Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2006-07
KOM (2006) 0714
Offentligt
1446858_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 22.11.2006
KOM(2006) 714 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
EU's økonomi: Oversigt 2006
S
TYRKELSE AF EUROOMRÅDET
:
DE VIGTIGSTE ØKONOMISK
-
POLITISKE OPGAVER
{SEK(2006) 1490}
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446858_0002.png
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
EU's økonomi: Oversigt 2006
S
TYRKELSE AF EUROOMRÅDET
:
DE VIGTIGSTE ØKONOMISK
-
POLITISKE OPGAVER
I de sidste otte år siden oprettelsen af euroområdet er euroen blevet en stærk og stabil valuta
på de indenlandske og internationale markeder og har vist sig at blive en af hovedvalutaerne i
det internationale valutasystem. Den er et af de vigtigste instrumenter i de internationale
finansielle transaktioner og har sat sit præg på de internationale kapitalmarkeder. Den har
betydet lavere inflationsforventninger og økonomisk stabilitet i hele den monetære union. Den
har beskyttet medlemsstaternes økonomier mod valutakurskriser, som de tidligere somme
tider ramtes af i situationer med global finansturbulens.
Det betyder imidlertid ikke, at euroområdet fungerer optimalt, eller at den politiske dagsorden
herom er helt afklaret. En fortsat afdæmpet vækst og de vedvarende forskelle i vækst og
inflation rejser det spørgsmål, om den interne tilpasning i euroområdet fungerer gnidningsløst,
og om medlemmerne i deres økonomiske politik fuldt ud har taget hensyn til implikationerne
af at deltage i en monetær union. Hvis disse forskelle medfører spændinger, kan de svække
samhørigheden i euroområdet, vanskeliggøre den politiske samordning og komplicere den
fælles monetære politik.
Disse udfordringer skal ses i en situation med skærpet international konkurrence, aldrende
befolkninger og vedvarende globale uligevægte. Hvis vi ønsker at se fremtiden tillidsfuldt i
møde og sikre en holdbar vækst, må de politiske beslutningstagere sørge for, at de
økonomiske incitamenter er rigtige, at overvågningen er målrettet, og at styringen af
euroområdet ("euro area governance ") er fuldstændig effektiv.
Udfordringerne i euroområdet skal også ses i et bredere EU-perspektiv, sådan at en målrettet
politisk indsats fra euroområdets medlemmers side styrker og ikke udvander
medlemsstaternes vigtigste overlappende interesser. Der kan og bør f.eks. opnås synergier
mellem en gnidningsløs tilpasning inden for euroområdet og de bredere strukturelle prioriteter
i Lissabon-strategien og dagsordenen for det indre marked og for handelspolitikken. De
politiske optioner bør hurtigt identificeres og forklares og udmøntes i konkrete
foranstaltninger. Det betyder, at der skal arbejdes videre med de temaer, der blev anført i den
årlige redegørelse vedrørende euroområdet for 2006, og at det analytiske grundlag for disse
temaer skal uddybes
1
.
1
"Årlig redegørelse vedrørende euroområdet", meddelelse fra Kommissionen, KOM(2006) 392 af
12.7.2006.
DA
2
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446858_0003.png
Oversigten over økonomien i EU 2006
2
, der offentliggøres sammen med denne meddelelse,
fokuserer på de spørgsmål, der blev rejst i forbindelse med de seneste erfaringer med
tilpasningsproblematikken i euroområdet. I oversigten, der indeholder en analyse af disse
erfaringer, anføres mulige inefficienser i den monetære unions virkemåde, og oversigten kan
danne grundlag for foranstaltninger, der kan træffes for at styrke ØMU'ens tilpasningsevne og
modstandsdygtighed.
Blandede erfaringer i de første år efter euroområdets oprettelse
Forberedelsen af den monetære union i Europa var domineret af diskussioner om fordele og
omkostninger ved euroen og om forudsætningerne for at sikre, at den blev en succes. I den
sidste forberedelsesfase inden iværksættelsen i 1999 var det vigtigste spørgsmål allerede
dengang, hvordan de deltagende lande kunne tilpasse sig til chok og forskelle i
konkurrenceevne i en situation med lav arbejdskraftmobilitet, ufuldstændig integration på
vare- og tjenestemarkederne og budgetautonomi for medlemsstaterne. I den periode
forudsagde mange, at den europæiske monetære union ikke ville fungere, og at den ville få en
kort levetid.
Udviklingen har gjort disse pessimistiske forudsigelser til skamme. Euroen blev hurtigt en
stærk og stabil valuta. Økonomierne i euroområdet har alt i alt reageret overraskende godt på
de globale chok såsom fordoblingen af olieprisen og virkningerne af internationale
finanskriser. Inflationen er også forblevet bemærkelsesværdig lav og stabil målt med
historiske alen, hvilket fremgår af den meget lille virkning af energiprisstigningerne på
inflationen og lønningerne. Dette har igen betydet, at deltagerne i euroområdet har nydt godt
de mest favorable finansieringsvilkår nogensinde i en situation med en stadig dybere
integration som følge af de selvforstærkende virkninger af ØMU'en og det indre marked.
På trods af disse succesfulde resultater har de enkelte økonomier i euroområdet ikke altid
tilpasset sig de landespecifikke udviklinger så glat eller hurtigt, som det ville være ønskeligt. I
en monetær union er det naturligt, at tilpasningen sker gennem divergenser i de nationale
inflations- og vækstrater. Men langvarige inflationsforskelle og store skævheder på
betalingsbalancernes løbende poster i euroens første år var i nogle tilfælde resultatet af en ret
langsom tilpasning. Den langsomme tilpasning forklarer også nogle af de variationer i
vækstraterne, som har været større, end man ville forvente set i relation til det potentielle
output. Hvis tilpasningen havde været mere efficient, ville de økonomier, der oplevede en
afmatning som følge af en forringet konkurrenceevne, hurtigere være kommet tilbage til deres
mellemfristede væksttrend. På samme måde ville perioderne med høj national inflation (i
forhold til gennemsnittet for euroområdet) ikke have været så langvarige. Generelt har
euroområdet endnu ikke været i stand til at opnå høj vækst og beskæftigelse over en lang
periode.
2
2006 EU Economy Review, "Adjustment Dynamics in the euro area: experiences and challenges",
European Economy, Generaldirektoratet for Økonomiske og Finansielle Anliggender,
http://ec.europa.eu/economy_finance/publications/european_economy/2006/the_eu_economy_review20
06_en.htm
DA
3
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det kan forekomme fristende at forklare sådanne tilpasningsvanskeligheder ene og alene ved
det faktum, at nogle eurolande greb ind for sent for at styrke finanspolitikken og
strukturreformerne. Dette spillede bestemt en væsentlig rolle, men de politiske
beslutningstagere og økonomiske aktører var også stillet over for en ny erfaring med at
foretage tilpasning i en monetær union, hvilket skabte udfordringer, som man ikke helt havde
forventet. Udviklingen på de finansielle markeder spillede f.eks. en større rolle end forventet
med hensyn til at forværre uligevægte og påvirke forbrugs- og investeringsmønstre. De
økonomiske udviklinger indvirkede på hinanden og på de økonomisk-politiske initiativer på
måder, som ofte havde gensidigt selvforstærkende konsekvenser.
Følgende elementer kan bidrage til at forklare de langvarige divergenser i vækst og inflation
og uligevægtene på de løbende poster i euroområdet:
Udviklingen i
slutspurtsfasen frem til den monetære union
kan sammenkædes med
langvarige skævheder og ændringer i de reale effektive valutakurser i de første år af den
økonomiske og monetære union. I nogle medlemsstater kendetegnedes denne udvikling ved et
stærkt fald i rentesatserne i perioden lige før euroens indførelse og en lempelse af
lånerestriktionerne for husholdningerne efter en forbedret adgang til lån på det mere
integrerede finansielle marked. Den tyske genforening havde desuden en mærkbar virkning på
den relative konkurrenceevne i euroområdet. Der var også landespecifikke udviklinger i
produktiviteten i både de konkurrenceudsatte og ikke-konkurrenceudsatte varesektorer, hvortil
kom virkninger fra migration og turisme.
Den måde, hvorpå de økonomiske udviklinger i nogle tilfælde
indvirkede på hinanden,
sådan
at uligevægtene på de løbende poster blev større og mere langvarige, har været en vigtig
faktor for nogle økonomier i euroområdet. Et vigtigt eksempel var den stærke og vedvarende
overførsel af ressourcer til den ikke-konkurrenceudsatte varesektor som f.eks. investering i
fast ejendom, der blev stimuleret af den kombinerede virkning af faldende risikopræmier,
lettere låneadgang, migration, turisme og den demografiske udvikling.
I nogle tilfælde indvirkede de
nationale politikker
på markedsadfærden på en måde, der
hæmmede en glat tilpasning. F.eks. slog de procykliske virkninger i Nederlandene igennem på
arbejds- og finansmarkederne og, når man ser tilbage på forløbet, i finanspolitikken i
begyndelsen af dette årti. Disse faktorer bidrog til en boom-bust-konjunkturcyklus, hvilket er
en overraskende situation for et land, der i omkring tredive år har været i en de facto monetær
union. En mere generel erfaring i euroområdet var, at det var vanskeligt at vurdere de
underliggende budgetsaldi i løbet af de landespecifikke tilpasningscyklusser, og dette satte
fokus på de risici, der er forbundet med at udforme finanspolitikken i "gode tider".
Priser og lønninger
tilpassedes i nogle tilfælde for langsomt til ændringerne i de nationale
konjunkturbetingelser, særlig i perioder med aftagende aktivitet. Denne mangel på fleksibilitet
gjorde sig gældende trods en generel baggrund med lønmoderation, som bidrog til at skabe et
fald i strukturarbejdsløsheden. En bidragende faktor var den lave produktivitetsstigning, der
flyttede omkostningen ved den reale depreciering tungt over på lønningerne.
DA
4
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der er spillerum for væsentlige
spillover-effekter
på tværs af økonomierne i euroområdet. En
analyse af tilpasningserfaringerne viser f.eks., at et stærkt opsving i huspriserne i flere
økonomier både vil påvirke efterspørgslen efter internationalt handlede varer og renteniveauet
for andre medlemmer af euroområdet. Den finanspolitiske udvikling og lønudviklingen vil, da
de påvirker hinanden under tilpasningen, også have indflydelse på andre økonomier i den
monetære union både via efterspørgsels- og konkurrenceevnekanalen.
Spillover-effekter fra den
globale økonomi
kan også have indflydelse på medlemmerne i
euroområdet på måder, der skaber tilpasningsudfordringer inden for den monetære union.
Som følge af forskelligartetheden i medlemsstaternes geografiske og erhvervsmæssige
specialisering påvirkes de forskelligt af udviklingen i verdenshandelen, i de internationale
priser og på eksportmarkederne og i euroens værdi over for deres vigtigste handelspartneres
valutaer. Disse spørgsmål har særlig relevans i betragtning af de betydelige uligevægte, der
findes på globalt niveau.
Endelig har erfaringen med
nominel og real konvergens
været meget forskellig, hvilket
delvis afspejler de nationale økonomisk-politiske tilgange. Med hensyn til nominel
konvergens gennemførte nogle økonomier, f.eks. Spanien, en budgetpolitisk omlægning,
sådan at besparelser på rentebetalingskontoen resulterede i en permanent budgetforbedring,
mens andre (f.eks. Italien) ikke udnyttede denne mulighed. Med hensyn til real konvergens
førte politiske og markedsbetingede faktorer desuden til forskellige resultater. I Portugal
forstærkede en ekspansiv finanspolitik under et stærkt opsving det konjunkturbestemte
aktivitetspres, og det begrænsede også den budgetpolitiske fleksibilitet og økonomiens
modstandsdygtighed under det efterfølgende tilbageslag. Samtidig skete der en kraftig
overflytning af ressourcer til den ikke-konkurrenceudsatte varesektor i en situation, der
kendetegnedes af en svag produktivitetsudvikling. Konsekvensen var et utilstrækkeligt
grundlag for en vedvarende indhentningsproces (catching-up). Dette stod i skarp kontrast til
de positive erfaringer, der blev gjort i Irland i en tilsvarende fase af real konvergens.
Behov for at sikre, at euroområdet fungerer gnidningsløst
Ovennævnte analyse giver mulighed for at lære af erfaringerne. Den lære, der kan drages, kan
hjælpe til at skabe en mere velfungerende monetær union i fremtiden. Der er på den ene side
behov for at styre de nationale finanspolitikker forsigtigt for at minimere negative spillover-
effekter. Strukturpolitikken er også et spørgsmål af fælles interesse, da der er en høj grad af
indbyrdes afhængighed, når økonomierne i euroområdet udsættes for chok eller stræber efter
at øge deres vækstpotentiel. De udfordringer, medlemmerne står over for, skal desuden ses i et
internationalt perspektiv.
Nedenfor skitseres fem specifikke økonomisk-politiske temaer efterfulgt af yderligere
betragtninger, der i store træk er i overensstemmelse med Kommissionens prioriteter for den
nærmeste fremtid:
DA
5
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Budgetpolitikken skal føres endnu mere forsigtigt.
Dette kræver, at budgetstillingerne
analyseres omhyggeligt, at målingen af de underliggende saldi forbedres, at der tages hensyn
til en bredere vifte af indikatorer, og at der sættes øget fokus på vækstens sammensætning og
tilpasningen af de reale valutakurser inden for euroområdet. Dette skulle muliggøre, at de
økonomiske "gode tider" udnyttes fuldt ud til at forbedre budgetstillingerne. Disse
anbefalinger er i overensstemmelse med den reviderede stabilitets- og vækstpagt, som
udstikker en stærk ramme for de nationale politikker over konjunkturforløbet og tager hensyn
til ønsket om langsigtet holdbarhed.
Vare- og tjenestemarkederne skal blive mere fleksible,
og budgetterne skal i højere grad
understøtte en aktiv tilpasning. Erfaringen med tilpasning til chok i de første år efter euroens
indførelse viser, at der er behov for større nedadgående prisfleksibilitet. Stive priser ledsages
af en øget modstand mod at tilpasse de nominelle lønninger, da det ellers ville resultere i en
større reallønsnedgang. Tilpasningsomkostningerne målt i output og beskæftigelse er således
højere. Træghed i reallokeringen af ressourcer mellem virksomheder og sektorer kan også øge
smerten ved tilpasning. At sikre åbne og konkurrencedygtige vare- og tjenestemarkeder er
derfor ikke alene afgørende for at øge vækstpotentiellet på mellemlang sigt, men er også et
nødvendigt element i enhver strategi, der sigter på at reducere velfærdsomkostningerne ved
konjunkturtilpasningsprocessen. Set fra denne synsvinkel kan der også være behov for at
revidere skatte- og udgiftspolitikkerne på EU-, nationalt og lokalt plan.
Der er behov for at fremskynde integrationen af de finansielle markeder.
Der er gjort
vigtige fremskridt i hele EU, men der skal gøres mere for at udnytte potentiellet og maksimere
fordelene ved de finansielle markeder i euroområdet. Større finansiel integration kan udglatte
virkningen af økonomiske chok på indkomsterne og på de nationale lånemarkeder. I denne
sammenhæng skulle en fuldstændig gennemførelse og håndhævelse af handlingsplanen for
finansielle tjenesteydelser og den igangværende indsats for at øge integrationen af de
finansielle markeder give yderligere væsentlige resultater.
Lønfastsættelsen skal internalisere implikationerne af en monetær union.
Da ansvaret for
en veltilpasset lønfastsættelse i stigende grad påhviler arbejdsmarkedets parter, er det vigtigt
at sikre, at aktørerne i lønforhandlingsprocessen har de nødvendige informationer om
udfordringerne og konsekvenserne af forskellige handlinger. Dette skulle først og fremmest
give mulighed for at foretage en bedre vurdering af, om den aktuelle og fremtidige løn- og
prisudvikling er forenelig med tilpasningsbehovene. Det skulle også hjælpe til at undgå større
skævvridninger i de reale effektive valutakurser inden for euroområdet.
Der skal tages hensyn til den globale dimension:
Det er nødvendigt at tage hensyn til den
internationale dimension på en mere systematisk måde. Det forhold, at udviklingen på globalt
plan har forskellige virkninger på de enkelte lande, skal – ligesom virkningen af euroen og
euroområdet på andre spillere i verdensøkonomien via handel, finansielle og politiske kanaler
- medtages i vurderingen af de politikker, der føres for euroområdet og på landeniveau. EU's
handelsdagsorden og udbygningen af det indre marked kan desuden bidrage til at forbedre
eurolandenes konkurrenceevne på de globale markeder.
DA
6
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446858_0007.png
Vejen frem mod et stærkere euroområde
Den monetære union har betydet store gevinster for medlemmerne, men den mangler fortsat
at blive udbygget og fuldendt, hvilket er en prioritet, der bliver mere og mere påtrængende i
det aktuelle internationale miljø. Nogle nylige divergenser har i en vis grad afspejlet initiale
udviklinger, der påvirkede eurolandenes økonomier i slutspurten frem til euroområdets
oprettelse i 1999. Fremtiden forventes imidlertid at bringe nye udfordringer i form af
omfattende ændringer på de globale markeder, det være sig med hensyn til
konkurrencebetingede pres, afdæmpning på eksportmarkederne eller ændringer på de
finansielle markeder. I visse tilfælde kunne nogle medlemmer i euroområdet stå over for
meget store tilpasningsudfordringer.
Det er vigtigt at sikre, at økonomien i euroområdet som helhed har den fornødne
tilpasningsevne og modstandsdygtighed til at reagere på fremtidige chok. Den skal være i
stand til at generere en stærk og vedvarende vækst i en international situation, hvor andre
økonomiske lokomotiver kunne komme ind i en afmatningsfase. Dette kan bidrage til at holde
de internationale markeder åbne og fastholde væksten og dermed - hvilket er væsentligt - øge
de europæiske borgeres velfærd. Ved udgangen af det første årti med euroen skal politikkerne
og institutionerne i euroområdet være rustet til at modtage denne udfordring.
Fremskynde strukturreformer og skabe integration
Den første prioritet er at fremskynde strukturreformer. Sammen med det nye partnerskab for
vækst og beskæftigelse giver det nuværende økonomiske opsving en enestående mulighed for
at gennemføre de nødvendige strukturreformer
3
. Det kan forbedre vækstpotentiellet på
mellemlang sigt og øge eurolandenes efficiens med hensyn til at reagere på chok.
Markedsmekanismerne vil fungere bedre, og en højere produktivitetsvækst kan gøre det
lettere at foretage de nødvendige tilpasninger, og her er målsætningerne om at øge F&U-
udgifterne til 3 % af BNP og fremme innovation særdeles vigtige. Strukturreformer vil også
bidrage til at tackle de langsigtede udfordringer i forbindelse med befolkningens aldring og
globale økonomiske ændringer. I euroområdet er dagordenen for vækst og beskæftigelse,
herunder det indre marked og handelspolitikken, derfor af særlig betydning. En mere
fuldstændig og mindre skæv integration af markederne kunne indebære væsentlige
velfærdsgevinster og en jævnere tilpasningsproces. Blandt andre prioriteter har vi endnu ikke
fuldt ud udnyttet de muligheder, som de finansielle markeder giver for at sprede risici og
udjævne indkomster. Udover at tage initiativer, der fremmer arbejdskraftens mobilitet, som i
øjeblikket er meget lav, skal eurolandene identificere de strukturforanstaltninger, der er mest
relevante for både at øge væksten og tilpasningsevnen, hvilket i sidste instans har positive
virkninger for hele euroområdet. En anden prioritet, der allerede er nævnt ovenfor og er vigtig
i denne forbindelse, er, at aktørerne i lønfastsættelsesprocessen fuldt ud internaliserer
euroområdedimensionen, sådan at tilpasninger i konkurrenceevnen kan foregå glat.
3
The European Competitiveness Report 2006 beskriver de områder, hvor det kan være nødvendigt med
en yderligere indsats. Se i denne forbindelse meddelelse fra Kommissionen: "Economic reforms and
competitiveness: key messages from the European Competitiveness Report 2006", COM(2006) 697 af
14.11.2006.
DA
7
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Yderligere styrkelse af budgetstillingerne og forbedring af de nationale budgetters kvalitet
Finanspolitikken kan også give et stærkere bidrag til en efficient tilpasning og vedvarende
vækst. Erfaringen fra euroens første år viser, at det er nødvendigt, at de politiske
beslutningstagere bedre udnytter de "gode tider" og sikrer tilpasning på mellemlang sigt i
overensstemmelse med den reviderede stabilitets- og vækstpagt. Budgetpolitikken bør i
overensstemmelse med den reviderede pagt i højere grad være rettet mod de offentlige
finansers kvalitet og specielt strukturen i skatte- og udgiftspolitikken. Medlemsstaterne er
blevet enige om at anvende den næste generation af nationale og regionale programmer, der
støttes af strukturfondene og Samhørighedsfonden, til at implementere Lissabon-strategien og
dermed forbedre kvaliteten i de offentlige udgifter.
Stærkere samordning inden for og uden for euroområdet
Ovennævnte udfordringer bør vurderes i relation til de nationale politiske prioriteter. På et
dybere niveau er de dog også en udfordring for styringen af euroområdet. Euroen har medført
en langt større grad af indbyrdes afhængighed, bl.a. som følge af de finansielle strømmes
hastighed og omfang. EU-institutionerne – og eurogruppen – kan spille en klar rolle med
hensyn til at samordne fremskridtene på tværs af landene, politikkerne og sektorerne. I dette
perspektiv har samordningsinstrumenterne på nationalt og EU-plan en endnu større betydning,
idet de kan bidrage til, at euroområdet fungerer efficient. Den budgetpolitiske samordning bør
forbedres i overensstemmelse med den reviderede stabilitets- og vækstpagt, og der skal
lægges passende vægt på euroområdedimensionen i strategien for vækst og beskæftigelse. De
integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse, som Rådet vedtog i juli 2005, afspejler
denne klare kurs mod en øget samordning af den makroøkonomiske politik og
strukturpolitikken, særlig gennem den retningslinje, der fokuserer på euroområdet. En klarere
ekstern repræsentation, der fører til, at der kun tales med en stemme udadtil, kan give et
vigtigt bidrag til at fremme EU's og euroområdets interesser.
Fremme udvidelsen af euroområdet
Hvis euroområdet fungerer bedre, vil det være til fordel for dets medlemmer og hele
økonomien i EU. For så vidt angår de medlemsstater, der endnu ikke deltager i den monetære
union, kan euroen desuden spille en stor rolle som et politikanker. Det er samtidig vigtigt, at
de politiske beslutningstagere kan drage lære af den erfaring, som de nuværende eurolande
havde i forbindelse med overgangen til euro. Det vil give de lande, der er ved at forberede
euroens indførelse, mulighed for at høste alle fordelene ved euroen. Indførelsen af euroen kan
på dette grundlag bidrage til at stimulere handel og vækst og også hjælpe til at beskytte disse
økonomier mod turbulens på de internationale markeder – en fordel, der ikke altid påskønnes i
perioder, hvor den globale likviditet er høj, og risikopræmierne er lave.
DA
8
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Nærmere borgerne
En dygtig styring af den økonomiske og monetære union fra de politiske myndigheders side
er imidlertid ikke tilstrækkelig, hvis budskabet ikke når manden på gaden. Borgerne drager i
virkeligheden fordel af den monetære union på mange måder, idet den giver gevinster i form
af stabile priser, billigere og lettere adgang til lån, en dybere og dybere økonomisk integration
og beskyttelse mod virkningerne af turbulens på de internationale markeder. Selv om
opinionsundersøgelser viser, at borgerne er bevidste om euroens praktiske værdi, er de
alligevel ikke klar over de videre makroøkonomiske fordele, som den giver. Mange mener, at
eurolandene kunne foretage en tættere samordning af deres politikker. Der er således
spillerum til at overtyde borgerne om, at medlemskab af den monetære union er en vej til
stærke og varige stigninger i levestandarden såvel som til økonomisk og finansiel stabilitet.
***
Når der ses tilbage på de første år efter indførelsen af den monetære union, er det tydeligt, at
det er lykkedes at etablere en makroøkonomisk ramme. Det drejer sig nu om at undersøge,
hvor godt politikkerne implementeres, hvor stærkt strukturreformerne støtter
tilpasningsprocessen, og hvor beslutsomt styringen af euroområdet kan konsolideres. Denne
meddelelse har fremhævet de prioriteter, som burde sikre et udvidet euroområdes rette
virkemåde og øge dets bidrag til verdensøkonomien. Hvis det skal lykkes, kræver det en
dybere politiksamordning og forbedret styring ("governance"), særlig gennem strategien for
vækst og beskæftigelse og inden for rammerne af eurogruppen. Det vil blive en udfordrende
opgave at skabe den nødvendige politiske konsensus. Det er ikke desto mindre vigtigt, hvis de
europæiske borgere skal opnå de fulde fordele ved den økonomiske og monetære union, og
hvis tiårsdagen for euroens indførelse skal fejres med udsigt til vedvarende vækst.
DA
9
DA