tal lavere end i 2004 (hvor der var 14 forelæggelser for
Rådet). Det er værd at bemærke, at 6 af de 10 forelæggelser i 2005 var udkast til
Kommissionens afgørelser vedrørende tilladelse til at markedsføre genetisk modificerede
produkter (på områderne sundhed og forbrugerbeskyttelse og miljø). Denne høje
koncentration af forelæggelser fra det politiske område genetisk modificerede organismer
(GMO’er) kan forklares med medlemsstaternes forskellige holdninger til de normer, der skal
gælde for den videnskabelige vurdering af nye produkter (se særlige bemærkninger i bilaget
til denne beretning i kapitlerne om statistik for sundhed og forbrugerbeskyttelse og miljø).
1.4 Retspraksis
19
a) Dom af 25. oktober 2005 (Fetaost)
16
17
18
19
Denne kæde af begivenheder, hvorved retsakter fremover betragtes som værende omfattet af den fælles
beslutningsprocedure, kan have været en mulig kilde til uregelmæssigheder, for så vidt som de
ansvarlige tjenestegrene kan have overset den nye forpligtelse til at fremsende udkast til
foranstaltninger for de basisretsakter, som er blevet tilpasset i deres politiske sektor gennem
ovennævnte "omnibus-tilpasningsforordning".
EFT L 25 af 28. januar 2005, s. 73. Retsakt, som ophæver ELV-beslutningen: 2005/437/EF, EFT 152 af
15.6.2005 s. 18 og retsakt, som ophæver ELV-beslutningen: 2005/438/EF, EFT 152 af 15.6.2005 s.19.
2 654 gennemførelsesforanstaltninger i alt (se kommentarer til tabel II) minus 17
gennemførelsesforanstaltninger, som blev vedtaget under den rådgivende procedure.
Fra og med 2005 rapporteres der om alle domme fra EF-Domstolen og nye sager indbragt for
Domstolen inden for rapporteringsåret.
DA
6
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446600_0007.png
I dom af 25. oktober 2005
20
i forenede sager C-465/02 og C-466/02
Tyskland og Danmark
som sagsøgere (støttet af Frankrig og Det Forenede Kongerige)
mod Kommissionen
(støttet af
Grækenland) frifandt EF-Domstolen Kommissionen i annullationssøgsmålet vedrørende
gyldigheden af forordning (EF) nr. 1829/2002 af 14. oktober 2002
21
om ændring af bilaget til
forordning (EF) nr. 1107/96 med hensyn til betegnelsen ”Feta”. Kommissionen registrerede
således korrekt betegnelsen ”feta” som en beskyttet oprindelsesbetegnelse under Rådets
forordning (EF) nr. 692/2003 af 8. april 2003 om ændring af forordning (EØF) nr. 2081/92
om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter
og levnedsmidler (basisretsakten).
22
Et af den tyske regerings argumenter var, at forskriftsudvalgets forretningsorden som fastlagt
i basisretsaktens artikel 15 var blevet overtrådt. De dokumenter, som skulle drøftes på
forskriftsudvalgets møde den 20. november 2001, var ikke blevet tilstillet den tyske regering
14 dage forud for mødet og ikke på tysk.
Eftersom udvalget ikke havde vedtaget sin egen forretningsorden på mødetidspunktet,
undersøgte Domstolen i stedet de relevante bestemmelser i standardforretningsordenen,
vedtaget af Kommissionen den 31. januar 2001
23
. Det hedder i artikel 3, stk. 1, i
standardforretningsordenen, at formanden skal indkalde delegationerne til mødet og
fremsende andre relevante dokumenter senest 14 kalenderdage før mødedatoen.
Selv om det var et faktum, at den tyske regering ikke havde modtaget dokumenterne på tysk,
og at den havde modtaget dem senere end de fornødne 14 kalenderdage
24
før mødet, anvendte
Domstolen konsolideret retspraksis på situationen, hvilket betød, at en proceduremæssig
uregelmæssighed af denne art kun kunne medføre en ophævelse af Kommissionens endeligt
vedtagne retsakt, hvis proceduren ville have ført til et andet resultat, hvis ikke denne
uregelmæssighed havde fundet sted.
25
Det var ikke tilfældet i den foreliggende sag, fordi
udvalgsmedlemmerne på det pågældende møde kun blev anmodet om at fremsende deres
bemærkninger til resultaterne af et spørgeskema udarbejdet af Kommissionen, mens udkastet
til Kommissionens forordning først var blevet drøftet senere på mødet i maj 2002.
26
b) Sag anlagt af Europa-Parlamentet mod Kommissionen (”decaBDE”)
Den 11. januar 2006 anlagde Europa-Parlamentet sag mod Kommissionen ved EF-Domstolen
med påstand om ophævelse af Kommissionens beslutning 2005/717/EF af 13. oktober 2005
(se pkt. 1.2 a). Ifølge Europa-Parlamentet har Kommissionen ikke overholdt bestemmelserne i
RoHS-direktivet, idet den har undtaget decaBDE i en særlig anvendelse fra forbuddet i dette
direktiv og dermed overskredet sine gennemførelsesbeføjelser. Efter Europa-Parlamentets
opfattelse har Kommissionen også begået en klar fejl i vurderingen af den videnskabelige
dokumentation, har undladt at følge forsigtighedsprincippet og har overtrådt
proportionalitetsprincippet ved at udvide undtagelsen til at omfatte alle anvendelser af
20
21
22
23
24
25
26
Endnu ikke offentliggjort i Domstolens samling, se meddelelse i EFT C 86 af 8.4.2006, s. 1.
EFT L 277 af 15.10.2002, s. 10.
EFT L 99 af 17.4.2003, s. 1.
EFT C 38 af 6.2.2001, s. 3.
Den 9. november 2001, se dommens pkt. 35.
Se dommens pkt. 37.
Se dommens pkt. 38.
DA
7
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446600_0008.png
decaBDE i polymerer.
27
Kommissionen bestrider de fremførte argumenter. EF-Domstolen har
endnu ikke afsagt dom i sagen.
1.5
Anden udvikling
a) Reform af det nugældende komitologisystem
Kommissionens forslag til revision af forskriftsproceduren
28
sigter mod at stille Europa-
Parlamentet og Rådet lige i overvågningen af udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, som
Kommissionen tillægges af Europa-Parlamentet og Rådet under den fælles
beslutningsprocedure (traktatens artikel 251). De pågældende gennemførelsesforanstaltninger
tilpasser eller gennemfører retsakter under den fælles beslutningsprocedure.
I henhold til EF-traktatens artikel 202 skal Europa-Parlamentet høres, og der kræves
enstemmighed i Rådet for at ændre komitologiafgørelsen (1999/468/EF). Det britiske
formandskab for Rådet (anden halvdel af 2005) nedsatte en gruppe – ”Formandskabets
venner” – i september 2005 for at drøfte den foreslåede reform. Gruppen mødtes regelmæssigt
både under det britiske og det østrigske formandskab (første halvdel af 2006).
Europa-Parlamentet gav to medlemmer, Joseph Daul (FR/PPE, formand for
Formandskonferencen)
og
Richard
Corbett
(UK/PSE,
komitologiordfører
i
Forfatningsudvalget) mandat til at føre sonderende samtaler med Rådets formandskab og
Kommissionen.
Som et resultat af disse forhandlinger nåede de tre institutioner ved udgangen af det østrigske
formandskab frem til en aftale om at ændre Rådets afgørelse 1999/468/EF med henblik på at
indføre en ny "forskriftsprocedure med kontrol". Denne nye procedure skal anvendes på
gennemførelsesforanstaltninger af generel karakter, som ændrer mindre væsentlige dele af
basisretsakter, der er vedtaget i overensstemmelse med den fælles beslutningsprocedure.
Europa-Parlamentet
får
vetoret
vedrørende
indholdet
af
sådanne
gennemførelsesforanstaltninger og får derfor betydelig større kontrol over de
gennemførelsesbeføjelser, som Kommissionen har i henhold til komitologiproceduren.
b) Udvidelse
Den 25. april 2005 blev tiltrædelsestraktaten med Bulgarien og Rumænien undertegnet. I
lighed med tilgangen for de ti nye medlemsstater i tiden forud for deres tiltrædelse i maj 2004
har Bulgarien og Rumænien fået tillagt status som
aktive observatører
fra og med 26. april
2005 og kan deltage i udvalgsmøder.
29
For de to resterende kandidatlande, Tyrkiet og
Kroatien
30
, og siden december 2005 også den tidligere jugoslaviske republik Makedonien vil
27
28
29
30
Se meddelelse i EFT 86 af 8.4.2006, s. 11.
Forslag til Rådets afgørelse om ændring af afgørelse 1999/468/EF om fastlæggelse af de nærmere vilkår
for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (KOM (2002) 719 endelig,
vedtaget den 11.12.2002. Dette forslag blev ændret i april 2004 - KOM (2004) 324 endelig af 22.4.2004
– således at det omfatter Europa-Parlamentets tekniske ændringer (beslutning vedtaget den 2.9.2003
(P5-TA(2003)0352)).
Kommissionens afgørelse af 23. marts 2005 K(2005)874 (artikel 7).
Bulgarien og Rumænien har nu status af tiltrædende lande.
DA
8
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446600_0009.png
deltagelsen fortsat ske på grundlag af Kommissionens ”Meddelelse fra Kommissionen til
Rådet om ansøgerlandenes deltagelse i Fællesskabets programmer, agenturer og udvalg”.
31
2.
2.1
HORISONTAL OVERSIGT OVER AKTIVITETER
Antal udvalg
Det er vigtigt at sondre mellem komitologiudvalg på den ene side og andre enheder, især
’ekspertgrupper’, som Kommissionen selv har nedsat, på den anden. Sidstnævnte beskæftiger
sig med forberedelse og gennemførelse af politikker, mens komitologiudvalgene beskæftiger
sig med gennemførelse af retsakter. Denne beretning vedrører alene komitologiudvalg.
Antallet af komitologiudvalg er opgjort pr. aktivitetssektor (tabel 1) pr. 31.12.2005. Tallene
for det foregående år (status pr. 31.12.2004) er medtaget til sammenligning.
31
KOM(1999) 710 endelig, vedtaget den 20.12.1999. Se også "Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og
Europa-Parlamentet - Forberedelse af de vestlige Balkanlandes deltagelse i Fællesskabets programmer
og agenturer" (KOM(2003) 748 endelig., vedtaget den 3.12.2003).
DA
9
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446600_0010.png
TABEL 1 - Samlet antal udvalg
Politikområde
Erhvervspolitik (ENTR)
Beskæftigelse,
Sociale
Anliggender
Arbejdsmarkedsforhold (EMPL)
Landbrug (AGRI)
Transport/Energi/Transeuropæiske net (TREN)
Miljø (ENV)
Forskning (RDT)
Informationssamfundet (INFSO)
Fiskeri (FISH)
Det indre marked (MARKT)
Regionalpolitik (REGIO)
Beskatning og Toldunion (TAXUD)
Uddannelse og kultur (EAC)
Sundhed og Forbrugerbeskyttelse (SANCO)
Retfærdighed, Frihed og Sikkerhed (JLS)
Eksterne forbindelser (RELEX)
Handel (TRADE)
Udvidelse (ELARG)
EuropeAid (AIDCO)
Humanitær bistand (ECHO)
Statistik (ESTAT)
Budget (BUDG)
Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig
(OLAF)
I ALT
og
2004
29*
6
30
39
35
3
9*
3
11
2
10
9
13
10
3
11
2
9
1
7
2
1
245
2005
32
6
31
38
32
3
10
3
10
2
10
7
15
13
3
12
3
8
1
8
2
1
250
DA
10
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446600_0011.png
*Antallet af udvalg for ENTR og INFSO for 2004 skulle reduceres med tilbagevirkende kraft med 1, fordi grupperingerne
under disse politikområder hører under to udvalg i politikområdet FORSKNING.
Tallene viser komitologiprocedurernes fordeling efter politikområde.
Transport/energi (38),
Erhverv
(32),
Miljø
(32),
og Landbrug
(31) har langt det største antal udvalg. Med 133 af det
samlede antal udvalg på 250 tegner disse politikområder sig alene for over halvdelen af
udvalgene. Kommissionens bestræbelser på at minimere væksten i antallet af udvalg har båret
frugt. Selvom det samlede antal udvalg ultimo 2005 var en anelse højere end i 2004, opfylder
det stadig Kommissionens målsætning om at begrænse antallet af udvalg til omkring 250.
Selvom den lovgivende magt på nogle politikområder med voksende aktivitet (f.eks.
retfærdighed, frihed og sikkerhed
og
sundhed og forbrugerbeskyttelse)
har nedsat nye udvalg,
er antallet på andre politikområder faldet som følge af omlægningen af den retlige ramme.
Nogle stigninger eller fald i antallet af udvalg i et bestemt politikområde skyldes overførsel af
ansvar fra en tjenestegren til en anden. Detaljerede oplysninger om oprettelse, nedlæggelse og
sammenlægning af udvalg findes i kommentarerne til tabellerne for de enkelte politikområder
i bilaget.
2.2
Antal udtalelser og gennemførelsesforanstaltninger
Som tidligere beretninger indeholder denne beretning samlede tal for de formelle
udtalelser,
som udvalgene har afgivet
32
, og de efterfølgende
gennemførelsesforanstaltninger
(dvs.
retsakter, administrative og finansielle afgørelser), som Kommissionen har vedtaget. Tallene
viser udvalgenes konkrete ”produktion” (tabel II). I 2005 afgav udvalgene tilsammen 2 582
udtalelser
(mod
2 777
i
2004),
mens
Kommissionen
vedtog
2 654
gennemførelsesforanstaltninger (mod 2 625 i 2004).
32
Herunder positive og negative udtalelser efter en formel afstemning i forskrifts-, forvaltnings- og
rådgivningsprocedurer. Tilfælde af "ingen udtalelser", dvs. hvor der blev afholdt en formel afstemning,
men hvor det nødvendige (kvalificerede) flertal ikke blev opnået, er ikke medtaget i tallene.
DA
11
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446600_0012.png
TABEL II –
ANTAL UDTALELSER OG GENNEMFØRELSESFORANSTALTNINGER (2005)
Udtalelser
Gennemførel-
sesforanstalt-
ninger
Udtalelser
Gennemførel-
sesforanstalt-
ninger
ENTR
EMPL
AGRI
TREN
ENV
RTD
INFSO
FISH
MARKT
REGIO
TAXUD
69
9
1 321
36
50
202
86
19
13
12
61
55
1
1 481
32
47
202
85
9
12
12
47
EAC
SANCO
JLS
RELEX
ERHVER
VSLIV
ELARG
AIDCO
ECHO
ESTAT
BUDG
OLAF
56
303
16
2
14
83
139
50
30
7
2
55
303
15
2
12
83
124
50
21
6
0
Det store antal
gennemførelsesforanstaltninger,
der blev vedtaget inden for visse
politikområder –
landbrug
(1 481),
sundhed og forbrugerbeskyttelse
(303),
forskning
(202),
EuropeAid
(124) og
informationssamfundet
(85) – afspejler det omfattende arbejde,
Kommissionen har fået overdraget på disse områder via komitologiprocedurerne.
33
Når man
sammenholder med det foregående år, kan der konstateres en betydelig stigning for
informationssamfundet
(34 gennemførelsesforanstaltninger i 2004), mens der kan konstateres
et fald i sektoren
uddannelse og kultur
(55 gennemførelsesforanstaltninger i 2005
sammenholdt med 115 i 2004).
Yderligere horisontale tabeller findes i bilaget (tabel III: antal udvalg pr. procedurer og tabel
IV: antal møder).
33
Det skal imidlertid understreges, at det store antal vedtagne instrumenter ikke i sig selv er nogen
målestok for afgørelsernes politiske, økonomiske eller finansielle betydning.
DA
12
DA