Europaudvalget 2006
KOM (2006) 0452
Offentligt
1446605_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 10.8.2006
KOM(2006) 452 endelig
BERETNING FRA KOMMISSIONEN
til budgetmyndigheden om budgetgarantier i det almindelige budget
situationen pr. 31. december 2005
{SEK(2006) 1071}
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
INDHOLDSFORTEGNELSE
Første del: begivenhederne siden beretningen af 30. juni 2005, risikosituationen og aktivering
af budgetgarantierne................................................................................................................... 3
1.
2.
3.
3.1.
3.2.
3.3.
4.
4.1.
4.2.
5.
6.
7.
Indledning: transaktionernes art................................................................................... 3
Begivenhederne siden beretningen af 30. juni 2005 .................................................... 3
Risikosituationen.......................................................................................................... 3
Udestående pr. 31. december 2005 .............................................................................. 3
Maksimal årlig risiko for EU-budgettet: udbetalte lån pr. 31. december 2005 (se tabel
A2 i bilaget) ................................................................................................................. 4
Maksimal teoretisk årlig risiko for EU-budgettet: udbetalte og godkendte lån pr. 31.
december 2005 (se tabel A3 i bilaget).......................................................................... 5
Aktivering af budgetgarantier ...................................................................................... 5
Udbetalinger over de likvide midler ............................................................................ 5
Udbetalinger over Garantifonden................................................................................. 5
Analyse af EU's teoretiske udlåns- og garantikapacitet til fordel for tredjelande........ 5
Garantifondens situation pr. 31. december 2005 ......................................................... 6
Relativ soliditet ............................................................................................................ 7
Anden del: evaluering af risici: den økonomiske og finansielle situation i de tredjelande, der
har fået tildelt de største lån ....................................................................................................... 8
1.
2.
3.
4.
Indledning .................................................................................................................... 8
Kandidatlandene........................................................................................................... 8
Det vestlige Balkan ...................................................................................................... 9
De nye uafhængige stater ............................................................................................. 9
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446605_0003.png
Første del: begivenhederne siden beretningen af 30. juni 2005,
risikosituationen og aktivering af budgetgarantierne
1
1.
I
NDLEDNING
:
TRANSAKTIONERNES ART
De risici, der dækkes af EU-budgettet, omfatter diverse låne- og garantitransaktioner, der kan
inddeles i to kategorier, nemlig lån med makroøkonomisk sigte ydet af De Europæiske
Fællesskaber (betalingsbalancelån til medlemsstaterne og makrofinansielle bistandslån
(MFA) til tredjelande) og lån med mikroøkonomisk sigte (Euratom- og EIB-lån
2
(Den
Europæiske Investeringsbank) i tredjelande).
2.
B
EGIVENHEDERNE SIDEN BERETNINGEN AF
30.
JUNI
2005
Hvad angår den makrofinansielle bistand til tredjelande, er der ikke truffet nogen ny
rådsafgørelse, og der fandt ikke nogen yderligere låneudbetaling sted i andet halvår 2005.
Udbetalingerne i form af gavebistand beløb sig til i alt 29,5 mio. EUR: 3 mio. EUR til
Albanien, 1,5 mio. EUR til Armenien og 25 mio. EUR til Serbien og Montenegro.
For Euratoms vedkommende blev der ikke udbetalt nogen lån på basis af eksisterende
afgørelser.
Ifølge Kommissionens meddelelse om de finansielle overslag for 2007-2013
3
vil beløbet til
finansiering af Garantifonden ikke udtrykkeligt blive begrænset i fremtiden, da finansieringen
af Garantifonden vil ske via en budgetpost under udgiftsområde 4 (eksterne forbindelser) og
ikke som i øjeblikket via en specifik reserve.
3.
R
ISIKOSITUATIONEN
Følgende risikoanalyse belyser beløbene for udeståendet, den maksimale årlige risiko og den
maksimale teoretiske årlige risiko for EU-budgettet (metoden forklares i arbejdsdokumentet
fra Kommissionens tjenestegrene). Der findes detaljerede tal herfor i henholdsvis tabel A1,
A2 og A3 i bilaget.
3.1.
Udestående pr. 31. december 2005
Den samlede risiko pr. 31. december 2005 androg 16 521 mio. EUR mod 16 333 mio. EUR
pr. 30. juni 2005.
1
2
3
Bemærk, at bilaget indeholder et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene med en række
detaljerede tabeller og forklarende noter til denne beretning.
EIB-mandaterne er nærmere beskrevet i tabel A1 i bilaget.
KOM(2004) 487 af 14.7.2004.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446605_0004.png
Nedenstående tabel viser, hvilke transaktioner der har haft indvirkning på udviklingen i
udeståendet siden den foregående beretning.
Tabel 1 : Udestående pr. 31. december 2005*
Udestående pr. 30. juni 2005
Tilbagebetaling af
lån
Euratom
Makrofinansiel bistand
EIB
Udbetaling af lån
Euratom
Makrofinansiel bistand
EIB
Kursudsving mellem EUR og andre valutaer
Udestående pr. 31. december 2005
*
Alle garanterede lån (medlemsstater og tredjelande) ekskl. forfaldne, ikke-betalte renter og
betalingsmisligholdelser.
Mio. EUR (afrundet)
16 333
0
-111
-1 243
0
0
1 580
-38
16 521
Pr. 31. december 2005 androg udeståendet i forbindelse med transaktioner vedrørende
medlemsstaterne 2 966 mio. EUR mod 3 214 mio. EUR pr. 30. juni 2005.
Pr. 31. december 2005 androg udeståendet i forbindelse med transaktioner vedrørende
tredjelande 13 554 mio. EUR mod 13 119 mio. EUR pr. 30. juni 2005.
3.2.
–
–
–
Maksimal årlig risiko
4
for EU-budgettet: udbetalte lån pr. 31. december 2005
(se tabel A2 i bilaget)
For 2006 er den samlede maksimale årlige risiko på 2 139 mio. EUR.
Risikoen i forbindelse med medlemsstaterne andrager 617 mio. EUR.
Risikoen i forbindelse med tredjelande andrager 1 522 mio. EUR.
4
Det tekniske udtryk "maksimal årlig risiko" er forklaret i punkt 1 i bilaget.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446605_0005.png
3.3.
–
–
–
Maksimal teoretisk årlig risiko
5
for EU-budgettet: udbetalte og godkendte lån
pr. 31. december 2005 (se tabel A3 i bilaget)
6
For 2006 er den maksimale teoretiske risiko på 2 213 mio. EUR og forventes under
visse forudsætninger at nå op på 2 782 mio. EUR i 2014.
Den maksimale teoretiske risiko i forbindelse med medlemsstaterne forbliver næsten
stabil, idet den andrager 618 mio. EUR i 2006.
For tredjelande andrager risikoen 1 594 mio. EUR for 2005. Risikoen forventes at nå
op på 2 604 mio. EUR i 2014.
A
KTIVERING AF BUDGETGARANTIER
Udbetalinger over de likvide midler
4.
4.1.
Kommissionen foretager udbetalinger over sine likvide midler
7
for at undgå forsinkelser i
forbindelse med betalingen af afdrag og renter på indlån og hermed forbundne omkostninger,
når en debitor er kommet bagud med betalingen til Kommissionen.
4.2.
Udbetalinger over Garantifonden
Med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2728/94 af 31. oktober 1994 som ændret blev der
oprettet en garantifond for aktioner til fordel for tredjelande. Hvis modtageren (tredjelande) af
et lån ydet eller garanteret af EU ikke overholder tilbagebetalingsfristen, træder
Garantifonden til og opfylder den pågældendes forpligtelse inden for en frist på tre måneder
fra forfaldsdatoen
8
.
I løbet af andet halvår 2005 blev der ikke trukket på Garantifonden, da der ikke forekom
nogen manglende overholdelse af tilbagebetalingsfristen for sådanne lån.
5.
A
NALYSE AF
EU'
S TEORETISKE UDLÅNS
-
OG GARANTIKAPACITET TIL FORDEL FOR
TREDJELANDE
Garantifondsordningen medfører i praksis visse begrænsninger af EU's udlåns- og
lånegarantikapacitet til fordel for tredjelande, eftersom de bevillinger, der er til rådighed til
tilførsel til fonden, begrænses med det beløb, der er opført som garantireserve i de gældende
finansielle overslag
9
.
5
6
7
8
9
Det tekniske udtryk "maksimal teoretisk årlig risiko" er forklaret i punkt 1 i bilaget.
Den maksimale årlige risiko omfatter de resterende lånebeløb, der skal udbetales under de gældende
finansielle overslag, fordi EIB's nye mandat for 2007-2013 endnu ikke er vedtaget.
I henhold til artikel 12 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 af 22. maj 2000 som ændret
om gennemførelse af afgørelse 94/728/EF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter.
Der er mere detaljerede oplysninger herom i punkt 2.5. i bilaget.
Det årlige tal, der er fastsat i de finansielle overslag for 2000-2006, andrager 200 mio. EUR i 1999-
priser; i 2005 udgjorde beløbet 223 mio. EUR.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446605_0006.png
Tabel A4 i bilaget viser et overslag over Fællesskabets udlånskapacitet til fordel for
tredjelande i perioden 2005-2006 inden for rammerne af garantifondsordningen.
Beregningsmetoden og det anvendte regelsæt er beskrevet nærmere i bilaget til denne
beretning.
Tabel 2 viser, at de udestående udlåns- og lånegarantitransaktioner til fordel for tredjelande i
alt var på 13 680 mio. EUR pr. 31. december 2005.
Tabel 2 : Udestående udlåns- og lånegarantitransaktioner til fordel for tredjelande i
mio. EUR (afrundet)
1. Udeståender, EF (MFA), Euratom
2. EIB-lån
3. Forfaldne, ikke-betalte renter
1
Udestående
2
pr. 31. december 2005
1
1 465
12 089
126
13 680
Forfaldne, ikke-betalte renter som omhandlet i forordningen om oprettelse af Garantifonden.
Betalingsmisligholdelser og morarenter er ikke medregnet i det udestående, der skal dækkes af fonden,
og der redegøres særskilt for disse i afsnit 6.
2
Forholdet mellem fondens midler og EU's samlede udestående som defineret i forordningen
om oprettelse af fonden var på 9,7 %, hvilket er mere end det målbeløb på 9 %, som er fastsat
i forordning nr. 1149/1999 om ændring af forordning nr. 2728/94 om oprettelse af fonden.
Ifølge reglerne skal det overskydende beløb ved årets udgang tilbageføres til en særlig konto i
oversigten over indtægter i Den Europæiske Unions almindelige budget.
6.
G
ARANTIFONDENS SITUATION PR
. 31.
DECEMBER
2005
Pr. 31. december 2005 indeholdt Garantifonden 1 323,94 mio. EUR. Der blev registreret
følgende bevægelser i anden halvdel af 2005:
–
–
–
Den første overførsel til fonden på 140,11 mio. EUR.
Fondens overskud for 2004 på 187,13 mio. EUR tilbageført til Unionens budget i
2005.
Nettoindtægter på 25,6 mio. EUR fra investeringer af fondens aktiver pr. 31.
december 2005.
Der fandt ingen inkasseringer sted i anden halvdel af 2005.
De samlede restancer pr. 31. december 2005, dvs. morarenter for Den Argentinske Republik,
beløber sig til 1 718 493,12 USD , hvoraf 1 448 433,44 USD (svarende til 1 227 798,12 EUR)
endnu ikke er inkasseret af fonden. Restbeløbet tilkommer EIB.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7.
R
ELATIV SOLIDITET
Forholdet mellem fondens midler pr. 31. december 2005 (1 323,94 mio. EUR) og den
maksimale teoretiske årlige risiko for lån til tredjelande i 2006 (1 590 mio. EUR) er anslået til
83 % (se tabel A3 i bilaget).
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446605_0008.png
Anden del: evaluering af risici: den økonomiske og finansielle
situation i de tredjelande, der har fået tildelt de største lån
1.
I
NDLEDNING
Tallene i første del giver oplysning om de kvantitative aspekter ved de risici, der knytter sig
til det almindelige budget. Der bør dog også foretages en vurdering af risicienes mere
kvalitative aspekter, der afhænger af foranstaltningens art og låntagers status. Tabeller med
landerisikovurderinger fremlægges separat i arbejdsdokumentet fra Kommissionens
tjenestegrene
10
. Der gives nedenfor et kort sammendrag af denne analyse. Et afsnit med en
analyse af situationen i de øvrige tredjelande findes i punkt 3.1 i bilaget.
2.
K
ANDIDATLANDENE
Bulgarien
var kendetegnet af meget kraftig vækst i første halvdel af 2005, hvorefter der
indtrådte en følelig opbremsning i tredje kvartal. Væksten i BNP i faste priser androg 5,5 %
for året som helhed. Opbremsningen skyldtes i vid udstrækning de store oversvømmelser i
sommermånederne. Underskuddet på de løbende poster steg til 11,8 % af BNP. De
udenlandske direkte nettoinvesteringer i landet holdt sig på et højt niveau, men i modsætning
til, hvad der var tilfældet de tidligere år, lykkedes det ikke i 2005 at finansiere underskuddet
på de løbende poster fuldt ud med udenlandske direkte investeringer, idet disse kun dækkede
ca. 75 %.
I 2005 faldt vækstraten for BNP i faste priser i
Rumænien
til 4,1 %, navnlig som følge af de
negative virkninger af massive oversvømmelser og strukturomlægninger, som øvede
indflydelse på industriens aktivitetsniveau. Underskuddet på de løbende poster steg i 2005 en
smule, nemlig til 8,7 % af BNP mod 8,4 % i 2004; mere end 85 % af underskuddet blev
dækket af udenlandske direkte nettoinvesteringer og porteføljeinvesteringer. I 2005 voksede
udlandsgælden kun med 2 procentpoint til 34,5 % af BNP.
Væksten i
Tyrkiets
BNP i faste priser androg i 2005 7,4 % efter en vækst på 8,9 % i 2004. De
vigtigste vækstskabende faktorer var investeringer og privat forbrug. Underskuddet på de
løbende poster voksede mindre end forventet, nemlig fra 5,1 % af BNP i 2004 til 5,8 % i
2005. De offentlige finanser udviklede sig særdeles gunstigt som følge af en kombination af
kraftig vækst og lav lønstigning i den offentlige sektor. Den offentlige sektors samlede
underskud (finansredegørelse 2006 baseret på ENS-95) faldt fra 11,3 % af BNP i 2003 til
5,7 % af BNP i 2004 og 1,2 % i 2005 (svarende til ca. 2 % efter GFS-metoden).
10
SEK(2006) 1071
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.
D
ET VESTLIGE
B
ALKAN
Væksten i
Albaniens
BNP holdt sig i 2005 på et højt niveau, nemlig 5,5 %.
Udenrigsøkonomien er stadig kendetegnet af betydelige ubalancer. Medens det er anslået, at
handelsunderskuddet i 2005 fortsat androg mere end 23 % af BNP, har betydelige private
overførsler fra udlandet bidraget til at finansiere et underskud på de løbende poster, der er
anslået til 7,0 % af BNP. Der er gjort visse fremskridt med styringen af de offentlige udgifter
og indtægter; alligevel er en styrkelse af skatteforvaltningen og den offentlige sektor som
helhed stadig en af de største udfordringer for den nye regering.
Bosnien og Hercegovina
opretholdt i 2005 en stabil makroøkonomi med en vækst på ca. 5 %
ligesom i 2004. Strukturreformerne foregik fortsat forholdsvis langsomt, om end der blev
gjort visse fremskridt på områderne indirekte beskatning og privatisering. Der foreligger
ingen officielle statistiske data for underskuddet på de løbende poster, så dette har kun kunnet
anslås til 23 % af BNP.
Den økonomiske vækst i
Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien
er fortsat
kraftig. I 2005 udgjorde væksten i BNP i faste priser 4,0 %, hvilket er omtrent det samme som
de 4,1 %, der blev opnået i 2004. De løbende poster forbedredes mærkbart i 2005, idet
underskuddet faldt fra næsten 8 % af BNP i 2004 til ca. 1,5 % i 2005. Omkring halvdelen af
denne forbedring kan tilskrives større eksport. Ved udgangen af december 2005 udgjorde
Nationalbankens officielle reserver 1,1 mia. EUR svarende til knap 4 måneders import af
varer og tjenesteydelser i 2005. Ved udgangen af december androg bruttoudlandsgælden ca.
38 % af BNP.
Serbiens og Montenegros
økonomiske resultater var tilfredsstillende i 2005, idet de vigtigste
vækstsskabende faktorer var handel, transport, finansielle tjenesteydelser og bygge- og
anlægsvirksomhed. Ifølge overslagene voksede Serbiens BNP med 6,5 % på årsbasis for hele
året og Montenegros BNP med 3,8 % i de første ni måneder af 2005. Underskuddet på de
løbende poster er anslået til 8,5 % af BNP. Finansieringsbehovet er til dels blevet dækket ved
hjælp af betydelige udenlandske direkte investeringer. I begge republikker var reformtempoet
på ny højt i 2005, og i Serbien anslås den private sektors andel af BNP at være vokset til 55 %
som følge af fremgang med privatiseringen og virksomhedsomstruktureringen.
4.
D
E NYE UAFHÆNGIGE STATER
Den økonomiske vækst i
Georgien
tiltog i 2005 til ca. 8 % (6,2 % i 2004) som følge af gode
resultater inden for både industri og landbrug. Privatiseringsprocessen blev indledt sidste år
og førte til indtægter svarende til ca. 3 % af BNP. Ifølge overslagene voksede underskuddet
på de løbende poster til ca. 10 % af BNP (7,6 % i 2004) som følge af omfattende import af
kapitalgoder til olie- og gasledninger og anden infrastruktur. Underskuddet blev overvejende
finansieret med udenlandske direkte investeringer. Georgiens udlandsgæld var ved udgangen
af 2005 nominelt faldet en smule, nemlig til 1,8 mia. USD, medens udlandsgælden opgjort i
forhold til BNP ifølge overslagene faldt fra 36 % (2004) til ca. 30 % (2005).
I
Ukraine
førte en negativ udvikling i bytteforholdet (stigende importpriser på energi
samtidig med, at verdensmarkedspriserne på metaleksporten raslede ned) kombineret med
træge investeringer på en uvis politisk baggrund til en kraftig opbremsning med en vækst i
BNP i faste priser på 2,4 % i 2005 (12,1 % i 2004). Ukraines offentlige udlandsgæld på 13
mia. USD ligger imidlertid på et bæredygtigt niveau (omkring 16 % af BNP). Ukraines
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Nationalbanks internationale reserver blev fordoblet i 2005, navnlig som følge af
kapitaltilførsel i forbindelse med privatiseringer i fjerde kvartal 2005. Den politiske uvished
varede ved til parlamentsvalget i marts 2006. Ratinginstitutterne opretholdt imidlertid
Ukraines kreditværdighed på BB (med stabile fremtidsudsigter), bl.a. som følge af lav
offentlig gæld og tilfredsstillende valutastilling.
Væksten i
Moldovas
BNP lå atter i 2005 på mere end 7 % som følge af kraftig indenlandsk
efterspørgsel, der blev fremmet af omfattende pengeoverførsler. Underskuddet på de løbende
poster voksede i 2005 til 7 % af BNP, selv om størstedelen af det voksende handelsunderskud
dækkes af de ligeledes tiltagende pengeoverførsler. Budgetoverskuddet voksede i 2005 som
følge af større skatteindtægter i forbindelse med import. I 2006 kan budgettet meget vel
komme til at udvise et underskud, fordi der forventes højere udgifter til sociale programmer
og en afvikling af Moldovas gæld til kreditorerne i Paris-klubben. Allerede i 2005 faldt den
samlede offentlige og offentligt garanterede udlandsgæld som følge af valutaens appreciering
og væksten i BNP til præcis en fjerdedel af BNP. Moldovas Nationalbanks internationale
reserver er vokset, så de nu repræsenterer mere end to måneders import.
Den økonomiske vækst i
Tadsjikistan
var fortsat kraftig i 2005, idet BNP i faste priser
voksede med 7,5 % sammenholdt med 10,6 % i 2004. Der blev i 2005 anslået et
budgetoverskud for den offentlige sektor på 0,1 % (det er tredje år i træk, at der er registreret
et overskud). Takket være en gunstig bilateral gældsaftale med Rusland – Tadsjikistans
største kreditor – blev udlandsgælden i 2005 nedbragt til mindre end 40 % af BNP. Som følge
heraf faldt underskuddet på de løbende poster ifølge overslagene fra 4 % af BNP i 2004 til 3,6
% i 2005. De officielle bruttoreservers importdækning forbedredes en smule fra 1,8 måneder i
2004 til 1,9 måneder ved udgangen af 2005.
DA
10
DA