Europaudvalget 2006-07
KOM (2006) 0611
Offentligt
Bruxelles, den 24.10.2006
KOM(2006) 611 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
Evaluering af gennemførelsen af Idabc-programmet
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
Evaluering af gennemførelsen af Idabc-programmet
1. INDLEDNING
Det femårige program for interoperabel levering af paneuropæiskee-forvaltningstjenester til
offentlige myndigheder, virksomheder og borgere (Idabc-programmet) blev lanceret den 1. januar
2005 ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (Idabc-afgørelsen)[1] som efterfølger til Ida- og
Ida II-programmet.
Formålet med denne meddelelse er at fremlægge resultaterne af evalueringen af gennemførelsen af
Idabc-programmet og de heraf afledte henstillinger. Kravet om evalueringen er fastsat i artikel 13,
stk. 2, 3 og 4, i Idabc-afgørelsen, der også pålægger Kommissionen at sende resultaterne af
evalueringen til Europa-Parlamentet og Rådet på et meget tidligt stadium i programmets livscyklus
for at sikre, at Kommissionen som led i evalueringen aflægger rapport om sammenhængen mellem
beløbet for 2007-2009 og de finansielle overslag.
Da aftalen om de finansielle overslag for 2007-2013 blev forsinket, kunne Kommissionen ikke
fremlægge resultaterne af evalueringen på det i Idabc-afgørelsen fastsatte tidspunkt. Nu kan
Kommissionen imidlertid forelægge resultaterne og bekræfte, at den i Idabc-afgørelsen påtænkte
finansieringsramme for 2007-2009 svarer til de finansielle overslag og er omfattet af den finansielle
programmering.
Evalueringen blev foretaget af Kommissionen med bistand fra et hold uafhængige eksperter fra et
konsulentfirma. Repræsentanter for Kommissionens tjenestegrene og medlemsstaterne har gennem
en styringsgruppe i Kommissionen og en rådgivende gruppe af nationale eksperter samt gennem
forvaltningsudvalget for Idabc (PEGSCO) bidraget til både metoder og konklusioner.
Konsulentfirmaets fuldstændige evalueringsrapport foreligger online på følgende adresse:
http://ec.europa.eu/idabc/en/document/5707/3.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Evalueringen er i det store og hele positiv og beskriver Idabc-programmet som værende generelt af
meget høj kvalitet. Den påpeger dog enkelte mangler, som den henstiller til at tage op til overvejelse
i forbindelse med den videre gennemførelse af programmet.
2. BAGGRUND
Formålet med Idabc-programmet er at definere samt støtte og fremme udviklingen og etableringen
af paneuropæiske e-forvaltningstjenester og de underliggende interoperable telematiknet. Det er
udarbejdet med henblik på at medvirke til virkeliggørelsen af målene på e-forvaltningsområdet ved:
- fortsat at fremme indførelsen af informationsteknologi på forskellige politikområder, især hvor
lovgivningen letter dette
- at opbygge en fælles infrastruktur for grænseoverskridende informationsudveksling mellem
offentlige myndigheder for at sikre effektiv kommunikation
- at tilskynde til indførelse af nye tjenester for virksomheder og borgere.
Med henblik herpå finansierer Idabc-programmet to kategorier af aktioner, nemlig projekter af
fælles interesse og horisontale foranstaltninger, der indgår i det rullende Idabc-arbejdsprogram, som
Kommissionen mindst en gang om året vedtager ændringer til efter at have hørt PEGSCO.
Projekter af fælles interesse er aktioner på EU's politikområder vedrørende etablering eller styrkelse
af paneuropæiske e-forvaltningstjenester for offentlige myndigheder, virksomheder og borgere.
Sådanne aktioner, der imødekommer krav til europæiske politikker og forbedrer samarbejdet
mellem myndighederne i Europa, implementeres af de sektorer, der er ansvarlige for de forskellige
politikområder i EU, dvs. generaldirektoraterne, og overvåges som regel af sektorudvalgene. De
projekter af fælles interesse, der er igangsat inden for rammerne af programmet, er beskrevet
indgående i Idabc-arbejdsprogrammet[2].
Horisontale foranstaltninger er aktioner til støtte for projekter af fælles interesse og e-forvaltning i
almindelighed. De går for det første ud på at levere og opretholde infrastrukturtjenester til offentlige
myndigheder i Fællesskabet. Disse tjenester leverer og vedligeholder teknologiske løsninger og
softwareløsninger og omfatter bl.a. netværkstjenester, middleware, sikkerhed og retningslinjer. For
det andet indleder de, muliggør og forvalter levering af horisontale paneuropæiske e-
forvaltningstjenester til virksomheder og borgere i Europa, herunder også aspekter vedrørende
organisation og koordinering. De horisontale foranstaltninger, der er igangsat inden for rammerne af
programmet, er beskrevet indgående i Idabc-arbejdsprogrammet[3]. Horisontale foranstaltninger
gennemføres som oftest af Idabc-kontoret.
3. METODER
Evalueringen er baseret på mange forskellige undersøgelsesmetoder, nemlig desk research, en
onlineundersøgelse, interview og casestudier, og har haft deltagelse af en bred vifte af interessenter,
i alt tæt ved 300 repræsentanter for sektorudvalgene, PEGSCO og EU's tjenestegrene.
4. EVALUERINGSOMRÅDER OG -SPØRGSMÅL
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Evalueringen fokuserede på følgende fem hovedområder:
- Relevans : I hvilket omfang er Idabc-programmets mål og aktioner relevante i forhold til
udviklingen i behov og prioriteringer på både nationalt plan og EU-plan, især de behov og
prioriteringer, der vil blive afdækket ved de igangværende drøftelser om i2010, og i mere
overordnet forstand de behov og prioriteringer, der er fastlagt i forbindelse med Lissabon-målene?
- Efficiens : Hvor økonomisk effektivt er de forskellige indsatsmidler og aktioner blevet omsat til
udbytte og resultater? Hvilke aspekter af programmet er de mest efficiente eller inefficiente, især i
forhold til de indsatte ressourcer?
- Effektivitet : I hvilket omfang har resultaterne og virkningerne af Idabc-programmet opfyldt de
specifikke og generelle mål? Er der aspekter, som er mere effektive end andre, og hvad kan man i
givet fald lære heraf?
- Nyttevirkning : I hvilket omfang svarer Idabc-aktionernes allerede opnåede og forventede
resultater og virkninger til målgruppernes behov? I hvilket omfang kan der træffes foranstaltninger
til forbedring af programmets nyttevirkning, og hvilke foranstaltninger kan i givet fald komme på
tale?
- Sammenhæng : I hvilket omfang indgår aktionerne i en holistisk programstrategi, og hvor god
synergi opnås der mellem programaktionerne og andre fællesskabsaktiviteter til fremme af
paneuropæiske e-forvaltningstjenester og infrastrukturtjenester?
Ud over specifikke spørgsmål vedrørende disse evalueringsområder blev der stillet tre tværgående
spørgsmål om:
- status for de aktioner, der finansieres af Idabc-programmet
- koordinering med medlemsstaterne og disses deltagelse
- omfang, i hvilket der er taget hensyn til henstillingerne fra den endelige evaluering af Ida II-
programmet ved gennemførelsen af Idabc-programmet.
5. RESULTATER
5.1. Relevans
Samtlige de data, der er indsamlet til evalueringen, viser, at Idabc-programmet har et meget
tilfredsstillende relevansniveau. Det blev ved evalueringen konstateret, at Idabc-programmets mål
og planlagte aktioner er helt på linje med de behov og prioriteringer, der er fastlagt på EU-plan i
forbindelse med Lissabon-målene. Idabc-programmet bidrager generelt direkte til bredere mål
såsom fremme af innovation og indførelse af ikt såvel som til mere specifikke mål såsom en mere
mobil arbejdsstyrke, f.eks. ved at levere informationstjenester, der letter mobiliteten på tværs af
grænserne. Idabc bidrager dog også indirekte til disse mål ved at gøre dataudvekslingen mellem
medlemsstaterne mere effektiv og begrænse bureaukratiet for virksomheder og borgere. Det
konkluderes, at relevans tydeligvis er et af de aspekter, der optager Idabc-interessenterne mest, og
som da også søges fremmet aktivt på indbyrdes komplementære måder og på forskellige niveauer.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5.2. Efficiens
Det bemærkes i evalueringen, at det er for tidligt at foretage en tilbundsgående efficiensanalyse, da
der generelt og forståeligt nok ikke er sket store fremskridt med programmet på dette tidlige
stadium. Ingen egentlige resultater eller virkninger er endnu synlige og målelige. I evalueringen
skønnes det dog forsigtigt på grundlag af dataene fra undersøgelsen, at den måde, hvorpå
ressourcerne anvendes til gennemførelse af aktiviteterne, er tilfredsstillende, set ud fra en
økonomisk synsvinkel.
5.3. Effektivitet
Da Idabc-programmet fortsat befinder sig på et tidligt stadium, er det endnu ikke muligt at foretage
en detaljeret vurdering af de fordele, programmet giver Fællesskabet. Det er dog muligt at
fremsætte hypoteser om, hvordan aktionerne vil udvikle sig i fremtiden. Ifølge evalueringen ser det
i øjeblikket ud til, at størsteparten af projekterne af fælles interesse vil blive afviklet efter planen,
mens de horisontale foranstaltninger generelt forventes at kræve ekstra støtte eller forlængede
tidsfrister, hvilket hovedsagelig skyldes en sen start, langvarige procedurer og personalemangel. Det
fremgår imidlertid af sekundært materiale fra casestudierne, at der sandsynligvis vil blive opnået en
lovende grad af effektivitet både med projekterne af fælles interesse og de horisontale
foranstaltninger.
5.4. Nyttevirkning
Ifølge de synspunkter, der fremkom under interviewene, betragtes den form for e-
forvaltningstjenester, der leveres af Idabc-programmet, som unikke, da behovet for fælles
paneuropæiske telematikgrænseflader i offentlige myndigheder ikke på samme måde opfyldes af
noget andet program eller initiativ. Især de medlemsstater, der tiltrådte EU ved den seneste
udvidelse, er yderst tilfredse med de leverede tjenester, ikke mindst fordi Idabc giver dem mulighed
for at forbedre deres egne telematikinfrastrukturer og -tjenester. Det konkluderes således, at
aktiviteterne under Idabc-programmet, den strategi, der ligger til grund for programmet, og dets
fremgangsmåder er udtryk for, at der gøres en målrettet indsats for at opfylde medlemsstaternes
forventninger og de prioriteringer, der er fastlagt på EU-plan.
Ifølge respondenterne i undersøgelsen er de europæiske offentlige myndigheder på alle niveauer de
vigtigste målgrupper for Idabc-aktiviteter, virksomhederne er de næstvigtigste, og borgerne de
tredjevigtigste. Generelt er aktiviteterne dog i øjeblikket ikke direkte rettet mod virksomhederne og
borgerne i samme omfang som mod myndighederne. Der synes ikke at være enighed blandt
interessenterne om, hvorvidt myndighederne er en fyldestgørende målgruppe, eller om der skal
gøres en større indsats for at opfylde virksomhedernes og borgernes behov.
5.5. Sammenhæng
Desk researchen, interviewene og de synspunkter, der fremkom ved undersøgelsen, peger
sammenfaldende på en tilfredsstillende intern sammenhæng i de foranstaltninger, der støttes af
Idabc-programmet. Idabc-aktionerne bidrager til programmets mål som led i en holistisk strategi.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det bemærkes i evalueringen, at programmets sammenhæng med andre fællesskabsaktiviteter inden
for paneuropæiske e-forvaltningstjenester og infrastrukturtjenester, dvs. den eksterne sammenhæng,
fortjener større opmærksomhed. Selv om de forskellige interessenter i stadig højere grad bestræber
sig på at skabe komplementaritet, når de beskæftiger sig med ensartede emner, er det ikke altid helt
klart, i hvilket omfang der tages hensyn til andre programmer, især i forbindelse med specifikke
aktioner.
5.6. Status for de aktioner, der finansieres af Idabc-programmet
Alt i alt var ca. 50 % af aktionerne i arbejdsprogrammet rent faktisk sat i værk under Idabc-
programmet i første kvartal af 2006. Tallet var lidt større for projekter af fælles interesse end for
horisontale foranstaltninger. De aktioner, der faktisk var igangsat, befandt sig desuden fortsat på et
tidligt stadium. Det konkluderes imidlertid i evalueringen, at de planlagte paneuropæiske e-
forvaltningstjenester under Idabc, som startede rettidigt eller blev overført fra Ida II-programmet, nu
er tilfredsstillende udviklet, implementeret og taget i brug.
5.7. Koordinering med medlemsstaterne og disses deltagelse
De synspunkter, der fremkom under interviewene og ved undersøgelsen, tydede på, at etableringen i
medlemsstaterne af en nationalt koordineret og konsolideret strategi for projekter af fælles interesse
var et forholdsvist kontroversielt emne for visse kategorier af interessenter. Der er faktisk generel
utilfredshed med evnen til at koordinere medlemsstaternes repræsentanters synspunkter i PEGSCO
og sektorudvalgene. Det anføres imidlertid i evalueringen, at nogle medlemsstater har iværksat
særlige, meget effektive midler til koordinering af medlemmerne af PEGSCO's og sektorudvalgenes
synspunkter.
Det konkluderes også i evalueringen på grundlag af svar afgivet af medlemmerne af
sektorudvalgene, at disse i øjeblikket ikke er lige bevidste om deres ansvarsområder.
5.8. Omfang, i hvilket der er taget hensyn til henstillingerne fra den endelige evaluering af Ida II-
programmet ved gennemførelsen af Idabc-programmet
Henstillingerne fra Ida II-programmet forelå først efter vedtagelsen af Idabc-afgørelsen. Ifølge
resultaterne af evalueringen er de fleste af de tretten henstillinger fra den endelige evaluering af Ida
II imidlertid enten allerede efterkommet eller er ved at blive det. Kun tre af henstillingerne er fortsat
helt relevante, og én af dem er, at de aktiviteter, der bidrager mest til programmets mål, skal
prioriteres højest, hvilket enhver programforvalter må forventes altid at ville holde sig for øje. Der
er ikke taget hensyn til henstillingerne om at:
- oprette et digitalt "instrumentbræt" til overvågning og opfølgning af igangværende og afsluttede
aktiviteter, både for løbende at overvåge opfyldelsen af mål samt virkninger og gevinster og for at
fremhæve de finansielle virkninger og sammenligne dem med omkostningerne
- indføre et kommunikationsprogram med EU-15 som målgruppe på samme måde som de nye
medlemsstater har været målgruppe med henblik på at sikre tilslutning til arbejdsmetoder og vigtige
retningslinjer/strukturer.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Med indførelsen af et rullende Idabc-arbejdsprogram er behovet for et instrumentbræt til
overvågning af aktionerne blevet betydeligt mindre, da aktionerne regelmæssigt evalueres i forhold
til arbejdsprogrammet, der er retningsgivende for både aktionernes status og den fremtidige
planlægning, og da midlerne til de efterfølgende faser først frigives, når bestemte etapemål er nået.
Samtidig er der indført årlig rapportering om gennemførelsen af programmet, og der kræves
revision af hver enkelt aktion senest et år efter gennemførelsen. For at øge virkningerne af de
tildelte midler kræves det desuden, at komponenterne genanvendes, i det omfang det er muligt.
Kommissionen vil fortsat overvåge udviklingen med henblik på at sikre de størst mulige gevinster i
forbindelse med programmet.
Kommissionen vil fortsat samarbejde med medlemsstaternes repræsentanter i PEGSCO for at sikre
tilslutning og deltagelse ved at fokusere på aktioner, der dækker behov, som er påvist i samarbejde
med medlemsstaterne og de forskellige sektorer.
6. KONKLUSIONER OG HENSTILLINGER
Evalueringen af gennemførelsen af Idabc-programmet har ført til en række konklusioner og deraf
afledte henstillinger.
6.1. Tidspunktet for evalueringen
Det har været vanskeligt i forbindelse med denne evaluering, der har status som interimsevaluering,
at afdække de første virkninger af programmet, da det i realiteten stadig befinder sig på et meget
tidligt stadium. Det bemærkes i evalueringen, at der har været lignende problemer med tidspunktet
for tidligere evalueringer af Ida-programmer, hvilket i sig selv betyder, at udarbejdelsen og
anvendelsen af evalueringsresultater vil være suboptimal.
Henstilling 1
Der skal i højere grad tages hensyn til tidspunktet for evalueringer. Da tidsplanen i Idabc-afgørelsen
skal overholdes, bør der i afgørelsen tages højde for mere fleksibilitet i fremtidige programmer med
hensyn til tidspunktet for evalueringerne, så programmet kan få større nytte af
evalueringsresultaterne.
Kommissionen er klar over, at nærværende interimsevaluering er blevet foretaget for tidligt til at
give anvendelige resultater, og vil foreslå, at interimsevalueringen i forbindelse med et eventuelt
efterfølgende program gennemføres som en midtvejsevaluering, således som det var tilfældet i
Kommissionen oprindelige forslag om Idabc-programmet.
6.2. Tilrettelæggelsen af programmets gennemførelse
De vanskeligheder, der opstod under evalueringen, specielt med hensyn til redegørelsen for den
overordnede struktur hvad angår dens interessentgrupper og forholdene mellem disse, har afsløret
den iboende kompleksitet ved programmets overordnede tilrettelæggelse, især hvad angår projekter
af fælles interesse. De modstridende opfattelser af koordineringen med medlemsstaterne og disses
deltagelse betoner ligeledes dette problem. Mere konkret konkluderes det i evalueringen, at
sektorudvalgene og projektlederne skal være fuldstændig bevidste om deres rolle, og medlemmerne
af PEGSCO og sektorudvalgene skal sørge for bedre samarbejde.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Henstilling 2
Kommissionen skal sikre, at alle aktører er klar over, hvilken rolle de spiller i forbindelse med
gennemførelsen . I evalueringen foreslås det, at der skal udarbejdes organisationsdiagrammer, og at
der skal ske en tilstrækkelig bred formidling af beskrivelser af bidragsydernes arbejdsopgaver, især
hvad angår projekter af fælles interesse.
Kommissionen vil i samarbejde med medlemsstaterne som repræsenteret i PEGSCO og sektorerne
som repræsenteret i den tværtjenstlige gruppe, der er nedsat under Idabc-programmet, fortsat
arbejde for at sikre, at alle aktører kender deres rolle og ansvar i forbindelse med gennemførelsen.
6.3. Hensyntagen i programmet til udviklingen i brugernes behov
Det bemærkes i evalueringen, at Idabc-programmet, ligesom dets forgænger, er blevet korrekt
justeret efter udviklingen i de europæiske politikprioriteringer. De bestræbelser, der er gjort i den
henseende, værdsættes af medlemsstaterne, der synes tilfredse med de leverede tjenester. Grundet
det tidlige stadium i programgennemførelsen er imidlertid ikke alle de forundersøgelser, som var
planlagt på projektstadiet, blevet gennemført endnu, og der pågår derfor fortsat finjusteringer af
programmet for at tilpasse det til målgruppernes behov.
Henstilling 3
Der skal gøres en programstrategisk indsats for at indsamle og formidle specifikke, ajourførte
oplysninger om brugernes behov. Det foreslås i evalueringen, at man trækker på medlemmerne af
PEGSCO, da de er en vigtig kilde til viden om behovene på nationalt og internationalt plan, og at
man samtidig arrangerer møder med vidensdeling, hvor de kan udveksle erfaringer med andre
medlemsstatsrepræsentanter og med EU-institutionerne. Dataene fra forundersøgelserne på
projektstadiet kan eventuelt også opsummeres og videreformidles.
Kommissionen vil i samarbejde med medlemsstaternes repræsentanter i PEGSCO og
sektorudvalgene fortsat finpudse de fokusområder, der er aftalt med medlemsstaterne og bekræftet i
"Handlingsplan for e-forvaltning under i2010-initiativet: Hurtigere indførelse af e-forvaltning i EU
til fordel for alle"[4], for at støtte udviklingen af paneuropæiske e-forvaltningstjenester. I den
forbindelse vil Kommissionen også samarbejde med arbejdsgruppen vedrørende e-forvaltning under
Gruppen på Højt Niveau om i2010, der er nedsat i forbindelse med handlingsplanen for e-
forvaltning under i2010-initiativet.
6.4. Horisontale foranstaltninger og menneskelige ressourcer
Selv om Idabc-programmet fortsat befinder sig på et tidligt stadium, kan der ud fra resultaterne af
denne evaluering ekstrapoleres visse hypoteser vedrørende den måde, hvorpå aktionerne vil udvikle
sig i fremtiden. Mens det i øjeblikket ser ud til, at størsteparten af projekterne af fælles interesse vil
blive afviklet efter planen, forventes de horisontale foranstaltninger at kræve ekstra støtte eller
forlængede tidsfrister, hvilket hovedsagelig skyldes en sen start, langvarige procedurer og et
ugunstigt aktion/personale-forhold.
Henstilling 4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det bør under gennemførelsen af programmet nøje overvåges, i hvilket omfang Idabc-aktionerne
opfylder de fastsatte etapemål, især for horisontale foranstaltninger . Evalueringen understreger i
den forbindelse behovet for et mere afbalanceret aktion/personale-forhold ved forvaltningen af de
horisontale foranstaltninger, både i forbindelse med Idabc-programmet og et eventuelt efterfølgende
program.
I tredje version af Idabc-abejdsprogrammet, der blev vedtaget den 14. august 2006[5], har
Kommissionen ændret etapemålene og fristerne for at tage hensyn til de forsinkelser, der opstod i
programmets første år, og til det nuværende aktion/personale-forhold. Kommissionen vil fortsat
overvåge overholdelsen af de aftalte frister og etapemål og skride ind, hvis det er nødvendigt.
6.5. Samspil med andre e-forvaltningsrelaterede fællesskabsprogrammer
Idabc-programmet er kendetegnet ved en høj grad af intern sammenhæng, der betyder, at aktionerne
bidrager til programmets mål som led i en holistisk strategi, der sikrer god koordinering inden for
programmet. Der skal derimod rettes mere opmærksomhed mod Idabc-programmets sammenhæng
med andre fællesskabsaktiviteter inden for paneuropæiske e-forvaltningstjenester og
infrastrukturtjenester. Selv om de forskellige interessenter i stadig højere grad bestræber sig på at
skabe komplementaritet, når de beskæftiger sig med ensartede emner, er det ikke altid klart, i
hvilket omfang der tages hensyn til andre programmer.
Henstilling 5
Der bør foretages en strategisk vurdering af forbindelserne mellem de forskellige EU-programmer,
inden for hvilke Fællesskabet udvikler interoperable e-forvaltningsinitiativer , for at forstærke
læreprocesser og synergier programmerne imellem. Resultaterne af denne strategiske vurdering bør
føre til fastlæggelse af de strategiske ståsteder for og de indbyrdes forbindelser mellem de af
Fællesskabets programmer, der har relation til e-forvaltning.
Som led i indførelsen af handlingsplanen for e-forvaltning under i2010-initiativet påser
Kommissionen, at de programressourcer og den ekspertise, der er indeholdt i de enkelte
programmer, udnyttes optimalt, således at der skabes synergieffekter mellem de forskellige EU-
programmer på e-forvaltningsområdet gennem arbejdsdeling, koordinering og samarbejde. Desuden
vil der med den forventede vedtagelse af Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
afgørelse om et rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (2007-2013)[6] blive indført et
støtteprogram for ikt-politik, hvorved eksisterende programmer på e-forvaltningsområdet gradvist
vil blive integreret (eContent+, eTEN og Modinis). Samtidig undersøger Kommissionen, hvordan
etablerede e-forvaltningsløsninger kan gøres uafhængige af programmet ved at udarbejde metoder,
der kan sikre deres finansielle og driftsmæssige bæredygtighed som krævet i Idabc-afgørelsen,
ligeledes med synergieffekter og øget omkostningseffektivitet for øje. Kommissionen vil fortsat
bestræbe sig på at forstærke den gensidige læring og synergi programmerne imellem ved yderligere
at styrke koordineringen og integrationen.
7. KONKLUSION
I evalueringen påpeges der enkelte mangler, og der henstilles til, at disse tages i betragtning ved den
videre gennemførelse af Idabc-programmet, men ellers er konklusionen stort set positiv, dog med
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
den bemærkning, at det på nuværende gennemførelsesstadium egentlig er for tidligt med en
detaljeret vurdering af Idabc-programmet.
Som anført ovenfor vil Kommissionen i allerhøjeste grad tage hensyn til henstillingerne i denne
evaluering.
[1] Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 2004/387/EF af 21. april 2004 om interoperabel
levering af paneuropæiske e-forvaltningstjenester til offentlige myndigheder, virksomheder og
borgere (Idabc), EUT L 144 af 30.4.2004 (jf. EUT L 181 af 18.5.2004, s. 25, http://eur-
lex.europa.eu/LexUriServ/site/da/oj/2004/l_181/l_18120040518da00250035.pdf).
[2] C/2006/3606, jf. http://ec.europa.eu/idabc/en/document/5101.
[3] C/2006/3606, jf. http://ec.europa.eu/idabc/en/document/5101.
[4] KOM(2006) 173, endelig, jf.
http://europa.eu.int/information_society/activities/egovernment_research/doc/highlights/comm_pdf
_com_2006_0173_f_da_acte.pdf.
[5] C/2006/3606, jf. http://ec.europa.eu/idabc/en/document/5101.
[6] KOM(2005) 121 endelig, jf.
http://ec.europa.eu/enterprise/enterprise_policy/cip/docs/com121_da.pdf.