Europaudvalget 2006-07
KOM (2006) 0763
Offentligt
1446906_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 6.12.2006
KOM(2006) 763 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
DET GLOBALE EUROPA
Europas handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter i en global økonomi under
forandring
En grønbog til brug ved den offentlige høring
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
DET GLOBALE EUROPA
Europas handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter i en global økonomi under
forandring
En grønbog til brug ved den offentlige høring
(EØS–relevant tekst)
Indledning
EU råder i lighed med de fleste importerende lande over en række forskellige handelspolitiske
beskyttelsesinstrumenter. Disse instrumenter – antidumping-, antisubsidie- og
beskyttelsesforanstaltninger – giver EU mulighed for at beskytte sine producenter mod illoyal
eller subsidieret import og mod dramatiske ændringer i handelsmønstret, som er skadelige for
EU's økonomi. Det er vigtigt, at vi bruger disse instrumenter effektivt og omhyggeligt for at
sikre overholdelse af de internationale handelsregler og at beskytte Europas interesser mod
illoyal handelspraksis.
EU's brug af disse instrumenter er baseret på reglerne i WTO-aftalerne, som indeholder
bestemmelser om handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter og principperne for lovlig
anvendelse af disse som en del af det multilaterale system for frihandel. I lighed med
indsatsen for at stoppe forfalskning og tyveri af intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder
også gennem misbrug af elektroniske kommunikationsmidler, er beskyttelsen mod illoyal
handelspraksis politisk og økonomisk set et element af afgørende betydning for beskyttelsen
af frihandelen. Det giver os mulighed for at fremme de europæiske arbejdstageres interesser
og Europas konkurrenceevne og spiller således en betydningsfuld rolle med hensyn til at
hjælpe Europa med at forvalte følgerne af globalisering.
Den væsentligste økonomiske begrundelse for brugen af antidumping- og
antisubsidieforanstaltninger som handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter er, at den
internationale økonomi ikke har nogen mekanisme til forsvar mod konkurrencebegrænsende
adfærd svarende til de konkurrencemyndigheder, der findes i næsten alle lande. Ydermere
giver meget få landes juridiske systemer kompetence til at vedtage formelle regler eller at
oprette institutioner, der muliggør overvågning af subsidier på samme måde som EU's
statsstøtteregler. Handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter er blevet udviklet inden for
rammerne af den internationale lovgivning og skal korrigere de handelsforvridende virkninger
af konkurrencebegrænsende adfærd på internationalt plan.
Anvendelsen af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter på europæisk plan har i løbet af det
seneste årti fjernet de handelsforvridende virkninger af dumping i betydningsfulde sektorer
som stål, kemikalier og mikroprocessorer, hvorved disse sektorer og dermed tusindvis af
arbejdspladser i Europa er blevet reddet.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446906_0003.png
EU er gået videre end noget andet WTO-medlem, idet EU ensidigt og på grundlag af WTO-
reglerne
har
strammet
betingelserne
for
anvendelse
af
handelspolitiske
beskyttelsesinstrumenter og målrettet virkningerne af disse på sit eget marked. EU har
udviklet et system af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, som formodentlig er mere
åbent og velafbalanceret end noget andet WTO-medlems system. EU har også ført an i
debatten vedrørende reform af WTO-reglerne om beskyttelse af handelen, som har været en
integreret del af Doha-runden. Det er af afgørende betydning, at alle WTO-medlemmerne
anvender de internationalt vedtagne regler loyalt, hvis det internationale handelssystem skal
fungere. Denne betoning af, at alle skal følge de vedtagne regler på dette område, skal
forblive et mål, der er styrende for vores fremtidige politik.
Ikke desto mindre har der i det årti, der er gået siden vedtagelsen af antidumpingaftalen i 1994
og den seneste større reform af EU's handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, været
vidtrækkende ændringer af den globale økonomi og af strukturen i EU's økonomi.
Ændringerne har været en betydningsfuld faktor i de overordnede prioriteringer for fremme af
denne Kommissions nye dagsorden for vækst og konkurrenceevne. Disse prioriteringer er
beskrevet i Kommissionens bidrag til Det Europæiske Råds møde i Hampton Court:
Europæiske værdier i en globaliseret verden.
Mange flere selskaber i EU fremstiller nu varer uden for EU med henblik på import til EU
eller har forsyningskæder, som rækker ud over markedet i EU. Disse ændringer sætter
spørgsmålstegn ved den traditionelle opfattelse af produktion i EU og EU's økonomiske
interesser. Da dette præcis er begrundelsen for at have handelspolitiske
beskyttelsesinstrumenter, kan en regelmæssig gennemgang bidrage til at sikre, at EU's
handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter forbliver en effektiv reaktion på illoyal
handelspraksis. Dette kan muligvis også bidrage til at bevare den store politiske støtte bag
brugen af disse uundværlige instrumenter i hele Europa.
Kommissionen har for nylig gjort opmærksom på en ny politisk dagsorden, som har til formål
at styrke EU's evne til at konkurrere i en global økonomi præget af stigende fragmentering og
kompleksitet i produktionsprocessen og forsyningskæderne samt vækst blandt
betydningsfulde nye økonomiske aktører, navnlig i Asien
("Det globale Europa - i
konkurrencen på verdensmarkedet").
Disse overvejelser vedrørende EU's handelspolitiske
beskyttelsesinstrumenter er en integreret del af ovennævnte dagsorden. I grønbogen sættes der
ikke
spørgsmålstegn
ved
den
grundlæggende
værdi
af
handelspolitiske
beskyttelsesinstrumenter, men offentligheden opfordres derimod til at overveje, hvordan EU
fortsat kan bruge dem, så de bedst muligt tjener Europas interesser.
I forbindelse med udarbejdelsen af grønbogen er der blevet taget hensyn til Europa-
Kommissionens erfaringer med forvaltning af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter samt
resultaterne af en evalueringsundersøgelse af disse, som blev gennemført for nylig. Den er
også blevet udarbejdet på grundlag af uformelle kontakter med EU's medlemsstater og
Europa-Parlamentet samt en række dokumenter, som eksperter inden for handelspolitiske
beskyttelsesinstrumenter forelagde EU's handelskommissær, Peter Mandelson, i juli 2006
1
.
1
http://ec.europa.eu/trade/issues/respectrules/anti_dumping/legis/index_en.htm#txts.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446906_0004.png
I grønbogen er der foretaget en opdeling i seks temaer:
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter i en global økonomi under forandring
vægtningen af EU's forskellige interesser i forbindelse med undersøgelser af
handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter
iværksættelse og gennemførelse
beskyttelsesinstrumenter
af
undersøgelser
af
handelspolitiske
handelspolitiske beskyttelsesforanstaltningers form og varighed og tidsplanen for
gennemførelsen
gennemsigtighed i forbindelse
beskyttelsesinstrumenter og
med
undersøgelser
af
handelspolitiske
den institutionelle struktur i forbindelse med undersøgelser af handelspolitiske
beskyttelsesinstrumenter.
Der rejses en række spørgsmål vedrørende hver enkelt tema, som deltagerne i høringen
opfordres til at besvare.
Rubrik nr. 1: Europas handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter
Antidumping.
Antidumpingregler er EU's mest benyttede form for handelspolitiske
beskyttelsesinstrument. Antidumpingforanstaltninger vedrører import af varer til EU til en
pris, der ligger under den normale værdi på hjemmemarkedet – normalt som følge af mangel
på konkurrence og/eller statslig indgriben i produktionsprocessen, som giver en eksportør
mulighed for kunstigt at reducere eksportprisen. Dumping skader både EU-producenterne og
producenter i tredjelande, som konkurrerer om adgang til markedet i EU. Følgende er typiske
eksempler på forvridninger, som fører til dumping: toldmæssige og ikke-toldmæssige
handelshindringer, utilstrækkelig håndhævelse af konkurrencereglerne, fritagelse for
eksporttold og kunstigt lave priser på råmaterialer og/eller energi. Hvis EU's undersøgelser
viser, at importen skader EU-producenter, giver antidumpingreglerne mulighed for at
gennemføre foranstaltninger til afhjælpning af skaden. Dette indebærer normalt, at
dumpingimporten pålægges told.
Antisubsidier.
Antisubsidieforanstaltninger svarer til antidumpingforanstaltninger, bortset fra
at de specifikt afhjælper de handelsforvridende virkninger af subsidier til udenlandske
producenter, som WTO kan gribe ind over for, hvis det kan påvises, at subsidierne skader EU-
producenter.
Beskyttelse.
Beskyttelsesforanstaltninger adskiller sig fra de øvrige foranstaltninger, da der
ikke fokuseres på, om en given handelspraksis er illoyal eller ej, men på ændringer af
handelsmængden, som kommer så hurtigt og er af et sådant omfang, at det ikke med
rimelighed kan forventes af EU-producenterne, at de kan tilpasse sig de ændrede
handelsstrømme. I en sådan situation giver WTO's og EU's regler mulighed for kortvarige
restriktioner af importen for at give erhvervsgrenen midlertidig støtte til at tilpasse sig den
pludselige forøgelse af handelsstrømmen. Dette midlertidige pusterum kombineres med en
klar forpligtelse til at gennemføre omstruktureringer.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446906_0005.png
Mellem
januar
1996
og
december
2005
indførte
EU
194
endelige
antidumpingforanstaltninger. De lande, som oftest var involveret i dumpingsager i perioden,
var Kina (38 foranstaltninger) og Indien (16 foranstaltninger). Pr. 31. oktober 2006 var 12 af
EU's antisubsidieforanstaltninger stadig gældende. EU har i alt indført otte endelige
beskyttelsesforanstaltninger i medfør af WTO-reglerne; kun en af disse er stadig gældende. I
EU repræsenterer antidumping- og antisubsidieforanstaltninger over for illoyal handelspraksis
mindre end 0,45 % af den samlede værdi af importen.
Til sammenligning indførte USA 201 og Indien 309 endelige foranstaltninger mellem 1996 og
2005. I samme periode indledte EU 294 undersøgelser, mens USA og Indien indledte
henholdsvis 352 og 419 undersøgelser.
Europa-Kommissionen
har ansvaret for gennemførelsen af antidumping-, antisubsidie- og
beskyttelsesundersøgelser, herunder også for beslutninger vedrørende indledning af
undersøgelser som reaktion på erhvervsgrenens klager samt for fornyede undersøgelser inden
for den periode, hvor en given foranstaltning finder anvendelse. Den kan også indføre
midlertidige foranstaltninger og vil om nødvendigt foreslå Rådet endelige foranstaltninger.
Rådet
indfører endelige antidumping- eller antisubsidieforanstaltninger ved simpelt flertal,
mens beskyttelsesforanstaltninger kræver et kvalificeret flertal blandt medlemsstaterne.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
DEL 1. Hvilken rolle spiller handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter i en global
økonomi under forandring?
Den økonomiske begrundelse for
antidumpingforanstaltninger
er hovedsagelig, at
konkurrencesituationen er mangelfuld på de internationale markeder – der findes ingen
international konkurrencemyndighed, der regulerer konkurrencebegrænsende adfærd mellem
landene. I modsætning til et indre marked som EU's findes der meget få regler, som regulerer
virksomhedernes adfærd på de internationale markeder.
Antidumpingforanstaltninger er det eneste redskab i den internationale lovgivning, som kan
behandle virkningerne af illoyal import fra sådanne markeder for virksomhederne i EU.
Ligeledes modvirker
antisubsidieforanstaltninger
illoyal subsidiering af producenter i
tredjelande, da der ikke findes fuldt udviklede midler til begrænsning af en sådan adfærd på
internationalt plan.
Beskyttelsesforanstaltninger
er rettet mod import, der øges i et sådant
omfang, at det forvolder eller truer med at forvolde virksomhederne i EU væsentlig skade.
På nuværende tidspunkt indleder EU betydeligt flere antidumpingundersøgelser end
antisubsidieundersøgelser. En af grundene til, at virksomhederne er utilbøjelige til at anmode
om indledning af antisubsidiesager, er, at de frygter gengældelsesforanstaltninger fra de
pågældende regeringers side. En løsning kunne derfor være, at Kommissionen på eget initiativ
indleder flere antisubsidiesager.
Den økonomiske begrundelse for handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter er stadig genstand
for uenighed blandt økonomer. Nogle økonomer mener, at der er behov for handelspolitiske
beskyttelsesinstrumenter, fordi der ikke findes internationalt vedtagne konkurrenceregler.
Andre mener, at der ikke kan gives en økonomisk begrundelse for handelspolitiske
beskyttelsesforanstaltninger med udgangspunkt i et givet lands overordnede velstand. Endnu
andre mener, at enkelte sektorer kan misbruge foranstaltningerne som et middel til at opnå
beskyttelse mod konkurrerende import. Der er også nogle økonomer, der mener, at
antidumpingforanstaltninger kun er berettigede, hvis en eksportør i et tredjeland nyder godt af
manglende eller utilstrækkelig håndhævelse af konkurrencereglerne i hjemlandet.
Spørgsmål 1:
Hvilken rolle spiller handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter i den moderne
globale økonomi? Er handelspolitiske instrumenter af afgørende betydning for at sikre
overholdelse af internationale handelsregler og for at beskytte europæiske interesser? Bør
EU overveje, hvordan de kan forbedres?
Spørgsmål 2:
Bør EU i højere grad gøre brug af antisubsidie- og beskyttelsesforanstaltninger
sammen med antidumpingforanstaltningerne? Bør Kommissionen under særlige
omstændigheder være rede til at indlede flere undersøgelser af handelspolitiske
beskyttelsesinstrumenter på eget initiativ, hvis den råder over den nødvendige
dokumentation?
Spørgsmål 3:
Findes der andre muligheder end brugen af handelspolitiske
beskyttelsesinstrumenter, når nu der ikke findes internationalt vedtagne regler?
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446906_0007.png
DEL 2. Vægtningen af EU's forskellige interesser i forbindelse med undersøgelser af
handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter
Handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger skal tjene EU's overordnede økonomiske
interesser, herunder også producenternes og arbejdstagernes interesser. EU's regler skal fortsat
tage højde for situationer, hvor lavere importpriser ikke alene skyldes tredjelandes
komparative fordele med hensyn arbejdskraft- og produktionsomkostninger, men afspejler, at
disse fordele kombineres med urimelige konkurrencevilkår i form af subsidier og andre
skævheder skabt af staten.
Ændringer af strukturen i både den globale økonomi og EU's økonomi har gjort det mere
komplekst at fastlægge EU's økonomiske interesser. Globalisering øger den internationale
arbejdsdeling, da transport- og kommunikationsomkostningerne er faldet betydeligt.
Europæiske selskaber anvender i stigende grad produktionsbaser uden for EU, samtidig med
at de bevarer aktiviteter og beskæftigelse af et betydeligt omfang i Europa. Hvad angår
handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, består udfordringen i at afgøre, om EU's regler i
tilstrækkeligt omfang tager hensyn til den outsourcing af produktionen, der foretages af
europæiske virksomheder, som så konkurrerer med EU-baserede producenter og kan blive
negativt påvirket af de handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger.
Det er ikke i EU's økonomiske interesse på lang sigt at tolerere dumping, selv når den er til
fordel for europæiske selskaber, som har outsourcet produktionen til tredjelande. Men det skal
også tages i betragtning, at foranstaltninger, der har til formål at begrænse den skade, der
forårsages af dumpingen, kan påvirke beskæftigelsen og levedygtigheden for EU-selskaber,
som har lovlige aktiviteter i form af outsourcet produktion. Det er af afgørende betydning at
finde den rette balance mellem frihandel og retfærdig handel. Der er behov for klare regler i
en sådan situation.
Denne del af grønbogen omhandler fire hovedspørgsmål vedrørende prøvningen af
Fællesskabets interesser.
Rubrik nr. 2: Casestudie – antidumpingforanstaltninger over for lædersko, august 2006
I oktober 2006 pålagde EU visse lædersko, der importeres til EU, en told på henholdsvis
16,5 % og 10 %. Denne told var resultatet af en undersøgelse, i forbindelse med hvilken der
både blev konstateret dumping af disse varer fra visse tredjelande og deraf følgende skade for
producenterne i EU. Anvendelsen af EU's og WTO's regler i denne meget komplekse sag gav
anledning til store meningsforskelle blandt virksomhederne og medlemsstaterne i EU. Sagen
illustrerede to af de vigtigste emner, som denne grønbog omhandler.
Outsourcing fra EU-producenternes side.
Selv om mange selskaber i EU stadig fremstiller
læderfodtøj i EU, er der også et betragteligt antal selskaber i EU, der har outsourcet
produktionen af fodtøj til tredjelande, mens de har bevaret andre aktiviteter i EU. De
selskaber i EU, som fremstiller lædersko i de pågældende tredjelande, er pålagt
antidumpingtolden. Under de eksisterende regler vedrørende antidumpingundersøgelser tages
der desuden kun hensyn til producenter, der bevarer deres produktion i EU, når det skal
afgøres, om reglerne vedrørende repræsentation af en tilstrækkelig andel af EF-
erhvervsgrenen er opfyldt. Ikke desto mindre stiger antallet af selskaber i EU, som flytter dele
af deres produktion, og disse selskaber tegner sig for tusindvis af arbejdspladser i EU.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446906_0008.png
Forbrugernes interesser.
Sagen vedrørende fodtøj illustrerede også et andet problem, der
vedrører fastlæggelse af EU's økonomiske interesser i bred forstand. I langt størstedelen af
alle
sager,
navnlig
de
sager,
som
ikke
vedrører
forbrugervarer,
har
antidumpingforanstaltningernes virkninger på de priser, som forbrugerne betaler, typisk været
ubetydelige. Det er ikke desto mindre af stor betydning at overveje, hvorvidt og hvordan
forbrugernes interesser bedre kan afspejles i forbindelse med antidumpingundersøgelserne og
de foranstaltninger, der træffes.
2.1. Prøvningen af Fællesskabets interesser.
EU er en af de få brugere af handelspolitiske
beskyttelsesinstrumenter, der gennemfører en prøvning af almenhedens interesser ved hjælp
af reglen vedrørende Fællesskabets interesser, før der indføres antidumpingforanstaltninger.
Af reglen vedrørende Fællesskabets interesser fremgår det, at der kun kan indføres
foranstaltninger, hvis Kommissionen fastslår, at det ikke er imod EU's overordnede
økonomiske interesser at indføre foranstaltningerne. Der findes intet krav om en sådan
prøvning i WTO's antidumpingaftale, men den har vist sig at være en nyttig faktor, når
interesserne i antidumpingsager skal afvejes.
Det påstås dog, at der i forbindelse prøvningen af Fællesskabets interesser i for høj grad tages
hensyn til EU-producenterne, og at der ikke tages tilstrækkeligt hensyn til foranstaltningernes
virkninger for importvirksomheder, som har flyttet en del af produktionen uden for EU. Der
bliver også givet udtryk for bekymring over, at forbrugernes interesser ikke vægtes
tilstrækkeligt højt, navnlig når de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter finder anvendelse
på færdige forbrugervarer. Selv om det overordnede mål med EU's instrumenter er at reagere
på virkningerne af illoyal konkurrence, har en række nyere sager også rejst spørgsmålet om,
hvorvidt prøvningen af Fællesskabets interesser skal bruges til at vurdere foranstaltningernes
virkninger for den overordnede sammenhæng i EU's politikker. F.eks. kunne EU overveje, om
antidumpingforanstaltningerne i visse tilfælde reducerer effektiviteten af EU's
udviklingsbistand til et givet land.
Spørgsmål 4:
Bør EU revidere den nuværende balance mellem forskellige virksomheders
interesser i forbindelse med prøvningen af Fællesskabets interesser inden for rammerne af
undersøgelser af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter? Hvordan skal der tages hensyn til
både de interesser, som producenterne og deres arbejdstagere i Europa har, og interesserne
blandt de selskaber, som har bevaret en betydelig del af deres aktiviteter og beskæftigelse i
Europa, på trods af at de har flyttet en del af deres produktion uden for EU? Hvordan skal
der tages hensyn til de interesser, som de importører og producenter, der forarbejder de
pågældende importvarer, har?
Spørgsmål 5:
Er det nødvendigt at revidere den måde, hvorpå der tages hensyn til
forbrugernes interesser i forbindelse med undersøgelser af handelspolitiske
beskyttelsesinstrumenter? Bør Kommissionen være mere proaktiv med hensyn til at opnå
input fra forbrugersammenslutninger? Hvordan bør et sådant input vægtes? Hvordan kan de
handelspolitiske beskyttelsesforanstaltningers virkninger for forbrugerne vurderes og
overvåges?
Spørgsmål 6:
Bør EU tage flere forhold i betragtning i forbindelse med vurderingen af
Fællesskabets interesser inden for rammerne af undersøgelser af handelspolitiske
beskyttelsesinstrumenter, herunder f.eks. sammenhæng med andre EU-politikker? Bør EU,
hvad angår udviklingspolitikken, formelt skelne mellem de mindst udviklede lande og
udviklingslandene ved anvendelsen af handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger?
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål 7:
Hvilke former for økonomiske analyser kan være nyttige ved udarbejdelsen af
disse vurderinger?
2.2. Prøvningen af Fællesskabets interesser ved finjusteringen af de handelspolitiske
beskyttelsesforanstaltninger.
På nuværende tidspunkt kan det i forbindelse med prøvningen
af Fællesskabets interesser kun konkluderes, at foranstaltningerne enten skal eller ikke skal
indføres. Når der er tale om "enten/eller", kan analysen af Fællesskabets interesser i princippet
ikke bruges som begrundelse for tilpasning eller ændring af foranstaltningerne. Det kan dog
være hensigtsmæssigt at indføre mere fleksibilitet i denne sammenhæng, hvis tilpasningen af
foranstaltningerne fuldt ud afspejler de objektive forhold i sagen. En sådan fleksibilitet skal
være begrænset til justeringer i nedadgående retning på grundlag af EU's regel om den lavest
mulige told, som kræver, at tolden har samme niveau som skadesmarginen eller
dumpingmarginen, idet den laveste værdi anvendes. Teoretisk set kunne fleksibiliteten også
udvides til at omfatte toldfritagelse af visse varer af hensyn til Fællesskabets interesser.
Spørgsmål 8:
Bør det eksplicit være muligt at ændre foranstaltningernes omfang i
nedadgående retning på grundlag af resultaterne af prøvningen af Fællesskabets interesser
inden for rammerne af undersøgelserne af de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter? Bør
EU eksplicit give mulighed for at udelukke visse varetyper af hensyn til Fællesskabets
interesser? Hvilke kriterier skal i givet fald anvendes?
2.3. Tidspunktet for gennemførelse af prøvningen af Fællesskabets interesser.
På
nuværende tidspunkt skal der kun foretages en prøvning af Fællesskabets interesser efter
indledningen af en undersøgelse og på tidspunktet for fastsættelse af foranstaltningerne.
WTO-reglerne, som forbyder offentliggørelse af antidumpingklager før indledningen af en
undersøgelse, udelukker på nuværende tidspunkt prøvningen af Fællesskabets interesser ved
vurderingen af den indledende klage. En række berørte parter har dog foreslået, at EU skal
presse på for at få disse regler ændret.
Spørgsmål 9:
Bør EU søge at få ændret WTO-reglerne, således at prøvningen af
Fællesskabets interesser inden for rammerne af antidumping- og antisubsidieundersøgelser
kan foretages, når klagen indgives? Findes der andre situationer, hvor det ville være
hensigtsmæssigt at prøve Fællesskabets interesser – f.eks. før indledningen af
udløbsundersøgelser?
2.4. Vurderinger af levedygtigheden.
EF-erhvervsgrenens overordnede levedygtighed er et
element, som undersøges i forbindelse med prøvningen af Fællesskabets interesser. Hvis en
bestemt sektors muligheder for at overleve er gode, udgør dette en betydningsfuld faktor, når
det skal vurderes, om der skal indføres handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger.
Spørgsmål 10:
Er vurderinger af levedygtigheden relevante, når der skal træffes afgørelser
om brugen af handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger? Hvilke kriterier bør i givet fald
anvendes ved vurderinger af EF-erhvervsgrenenes levedygtighed inden for rammerne af
undersøgelser af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, f.eks. produktionsniveauet,
beskæftigelsen eller markedsandelen?
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
DEL 3. Iværksættelse og gennemførelse af undersøgelser af de handelspolitiske
beskyttelsesinstrumenter
De berørte parter har peget på en række tekniske områder vedrørende iværksættelse og
gennemførelse af undersøgelser af de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, hvor
ændringer vil kunne forbedre proportionaliteten, effektiviteten og rimeligheden af EU's
undersøgelser af de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter yderligere. Otte af disse emner
behandles nedenfor:
3.1. Tidlig høring af de eksporterende tredjelande.
Mens WTO-reglerne forbyder kontakt
med selskaber, som kan blive gjort til genstand for en undersøgelse, før indledningen af en
sag, foreslog en række berørte parter, at der tages kontakt med eksporterende tredjelandes
regeringer, før undersøgelserne iværksættes, med henblik på at forhindre politiske gnidninger
og at gennemføre drøftelser vedrørende de varer og former for praksis, som sandsynligvis vil
blive omfattet af en undersøgelse.
Spørgsmål 11:
Bør EU overveje høringer af eksporterende tredjelande efter modtagelsen af
klager og før iværksættelsen af antidumpingundersøgelser?
3.2. Brugen af antisubsidieinstrumentet over for lande med overgangsøkonomi.
Den
nuværende praksis indebærer ikke indledning af antisubsidieundersøgelser i sager, som
involverer lande med overgangsøkonomi på grund af den meget forskelligartede karakter af
forvridningen af omkostnings- og prisstrukturen i sådanne økonomier. Brugen af
antisubsidieinstrumentet kunne dog overvejes i sager, hvor individuelle selskaber i lande med
overgangsøkonomi indrømmes markedsøkonomisk behandling.
Spørgsmål 12:
Bør EU mere specifikt indføre bestemmelser vedrørende brug af
antisubsidieinstrumentet i sager, som involverer selskaber i lande med overgangsøkonomi,
som er blevet indrømmet markedsøkonomisk behandling?
3.3. Stående krav.
EU har en række krav, som skal opfyldes, før en undersøgelse af
handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter kan iværksættes. WTO's regler indebærer, at en
undersøgelse normalt kun kan indledes, hvis de producenter, som eksplicit støtter klagen, står
for mere end 25 % af den samlede produktion af den pågældende vare på det pågældende
marked.
Under de nuværende regler kan virksomheder, som både producerer og importerer den vare,
som angiveligt dumpes, blive udelukket fra den stående vurdering. Dette indebærer, at antallet
af virksomheder, som er påkrævet for at opfylde det stående krav i en given sag, reduceres, og
at virksomheder, som kan blive gjort til genstand for en klage, udelukkes. Visse berørte parter
mener, at disse såkaldte "stående krav" er for lempelige.
Spørgsmål 13:
Bør EU revidere de stående krav, der anvendes ved definitionen af EF-
erhvervsgrenen i forbindelse med antidumping- og antisubsidiesager? Er omfanget af den
støtte, som er nødvendig for fremsættelse af en klage og dermed iværksættelse af en
undersøgelse, passende? Bør der foretages en revision af muligheden for at udelukke
virksomheder, som importerer eller er forretningsmæssigt forbundet med eksportører, fra de
stående vurderinger?
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.4. Minimumsregler vedrørende dumping, subsidier og skade.
Under de nuværende
regler findes der en række grænser for, hvornår de undersøgte sager kan betragtes som
tilstrækkeligt vigtige til at retfærdiggøre indgriben fra EU's side. EU's antidumpinglovgivning
bestemmer, at en undersøgelse skal afsluttes, hvis dumpingmargenen er på under 2 % udtrykt
som en procentdel af eksportprisen – dette kaldes "minimumsgrænsen".
En minimumsgrænse finder også anvendelse ved fastsættelsen af den skade, som dumpingen
af varer har forvoldt. Der indledes ikke undersøgelser mod lande, hvis import udgør mindre
end 1 % af EU-markedet. De nuværende minimumsgrænser kunne sættes op eller ned alt
afhængigt
af,
hvordan
de
økonomiske
konsekvenser
af
lave
dumpingmargener/subsidiemargener og skadestærskler opfattes.
Som supplement til disse procentgrænser kunne der overvejes en anden "minimumstest", hvor
indledningen af en sag afhænger af importens værdi i euro.
Spørgsmål 14:
Bør EU ændre de minimumsgrænser (i procent og absolutte tal), som på
nuværende tidspunkt finder anvendelse på dumping og skade i forbindelse med undersøgelser
af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter?
3.5. Dumpingberegninger.
Fastsættelse af fremstillingsomkostningerne og en vares normale
værdi på hjemmemarkedet er en betydningsfuld del af en antidumpingundersøgelse. Visse
berørte parter har gjort gældende, at EU ikke tager tilstrækkeligt hensyn til, at fremstilling og
salg af små mængder af en given vare i opstartsfasen kan give et skævt billede af
enhedsomkostningerne og få dem til at se urealistisk høje ud. Dette kan til gengæld føre til en
kunstigt høj dumpingmargen.
Spørgsmål 15:
Bør Kommissionen forbedre tilgangen til "startomkostninger" ved
dumpingberegningen i forbindelse med antidumpingundersøgelser for at give eksportørerne
en længere "henstandsperiode" i forbindelse med opstartsperioden?
Spørgsmål 16:
Bør der overvejes andre ændringer af metoden for beregning af
dumpingmarginen i forbindelse med antidumpingundersøgelser – f.eks. ændring af de
nuværende regler vedrørende prøvningen af, om salget finder sted i normal handel?
3.6. Behandlingen af nye eksportører.
Visse berørte parter har foreslået en forbedring af
bestemmelserne om behandlingen af nye eksportører, som begynder at eksportere, mens en
undersøgelse er i gang. Nye eksportører rejser problemet vedrørende resultater, der er baseret
på et meget begrænset antal transaktioner. På nuværende tidspunkt kan Kommissionen også
kun behandle nye eksportører, som begynder deres virksomhed, mens en undersøgelse er i
gang, på grundlag af en separat undersøgelse af nytilkomne eksportører.
Spørgsmål 17:
Bør EU forbedre bestemmelserne om behandling af nye eksportører i
forbindelse med antidumping- og antisubsidieundersøgelser? Bør EU indføre mulighed for
hurtigere behandling af nytilkomne eksportører, som påbegynder deres virksomhed, mens en
undersøgelse af hovedsagen er i gang?
3.7. Omstruktureringsplaner.
Visse berørte parter mener, at det bør kræves af EU-
producenterne, at de forelægger en omstruktureringsplan, før de kan nyde godt af
antidumpingforanstaltningerne. Andre finder omstrukturering irrelevant, hvis erhvervsgrenens
vanskeligheder er en direkte følge af illoyal handelspraksis.
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål 18:
Er dokumentation for en EF-erhvervsgrens omstrukturering overhovedet
relevant i forbindelse med antidumping- og antisubsidieundersøgelser? Hvordan og på
hvilket tidspunkt i givet fald?
3.8. Inddragelse af SMV'erne.
Mange berørte parter mener, at SMV'erne har vanskeligt ved
at iværksætte og deltage i undersøgelser af handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger på
grund af kompleksiteten og de høje omkostninger.
Spørgsmål 19:
Hvilke særlige problemer vedrørende SMV'ernes deltagelse i undersøgelser af
handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger findes der, og hvordan kan de løses?
DA
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
DEL 4. Handelspolitiske beskyttelsesforanstaltningers form og varighed og tidsplanen
for gennemførelsen
De berørte parter har peget på en række områder vedrørende indførelse, form, varighed og
udløb af de handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger, som kunne revideres. I denne del
behandles fire emner.
4.1. Tidsplan for midlertidige foranstaltninger.
Visse berørte parter har givet udtryk for, at
de ønsker hurtigere vedtagelse af de midlertidige antidumpingforanstaltninger. På nuværende
tidspunkt vedtager Kommissionen dem mellem to og ni måneder efter iværksættelsen af en
undersøgelse, hvis de foreløbige beviser tyder på skadevoldende dumping.
Spørgsmål 20:
Idet der mindes om, at en afkortning af fristerne kan medføre begrænsninger
vedrørende undersøgelsernes gennemførelse og gennemsigtighed, bør EU da overveje at
afkorte fristerne for beslutninger vedrørende indførelse af midlertidige foranstaltninger i
forbindelse med antidumping- og antisubsidieundersøgelser? Bør fristerne være mere
fleksible?
4.2. Foranstaltningernes form og varighed og tidsplanen for gennemførelsen.
Mange
berørte parter har givet udtryk for, at EU bør kunne vælge mellem flere forskellige
foranstaltninger end standardforanstaltningerne i form af værditold, fast told, mindstepriser og
pristilsagn. Dette ville give større fleksibilitet ved behandlingen af komplekse sager
vedrørende vigtige forbrugervarer. Bør Kommissionen f.eks. i det omfang, som Fællesskabets
internationale forpligtelser tillader det, generelt have mulighed for at anvende en told, som
indfases over en periode eller som en funktion af importmængden, for at give markedet tid til
at tilpasse sig de nye vilkår?
En række berørte parter har også givet udtryk for, at der i forbindelse med foranstaltningerne
bør tages hensyn til virkningerne for varer, der er blevet bestilt lang tid, før foranstaltningerne
blev vedtaget, eller som er under forsendelse, når foranstaltningerne vedtages.
På nuværende tidspunkt er foranstaltningerne normalt gældende i fem år, hvilket er den
maksimale periode, som WTO tillader. Det er blevet foreslået, at foranstaltningernes varighed
kunne være kortere alt afhængigt af f.eks. varetypen, markedssituationen eller
erhvervsgrenens kendetegn. Varigheden af de foranstaltninger, der indføres efter en
udløbsundersøgelse, kunne også være kortere.
Spørgsmål 21:
Bør EU i højere grad gøre brug af mere fleksible foranstaltninger i
forbindelse med antidumping- og antisubsidieundersøgelser?
Spørgsmål 22:
Skal EU's foranstaltninger i forbindelse med antidumping- og
antisubsidieundersøgelser tilpasses, således at der tages bedre hensyn til varer med lang
leverings- eller forsendelsestid? Hvordan, i givet fald?
Spørgsmål 23:
Bør der eksplicit gives mulighed for, at endelige foranstaltninger i forbindelse
med antidumping- og antisubsidieundersøgelser har en varighed på under 5 år? I hvilke
situationer kunne en kortere varighed i givet fald retfærdiggøres?
DA
13
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.3. Tilbagebetaling af told efter udløbsundersøgelser.
På nuværende tidspunkt udløber
foranstaltningerne efter fem år, med mindre en udløbsundersøgelse indledes før det tidspunkt.
I den efterfølgende undersøgelsesperiode (som kan vare i op til 15 måneder efter udløbet af
perioden på fem år) er foranstaltningerne stadig gældende. Hvis det i forbindelse med
udløbsundersøgelsen konkluderes, at foranstaltningerne ikke skal opretholdes, kunne det
overvejes at tilbagebetale den told, der er blevet opkrævet efter udløbet af perioden på de
normale fem år. En alternativ mulighed kunne være at gennemføre og afslutte
udløbsundersøgelser før udløbet af foranstaltningernes maksimale varighedsperiode. Med en
sådan tilgang ville spørgsmålet om tilbagebetaling ikke være relevant.
Spørgsmål 24:
Bør told, der i forbindelse med antidumping- og antisubsidieundersøgelser er
blevet opkrævet efter udløbet af foranstaltningernes maksimale varighedsperiode på fem år,
tilbagebetales, hvis det i forbindelse med udløbsundersøgelsen konkluderes, at
foranstaltningerne skal ophæves?
Spørgsmål 25:
Skal tidsplanen for udløbsundersøgelser i forbindelse med antidumping- og
antisubsidieundersøgelser være således, at de afsluttes, når foranstaltningerne har været
gældende i fem år, frem for at blive påbegyndt på det tidspunkt?
4.4. Højere tærskler i forbindelse med udløbsundersøgelser.
Visse berørte parter mener, at
det er for let at forny antidumpingforanstaltningerne. I henhold til WTO's og EU's regler skal
erhvervsgrenen påvise, at der er "sandsynlighed for fornyet skadevoldende dumping". En
"klart forudsigelig og umiddelbar risiko for skade" kunne indebære en højere tærskel for
erhvervsgrenen.
Spørgsmål 26:
Bør EU forhøje de tærskler, der gælder for udløbsundersøgelser i forbindelse
med antidumping- og antisubsidieundersøgelser? Bør EU f.eks. overveje at indføre en
standard vedrørende "risiko for skade" i stedet for standarden vedrørende "sandsynlighed for
fornyet skade".
DA
14
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
DEL 5. Gennemsigtighed i forbindelse med undersøgelser af handelspolitiske
beskyttelsesforanstaltninger
Reel gennemsigtighed er af afgørende betydning for troværdigheden af de handelspolitiske
beskyttelsesinstrumenter. EU's regler giver balance mellem åbenhed i forbindelse med
forvaltningen af undersøgelser og behovet for at respektere kravet om fortrolighed, når der
gives adgang til forretningsoplysninger. Kvaliteten af analysen og de forslag, som denne
munder ud i, afhænger meget af kvaliteten af de fortrolige oplysninger, som forelægges i
forbindelse med en undersøgelse. De berørte parter har peget på en række områder, hvor
Europa-Kommissionen ikke desto mindre kunne forbedre gennemsigtigheden i forbindelse
med undersøgelser af handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger. Fire af aspekterne
vedrørende gennemsigtighed behandles nedenfor.
5.1. Høringskonsulent.
I henhold til EU's nuværende regler kan de berørte parter anmode om
høringer. Visse berørte parter mener, at en høringskonsulent kunne bidrage til at sikre, at
parterne i en undersøgelse af handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger bedre kan udnytte
deres ret til at blive hørt, og at sikre, at parternes rettigheder respekteres.
Spørgsmål 27:
Med henblik på gennemførelsen af undersøgelser af handelspolitiske
beskyttelsesinstrumenter vil Kommissionen oprette en stilling som høringskonsulent – hvilke
specifikke opgaver bør en sådan konsulent have?
5.2. Offentlige høringer i forbindelse med beslutninger vedrørende landsdækkende
markedsøkonomisk status.
Visse lande, f.eks. Kina og Vietnam, betragtes ikke som
markedsøkonomier
i
forbindelse
med
undersøgelser
af
handelspolitiske
beskyttelsesforanstaltninger. Disse lande kan blive indrømmet status som markedsøkonomi,
hvis de opfylder visse tekniske kriterier. I betragtning af den betydning, kompleksitet og
politiske følsomhed, som beslutninger om indrømmelse af markedsøkonomisk status
indebærer, foreslår mange berørte parter, at der gennemføres offentlige høringer, før
Kommissionen foreslår at indrømme et land markedsøkonomisk status.
Spørgsmål 28:
Bør Kommissionen gennemføre offentlige høringer, når den skal træffe
beslutning om eventuelt at indrømme et land landsdækkende markedsøkonomisk status?
5.3. Ensartede vilkår for adgang til oplysninger.
Visse berørte parter har givet udtryk for
bekymring over den usikkerhed, som forårsages af rygter om potentielle klager eller
undersøgelser. Der blev også spurgt, om Det Rådgivende Antidumpingudvalgs arbejde kunne
blive præget af mere gennemsigtighed.
Spørgsmål 29:
Bør der være større åbenhed i forbindelse med Det Rådgivende
Antidumpingudvalgs arbejde, herunder f.eks. offentliggørelse af dets dagsorden og/eller dets
mødereferater.
DA
15
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5.4. Bedre adgang til ikke-fortrolige dokumenter.
Hvis parterne ønsker adgang til ikke-
fortrolige dokumenter vedrørende en antidumpingundersøgelse, skal de under de nuværende
regler selv møde op hos Europa-Kommissionen. Det ville være muligt at give adgang til disse
dokumenter online. Visse berørte parter ville dog muligvis mene, at dette ville medføre en
uønsket stor spredning af ikke-fortrolige forretningsoplysninger.
Spørgsmål 30:
Ville det være ønskværdigt at give adgang til ikke-fortrolige dokumenter via
internettet i forbindelse med undersøgelser af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter? Ville
en kompromisløsning være mere hensigtsmæssig – f.eks. offentliggørelse af en oversigt over
dokumenterne?
DA
16
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
DEL 6. Den institutionelle proces
Brugen af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter kan være politisk følsom, og
troværdigheden af sådanne instrumenter afhænger af, at brugen heraf er gennemsigtig og
forudsigelig og genstand for streng kontrol. De beslutninger, der træffes, skal være baseret på
resultaterne af undersøgelserne. Den nuværende institutionelle struktur, som er fastlagt i EU's
grundforordninger om handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, deler ansvaret mellem
Kommissionen og Rådet. Beslutningerne kontrolleres af De Europæiske Fællesskabers
Domstol og skal også være i overensstemmelse med de forpligtelser, EU har påtaget sig inden
for rammerne af WTO. De institutionelle rammer har fungeret godt, men visse berørte parter
udtrykker bekymring for, at de giver mulighed for, at der træffes beslutninger, som i visse
tilfælde ikke hænger direkte sammen med resultaterne af selve undersøgelsen.
Spørgsmål 31:
Bør de nuværende institutionelle ordninger for vedtagelse af antidumping-,
antisubsidie- og beskyttelsesforanstaltninger bevares? Kan måden, hvorpå sådanne
beslutninger træffes, forbedres?
DA
17
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bidrag til høringen vedrørende denne grønbog
Alle berørte parter, herunder Europa-Parlamentet og medlemsstaterne, opfordres til at
indsende bemærkninger til de spørgsmål, som rejses i denne grønbog. Der er online adgang til
et struktureret spørgeskema, som kan være til nytte for respondenterne, og Kommissionen vil
sætte pris på at modtage synspunkter fra alle berørte parter, herunder også fra tredjelandes
offentlige myndigheder.
Kommissionen opfordrer respondenterne til at rejse spørgsmål vedrørende EU's
handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, som ikke behandles direkte ovenfor.
Spørgsmål 32:
Er der andre aspekter af EU's handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, som
De ønsker behandlet?
Spørgeskemaerne til brug ved høringen kan findes på følgende websted:
http://ec.europa.eu/trade/issues/respectrules/anti_dumping/comu061206_en.htm.
Besvarelser af spørgeskemaet skal være Kommissionen i hænde senest den 31. marts 2007.
De indsendte bemærkninger vil være tilgængelige online, med mindre der specifikt gøres
opmærksom på, at disse er fortrolige, og der vil i så fald kun blive givet begrænsede
oplysninger om kilden. Det er Kommissionens hensigt at tilrettelægge et seminar med de
berørte parter ved høringsperiodens slutning. Efter den offentlige debat vil Kommissionen
informere om resultaterne af denne høring og overveje, om yderligere tiltag vil være
hensigtsmæssige.
DA
18
DA