Europaudvalget 2007
KOM (2006) 0768
Offentligt
1446911_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 5.12.2006
KOM(2006) 768 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET
i henhold til artikel 19, stk. 1, i Rådets direktiv 2003/96/EF
(beskatning af industrielle anvendelser af LPG og beskatning af kul)
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446911_0002.png
1.
I
NDLEDNING
I henhold til artikel 19, stk. 1, i Rådets direktiv 2003/96/EF om omstrukturering af EF-
bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet
1
(herefter benævnt
“energibeskatningsdirektivet” eller "direktivet") kan Rådet, ud over bestemmelserne i de
foregående artikler i direktivet, navnlig artikel 5, 15 og 17, med enstemmighed på forslag af
Kommissionen give en medlemsstat (der har anmodet herom) tilladelse til at indrømme
yderligere fritagelser eller lempelser, hvis særlige politiske hensyn taler herfor.
Kommissionen behandler anmodningen. Bagefter forelægger den enten et forslag om Rådets
tilladelse til en sådan foranstaltning eller giver Rådet en begrundelse for, hvorfor den ikke har
foreslået tilladelse til en sådan foranstaltning.
I forbindelse med de undtagelser i energibeskatningsdirektivet, der udløb ved udgangen af
2006, har Grækenland og Litauen anmodet om tilladelse til at fravige nogle af
bestemmelserne i energibeskatningsdirektivet for visse energiprodukter. Brevene med
anmodningerne blev registreret hos Generaldirektoratet for Beskatning og Toldunion
2
.
Formålet med denne meddelelse er at underrette Rådet om grundene til, at Kommissionen
ikke fremsætter forslag om de ønskede tilladelser.
2.
2.1.
R
ESUMÉ AF ANMODNINGERNE
Den græske anmodning
Grækenland vil gerne anvende en nedsat afgiftssats på 0,29 EUR pr. 1 000 kg LPG, der
anvendes til industrielle formål. Minimumsafgiftssatsen (jf. artikel 8 i
energibeskatningsdirektivet) er på 41 EUR pr. 1 000 kg LPG, der anvendes som
motorbrændstof.
Ifølge de græske myndigheder har foranstaltningen to hovedformål. Det første er at fremme
anvendelsen af et mere miljøvenligt brændstof i forhold til andre mineralolier som en
næstbedst og midlertidig løsning, idet der tages hensyn til, at naturgasnetværket endnu ikke er
fuldført i Grækenland. I den sammenhæng fremhæver de græske myndigheder de
miljømæssige fordele ved LPG. Det andet hovedformål med foranstaltningen er at styrke
græske virksomheders konkurrenceevne.
Der er ikke fastsat en slutdato i anmodningen.
2.2.
Den litauiske anmodning
Litauen vil gerne fravige de generelle bestemmelser i energibeskatningsdirektivet, navnlig
artikel 2, stk. 1, og ikke beskatte kul. Litauen vil med andre ord gerne udskyde indførelsen af
skat på kul.
1
2
Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelser for beskatning
af energiprodukter og elektricitet (EUT L 283 af 31.10.2003, s. 51). Senest ændret ved direktiv
2004/74/EF og 2004/75/EF (EUT L 157 af 30.4.2004, s. 87 og s. 100).
Den 13. oktober 2006 (Grækenland) og den 29. september 2006 (Litauen).
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446911_0003.png
Ifølge de litauiske myndigheder er hovedformålet med foranstaltningen at genopbygge og
modernisere virksomheder i afsides liggende områder af landet og navnlig dem, der bruger
kul. Ifølge de litauiske myndigheder tager det lang tid at gennemføre et sådant mål, og det er
derfor nødvendigt at udskyde indførelsen af kulbeskatningen. De litauiske myndigheder
understreger i den forbindelse, at formålet med foranstaltningen er at fremme
erhvervsudviklingen i landets afsides liggende områder. De litauiske myndigheder har også
understreget det stigende behov for lavprisenergikilder i et miljø med stigende energipriser for
olie og gas, og de fremhæver også de igangværende ændringer af det nationale energisystem
som følge af lukningen af atomkraftværket i Ignalina.
I anmodningen er 31. december 2009 fastsat som slutdato.
3.
B
AGGRUND FOR ANMODNINGERNE
Beskatningen af mineralolier (herunder også LPG) har været harmoniseret i EU siden 1993
3
. I
EF-bestemmelserne er der fastsat minimumsafgiftssatser for motorbrændstof og fyringsolie.
Ud fra ønsket om at styrke konkurrenceevnen for visse handels- og industrivirksomheder i EU
i forhold til tredjelandes virksomheder er der i energibeskatningsdirektivets artikel 8 fastsat
væsentligt lavere minimumsafgiftssatser for anvendelse af motorbrændstof til de pågældende
formål. På det indre marked tilsigter minimumssatserne at skabe ensartede vilkår for
virksomhederne.
I den sammenhæng fik Grækenland oprindeligt tilladelse til at anvende nedsatte afgiftssatser
og fritagelse for beskatning af LPG, der anvendes til industrielle formål. I 2001 blev
tilladelsen for sidste gang forlænget af Rådet til den 31. december 2006, og den blev senere
indarbejdet i energibeskatningsdirektivets overgangsordninger.
Gennem vedtagelsen af energibeskatningsdirektivet blev de harmoniserede punktafgifter
udvidet til at omfatte andre energiprodukter, der konkurrerer direkte med mineralolier som
f.eks. kul. Formålet var at fjerne forvridninger af konkurrencen mellem mineralolier og andre
direkte konkurrerende energiprodukter, som ikke er underlagt EU-beskatning, samt at fjerne
forvridninger af konkurrencen mellem energiforbrugerne i forskellige medlemsstater eller
ikke at beskatte andre energiprodukter end mineralolier (jf. anden betragtning i
energibeskatningsdirektivet).
For at give medlemsstaterne mulighed for at tilpasse sig den nye situation og navnlig for at
undgå pludselige prisstigninger for nyligt afgiftspligtige energiprodukter, blev der i
energibeskatningsdirektivet fastsat en lang række overgangsperioder (enten generelle eller
landespecifikke). I den forbindelse fik Litauen i betragtning af landets specielle situation
tilladelse til at udskyde beskatningen af kul, koks og brunkul til den 1. januar 2007.
4
I meddelelsen fra juni 2006 om
Undersøgelse af undtagelserne i bilag II og III til Rådets
direktiv 2003/96/EF, der udløber ved udgangen af 2006
(herefter benævnt meddelelsen fra
3
4
Rådets direktiv 92/81/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for
mineralolier (EFT L 316 af 31.10.1992). Ophævet sammen med Rådets direktiv 92/82/EØF af 19.
oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for mineralolier pr. 31. december 2003
ved Rådets direktiv 2003/96/EF.
Jf. Rådets direktiv 2004/74/EF af 29.4.2004 (EUT L 157, s. 87).
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446911_0004.png
2006)
5
fremlagde Kommissionen en undersøgelse af den vidtrækkende fleksibilitet, der
allerede er indbygget i energibeskatningsdirektivet, og den fremhævede navnlig den logik og
begrundelse, der underbygger medtagelsen af en lang række produktspecifikke eller
brugerspecifikke optioner. Kommissionen fremhævede navnlig, at der i direktivet allerede er
taget passende hensyn til de potentielle konkurrencebegrænsninger, der kan opstå i
forbindelse med energibeskatning. I meddelelsen understregede Kommissionen også den
altafgørende betydning, som beskatningen af kul er tillagt i direktivet.
4.
K
OMMISSIONENS VURDERING
Kommissionen mener, at Grækenland og Litauen i deres anmodninger for det meste har
fremført argumenter, som der allerede er taget højde for i direktivet. Det gælder navnlig for
beskatningens anvendelsesområde, hvor der fastsættes minimumsafgiftssatser og mulige
afgiftsdifferentieringer for visse produkter og anvendelser. EF-lovgiveren har ved at opstille
en række kriterier på grundlag af proceduren i EF-traktatens artikel 93 afvejet analoge
argumenter i forhold til de formål og interesser, der også er omhandlet i
energibeskatningsdirektivets artikel 19, stk. 1, tredje led, herunder navnlig for det indre
marked, konkurrence uden forvridninger og EF's miljø- og energipolitik.
EF-lovgiveren tog navnlig passende hensyn til konkurrenceaspekter, da direktivet blev
vedtaget. Disse påvirkede først og fremmest hele fastsættelsen af minimumsafgiftssatser
under hensyn til produkt og anvendelse. Ydermere indeholder direktivet et komplet sæt af
mulige optioner, som medlemsstaterne kan benytte alene på basis af selve direktivet, og som
tillader yderligere differentieringer af afgiftssatser af forskellige grunde, herunder
konkurrencehensyn i nogle tilfælde. I de fleste tilfælde skal minimumsafgiftssatserne
overholdes for at sikre ensartede vilkår for virksomhederne på det indre marked. Satser under
disse minimumssatser kan, for så vidt angår erhvervsbrugerne, anvendes i overensstemmelse
med de strenge vilkår i direktivets artikel 17, stk. 2-4. Et af disse vilkår er, at
miljøvirkningerne af disse minimumssatser skal opretholdes gennem andre midler.
De minimumssatser, der anvendes i forbindelse med direktivets artikel 8, og som er lavere
end de i artikel 7, stk. 1, fastsatte satser, skal ses i denne kontekst. Grækenlands henvisning til
græske virksomheders konkurrenceposition afspejler derfor ikke et særligt politisk hensyn
med henblik på direktivets artikel 19. Den ubegrænsede undtagelse af konkurrencemæssige
grunde, som Grækenland har anmodet om, kan derfor ikke accepteres.
Det vil i denne sammenhæng heller ikke være hensigtsmæssigt at indrømme en yderligere
undtagelse for en begrænset periode. Grækenland har allerede haft tilstrækkelig tid til at
tilpasse sig til minimumsafgiftssatserne for LPG, idet de harmoniserede
minimumsafgiftssatser for motorbrændstof til visse industrielle og kommercielle formål har
eksisteret siden 1993 og gælder for alle medlemsstater. Grækenland har ikke i denne
forbindelse fremført argumenter, der kan tages hensyn til efter artikel 19 i
energibeskatningsdirektivet.
Når Grækenland fremhæver de miljømæssige aspekter af LPS, vil Kommissionen gerne
påpege, at naturgasnetværket, så vidt den er underrettet, allerede er delvis gennemført navnlig
i de mest industrialiserede områder i Grækenland. En for fordelagtig beskatning af LPG,
5
KOM(2006) 342 af 30. juni 2006
Undersøgelse af undtagelserne i bilag II og III til Rådets direktiv
2003/96/EF, der udløber ved udgangen af 2006.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446911_0005.png
herunder den i Grækenland planlagte, næsten fuldstændige fritagelse, vil kunne tilskynde
brugerne til ikke at skifte til naturgas, som er mindst lige så miljøvenlig som LPG. Det kunne
forstyrre det konkurrenceforhold mellem de to typer brændstoffer, som Rådet har fastlagt i
forbindelse med artikel 8 i energibeskatningsdirektivet. Rådet, der fulgte proceduren i EF-
traktatens artikel 93, fastlagde med fuldt overlæg dette konkurrenceforhold og andre lignende
forhold. Hvis en medlemsstat har en anden vurdering, udgør det ikke et særligt politisk
hensyn som omhandlet i energibeskatningsdirektivets artikel 19.
Hvad Litauens anmodning angår, understreges det, at det i energibeskatningsdirektivet
udtrykkeligt fastsættes, at der skal anvendes punktafgifter for kul (jf. ovenfor). Foruden
aspektet af konkurrence mellem forskellige brændstoffer er dette berettiget ud fra behovet for
miljøbeskyttelse, et aspekt som energibeskatningsdirektivet tager hensyn til i
overensstemmelse med hvert energiprodukts karakter. I den forbindelse henvises der i
direktivet udtrykkeligt til traktatens artikel 6, der fordrer, at miljøbeskyttelse integreres i
udformningen og gennemførelsen af andre EF-politikker (sjette betragtning). Der henvises
også til Kyoto-protokollen, som EF har ratificeret
6
, og det anføres, at beskatning af
energiprodukter og elektricitet hører til de instrumenter, der kan bidrage til at nå målene i
protokollen (syvende betragtning). Af de brændstofkategorier, som er omfattet af
energibeskatningsdirektivet, medfører kul dog de højeste udledninger af CO2.
På denne baggrund kan Litauens anmodning ikke accepteres, for så vidt som den må opfattes
som værende baseret på et generelt ønske om at forbedre konkurrencen.
Energibeskatningsdirektivet integrerer udtrykkeligt kul i denne ordning netop af hensyn til
konkurrencen, idet der dog er fastsat en række variationer som beskrevet ovenfor.
Betragtninger af nævne art kan derfor ikke kvalificeres som særlige politiske hensyn med
henblik på direktivets artikel 19.
Det følger af ovenstående, at en fordelagtigere beskatning af kul heller ikke vil være berettiget
ud fra et miljømæssigt synspunkt, som der også skal tages hensyn til efter artikel 19.
Sådanne konklusioner styrkes endog af Litauens argument om, at kul lider mindre af
energiprisstigninger end andre mere miljøvenlige brændstoffer som f.eks. naturgas.
En række andre argumenter, som Litauen har fremlagt, bør også omtales.
Litauens anmodning kan også opfattes som værende begrundet i ønsket om at forlænge
fritagelsen for kul som en
midlertidig
foranstaltning.
Det skal i den sammenhæng understreges, at Litauen fik tilladelse til at fritage kul, koks og
brunkul fra beskatning indtil den 1. januar 2007
7
i fuld overensstemmelse med den litauiske
anmodning, der blev indgivet før tiltrædelsen af EU som led i de overgangsperioder, som de
tiltrædende medlemsstater blev indrømmet i forhold til det nyligt vedtagne direktiv
8
. Formålet
med overgangsperioderne var at give de pågældende medlemsstater mulighed for at opfylde
6
7
8
Rådets afgørelse 94/69/EF af 15. december 1993 om indgåelse af De Forenede Nationers
rammekonvention om klimaændringer (EFT L 33 af 7.2.1994, s. 11).
Rådets direktiv 2004/74/EF om ændring af direktiv 2003/96/EF hvad angår visse medlemsstaters
mulighed for at anvende midlertidige afgiftsfritagelser eller –lempelser for energiprodukter og
elektricitet (EUT L 157 af 30.4.2004, s. 87).
KOM(2004) 42 af 28.1.2004
Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/96/EF hvad angår
visse medlemsstaters mulighed for at anvende midlertidige afgiftsfritagelser eller –lempelser for
energiprodukter og elektricitet.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1446911_0006.png
de nye krav, som direktivet indførte. Rådet har i den sammenhæng skønnet, at de i direktiv
2003/96/EF fastsatte minimumssatser vil kunne skabe alvorlige økonomiske og sociale
problemer, og at overgangsperioder derfor er nødvendige (anden og tredje betragtning i
direktiv 2004/74/EF).
De overgangsperioder, der på Litauens anmodning blev indrømmet i henhold til direktiv
2004/74/EF, tog navnlig hensyn til det aspekt, som Litauen i dag støtter sig til. Det vedrører
den overgangsperiode, der er nødvendig for Litauens energisektor som følge af lukningen af
atomkraftværket i Ignalina. I den sammenhæng anmodede Litauen om og fik tilladelse til at
fritage naturgas og elektricitet for beskatning indtil den 1. januar 2010 i overensstemmelse
med programmet for lukning af atomkraftværket i Ignalina.
Da der ved vedtagelsen af direktiv 2004/74/EF blev taget passende hensyn til alle disse
aspekter, kan Kommissionen ikke pege på særlige politiske hensyn under de nuværende
forhold.
Endelig kan Kommissionen ikke acceptere det regionalpolitiske argument, som Litauen
fremfører.
Kommissionen bemærker i den forbindelse, at undtagelsen for perioden 2004–2006 aldrig var
bestemt til at bidrage til at genopbygge og modernisere virksomheder i afsides liggende
områder af landet, så en "forlængelse" af undtagelsen er altså ikke mulig under denne
overskrift.
Nævnte formål kan heller ikke accepteres som et særligt politisk hensyn i sig selv, som vil
kunne begrunde den tilladelse, der anmodes om i henhold til artikel 19 i
energibeskatningsdirektivet. Den planlagte fordelagtige beskatning er for øvrigt slet ikke
begrænset til visse regioner, så skattefritagelsen for kul forekommer ikke at være et
proportionelt svar på et sådant politisk formål. I modsætning til en passende direkte støtte til
særlige aktiviteter
9
ville skattefritagelsen for kul ikke være målrettet på de tilsvarende behov i
de forskellige situationer, men snarere dække kulforbruget i al almindelighed. Samtidig ville
et af hovedformålene med denne beskatning, nemlig at skabe incitamenter for en øget
energieffektivitet og den deraf følgende beskyttelse af miljøet, blive unødigt undermineret.
Kommissionen erindrer igen om, at energibeskatningsdirektivet indeholder bestemmelser, der
tillader visse lempelser med hensyn til beskatning, og samtidig bevarer de miljøvirkninger,
som det skal tilvejebringe (jf. navnlig direktivets artikel 17, stk. 2-4).
5.
K
ONKLUSIONER
Ud fra ovenstående betragtninger mener Kommissionen ikke, at de fremførte politiske hensyn
berettiger til de tilladelser, der er anmodet om, og som ville medføre undtagelser fra nogle af
de
vigtigste
bestemmelser
i
energibeskatningsdirektivet.
I
betragtning
af
energibeskatningsdirektivets bestemmelser, herunder de deri fastsatte forskellige optioner,
svarer de konkurrencemæssige betragtninger, som anmodningerne bygger på, ikke til særlige
politiske hensyn som omhandlet i artikel 19. Nogle aspekter af de anmodninger, der er
indgivet, modarbejder de formål og interesser, som direktivets bestemmelser bygger på
9
Tildeling skal naturligvis ske efter de regler, der gælder for statsstøtte.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(artikel 19). Fritagelse for kul er ikke et proportionelt svar på de genopbygnings- og
moderniseringsmålsætninger, som Litauen opstiller.
Der er heller ingen grunde efter artikel 19, som berettiger til de tilladelser, der er anmodet om
som overgangsforanstaltninger.
Kommissionen foreslår derfor, at
de tilladelser, der er anmodet om, ikke ydes.
DA
7
DA