Europaudvalget 2006
KOM (2006) 0479
Offentligt
1446631_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 5.9.2006
KOM(2006) 479 endelig
2006/0163 (COD)
Gennemførelse af Fællesskabets Lissabon-program
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS HENSTILLING
om etablering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF) for livslang
læring
(forelagt af Kommissionen)
{SEK(2006) 1093}
{SEK(2006) 1094}
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446631_0002.png
BEGRUNDELSE
1) B
AGGRUND FOR FORSLAGET
Begrundelse og formål
Europa præges af en hastig teknologisk og økonomisk udvikling samt en aldrende
befolkning, hvorfor det er nødvendigt at sikre adgangen til livslang læring. Behovet for
en fortsat fornyelse af borgernes viden, færdigheder og kompetencer er af afgørende
betydning for EU's konkurrenceevne og sociale samhørighed. Livslang læring
vanskeliggøres imidlertid af manglen på kommunikation og samarbejde mellem
nationale uddannelsesudbydere og -myndigheder på forskellige niveauer. De barrierer,
der således opstår, forhindrer de enkelte borgere i at få adgang til uddannelse og i at
kombinere kvalifikationer fra forskellige institutioner. De medfører en reduceret
mobilitet for borgerne på det europæiske arbejdsmarked og hindrer adgangen til en reel
livslang og "lifewide" læring (dvs. på tværs af alle uddannelsesniveauer og
anvendelsen af formel, ikke-formel og uformel læring).
Det blev derfor på Det Europæiske Råds møde i Lissabon i 2000 konkluderet, at øget
gennemsigtighed i kvalifikationer og livslang læring skulle være to af de væsentligste
elementer i bestræbelserne på at tilpasse Europas uddannelsessystem såvel til kravene i
det videnbaserede samfund som til behovet for et bedre beskæftigelsesniveau og en
bedre jobkvalitet. Dette blev ligeledes understreget af Det Europæiske Råd i Barcelona
i 2002, der – som et element i strategien for at gøre europæisk uddannelse til en
kvalitetsreference på verdensplan inden 2010 – opfordrede til indførelsen af
instrumenter, der sikrer gennemsigtighed i kvalifikationer. I Rådets resolution om
livslang uddannelse fra 2002 blev medlemsstaterne opfordret til at fremme samarbejdet
og til at bygge broer mellem formel, ikke-formel og uformel læring. Dette blev
betragtet som en forudsætning for etableringen af et europæisk område for livslang
læring, der bygger på resultaterne af Bologna-processen inden for højere uddannelse,
og for at fremme lignende aktiviteter inden for erhvervsuddannelse.
Der blev endvidere opfordret til oprettelsen af en europæisk referenceramme for
kvalifikationer (EQF) i Rådets og Kommissionens fælles midtvejsrapport fra 2004 om
fremskridt i forbindelse med arbejdsprogrammet for 2010 vedrørende uddannelses- og
erhvervsuddannelsessystemerne og - inden for rammerne af København-processen - i
Rådets konklusioner af 15. november 2004 om de fremtidige prioriteringer inden for et
styrket europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse. Inden for rammerne af
Bologna-processen blev det på konferencen af ministre med ansvar for højere
uddannelse, der blev afholdt i Bergen i maj 2005, understreget, at det er vigtigt at sikre
komplementaritet mellem referencerammen for det europæiske område for højere
uddannelse og den foreslåede europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF).
Endelig blev det i retningslinjerne for beskæftigelsen (2005-2008) inden for rammerne
af den reviderede Lissabon-strategi understreget, at der er behov for at sikre adgangen
til fleksibel læring og for at øge mobiliteten for studerende og praktikanter ved at
forbedre definitionen af og gennemsigtigheden i kvalifikationer, anerkendelsen af disse
og valideringen af ikke-formel og uformel læring. EQF'en er et centralt element i
opfyldelsen af EU’s målsætninger inden for Lissabon-partnerskabet for vækst og
beskæftigelse.
DA
2
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dette forslag er i overensstemmelse med ovennævnte politiske mandat og dets fokus på
livslang læring. EQF'ens væsentligste formål er at fungere som konverteringsredskab
og neutralt referencepunkt for en sammenligning af kvalifikationer på tværs af
forskellige uddannelsessystemer samt at styrke samarbejdet og den gensidige tillid
mellem de berørte parter. Dette vil give en øget gennemsigtighed samt fremme
overførslen og anvendelsen af kvalifikationer på tværs af forskellige
uddannelsessystemer og -niveauer.
Generel baggrund
Europa er kendetegnet ved en stor mangfoldighed af uddannelsesinstitutioner og
-systemer, hvilket skyldes den generelle opfattelse, at uddannelse skal være udformet
til at opfylde de lokale, regionale og nationale behov. Denne store rigdom og
mangfoldighed inden for europæisk uddannelse kan betragtes som en betydelig fordel,
som gør det muligt at reagere hurtigt og effektivt på teknologiske og økonomiske
forandringer.
Det blev på Det Europæiske Råds møde i Lissabon og Barcelona fastslået, at en øget
gennemsigtighed i kvalifikationer er en forudsætning for at gøre denne mangfoldighed
til en reel fordel. Hvis uddannelsessystemerne og -institutionerne fungerer isoleret og
uafhængigt af hinanden, kan det føre til en fragmentering og hindre borgerne i at
udvikle deres viden, færdigheder og kompetencer.
Gennemsigtighed i kvalifikationer defineres ud fra, i hvilket omfang kvalifikationernes
værdi kan identificeres og sammenlignes på arbejdsmarkedet, inden for de forskellige
uddannelsessystemer og i en bredere social sammenhæng. Gennemsigtighed kan
således betragtes som en nødvendig forudsætning for anerkendelsen af de
læringsresultater, der fører til kvalifikationer. Øget gennemsigtighed er vigtig af
følgende årsager:
- Det giver de enkelte borgere mulighed for at vurdere de forskellige kvalifikationers
relative værdi.
- Det er en forudsætning og en betingelse for overførsel og akkumulering af
kvalifikationer. For at opnå livslang og lifewide læring skal borgerne være i stand til at
kombinere og bygge videre på de kvalifikationer, som de har opnået inden for andre
ordninger, systemer og lande. Gennemsigtige systemer gør det nemmere at vurdere,
hvorledes bestemte kvalifikationer kan kædes sammen og/eller kombineres.
- Det giver arbejdsgiverne bedre mulighed for at vurdere en ansøgers profil samt
kvalifikationernes indhold og relevans i en ansættelsessituation.
- Det giver uddannelsesudbydere mulighed for at sammenligne profilen og indholdet af
deres eget udbud med andre udbyderes udbud, og det er således en vigtig forudsætning
for kvalitetssikring inden for uddannelse.
Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører
Der er på EU-niveau truffet adskillige initiativer for at fremme gennemsigtigheden i
læringsresultater samt deres overførsel og værdsættelse.
DA
3
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der blev med Rådets beslutning 85/368/EØF af 16. juli 1985 indført et system for
sammenlignelighed af de ved erhvervsuddannelse opnåede kvalifikationer. På grundlag
af denne beslutning blev i alt 219 erhvervsuddannelseskvalifikationer i 19 sektorer
sammenlignet, og resultaterne blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.
Dette arbejde var imidlertid meget ressourcekrævende og ubæredygtigt, delvis på grund
af den centraliserede fremgangsmåde, man havde valgt at anvende, og den hastige
udvikling inden for kvalifikationer. Arbejdet, der blev udført på europæisk niveau, var
således ikke til stor nytte for de berørte parter på sektorielt og nationalt niveau, hvorfor
det blev opgivet at gennemføre beslutningen. Man forsøger nu med EQF'en at tage
hensyn til de mangler, som beslutningen fra 1985 var behæftet med, ved at forbedre
gennemsigtigheden i kvalifikationer og indføre en decentraliseret fremgangsmåde for
samarbejde, der afspejler den stadig større kompleksitet inden for kvalifikationer i
Europa.
Der er inden for højere uddannelse truffet betydelige foranstaltninger med henblik på at
etablere en metaramme for kvalifikationer. På grundlag af de tidligere aftaler, der blev
indgået i Bologna (1999) og Berlin (2003), blev ministrene med ansvar for højere
uddannelse i 45 europæiske lande i Bergen i maj 2005 enige om at vedtage en
metaramme for kvalifikationer. Denne ramme omfatter læringsresultatbaserede
indikatorer for de tre højere uddannelsescyklusser og indfører meritoverførsel for første
og anden cyklus. Ministrene blev desuden enige om at udarbejde nationale
kvalifikationsrammer for højere uddannelse inden 2010, og de understregede, at det er
vigtigt at sikre komplementaritet mellem referencerammen for det europæiske område
for videregående uddannelse og EQF'en.
Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2241/2004/EF af 15. december 2004 om
en samlet fællesskabsramme for større gennemsigtighed i kvalifikationer og
kompetencer (Europass) indfører en række europæiske instrumenter, som skal gøre det
lettere for borgere at gøre rede for deres kvalifikationer og kompetencer. Der skal i
forbindelse med den videre udvikling af Europass tages hensyn til EQF'ens etablering.
Alle relevante Europass-dokumenter, særlig Europass-tillægget til eksamensbeviser og
Europass-tillægget til erhvervsuddannelsesbeviser, bør indeholde en klar henvisning til
det tilsvarende niveau i EQF'en.
Det eksisterende europæiske meritoverførselssystem for højere uddannelse (ECTS) og
det nye europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse (ECVET) vil gøre
det lettere for borgerne at kombinere uddannelsestilbud fra forskellige lande. Mens det
europæiske meritoverførselssystem for højere uddannelse (ECTS) er blevet udviklet
over en periode på over 10 år og allerede anvendes i stor udstrækning inden for højere
uddannelse, er det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse (ECVET)
fortsat på forsøgsstadiet, og der vil inden længe blive iværksat en offentlig høring
herom. Begge disse instrumenter er vigtige initiativer, der hjælper de borgere, som
ønsker at overføre kvalifikationer eller kvalifikationsmoduler på tværs af institutionelle
eller nationale grænser. Fordi EQF'en indfører fælles referenceniveauer og fremmer
gensidig tillid, vil den gøre det muligt at styrke og fremme anvendelsen af disse
systemer.
Hvad angår validering af ikke-formel og uformel læring blev man i Rådet i 2004 enige
om en række fælles europæiske principper for identifikation og validering af ikke-
formel og uformel læring. Disse principper gør det muligt at styrke
DA
4
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446631_0005.png
valideringssamarbejdet og tilskynder Kommissionen, medlemsstaterne og
arbejdsmarkedets parter til at indføre mere systematiske metoder og systemer for
validering. Der skal i forbindelse med EQF'ens gennemførelse tages hensyn til disse
principper, især fordi EQF-fremgangsmåden, der bygger på læringsresultater, vil
fremme valideringen af uformel og ikke-formel læring.
Ploteus-portalen om læringsmuligheder (http://ec.europa.eu/ploteus) indeholder
oplysninger om uddannelses- og læringsmuligheder i de europæiske lande, og bidrager
således til en større gennemsigtighed i kvalifikationer. Der vil i forbindelse med den
videre udvikling af Ploteus blive taget hensyn til de referenceniveauer, der indføres med
EQF'en.
Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål
Den gensidige anerkendelse af kvalifikationer inden for regulerede erhverv er omfattet
af direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005. Dette direktiv, der konsoliderer,
ajourfører og forenkler 15 andre direktiver, som er blevet vedtaget i perioden 1975-
1999, indfører et system for automatisk anerkendelse af kvalifikationer for erhverv
med harmoniserede uddannelseskrav (læger, sygeplejersker, jordemødre, tandlæger,
dyrlæger, farmaceuter) og for arkitekter. For de øvrige regulerede erhverv (i øjeblikket
er omkring 800 erhverv reguleret i en eller flere EU-medlemsstater) bygger systemerne
på gensidig anerkendelse, dvs. at en person, der er kvalificeret til at udøve et erhverv i
en medlemsstat, også har tilladelse til at udøve dette erhverv i en anden medlemsstat.
Direktiv 2005/36/EF og EQF'en har ikke helt samme anvendelsesområde, fordi
sidstnævnte ikke er et instrument, der giver migranter ret til anerkendelse af de
kvalifikationer, som de har erhvervet i en anden medlemsstat, med henblik på at udøve
et reguleret erhverv i en anden medlemsstat. Kun direktiv 2005/36/EF pålægger i disse
tilfælde medlemsstaternes myndigheder en række retligt bindende forpligtelser.
Gensidig anerkendelse er også formålet med direktiv 1996/26/EF om adgang til
erhvervet godstransport ad landevej og erhvervet personbefordring ad landevej. Der
skal i forbindelse med et forslag om revision af dette direktiv, som vil blive behandlet
af Kommissionen i 2007, tages hensyn til EQF'ens etablering.
Endelig blev det på Det Europæiske Råd den 15. og 16. oktober 1999 erklæret, at
tredjelandsstatsborgere, som har tilladelse til længerevarende ophold, skal gives en
række ensartede rettigheder, der så vidt muligt svarer til EU-borgernes rettigheder. Det
er således fastsat i Rådets direktiv 2003/109/EF
1
, at "en fastboende udlænding har
samme rettigheder som medlemsstatens statsborgere med hensyn til (…) anerkendelse
af erhvervskompetencegivende eksamensbeviser og andre kvalifikationsbeviser i
overensstemmelse med de relevante nationale procedurer", også når de udøver deres ret
til fri bevægelighed inden for EU i henhold til dette direktiv. EQF'en vil således
bidrage til en effektiv gennemførelse af disse rettigheder i situationer, hvor direktiv
2005/36/EF ikke finder anvendelse.
1
EUT L 16 af 23.1.2004, s. 44.
DA
5
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446631_0006.png
2) H
ØRING AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSE
Høring af interesserede parter
Høringsmetoder, hovedmålgrupper og respondenternes overordnede profil
I juli 2005 iværksatte Europa-Kommissionen en europæisk høringsprocedure om
EQF'en på grundlag af arbejdsdokument SEK(2005) 957 fra Kommissionens
tjenestegrene. De 32 lande, der deltager i arbejdsprogrammet "uddannelse og
erhvervsuddannelse (2010)", de europæiske arbejdsmarkedsparter, sektor- og
brancheorganisationer, uddannelsesinstitutioner og -forbund samt ngo'er fik således
forelagt et EQF-udkast til udtalelse. Som led i denne høringsprocedure blev EQF-
udkastet ligeledes fremlagt og drøftet på en række møder, arrangeret af nationale
myndigheder, arbejdsmarkedsparter, sektororganisationer og andre i efteråret 2005.
Resultaterne af høringsprocessen blev drøftet på en konference i Budapest i
februar 2006.
Sammenfatning af svarene og af, hvordan der er taget hensyn til dem
Høringsproceduren, der fik omfattende feedback fra et bredt udsnit af de berørte parter
i 31 europæiske lande, herunder kandidatlandene, bekræftede, at der var bred
opbakning til EQF'ens etablering. Flertallet af respondenterne var enige om, at der er
behov for en fælles europæisk referenceramme. Støtten er dog betinget af en række
krav og anbefalinger, som der er taget hensyn til i dette forslag. Der er i denne
forbindelse lagt særlig vægt på at forbedre og forenkle referenceniveaudekriptorerne.
Der blev foretaget en offentlig høring på internettet fra den 5. juli 2005 til den
31. december 2005. Kommissionen modtog 125 svar inklusive resultaterne af nationale
høringer. Resultaterne findes på webstedet:
http://ec.europa.eu/education/policies/educ/eqf/index_en.html.
Ekspertbistand
Relevante videnskabelige områder/eksperter
Det har været muligt at udarbejde EQF-forslaget takket være en omfattende deltagelse
fra en række internationale eksperter med erfaring inden for kvalifikationer og
referencerammer for kvalifikationer.
Anvendte metoder
En række undersøgelser iværksat af Cedefop og Bologna-processens
opfølgningsgruppe har bidraget direkte til EQF-forslagets udformning. Rapporten fra
Cedefop (2004) om europæiske referenceniveauer for uddannelse bygger i stort
omfang på relevant international forskning på dette område og indeholder det første
udkast til en referenceramme, der dækker alle kvalifikationer. Rapporten fra Bologna-
opfølgningsgruppen om en referenceramme for kvalifikationer inden for højere
uddannelse i Europa hjalp med at identificere og præcisere EQF'ens
anvendelsesmuligheder, særlig med hensyn til forholdet mellem det nationale og det
europæiske niveau.
DA
6
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446631_0007.png
EQF-udkastet, der blev fremlagt i juli 2005, byggede på det arbejde, der var foretaget
af en ekspertgruppe, som mødtes 7 gange fra efteråret 2004 til foråret 2005.
Ekspertgruppen koncentrerede sig om EQF'ens overordnede målsætninger og
anvendelsesmuligheder, men var særlig opmærksom på udviklingen af
læringsresultatbaserede referenceniveauer. Gruppen bestod bl.a. af repræsentanter fra
alle de vigtigste uddannelsesområder (almen uddannelse, voksenuddannelse,
erhvervsuddannelse, højere uddannelse) samt af repræsentanter for forskellige sektorer
og arbejdsmarkedsparter, der således gjorde det muligt at dække hele spektret af
kvalifikationer lige fra afslutningen på den obligatoriske skolegang til det højeste
niveau af akademisk og erhvervsfaglig uddannelse.
Der blev efter høringsproceduren nedsat en separat ekspertgruppe med henblik på at
forenkle og revidere referenceniveaudeskriptorerne. Der var i gruppen enighed om et
nyt sæt referenceniveaudeskriptorer, der beskrives i bilag I til dette forslag, samt et sæt
centrale definitioner, der anvendes i denne henstilling.
Væsentligste organer/eksperter, der er blevet hørt
EQF-ekspertgruppens sammensætning er fastsat i arbejdsdokument SEK(2005) 957 fra
Kommissionens tjenestegrene. For den anden gruppe, der beskæftigede sig med et
revideret sæt referenceniveaudeskriptorer, blev medlemsstaterne, kandidatlandene,
EØS-landene og de europæiske arbejdsmarkedsparter anmodet om at udpege
kompetente eksperter.
Der blev indgået to eksterne kontrakter til støtte for udarbejdelsen af EQF-forslaget og
for Kommissionens analyse af besvarelserne fra høringsproceduren.
Cedefop og Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut bidrog aktivt til dette arbejde
gennem et tæt samarbejde med Kommissionen, de eksterne eksperter og
ekspertgrupperne.
Sammendrag af rådgivning, der er medtaget i overvejelserne
Det har ikke været nævnt, at der skulle eksistere potentielt alvorlige risici med
uoprettelige konsekvenser.
Der
blev
især
anvendt
ekspertrådgivning
til
at
referenceniveaudeskriptorer, der er anført i bilag I til dette forslag.
Offentliggørelse af ekspertrådgivningen
De referenceniveaudeskriptorer, som der var enighed om i ekspertgruppen, var
omfattet af et dokument, som blev forelagt Det Rådgivende Udvalg for
Erhvervsuddannelse, der afgav en positiv udtalelse om forslagets centrale elementer på
sit møde den 21. juni 2006.
Konsekvensanalyse
Den første model består i ikke at træffe nogen foranstaltning (dvs. fra EU's side),
således at de nuværende ordninger for sammenligning, gennemsigtighed og overførsel
af kvalifikationer fortsætter som hidtil. Direktiv 2005/36/EF om gensidig anerkendelse
udarbejde
de
DA
7
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
af kvalifikationer vil i så fald fortsat fremme mobiliteten for visse faggrupper, hvis
erhverv er reguleret, men der vil ikke blive foretaget yderligere for de erhverv, der ikke
er omfattet af direktivet. Medlemsstaterne vil i denne henseende fortsat samarbejde i et
begrænset omfang og i givet fald på grundlag af bilaterale aftaler, men dette vil
medføre komplekse og ukoordinerede forhold. De berørte parter vil fortsat være i stand
til at anvende de nuværende gennemsigtigheds- og mobilitetsordninger, herunder
Europass og det europæiske meritoverførselssystem (ECTS), inden for højere
uddannelse, men ingen af disse udgør en overordnet samarbejdsramme. Denne model
vil derfor ikke opfylde medlemsstaternes krav om et fælles europæisk referencepunkt
eller -instrument.
Den anden model er en meddelelse fra Kommissionen. Dette er imidlertid ikke nogen
retsakt, hvorfor medlemsstaterne og Europa-Parlamentet ikke vil være involveret i
beslutningsprocessen. Denne model giver derfor ikke samme grad af politisk
forpligtelse fra medlemsstaterne, der har samarbejdet tæt med Kommissionen i
EQF'ens udarbejdelse. En meddelelse vil således ikke få nogen reel gennemslagskraft
eller tilføre nogen merværdi med hensyn til gennemførelsen på nationalt niveau.
En tredje model er en henstilling fra Kommissionen i medfør af traktatens artikel 150
(erhvervsuddannelse). Retsgrundlaget vil imidlertid ikke omfatte traktatens artikel 149
(uddannelse), hvorfor det ikke kommer til at afspejle det dobbelte sigte med EQF'ens
indhold og målsætninger med hensyn til livslang læring. Selv om denne model
medfører anvendelsen af en retsakt, vil den ligesom model 2 ikke inddrage
medlemsstaterne eller Europa-Parlamentet i forslagets formelle beslutningsprocedure,
således at medlemsstaterne ikke vil føle sig forpligtet til at foretage gennemførelse på
national plan, hvilket af afgørende, hvis EQF'en skal fungere tilfredsstillende og fortsat
få nye impulser.
Den fjerde model er at etablere EQF'en i kraft af en retsakt, nemlig en henstilling fra
Europa-Parlamentet og Rådet i medfør af traktatens artikel 149 og 150. Det vil i et
sådant instrument blive henstillet til medlemsstaterne at anvende EQF'en på frivillig
basis som en konverteringsnøgle til at sammenligne kvalifikationer og fremme deres
gennemsigtighed og overførsel overalt i Europa.
Den femte model går ud på at gennemføre EQF'en i kraft af en retsakt, nemlig en
afgørelse fra Europa-Parlamentet og Rådet i medfør af traktatens artikel 150. Uden
artikel 149 i sit retsgrundlag vil denne model være forbundet med samme ulempe som
model 3 (nemlig at uddannelse ikke vil være omfattet), og det vil resultere i en
afgørelse, hvori der vedtages en række principper og forpligtelser for de medlemsstater,
der knytter deres nationale kvalifikationssystemer til EQF'en. Der er imidlertid bred
enighed om blandt de berørte parter (medlemsstater, arbejdsmarkedsparter, sektorer og
andre), at EQF'en skal være fuldstændig frivillig.
Kommissionen har udarbejdet en konsekvensanalyse, der findes på Kommissionens
netsted.
DA
8
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3)
FORSLAGETS RETLIGE ASPEKTER
Resumé af forslaget
I forslaget til henstilling fastsættes EQF'en som referenceramme med henblik på
sammenligning af kvalifikationsniveauer i de nationale kvalifikationssystemer samt for
kvalifikationssystemer, der er udarbejdet af internationale sektororganisationer. De
centrale elementer i EQF'en er et sæt europæiske referenceniveauer, der beskrives i
form af læringsresultater, samt mekanismer og principper for frivilligt samarbejde.
Det henstilles til medlemsstaterne at anvende EQF'en som referenceværktøj til at
sammenligne kvalifikationsniveauer, der anvendes i forskellige kvalifikationssystemer,
til at knytte deres kvalifikationssystemer til EQF'en ved at etablere henvisninger
mellem de enkelte kvalifikationsniveauer og de tilsvarende EQF-niveauer, og i givet
fald til at udvikle en national referenceramme for kvalifikationer. Endvidere bør nye
kvalifikationer og Europass-dokumenter indeholde en klar henvisning til det relevante
EQF-niveau. Sådanne henvisninger må dog ikke påvirke migranternes rettigheder i de
situationer, der er omfattet af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af
erhvervskvalifikationer. Det henstilles ligeledes til medlemsstaterne at anvende en
læringsresultatbaseret fremgangsmåde ved definitionen og udviklingen af
kvalifikationer, at fremme valideringen af ikke-formel og uformel læring samt at
udpege et nationalt EQF-center, der skal støtte og koordinere forholdet mellem det
nationale kvalifikationssystem og EQF'en, især ved at sikre anvendelsen af
kvalitetssikringsmekanismer og gennemsigtige procedurer.
I forslaget opfordres Kommissionen til at støtte medlemsstaterne og de internationale
sektororganisationer i deres anvendelse af EQF'en, at nedsætte en EQF-
rådgivningsgruppe, der skal sikre den overordnede koordination i samarbejdet, og at
overvåge gennemførelsen af EQF'en med henblik på en eventuel revision af
henstillingen fem år efter dens vedtagelse. Denne gruppe skal efter behov bestå af
repræsentanter for de nationale EQF-centre, de europæiske arbejdsmarkedsparter og
andre berørte parter.
Retsgrundlag
EQF'en foreslås med både artikel 149 og 150 som retsgrundlag, fordi den har et
dobbelt anvendelsesområde og indeholder elementer og målsætninger for både
uddannelse og erhvervsuddannelse, der i EQF'en vægtes lige meget med hensyn til
livslang læring. Den støtter uddannelse og erhvervsuddannelse ved at fremme mobilitet
gennem borgernes overførsel af kvalifikationer mellem nationale systemer og mellem
almen uddannelse, højere uddannelse og erhvervsuddannelse. Den fremmer
samarbejdet mellem medlemsstater og støtter og supplerer deres indsats.
Subsidiaritetsprincippet
Subsidiaritetsprincippet finder anvendelse, for så vidt som forslaget ikke hører ind
under Fællesskabets enekompetence.
Målene kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne af følgende årsager:
EQF'ens primære formål er at fremme konvertering og sammenligning mellem
DA
9
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
kvalifikationer, der tildeles af nationale myndigheder. Dette er et tværnationalt
problem, der ikke kan løses af medlemsstaterne selv, især fordi et af de centrale
problemer, der er blevet fremhævet som en årsag til den manglende gennemsigtighed,
og som forhindrer overførslen af kvalifikationer, er manglen på gensidig tillid mellem
nationale og sektorielle berørte parter.
Målene i forslaget vil bedre kunne opfyldes på fællesskabsplan af følgende årsager:
– Problemerne vedrørende gennemsigtighed og overførsel af kvalifikationer er fælles
for alle medlemsstater, og de kan ikke løses udelukkende på sektorielt eller nationalt
niveau.
– Hvis alle 25 medlemsstater indbyrdes og på ukoordineret vis indgår bilaterale aftaler
med hinanden om de emner, der er omfattet af henstillingen, vil det medføre en
meget kompleks og ugennemsigtig metastruktur på europæisk niveau.
– Forslaget giver et fælles referencepunkt og en fælles referenceramme for
samarbejdet mellem medlemsstater. Dette kan ikke opnås ved foranstaltninger på
nationalt niveau.
Forslaget er derfor i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.
Proportionalitetsprincippet
Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, hvilket begrundes
således:
Henstillingen er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, fordi den hverken
erstatter eller definerer nationale kvalifikationssystemer og/eller kvalifikationer og
endvidere overlader den gennemførelsen til medlemsstaterne.
De eksisterende indberetningsordninger vil blive anvendt, hvilket vil minimere den
administrative byrde.
Reguleringsmiddel/-form
Foreslået reguleringsmiddel: Europa-Parlamentets og Rådets henstilling.
Andre midler vil være mindre effektive. Ud over en henstilling overvejede
Kommissionen ligeledes en meddelelse fra Kommissionen og en afgørelse fra Europa-
Parlamentet og Rådet. Se under konsekvensanalyse ovenfor.
4) B
UDGETMÆSSIGE VIRKNINGER
Forslaget har ingen virkninger for Fællesskabets budget.
DA
10
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5) Y
DERLIGERE OPLYSNINGER
Fornyet gennemgang/revision/udløbsklausul
Forslaget indeholder en revisionsklausul.
Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde
Den foreslåede retsakt er af relevans for EØS og bør derfor omfatte hele EØS-området.
Nærmere redegørelse for forslaget
Det centrale element i EQF'en er et sæt på 8 referenceniveauer, der skal fungere som et
fælles og neutralt referencepunkt for uddannelsesinstitutioner på sektorielt og nationalt
niveau. De 8 niveauer dækker hele spektret af kvalifikationer lige fra dem, der
erhverves ved afslutningen af den obligatoriske skolegang, til dem, der gives på det
højeste niveau af den akademiske uddannelse og erhvervsuddannelse. Som et
instrument til fremme af livslang læring omfatter EQF'en både almen uddannelse og
voksenuddannelse, erhvervsuddannelse og højere uddannelse. Niveau 5-8 indeholder
en klar henvisning til de niveauer, der i forbindelse med Bologna-processen er
defineret i referencerammen for det europæiske område for højere uddannelse.
Beskrivelsen af de 8 EQF-referenceniveauer er baseret på læringsresultater, hvilket i
forbindelse med EQF'en er et udtryk for det, som den studerende ved, forstår og er i
stand til at udføre, når læringsprocessen er overstået. Dette afspejler et betydeligt skift i
den måde, hvorpå uddannelse og læring opfattes og beskrives. Ved at gå over til at
anvende begrebet læringsresultater får man et fælles sprog, der gør det muligt at
sammenligne kvalifikationer i forhold til deres indhold og profil og ikke i forhold til
undervisningsmetoder og -processer. Læringsresultaterne er i EQF'en defineret som en
kombination af viden, færdigheder og kompetence. Vægtningen af disse elementer
varierer fra kvalifikation til kvalifikation, eftersom EQF'en dækker alle kvalifikationer
på alle niveauer samt både akademiske og erhvervsfaglige kvalifikationer.
Anvendelsen af læringsresultater til at beskrive kvalifikationsniveauerne vil fremme
valideringen af den læring, der finder sted uden for de formelle
uddannelsesinstitutioner, hvilket som regel opfattes som et centralt element i
forbindelse med livslang læring.
EQF'en er ligeledes en ramme for samarbejde og et instrument til at styrke den
gensidige tillid mellem de nationale berørte parter og de internationale
sektororganisationer, der beskæftiger sig med uddannelse. For at gennemførelsen af
EQF'en skal lykkes, kræver det dog, at de nationale uddannelsesmyndigheder og
berørte parter på sektorniveau frivilligt forpligter sig til at anvende den.
De primære brugere af EQF'en bliver de organer, der er ansvarlige for de nationale
og/eller sektorielle kvalifikationssystemer og referencerammer. EQF'en bliver først
relevant for de enkelte borgere, arbejdsgivere og uddannelsesudbydere, når processen
med at etablere henvisninger mellem de forskellige kvalifikationer har fundet sted på
sektorielt og/eller nationalt niveau.
Hvad angår inddragelsen af de enkelte sektorer får de internationale
sektororganisationer mulighed for at knytte deres kvalifikationssystemer til EQF'en.
DA
11
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det primære formål med hensyn til sektorer er at skabe stærkere forbindelser mellem
de nationale kvalifikationssystemer og nye internationale sektorielle kvalifikationer.
Styrkelsen af den gensidige tillid i samarbejdet mellem de forskellige berørte parter,
der beskæftiger sig med uddannelse, skal bygge på fælles procedurer og kriterier. For
at opnå dette skal beslutninger om, hvorledes de nationale eller sektorielle
kvalifikationssystemer knyttes til EQF'en, offentliggøres. Derudover er etableringen af
et europæisk rådgivende organ bestående af repræsentanter fra alle de lande, der
anvender EQF'en, et andet vigtigt element til fremme af en fælles praksis.
Beslutningen på sektorielt og nationalt niveau om at anvende EQF'en forudsætter en
forpligtelse til at foretage kvalitetssikring. Det er af afgørende betydning for at skabe
gensidig tillid, at der indføres kvalitetssikringssystemer på alle relevante
uddannelsesniveauer og i forhold til selve samarbejdsprocessen. Der skal derfor i
forbindelse med EQF'ens gennemførelse tages hensyn til konklusionerne om
kvalitetssikring inden for uddannelse, der blev vedtaget af Rådet den 28. maj 2004, og
til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2006/143/EF af 15. februar 2006 om
yderligere europæisk samarbejde vedrørende kvalitetssikring inden for videregående
uddannelser.
Gennemførelsen af EQF'en kræver koordination på nationalt niveau. Udviklingen af
nationale referencerammer for kvalifikationer vil øge mulighederne for en vellykket
gennemførelse af EQF'en.
Der skal sættes særlig fokus på gennem prøvning og direkte samarbejde at udvikle
støtte- og vejledningsmateriale, der kan anvendes på sektorielt, nationalt og europæisk
niveau for således at bidrage til en ensartet gennemførelsesproces, især med hensyn til
etableringen af henvisninger mellem de sektorielle og nationale kvalifikationsniveauer
og EQF-niveauerne. Det anbefales i forslaget, at der senest i 2009 etableres
henvisninger mellem de nationale kvalifikationssystemer og EQF'en, og at der senest i
2011 etableres henvisninger mellem nye kvalifikationer og Europass-dokumenter og
deres tilsvarende EQF-niveau.
Der skal ligeledes sættes fokus på, hvorledes anvendelsen af læringsresultater i EQF'en
påvirker klassifikationerne af viden, færdigheder og kompetencer. Der skal derfor tages
hensyn til dette i forbindelse med den videre udvikling af de eksisterende statistiske
klassifikationer og nomenklaturer, der gør det muligt at måle uddannelsesniveauer,
f.eks. ISCED 97.
Disse processer skal fremmes og støttes på europæisk niveau af Kommissionen og af
organer som Cedefop og Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut.
DA
12
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446631_0013.png
2006/0163 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS HENSTILLING
om etablering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF) for livslang
læring
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
som henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 149,
stk. 4, og artikel 150, stk. 4,
som henviser til forslag fra Kommissionen
2
,
som henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
3
,
som henviser til udtalelse fra Regionsudvalget
4
,
som anvender proceduren i traktatens artikel 251
5
, og
som tager følgende i betragtning:
(1)
Udviklingen af borgernes viden, færdigheder og kompetencer er af afgørende
betydning for Fællesskabets konkurrenceevne og sociale samhørighed. Man bør derfor
på nationalt niveau og fællesskabsniveau fremme og forbedre deltagelsen i livslang
læring og anvendelsen af kvalifikationer.
Det blev på Det Europæiske Råds møde i Lissabon i 2000 konkluderet, at en øget
gennemsigtighed i kvalifikationer skal være et af hovedelementerne i bestræbelserne
på at tilpasse Fællesskabets uddannelsessystemer til kravene i det videnbaserede
samfund. Endvidere opfordrede Det Europæiske Råd i Barcelona i 2002 til både et
tættere samarbejde i universitetssektoren og til en forbedring af gennemsigtigheden og
anerkendelsesmetoderne inden for erhvervsuddannelse.
I Rådets resolution af 27. juni 2002 om livslang læring
6
opfordres Kommissionen til i
tæt samarbejde med Rådet og medlemsstaterne at udvikle en ramme for anerkendelsen
af kvalifikationer inden for både uddannelse og erhvervsuddannelse, der bygger på
resultaterne af Bologna-processen og fremmer lignende foranstaltninger inden for
erhvervsuddannelse.
(2)
(3)
2
3
4
5
6
EUT C … af …, s.
EUT C … af …, s.
EUT C … af …, s.
EUT C … af …, s.
EFT C 163 af 9.7.2002, s. 1.
DA
13
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446631_0014.png
(4)
Det blev i Rådets og Kommissionens fælles midtvejsrapporter om fremskridt i
forbindelse med arbejdsprogrammet for 2010 vedrørende uddannelses- og
erhvervsuddannelsessystemerne, der blev vedtaget i 2004 og 2006, understreget, at der
er behov for at oprette en europæisk referenceramme for kvalifikationer (EQF).
På baggrund af København-processen blev der i konklusionerne vedtaget af Rådet og
repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet af 15. november
2004, om fremtidige prioriteringer inden for et styrket europæisk samarbejde inden for
erhvervsuddannelse givet prioritet til udviklingen af en åben og fleksibel europæisk
referenceramme for kvalifikationer, der bygger på gennemsigtighed og gensidig tillid,
og som skal fungere som en fælles reference for både uddannelse og
erhvervsuddannelse.
Det blev på Det Europæiske Råds møder i Bruxelles i marts 2005 og marts 2006
understreget, at det er vigtigt at vedtage en europæisk referenceramme for
kvalifikationer.
Der tages i denne henstilling hensyn til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr.
2241/2004/EF af 15. december 2004 om en samlet fællesskabsramme for større
gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer (Europass)
7
og Europa-
Parlamentets og Rådets henstilling af [...] om nøglekompetencer for livslang læring
8
.
Denne henstilling er forenelig med referencerammen for det europæiske område for
højere uddannelse og de cyklusdeskriptorer, der blev vedtaget af ministrene med
ansvar for højere uddannelse i Bergen i maj 2005.
Denne henstilling finder ikke anvendelse på forhold, der er omfattet af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af
erhvervsmæssige kvalifikationer
9
, hvormed både den relevante nationale myndighed
og migranten gives en række rettigheder og pålægges en række forpligtelser.
Etableringen af henvisninger til den europæiske referenceramme for kvalifikationer
bør ikke påvirke adgangen til arbejdsmarkedet, hvor erhvervskvalifikationer
anerkendes i henhold til direktiv 2005/36/EF.
Formålet med denne henstilling er at etablere en fælles referenceramme, der skal
fungere som konverteringsredskab mellem forskellige kvalifikationssystemer og deres
niveauer, uanset om det drejer sig om almen og højere uddannelse eller
erhvervsuddannelse. Dette vil give større gennemsigtighed og gøre det nemmere for
borgerne at sammenligne og overføre deres kvalifikationer mellem de forskellige
medlemsstater. Den europæiske referenceramme for kvalifikationer vil endvidere gøre
det muligt for internationale sektororganisationer at etablere henvisninger mellem
deres kvalifikationssystemer og et fælles referencepunkt og således fremme
indplaceringen af disse kvalifikationer i de nationale kvalifikationssystemer. Denne
henstilling bidrager således til de overordnede målsætninger om fremme af livslang
læring og forbedring af mobiliteten for arbejdstagere og studerende.
(5)
(6)
(7)
(8)
(9)
(10)
7
8
9
EUT L 390 af 31.12.2004, s. 6.
KOM(2005) 548.
EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22.
DA
14
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(11)
Denne henstilling er i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet i traktatens
artikel 5, eftersom den har til formål at støtte og supplere medlemsstaternes indsats
ved at fremme yderligere samarbejde mellem medlemsstaterne for at øge
gennemsigtigheden og fremme mobilitet og livslang læring. Denne henstilling er i
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet i ovennævnte artikel, fordi den
hverken erstatter eller definerer nationale kvalifikationssystemer og/eller
kvalifikationer. Den europæiske referenceramme for kvalifikationer indeholder ingen
beskrivelse af specifikke kvalifikationer eller individuelle kompetencer, og bestemte
kvalifikationer bør indplaceres på det relevante niveau i den europæiske
referenceramme for kvalifikationer via det relevante nationale kvalifikationsssystem,
HENSTILLER TIL MEDLEMSSTATERNE:
1.
at anvende den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF) som et
referenceværktøj i forbindelse med livslang læring til at sammenligne
kvalifikationsniveauer i forskellige kvalifikationssystemer,
at sørge for, at deres nationale kvalifikationssystemer inden 2009 knyttes til den
europæiske referenceramme for kvalifikationer, især i kraft af tydelige henvisninger
fra deres kvalifikationsniveauer til de niveauer, der er fastsat i bilag I, og ved at
udvikle en national referenceramme for kvalifikationer, såfremt dette er nødvendigt i
forhold til national lovgivning og praksis,
at sikre, at alle nye kvalifikationer og Europass-dokumenter, der udstedes af de
kompetente myndigheder, inden 2011 indeholder en klar henvisning til det relevante
niveau i den europæiske referenceramme for kvalifikationer,
at anvende en læringsresultatbaseret fremgangsmåde ved definitionen og
beskrivelsen af kvalifikationer og at fremme valideringen af ikke-formel og uformel
læring i henhold til de fælles europæiske principper, der blev fastsat i Rådets
konklusioner af 28. maj 2004,
at udpege et nationalt center, der skal støtte og koordinere forholdet mellem det
nationale kvalifikationssystem og den europæiske referenceramme for
kvalifikationer.
Dette centers opgaver bør være:
(a)
at etablere henvisninger mellem kvalifikationsniveauerne i de nationale
kvalifikationssystemer og den europæiske referenceramme for kvalifikationer
som beskrevet i bilag I
at fremme og anvende principperne for kvalitetssikring inden for uddannelse
som fastsat i bilag II ved etableringen af henvisninger mellem de nationale
kvalifikationssystemer og den europæiske referenceramme for kvalifikationer
at sikre, at den metodologi, der anvendes til at knytte de nationale
kvalifikationsniveauer til den europæiske referenceramme for kvalifikationer,
er gennemsigtig, og at de beslutninger, der træffes i denne forbindelse,
offentliggøres
2.
3.
4.
5.
(b)
(c)
DA
15
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(d)
at rådgive de berørte parter om, hvorledes de nationale kvalifikationer gennem
de nationale kvalifikationssystemer er knyttet til den europæiske
referenceramme for kvalifikationer
at sikre deltagelse fra alle relevante nationale berørte parter i sammenligningen
og anvendelsen af kvalifikationer på europæisk niveau, herunder institutioner
inden for højere uddannelse og erhvervsuddannelse, arbejdsmarkedets parter,
sektorer og eksperter alt efter national lovgivning og praksis,
(e)
6.
I denne henstilling forstås ved:
(a)
"kvalifikation" et formelt anerkendt resultat af en evaluerings- og
valideringsproces, der opnås, når en kompetent myndighed fastslår, at en
bestemt person har opnået læringsresultater i henhold til bestemte standarder,
"nationalt kvalifikationssystem" alle aspekter af en medlemsstats aktivitet, der
vedrører anerkendelse af læring og andre mekanismer, der knytter uddannelse
til arbejdsmarkedet og civilsamfundet. Dette omfatter udvikling og
implementering af institutionelle rammer og processer vedrørende
kvalitetssikring, evaluering og tildeling af kvalifikationer. Et nationalt
kvalifikationssystem kan bestå af flere delsystemer og kan omfatte en national
referenceramme for kvalifikationer,
"national referenceramme for kvalifikationer" et instrument til klassificering af
kvalifikationer i henhold til et sæt kriterier for specifikke læringsniveauer.
Formålet er at integrere og koordinere nationale delsystemer for kvalifikationer
og forbedre kvalifikationernes gennemsigtighed, tilgængelighed, udvikling og
kvalitet samt adgangen til disse i forhold til arbejdsmarkedet og
civilsamfundet,
"sektor" en gruppering af erhvervsfaglige aktiviteter på grundlag af deres
væsentligste økonomiske funktion, produkt, tjeneste eller teknologi,
"international sektororganisation" en sammenslutning af nationale
organisationer, herunder f.eks. arbejdsgiverforeninger og fagforbund, der
repræsenterer de nationale sektorers interesser,
"læringsresultater" en opgørelse over, hvad en studerende ved, forstår og er i
stand til at udføre efter afsluttet læringsproces, og som defineres i form af
viden, færdigheder og kompetence,
"viden" resultatet af en assimilering af information gennem læring. Viden er
den samling fakta, principper, teorier og praksis, der vedrører et studie- eller
arbejdsområde. I den europæiske referenceramme for kvalifikationer beskrives
viden som teoretisk og/eller faktuel,
"færdigheder" evnen til at anvende viden og knowhow til at udføre opgaver og
løse problemer. I den europæiske referenceramme for kvalifikationer beskrives
færdigheder som kognitive (brug af logisk, intuitiv og kreativ tænkning) og
praktiske (brug af praktisk håndelag og af metoder, materialer, værktøjer og
instrumenter),
(b)
(c)
(d)
(e)
(f)
(g)
(h)
DA
16
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(i)
"kompetence" en dokumenteret evne til at anvende viden, færdigheder og
personlige, sociale og/eller metodologiske evner i arbejds- eller
studiesituationer og i faglig og/eller personlig udvikling. I den europæiske
referenceramme for kvalifikationer beskrives kompetence i form af ansvar og
selvstændighed,
OG TAGER TIL EFTERRETNING, AT KOMMISSIONEN HAR TIL HENSIGT:
1.
at støtte medlemsstaterne i gennemførelsen af ovennævnte opgaver og de
internationale sektororganisationer i anvendelsen af referenceniveauerne og
principperne i den europæiske referenceramme for kvalifikationer som fastsat i
denne henstilling, særlig ved at fremme samarbejde og afprøvning og ved at udvikle
støttemateriale og vejledninger,
at etablere en rådgivningsgruppe for den europæiske referenceramme for
kvalifikationer (bestående af repræsentanter for de nationale centre, de europæiske
arbejdsmarkedsparter og andre berørte parter, alt efter behov) med henblik på at
overvåge, koordinere og sikre kvaliteten og den overordnede sammenhæng ved
etableringen af henvisninger mellem kvalifikationssystemerne og den europæiske
referenceramme for kvalifikationer,
at overvåge de foranstaltninger, der træffes i medfør af denne henstilling, og fem år
efter henstillingens vedtagelse at aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet
om de indhøstede erfaringer og følgerne for fremtiden, herunder om nødvendigt om
en eventuel revision af denne henstilling.
2.
3.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Europa-Parlamentets vegne
[…]
Formand
På Rådets vegne
[…]
Formand
DA
17
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446631_0018.png
BILAG I
Deskriptorer til definition af niveauerne i den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF)
Hvert af de 8 EQF-niveauer er defineret af et sæt deskriptorer, der angiver de læringsresultater, som er relevante for kvalifikationer på det
pågældende niveau i ethvert kvalifikationssystem.
Viden
Færdigheder
Kompetence
I EQF'en beskrives viden som I EQF'en beskrives færdigheder som I EQF'en beskrives kompetence som et
teoretisk og/eller faktuel
kognitive (brug af logisk, intuitiv og udtryk for ansvar og selvstændighed.
kreativ tænkning) og praktiske (brug af
praktisk håndelag og af metoder,
materialer, værktøjer og instrumenter)
Niveau 1
De for niveau 1 relevante
læringsresultater er
Niveau 2
generel grundlæggende viden
grundlæggende færdigheder til at udføre arbejde eller studere under direkte opsyn
simple opgaver
under strukturerede forhold
faktuel grundlæggende viden kognitiv eller praktiske grundlæggende arbejde eller studere under opsyn med en
inden for et arbejds- eller færdigheder, der kræves til at anvende vis grad af selvstændighed
De for niveau 2 relevante studieområde
relevant information med henblik på at
læringsresultater er
udføre opgaver og løse rutineprægede
problemer ved hjælp af simple regler og
værktøjer
viden om fakta, principper, et sæt kognitive og praktiske
processer
og
generelle færdigheder, der kræves til udføre
De for niveau 3 relevante begreber inden for et arbejds- opgaver og løse problemer ved at
læringsresultater er
eller studieområde
udvælge og anvende grundlæggende
metoder, værktøjer, materialer og
Niveau 3
tage ansvaret for færdiggørelsen af
arbejds- eller studieopgaver
tilpasse egen adfærd til omstændigheder i
løsning af problemer
DA
18
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446631_0019.png
information
Niveau 4
faktuel og teoretisk viden i en et sæt kognitive og praktiske
bredere kontekst inden for et færdigheder, der kræves til at finde
De for niveau 4 relevante arbejds- eller studieområde
løsninger på specifikke problemer inden
læringsresultater er
for et arbejds- eller studieområde
udøve selvledelse inden for arbejds- eller
studierammer,
der
normalt
er
forudsigelige, men som er genstand for
forandringer
overvåge rutinearbejde, der udføres af
andre personer, tage en del af ansvaret for
evaluering og forbedring af arbejds- og
studieaktiviteter
alsidig, specialiseret, faktuel
og teoretisk viden inden for et
De for niveau 5 relevante arbejds- eller studieområde og
læringsresultater er
bevidsthed om grænserne for
denne viden
Niveau 5*
et alsidigt sæt kognitive og praktiske
færdigheder, der kræves til at udvikle
kreative
løsninger
abstrakte
problemer
udøve ledelse og supervision i
forbindelse
med
arbejds-
eller
studieaktiviteter,
hvor
der
sker
uforudsigelige ændringer
evaluere og udvikle egne og andres
præstationer
avancerede færdigheder, der afspejler
professionalisme og nytænkning, som
kræves til at løse komplekse og
uforudsigelige problemer inden for et
specialiseret arbejds- eller studieområde
forvalte komplekse tekniske eller faglige
aktiviteter eller projekter, og tage
ansvaret for at træffe beslutninger i
uforudsigelige
arbejds-
eller
studiesituationer
tage ansvaret for forvaltningen af den
faglige udvikling af enkeltpersoner eller
grupper
Niveau 6**
avanceret viden inden for et
arbejds- eller studieområde,
De for niveau 6 relevante der omfatter kritisk forståelse
læringsresultater er
af teorier og principper
DA
19
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446631_0020.png
Niveau 7***
højt specialiseret viden, hvoraf
en del er på forkant med
De for niveau 7 relevante udviklingen inden for et
læringsresultater er
arbejds- eller studieområde,
som basis for nytænkning
kritisk opmærksomhed til
viden på et område eller ved
grænsefladen mellem flere
områder
Niveau 8****
viden på den absolutte forkant
med udviklingen inden for et
De for niveau 8 relevante arbejds- eller studieområde og
læringsresultater er
ved grænsefladen mellem
områder
specialiserede
færdigheder
til
problemløsning, der kræves inden for
forskning og/eller innovation, med
henblik på at udvikle ny viden og
procedurer og integrere viden fra
forskellige områder
forvalte og ændre arbejds- eller
studiesituationer, der er komplekse,
uforudsigelige og kræver nye strategiske
fremgangsmåder
tage ansvaret for at bidrage til faglig
viden og praksis og/eller for at evaluere
gruppers strategiske præstationer
de mest avancerede og specialiserede
færdigheder og teknikker, herunder
syntese og evaluering, der kræves til at
løse kritiske problemer inden for
forskning og/eller innovation, og til at
udvide og omdefinere eksisterende
viden eller faglig praksis
udvise betydelig myndighed, innovation,
selvstændighed, videnskabelig og faglig
integritet samt vedvarende forpligtelse til
udviklingen af nye ideer eller processer,
der er på forkant med udviklingen inden
for flere arbejds- eller studieområder,
herunder forskning.
Den europæiske referenceramme for kvalifikationer er forenelig med referencerammen for kvalifikationer i det europæiske område for videregående
uddannelser.
Referencerammen for kvalifikationer inden for det europæiske område for videregående uddannelser indeholder cyklusdeskriptorer. Hver
cyklusdeskriptor indeholder en generisk definition af de typiske forventninger til resultater og evner i forhold til de kvalifikationer, der afspejler
afslutningen på den pågældende cyklus.
* Deskriptoren for den korte cyklus inden for højere uddannelse (inden for eller knyttet til første cyklus), udviklet inden for rammerne af det fælles
kvalitetsinitiativ som led i Bologna-processen, svarer til læringsresultaterne for EQF-niveau 5.
DA
20
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
** Deskriptoren for den første cyklus inden for referencerammen for kvalifikationer i det europæiske område for videregående uddannelser svarer til
læringsresultaterne for EQF-niveau 6.
***
Deskriptoren for den anden cyklus i referencerammen for kvalifikationer i det europæiske område for videregående uddannelser svarer til
læringsresultaterne for EQF-niveau 7.
**** Deskriptoren for den tredje cyklus i referencerammen for kvalifikationer i det europæiske område for videregående uddannelser svarer til
læringsresultaterne for EQF-niveau 8.
DA
21
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446631_0022.png
BILAG II
Principper for kvalitetssikring inden for uddannelse
Kvalitetssikringen, som er nødvendig for at sikre en ansvarlig og forbedret uddannelse, bør
udføres i henhold til nedenstående principper:
– Kvalitetssikringspolitikker og -procedurer bør omfatte alle uddannelsessystemernes
niveauer.
– Kvalitetssikring bør være en integreret del af uddannelsesinstitutionernes interne
forvaltning.
– Kvalitetssikring bør omfatte regelmæssig evaluering af institutioner eller programmer
foretaget af eksterne kontrolorganer eller -agenturer.
– Der bør regelmæssigt foretages en evaluering af de eksterne kontrolorganer eller
-agenturer, der foretager kvalitetssikring.
– Kvalitetssikring bør omfatte aspekter som kontekst, input, proces og output, idet der
lægges særlig vægt på output og læringsresultater.
– Kvalitetsikringssystemer bør omfatte følgende elementer:
– klare og målbare målsætninger og standarder
– retningslinjer for gennemførelse, herunder de berørte parters deltagelse
– passende ressourcer
– sammenhængende evalueringsmetoder, der forbinder selvevaluering og ekstern
kontrol
– feedback-mekanismer og procedurer for forbedring
– nemt tilgængelige evalueringsresultater.
– Kvalitetssikringsinitiativer på internationalt, nationalt og regionalt niveau bør koordineres
med henblik på at sikre overblik, sammenhæng og synergi samt analyse af det samlede
system.
– Kvalitetssikring bør være en samarbejdsproces på tværs af uddannelsesniveauer og
-systemer med inddragelse af alle berørte parter i de enkelte medlemsstater og på tværs af
Fællesskabet.
– Retningslinjerne på fællesskabsniveau for kvalitetssikring kan indeholde referencepunkter
for evalueringer og peer-læring.
DA
22
DA