PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervsudvalget 2006-07
KOM (2006) 0567
Offentligt

Referat

Danmarks Eksportråd

Udenrigsministeriet

Til:

CC:

Fra:

Beach Club

EIR

J.nr.:

Bilag:

Dato:

400.C.4-1-10

Div.

6. november 2006

Emne: Møde i Beach Club (Generelle kreds) den 11. oktober 2006

Ad. 1. – Siden sidst

Ad.1.1. DDA-status

Svend Roed Nielsen (SRN) opdaterede indledningsvis om status på Doha-runden og baggrund

for suspenderingen. Der er generel enighed om, at der ikke er råd til, at forhandlingerne slår fejl.

På et møde blandt de 6 vigtigste forhandlingspartnere inkl. EU fremlagde parterne, hvad de hver

især var villige til at lægge på bordet, såfremt forhandlingerne kom i gang igen. Kommissionen er

villige til at gå på kompromis mht. markedsåbning på landbrugsområdet, hvad der svarer til G20

landenes forslag. Kommissionen har dog intet mandat endnu. Det påpeges, at runden hverken er

død eller brudt sammen – forhandlingerne er suspenderet, og centrale aktører tager en tænke-

pause, hvor situationen analyseres og genovervejes. Det vil være op til generaldirektør Lamy at

beslutte, hvornår der er grundlag for at genoptage forhandlingerne.

På nuværende tidspunkt afventes det amerikanske midtvejsvalg d. 7. november, hvor man afven-

ter sammensætningen af kongressen efter valget. Forhåbningen er, at forhandlingerne kommer i

gang i december måned, men det kan også ske, at forhandlingerne først bliver genoptaget i slut-

ningen af januar 2007 eller måske først i starten af marts 2007. Dette vil kræve en forlængelse af

TPA’en. Hvis der på det tidspunkt forelægges et udkast til en aftale, så kan TPA’en uden videre

forlænges. Ellers vil kongressen skulle kigge nærmere på aftalen, og har dermed mulighed for at

ændre i teksten, og ikke blot have aftalen til endelig vedtagelse. Bliver forhandlingerne yderligere

udskudt vil den amerikanske præsidentkampagne påbegynde, og dermed kan forhandlingerne

blive skudt frem til start 2008. EU skal til den tid også foretage en midtvejsevaluering af dens

landbrugspolitik, hvilket formentlig først kan være klar i 2012.

Af ovenstående grunde er det vigtigt at nå frem til en aftale og Frankrig m.fl. argumenterer for, at

EU må tage, hvad den kan, inden det er for sent. Det vurderes at udviklingslandene vil være villi-

ge til at gå på kompromis for at opnå nogle af de fordele, der er ved et multilateralt samarbejde.

Internt i EU forbereder parterne sig på, at der skal ske bevægelser på markedsadgangen til land-

bruget. Debatten går primært på følsomme produkter, hvor det vurderes, at EU's position om 8

% ikke kan holde. Det forventes at nå et kompromis på omkring 4%. Denne procentsats burde

være nok til at beskytte de allermest følsomme produkter, og bør samtidig ikke være en hindring

for forhandlingerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

John Nordbo (92-gruppen) tilføjede, at det franske præsidentvalg muligvis kan blokere for for-

handlingerne. Endvidere påpeges det, at det ikke kun var amerikanernes skyld, at forhandlingerne

brød sammen, men at det også skyldes, at EU kun gav top-reduktioner, og ikke på de mere føl-

somme produkter. (SRN) svarede, at med hensyn til Frankrig, så har de været forholdsvis af-

dæmpet i forhandlingerne. Hvad angår USA, så havde de mulighed for at give nogle koncessio-

ner, hvis EU skulle have givet sig på de følsomme produkter. Dette blev dog aldrig aktuelt, da

USA aldrig lagde noget på bordet.

Ole Klintgård Larsen (Landbrugsrådet) tilføjede, at følsomme produkter hænger sammen med

markedsadgang, og såfremt der gives koncessioner på told m.m., så bliver behovet for følsomme

produkter endnu større. Der er grænser for, hvor langt ned EU kan gå. USA er ikke kun interes-

seret i EU’s følsomme produkter men også i de specielle produkter.

(SRN) svarede, at der var tvivl om, hvor stor politisk vilje, der er fra amerikansk side. Da han-

delskommissær Mandelson var i USA, så synes det, at der var vilje i administrationen for at nå en

aftale, hvorimod der i kongressen både er mangel på viden og interesse.

Peter Thagesen (DI) havde været til møde i Bruxelles med US Chamber of Commerce. Hans

opfattelse var, at USA's holdning er, at der ikke er noget at tabe ved, at der ikke kommer nogen

aftale. EU skal således give sig på landbrugsområdet, hvorimod USA kun giver sig, hvis der

kommer nogle seriøse resultater på industrivareområdet. Man kunne derfor forestille sig, at så-

fremt der ikke kommer en ambitiøs plan – så vil det amerikanske erhvervsliv offentligt tilkende-

give, at USA ikke skal tilslutte sig aftalen.

Kim M. Lind (Fødevareøkonomisk Institut) stillede spørgsmålstegn ved om Brasilien, Indien og

Kina ikke også bør lægge noget på bordet? De har ikke været særlige fleksible, og de har gemt sig

bag de mindst udviklede lande.

SRN svarede, at Brasilien er indstillet på at reducere toldsatserne på industriområdet, udover de

bunde. Indien er langt mindre fleksible og har løbende været negative på at give sig på NAMA.

De frygter konkurrencen med lavprisprodukter fra Kina. Hvad angår Kina, så kan de ikke be-

brejdes for ikke at levere noget, da de, i forbindelse med deres optagelse i WTO, måtte møde

meget hårde krav om bl.a. toldnedsættelser. Dermed har Kina allerede langt lavere toldsatser end

eksempelvis Indien.

Ad. 1.2. Konkurrencepapiret

Kommissionens konkurrencepapir samt Udenrigsministerens pressemeddelelse blev omdelt til

kredsen.

(SRN) præsenterede papiret, som indeholder en række elementer for, hvordan EU kan styrke

dets eksterne konkurrenceevne. Tonen i papiret er pro-handelspolitisk, hvor der argumenteres

for, at EU skal være et åbent handelsområde, samtidig med at man arbejder for, at andre marke-

der ligeledes holder deres markeder åbne og overholder internationale regler. Et af de vigtigste

punkter er, at EU skal holde fast i det multilaterale spor, samtidig med at man parallelt, og som

supplement hertil, indleder en række bilaterale aftaler på områder, der endnu ikke er egnet til at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indgå i multilaterale forhandlinger. Det er vigtigt for EU at skabe bilaterale aftaler med især asia-

tiske lande, der har stort økonomisk potentiale og høje handelsbarrierer, herunder Indien, Korea

og ASEAN-landene. Dernæst er det relevant at kigge på Rusland, Ukraine og Kina.

Konkurrencepapiret lægger ligeledes vægt på, at EU er nødsaget til at kigge på de såkaldte ”Trade

Defensive Instruments”, herunder anti-dumping regler, der anvendes uigennemsigtigt. Der er

behov for at tænke på, hvad disse foranstaltninger har af konsekvenser for de europæiske produ-

center, der har outsourcet deres produktion. Det er oftest disse virksomheder, der bliver ramt af

antidumping-restriktionerne. De fleste medlemslande er positive overfor dette papir, lige med

undtagelse af reguleringen af Trade Defensive Instruments, hvor især de sydeuropæiske lande er

negativt stemt.

Preben Foltberg (LO) bemærkede, at han var bekymret over drejningen i papiret – især på den

manglende beskyttelse af arbejdstagerne. På dette område afviger papiret væsentligt fra Mandel-

sons seneste udtalelser om arbejdstagerbeskyttelse på WTO-konferencen i Hong Kong.

John K. Bang (WWF) stillede spørgsmålstegn ved kampen om naturressourcer, og om dette er et

aspekt, der bliver taget hensyn til.

(SRN) forklarer, at der er fokus på energipolitik i EU. Det vil være oplagt at lave en aftale med

Rusland, hvilket dog nok vil møde modstand fra Central- og Østeuropa. En problematik ved en

aftale med Rusland er også, hvorvidt EU er villige til at lade Rusland få adgang til det europæiske

distributionsnet. Debatten i DK er dog ikke så stor, da DK i høj grad få energiforsyninger fra

alternative kilder.

Peter Thagesen (DI) bemærkede indledningsvist, at kun Sverige og UK er enige i DK’s holdning

om, at TDI skal reformeres. Endvidere støtter DI etableringen af bilaterale aftaler. Hvis er-

hvervslivet skal have noget ud af dem, skal de dog indeholde substantielt input. Peter Thagesen

nævnte også ”offentligt udbud” og udviste bekymring for, at Kommissionen har diskuteret mu-

ligheden for reciprocitet. Dette mener Peter Thagesen kan misbruges, og benyttes som et protek-

tionistisk våben.

John Nordbo (92-gruppen) mente, at konkurrencepapiret er en smule perspektivløst. EU vil ger-

ne lave bilaterale aftaler, men vil have, at det skal være på EU's præmisser. Dette er utroværdigt.

Ole Schmidt (HTSI) tilføjede til debatten om ”trade defensive instruments”, at det kan være

svært at få flertal imod disse. (SRN) svarede, at det ikke er i DKs interesse at skære helt ned på

de defensive instrumenter, men at man ønsker at få en debat for at gøre det mere gennemsigtigt.

Ad. 2. – Offensiv Handelspolitik

Søren Kelstrup (SK) orienterede om udarbejdelsen af en offensiv handelspolitik. Denne politik

skal udvikles i et samarbejde mellem Udenrigsministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet

og følger 3 hovedspor: 1) multilateralt spor; 2) bilateralt spor; og 3) virksomhedsspor. Andre mi-

nisteriet og erhvervsorganisationer vil blive inddraget når det findes relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det multilaterale spor er regeringens hovedprioritet. Det er vigtigt at kigge på Doha-rundens

forløb og arbejde mod at få en så ambitiøs løsning som muligt. Derfor skal der identificeres må-

der, hvorpå vi kan få en positiv afslutning på runden, samt måder hvorpå det multilaterale kan

styrkes. Burde runderne ændres til at være sektororienteret? Skal generalsekretæren have et man-

dat? Kan man styrke tvistbilæggelsesystemet? Skal WTO omorganiseres?

Det bilaterale spor skal kigge på bilaterale aftaler og være et centralt element i strategien. Hvilke

lande og sektorer er særlig interessante?

Hvad angår virksomhedssporet søges der en styrket dialog med erhvervsorganisationerne og er-

hvervslivet. Der søges input og idéer, der kan være med til at nedbringe barrierer for danske virk-

somheder.

Klaus Rostell (Økonomi- og Erhvervsministeriet) tilføjede, at der kigges på toldnedsættelser på

ikke-landbrugsvarer (NAMA), tjenesteydelser, offentligt udbud, IPR og TDI. Økonomi- og Er-

hvervsministeriet foretager lige nu to koncernprojekter, der dels skal vurdere hvor vækstpotentia-

let skal findes for DK i fremtiden, dels foretager en række handelspolitiske effektanalyser.

Peter Thagensen (DI) påpegede, at DI gerne vil bidrage til strategiudarbejdelsen med substantielt

input.

John Nordbo (92-gruppen) anførte, at idéerne bag strategien er fine, men at det er for sent at

tænke på en sådan udarbejdelse.

Ad. 3. – Eventuelt

(SRN) orienterede om Udenrigsministeriets globaliseringsanalyse, der er foretaget internt i huset,

og som er inspireret af regeringens analyse. Analysen ser på behovene i Udenrigsministeriet i

forhold til, hvordan vi kan gøre os bedre og mere parate til den globaliserede verden. Ligeledes

kigger analysen også på, hvordan ministeriet kan blive mere aktivt på områder som eksport-

fremme, public diplomacy og investeringsfremme. Analysen blev lanceret den 12. oktober og

ligeledes publiceret på ministeriets hjemmeside.