Referat
Danmarks Eksportråd
Udenrigsministeriet
Til:
CC:
Fra:
Beach Club
EIR
J.nr.:
Bilag:
Dato:
400.C.4-1-10
Div.
6. november 2006
Emne: Møde i Beach Club (Generelle kreds) den 11. oktober 2006
Ad. 1. – Siden sidst
Ad.1.1. DDA-status
Svend Roed Nielsen (SRN) opdaterede indledningsvis om status på Doha-runden og baggrund
for suspenderingen. Der er generel enighed om, at der ikke er råd til, at forhandlingerne slår fejl.
På et møde blandt de 6 vigtigste forhandlingspartnere inkl. EU fremlagde parterne, hvad de hver
især var villige til at lægge på bordet, såfremt forhandlingerne kom i gang igen. Kommissionen er
villige til at gå på kompromis mht. markedsåbning på landbrugsområdet, hvad der svarer til G20
landenes forslag. Kommissionen har dog intet mandat endnu. Det påpeges, at runden hverken er
død eller brudt sammen – forhandlingerne er suspenderet, og centrale aktører tager en tænke-
pause, hvor situationen analyseres og genovervejes. Det vil være op til generaldirektør Lamy at
beslutte, hvornår der er grundlag for at genoptage forhandlingerne.
På nuværende tidspunkt afventes det amerikanske midtvejsvalg d. 7. november, hvor man afven-
ter sammensætningen af kongressen efter valget. Forhåbningen er, at forhandlingerne kommer i
gang i december måned, men det kan også ske, at forhandlingerne først bliver genoptaget i slut-
ningen af januar 2007 eller måske først i starten af marts 2007. Dette vil kræve en forlængelse af
TPA’en. Hvis der på det tidspunkt forelægges et udkast til en aftale, så kan TPA’en uden videre
forlænges. Ellers vil kongressen skulle kigge nærmere på aftalen, og har dermed mulighed for at
ændre i teksten, og ikke blot have aftalen til endelig vedtagelse. Bliver forhandlingerne yderligere
udskudt vil den amerikanske præsidentkampagne påbegynde, og dermed kan forhandlingerne
blive skudt frem til start 2008. EU skal til den tid også foretage en midtvejsevaluering af dens
landbrugspolitik, hvilket formentlig først kan være klar i 2012.
Af ovenstående grunde er det vigtigt at nå frem til en aftale og Frankrig m.fl. argumenterer for, at
EU må tage, hvad den kan, inden det er for sent. Det vurderes at udviklingslandene vil være villi-
ge til at gå på kompromis for at opnå nogle af de fordele, der er ved et multilateralt samarbejde.
Internt i EU forbereder parterne sig på, at der skal ske bevægelser på markedsadgangen til land-
bruget. Debatten går primært på følsomme produkter, hvor det vurderes, at EU's position om 8
% ikke kan holde. Det forventes at nå et kompromis på omkring 4%. Denne procentsats burde
være nok til at beskytte de allermest følsomme produkter, og bør samtidig ikke være en hindring
for forhandlingerne.
1