Dato:            3. marts 2007

Kontor:         Internationalt kt.

J.nr.:             2007-16200-67

Sagsbeh.:   IHO

Fil-navn:       L118 – svar SUU spm. 10

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 10 vedr. L 118 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 5. februar 2007

 

 

Spørgsmål 10:

”Ministeren bedes ved indhentelse af oplysninger herom i Patientforsikringen og Patientskadeankenævnet oplyse hvor mange kræftpatienter, der hidtil har fået udbetalt erstatning, og hvilke erstatningsbeløb, der er udbetalt i de enkelte sager og på hvilket grundlag.”

 

Svar:

Jeg har fra Patientforsikringen modtaget følgende udtalelse om spørgsmålet, hvortil jeg kan henholde mig:

 

”Patientforsikringen har siden 1996 har modtaget 2.445 sager, hvor år­sagen til anmeldelsen er komplikationer i forbindelse med behandling af pati­entens kræftsygdom.

 

707 sager er anerkendt. Der er foreløbigt udbetalt erstatning til 675 patienter. Herud­over er der formentlig omkring 200 verserende sager, hvor der endnu ikke er foretaget lægelige registreringer i Patientforsikringens edb-system.

 

Kræftsagerne er meget forskellige både hvad angår kræfttype samt årsag til ska­derne. Præcis og retvisende kategorisering af sagerne vil kræve en minutiøs gen­nemgang af samtlige sager.

 

Patientforsikringen finder dog, at de følgende tabeller giver et rimeligt billede af de kræftsager, der er behandlet og anerkendt af Patientforsikringen.

 

Tabel 1.     Anerkendte sager fordelt på sygdomslokalisation

 

Sygdomslokalisation

     Antal

Læber, mundhule og svælg

        27

Mave-tarmkanal

      133

Åndedrætsorganer

        69

Knogle og ledbrusk

        13

Hud

        17

Mesotel og bindevæv

        15

Bryst

      131

Kvindelige kønsorganer

        79

Mandlige kønsorganer

        45

Urinveje

        45

Øje og hjerne

        15

Endokrine kirtler

        14

Uspecificerede lokalisationer

        32

Blod

        72

 

      707

 

De store sygdomsgrupper er således mave-tarmcancer, brystcancer samt under­livscancer, leukæmi og lungecancer.

                     

Tabel 2.     Årsag til skaden

 

 

Skadesårsag

 

Antal

Gennemsnitlig er­statning/kr.

Skade på organ ved operation

    205

          256.945

Overset diagnose

    165

          315.345

Forkert behandling

      62

          213.650

Infektion

      28

          170.651

Skade ved anæstesi

      26

          192.947

Forbytning af prøver ol.

      22

          187.710

Forsinket behandling

      18

          237.707

Blødning

      18

          266.518

Forkert indikation

      17

          218.406

Svigt af materiale

      14

            63.189

Trombose og emboli

      15

          159.849

Anastomosebrist, sårruptur ol.

      13

          174.588

Smitte med infektionssygdom

      12

          451.078

Kontrol glemt, brud på aseptik

        7

            37.578

Forvekslingsoperation

        7

          321.756

Medicineringsfejl

        6

            59.023

Efterladt fremmedlegeme

        5

          193.914

Forbrænding

        4

            25.818

Andet

      63

          271.132

I alt

    707

 

”