Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2006-07
KOM (2006) 0744
Offentligt
1446888_0001.png
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 8.2.2007
KOM(2006) 744 endelig
GRØNBOG
om gennemgang af forbrugerlovgivningen
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
GRØNBOG
om gennemgang af forbrugerlovgivningen
Indhold
1.
2.
2.1.
2.2.
3.
3.1.
3.2.
3.3.
4.
4.1.
4.2.
4.3.
4.4.
4.5.
4.6.
Indledning .................................................................................................................... 3
Baggrund ...................................................................................................................... 3
Formålet med gennemgangen og status ....................................................................... 3
Forholdet mellem gennemgangen og anden EU-lovgivning ....................................... 5
Hovedpunkterne ........................................................................................................... 6
Udviklingen af nye markeder....................................................................................... 6
Fragmenterede regler ................................................................................................... 6
Mangel på tillid ............................................................................................................ 7
Valgmuligheder for fremtiden...................................................................................... 8
Løsning I: den vertikale strategi................................................................................... 8
Løsning II: den kombinerede strategi (et horisontalt instrument eventuelt, hvis det er
nødvendigt, kombineret med den vertikale strategi).................................................... 8
Løsning III: “ingen lovforanstaltninger"...................................................................... 9
Et horisontalt instruments eventuelle anvendelsesområde........................................... 9
Grad af harmonisering................................................................................................ 10
Den høring, der er omhandlet i bilag I ....................................................................... 12
BILAG
I: S
PØRGSMÅL TIL DRØFTELSE
BILAG
II: G
ENNEMGANG AF FORBRUGERLOVGIVNINGEN
DA
2
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446888_0003.png
1.
I
NDLEDNING
Med denne grønbog anmoder Europa-Kommissionen alle interesserede om at
fremsætte deres bemærkninger til de problemer, der er blevet indkredset i forbindelse
med gennemgangen af forbrugerlovgivningen. Bemærkningerne (mærket “Response
to the Green Paper on the Review of Consumer Acquis") skal inden den 15/05/2007
sendes til:
European Commission
Directorate-General Health and Consumer Protection
Rue de la Loi 200
1049 Brussels
Belgium
Eller pr. e-mail til SANCO-B2@ec.europa.eu
Svar og bemærkninger vil blive offentliggjort på websiden for Europa-
Kommissionens Generaldirektorat for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse, med mindre
respondenterne klar tilkendegiver deres indsigelser. Kommissionen vil gennemgå
bidragene og offentliggøre et resumé i løbet af første halvår af 2007. På grundlag af
resultatet af høringen vil Kommissionen afgøre, hvorvidt der er behov for et
lovgivningsmæssigt initiativ. Alle lovforslag vil blive ledsaget af en
konsekvensanalyse.
2.
2.1.
B
AGGRUND
Formålet med gennemgangen og status
Kommissionen indledte gennemgangen af forbrugerlovgivningen i 2004
1
med det
formål at opnå en bedre lovgivning ved at forenkle og supplere den eksisterende
lovgivning. Der er redegjort for revisionsprocessen i meddelelsen fra 2004 om
europæisk aftaleret og revision af gældende EU-ret: vejen frem
2
.
Denne gennemgang af forbrugerlovgivningen omfatter otte direktiver, som tager
sigte på at beskytte forbrugerne
3
. Hovedformålet med gennemgangen er at
gennemføre et reelt indre marked for forbrugerne med den rette balance mellem et
højt forbrugerbeskyttelsesniveau og virksomhedernes konkurrenceevne samtidig
med, at subsidiaritetsprincippet overholdes strengt. Når dette arbejde er afsluttet, skal
det helst være muligt at sige følgende til forbrugerne i EU: "Uanset hvor du er i EU
og uanset hvad du køber, gør det ingen forskel: dine væsentligste rettigheder er de
samme". Dette er på linje med Kommissionens strategi i meddelelsen "En dagsorden
1
2
3
KOM(2004) 651 endelig, EUT C 14, 20.1.2005, s.6.
KOM(2004) 651 endelig, EUT C 14, 20.1.2005, s.6.
Anført i bilag II. Det er vigtigt at understrege, at det der normalt kaldes forbrugerlovgivning (Consumer
Acquis) ikke omfatter al lovgivning om forbrugerbeskyttelse i EU. Det seneste direktiv om urimelig
handelspraksis hører f.eks. ikke ind under forbrugerlovgivningen. Mange bestemmelser, som tager sigte
på at beskytte forbrugerne, findes desuden i den sektorspecifikke EU-lovgivning som f.eks.
lovgivningen på området for finansielle tjenesteydelser og e-handel.
DA
3
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446888_0004.png
for EU’s borgere – Et resultatorienteret EU
4
". Forbrugernes tillid til det indre marked
skal med andre ord stimuleres ved at sikre et højt beskyttelsesniveau i hele EU.
Forbrugerne skal kunne stole på, at de har samme rettigheder, og at de har adgang til
samme foranstaltninger, hvis noget går galt.
Vi skal også sørge for, at der for virksomheder, ikke mindst de små og mellemstore
virksomheder (SMV’er), gælder mere forudsigelige forskriftsrammer og enklere EU-
regler for at mindske de omkostninger, der er forbundet med at opfylde
lovgivningen, og mere generelt for at gøre det nemmere for virksomhederne at drive
forretning i hele EU, uanset hvor de har deres hjemsted.
Gennemgangen af forbrugerlovgivningen kan være en enestående lejlighed til at
ajourføre de eksisterende forbrugerdirektiver med henblik på at forenkle og forbedre
bestemmelserne for både de forretningsdrivende og forbrugerne og med henblik på
eventuelt at forbedre eller udvide forbrugerbeskyttelsen. Dette er helt i
overensstemmelse med moderniseringen af det indre marked. Derfor gennemgås
direktiverne både samlet og enkeltvis for at indkredse huller og mangler i
lovgivningen, som vedrører alle direktiverne, samt problemer, som er specifikke for
de enkelte direktiver. Som anført i den første årlige statusrapport
5
afslutter denne
grønbog revisionens diagnosticeringsfase og opsummerer Kommissionens foreløbige
resultater. Endvidere opfordres medlemsstaterne til at fremsætte deres bemærkninger
til en række af de muligheder, der er for at revidere forbrugerlovgivningen.
Kommissionens resultater er baseret på følgende aktiviteter:
En komparativ analyse af, hvordan direktiverne anvendes i medlemsstaterne,
herunder retspraksis og administrativ praksis
6
.
I december 2005 nedsatte Kommissionen en stående arbejdsgruppe bestående
af eksperter fra medlemsstaterne. I 2006 blev der afholdt tre møder, hvor man
udelukkende gennemgik særlige direktiver.
I løbet af første halvår af 2006 blev der afholdt en række workshopper for
berørte parter inden for rammerne af arbejdet med en fælles referenceramme
for aftaleret
7
. Disse workshopper var koncentreret om aftaleretlige spørgsmål,
som direkte er relevante for gennemgangen af forbrugerlovgivningen
8
.
4
5
6
7
8
KOM(2006) 211 endelig.
Første årlige statusrapport om europæisk aftaleret og revision af gældende EU-ret,
KOM(2005) 456 endelig.
Den
komparative
analyse
af
forbrugerlovgivningen
i
EU
findes
adressen
http://ec.europa.eu/consumers/cons_int/safe_shop/acquis/index_en.htm.
Jf. Kommissionens meddelelse "Europæisk aftaleret og revision af gældende EU-ret: vejen frem", KOM
(2004) 651 endelig udg., og Kommissionens første årlige statusrapport om europæisk aftaleret og
revision af gældende EU-ret, KOM (2005) 456 endelig udg.
De emner, der blev drøftet, var bl.a. salg af varer til forbrugere (inkl. sælgers direkte ansvar ), urimelige
kontraktvilkår, oplysningspligt forud for indgåelse af kontrakt, fortrydelsesret for forbrugerne og
skadeserstatning. Se anden årlige statusrapport om en fælles referenceramme [….], i 2007
offentliggøres på webstedet for Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse.
DA
4
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446888_0005.png
Undersøgelse af forbrugernes og virksomhedernes holdning til gældende
lovgivning på forbrugerbeskyttelsesområdet og dens indvirkning på
grænseoverskridende handel
9
.
Kommissionen har endvidere evalueret, hvordan de forskellige direktiver, der
gennemgås, er blevet gennemført i medlemsstaterne. Der er blevet offentliggjort
gennemførelsesrapporter om direktiverne vedrørende angivelse af enhedspris
10
og
fjernsalg
11
. Rapporterne om gennemførelsen af direktiverne om salg af varer og
garanti ("direktivet om salg til forbrugere") samt direktivet om søgsmål med påstand
om forbud vil blive offentliggjort i nær fremtid.
Ud over dette arbejde vil alle interessenter blive konsulteret om de specifikke
problemer, som Kommissionen har indkredset i forbindelse med gennemgangen af
direktiverne om pakkerejser og dørsalg. Disse problemer vil blive behandlet i
arbejdsdokumenter, som offentliggøres på webstedet for Generaldirektoratet for
Sundhed og Forbrugerbeskyttelse. Kommissionen har identificeret en række
problemer, som vedrører produkter i relation til langtidsturisme, som bør løses
hurtigt. Kommissionen har derfor påbegyndt udarbejdelsen af et forslag til revision
af direktivet om timeshare
12
.
2.2.
Forholdet mellem gennemgangen og anden EU-lovgivning
På grund af det omfattende område, som dækkes af forbrugerlovgivningen, og
overlapningen med andre direktiver om det indre marked, bør man analysere
konsekvenserne af alle forslag til opfølgning af grønbogen inden for områder som
f.eks. e-handel eller intellektuel ejendomsret. Det er især vigtigt, at opfølgningen af
grønbogen ikke berører anvendelsen af den klausul for det indre marked, der er
fastsat i direktivet om e-handel.
Gennemgangen vil ikke komme til at påvirke EU’s lovkonfliktregler. Inden for dette
område har Kommissionen fremsat to forslag til forordning: Et forslag til forordning
om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontraktforhold (Rom II) og et forslag til
forordning om den lov, der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser (Rom I).
Sidstnævnte forslag indeholder en bestemmelse om en lovvalgsregel for
forbrugeraftaler, som går ud på kun at anvende lovgivningen på forbrugerens
bopælssted på visse betingelser.
Som meddelt i hvidbogen om finansielle tjenesteydelser (2005 – 2010) iværksætter
Kommissionen forskellige tiltag inden for sektoren for finansielle tjenesteydelser
især på området for finansielle detailtjenesteydelser. På grundlag af resultaterne af
høringen vil Kommissionen undersøge, i hvilken udstrækning opfølgende
lovforanstaltninger kommer til at gælde finansielle tjenesteydelser. Det kan eventuelt
9
10
11
12
Eurobarometer: Forbrugerbeskyttelsen på det indre marked, en undersøgelse, som blev gennemført fra
februar
til
marts
2006,
og
som
blev
offentliggjort
i
september
2006
(http://ec.europa.eu/consumers/topics/eurobarometer_09-2006_en.pdf).
Findes på adressen
http://ec.europa.eu/consumers/cons_int/safe_shop/price_ind/comm_21062006_da.pdf
Findes på http://ec.europa.eu/consumers/cons_int/safe_shop/dist_sell/comm_21092006_da.pdf
Kommissionens
høringsdokument
om
timesharedirektivet
findes
adressen
http://ec.europa.eu/consumers/cons_int/safe_shop/timeshare/consultation_paper010606_en.doc
DA
5
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446888_0006.png
være nødvendigt at udelukke anvendelsen af alle eller en del af de opfølgende
lovforanstaltninger på den finansielle sektor.
Formålet med denne grønbog er at indsamle bemærkninger fra alle de berørte parter
om de politiske valgmuligheder i forbindelse med gennemgangen af
forbrugerlovgivningen og om en række særlige spørgsmål.
3.
3.1.
H
OVEDPUNKTERNE
Udviklingen af nye markeder
De fleste direktiver, som udgør en del af forbrugerlovgivningen, er præskriptive
snarere end principbaserede. De fleste af direktiverne efterkommer ikke længere
fuldt ud de krav, som nutidens markeder i hurtig udvikling stiller. Dette er især
vigtigt på grund af den hurtigt voksende betydning af digital teknologi og digitale
tjenesteydelser (f.eks. download af musik), som rejser kontroversielle spørgsmål om
brugerrettigheder i forhold til salg af fysiske varer.
Den teknologiske udvikling skaber nye kanaler for transaktioner mellem
forretningsdrivende og forbrugere, som ikke er omfattet af forbrugerlovgivningen.
Onlineauktioner er et godt eksempel på dette fænomen. Direktivet om fjernsalg, som
blev udarbejdet inden den seneste tids ekspansion af e-handel, giver f.eks.
medlemsstaterne mulighed for at fritage auktioner. Medlemsstaterne har gjort
forskellig brug af denne reguleringsmulighed, og som det blev bekræftet ved
evalueringen af de nationale love har dette medført en fragmentering og givet
anledning til en stigning i antallet af forbrugerklager over disse onlineauktioner
13
.
Når software og data ikke hører ind under direktivet om salg til forbrugere, vil
branchen eventuelt være tilskyndet til at unddrage sig ansvaret for en eventuel
erstatning eller for, at sådanne produkter ikke er i overensstemmelse med aftalen, ved
at fastsætte betingelser i slutbrugerlicensaftalerne (End User Licences Agreements,
EULA), som forhindrer forbrugerne i at klage over manglende overensstemmelse
med aftalen og gøre krav på erstatning
14
.
3.2.
Fragmenterede regler
De eksisterende EU-regler om forbrugerbeskyttelse fragmenteres først og fremmest
på to måder. For det første giver de nuværende direktiver medlemsstaterne mulighed
for at fastsætte strengere bestemmelser i deres nationale love
(minimumsharmonisering), og mange medlemsstater har gjort brug af denne
mulighed for at sikre et højere forbrugerbeskyttelsesniveau. Og for det andet er
mange spørgsmål ikke reguleret konsekvent på tværs af direktiverne eller har fået lov
til at stå åbne. I gennemgangens indledende fase har virksomheder og
forbrugerorganisationer påpeget en række eksempler på lovbestemt fragmentering,
som giver anledning til problemer. Disse er anført i bilag I. Forskellene medfører
normalt ekstra overholdelsesomkostninger for virksomhederne, herunder udgifter til
13
14
Jf. meddelelsen fra Kommissionen om gennemførelsen af direktiv 1997/7EF om fjernsalg.
Yderligere oplysninger om forbrugernes problemer i forbindelse med EULA findes i rapporten fra
sammenslutningen
af
tyske
forbrugerorganisationer
(vzbv)
adressen:
http://www.vzbv.de/mediapics/anlage_pm_digitale_medien_06_2006_copy.pdf.
DA
6
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446888_0007.png
juridisk bistand, ændring af informations- og markedsføringsmateriale eller
kontrakter, eller udgifter i forbindelse med en eventuel tvist, såfremt lovgivningen
ikke er overholdt. Dette nævnes ofte af virksomhederne som en af årsagerne til, at de
ikke driver forretning på tværs af grænserne. Kun 19 % af detailhandlerne i EU
15
markedsfører eller reklamerer for deres varer i mindst et andet EU-land, men 48 % af
virksomhederne er parate til salgsaktiviteter på tværs af grænserne. Så mange som
55 % af de detailhandlere, som udtrykker interesse for salg på tværs af grænserne,
anser ekstraomkostningerne i forbindelse med overholdelsen af de forskellige
nationale love om forbrugertransaktioner for at være meget store eller temmelig
store. 43 % af alle detailhandlere i EU mener, at en harmonisering af lovene om
forbrugerbeskyttelse bør have en positiv indvirkning på deres salg på tværs af
grænserne og deres budget til markedsføring på tværs af grænserne.
Der er endog tilfælde, hvor virksomheder nægter at sælge til forbrugere i andre
medlemsstater: Et nyligt Eurobarometer
16
viser, at 33 % af forbrugerne oplyser, at
virksomheder har nægtet at sælge varer eller levere tjenesteydelser, fordi forbrugeren
ikke var bosat i landet.
3.3.
Mangel på tillid
Ifølge den ovennævnte Eurobarometer-undersøgelse har 26 % af forbrugerne i EU
købt varer og tjenesteydelser fra virksomheder i andre medlemsstater
17
. Selv om
fjernsalg er i stigning, har kun 6 % købt varer over internettet fra en leverandør i en
anden medlemsstat
18
. En af årsagerne hertil er, at så mange som 45 % af forbrugerne
er utrygge ved at købe varer over internettet fra virksomheder i udlandet (i én
medlemsstat var tallet 73 %). Dette understreges yderligere af, at 44 % af de
forbrugere, som har adgang til internettet hjemme, har købt varer på nettet i deres
hjemland, hvorimod kun 12 % har købt varer i udlandet. Generelt set var 56 % af
forbrugerne af den opfattelse, at der ved køb af varer og tjenesteydelser i andre
medlemsstater er større sandsynlighed for, at de udenlandske virksomheder ikke
overholder forbrugerlovgivningen. 71 % af forbrugerne var af den opfattelse, at det
er vanskeligere at løse problemer som f.eks. klager, returnering, prisnedslag, garanti,
osv., når der købes varer hos virksomheder i andre medlemsstater. 65 % anså det for
mere problematisk at returnere et produkt, som er indkøbt ved fjernsalg, inden
udløbet af fortrydelsesfristen, når leverandøren har hjemsted i en anden medlemsstat.
Forskellige regler som følge af en minimumsharmonisering kan have en negativ
indvirkning på det indre marked. En af årsagerne til, at forbrugerne er
tilbageholdende med at handle på tværs af grænserne, er, at de ikke kan være sikre
på, at det beskyttelsesniveau, de har hjemme, også er det samme, hvis de køber varer
i udlandet. Fortrydelsesfristen ved fjernsalg på tværs af grænserne varierer f.eks. fra
en medlemsstat til en anden, hvilket skaber usikkerhed hos forbrugerne. Det samme
15
16
17
18
Flash Eurobarometer 186 om virksomhedernes holdning til salg på tværs af grænserne og
forbrugerbeskyttelse, som blev foretaget i oktober 2006. Hele undersøgelsen vil blive offentliggjort på
webstedet for Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse.
Undersøgelsen blev foretaget fra februar til marts 2006. Hele undersøgelsen er offentliggjort på
webstedet for Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse.
Dette tal vedrører indkøb på tværs af grænserne i perioden februar/marts 2005 til februar/marts 2006.
Antallet af forbrugere, som køber varer over internettet fra andre medlemsstater svinger fra kun 1 % i
Grækenland, Ungarn og Slovakiet til 28 % i Luxembourg efterfulgt af Danmark med 19 %.
DA
7
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446888_0008.png
gælder reglerne for udøvelse af fortrydelsesretten og omkostningerne ved returnering
af varen.
4.
V
ALGMULIGHEDER FOR FREMTIDEN
I den første årlige statusrapport om europæisk aftaleret og revision af gældende EU
ret
19
har Kommissionen fastsat to hovedstrategier for revisionen af
forbrugerlovgivningen: En
vertikal strategi,
som består af en gennemgang af de
enkelte direktiver, og en mere
horisontal strategi,
som består af et eller flere
rammeinstrumenter, som skal vedtages for at regulere fællestrækkene ved
forbrugerlovgivningen, og som, hvis det er nødvendigt, skal understøttes af
sektorspecifikke regler.
Når resultatet af gennemgangen skal omsættes til konkrete politiske forslag, vil
Kommissionen omhyggeligt undersøge konsekvenserne af sådanne forslag, herunder
konsekvenserne for de forretningsdrivende.
4.1.
Løsning I: den vertikale strategi
Ifølge den vertikale strategi kunne de eksisterende direktiver ændres hver for sig
således, at de tilpasses markedets udvikling og den teknologiske udvikling. De
huller, der specifikt vedrører de forskellige direktiver, kunne fyldes ud, og særlige
problemer i forbindelse med direktiverne kunne løses. Den manglende konsekvens
mellem de forskellige direktiver kunne i teorien bringes ud af verden. Dette ville
imidlertid tage meget længere tid, og man ville ikke opnå den forenkling, som den
horisontale strategi ville medføre. EU ville være nødt til at behandle det samme
spørgsmål igen og igen i løbet af de forskellige lovgivningsprocedurer.
Kommissionen ville også være nødt til at sikre sig, at den samme foranstaltning
gennemføres konsekvent af medlemsstaterne for hvert direktivs vedkommende.
Omfanget af retsakter ville ikke blive reduceret, eftersom de samme fællesbegreber
fortsat ville være fastsat og være reguleret i de forskellige direktiver. Strategien ville
imidlertid gøre det muligt at tage hensyn til hvert enkelt områdes særlige karakter
ved at forbedre gældende lovgivning og revidere den, når det måtte være påkrævet.
4.2.
Løsning II: den kombinerede strategi
(et horisontalt instrument eventuelt, hvis det
er nødvendigt, kombineret med den vertikale strategi)
Indtil direktivet om urimelig handelspraksis
20
blev vedtaget i 2005, var lovgivningen
om forbrugerbeskyttelse for det meste baseret på den vertikale strategi med det
formål at finde frem til særlige løsninger på særlige problemer. Denne
fremgangsmåde har imidlertid medført en fragmenteret lovgivning. Forholdet
mellem de forskellige instrumenter er undertiden uklart, eftersom den juridiske
terminologi og de relevante bestemmelser ikke i tilstrækkelig grad er koordinerede.
Hvis en timesharebolig f.eks. sælges ved dørsalg, er det ikke klart, hvilke af de
19
20
KOM(2005) 456 endelig.
Direktiv 2005/29/EF.
DA
8
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446888_0009.png
forskellige bestemmelser om oplysningspligt og fortrydelsesret i direktiverne om
dørsalg og timeshare
21
der skal finde anvendelse.
En mere "horisontal" strategi er blevet indledt med direktivet om urimelig
handelspraksis.
Der er en række spørgsmål, som er fælles for alle de direktiver, som indgår i
forbrugerlovgivningen. Definitioner af basisbegreber såsom
forbruger
og
forretningsdrivende,
længden af fortrydelsesfristen og reglerne for udøvelse af
fortrydelsesretten er eksempler på spørgsmål, som er relevante i forbindelse med
flere direktiver. Disse fælles spørgsmål kunne tages ud af de eksisterende direktiver
og reguleres på systematisk vis i et horisontalt instrument. Sammen med
bestemmelserne i direktivet om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler kunne de
på grund af direktivets horisontale karakter udgøre instrumentets generelle del,
eftersom de ville gælde for alle forbrugeraftaler. En anden del af det horisontale
instrument kunne regulere salgskontrakten, som er den mest almindelige og bredeste
forbrugeraftale. Derfor skulle direktivet om salg til forbrugere indgå i det horisontale
instrument.
Denne
fremgangsmåde
ville
forenkle
og
rationalisere
forbrugerlovgivningen i overensstemmelse med principperne om bedre lovgivning
22
.
Gennem en omarbejdning ville alle eller en del af de eksisterende forbrugerdirektiver
blive ophævet, hvorved omfanget af forbrugerlovgivningen ville blive reduceret.
Det horisontale instrument skulle suppleres med en række vertikale foranstaltninger
(f.eks. revision af timesharedirektivet med henblik på at løse de specifikke problemer
inden for dette område såsom definition af begrebet timeshare), når der er behov for
det ("kombineret strategi").
4.3.
Løsning III: “ingen lovforanstaltninger"
Både den horisontale og den vertikale strategi kræver lovforanstaltninger. Hvis der
ikke iværksættes lovforanstaltninger, vil det medføre, at den eksisterende
lovbestemte fragmentering vil være uændret eller endog vil blive større på grund af
medlemsstaternes anvendelse af minimumsharmoniseringsklausulerne. Der ville
fortsat være mangel på konsekvens mellem de forskellige direktiver.
4.4.
Et horisontalt instruments eventuelle anvendelsesområde
Hvis man vælger løsning II, vil et vigtigt spørgsmål være det horisontale instruments
anvendelsesområde. Hvis man anvender den kombinerede strategi, vil en mulig
løsning være at vedtage et rammeinstrument, som dækker bredt, og som både finder
anvendelse på nationale og grænseoverskridende transaktioner. Hvis man
udarbejdede et enkelt instrument for alle forbrugeraftaler, ville man opnå en markant
forenkling af lovgivningen både for forbrugerne og de forretningsdrivende. I de
tilfælde, hvor der findes sektorspecifikke regler (f.eks. inden for finansielle
tjenesteydelser og forsikring), skal disse regler fortsat finde anvendelse, medmindre
21
22
Denne situation er behandlet i sagen Travel Vac, C-423/97.
Gennemgangen af forbrugerlovgivningen er anført i det løbende forenklingsprogram, der er vedlagt
som bilag til Kommissionens meddelelse om forenkling af 25. oktober 2005 KOM(2005) 535 endelig:
Gennemførelse af Fællesskabets Lissabon-program: En strategi til forenkling af de lovgivningsmæssige
rammer.
DA
9
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446888_0010.png
andet er bestemt. Eksempler på disse regler er bestemmelserne om fortrydelsesfrist
og definitionen af begrebet forbruger på området for finansielle tjenesteydelser
23
.
En mulighed kunne være at indføre et horisontalt instrument, som udelukkende
finder anvendelse på grænseoverskridende aftaler. Det ville i så fald være nødvendigt
at definere begrebet grænseoverskridende aftale (dvs. alle aftaler om fjernsalg, som
indgås mellem en forbruger og en forretningsdrivende i to forskellige
medlemsstater). Forbrugere, som køber varer fra en udenlandsk forretningsdrivende,
ville således være sikret en ensartet beskyttelse i hele EU. Denne løsning kunne på
den ene side styrke forbrugernes tillid til grænseoverskridende handel, men på den
anden side kunne løsningen også medføre en større fragmentering af reglerne,
eftersom forbrugere og forretningsdrivende ville være omfattet af forskellige
regelsæt afhængigt af, om der er tale om en grænseoverskridende eller en national
transaktion. Løsningen ville også mindske den værdi af bedre lovgivning, som det
horisontale instrument har.
En anden mulighed kunne være et horisontalt instrument, som kun omfatter fjernsalg,
uanset om det er grænseoverskridende eller nationalt, og som skulle afløse direktivet
om fjernsalg. Dette kunne skabe et ensartet regelsæt for fjernsalg. Den største ulempe
ville igen være, at forskellige betingelser ville gælde for fjernsalg og direkte
transaktioner, hvilket ville øge lovgivningens fragmentering og i endnu mindre grad
give en bedre lovgivning.
4.5.
Grad af harmonisering
Uanset hvilken strategi der vælges til at revidere forbrugerlovgivningen, er det også
nødvendigt at træffe afgørelse om graden af harmonisering.
De nuværende direktiver om forbrugerbeskyttelse, som bliver gennemgået, er baseret
på en minimumsharmonisering dvs. at de indeholder bestemmelser, ifølge hvilke
medlemsstaterne har mulighed for at fastsætte et højere beskyttelsesniveau end det
niveau, der følger af direktiverne. Mange medlemsstater har gjort brug af denne
mulighed ved f.eks. at fastsætte bestemmelser om en længere fortrydelsesfrist end
den frist, der er fastsat i direktiverne om fjernsalg, dørsalg og timeshare.
Forbrugerne kan derfor ikke være sikre på, at det beskyttelsesniveau, de er vant til i
deres hjemland, også gælder, når de handler på tværs af grænserne. De
forretningsdrivende derimod kan være afskrækket fra at markedsføre deres produkter
eller tjenesteydelser i hele EU, fordi de skal overholde forskellige regler i de enkelte
medlemsstater.
For at løse dette problem ville en mulighed være at revidere forbrugerlovgivningen
med henblik på at opnå fuld harmonisering. Dette ville betyde, at ingen medlemsstat
kan anvende strengere regler end de regler, der er fastsat på EU-niveau. En fuld
harmonisering ville ikke blot medføre, at reglerne om minimumsharmonisering
ophæves; den ville også indebære, at medlemsstaternes alternative muligheder for at
regulere på særlige områder gennem en række bestemmelser i direktiverne
23
F.eks. artikel 35 og bilag III i det ændrede direktiv om livsforsikring 2002/83/EF og artikel 31 i det
tredje direktiv om skadesforsikring 92/49/EØF.
DA
10
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
bortfalder, hvilket kunne medføre en ændring af forbrugerbeskyttelsesniveauet i
visse medlemsstater.
Ved reguleringen af tidsfristen for den retlige garanti, som påhviler sælger, giver
artikel 5 i direktivet om køb af forbrugsvarer f.eks. medlemsstaterne mulighed for at
fastsætte, at forbrugerne for at kunne gøre deres rettigheder gældende skal underrette
sælger om at varen ikke er i overensstemmelse med aftalen, inden to måneder efter
tidspunktet for, at dette er blevet konstateret. Medlemsstaterne ville ikke længere
have disse muligheder. Kontrollen af gennemførelsen har bekræftet, at et stort antal
medlemsstater har gjort brug af sådanne muligheder for regulering. Hvis målet er
fuld harmonisering, skal der vælges mellem forskellige løsninger som f.eks. at fjerne
eller generalisere pligten til at underrette sælger om, at varen ikke er i
overensstemmelse med aftalen, inden for en nærmere fastsat frist.
Eftersom det kan blive vanskeligt at gennemføre fuld harmonisering på alle områder,
og for at forhindre, at der igen skabes hindringer for det indre marked, vil det dog i
de enkelte tilfælde eventuelt være nødvendigt at supplere en harmonisering med en
regel om gensidig anerkendelse med hensyn til visse aspekter, som er omfattet af den
foreslåede lovgivning, men hvor der ikke er tale om fuld harmonisering.
En anden mulighed kunne derfor være at kombinere minimumsharmoniseringen med
en regel om gensidig anerkendelse. I dette tilfælde vil medlemsstaterne fortsat have
mulighed for at indføre strengere regler om forbrugerbeskyttelse i deres nationale
love, men de vil ikke have ret til at pålægge forretningsdrivende, der har hjemsted i
andre medlemsstater, deres egne strengere krav således, at der skabes uberettigede
restriktioner for den frie bevægelighed for varer eller tjenesteydelser.
Endnu en mulighed kunne være at indføre en minimumsharmonisering eventuelt
kombineret med prinippet om oprindelsesland. Denne kombination ville betyde, at en
medlemsstat fortsat har mulighed for at indføre strengere bestemmelser om
forbrugerbeskyttelse i den nationale lovgivning, men at virksomheder, som har
etableret sig i andre medlemsstater, kun skal overholde de regler, der er fastsat i
deres hjemland.
Disse løsninger vil imidlertid hverken forenkle eller rationalisere lovgivningen.
Lovgivningen vil stadigvæk være fragmenteret, og den vil fortsat have en negativ
indvirkning på forbrugernes tillid til det indre marked. På grund af manglen på en
regel om, at den lovgivning, som forhandleren er omfattet af, skal være den
lovgivning, der finder anvendelse, ville den dommer, som har kompetence i en
grænseoverskridende retssag (dvs. normalt dommeren i bestemmelseslandet), være
nødsaget til systematisk at sammenligne lovgivningen i forbrugerens land med
lovgivningen i oprindelseslandet. Han skulle dernæst vurdere, i hvilket omfang
beskyttelsesniveauet i henhold til lovgivningen i bestemmelseslandet er højere end
niveauet i henhold til lovgivningen i det land, hvor den forretningsdrivende er
etableret, og i givet fald se bort fra de strengeste krav, hvis forskellen udgør en
ubegrundet begrænsning. Denne langsommelige procedure ville ikke forbedre
retssikkerheden.
Disse to muligheder er heller ikke en løsning, som gør det muligt at sikre et fælles og
højt forbrugerbeskyttelsesniveau, som det kræves i henhold til traktaten.
DA
11
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446888_0012.png
4.6.
Den høring, der er omhandlet i bilag I
Bilag I indeholder en fortegnelse over de emner og spørgsmål, som skal til høring.
De fleste af spørgsmålene vedrører tværgående eller horisontale problemer, som
kunne drøftes inden for rammerne af den kombinerede strategi. Den vertikale
strategi, som vedrører de specifikke direktiver, kræver ikke en udvidet fortegnelse
over emner eller spørgsmål, eftersom disse er blevet drøftet i forbindelse med de
forskellige høringer, som Kommissionen har afholdt, og som er nævnt under punkt
2.1 i grønbogen.
Gennemgangen har rejst en række generelle spørgsmål. Disse spørgsmål er udtryk
for
utilstrækkeligheder
eller
mangler
ved
forbrugerbeskyttelsen
i
forbrugerlovgivningen. I de fleste af de tilfælde, som Kommissionen er blevet gjort
opmærksom på af forskellige berørte grupper af forbrugere og forretningsdrivende,
skyldes
problemerne,
at
medlemsstaterne
anvender
reglerne
om
minimumsharmonisering og mulighederne for regulering.
Problemerne er inddelt i to kategorier, nemlig de problemer, som vedrører hele
forbrugerlovgivningen (f.eks. definition af begrebet forbruger) eller mere end et
direktiv (f.eks. fortrydelsesretten ), og de problemer, som specifikt vedrører
salgskontrakten, som er den mest udbredte form for forbrugeraftale.
Hvad angår den første kategori er Kommissionen af den opfattelse, at det er vigtigt
med en konsekvent definition af begreberne forbruger og forretningsdrivende,
eftersom en sådan definition gør det muligt at afgrænse anvendelsesområdet for
forbrugerlovgivningen mere nøjagtigt.
En mere vidtrækkende løsning kunne eventuelt gå ud på at indføre et generelt princip
om god tro og fair behandling i kontraktforhold. Indførelsen af et sådant princip, der
ville agere som sikkerhedsnet, ville udfylde alle eventuelle fremtidige huller i
lovgivningen og sikre, at forbrugerlovgivningen er fremtidssikret.
En række spørgsmål vedrører direktivet om urimelige kontraktvilkår, som er det
eneste direktiv, der finder anvendelse på alle former for forbrugeraftaler om både
varer og tjenesteydelser. Betydningen i praksis af disse spørgsmål fremgår tydeligt af
det store antal klager, som de europæiske forbrugercentre har modtaget vedrørende
kontraktvilkår
24
. I denne forbindelse ønsker Kommissionen bl.a. at rejse spørgsmålet
om, hvorvidt den beskyttelse, der følger af direktivet, skal udvides til at omfatte
kontraktvilkår, der er blevet forhandlet individuelt.
Spørgsmål som f.eks. fortrydelsesretten , som er en typisk beføjelse for forbrugerne i
henhold til flere direktiver, og betingelserne for udøvelsen af denne ret behandles
også.
Indførelsen af generelle kontraktmæssige beføjelser, herunder generel ret til
erstatning, drøftes ligeledes. Manglen på generelle beføjelser i forbrugerlovgivningen
kan medføre en brist i forbrugerbeskyttelsen, som også kunne drøftes i denne
forbindelse.
24
De europæiske forbrugercentre oplyser, at 10 % af klagerne i 2005 vedrørte urimelige komtraktvilkår.
DA
12
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446888_0013.png
Hvad angår salg af varer vedrører en række vigtige spørgsmål præciseringen og den
eventuelle udvidelse af anvendelsesområdet til at omfatte immaterielle varer som
f.eks. software og data. En række andre spørgsmål vedrører nøglebegreber såsom
levering, risikoens overgang og hierarkiet af beføjelser. Endelig rejses også
spørgsmålet om indførelse af bestemmelser om sælgers direkte ansvar og indholdet
af handelsmæssige garantier.
I bilag I gennemgås følgende spørgsmål:
1
2
3
4.1
4.2
4.3
4.4.1
4.5
4.6
4.7
4.8.1
4.8.2
4.8.3
4.9
4.10
5.1
5.2
5.2
5.2
5.5.2
5.5.3
5.5.4
5.6
5.7.2
5.8
5.9
5.10.1
5.10.2
5.10.3
6
Generel lovgivningsstrategi
Anvendelsesområdet for et horisontalt instrument
Grad af harmonisering
Definition af begreberne "forbruger" og "forretningsdrivende"
Forbrugere, som handler gennem en mellemmand
Indførelse af en generel regel om god tro og fair behandling
Udvidelse af kriterierne for urimelige kontraktvilkår til at omfatte vilkår,
der er blevet forhandlet
Retsvirkningerne af fortegnelsen over urimelige kontraktvilkår
Rækkevidden af kriterierne for urimelige kontraktvilkår: pris og
kontraktens indhold
Kontraktmæssige virkninger af manglen på information
Harmonisering af fortrydelsesfristens længde
Harmonisering af reglerne for udøvelse af fortrydelsesretten
Harmonisering af forbrugernes omkostninger ved brug af
fortrydelsesretten
Indførelse af generelle kontraktmæssige beføjelser
Indførelse af retten til erstatning
Udvidelse af anvendelsesområdet til at omfatte andre former for
kontrakter
Brugte varer, som sælges på offentlige auktioner
Definition af begrebet levering
Risikoens overgang
Tidsfrister ved manglende overensstemmelse med aftalen
Særlige regler for gentagne fejl
Særlige regler for brugte varer
Bevisbyrde
Ændring af i hvilken rækkefølge beføjelser kan påberåbes
Anmeldelse af manglende overensstemmelse med aftalen
Sælgers direkte ansvar for manglende overensstemmelse med aftalen
Indførelse af standardregler for indholdet af kommercielle garantier
Overførsel af den kommercielle garanti
Kommercielle garantier for specifikke dele
Andre spørgsmål
DA
13
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446888_0014.png
ANNEX I
I
SSUES FOR
C
ONSULTATION
When answering the questions below, contributors are encouraged to motivate their
answers. It should be noted that all options indicated are non-exhaustive; other
solutions may also be put forward.
1.
General Legislative Approach
As indicated in section 4above, there are a number of commonalities in the
Directives under review which could be addressed in a systematic way, in a
horizontal instrument. Such a horizontal approach would have to be underpinned by
vertical solutions if necessary, e.g. in the case of timeshare. Alternatively, the review
could continue to follow the vertical.
Spørgsmål A1: Hvad er efter Deres opfattelse den bedste strategi for en revision
af forbrugerlovgivningen?
Løsning 1:
En vertikal strategi, som går ud på at revidere de enkelte direktiver.
Løsning 2:
En blandet strategi, som går ud på at kombinere et rammeinstrument for
de horisontale spørgsmål, der er relevante for alle forbrugeraftaler, og med en
eventuel revision af gældende sektorspecifikke direktiver om nødvendigt.
Løsning 3:
Status quo: ingen revision.
2.
Scope of a Horizontal Instrument
Section 4.2 above highlights different options as to the scope of a possible horizontal
instrument. One option would be to adopt a framework instrument with broad
coverage, applicable to both domestic and cross-border transactions. Alternatively,
the horizontal instrument could cover cross-border contracts only. A third alternative
would be to limit the scope of application of the instrument to distance contracts
concluded cross-border and domestically.
Spørgsmål A2: Hvilket anvendelsesområde bør et eventuelt horisontalt
instrument have?
Løsning 1:
Det skal finde anvendelse på alle forbrugeraftaler, uanset om de vedrører
nationale eller grænseoverskridende transaktioner.
Løsning 2:
Det skal kun finde anvendelse på grænseoverskridende aftaler.
Løsning 3:
Det skal kun finde anvendelse på aftaler vedrørende fjernsalg, uanset om
de vedrører nationale eller grænseoverskridende transaktioner.
3.
Degree of Harmonisation
Section 4.2 above discusses the degree of harmonisation that future consumer
protection legislation should be based on. Current legislation allows Member States
DA
14
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446888_0015.png
to adopt more stringent national rules through the use of minimum clauses. The
resulting fragmentation of rules may create internal market barriers and deter
consumers from shopping cross-border. Full harmonisation could represent an option
for addressing this problem. A second option would be to keep the minimum
harmonisation approach. Minimum harmonisation, as indicated above, could be
combined with a mutual recognition clause or with the country of origin principle.
However, this option would not simplify and rationalise the regulatory environment.
Regulatory fragmentation would continue to exist and its negative effects on
consumers' confidence in the internal market would not be removed.
Spørgsmål A3: Hvilken grad af harmonisering bør de reviderede direktiver/det
nye instrument være baseret på?
Løsning 1:
Den reviderede lovgivning skal være baseret på en fuld harmonisering
suppleret med en regel om gensidig anerkendelse i de tilfælde, hvor der ikke er fuld
harmonisering.
Løsning 2:
Den reviderede lovgivning skal være baseret på en
minimumsharmonisering kombineret med en regel om gensidig anerkendelse eller
med oprindelseslandsprincippet.
4.
4.1
Horizontal Issues
Definition of "consumer" and "professional"
Currently the directives do not have coherent definitions of the concepts of
“consumer" and “professional", although these are fundamental concepts for the
application of the consumer acquis. There is no serious justification in terms of the
specific purposes of the relevant directives. The uncertainty this causes is aggravated
by the fact that the Member States use the minimum clause faulty to extend the
vague definitions in different ways. Several stakeholders advocate strongly in favour
of consistent definitions of consumer and professional to avoid confusion and legal
uncertainty. For instance, the Directive on Doorstep Selling defines consumer as a
natural person who is acting for purposes “which can be regarded as outside his trade
or profession". The Directive on Price Indications refers to any natural person “who
buys a product for purposes that do not fall within the sphere of his commercial or
professional activity" and the Unfair Contract Terms Directive refers to “purposes
which are outside his trade, business or profession".
Differences between Member States can be noted for example when it comes to
individuals buying a product to be used both privately and professionally, e.g. when
a doctor buys a car and occasionally uses it to visit his patients. Several Member
States have granted natural persons acting for purposes which fall primarily outside
their trade, business or profession the same protection as consumers. During the
review the widening of the definitions to cover transactions for mixed purposes
should be considered.
Similarly the professional is referred to variously as “trader", “seller", “supplier" etc,
depending on the directive. The definitions vary as well: The Distance Selling
Directive, for instance, defines the “supplier" as “any natural or legal person who …
is acting in his commercial or professional capacity", whereas the Unfair Contract
DA
15
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446888_0016.png
Terms Directive refers to a “seller or supplier" as a natural or legal person who “is
acting for purposes relating to his trade, business or profession, whether publicly or
privately owned". To overcome the current inconsistencies the notion of
“professional" could replace the variety of terms in the existing Directives and apply
to all persons who are not deemed to be consumers.
Spørgsmål
B1:
Hvordan
"forretningsdrivende" defineres?
bør
begreberne
"forbruger"
og
Løsning 1:
De nuværende definitioner i lovgivningen tilpasses, uden at
anvendelsesområdet ændres. Forbrugere defineres som fysiske personer, der ikke
handler som led i deres handelsmæssige eller erhvervsmæssige virksomhed.
Forretningsdrivende defineres som juridiske eller fysiske personer, der handler som
led i deres handelsmæssige eller erhvervsmæssige virksomhed.
Løsning 2:
Begreberne forbruger og forretningsdrivende udvides til at omfatte
fysiske personer, der
primært
ikke handler som led i deres handelsmæssige eller
erhvervsmæssige virksomhed (forbrugere), eller der
primært
handler som led i
deres handelsmæssige eller erhvervsmæssige virksomhed (forretningsdrivende).
4.2
Consumers acting through an intermediary
A consumer is not protected by the acquis when his/her contractual counterpart is
another private person. The same goes for the case when an individual is represented
by a commercial agent, broker or any other intermediary. A practical example of this
is when a car dealer sells a second-hand car on behalf of one consumer to another
consumer. It has been argued that in these cases consumers need similar protection as
in an ordinary business-to-consumer contract since the other party will benefit from
the professional expertise of the intermediary and some Member States have chosen
to extend consumer protection to these situations.
However, it may be very difficult to establish clear criteria as to when the role of the
intermediary is so strong as to warrant consumer protection. There may be a risk of
unforeseen and negative knock-on effects on markets on which private persons trade
with private persons.
Against applying consumer protection rules to private sellers it could also be argued
that a private person might not realise that contracting a professional as her or his
intermediary will put her or him in a position equivalent to a professional. On the
other hand, a consumer who concludes a contract with a professional acting as
intermediary for a private person may be more in need of protection than his
contractual counterpart.
It should be noted that the notion of intermediary would not include trading
platforms for sellers and consumers, e.g. on the Internet, where the platform provider
is not involved in the conclusion of the contract. The role of intermediaries in
DA
16
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446888_0017.png
electronic commerce, including search engines and auction platforms, is currently
being examined in a different context and therefore not covered by this review
25
.
Spørgsmål B2: Bør kontrakter mellem privatpersoner betragtes som
forbrugeraftaler, når en af parterne handler gennem en professionel
mellemmand eller formidler?
Løsning 1:
Status quo: Forbrugerbeskyttelsen omfatter ikke aftaler mellem
forbrugere, når en af parterne anvender en professionel mellemmand eller formidler
til at indgå aftalen.
Løsning 2:
Begrebet forbrugeraftaler omfatter også de tilfælde, hvor en af parterne
handler gennem en professionel mellemmand eller formidler.
4.3
The concepts of good faith and fair dealing in the Consumer Acquis
The consumer acquis on contract law does not include a general duty to deal fairly or
to act in good faith. A general clause referring to the concept of (un-)fairness exists
in Article 5 of Directive on Unfair Commercial Practices, which concerns marketing
practices, but which does not apply to contracts
26
. Article 3 (1) of Directive
93/13/EEC on Unfair Terms in Consumer Contracts constitutes a general clause
referring to “(un-) fairness" and contains a definition of that term for the purposes of
the Directive.
The main advantage of an overarching general clause for consumer contracts in the
horizontal instrument would be the creation of a tool which would provide guidance
for the interpretation of more specific provisions and would allow the courts to fill
gaps in the legislation by developing complementary rights and obligations. It could
therefore provide a safety net for consumers and create certainty for producers by
filling gaps in legislation. In addition, a general provision may also be a useful tool
when interpreting clauses contained in offers or contracts and it may as well respond
to the criticism that certain directives or provisions are not time-proof. A general
provision could be built round the phrase “good faith and fair dealing". This includes
the idea that they show due regard to the interests of the other party, considering the
specific situation of certain consumers.
If included, such a general principle should apply from the negotiation phase to the
execution of the contract, including remedies. It would also prevent the emergence of
the kind of problems encountered with the current consumer protection directives,
due to legislation being overtaken by technological and market developments.
Spørgsmål C: Bør et horisontalt instrument omfatte en overordnet forpligtelse
for forretningsdrivende til at handle i overensstemmelse med principperne om
25
26
Conclusions will be announced in the Second Report on the application of the Directive 2000/31, to be
adopted in 2008.
Article 5 of the Directive on Unfair Commercial Practices outlaws marketing practices which - contrary
to the requirement of professional diligence – can adversely affect the economic behaviour of
consumers.
DA
17
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446888_0018.png
god tro og fair behandling?
Løsning 1:
Det fastsættes i det horisontale instrument, at forretningsdrivende i
henhold til EU-lovgivningen om forbrugeraftaler forventes at handle i god tro.
Løsning 2:
Status quo opretholdes. Der er ingen generel regel.
Løsning 3:
Der fastsættes en generel regel, som både finder anvendelse på
forretningsdrivende og forbrugere.
4.4
4.4.1
The scope of application of the EU rules on unfair terms
Extension of the scope to individually negotiated terms
The Directive on unfair contract terms currently applies to non-negotiated terms
only, i.e. contractual clauses which the consumer has had no possibility to influence
during the negotiation process. In practice, the Directive is in most cases applicable
to pre-formulated contract terms used in mass transactions. In reality consumers
often have only a very limited possibility to influence the content of a clause even if
it theoretically is open to negotiations. A number of Member States have specific
rules on the (un-)fairness of individually negotiated terms.
If it is decided to include individually negotiated terms, the test of unfairness could
be reformulated so that it ensures that the competent authorities will take into
account the actual ability of individual consumers to influence the terms of the
contract. Alternatively, this test could be restricted to the list of terms annexed to the
directive.
In the absence of specific rules, the unfairness of negotiated terms would be assessed
under the principle of good faith (see 4.3).
Spørgsmål D1: I hvilket omfang bør reglerne om urimelige kontraktvilkår
også gælde for kontrakter, der har været genstand for individuel forhandling?
Løsning 1:
Anvendelsesområdet for direktivet om urimelige kontraktvilkår udvides
til også at omfatte kontrakter, der har været genstand for individuel forhandling.
Løsning 2:
Kun den fortegnelse over vilkår, der er anført i direktivets bilag, gælder
for kontrakter, der har været genstand for individuel forhandling.
Løsning 3:
Status quo – EU-reglerne finder fortsat kun anvendelse på kontrakter,
der ikke har været genstand for individuel forhandling, eller på standardkontrakter.
4.5
List of unfair terms
The rationale behind the list attached to the current Directive on unfair contract terms
is to provide guidance to the Member States as to what contractual terms can be
challenged under the unfairness test. As the list has a purely indicative character, it
may lead to legal uncertainty and divergent application in Member States.
DA
18
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446888_0019.png
It should be considered whether a term included in a list of unfair terms of a
horizontal instrument should be considered unfair in all circumstances (black list) or
unfair unless the examination of the specific circumstances of the contract (including
any individual negotiation) shows the contrary (i.e. a rebuttable presumption of
unfairness – grey list). These two options could also be combined, i.e. some terms
would be considered unfair in all circumstances while other terms are presumed to be
unfair. That option has been considered by the CFR researchers.
A comitology mechanism could be included in the horizontal instrument in order to
update the list of terms.
Spørgsmål D2: Hvilken status bør en eventuel liste over urimelige
kontraktvilkår i et horisontalt instrument have?
Løsning 1: Status quo:
Den vejledende liste bibeholdes.
Løsning 2:
For visse kontraktvilkårs vedkommende indføres der en simpel
formodning om urimelig handelspraksis (grå liste). Denne løsning kombinerer
vejledning og fleksibilitet med hensyn til vurderingen af retfærdig handelspraksis.
Løsning 3:
Der udarbejdes en liste over vilkår – formentlig meget kortere end den
nuværende liste – der i alle tilfælde anses for urimelige (sort liste).
Løsning 4:
En kombination af løsning 2 og 3: Visse vilkår forbydes fuldstændigt,
hvorimod der for andre vilkårs vedkommende indføres en simpel formodning om
urimelig handelspraksis.
4.6
Scope of the unfairness test
Under the Directive on Unfair Terms a non-negotiated contractual term is considered
unfair if, contrary to the requirement of good faith, it causes a significant imbalance
in the parties’ rights and obligations arising under the contract, i.e. the unfairness
test. According to this test, the assessment of the unfair nature of the terms relates
neither to the definition of the main subject matter of the contract nor to the adequacy
of the price (as far these terms are expressed in plain intelligible language).
National laws typically allow the aggrieved party to avoid the contract only where he
or she has had little choice as to whether to conclude the contract and the situation
has been exploited by the contractual counterpart through charging an exorbitant
price. An example of this would be where a consumer whose car breaks down in the
middle of a rural area at night may agree to pay a disproportionate price for the
repair.
Especially if the scope of the directive were to be extended to negotiated terms, the
question arises as to whether the unfairness test should be widened to assess all core
terms of a contract, including the main subject matter of the contract and the
adequacy of the price.
Spørgsmål D3: Bør kriterierne for urimelige kontraktvilkår i de relevante
direktiver udvides?
Løsning 1:
Kriterierne for urimelige kontraktvilkår udvides til at omfatte
DA
19
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446888_0020.png
definitionen af aftalens hovedgenstand og overensstemmelsen mellem pris og
hovedgenstanden;.
Løsning 2:
Status quo - Kriterierne for urimelige kontraktvilkår forbliver uændrede.
4.7
Information requirements
Several Directives impose obligations on professionals to provide consumers with
information before, at or after the conclusion of the contract. Failure to comply with
these obligations is however regulated in an incomplete and inconsistent way. In
several cases no remedies are available when information duties are ignored by
professionals. Even an extension of the cooling-off periods for failure to provide
information, as it is provided for in the Distance Selling and Timeshare Directives,
may not be sufficient since the consumer loses his right to withdraw from the
contract within three months. Consumer organisations quote the lack of information
as one of the main problems in relation to distance selling, whereas business
stakeholders deplore the complexity of the current situation.
The Commission is of the opinion that although the horizontal instrument should not
cover the existence and the content of the information requirements, considering the
varying purposes of consumer information in the different vertical directives, it could
encompass provisions on the failure to fulfil information requirements. One
possibility is that the horizontal instrument would provide for an extension of the
cooling-off period for failure to comply with information requirements. Another
solution would be to combine such an extension of the cooling–off period with
general remedies for the most serious breaches of information duties (e.g. no
information on price and address of the professional).
Spørgsmål E: Hvilke kontraktmæssige virkninger bør manglen
overholdelse af informationspligten i forbrugerlovgivningen have?
Løsning 1:
Fortrydelsesfristen som en ensartet beføjelse til at afhjælpe manglen på
information forlænges til f.eks. højst tre måneder.
Løsning 2:
Der bør være forskellige beføjelser for ikke at overholde de forskellige
kategorier af informationspligt: Visse overtrædelser forud for kontraktens indgåelse
eller på det kontraktlige plan giver anledning til beføjelser (f.eks. kan urigtige
oplysninger om prisen på et produkt give forbrugeren ret til at ophæve kontrakten),
hvorimod andre tilfælde, hvor informationspligten ikke er overholdt, behandles
anderledes (f.eks. ved at forlænge fortrydelsesfristen eller uden nogen
kontraktmæssige sanktioner).
Løsning 3:
Status quo: De kontraktmæssige virkninger af manglen på information
skal fortsat reguleres forskelligt for forskellige former for kontrakter.
4.8
4.8.1
Right of withdrawal
The cooling-off periods
The Directives on Timeshare, Doorstep Selling and Distance Selling give consumers
the right to withdraw from the contract within a certain period. There are significant
DA
20
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446888_0021.png
divergences in relation to the length of these periods, and as to the beginning and
calculation of the periods (in calendar or working days). Such differences may be
confusing for consumers and can create legal uncertainty in case of overlaps between
Directives
27
.
The horizontal instrument could provide for common rules on the time frames for all
types of contracts in question so as to increase legal certainty.
An alternative could be to group the directives into two categories, attaching to each
of them a specific withdrawal period. The reason for this would be that different
directives grant consumers a right to withdrawal for different reasons, e.g. to allow
consumers to compare the price and quality of the products ordered in a door step
situation with alternative offers or to allow consumers to see the product ordered at a
distance.
Whichever of the two alternatives is chosen, the Commission is of the view that all
periods should be uniformly counted in calendar days rather than working days to
increase legal certainty. The concept of working days is differently interpreted by the
Member States and varying national holidays may cause uncertainties for consumers
and businesses.
Spørgsmål F1: Bør fortrydelsesfristens længde harmoniseres i hele
forbrugerlovgivningen?
Løsning 1:
Der bør være en fortrydelsesfrist i alle de tilfælde, hvor forbrugerne i
henhold til forbrugerdirektiverne har fortrydelsesret , f.eks. 14 kalenderdage.
Løsning 2:
Der bør sondres mellem to kategorier af direktiver, hver især med en
særlig fortrydelsesfrist (f.eks. 10 kalenderdage for dørsalg og fjernsalg, men 14
kalenderdage for timeshare).
Løsning 3:
Status quo: Fortrydelsesfristerne skal ikke harmoniseres
forbrugerlovgivningen, men reguleres i den sektorspecifikke lovgivning.
4.8.2
The modalities of exercising the right of withdrawal
The modalities of exercising the right of withdrawal are currently regulated
differently across the consumer acquis. There are also significant differences in the
Member States’ transposition of the directives. In some countries consumers may
choose how to notify the seller (e.g. by sending an email or simply by returning the
good to the seller), whereas in others the consumer is obliged to use a certain
procedure such as registered mail. Clarifying the rules and thereby avoid legal
uncertainty on how to return products could increase consumer confidence in cross-
border transactions. A recent Eurobarometer survey shows that, in relation to
distance selling, 65 % of consumers consider that there are more problems with
returning a good during the cooling off period when it was bought cross-border.
i
27
See e.g. the case C-423/97 Travel Vac, where the ECJ found that the Doorstep Selling Directive was
applicable to a timeshare contract.
DA
21
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446888_0022.png
To clarify and simplify matters, the provisions on the modalities of exercising the
right of withdrawal could be harmonised in the horizontal instrument.
Spørgsmål F2: Hvordan bør fortrydelsesretten udøves?
Løsning 1:
Status quo: Medlemsstaterne kan frit afgøre, hvordan meddelelsen om
brug af fortrydelsesretten skal udformes.
Løsning 2:
Der fastsættes en ensartet procedure for meddelelsen om brug af
fortrydelsesretten i hele forbrugerlovgivningen.
Løsning 3:
Der er ingen formelle krav med hensyn til meddelelsen om brug af
fortrydelsesretten. Forbrugeren kan ophæve handelen på forskellige måder (også
ved at returnere varerne).
4.8.3
The contractual effects of withdrawal
The effect on the contract when the consumer exercises his or her right of withdrawal
is regulated differently for different types of contract in the acquis. The Doorstep
Selling Directive provides only that withdrawal releases consumers from any
obligations under the cancelled contract. Other legal effects are to be determined by
national law. The Directive on Distance Selling provides instead that when the right
of cancellation is exercised, the seller is obliged to reimburse the sums paid by the
consumer free of charge as soon as possible and in any case within 30 days. The only
charge that may be made to the consumer is the direct cost of returning the goods.
The horizontal instrument could harmonise the provisions on the effects of
withdrawal. The rule that consumers should not bear any costs when exercising their
right of cancellation could be spelled out more clearly and made general whereby the
option for Member States to impose charges on consumers in the event of
cancellation could be removed. In addition, the horizontal instrument could provide
for a general time limit by which the professional would have to reimburse
consumers who exercise their right to withdraw, as it is currently the case in respect
of contracts concluded at a distance.
Spørgsmål F3: Hvilke udgifter skal forbrugeren afholde, hvis handelen
ophæves?
Løsning 1:
De nuværende reguleringsmuligheder afskaffes. Forbrugerne får derfor
ingen udgifter, når de gør brug af fortrydelsesretten .
Løsning 2:
De nuværende reguleringsmuligheder generaliseres. Forbrugerne får
således de samme udgifter, når de gør brug af fortrydelsesretten , uanset
kontraktens art.
Løsning 3:
Status quo: De nuværende reguleringsmuligheder bibeholdes.
4.9
General contractual remedies
The acquis does not provide for a general set of remedies available to consumers for
all consumer contracts. Existing remedies are limited to particular types of contracts.
The Directive on Sale of Consumer Goods for example, grants consumers some
DA
22
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446888_0023.png
remedies, but not all of those remedies apply to all consumer contracts. The absence
of general remedies at EU level creates a deficit in consumer protection.
According to a recent Eurobarometer survey, 71 % of consumers consider it harder
to resolve problems such as complaints, returns, price reductions and guarantees
when shopping cross-border. Common EU-wide remedies in the horizontal
instrument could address this problem. Reduction of the price and termination of a
contract could be construed as remedies of general application. Also the introduction
of a general right to withhold performance in case of breach of a consumer contract
could be considered. Under this option, if the consumer has not yet performed his or
her obligations (typically the payment of the price) – the professional who is in
breach of the contract cannot enforce his rights against the consumer until he
performs correctly.
Spørgsmål G1: Bør der i det horisontale instrument fastsættes bestemmelser
om generelle kontraktmæssige
beføjelse r
for forbrugerne?
Løsning 1:
Status quo: I den nuværende lovgivning er der fastsat bestemmelser om
beføjelser, der kun vedrører den særlige form for kontrakter (f.eks. salg). De
generelle kontraktmæssige beføjelser reguleres i den nationale lovgivning.
Løsning 2:
Der fastsættes en række generelle kontraktmæssige beføjelser for
forbrugerne, såfremt en forbrugeraftale ikke overholdes. Disse beføjelser omfatter
forbrugerens ret til at ophæve aftalen, at anmode om en prisnedsættelse og at
tilbageholde sin ydelse..
4.10
General right to damages
In addition to the right to withhold performance and the right to reduction of price
and termination of contract, the horizontal instrument could introduce a general right
to damages for breach of a consumer contract. At the moment, the issue of damages
is not regulated in the acquis, the only exception being the Package Travel Directive.
The relationship between domestic rules on damages and the remedies provided for
by the specific directives is unclear. Different solutions are possible. The horizontal
instrument could merely introduce a general right to damages for consumers or it
could specify that these damages should cover only purely economic damages or
both economic and moral losses as in the Package Travel Directive.
Spørgsmål G2: Bør det horisontale instrument give forbrugerne en generel ret
til erstatning, såfremt aftalen ikke overholdes?
Løsning 1:
Status quo: Spørgsmålet om erstatning reguleres i den nationale
lovgivning undtagen i de tilfælde, hvor der er fastsat bestemmelser herom i EU-
lovgivningen (f.eks. pakkerejser).
Løsning 2:
Der indføres en generel ret til erstatning for forbrugerne, og de er i stand
til at kræve erstatning for alle brud på aftalen uanset bruddets og aftalens art. Det
påhviler medlemsstaterne at afgøre, hvilke skader der kan ydes erstatning for.
Løsning 3:
Der indføres en generel ret til erstatning for forbrugerne, og der
fastsættes bestemmelser om, at denne ret mindst omfatter de rent økonomiske
DA
23
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446888_0024.png
(materielle) skader, som forbrugeren har lidt som følge af, at aftalen ikke er blevet
overholdt. Medlemsstaterne kan frit fastsætte regler for ikke økonomiske tab (f.eks.
tort).
Løsning 4:
Der indføres en generel ret til erstatning for forbrugerne, og der
fastsættes bestemmelser om, at denne ret både omfatter de rent økonomiske
(materielle) skader og tort.
5.
5.1
Specific rules applicable to Consumer Sales
Types of contracts to be covered
The Directive on Consumer Sales applies to sales contracts. It does not apply to any
other type of contract involving the supply of goods, except for goods to be
manufactured in the future. Therefore a consumer who hires a car is not protected by
its provisions. Likewise, as the supply of digital content is not covered by the
Directive, a consumer who downloads music from the Internet is not protected either.
This is a potential consumer protection lacuna. If the horizontal instrument were to
cover these types of contracts, consumers would enjoy the same protection against
lack of conformity regardless of the legal nature of the contract.
The lack of coverage of contracts for the supply of software and data (so called
“contracts providing digital content”) is a particularly important problem. With the
increase in digital content consumption, questions of liability (e.g. when software
damages hardware) and guarantee from defects will grow in importance. Several
consumer complaints point, for instance, to problems with music downloaded from
the internet or used in MP3 players, software and digital content to be used in mobile
phones (e.g. ring tones). An extension of the coverage of consumer protection rules
to such situations would allow consumers to make use of remedies for non-
conformity and obtain damages. Such an extension of the scope of the Directive may,
however, require specific rules since digital content is usually licensed rather than
sold to the consumers.
Spørgsmål H1: Bør reglerne om forbrugerkøb omfatte andre former for
aftaler om levering af varer eller digitale tjenester til forbrugere?
Løsning 1:
Status quo dvs. at anvendelsesområdet kun omfatter salg af
forbrugsgoder med varer, der skal produceres, som eneste undtagelse.
Løsning 2:
Anvendelsesområdet udvides til at omfatte andre former for aftaler om
levering af varer til forbrugere (f.eks. biludlejning).
Løsning 3:
Anvendelsesområdet udvides til at omfatte andre former for aftaler om
levering af digitale tjenester til forbrugere (f.eks. online-musik).
Løsning 4:
En kombination af løsning 2 og 3.
DA
24
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446888_0025.png
5.2.
Second-hand goods sold at public auctions
Under Article 1 (3) of the Directive, Member States may provide that the definition
of consumer goods does not cover “second-hand goods sold at public auctions where
the consumer has the opportunity to attend the sale in person”. This exemption is a
source of uncertainty both for businesses and consumers. A horizontal instrument
could define the notion of “public auctions” in order to remove this uncertainty;
having said this it may be necessary to follow a specific and different approach for
on-line auction.
Spørgsmål H2: Bør regler om forbrugerkøb gælde for brugte varer, som
sælges på offentlige auktioner?
Løsning 1:
Ja.
Løsning 2:
Nej, de bør ikke være omfattet af EU-reglerne.
5.3
General obligations of a seller – delivery and conformity of goods
According to a recent Eurobarometer survey, 66 % of consumers perceive that
delivery in the context of cross-border sales may cause more problems than for
domestic sales. Adding rules on delivery should increase legal certainty and thereby
consumer confidence.
The Directive on Sale of Consumer Goods provides that the seller must deliver goods
which are in conformity with the sales contract. However, it does not define the
notion of delivery. This is unfortunate, since the moment of delivery is the starting
point for time limits for the exercise of fundamental consumer rights, e.g. remedies
for non-conformity. The concept of delivery is also important for the passing of the
risk
28
.
The Directive does not provide for remedies against lack of delivery, late or partial
delivery. Regulating such questions in the horizontal instrument would require a
definition of delivery.
The horizontal instrument could clarify whether delivery means that the consumer
has materially received the goods (i.e. the consumer has acquired physical possession
of the good, for example by collecting the ordered car from the dealer) or whether it
is sufficient that the goods are put at the consumer’s disposal (e.g. the dealer informs
the consumer that the ordered car has arrived at his garage and is ready to be picked
up). The horizontal instrument could also provide that, as a default rule, delivery
takes place when the consumer acquires physical possession of the good. The parties
would remain free to agree otherwise.
Spørgsmål I1: Hvordan bør begrebet "levering" defineres?
Løsning 1:
Ved "levering" forstås, at forbrugeren rent faktisk modtager varerne
28
See point 5.5 in this annex.
DA
25
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446888_0026.png
(dvs. at varerne udleveres til forbrugeren).
Løsning 2:
Ved "levering" forstås, at varerne står til rådighed for forbrugeren på det
tidspunkt og sted, der er præciseret i aftalen.
Løsning 3:
Ved "levering" forstås som hovedregel, at forbrugeren rent fysisk
modtager varerne, medmindre andet følger af aftalen mellem de berørte parter.
Løsning 4:
Status quo: Begrebet "levering" defineres ikke.
5.4
The passing of risk in consumer sales
An issue connected to the definition of delivery is whether the horizontal instrument
should regulate the passing of risk in consumer sales, i.e. the question of the point at
which the professional bears the risk and the cost of any deterioration or destruction
of the good and when this risk passes to the consumer, e.g. in a situation where a
good is damaged or destroyed while in transit from the seller to the consumer. At the
moment, the issue is regulated differently in the Member States. In some Member
States the risk passes to the buyer at the time of the conclusion of the contract while
in others property does not pass with the conclusion of the sales contract but with the
delivery.
The passing of the risk could be linked to the moment of delivery. Depending on the
definition of delivery, this could be at the time when the consumer acquires physical
possession of the good or at an earlier stage.
Spørgsmål I2: Hvordan bør risikoens overgang ved forbrugerkøb reguleres?
Løsning 1:
Risikoens overgang bør reguleres på EU-niveau og være tilknyttet
leveringstidspunktet.
Løsning 2:
Status quo: Risikoens overgang bør reguleres af medlemsstaterne med
den konsekvens, at der er divergerende løsninger.
5.5
Conformity of goods
5.5.1 Introduction
The duty of the seller to deliver goods in conformity with the contract is the
cornerstone of the Directive on Consumer Sales. The Directive establishes a
presumption that goods are in conformity with the contract if they fulfil a series of
conditions which are considered to be implied by the contract (e.g. that the goods are
fit for the purposes for which goods of the same type are normally used).
5.5.2
Extension of time limits
Under the directive, the seller is liable for any lack of conformity which existed at
the time of delivery and becomes apparent within two years from that moment (legal
guarantee). The Directive does not regulate the suspension or interruption of the two-
year period in the event of repair, replacement or negotiations between seller and
consumer. Some Member States have introduced specific rules on the extension of
the period during which the seller is liable while the seller is trying to cure the defect,
DA
26
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446888_0027.png
whereas others have not introduced such rules. This has led to significant
divergences among national laws impeding cross border trade. A horizontal
instrument could provide that the duration of the legal guarantee is extended for a
period corresponding to the time during which the consumer was not able to use the
goods because some remedy was being performed.
Spørgsmål J1: Bør det horisontale instrument forlænge tidsfristerne i de
tilfælde, hvor der er manglende overensstemmelse med aftalen, med den
periode, hvor mangler udbedres?
Løsning 1:
Status quo: Der bør ikke foretages ændringer.
Løsning 2:
Ja. Det fastsættes i det horisontale instrument, at den retlige
garantiperiode forlænges med den periode, hvor forbrugeren ikke kunne bruge
varerne som følge af udbedring af mangler.
5.5.3
Recurring defects
It may happen that defects which became apparent within two years from delivery re-
appear after the expiry of the legal guarantee, even though they have been repaired.
In these cases, consumers are left with goods which were already defective at the
moment of delivery, but for which any further repair is at the expense of the
consumers. Some Member States have introduced specific rules to deal with
recurring defects.
A horizontal instrument could provide that when the seller repairs the goods during
the period of the legal guarantee, the guarantee is automatically extended to cover
any future re-emergence of the same defect for a period to be specified since repair.
The issue of recurring defects could also be relevant in the context of remedies,
possibly justifying a consumer’s claim for replacement instead of another repair.
Spørgsmål J2: Bør garantien automatisk forlænges, såfremt varerne skal
repareres for gentagne fejl?
Løsning 1:
Status quo: Garantiperioden bør ikke forlænges.
Løsning 2:
Den retlige garantiperiode bør forlænges med en periode, der fastsættes
efter reparationen, for at dække en eventuel reparation af samme fejl på et senere
tidspunkt.
5.5.4
Second-hand goods
Member States may currently provide that, in case of second-hand goods, the seller
and the consumer may agree on a shorter time period for the liability of the seller,
provided this period is not less than one year. Varying conditions in different
Member States cause legal uncertainty.
This could be corrected by eliminating the possibility for the seller and the consumer
to agree on a shorter time period of liability. This should not create any
DA
27
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446888_0028.png
disproportionate burden on professionals since they would only remain responsible
for those defects which already existed at the moment of delivery
29
.
Another option could be to allow professionals and consumers throughout Europe to
agree on a shorter period for the seller’s liability for lack of conformity.
Spørgsmål J3: Bør der gælde særlige regler for brugte varer?
Løsning 1:
Et horisontalt instrument bør ikke indeholde særlige regler for brugte
varer: Sælger og forbruger kan i så fald ikke aftale en kortere garantiperiode for
mangler ved brugte varer.
Løsning 2:
Et horisontalt instrument bør indeholde særlige regler for brugte varer:
Sælger og forbruger kan i så fald aftale en kortere garantiperiode for mangler ved
brugte varer (men ikke på under 1 år).
5.6
Burden of proof
The Directive establishes a rebuttable presumption that any lack of conformity which
becomes apparent within six months from delivery shall be presumed to have existed
at the time of delivery. However, such presumption does not apply when it is
incompatible with the nature of the goods or the nature of the lack of conformity.
The Commission has been informed that it is difficult to apply a system with a
rebuttable presumption that can only be used when it is compatible with the nature of
the goods and the defects. Once the six-month period has passed, consumers have to
prove a fact (the existence of the defect at the time of delivery) which is extremely
difficult to establish without access to relevant technical data and/or specialised
assistance. Even during the first six months it is in each case necessary to examine
whether the consumer can actually invoke the presumption and obtain the reversal of
the burden of proof. This way the reversal of the burden of proof serves de facto as a
limitation of the legal guarantee
30
.
The Commission wonders if the present regime should not be changed. A horizontal
instrument could provide that the professional would have to prove that the defects
did not exist at the time of delivery since the seller is better placed than the consumer
to access relevant data (e.g. by contacting the producer) and provided that the
consumer acts in good faith. In any case the reversal of the burden of proof applies
only if compatible with the nature of the goods and of the defects. The seller would,
therefore, still be able to escape this reversal of the burden of proof in case of normal
wear and tear.
Spørgsmål J4: Hvem påhviler det at bevise, at der allerede var fejl og mangler
på leveringstidspunktet?
29
30
In addition, as it is mentioned below, the presumption that the defects which become apparent within
six months from delivery were already existent at that moment only applies if it is not incompatible
with the nature of the goods and the nature of the defects. These rules ensure an adequately
differentiated treatment of second hand goods vis-à-vis new products.
For instance in some Member States, after the six months period, consumers are forced by the sellers to
prove the existence of the defect at the moment of delivery by producing expensive technical reports.
DA
28
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446888_0029.png
Løsning 1:
Status quo: I løbet af de første seks måneder er det op til sælger at
bevise, at varen ikke var behæftet med fejl på leveringstidspunktet.
Løsning 2:
I hele den lovmæssige garantiperiode påhviler det sælger at bevise, at
varen ikke var behæftet med fejl på leveringstidspunktet, så længe dette er i
overensstemmelse med arten af de pågældende varer og fejl.
5.7
Remedies
5.7.1 Introduction
In the context of consumer sales, remedies should lead to the fulfilment of
consumers’ reasonable expectations in relation to the contract. However, the
Directive provides for remedies only in the case of non-conformity and not other
kinds of breaches of contract, e.g. when the goods are not delivered at all. Consumers
perceive the existing rules as unsatisfactory. Approximately 70 % of consumers state
that when buying goods cross-border it is harder to resolve problems such as returns
or price reduction in comparison with the domestic situations.
As mentioned in point 4.9 in this annex, the horizontal instrument might provide for
some general remedies, which would apply to any breaches of consumer contracts.
The remaining, sale-specific remedies (repair and replacement) could continue to be
available only in case of non-conformity of the goods.
5.7.2
The order in which remedies may be invoked
Currently the Directive provides for a particular order in which remedies may be
invoked. Reduction of price or termination of contract can only be invoked if repair
and replacement are impossible or disproportionate. The Commission has been
informed that it is difficult for consumers to assess whether a professional’s claim
that a particular remedy would be disproportionate is right or not.
A horizontal instrument could allow consumers to choose freely amongst the
available remedies in case of wrong performance. However, to limit the economic
burden on the professional, termination of contract would remain available only in
case of non-performance and breaches that are so serious as to give consumers
reasonable grounds to refuse correct performance.
Alternatively, the horizontal instrument could maintain the current sequence of
remedies, with some amendments. For instance, it could provide that the reduction of
the price is available immediately as an alternative to repair and replacement, while
at the same time altering the conditions under which the consumer can “move” from
these first-line remedies to the termination of contract (e.g. in the case of recurring
defects).-line remedies to the termination of contract (e.g. in the case of recurring
defects).
Spørgsmål K1: Bør forbrugeren frit kunne vælge blandt de
beføjelser som er
til
rådighed ?
Løsning 1:
Status quo: Forbrugerne er forpligtet til først at anmode om at få varen
repareret eller ombyttet og kan dernæst, hvis dette ikke er muligt, anmode om et
DA
29
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446888_0030.png
prisnedslag eller om en ophævelse af kontrakten.
Løsning 2:
Forbrugerne kan lige fra begyndelsen vælge blandt de beføjelser som er
til rådighed.. Det er dog kun muligt at ophæve kontrakten på særlige betingelser.
Løsning 3:
Forbrugerne er forpligtet til først at anmode om reparation, ombytning
eller prisnedslag, og kun hvis dette ikke er muligt, kan de anmode om en ophævelse
af kontrakten.
5.8
Notification of the lack of conformity
The Directive allows Member States to provide that the consumer must inform the
seller of the lack of conformity within a period of no less than two months from the
moment of discovery in order to benefit from his rights. Most Member States have
made use of this option, some of them waiving this obligation only in certain
circumstances. The horizontal instrument should eliminate the existing divergences,
which cause confusion for consumers and businesses.
Spørgsmål K2: Bør forbrugerne være forpligtet til at underrette sælger om
manglende overensstemmelse med aftalen?
Løsning 1:
Der skal være pligt til at underrette sælger om manglende
overensstemmelse med aftalen.
Løsning 2:
Der skal på visse betingelser være pligt til at underrette sælger om
manglende overensstemmelse med aftalen (f.eks. når sælger ikke handler i god tro
eller udviser grov forsømmelighed).
Løsning 3:
Der skal ikke være pligt til inden for en vis frist at underrette sælger om
manglende overensstemmelse med aftalen .
5.9
Direct producers’ liability for non-conformity
A number of Member States have introduced various forms of direct liability of
producers. These differ considerably as to the conditions and modalities. The
horizontal instrument may address these divergences by introducing rules on the
direct liability of producers (e.g. the introduction on an EU wide producer’s liability)
so that consumers would be able to request certain remedies directly from the
manufacturer (and possibly from the importer) throughout the EU. This would
eliminate possible internal market barriers and would favour especially consumers
buying cross-border. A more detailed analysis can be found in the Report on the
implementation of the Consumer Sales Directive.
The issue of producers’ liability in the context of the review of the acquis is limited
to situations where a good is not in conformity with the consumer contract, e.g. the
product does not have the quality or characteristics that the consumer is entitled to
expect. Liability for damage caused by the defectiveness of a product, i.e. death,
personal injuries or destruction of any item of property other than the defective
DA
30
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446888_0031.png
product itself, is regulated by the Product Liability Directive and falls outside the
scope of the review
31
.
Spørgsmål L: Bør det horisontale instrument holde producenten direkte
ansvarlig for manglende overensstemmelse med aftalen?
Løsning 1:
Status quo: Der fastsættes ingen regler om producentens direkte ansvar
på EU-niveau.
Løsning 2:
Der fastsættes regler om producentens direkte ansvar på de ovenfor
anførte betingelser.
5.10
Consumer Goods Guarantees (Commercial guarantees)
On top of the rights conferred upon consumers by legislation, sellers or producers
may offer consumers additional rights on a voluntary basis (a so-called commercial
guarantee). They can, for example, grant consumers certain rights in case the goods
do not meet the specifications set out in the guarantee statement and in associated
advertising.
5.10.1 Content of the commercial guarantee
The directive does not address the question of what happens if the guarantee
statement omits to inform the consumer on the content of the guarantee. It has been
stated that the current situation may mislead consumers who rely on such vague
statements without checking whether they are actually granted any additional rights.
A horizontal instrument could remedy this situation by providing a default content of
a guarantee setting out basic rights which the guarantee holder should have if these
are not spelled out in the guarantee document. These may include a right to
replacement or repair if goods are not in conformity with the contract. If the duration
of the commercial guarantee is not indicated it could apply to the estimated life-span
of the goods. It would have to be EU-wide. Finally, the costs of invoking and
performing the guarantee would be borne by the guarantor.
Spørgsmål M1: Bør et horisontalt instrument indeholde standardregler for
indholdet af en kommerciel garanti?
Løsning 1:
Status quo: Det horisontale instrument indeholder ingen standardregler.
Løsning 2:
Der fastsættes standardregler for kommercielle garantier.
5.10.2 The transferability of the commercial guarantee
The directive does not regulate the issue of the transferability of the commercial
guarantee to subsequent buyers. This is important for consumers who intend to re-
sell a product as well as for subsequent buyers who would like the products still to be
31
Council Directive 85/374/EEC of 25 July 1985 on the approximation of the laws, regulations and
administrative provisions of the Member States concerning liability for defective products.
DA
31
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446888_0032.png
covered by the commercial guarantee especially in the context of a cross-border
transaction.
The horizontal instrument may address this problem by providing that a guarantee
would benefit also subsequent buyers of a product. Such a rule could have a
mandatory or default character (i.e. the seller would be able to limit the
transferability of the guarantee in certain circumstances).
Spørgsmål M2: Bør et horisontalt instrument regulere overførsel af den
kommercielle garanti?
Løsning 1:
Status quo: Muligheden for at overføre den kommercielle garanti
reguleres ikke i EU-lovgivningen.
Løsning 2:
Der fastsættes en ufravigelig regel om, at garantien automatisk
overføres til senere købere.
Løsning 3:
I det horisontale instrument fastsættes en standardregel om
overførbarhedfor den kommercielle garanti dvs. at garantigiveren kan udelukke
eller begrænse muligheden for at overføre en kommerciel garanti.
5.10.3 Commercial guarantees for specific parts
In the case of complex goods (e.g. cars) producers offer commercial guarantees
limited to specific parts. The horizontal instrument could make sure that consumers
are clearly informed on which parts are covered by a particular guarantee. If such
information is not provided the limitation would be without any effect.
Spørgsmål M3: Bør et horisontalt instrument indeholde en bestemmelse om
kommercielle garantier for specifikke dele?
Løsning 1:
Status quo: Muligheden for at give kommercielle garantier for
specifikke dele bør ikke reguleres i det horisontale instrument.
Løsning 2:
I det horisontale instrument fastsættes der kun bestemmelser om
informationspligten.
Løsning 3:
Det horisontale instrument indeholder bestemmelser om
informationspligt, og det fastsættes, at en garanti automatisk dækker alle de varer,
der er omfattet af aftalen.
6.
Other issues
In this document stakeholders are consulted on a number of issues that have been
identified as important in the context of the review of the consumer acquis. The
Commission welcomes information and suggestions on any other matter deemed to
be pertinent and relevant to overall objectives of the review.
Spørgsmål N: Er der andre spørgsmål eller områder, som bør undersøges eller
drøftes yderligere inden for rammerne af forbrugerbeskyttelsen på EU-
niveau?
DA
32
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446888_0033.png
ANNEX II
C
ONSUMER
D
IRECTIVES UNDER
R
EVIEW
Council Directive 85/577/EEC of 20 December 1985 to protect the consumer in respect of
contracts negotiated away from business premises, OJ L 372, 31.12.1985, p. 31.
Council Directive 90/314/EEC of 13 June 1990 on package travel, package holidays and
package tours, OJ L 158, 23.6.1990, p. 59.
Council Directive 93/13/EEC of 5 April 1993 on unfair terms in consumer contracts, OJ L 95,
21.4.1993, p. 29.
Directive 94/47/EC of the European Parliament and of the Council of 26 October 1994 on the
protection of purchasers in respect of certain aspects of contracts relating to the purchase of a
right to use immovable properties on a timeshare basis, OJ L 280, 29.10.1994, p. 83.
Directive 97/7/EC of the European Parliament and of the Council of 20 May 1997 on the
protection of consumers in respect of distance contracts, OJ L 144, 4.6.1997, p. 19.
Directive 98/6/EC of the European Parliament and of the Council of 16 February 1998 on
consumer protection in the indication of the prices of products offered to consumers, OJ L 80,
18.3.1998, p. 27.
Directive 98/27/EC of the European Parliament and of the Council of 19 May 1998 on
injunctions for the protection of consumers' interests, OJ L 166, 11.6.1998, p. 51.
Directive 1999/44/EC of the European Parliament and of the Council of 25 May 1999 on
certain aspects of the sale of consumer goods and associated guarantees, OJ L 171, 7.7.1999,
p. 12.
DA
33
DA