Udvalget for Videnskab og Teknologi

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

 

Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21, 22 og 23 (L 111) stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 5. februar 2007.

 

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Helge Sander

 


 

Spørgsmål nr. 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21, 22 og 23 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 5. februar 2007 til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (L 111)

 

 

 

Spørgsmål 7

 

Ministeren bedes angående § 1 stk. 3 om "centralt fastsatte kriterier for relevans" og § 11 redegøre for, hvilke andre EU-lande, der tilsvarende har "relevans" som akkrediteringskriterium?

 

Svar

 

Akkrediteringsrådet skal akkreditere universitetsuddannelsers kvalitet og relevans med udgangspunkt i centralt fastsatte kriterier. En akkrediteret universitetsuddannelse kan efterfølgende blive godkendt af Akkrediteringsrådet. Godkendelsen medfører, at staten yder tilskud til uddannelsen i henhold til reglerne i universitetsloven.

 

I international sammenhæng er det ikke gængs, at samme instans både akkrediterer og godkender, som det vil være tilfældet for danske universitetsuddannelser. I de fleste lande akkrediteres videregående uddannelser med udgangspunkt i kriterier for kvalitet. Uddannelsernes relevans vurderes i forbindelse med afgørelse om offentlig finansiering.

 

Eksempelvis akkrediteres videregående uddannelser i Nederland i henhold til centralt fastsatte kriterier for kvalitet. Uddannelsesinstitutionerne kan udbyde akkrediterede uddannelser, men uddannelserne bliver ikke automatisk offentligt finansieret som følge af akkrediteringen. Offentlig finansiering forudsætter, at uddannelsen gennemgår en relevansvurdering kaldet en ”makro-efficiens vurdering”, og beslutning om finansiering sker i ministerielt regi. 

 

 

Spørgsmål 8

 

Ministeren bedes redegøre for, hvorledes kvalitet og relevans vægtes i forhold til hinanden?

 

Svar

 

Kriterierne for kvalitet og relevans på universitetsområdet skal fastlægges i en bekendtgørelse, som udstedes i medfør af akkrediteringsloven. Vægtningen af kvalitets- og relevanskriterierne i forhold til hinanden, forstået som antallet af henholdsvis kvalitets- og relevanskriterier, skal også fastlægges i bekendtgørelsen.

 

Kriterierne skal udgøre de standarder, som uddannelsernes kvalitet og relevans skal vurderes på baggrund af, og som universiteterne skal dokumentere, at uddannelserne opfylder. Kriterierne skal tilsammen afspejle en universitetsuddannelses kvalitet og relevans. På universitetsområdet vil det overordnet være relevant at opstille kvalitetskriterier for en uddannelses forskningsbasering, uddannelsens organisering og tilrettelæggelse samt de studerendes faglige resultater på uddannelsen. Uddannelsens relevans kan overordnet vurderes på baggrund af behovet for uddannelsen på arbejdsmarkedet.

 

 

Spørgsmål 9

 

I hvor høj grad vil aftagere blive inddraget for at definere "relevans"?

 

Svar

 

Videnskabsministeriet er ved at udarbejde et forslag til akkrediteringskriterier for universitetsuddannelserne i dialog med universiteterne og Rektorkollegiet, Dansk Industri, Dansk Handel og Service og Akademikernes Centralorganisation. Ministeriet har også inddraget repræsentanter for kompetente myndigheder (Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen og Fødevaredirektoratet) og de studerende i kriteriearbejdet. 

 

Da der ikke er stor erfaring med relevanskriterier i international sammenhæng, er der behov for nytænkning i forbindelse med fastlæggelsen. Det forventes derfor, at relevanskriterierne og dermed bekendtgørelsen skal justeres med jævne mellemrum i samarbejde med ovennævnte parter.

 

 

Spørgsmål 10

 

Hvem skal definere "kvalitet"?

 

Svar

 

I international sammenhæng er der stor erfaring med fastlæggelse af kvalitetskriterier for universitetsuddannelser. De danske kvalitetskriterier for universitetsuddannelserne skal fastsættes i overensstemmelse med internationale standarder.

 

Fastlæggelsen af kvalitetskriterier skal ske i dialog med relevante parter, jf. besvarelsen af spørgsmål 9.

 

 

Spørgsmål 11

 

Ministeren bedes bekræfte, at det pålægges akkrediteringsinstitutionen klart at udmelde præcise akkrediteringskriterier ("mål og standarder") for en akkrediteringsproces, herunder hvorledes de enkelte kriterier vægtes i forhold til hinanden i godkendelsesproceduren?

 

Svar

 

For at sikre en hurtig og gennemsigtig akkrediteringsproces skal det fremgå klart, hvordan universiteterne skal dokumentere, at deres uddannelser opfylder kriterierne for kvalitet og relevans. Kvalitets- og relevanskriterier fastlægges i en bekendtgørelse. Inden for bekendtgørelsens rammer skal Akkrediteringsinstitutionen udmønte hvert kvalitets- og relevanskriterium i et eller flere måle- og dokumentationspunkter.

 

 

Spørgsmål 12

 

Agter ministeren, jf. § 2 om institutionens uafhængighed, at placere Akkrediteringsinstitutionen i forbindelse med Universitetsstyrelsen i Bredgade 40, og hvorledes mener ministeren i givet fald at dette sikrer uafhængigheden af Videnskabsministeriet, der bor i Bredgade 43?

 

Svar

 

Akkrediteringsinstitutionens konkrete fysiske placering er endnu ikke fastlagt. Institutionens placering vil i høj grad afhænge af, hvor det vil være muligt at få et passende lejemål.

 

Af ressourcemæssige hensyn skal Akkrediteringsinstitutionen have administrativt fællesskab med en anden institution under Videnskabsministeriet. Denne sekretariatsmodel kendes fra forskningsrådssystemet, hvor rådene sekretariatsbetjenes af uafhængige sekretariater, som har administrativt fællesskab med Forsknings- og Innovationsstyrelsen under Videnskabsministeriet.

 

Vedrørende institutionens uafhængighed henvises til besvarelsen af spørgsmål 4.

 

 

Spørgsmål 13

 

Betyder ministerens bemærkninger om institutionens uafhængighed, at institutionens ledelse ikke vil blive rekrutteret fra Videnskabsministeriet, og at institutionen dermed ikke vil være en del af det ministerielle karrieresystem?

 

Svar

 

Akkrediteringsinstitutionens ledelse ansættes af videnskabsministeren efter indstilling fra Akkrediteringsrådet, som også skal godkende stillingsopslaget. Ministeren kan ikke ansætte en ledelse, som ikke er indstillet af rådet.

 

 

Spørgsmål 14

 

Ministeren bedes redegøre for, hvilken international institution, som skal fastlægge kriterierne for et europæisk register, og dermed fastlægge om det danske lovgrundlag er tilstrækkelig uafhængigt til at opfylde de europæiske standarder, jf. bemærkningernes reference til Bologna-processens 3.6 om Independence.

 

 

 

 

Svar

 

I 2005 tiltrådte ministrene fra 45 europæiske lande – som led i Bologna-processen for videregående uddannelser – et forslag til ”Europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelser”. Det er forventningen, at de europæiske ministre ved den kommende ministerkonference i London i maj 2007 tiltræder etableringen af et europæisk register for kvalitetssikringsorganer. Det vil således være de 45 europæiske ministre, som i fællesskab fastlægger rammerne for det kommende europæiske register.

 

 

Spørgsmål 15

 

Ministeren bedes forelægge lovforslaget for ENQA eller andre relevante EU-institutioner til udtalelse med henblik på, om lovforslaget opfylder standarderne for uafhængighed af ministeriet, således at det sikres, at forslaget på forhånd opfylder de europæiske standarder.

 

Svar

 

Der er endnu ikke etableret en generel europæisk ordning for evaluering af kvalitetssikringsorganisationer jf. besvarelsen af spørgsmål 14. Det er forventningen, at de 45 europæiske ministre tiltræder etableringen af et europæisk register for kvalitetssikringsorganisationer ved ministerkonferencen i London i maj 2007.

 

Optagelse i registret vil forudsætte, at en given kvalitetssikringsorganisation opfylder de europæiske standarder og retningslinjer. Lovforslaget er udformet under hensyntagen til de europæiske standarder og retningslinjer. Da rammerne for evaluering af nationale kvalitetssikringsorganisationer og optagelse i registret imidlertid endnu ikke er fastlagt eller tiltrådt af ministrene, er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at få en vurdering af, om lovforslaget opfylder de europæiske standarder og retningslinjer.

 

 

Spørgsmål 16

 

Hvorfor har ministeren ikke etableret institutionen efter samme principper, statutter m.m. som EVA?

 

Svar

 

Med den nye akkrediteringsordning indføres systematisk ekstern kvalitetssikring af alle videregående uddannelser. På universitetsområdet skal omkring 750 eksisterende uddannelser akkrediteres i løbet af 3-5 år og cirka 30-40 nye uddannelser akkrediteres årligt. Til at løse denne opgave er der behov for at oprette en ny uafhængig organisation, som skal udvikle et nyt akkrediteringskoncept, som sikrer en hurtig og effektiv akkrediteringsproces. 

 

 

 

 

Spørgsmål 17

 

Er det korrekt forstået, at der nu de facto indføres en dobbelt godkendelsesproces, hvor en uddannelse først skal godkendes i rådet og derefter godkendes af ministeren?

 

Svar

 

Nej, det er ikke korrekt. Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 2 vedrørende akkreditering og godkendelse af universitetsuddannelser. 

 

 

Spørgsmål 18

 

Ministeren bedes jf. §10 stk. 3 redegøre nærmere for betydningen af og kriterierne for, at ministeren kan afvise at godkende en uddannelse, når dette "ud fra en samfundsøkonomisk betragtning ikke skønnes hensigtsmæssig"?

 

Svar

 

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 2 vedrørende akkreditering og godkendelse af universitetsuddannelser. 

 

 

Spørgsmål 19

 

Er det korrekt forstået vedr. Akkrediteringsrådets sammensætning, at medlemmer med kendskab til universitetsuddannelser er i mindretal?

 

Svar

 

Akkrediteringsrådet består af en formand og otte medlemmer, som tilsammen skal have viden og erfaring inden for kvalitetssikring, videregående uddannelse, forskning og arbejdsmarkedsforhold for dimittender i forhold til uddannelser på undervisningsministerens, kulturministerens og videnskabsministerens områder. Rådets formand og medlemmer udpeges af videnskabsministeren. Tre medlemmer udpeges efter indstilling fra undervisningsministeren, et medlem efter indstilling fra kulturministeren og et medlem efter indstilling fra studerende.

 

Der er ikke fastsat bestemmelser om de enkelte medlemmers kvalifikationer og kompetencer. Det er derfor ikke muligt på forhånd at afgøre, om antallet af medlemmer med kendskab til universitetsuddannelser er i mindretal. Det kan eksempelvis tænkes, at nogle af rådets medlemmer vil have kendskab til videregående uddannelser på tværs af de tre ministerområder.

 

 

Spørgsmål 20

 

Hvorledes garanterer det kvalitet i bedømmmelsesprocessen vedr. universitetsområdet, når medlemmer af Akkrediteringsrådet, der ikke har forskningserfaring eller -indsigt, skal være med til at tage beslutninger om kvalitet på universitetsområdet?

 

Svar

 

Akkrediteringsrådet skal træffe beslutning om akkreditering af en universitetsuddannelse på baggrund af en akkrediteringsrapport. Akkrediteringsrapporten indeholder en akkrediteringsvurdering af uddannelsens kvalitet og relevans i forhold til de fastsatte kriterier. Akkrediteringsvurderingen skal udarbejdes af et akkrediteringspanel bestående af anerkendte nationale og internationale eksperter inden for det relevante fagområde. Det er således ikke Akkrediteringsrådet, som skal udarbejde akkrediteringsvurderingerne, men akkrediteringspaneler bestående af faglige eksperter.

 

 

Spørgsmål 21

 

Ministeren bedes oplyse, om de relevante ministres "kriterier for kvalitet og relevans", jf. bemærkningerne om lovforslagets indhold, er omfattet af Offentlighedsloven.

 

Svar

 

Akkrediteringsinstitutionen er omfattet af de statslige regelsæt, herunder offentlighedsloven.

 

Kriterierne for kvalitet og relevans på universitetsområdet fastsættes i en bekendtgørelse. På Undervisningsministeriets område skal akkreditering af videregående uddannelser ske efter reglerne i forslag til lov om videregående erhvervsrettede uddannelser, som undervisningsministeren agter at fremsætte for Folketinget i denne samling. På Kulturministeriets område fastsætter kulturministeren nærmere regler om akkreditering i en bekendtgørelse.

 

 

Spørgsmål 22

 

Ministeren bedes oplyse, om Akkrediteringsrådets fulde beslutningsgrundlag er omfattet af Offentlighedsloven.

 

Svar

 

Akkrediteringsinstitutionen er omfattet af de statslige regelsæt, herunder offentlighedsloven, og både rådet og sekretariaterne skal naturligvis iagttage disse regler i det daglige arbejde. Det betyder blandt andet, at enhver har ret til at blive gjort bekendt med dokumenter, der indgår i Akkrediteringsinstitutionens sagsbehandling, efter reglerne i offentlighedsloven.

 


Spørgsmål 23

 

Ministeren bedes oplyse, om referaterne fra Akkrediteringsrådets møder er omfattet af Offentlighedsloven.

 

Svar

 

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 22 vedrørende offentlighedsloven.